Spring til indhold

Retsinformation

Anordning om ændring i anordning om konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter formue i Finland, Island, Norge eller Sverige

AND nr 158 af 28/04/1983ÆndringsanordningJustitsministeriet30. april 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Anordning om ændring i anordning om konkurs, som

er erklæret i Danmark, og som omfatter formue i Finland, Island, Norge eller

Sverige

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: I henholdt til § 6 i konkursloven (lov. nr. 298 af 8. juni

1977, som ændret ved lov nr. 260 af 8. juni 1979) fastsættes herved følgende:

I anordning nr. 250 af 1. september 1934, som ændret ved anordning nr. 271

af 4. oktober 1935, om konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter

formue i Finland, Island, Norge eller Sverige, foretages følgende ændringer:

§ 1

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Spørgsmål om, hvorvidt tinglysning eller

indførelse i grundbog er en betingelse for, at retshandler, som skyldneren

før konkursen har indgået om fast ejendom med tilbehør, skal have gyldighed

overfor konkursboet, og spørgsmål om afkræftelse af sådanne retshandler

afgøres efter loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Det samme

gælder spørgsmål om, hvorvidt tinglysning af konkursen er nødvendig for at

hindre, at retshandler som skyldneren under konkursen foretager vedrørende

sådan ejendom, skal få virkning for boet. De tilsvarende spørgsmål vedrørende

registreret skib, skib under bygning, eller luftfartøj eller part i sådanne

afgøres efter loven i den stat, hvor skibet, skibsbygningen eller

luftfartøjet er registreret.

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Spørgsmål om, hvorvidt en fordring har

fortrinsret til dækning af bestemte genstande, der ved konkursens indtræden

findes i en anden af staterne, og spørgsmål om rækkefølgen mellem særlige

fortrinsrettigheder, panterettigheder og andre sikkerhedsrettigheder i

sådanne genstande afgøres efter loven i den stat, hvor genstandene findes ved

konkursens indtræden. De her nævnte særlige rettigheder går forud for

almindelige fortrinsrettigheder.

Læs alt

For så vidt angår spørgsmålet om fortrinsrettigheder i skibe eller skibe

under bygning gælder uanset de i første stykke indeholdte bestemmelser i

Danmark, Finland, Norge og Sverige lovvalgsreglerne i de respektive landes

sølove. Det samme gælder om anden virkning i forhold til tredjemand.

Spørgsmål, om fortrinsret tilkommer skatter og andre offentlige afgifter,

som er pålagt i en anden af staterne end den, hvor konkursen er erklæret,

afgøres efter loven i den stat, hvor de er pålagt. Er fortrinsretten særlig,

bestemmes rækkefølgen efter første stykke; er den almindelig, fyldestgøres

fordringen af formuen i den stat, hvor skatten eller afgiften er pålagt, med

fradrag af en del af summen af konkursboets samlede massefordringer og

konkursfordringer med almindelig fortrinsret bortset fra skatter og afgifter.

Den del, som skal fratrækkes, bestemmes af forholdet mellem formuen i den

stat, hvor skatten og afgiften er pålagt, og konkursboets samlede formue. Om

rækkefølgen mellem almindelig fortrinsret for skat og de særlige rettigheder,

som omhandles i første stykke, gælder, uanset den der indeholdte bestemmelse,

loven i den stat, hvor skatten er pålagt.

3. § 10, stk. 2, affattes således:

»Registreret skib, skib under bygning eller luftfartøj anses for at

befinde sig i den stat, hvor det er registreret, dog ikke ved anvendelsen af

§ 8.«

4. Efter § 13 indsættes som ny § 13 a:

»§ 13 a. Bestemmelserne i denne anordning om

skib eller skib under bygning gælder også for andre genstande, som uden at

være skib eller skib under bygning er registreret i skibsregisteret eller

skibsbygningsregisteret i en aftalestat.

Bestemmelserne i denne anordning om luftfartøj gælder også for

reservedele, som er behæftet med luftfartøjet.«

5. § 14 affattes således:

»§ 14. Erklæres der konkurs over en skyldner,

som ikke har eller ved sin død havde bopæl her i landet, eller over en

juridisk person, som ikke har sit sæde her i landet, skal dette oplyses i

konkursbeslutningen. I så fald finder denne anordning ikke anvendelse på

konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om konkurs senere erklæres i en

anden af staterne.«

6. § 16 affattes således:

»§ 16. En tvangsakkordforhandling udenfor

konkurs, som er begyndt her i landet, udelukker åbning af konkurs og

tvangsakkordforhandling i de andre stater og medfører der de samme

indskrænkninger i adgangen til tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk

akkordforhandling.

Leder akkordforhandlingen til stadfæstelse af akkord, skal denne være

bindende også i de andre stater. De regler om omstødelse (afkræftelse) ved

offentlig akkordforhandling, som gælder i den stat, hvor akkorden blev

stadfæstet, finder anvendelse for så vidt angår formue i de andre stater. For

så vidt angår fast ejendom og løsøre som nævnt i § 4, finder de i denne

paragraf indeholdte bestemmelser dog tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne i §§ 14 og 18 finder tilsvarende anvendelse.«

7. § 18 affattes således:

»§ 18. Domme og forlig angående afkræftelse og

andet bortfald af konkurs, som er erklæret her i landet, skal anerkendes og

fuldbyrdes i en anden stat i overensstemmelse med denne stats interne

lovgivning.

Denne bestemmelse kommer til anvendelse, uanset om konkursen omfatter

formue i en eller flere af staterne.«

§ 2

Denne anordning træder i kraft den 1. maj 1983, og finder anvendelse på

konkurs og offentlig akkordforhandling, som er indtrådt efter

ikrafttrædelsen.

Stk. 2. Denne anordning finder indtil videre kun

anvendelse i forhold til Finland og Sverige.

Givet på Fredensborg slot, den 28. april

1983

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Erik Ninn-Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter