Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære til landvæsensretterne og afvandingskommissionerne.

Gældende CIR nr 28 af 21/02/1951CirkulæreJustitsministeriet27. marts 1951

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære til landvæsensretterne og

afvandingskommissionerne.

Landbrugsministeriet finder anledning til at henlede landvæsensretternes

og afvandingskommissionernes opmærksomhed på følgende:

A. Indkaldelsesmåden efter lov om landvæsensretter § 19.

Offentlig indkaldelse i medfør at lov om landvæsensretter § 19, stk. 1, i

sager, hvor indkaldelsen angår en større kreds af personer, bør som regel kun

bringes til anvendelse, når indkaldelsen angår mindst 50 personer, eller når

kredsen af interesserede ikke på forhånd lader sig nøjagtigt fastslå. Hvis

offentlig indkaldelse anvendes, bør der tillige sendes direkte indkaldelse,

f.eks. ved åbent brevkort, til de lodsejere, der antages at ville få pålagt

bidrag til anlæg eller at have krav på erstatning for indgreb i rådigheden

over deres ejendomme.

B. Indvarsling til senere møder.

For at undgå bevistvivl bør der i landvæsensrettens forhandlingsprotokol

og i de af retten afsagte kendelser optages referat af rettens bestemmelse

om, hvor og hvornår senere møder vil blive afholdt eller kendelse afsagt,

eller om på hvilken måde indvarsling vil ske, jfr. lov om landvæsensretter §

19, stk. 2, og § 33, stk. 2 og 5.

C. Tinglysning efter vandløbslovens § 31, stk. 2.

Medens landvæsensretternes kendelser og forlig indgået for retten i

henhold til vandløbslovens § 89, stk. 1, sidste punktum, kan tinglyses forud

for al pantegæld, må de i medfør af lov om landvæsensretter § 27, stk. 6,

godkendte forlig respektere tidligere tinglyste hæftelser. Forinden

indlevering til tinglysning af forlig efter nævnte § 27, stk. 6, skal der

derfor i teksten foretages følgende tilføjelse: »Med hensyn til

pantegæld og servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen.«

D. Vederlag for godkendelse af forlig efter lov om landvæsensretter § 27,

stk. 6.

I medfør af landbrugsministeriets cirkulære af 18. januar 1950 om

Læs alt

beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.v. kan der af nævnsformanden

kun beregnes et vederlag på 10 kr. for behandling af forlig efter lov om

landvæsensretter § 27, stk. 6. Såfremt nævnsformanden efter anmodning

ekspederer forligets fremsendelse til tinglysning, forhøjes vederlaget dog

til 20 kr.

E. Gebyr og bekræftelsesvederlag for udskrifter.

Gebyr for udfærdigelse og bekræftelse af udskrifter efter lov om

landvæsensretter § 45, stk. 4, jfr. landbrugsministeriets cirkulære af 17.

oktober 1949, afsnit C, kan ikke som sagsomkostninger pålægges sagens parter

forsåvidt angår det antal udskrifter, der i medfør af lovens § 45, stk. 2,

udfærdiges til parterne og offentlige myndigheder. Derimod kan formandens

positive udlæg til maskinskrivning og lignende medregnes til

sagsomkostningerne. Gebyr efter lov om landvæsensretter § 45, stk. 4, jfr.

landbrugsministeriets cirkulære af 17. oktober 1949, afsnit C, kan overfor

parterne først beregnes, når sagen er afsluttet ved akternes indsendelse til

amtet.

F. Sundhedsmyndighedernes indkaldelse til møder angående spildevandsanlæg.

På foranledning af sundhedsstyrelsen henledes landvæsensretternes

opmærksomhed på hensigtsmæssigheden af, at vedkommende embedslæge indkaldes i

henhold til vandløbslovens § 73, stk. 1,2.pkt., sammen med

sundhedskommissionen til møder angående spildevandsanlæg.

G. Fiskerisagkyndig deltagelse i sagernes behandling.

1) Fiskeriministeriet skal indvarsles i enhver sag vedrørende

spildevandsanlæg, vandstandssænkning, reguleringer, opstemninger, rørlægning

af vandløb samt ved sager angående andre foranstaltninger, hvorved et

vandløbs naturlige tilstand ændres.

2) Den fiskerisagkyndige medhjælper, der ligesom den tekniske sagkyndige

ikke er medlem af vandløbsretten, repræsenterer som sagkyndig ikke

fiskeriministeriet, men skal varetage fiskeriets interesser som helhed.

3) Den fiskerisagkyndige omfattes ikke af de i landbrugsministeriets

cirkulære af 18. januar 1950 til samtlige kommunalbestyrelser udenfor

København og de i henhold til lov nr. 213 af 31. marts 1949 nedsatte

landvæsensretter om beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.m.

fastsatte bestemmelser vedrørende bl.a. honorar til teknisk sagkyndige, men

den fiskerisagkyndiges honorar, der udredes af fiskeriministeriet, fastsættes

indtil videre af retten i overensstemmelse med de i landbrugsministeriets

cirkulærskrivelse af 4. september 1950 angivne vejledende regler.

