Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret
§ 1. Ved lov nr. 117 af 29. marts 1978 er der
foretaget ændring af lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, således
som denne lov blev ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968.
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978 af lov om dansk
indfødsret med de således senest foretagne ændringer er trykt som bilag 1 til
nærværende cirkulære, og som bilag 2 er trykt en sammenstilling af den
tidligere formulering af de ændrede bestemmelser og af den ændrede
formulering.
§ 2. Tilsvarende ændringer er endnu ikke gennemført i
DE ANDRE NORDISKE LANDE, men der finder for tiden overvejelser sted i
Finland, Norge og Sverige med henblik på, at der i løbet af 1979 kan blive
gennemført ændringer i disse landes statsborgerretslove, der i princippet
svarer til de ændringer, der er gennemført i Danmark.
§ 3. Den danske ændringslov TRÆDER I KRAFT DEN 1.
JANUAR 1979.
Stk. 2. Bestemmelserne i indfødsretsloven i den ændrede
formulering kommer i overensstemmelse med bestemmelsen i indfødsretslovens §
13, stk. 7, kun til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder
erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, indtræffer efter den 31. december
1978. I § 2, stk. 2, i loven af 29. marts 1978 findes der dog en bestemmelse,
hvorefter der gives ændringsbestemmelsen til indfødsretslovens § 1 en vis
form for tilbagevirkende kraft; med hensyn til denne bestemmelse henvises der
til nærværende cirkulæres § 7.
§ 4. DET VIGTIGSTE FORMÅL MED ÆNDRINGERNE i loven af
29. marts 1978 har været at skabe LIGESTILLING MELLEM KVINDE OG MAND med
hensyn til, hvilken statsborgerret børn, der fødes i ægteskab, kan erhverve
ved fødslen. (Ændringerne i lovens §§ 1 og 7 samt overgangsbestemmelsen i §
2, stk. 2, i loven af 29. marts 1978). Endvidere indeholder loven
bestemmelser til BEGRÆNSNING AF TILFÆLDE AF DOBBELT STATSBORGERRET.
Læs alt
(Ændringen i lovens § 9 og den nye bestemmelse i lovens § 9 A). Endelig
indeholder loven dels en ny bestemmelse, hvorefter et UDENLANDSK ADOPTIVBARN
i visse tilfælde kan erhverve dansk indfødsret ved, at barnets danske
adoptivforældre afgiver erklæring herom (§ 2 A), dels indeholder loven
iøvrigt bestemmelser af teknisk og redaktionel karakter.
§ 5. Der skal i det følgende foretages en gennemgang
af de enkelte bestemmelser i loven af 29. marts 1978, blandt andet med
henblik på at konstatere i hvilket omfang loven har medført ændringer i de af
indenrigsministeriet tidligere udfærdigede cirkulærer vedrørende lov om dansk
indfødsret. (* 1) Disse cirkulærer vil fremdeles være at anvende i det
omfang, hvori de ikke måtte være ændrede ved senere cirkulærer samt ved
nærværende cirkulære.
§ 6. § 1 I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950 findes
omtalt i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit II.A.1.
Stk. 2. Loven af 29. marts 1978 ophæver det princip,
hvorefter børn, der er født i ægteskab, som hovedregel kun erhverver dansk
indfødsret ved fødslen, såfremt faderen er dansk statsborger. Den nu
foretagne ændring medfører, at børn, der fødes i ægteskab efter den 31.
december 1978, erhverver dansk indfødsret ved fødslen, når blot ENTEN faderen
ELLER moderen er dansk statsborger.
Stk. 3. Efter den hidtil gældende lovgivning, jfr.
indfødsretslovens § 1, stk. 1, nr. 2, som citeret i indenrigsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968, (* 2) kunne børn, der fødtes
i ægteskab, i visse undtagelsestilfælde erhverve dansk indfødsret ved
fødslen, selvom det alene var moderen, der var dansk statsborger; denne
bestemmelse er nu ophævet med fremtidig virkning, men har fremdeles betydning
for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar 1951 til 31. december
1978, samt for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar 1933 til 31.
december 1950, jfr. bestemmelsen i § 13, stk. 1, i indfødsretsloven af 27.
maj 1950, hvilken bestemmelse derfor fremdeles er citeret i
indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978.
Stk. 4. Som en konsekvens af bortfaldet af bestemmelsen
i den hidtidige § 1, stk. 1, nr. 2, er DEN HIDTIDIGE § 10 A, STK. 1,
bortfaldet med fremtidig virkning. Denne bestemmelse - hvorefter fødsel i
nordisk aftaleland kunne ligestilles med fødsel i Danmark i de tilfælde, hvor
et barn født i ægteskab kunne erhverve dansk indfødsret efter moderen - har
dog fremdeles betydning for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar
1951 til 31. december 1978, for så vidt fødslen fandt sted i Norge eller
Sverige; for fødsler, der har fundet sted i Finland, gælder denne bestemmelse
kun for personer, der er født i tidsrummet 1. januar 1969 til 31. december
1978. Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes på personer, der er født fra 1.
januar 1933 til 31. december 1950, jfr. cirkulæret af 24. november 1950
afsnit II.A.1., stk. 3 og 4.
§ 7. For personer, der er født i tidsrummet 1. januar
1961 til 31. december 1978, og som ikke opfylder de betingelser, som er
fastsat i indfødsretslovens § 1, stk. 1, nr. 2, i den hidtil gældende
affattelse, jfr. nærværende cirkulæres § 6, stk. 3 og 4, er der ved § 2, STK.
2, I LOVEN AF 29. MARTS 1978 givet adgang til at erhverve dansk indfødsret.
Denne erhvervelse finder ikke sted automatisk, men der må afgives erklæring
herom af den danske moder, inden personen fylder 18 år, og inden den 1.
januar 1982. Såfremt disse frister ikke overholdes, kan der EVENTUELT I
SÆRLIGE TILFÆLDE meddeles den pågældende dansk indfødsret ved naturalisation.
Stk. 2. Moderen skal på tidspunktet for sådan
erklærings afgivelse fremdeles være dansk statsborger; derimod er det ikke
nødvendigt, at hun har del i forældremyndigheden over barnet, og faderen skal
ikke medunderskrive erklæringen. Er barnet fyldt 15 år, skal dette tiltræde
erklæringen, ellers har erklæringen ingen virkning.
Stk. 3. I henhold til indenrigsministeriets
bekendtgørelse af 22. november 1978 kan erklæring foruden til overøvrigheden
(i København magistraten) afgives til den danske repræsentation i udlandet,
indenfor hvis embedsområde barnets moder er bosat.
Stk. 4. Erhvervelsen af dansk indfødsret har - ligesom
ved erklæring i henhold til andre bestemmelser i indfødsretsloven - virkning
fra den dato, på hvilken erklæringen fremkommer til en kompetent myndighed,
jfr. cirkulære nr. 238 af 25. november 1950 afsnit I, stk. 6.
Stk. 5. Indfødsret, erhvervet i henhold til
indfødsretslovens § 1 eller i henhold til den her omhandlede
overgangsbestemmelse, kan bl. a. fortabes i henhold til bestemmelserne i
indfødsretslovens §§ 8 og 9 A.
Stk. 6. Med hensyn til den nærmere fremgangsmåde ved
erklæringens afgivelse henvises der til det særlige cirkulære herom, som
indenrigsministeriet samtidig har udfærdiget.
§ 8. Med hensyn til den nye bestemmelse i
INDFØDSRETSLOVENS § 2 A skal fremhæves, at indfødsretserhvervelsen ikke
finder sted automatisk i kraft af selve adoptionen, men på grundlag af en
selvstændig forvaltningsakt. Erklæring om indfødsretserhvervelse kan afgives
i forbindelse med ansøgningen om adoption, men kan også afgives på et senere
tidspunkt, når blot de i lovens § 2 A fastsatte betingelser er opfyldt på
erklæringens tidspunkt; dette gælder også, selvom adoptionsbevillingen er
meddelt før den 1. januar 1979.
Stk. 2. Den således etablerede ordning samt
bestemmelsen om, at indfødsretserhvervelsen først har virkning fra datoen for
indfødsretsbevisets udfærdigelse, vil muliggøre, at erhvervelsen af dansk
indfødsret i forhold til flere fremmede lande får den virkning, at
adoptivbarnet vil miste sin hidtidige statsborgerret.
