Spring til indhold

Retsinformation

Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Gældende DSK nr 11050 af 28/10/1986DatasammenskrivningJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov nr.

259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og

anden landsskadelig virksomhed.

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 406 af 28.

august 1945 om tillæg til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig

straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed med de

ændringer, der følger af lov nr. 286 af 18. juni 1951.

§ 1

Denne lovs bestemmelser kommer til anvendelse på handlinger, der er

foretaget efter den 9. april 1940.

§ 2

Den, som på utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten i

erhvervsmæssig henseende, uden at forholdet dog findes at burde henføres

under straffebestemmelserne i lov nr. 259 af 1. juni 1945 angående forræderi

og anden landsskadelig virksomhed, straffes med fængsel indtil 4 år.

Aktieselskaber og andre juridiske personer, der har gjort sig skyldige i

et efter stk. 1 strafbart forhold, kan pålægges straf af bøde. Bestemmelserne

i §§ 6 og 8 finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Nærmere regler

angående sådant bødeansvar kan i øvrigt fastsættes ved kongelig anordning.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når

samarbejdet ikke har fundet sted direkte med besættelsesmagten, men gennem en

eller flere enkeltpersoner eller virsomheder som mellemled, såfremt den

pågældende indså eller burde have indset at tyske interesser blev fremmet ved

den af ham drevne virksomhed.

Med besættelsesmagten sidestilles her og i det følgende fremmede

statsborgere eller udenlandske virksomheder, som i besættelsesmagtens

interesse har drevet forretningsvirksomhed i udlandet eller her i Landet.

§ 3

Strafansvar efter § 2, stk.1, kan pålægges enhver,der har haft en ledende

stilling eller en væsentlig økonomisk interesse i vedkommende virksomhed.

Læs alt

Strafansvar efter samme bestemmelse kan ligeledes pålægges andre i

virksomheden beskæftigede personer, når der foreligger særlig graverende

omstændigheder, i kraft af hvilke det af dem udviste forhold må anses for et

af loven omfattet utilbørligt samarbejde.

§ 4

Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for

utilbørligt, vil det navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1. selv har været aktiv for at få

forretningsforbindelse indledet, fortsat eller udvidet, medmindre det derved

har været muligt i dansk interesse at opnå væsentlige fordele med hensyn til

landets forsyninger eller at undgå, at der af besættelsesmagten blev indført

foranstaltninger, som var egnede til at tilføje landets interesser væsentlig

skade,

2. i tysk interesse har foretaget en omlægning af

virksomheden eller ydet eller søgt at yde større eller hurtigere produktion

end efter omstændighederne påkrævet,

3. har påkaldt besættelsesmagtens bistand til

virksomhedens betryggelse eller - uden at forholdet falder ind under lov nr.

259 af 1. juni 1945 §§ 13 og 14 - til opnåelse af højere priser eller større

leverancer, end danske myndigheder ønskede godkendt, eller i øvrigt for at

værne sine interesser,

4. har hindret eller søgt at hindre, at danske

myndigheder har fået fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens

forhold,

5. har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste

eller andre fordele, der ikke var forretningsmæssig rimeligt begrundede,

bortset fra tilfælde, hvor det godtgøres, at de urimelige krav alene har haft

til formål at undgå, at leverancen m.v. blev overdraget til den pågældende.

§ 5

Bøde som tillægsstraf kan idømmes for overtrædelse af denne lovs

bestemmelser. Sådan tillægsstraf skal i almindelighed idømmes, når det

strafbare forhold er af grov karakter.

Såfremt domfældte modvilligt har undladt at opfylde en sådan bødedom, kan

der herfor idømmes straf af fængsel indtil 2 år.

§ 6

Beslaglæggelse af en mistænkts eller domfældts formueværdier kan finde

sted til sikring af bøder efter samme regler som omhandlet i retsplejelovens

kap. 68.

Dersom det for at sikre den mistænktes eller domfældtes bødeansvar må

anses for påkrævet, at hans formue eller forretningsvirksomhed midlertidig

sættes under forvaltning, kan retten på begæring af anklagemyndigheden træffe

bestemmelse herom og beskikke en administrator. Nærmere regler for denne

forvaltning kan fastsættes af justitsministeren.

§ 7

Dersom sigtede må antages at være ude at stand til at udrede en forskyldt

bøde, kan det bestemmes, at bøden kan dækkes i rettighederne i henhold til en

af ham tegnet livsforsikring eller livrente.

§ 8

Dersom sigtede må antages at være ude af stand til at udrede en forskyldt

bøde, kan de af ham ydede gaver, herunder sådanne, der har form af

uigenkaldelig indsættelse af en begunstiget ved tegning af en livsforsikring

eller livrente, omstødes, såfremt gaven er ydet, efter at det strafbare

forhold er indledet.

Under samme betingelse kan andre dispositioner omstødes, når disse

kendeligt for medkontrahenten har tilsigtet at bringe værdier i ly for

retsforfølgning i anledning af det strafbare forhold.

Er de overførte værdier blevet overdraget videre, kan omstødelse gøres

gældende over for erhververen, dersom denne har været vidende om den

ovennævnte hensigt med overdragelsen.

§ 9

De i §§ 7-8 omhandlede bestemmelser om omstødelse m.v. skal så vidt muligt

træffes i forbindelse med straffesagens afgørelse, men kan dog efter

omstændighederne træffes ved senere kendelse af den ret, der har påkendt

sagen i første instans, dog uden medvirken af domsmænd. Til varetagelse af

domfældtes interesser skal der også i sidstnævnte tilfælde beskikkes ham en

forsvarer, medmindre han selv sørger for sit forsvar.

Den trediemand, mod hvem krav gøres gældende i medfør af § 8, skal

tilstævnes og have lejlighed til at varetage sine interesser, før dom eller

kendelse afsiges, og har adgang til at indbringe afgørelsen for højere

instans ved anke i strafferetsplejens former.

§ 10

Er den, som er idømt bøde, død, forinden bøden er betalt, kan bødekravet

gøres gældende i dødsboet.

§ 11

Såfremt der foreligger overtrædelse af lovens § 2, skal den ved det

strafbare forhold indvundne nettofortjeneste inddrages til fordel for

statskassen.

Hvor ganske særlige omstændigheder foreligger, kan det beløb, der skal

inddrages i statskassen, nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.

Til vejledning ved fastsættelsen af konfiskationskravets størrelse kan der

ved anklagemyndighedens eller rettens foranstaltning indhentes en udtalelse

fra det i § 2 i lov nr. 330 af 12. juli 1945 om revision af visse tyske

betalinger omhandlede udvalg.

Såfremt omfanget af fortjensten ikke kan oplyses med tilstrækkelig

sikkerhed, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende samtidig har drevet

virksomhed for anden end tysk interesse, eller i tilfælde af manglende eller

ufuldstændig regnskabsførelse, kan et skønsmæssigt anslået beløb inddrages

til fordel for statskassen.

De i § 5, stk. 2, og §§ 6-9 givne regler vedrørende inddrivelse og sikring

af bødekrav finder tilsvarende anvendelse på konfiskationskrav.

Konfiskationskrav kan inddrives ved udpantning efter samme regler som bøder.

Fremkommer der efter dommens afsigelse nye oplysninger af betydning for

afgørelsen af konfiskationsspørgsmålet, kan ny sag om konfiskation rejses.

§ 12

(Ophævet).

§ 13

Offentlige institutioner og private personer eller virksomheder er uanset

en dem i henhold til lov eller anden forskrift påhvilende tavshedspligt med

hensyn til, hvad de erfarer under deres virksomhed, berettiget til at meddele

politiet og anklagemyndigheden enhver oplysning, som skønnes at være af

betydning for gennemførelsen af straffesag efter denne lov. Dette gælder dog

ikke tilfælde, der omfattes af bestemmelserne i retsplejelovens § 169, stk.

1.

§ 14

Offentlige institutioner og private personer eller virksomheder, der er i

besiddelse af eller på anden måde har fået rådighed over værdier tilhørende

personer, om hvem de ved, at de er sigtet eller dømt for overtrædelse af

denne lov, er pligtige at give oplysning om sådanne værdier til politi eller

anklagemyndighed. Undladelse heraf eller afgivelse af urigtige oplysninger

straffes med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde

eller hæfte.

§ 15

Strafansvar og anden retsfølge i henhold til denne lov forældes efter de i

borgerlig straffelov indeholdte regler, dog således, at forældelsesfristen

først begynder at løbe fra ikrafttrædelsen af denne lov.

§ 16

Sager, i hvilke der - alene eller i forbindelse med andre forhold - rejses

tiltale for overtrædelse af denne lov, vil være at behandle ved de i Lov nr.

260 af 1. juni 1945 om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling

af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v. omhandlede

retter. Bestemmelserne i nævnte lovs § 3, stk. 3, § 4, § 6, stk. 2, og § 7

finder herved anvendelse. I øvrigt finder de i retsplejeloven indeholdte

regler anvendelse ved behandlingen af disse sager.

§ 17

Sag angående overtrædelse af denne lov kan rejses, selv om gerningsmanden

allerede forinden lovens ikrafttræden for samme forhold er dømt for

overtrædelse af kriselovgivningens bestemmelser, for så vidt den idømte straf

eller konfiskation står i misforhold til, hvad der må antages at være

forskyldt efter denne lov.

Den ved den nye dom fastsatte straf eller konfiskation træder i stedet for

den tidligere idømte straf eller konfiskation.

Tidligere udstået straf eller erlagt konfiskationsbeløb afkortes i den

straf og konfiskation, der idømmes efter denne lov.

§ 18

De i denne lov indeholdte bestemmelser angående bøde- og konfiskationskrav

samt bestemmelserne i §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse i

straffesager, der rejses for overtrædelse af §§ 15 og 16 i lov nr. 259 af 1.

juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden

landsskadelig virksomhed.

Bestemmelserne i § 3, stk. 4, i lov nr. 259 af 1. juni 1945 finder ikke

anvendelse i sager, der rejses efter denne lov.

§ 19

Denne lov træder i kraft straks.

Justitsministeriet, d. 28. oktober 1986.

Poul D. Jensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter