Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov om
rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden
landsskadelig virksomhed m.v.
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 260 af 1. juni
1945 om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager
angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v. med de ændringer,
der følger af lov nr. 599 af 21. december 1945, lov nr. 359 af 4. juli 1946
og lov nr. 204 af 11. juni 1954.
§ 1
Sager, i hvilke der - alene eller i forbindelse med andre forhold - rejses
tiltale efter lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og
anden landsskadelig virksomhed, behandles og påkendes i 1ste instans ved
underret, jfr. § 2, efter reglerne i retsplejelovens kap. 80.
Efter de i denne lov indeholdte regler behandles endvidere sager, hvori
nogen sigtes for forud for besættelsen af Danmark den 9. april 1940 at have
begunstiget dennes iværksættelse eller for den nævnte dato at have medvirket
til besættelsens gennemførelse, inden der af kompetent dansk myndighed blev
givet ordre til modstandens ophør.
§ 2
Til i 1ste instans at behandle og pådømme de i § 1 nævnte sager beskikker
justitsministeren et antal underretsdommere. Beskikkelsen kan omfatte en
eller flere retskredse. Justitsministeren beskikker endvidere det fornødne
antal landsdommere til som ankeinstans at behandle og pådømme de nævnte
sager.
Justitsministeren bemyndiges til i anledning af disse sagers behandling at
konstituere det fornødne yderligere antal dommere ved underretterne og
landsretterne.
§ 3
Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med indenrigsministeren
at fastsætte, at underretternes domsmandslister og landsretternes
Læs alt
domsmandslister og nævningelister for nævningekredsene suppleres med et
nærmere fastsat antal personer under hensyn til, at det i medfør af Lov nr.
349 af 22. august 1941 forbudte politiske parti var udelukket fra deltagelse
i de senest afholdte kommunale valg. Denne bemyndigelse gælder, indtil der
foreligger domsmandslister og nævningelister, der er udtaget af grundlister,
hvis medlemmer efter afholdelse af valg til Kommunalbestyrelserne og derefter
følgende nyvalg til de i retsplejelovens § 73 nævnte udvalg er udvalgt af
disse.
Domsmænd og nævninger udtages af de således supplerede domsmands- og
nævningelister, såvel til behandling af de i denne lov omhandlede sager som
til behandling af andre sager, i hvilke domsmænd eller nævninger skal
medvirke.
Domsmænd til behandling af de i § 1 nævnte sager udtages kun for den
enkelte sag, og udtagelsen foregår i et retsmøde, hvor anklageren og
forsvareren er til stede. Afvibelse fra nævnte ordning kan dog gøres med
samtykke fra anklager og forsvarer. Anklageren og forsvareren kan uden
angivelse af grund udskyde hver indtil 4 af de udtagne domsmænd, hvorefter de
næste på domsmandslisten opførte personer udtages.
§ 4
Enkeltstående retshandlinger kan, når den af justitsministeren til
behandling af disse sager beskikkede dommer er forhindret, foretages af en
anden dommer.
Sagerne skal fremmes med størst mulig hurtighed.
§ 5
Når der foreligger skellig grund til at antage, at en person har gjort sig
skyldig i en af de i lov om tillæg til borgerlig straffelov angående
forræderi og anden landsskadelig virksomhed omhandlede forbrydelser, vil han
være at fængsle, indtil sagen er endelig afgjort og strafafsoningen kan
påbegyndes. Løsladelse forinden kan dog finde sted, når der ikke skønnes at
være fængslingsgrund i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr, 2. litra
a-d, og fængslingens fortsættelse skønnes at ville medføre en længere
frihedsberøvelse end den, som kan forventes idømt.
§ 6
Justitsministeren kan konstituere det fornødne antal overtallige
statsadvokater.
Til at udføre anklagen for underret antager justitsministeren efter
overenskomst et passende antal dertil egnede sagførere.
§ 7
Som forsvarer i de i § 1 nævnte sager kan enhver sagfører, der findes
egnet, beskikkes, men kun de af justitsministeren i medfør af retsplejelovens
§ 733 beskikkede offentlige forsvarere er forpligtede til at modtage
beskikkelsen.
Såfremt sigtede ønsker en bestemt sagfører som forsvarer, bør denne
beskikkes, for så vidt det efter stk. 1 er muligt.
§§ 8-11. (Ophævet).
§ 12
De i retsplejeloven indeholdte regler finder i øvrigt anvendelse med de
lempelser, som følger af forholdets forskellighed.
Justitsministeren bemyndiges til at give nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af de i denne lov indeholdte regler.
§ 13. (Ophævet).
§ 14
Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks.
Justitsministeriet, d. 28 oktober 1986.
Poul D. Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Datasammenskrivning af lov om straf for krigsforbrydelser. Retsinformation · 25. september 1997
- 1986 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM TILLÆG TIL BORGERLIG STRAFFELOV ANGÅENDE FORRÆDERI OG ANDEN LANDSSKADELIG VIRKSOMHED M.FL. LOVE Retsinformation · 21. maj 1988
- Lov om Straf for Krigsforbrydelser.(* 1) Retsinformation · 17. juli 1946
- Lov om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed m.v.(* 1) Retsinformation · 1. juni 1945
- Datasammenskrivning af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Retsinformation · 25. september 1997
- Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Retsinformation · 25. september 1997