Stk. 3. For adoptivbørn, for hvis vedkommende
betingelserne i § 2 A ikke er opfyldt, kan der som hidtil og på samme måde
som hidtil, jfr. § 19 i bekendtgørelse nr. 138 af 24. marts 1976 om adoption
og § 35 i cirkulære nr. 59 af 24. marts 1976 om adoption, ansøges om dansk
indfødsret ved naturalisation.
Stk. 4. Iøvrigt henvises der til det særlige cirkulære
vedrørende denne bestemmelse, som senere vil blive udfærdiget af
indenrigsministeriet.
§ 9. § 5 I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950 er omtalt
i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit I.B.1.
Stk. 2. I dette punkt udgår stykkerne 3 og 4 fra
»Iøvrigt gælder for ægtebarn . . . .« til og med ». . . .
følger det moderen« og erstattes med følgende: »Ægtebarn, hvis
forældre stadig er gift med (og ikke separeret fra) hinanden, vil, sålænge
det er ugift og under 18 år, erhverve dansk indfødsret, såfremt ENTEN faderen
ELLER moderen erhverver indfødsret.
Er forældrene skilt eller separeret, kan barnet ligeledes erhverve dansk
indfødsret, til trods for at kun den ene af forældrene - hvad enten det er
faderen eller moderen - erhverver indfødsret; dette gælder dog ikke i det
tilfælde, hvor DEN forældrepart, som har den udelukkende forældremyndighed
over barnet, ikke erhverver dansk indfødsret«.
Stk. 3. De ifølge stk. 2 foretagne ændringer har blandt
andet den praktiske konsekvens, at barnet i sådanne tilfælde, hvor begge
forældrene samtidig erhverver dansk indfødsret, og hvor begge forældrene har
del i forældremyndigheden over barnet, bør nævnes i begge de for forældrene
udfærdigede indfødsretsbeviser.
Stk. 4. De i nærværende paragrafs stk. 2 og 3 omtalte
regler finder i henhold til indfødsretslovens § 6, stk. 2, også anvendelse i
tilfælde, hvor et barn erhverver dansk indfødsret afledet af, at dets
forældre eller en af dets forældre erhverver dansk indfødsret ved
NATURALISATION; der kan dog ligesom hidtil i vedkommende lov om indfødsrets
meddelelse fastsættes bestemmelse om, at disse regler ikke skal komme til
anvendelse i det enkelte tilfælde.
§ 10. § 7, NR. 4, I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950
er omtalt i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit III. 1.d.
Stk. 2. Denne bestemmelse i indfødsretsloven er som en
konsekvens af ændringen i indfødsretslovens § 1, jfr. § 6 i nærværende
cirkulære, ophævet med virkning fra og med den 1. januar 1979. Det vil sige,
at i tilfælde, hvor den begivenhed, som ifølge den hidtil gældende lovgivning
kunne medføre fortabelse af dansk indfødsret, først indtræffer efter den 31.
december 1978, vil barnet ikke miste dansk indfødsret; en sådan - med
fortabelsesvirkning forbunden - begivenhed kan ENTEN bestå i, at barnets
forældre på et tidspunkt, hvor barnet ikke er bosat i Danmark, indgår
ægteskab med hinanden, ELLER bestå i, at barnet på et tidspunkt, efter at
forældrene har indgået ægteskab med hinanden, flytter bort fra Danmark, inden
det er fyldt 18 år. - Det skal endvidere understreges, at
fortabelsesvirkningen kun indtræder, hvis barnet har erhvervet fremmed
statsborgerret efter faderen som følge af forældrenes ÆGTESKAB; finder
erhvervelsen af den fremmede statsborgerret sted på et andet grundlag, f.
eks. faderens anerkendelse af paterniteten, finder fortabelsesreglen i § 7,
nr. 4, ikke anvendelse.
Stk. 3. For personer, for hvem en med
fortabelsesvirkning forbundet begivenhed er indtruffet inden den 1. januar
1979, jfr. nærværende paragrafs stk. 2, kan der ikke afgives erklæring om
erhvervelse af dansk indfødsret i henhold til § 2, stk. 2, i loven af 29.
marts 1978, jfr. § 7 i nærværende cirkulære. Såfremt der i enkelte tilfælde
måtte skønnes at foreligge særlige grunde, der kan gøre det rimeligt, at
personen erhverver dansk indfødsret, må dette finde sted ved naturalisation.
§ 11. Ved loven af 29. marts 1978 er der blevet
indføjet et NYT STK. 2 TIL INDFØDSRETSLOVENS § 9.
Stk. 2. Ved denne bestemmelse er der sket den ændring i
forhold til den hidtil bestående retstilstand, at meddelelse af løsning fra
det statsborgerlige forhold til Danmark, når visse betingelser er opfyldt,
ikke længere kan afgøres efter et fuldstændigt frit, administrativt skøn.
Stk. 3. Ændringen har fundet sted, dels for at opnå en
begrænsning i antallet af de tilfælde af dobbelt statsborgerret, som vil
blive en konsekvens blandt andet af ændringen i indfødsretslovens § 1, dels
for at bringe den danske indfødsretslov i overensstemmelse med en af
Europarådet vedtaget ændring i Europarådskonventionen fra 1963 om begrænsning
af tilfælde af dobbelt statsborgerret m. v.
§ 12. Ved loven af 29. marts 1978 er der blevet
indføjet en NY § 9 A I LOV OM DANSK INDFØDSRET.
Stk. 2. Formålet med denne bestemmelse har været at
BEGRÆNSE ANTALLET AF DE TALRIGE TILFÆLDE AF DOBBELT STATSBORGERRET, som vil
blive en konsekvens af den ændring af indfødsretslovens § 1, som vil træde i
kraft den 1. januar 1979, jfr. § 6 i nærværende cirkulære.
Stk. 3. Fortabelse af dansk indfødsret i henhold til
den nye bestemmelse i indfødsretslovens § 9 A vil FØRST kunne finde sted,
EFTER AT DER ER SLUTTET OVERENSKOMST mellem Danmark og en eller flere andre
stater om anvendelsen af denne bestemmelse. Da det har været tanken, at en
sådan overenskomst først og fremmest skulle sluttes med en eller flere af de
andre nordiske stater, og da bestemmelser, som svarer til § 9 A, endnu ikke
er gennemført i nogen af disse stater, jfr. § 2 i nærværende cirkulære, vil
en nærmere omtale vedrørende gennemførelsen af denne bestemmelse ikke finde
sted, før der er blevet sluttet en sådan overenskomst.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. NOVEMBER
1978.
KNUD ENGGAARD
/Åge Lorentzen
Bilag 1.
Bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978 af Lov om dansk indfødsret.
(Udelades her)
Bilag 2.
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat de bestemmelser i lov nr. 252
af 27. maj 1950 - således som denne lov var blevet ændret ved lov nr. 399 af
11. december 1968 - som er ændret ved lov nr. 117 af 29. marts 1978, i den
tidligere gældende formulering.
(Udelades her)
Officielle noter
(* 1) Jfr. cirkulærerne nr. 237 af 24. november 1950, nr. 238 af 25.
november 1950, nr. 264 af 28. december 1950, nr. 266 af 20. december 1968
samt nr. 15. af 21. januar 1969.
(* 2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: § 1. Dansk indfødsret erhverves
ved fødselen af . . . . . 2. her i riget født ægtebarn, hvis moder er dansk,
såfremt faderen ikke har statsborgerret i noget land, eller såfremt barnet
ikke ved fødselen erhverver faderens statsborgerret.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet) Retsinformation · 30. januar 1969
- Cirkulære om en med Finland, Norge og Sverige i henhold til § 10 i lov om dansk indfødsret indgået aftale. (Til kommunerne, overøvrigheden og politiet) Retsinformation · 13. marts 1969
- Anordning, hvorefter visse bestemmelser i lov om dansk indfødsret finder anvendelse i forhold til Finland, Norge og Sverige. Retsinformation · 31. januar 1969
- Sag om, hvorvidt sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved legitimation i medfør af den dagældende indfødsretslovs § 2 som følge af, at hendes far efter hendes fødsel, men forud for forældrenes indgåelse af ægteskab, erhvervede dansk indfødsret Domsdatabasen · 1. december 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 20. september 2007 1 Sag C-435/06 EU-domme · 20. september 2007
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009