Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret
(Til kommunerne, overøvrigheden og
politiet)
§ 1. Ved lov nr. 399 af 11. december 1968 er der
foretaget ændring af lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968 af lov om
dansk indfødsret med de således foretagne ændringer er trykt som bilag 1 til
nærværende cirkulære, og som bilag 2 er trykt en sammenstilling af den
tidligere formulering af de ændrede bestemmelser og af den ændrede
formulering.
§ 2. Til grund for ændringerne ligger en
fællesnordisk betænkning, og der er samtidig gennemført ligelydende ændringer
i lov af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett og lov af 22. juni 1950
(nr. 382) om svenskt medborgarskap.Ved finsk medborgarskapslag (nr. 401) af
28. juni 1968 er der med virkning fra den 1. juli 1968 gennemført sådanne
ændringer i den finske statsborgerretslovgivning, at den for de fleste af
bestemmelsernes vedkommende svarer til bestemmelserne i de danske, norske og
svenske love om statsborgerret.
§ 3. Den danske ændringslov TRÆDER, ligesom de norske
og svenske ændringslove, I KRAFT den 1. januar 1969, og bestemmelserne i den
ændrede formulering finder derfor kun anvendelse, såfremt det forhold, der
begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, indtræffer efter den
31. december 1968.
§ 4. FORMÅLET MED ÆNDRINGERNE har dels været at
knytte de nordiske lande nærmere til hinanden på statsborgerrettens område
(ændringerne i §§ 10 A og 10 B), dels at bringe den danske indfødsretslov i
overensstemmelse med bestemmelserne i en af De forenede Nationer i 1961
vedtaget konvention om begrænsning af statsløshed (ændringerne i §§ 3 og 8).
§ 5. Der skal i det følgende foretages en gennemgang
af de enkelte bestemmelser i loven af 11. december 1968, blandt andet med
Læs alt
henblik på at konstatere i hvilket omfang denne lov har medført ændringer i
indenrigsministeriets cirkulære nr. 237 af 24. november 1950 angående lov nr.
252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.
§ 6. § 3 i indfødsretsloven af 1950 findes omtalt i
1950-cirkulærets afsnit II.A.3.
Stk. 2. 1968-loven medfører ændring af 1950-lovens § 3,
stk. 1, på to punkter, idet det dels ikke længere er nogen betingelse for med
virkning at kunne afgive erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret i
henhold til denne bestemmelse, at den erklærende er født i Danmark - eller i
et andet nordisk land - dels kræves det ikke længere, at den erklærende i
hele tidsrummet fra fødslen og frem til datoen for erklæringens afgivelse har
haft bopæl her i landet eller i et andet nordisk land.
Stk. 3. For personer, der afgiver erklæring efter
1968-lovens ikrafttræden, er det tilstrækkeligt, at de, for så vidt de
AFGIVER ERKLÆRING, EFTER AT DE ER FYLDT 21 ÅR, men inden de fylder 23 år,
VEDBLIVENDE har haft bopæl her i landet - bopæl i et andet nordisk land er i
denne henseende ikke tilstrækkelig - senest fra deres 16-års fødselsdag og
frem til datoen for erklæringens afgivelse, og at de derudover forinden har
haft bopæl her i landet i SAMMENLAGT mindst 5 år; det bemærkes herved, at det
forventes, at der i henhold til lovens § 10 vil blive indgået aftale mellem
Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvorefter bopæl i Finland, Norge og
Sverige - i det følgende kaldet aftalelande - indtil det fyldte 16. år vil
blive ligestillet med bopæl her i landet, jfr. herved § 10 A, stk. 2, som
ændret ved loven af 11. december 1968. Der vil senere blive udsendt
meddelelse herfra, når denne aftale måtte være indgået.
Stk. 4. For personer, der ønsker at AFGIVE ERKLÆRING i
henhold til § 3, INDEN DE ER FYLDT 21 ÅR, er det som hidtil for det første en
betingelse, at de er fyldt 18 år, og at de enten er statsløse eller kan
godtgøre, at de vil miste deres hidtidige, fremmede statsborgerret ved at
erhverve dansk indfødsret. For det andet skal de VEDBLIVENDE have haft bopæl
her i landet - bopæl i et aftaleland er i denne henseende ikke tilstrækkelig
- i de sidste 5 år indtil datoen for erklæringens afgivelse, og derudover
skal de forinden i SAMMENLAGT mindst 5 år have haft bopæl her i landet eller
- såfremt aftale i henhold til § 10 bliver indgået - i et eller flere af
aftalelandene.