4) For at undgå udsendelse af fiskerisagkyndig til deltagelse i

behandlingen af sager i tilfælde, hvor det senere under behandlingen må

erkendes, at fiskerisagkyndig deltagelse ikke er påkrævet, bør indkaldelse

til fiskeriministeriet i landvæsensretssager fremsendes på et så tidligt

tidspunkt som muligt med angivelse af så fyldige oplysninger, at de

lokaliteter, der berøres af den pågældende sag, kan identificeres på

geodætisk instituts målebordsblade og iøvrigt med sådanne oplysninger om

sagens genstand, f.eks. ved spildevandssager bebyggelsens omfang,

industrielle virksomheder, påtænkte rensningsforanstaltninger og recipientens

navn, at det er muligt for fiskeriministeriet på grundlag heraf at tage

stilling til, om der af hensyn til fiskeriets interesser er tilstrækkelig

anledning til, at fiskeriministeriet lader sig repræsentere og/eller at

udpege fiskerisagkyndig medhjælp for landvæsensretten.

H. Samarbejde med byplanmyndigheder.

Under henvisning til § 74, stk. 7, i vandløbsloven skal man på

foranledning af boligministeriet endvidere henlede opmærksomheden på, at der

nu er tilvejebragt hjemmel for at foretage en begrænsning af de bymæssige

bebyggelsers udvikling, jfr. bestemmelserne i lov nr. 210 af 23. april 1949

om regulering af bymæssige bebyggelser, lov nr. 211 af samme dato om ændring

i lov nr. 181 af 29. april 1938 om byplaner og bekendtgørelse nr. 242 af 30.

april 1949 af byplanloven i dens ændrede skikkelse samt ministeriet for

byggeri og boligvæsens cirkulære af 30. juni 1949 angående regulering af

bymæssige bebyggelser og samordning af flere kommuners buplanlægning og

arbejds- og boligministeriets cirkulære af 8. marts 1950 angående erklæringer

vedrørende byplan- og byudviklingsmæssige forhold i udstykningssager.

En kommunalbestyrelse kan i henhold til § 2, stk. 2, nr. 10, i den ændrede

byplanlov med boligministeriets godkendelse bestemme, hvor bymæssige

begyggelse ikke må finde sted. I medfør af byplanlovens § 9 kan sådan

bebyggelse midlertidig hindres, forinden en byplanvedtægt er tilvejebragt.

I henhold til byreguleringsloven kan et byudviklingsudvalg på tilsvarende

måde med byplannævnets godkendelse ved en yderzonebetegnelse hindre, at et

område indenfor en perioden på mindst 15 år bebygges med bymæssig bebyggelse,

således at der på det pågældende område kun må opføres bygninger til

landbrugsformål, m.v. For områder, hvor en bymæssig bebyggelse ikke er

aktuel, men vil være rimelig på et senere tidspunkt, og hvor derfor visse

forberedelser til bebyggelse kan tænkes iværksat indenfor nævnte tidsrum, kan

et byudviklingsudvalg tilsvarende ved en mellemzonebetegnelse hindre, at

bymæssig bebyggelse finder sted, idet udvalget dog i givet fald indenfor

byudviklingsplanens gyldighedsperiode kan tillade arealer overført fra

mellemzone til inderzone.

De for yder- og mellemzoner gældende bestemmelser findes i

byreguleringslovens §§ 7-13. Man skal særlig henlede opmærksomheden på, at

efter disse bestemmelser må indenfor yder- og mellemzoner bl.a. kloakanlæg

ikke finde sted uden tilladelse af byudviklingsudvalget, dog at sådan

tilladelse ikke er fornøden i det omfang, anlægget sker til brug for driften

af allerede eksisterende virksomheder eller af landbrugsvirksomheder m.v.

Landvæsensretterne og afvandingskommissionerne bør herefter være

opmærksomme på såvel de byplanmæssige som de byudviklingsmæssige forhold for

de ubebyggede arealer indenfor områder, der ønskes kloakeret. I tilfælde,

hvor vedkommende myndigheder har bestemt eller kan forventes at ville

bestemme, at arealerne indtil videre skal holdes fri for bymæssig bebyggelse,

bør der i afvandingskendelserne tages hensyn hertil. I sådanne tilfælde bør

der forhandles med byplan- og byudviklingsmyndighederne om, i hvilket omfang

arealerne bør inddrages under afvandingen, og bestemmelserne såvel om

afvandingsanlæggene som om udgiftsfordelingen bør udarbejdes på en sådan

måde, at de pågældende myndigheder støttes i deres bestræbelser.

Det vil i den henseende i almindelighed være ønskeligt, at yderzonearealer

såvidt mulig holdes udenfor afvandingskendelser, og at mellemzonearealer, som

man af tekniske eller andre grunde ønsker inddraget under afvandingen, såvidt

muligt ikke pålignes bidrag, der kan virke som en tilskyndelse til en snarlig

bebyggelse.

Oplysning om et områdes byudviklingsmæssige forhold kan fås ved

henvendelse til vedkommende kommunalbestyrelse eller, for så vidt angår

områderne omkring København, Århus, Ålborg og Odense, ved henvendelse til

vedkommende byudviklingsudvalg. I tvivlstilfælde bør henvendelse ske til

boligministeriet.

Byudviklingsudvalgenes adresser er følgende:

Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen, Holbergsgade 23, K.

Byudviklingsudvalget for Århus-egnen, Århus stiftamt, Århus.

Byudviklingsudvalget for Ålborg-egnen, Ålborg stiftamt, Ålborg.

Byudviklingsudvalget for Odense-egnen, Odense stiftamt, Odense.

Landbrugsministeriet, den 21. februar

1951.

H. Hauck.

/H. Kaare.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter