Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark, Norge og Sverige.

Gældende CIR nr 160 af 14/11/1958CirkulæreJustitsministeriet22. december 1958

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark,

Norge og Sverige.

Den 26. juni 1957 undertegnedes i København en protokol mellem Danmark,

Norge og Sverige om indbyrdes retshjælp. Denne protokol, der efter at være

ratificeret af de kontraherende stater trådte i kraft den 16. august 1958, er

bekendtgjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. oktober 1958,

hvoraf et eksemplar er vedlagt nærværende cirkulære.

Ved protokollen er der gennemført en forenkling af den formelle

fremgangsmåde ved fremsendelse af begæringer om forkyndelse og om optagelse

af bevis (retshjælp) mellem de kontraherende stater samt af bestemmelserne om

afholdelse af omkostninger ved sådan retshjælp. I øvrigt opretholdes de

hidtil gældende bestemmelser om retshjælp, jfr. protokollens art. 4.

I medfør af protokellens art. 1 kan begæringer om forkyndelse og om

optagelse af bevis (retshjælp) af domstolene og anklagemyndighederne i en af

de kontraherende stater fremsendes direkte til den myndighed, som i en anden

af de kontraherende stater er beføjet til at udføre den begærede

foranstaltning.

Efter forhandling med det norske justits- og politidepartement og det

svenske justitiedepartement skal man meddele følgende om de myndigheder i

Norge og Sverige, til hvilke anmodninger om retshjælp kan rettes:

a) Norge:

Begæringer om optagelse af bevis kan sendes til vedkommende herreds- eller

byret. Det samme gælder begæringer om forkyndelse i borgerlige sager, medens

sådanne begæringer for så vidt angår straffesager bør sendes til vedkommende

politimester.

b) Sverige:

Begæringer om forkyndelse bør sendes til lænsstyrelsen i det læn, hvor den

person, for hvem forkyndelse skal ske, bor. Begæringer om optagelse af bevis

bør sendes til underretten (hæradsrætten eller rådhusrætten) på det sted,

hvor den person, der skal afhøres, bor eller opholder sig. Såfremt den

Læs alt

pågældende har meddelt samtykke til, at bevisoptagelse finder sted ved

underretten på et andet sted, skal begæringen dog sendes til denne ret.

Det bemærkes, at begæring om bevisoptagelse i Sverige i straffesager under

hensyn til gældende svensk lovgivning må ske i henhold til en beslutning af

en dansk domstol.

Med hensyn til retshjælp i Danmark har justitsministeriet meddelt de

norske og svenske myndigheder, at begæringer om forkyndelse og om optagelse

af bevis såvel i borgerlige sager som i straffesager kan sendes til retten i

den retskreds, hvor den pågældende person bor eller opholder sig (i København

til præsidenten for Københavns byret). Man har dog tilføjet, at begæringer i

straffesager bør sendes til politimesteren (i København politidirektøren og

på Færøerne landfogeden) i den politikreds, hvor den pågældende person bor

eller opholder sig, og at begæringerne, såfremt den myndighed, der fremsætter

begæringen, ikke er bekendt med, i hvilken politikreds den pågældende person

bor eller opholder sig, eller der i øvrigt er anledning dertil, kan sendes

til vedkommende statsadvokat eller rigsadvokaten. Med hensyn til begæringer

om forkyndelse og optagelse af bevis på Grønland er det meddelt de norske og

svenske myndigheder, at anmodninger om retshjælp såvel i civile sager som i

straffesager indtil videre bør sendes til ministeriet for Grønland, som vil

drage omsorg for anmodningernes videresendelse til vedkommende grønlandske

myndighed.

Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på protokollens art. 2,

hvorefter anmodninger om retshjælp, som er fremsendt til en anden myndighed

end den, der skal yde retshjælpen, skal videresendes til den rette myndighed,

medmindre andet er begæret.

Det bemærkes, at begæringer om forkyndelse eller bevisoptagelse i

straffesager vil være at forelægge justitsministeriet, såfremt sagen angår en

lovovertrædelse af politisk karakter, eller der i øvrigt måtte opstå tvivl

om, hvorvidt begæringen bør imødekommes.

Ifølge protokollens art 3 skal omkostningerne ved retshjælp afholdes af

den stat, i hvilken den begærede foranstaltning foretages. Dog kan

omkostninger ved andre erklæringer fra sagkyndige end erklæringer vedrørende

blodundersøgelser kræves refunderet. I det omfang omkostninger ved retshjælp

herefter skal afholdes i Danmark, skal de for så vidt angår borgerlige sager

afholdes efter reglerne om udgifterne ved beneficerede sager, jfr. lov nr. 37

af 28. februar 1908 § 1, 2. stk., og retsplejelovens § 334. Udgifter ved

retshjælp i straffesager afholdes af vedkommende politimyndighed på konto §

18 II. L. 8., udgifter vedrørende strafferetsplejen.

Justitsministeriet, den 14. november

1958.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/T. Schelle.

(Til domstolene, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politiet).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter