Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en under 21. december 1950 mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de tilsvarende norske og svenske bestemmelser.

BKI nr 70 af 22/12/1950Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. januar 1951

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en under 21. december 1950

mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførelse af

bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de

tilsvarende norske og svenske bestemmelser.

Under 21. december 1950 er der blevet afsluttet følgende overenskomst

mellem Danmark, Norge og Sverige:

OVERENSKOMST

om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om

dansk indfødsret, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett og

i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt medborgarskap.

Hans Majestæt kongen af Danmark, Hans Majestæt kongen af Norge og Hans

Majestæt kongen af Sverige er kommet overens om at afslutte følgende

overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27.

maj 1950 om dansk indfødsret, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk

riksborgarrett og i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt

medborgarskap.

Artikel 1.

Når efter en kontraherende stats lovgivning fødsel indenfor staten er en

betingelse for erhvervelse af dens statsborgerret, skal ved anvendelsen af en

sådan bestemmelse fødsel indenfor en anden kontraherende skal have samme

betydning.

Artikel 2.

Når efter en kontraherende stats lovgivning bopæl indenfor staten er en

betingelse for erhvervelse af dens statsborgerret, skal ved anvendelsen af en

sådan bestemmelse bopæl indenfor en anden kontraherende stat have samme

betydning, dog kun forsåvidt angår tiden, indtil vedkommende person er fyldt

12 år.

Dette gælder dog ikke for et barns erhvervelse af statsborgerret derved,

at en af dets forældre erhverver sådan ret, og ej heller, forsåvidt angår

naturalisation eller erhvervelse af statsborgerret i medfør af denne

Læs alt

overenskomsts artikel 3.

Artikel 3.

Den, der har statsborgerret i en kontraherende stat, kan erhverve

statsborgerret i en anden kontraherende stat ved overfor den myndighed, denne

stat bestemmer, at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt han

1) har erhvervet statsborgerretten i førstnævnte stat på anden måde end

ved naturalisation,

2) er fyldt 21, men ikke 60 år,

3) har haft bopæl i den anden stat i de sidste 10 år og

4)ikke i løbet af denne tid er dømt til frihedsstraf eller anden

foranstaltning, som efter denne stats lovgivning i denne henseende er

ligestillet med frihedsstraf.

Ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, anses også den, der har

erhvervet statsborgerret derved, at en af hans forældre er blevet

naturaliseret, for at have erhvervet statsborgerretten ved naturalisation.

Artikel 4.

En statsborger i en kontraherende stat, som tidligere har haft

statsborgerret i en anden kontraherende stat, generhverver denne

statsborgerret, når han efter at have taget bopæl i denne stat overfor den

myndighed, denne stat bestemmer, afgiver skriftlig erklæring herom.

Sådan erklæring kan dog kun afgives, såfremt han efter fortabelsen af den

statsborgerret, som ønskes generhvervet, til stadighed har været i besiddelse

af statsborgerret i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 5.

Erhverver en statsborger i en kontraherende stat i medfør af artiklerne 3

eller 4 statsborgerret i en anden kontraherende stat, erhverver også hans

ugifte børn under 18 år samme statsborgerret efter de nærmere regler, som

gælder efter statsborgerretslovgivningen i den pågældende stat.

Artikel 6.

Bestemmelserne i artiklerne 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvor fødsel

eller bopæl indenfor staten er af betydning for erhvervelse af dens

statsborgerret i medfør af overgangsbestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, i

loven af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, §§ 11, 13 og 14 i loven af 8.

december 1950 om norsk riksborgarrett eller §§ 15, stk. 2, 16 og 18 i loven

af 22. juni 1950 om svenskt medborgarskap.

Artikel 7.

Denne overenskomst træder i kraft den 1. januar 1951.

Sker der ændring af loven af 27. maj 1950 om dansk indfødsret eller af

loven af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett eller af loven af 22. juni

1950 om svenskt medborgarskap, ophører overenskomsten at gælde i forholdet

mellem den stat, som således har ændret sin lovgivning, og de andre stater,

medmindre disse erklærer sig rede til fortsat at anvende overenskomstens

bestemmelser.

Iøvrigt kan overenskomsten af hver af staterne opsiges med en frist af 6

måneder.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København i 3 eksemplarer på dansk, norsk og svensk, den 21.

december 1950.

(sign.) Erik Eriksen.

(L.S.)

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 22. december

1950.

Ole Bjørn Kraft.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter