Bekendtgørelse om en under 21. december 1950 mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de tilsvarende norske og svenske bestemmelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en under 21. december 1950
mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførelse af
bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og de
tilsvarende norske og svenske bestemmelser.
Under 21. december 1950 er der blevet afsluttet følgende overenskomst
mellem Danmark, Norge og Sverige:
OVERENSKOMST
om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om
dansk indfødsret, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett og
i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt medborgarskap.
Hans Majestæt kongen af Danmark, Hans Majestæt kongen af Norge og Hans
Majestæt kongen af Sverige er kommet overens om at afslutte følgende
overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27.
maj 1950 om dansk indfødsret, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk
riksborgarrett og i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt
medborgarskap.
Artikel 1.
Når efter en kontraherende stats lovgivning fødsel indenfor staten er en
betingelse for erhvervelse af dens statsborgerret, skal ved anvendelsen af en
sådan bestemmelse fødsel indenfor en anden kontraherende skal have samme
betydning.
Artikel 2.
Når efter en kontraherende stats lovgivning bopæl indenfor staten er en
betingelse for erhvervelse af dens statsborgerret, skal ved anvendelsen af en
sådan bestemmelse bopæl indenfor en anden kontraherende stat have samme
betydning, dog kun forsåvidt angår tiden, indtil vedkommende person er fyldt
12 år.
Dette gælder dog ikke for et barns erhvervelse af statsborgerret derved,
at en af dets forældre erhverver sådan ret, og ej heller, forsåvidt angår
naturalisation eller erhvervelse af statsborgerret i medfør af denne
Læs alt
overenskomsts artikel 3.
Artikel 3.
Den, der har statsborgerret i en kontraherende stat, kan erhverve
statsborgerret i en anden kontraherende stat ved overfor den myndighed, denne
stat bestemmer, at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt han
1) har erhvervet statsborgerretten i førstnævnte stat på anden måde end
ved naturalisation,
2) er fyldt 21, men ikke 60 år,
3) har haft bopæl i den anden stat i de sidste 10 år og
4)ikke i løbet af denne tid er dømt til frihedsstraf eller anden
foranstaltning, som efter denne stats lovgivning i denne henseende er
ligestillet med frihedsstraf.
Ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, anses også den, der har
erhvervet statsborgerret derved, at en af hans forældre er blevet
naturaliseret, for at have erhvervet statsborgerretten ved naturalisation.
Artikel 4.
En statsborger i en kontraherende stat, som tidligere har haft
statsborgerret i en anden kontraherende stat, generhverver denne
statsborgerret, når han efter at have taget bopæl i denne stat overfor den
myndighed, denne stat bestemmer, afgiver skriftlig erklæring herom.
Sådan erklæring kan dog kun afgives, såfremt han efter fortabelsen af den
statsborgerret, som ønskes generhvervet, til stadighed har været i besiddelse
af statsborgerret i en eller flere af de kontraherende stater.
Artikel 5.
Erhverver en statsborger i en kontraherende stat i medfør af artiklerne 3
eller 4 statsborgerret i en anden kontraherende stat, erhverver også hans
ugifte børn under 18 år samme statsborgerret efter de nærmere regler, som
gælder efter statsborgerretslovgivningen i den pågældende stat.
Artikel 6.
Bestemmelserne i artiklerne 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvor fødsel
eller bopæl indenfor staten er af betydning for erhvervelse af dens
statsborgerret i medfør af overgangsbestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, i
loven af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, §§ 11, 13 og 14 i loven af 8.
december 1950 om norsk riksborgarrett eller §§ 15, stk. 2, 16 og 18 i loven
af 22. juni 1950 om svenskt medborgarskap.
Artikel 7.
Denne overenskomst træder i kraft den 1. januar 1951.
Sker der ændring af loven af 27. maj 1950 om dansk indfødsret eller af
loven af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett eller af loven af 22. juni
1950 om svenskt medborgarskap, ophører overenskomsten at gælde i forholdet
mellem den stat, som således har ændret sin lovgivning, og de andre stater,
medmindre disse erklærer sig rede til fortsat at anvende overenskomstens
bestemmelser.
Iøvrigt kan overenskomsten af hver af staterne opsiges med en frist af 6
måneder.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i København i 3 eksemplarer på dansk, norsk og svensk, den 21.
december 1950.
(sign.) Erik Eriksen.
(L.S.)
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 22. december
1950.
Ole Bjørn Kraft.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet) Retsinformation · 30. januar 1969
- Cirkulære om en med Finland, Norge og Sverige i henhold til § 10 i lov om dansk indfødsret indgået aftale. (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet) Retsinformation · 13. marts 1969
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet konvention med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af hjælp til trængende. Retsinformation · 21. juni 1951
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk statsborgerskab Retsinformation · 3. oktober 2024
- Cirkulære til Københavns magistrat, samtlige amtmænd, rigsombudsmanden på Færøerne, landshøvdingen over Grønland, politidirektøren i København, samtlige politimestre og samtlige kommunalbestyrelser angående lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret Retsinformation · 16. december 1950
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet Konvention angaaende Anvendelsen af de nævnte Landes Ulykkesforsikringslovgivning i Tilfælde, hvor Arbejdsgivere i et af de kontraherende Lande driver Virksomhed eller anvender Arbejdere i et andet af disse Lande. Retsinformation · 17. maj 1938