§ 7. § 8 i indfødsretsloven af 1950 er omtalt i
1950-cirkulærets afsnit I.C, 2. stk., og i afsnit III.2.
Stk. 2. I modsætning til tidligere kan en persons
fortabelse af dansk indfødsret i henhold til indfødsretslovens § 8, stk. 1,
IKKE medføre AFLEDET fortabelse af dansk indfødsret for hans børn, hvis
børnene derved bliver statsløse. Derimod er § 8, stk. 2, i den ændrede
formulering ikke til hinder for, at et sådant barn senere hen, når det fylder
22 år, SELVSTÆNDIGT kan miste dansk indfødsret i henhold til § 8, stk. 1.
Stk. 3. I denne forbindelse skal man henlede
opmærksomheden på bestemmelsen i indfødsretslovens § 10 A, stk. 4, som ændret
ved loven af 1968. Efter denne bestemmelse vil, såfremt aftale i henhold til
§ 10 bliver indgået, en person, som SAMMENLAGT i mindst 7 år har boet i et
eller flere af aftalelandene, ikke miste dansk indfødsret i henhold til
indfødsretslovens § 8, stk. 1, selvom han ikke har boet i Danmark inden sit
22. år. Det er for anvendelsen af § 10 A, stk. 4, uden betydning, om den
pågældende ved det fyldte 22. år har bopæl i et aftaleland eller i et andet
land, og det kan heller ikke antages at være en betingelse for bestemmelsens
anvendelse, at den pågældende har boet i samme aftaleland i alle 7 år.
Bestemmelsen må navnlig antages at få betydning derved, at en person, som
opfylder betingelserne i § 10 A, stk. 4, ikke vil være afskåret fra at afgive
erklæring om erhvervelse af statsborgerret i et aftaleland i henhold til
indfødsretslovens § 10 B; man skal herved henvise til, at det efter
sidstnævnte bestemmelse, ligesom efter § 10 C, er en betingelse for, at der
med virkning kan afgives erklæring om erhvervelse af statsborgerret i et
aftaleland, at den pågældende i erklæringens øjeblik er statsborger i et
andet aftaleland. En statsløs person kan ikke afgive erklæring i henhold til
disse bestemmelser, selvom han senest har været statsborger i et andet
aftaleland.
§ 8. § 10 B i indfødsretsloven af 1950 er omtalt i
1950-cirkulærets afsnit II.B.7.
Stk. 2. Ændringerne i denne bestemmelse består i, at
den nedre aldersgrænse for afgivelse af erklæring er nedsat fra 21 år til 18
år, og at den øvre aldersgrænse på 60 år er ophævet; endvidere er der åremål,
hvori en person skal have haft fast bopæl her i landet for at kunne afgive
erklæring, nedsat fra 10 år til 7 år. Ændringen i bestemmelsens nr. 4 er ikke
nogen realitetsændring, men er kun af redaktionel karakter.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. DECEMBER
1968.
Poul Sørensen.
/Lollesgaard.
Bilag 1.
Bekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968 af Lov om dansk indfødsret.
(Udelades her).
Bilag 2.
I dette bilag opføres i venstre spalte de bestemmelser i lov nr. 252 af
27. maj 1950, som er ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968, i den
tidligere gældende formulering, medens de pågældende bestemmelser i den
ændrede formulering opføres i højre spalte.
(Udelades her)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om en med Finland, Norge og Sverige i henhold til § 10 i lov om dansk indfødsret indgået aftale. (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet) Retsinformation · 13. marts 1969
- Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret Retsinformation · 2. februar 1979
- Bekendtgørelse om en under 21. december 1950 mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de tilsvarende norske og svenske bestemmelser. Retsinformation · 15. januar 1951
- Cirkulære til Københavns magistrat, samtlige amtmænd, rigsombudsmanden på Færøerne, landshøvdingen over Grønland, politidirektøren i København, samtlige politimestre og samtlige kommunalbestyrelser angående lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret Retsinformation · 16. december 1950
- Sag om, hvorvidt sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved legitimation i medfør af den dagældende indfødsretslovs § 2 som følge af, at hendes far efter hendes fødsel, men forud for forældrenes indgåelse af ægteskab, erhvervede dansk indfødsret Domsdatabasen · 1. december 2023
- AFGØRELSE Nr. 204 af 6. oktober 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 200) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/613/EF) EU-lovgivning · 6. oktober 2005