Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark, Norge og Sverige.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark,
Norge og Sverige.
Den 26. juni 1957 undertegnedes i København en protokol mellem Danmark,
Norge og Sverige om indbyrdes retshjælp. Denne protokol, der efter at være
ratificeret af de kontraherende stater trådte i kraft den 16. august 1958, er
bekendtgjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. oktober 1958,
hvoraf et eksemplar er vedlagt nærværende cirkulære.
Ved protokollen er der gennemført en forenkling af den formelle
fremgangsmåde ved fremsendelse af begæringer om forkyndelse og om optagelse
af bevis (retshjælp) mellem de kontraherende stater samt af bestemmelserne om
afholdelse af omkostninger ved sådan retshjælp. I øvrigt opretholdes de
hidtil gældende bestemmelser om retshjælp, jfr. protokollens art. 4.
I medfør af protokellens art. 1 kan begæringer om forkyndelse og om
optagelse af bevis (retshjælp) af domstolene og anklagemyndighederne i en af
de kontraherende stater fremsendes direkte til den myndighed, som i en anden
af de kontraherende stater er beføjet til at udføre den begærede
foranstaltning.
Efter forhandling med det norske justits- og politidepartement og det
svenske justitiedepartement skal man meddele følgende om de myndigheder i
Norge og Sverige, til hvilke anmodninger om retshjælp kan rettes:
a) Norge:
Begæringer om optagelse af bevis kan sendes til vedkommende herreds- eller
byret. Det samme gælder begæringer om forkyndelse i borgerlige sager, medens
sådanne begæringer for så vidt angår straffesager bør sendes til vedkommende
politimester.
b) Sverige:
Begæringer om forkyndelse bør sendes til lænsstyrelsen i det læn, hvor den
person, for hvem forkyndelse skal ske, bor. Begæringer om optagelse af bevis
bør sendes til underretten (hæradsrætten eller rådhusrætten) på det sted,
hvor den person, der skal afhøres, bor eller opholder sig. Såfremt den
Læs alt
pågældende har meddelt samtykke til, at bevisoptagelse finder sted ved
underretten på et andet sted, skal begæringen dog sendes til denne ret.
Det bemærkes, at begæring om bevisoptagelse i Sverige i straffesager under
hensyn til gældende svensk lovgivning må ske i henhold til en beslutning af
en dansk domstol.
Med hensyn til retshjælp i Danmark har justitsministeriet meddelt de
norske og svenske myndigheder, at begæringer om forkyndelse og om optagelse
af bevis såvel i borgerlige sager som i straffesager kan sendes til retten i
den retskreds, hvor den pågældende person bor eller opholder sig (i København
til præsidenten for Københavns byret). Man har dog tilføjet, at begæringer i
straffesager bør sendes til politimesteren (i København politidirektøren og
på Færøerne landfogeden) i den politikreds, hvor den pågældende person bor
eller opholder sig, og at begæringerne, såfremt den myndighed, der fremsætter
begæringen, ikke er bekendt med, i hvilken politikreds den pågældende person
bor eller opholder sig, eller der i øvrigt er anledning dertil, kan sendes
til vedkommende statsadvokat eller rigsadvokaten. Med hensyn til begæringer
om forkyndelse og optagelse af bevis på Grønland er det meddelt de norske og
svenske myndigheder, at anmodninger om retshjælp såvel i civile sager som i
straffesager indtil videre bør sendes til ministeriet for Grønland, som vil
drage omsorg for anmodningernes videresendelse til vedkommende grønlandske
myndighed.
Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på protokollens art. 2,
hvorefter anmodninger om retshjælp, som er fremsendt til en anden myndighed
end den, der skal yde retshjælpen, skal videresendes til den rette myndighed,
medmindre andet er begæret.
Det bemærkes, at begæringer om forkyndelse eller bevisoptagelse i
straffesager vil være at forelægge justitsministeriet, såfremt sagen angår en
lovovertrædelse af politisk karakter, eller der i øvrigt måtte opstå tvivl
om, hvorvidt begæringen bør imødekommes.
Ifølge protokollens art 3 skal omkostningerne ved retshjælp afholdes af
den stat, i hvilken den begærede foranstaltning foretages. Dog kan
omkostninger ved andre erklæringer fra sagkyndige end erklæringer vedrørende
blodundersøgelser kræves refunderet. I det omfang omkostninger ved retshjælp
herefter skal afholdes i Danmark, skal de for så vidt angår borgerlige sager
afholdes efter reglerne om udgifterne ved beneficerede sager, jfr. lov nr. 37
af 28. februar 1908 § 1, 2. stk., og retsplejelovens § 334. Udgifter ved
retshjælp i straffesager afholdes af vedkommende politimyndighed på konto §
18 II. L. 8., udgifter vedrørende strafferetsplejen.
Justitsministeriet, den 14. november
1958.
P.M.V.
Vilhelm Boas.
/T. Schelle.
(Til domstolene, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politiet).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp. Retsinformation · 6. december 1975
- Bekendtgørelse af Europæisk konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.(* 1) Retsinformation · 26. august 1963
- Vejledning om Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Retsinformation · 14. februar 1970
- Cirkulære om Haagercivilkonventionen af 1. marts 1954. Retsinformation · 4. januar 1961
- Bekendtgørelse af den på den 7. internationale privatretlige konference i Haag vedtagne konvention af 1. marts 1954 angående civilprocessen (* 1) Retsinformation · 18. august 1960
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager. Retsinformation · 20. juni 1973