Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om boligreguleringsloven

Gældende CIR nr 212 af 04/12/1979CirkulæreSocial- og Boligministeriet29. februar 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om boligreguleringsloven

Indledning

Lejelovgivningen er opdelt i 2 love, nemlig lov om leje og lov om

midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven).

Lov om leje indeholder de almindelige privatretlige regler til sikring af

rimelige kontraktlige forhold mellem ejer og lejer, medens

boligreguleringsloven indeholder særlige bestemmelser om leje og sikring af

opretholdelse og forsvarlig benyttelse af den eksisterende boligmasse, som

mangelen på boliger har nødvendiggjort.

Da forholdene er forskellige i de enkelte områder af landet, er det

overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, om boligreguleringslovens

bestemmelser helt eller delvis skal finde anvendelse i kommunen.

Lejelovgivningen er ændret ved lov nr. 237 af 8. juni 1979 om leje og lov

nr. 238 af samme dato om midlertidig regulering af boligforholdene.

Den ændrede boligreguleringslov har virkning fra 1. januar 1980, jfr. dog

nedenfor i pkt. 29 om overgangsreglerne for hensættelser til vedligeholdelse

efter lovens § 18.

Nærværende cirkulære omhandler lovens bestemmelser og erstatter

boligministeriets cirkulære af 25. marts 1975 om boligreguleringsloven,

boligministeriets cirkulære af 26. juni 1975 om omkostningsbestemt leje i

private udlejningsejendomme og boligministeriets cirkulære af 20. juni 1977

om ændringer af boligreguleringsloven.

Fra lovens ikrafttræden bortfalder boligministeriets bekendtgørelse nr. 94

af 21. marts 1975 om fremgangsmåden ved behandling af sager, der indbringes

for huslejenævn og ankenævn. Reglerne herom er nu indarbejdet i loven.

Ændringer i forhold til hidtidig lovgivning.

1. I dette punkt nævnes de væsentligste af de

gennemførte lovændringer.

a. Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 2 om, at kap. VII om benyttelse

af boliger skal gælde uafhængigt af kap. II om huslejeregulering, kan træffes

Læs alt

for højst 4 år ad gangen. Den tidligere adgang for kommunalbestyrelsen til at

ophæve reglerne i kap VII, selv om huslejereguleringen gælder i kommunen, er

bortfaldet, jfr. pkt. 49.

b. Lejemål til beboelse i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens

bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendes til andet end beboelse, er ikke

længere omfattet af loven, men kun af reglerne i lejeloven. Derimod er

møblerede lejligheder ikke længere undtaget, jfr. § 4.

c. Bestemmelsen i den hidtidige lovs § 7, stk. 1 om den nye lejers adgang

til at se den tidligere gældende lejekontrakt m. v. er ophævet. Bestemmelsen

i den hidtidige lovs § 7, stk. 3, om den nye lejers indseende med konto for

indvendig vedligeholdelse er overført til lejelovens § 23, stk. 3.

d. Reglerne for regulering af forudbetalt leje i tilfælde af

lejeforhøjelser er overført til lejelovens § 34.

e. I bebyggelser, der er opført på flere matrikelnumre, men som udgør et

driftsøkonomisk fællesskab og som eventuelt er samvurderet, skal lejen

beregnes på grundlag af et samlet budget omfattende hele bebyggelsen, jfr. §

7, stk. 4, jfr. pkt. 11.

Lejen i udlejede ejerlejligheder, der tilhører samme udlejer i en bygning

skal ligeledes beregnes efter et samlet budget, jfr. § 7, stk. 5, jfr. pkt.

11.

f. Såfremt lokaler, der var erhvervslokaler den 1. marts 1975, er blevet

omdannet til beboelseslejligheder, eller hvis der er nedlagt lejligheder

efter denne dato, skal der ske en justering af det indbyrdes

fordelingsgrundlag mellem erhverv og beboelse, jfr. § 11, stk. 2, samt pkt.

16.

g. Forbudet mod pristalsregulering i hidtidig lovs § 11, stk. 8, er

overført til lejelovens § 53.

h. Varsling af lejeforhøjelse skal for at være gyldig ledsages af et

regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jfr. §§ 12 og 13 samt pkt.

17.

i. I ejendomme med beboerrepræsentation er varslingsproceduren ændret, bl.

a. således, at udlejer skal indbringe sagen for huslejenævnet, hvis

beboerrepræsentanterne protesterer mod en lejeforhøjelse. Der stilles ikke

krav om, at 1/4 af lejerne skal protestere mod forhøjelsen.

j. Der er indført en bestemmelse om, at en udlejer, hvis lejere

protesterer mod lejeforhøjelse til udligning af skattestigninger m. v., skal

indbringe spørgsmål herom for nævnet jfr. § 15, stk. 2.

k. Opretningskonto og udvendig vedligeholdelseskonto er slået sammen til

een konto. Der skal afsættes et fast beløb pr. m2 til vedligeholdelse, uanset

lejens størrelse, jfr. § 18. Pligten til at afsætte til vedligeholdelse

omfatter nu alle lokaler i ejendommen, ikke blot beboelseslejligheder.

Udlejeren har adgang til at budgettere med højere beløb til

vedligeholdelse, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne

er enige heri, jfr. § 18, stk. 4.

l. Huslejenævnet skal nu afgøre uenighed om opfyldelsen af lejerens pligt

til istandsættelse ved fraflytning, jfr. § 21.

m. Dusørbestemmelsen i hidtidig lovs § 19 er overført til lejelovens § 6.

Reglerne om gennemførelse af forbedringer er ændret på flere punkter:

n. 1. Kriteriet for, hvornår en forbedrings iværksættelse skal forelægges

for huslejenævnet, er ændret til, om forbedringsarbejdet vil medføre en

lejeforhøjelse, der - sammen med forbederingsforhøjelser gennemført i de

sidste 3 år - vil udgøre mere end 40 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

2. Udlejer skal nu varsle iværksættelsen af

forbedringsarbejdet efter samme regler, som gælder for varsling af

lejeforhøjelser, med henblik på at få afklaret, om henholdsvis lejerne eller

beboerrepræsentanterne modsætter sig forbedringen, jfr. § 23, stk. 1, og §

24, stk. 1.

3. Såfremt udlejeren iværksætter en forbedring, som

nævnet har modsat sig, kan han ikke kræve lejeforhøjelse for forbedringen,

jfr. § 25, stk. 2.

4. Kriteriet for, hvornår der skal tilbydes lejeren en

anden bolig, er ændret til, om lejen som følge af forbedringen - sammen med

forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil blive forhøjet med

mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 26, stk. 1.

5. Lejeren skal senest 3 måneder før forbedringen

iværksættes efter § 26, stk. 1, underrettes om, at han kan kræve at få

tilbudt en anden bolig. Lejeren skal fremsætte krav om anden passende bolig

inden 6 uger.

6. Ifølge § 27, stk. 1, er det en betingelse for

lejeforhøjelse, at udlejer har overholdt de fastsatte procedureregler for

iværksættelse af forbedringer.

7. De hidtidige begrænsninger - den gamle lovs § 13 b,

stk. 2, - i adgangen til lejeforhøjelser for forbedringer af køkken og bad i

ejendomme uden tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven er ophævet.

8. I alle tilfælde, hvor krav, påbudt i henhold til

lov, medfører, at det lejede må forbedres, finder reglerne i §§ 23-26 ikke

anvendelse, jfr. § 29.

o. Huslejenævn, kap. VI.

1.Kravet om betaling af 50 kr. i gebyr ved indbringelse af en sag for

nævnet er ophævet.

2. Der er indført fristregler for nævnsbehandlingen.

3. Når nævnsmedlemmer vælges efter indstilling fra

organisationer, stilles der ikke længere særlige betingelser om, at medlemmer

skal være lejer/udlejer.

4. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne nu indbringe huslejenævnsafgørelsen for boligretten.

5. Den hidtidige regel om, at det er tilstrækkeligt at

indbringe en afgørelse for et enkelt lejemål, for at ankenævnets afgørelse

kan få virkning for alle, er ophævet.

p. Den hidtidige lovs kap. VI om boliganvisning er ophævet.

q. Benyttelse af boliger, kap. VII.

1. En kommunalbestyrelse kan fremover kun nægte

samtykke til sammenlægning af boliger, når visse betingelser er opfyldt, jfr.

§ 46, stk. 2, jfr. pkt. 55.

2. Forbudet mod, at lejligheder udlejes møblerede uden

komunalbestyrelsens samtykke er ophævet, da lejere af møblerede lejligheder

nu har samme opsigelsesbeskyttelse som lejere af umøblerede lejligheder, jfr.

lejelovens § 83.

3. Reglen om, at lejligheder ikke uden tilladelse må

udlejes som enkeltværelser gælder nu også i kommuner, der har ophævet kap.

II.

4. Bestemmelsen om lejeres ret til at fremleje en del

af en beboelseslejlighed, når visse betingelser opfyldes, er overført til

lejeloven.

r. Undlader en ejer at efterkomme huslejenævnets påbud om inden en fastsat

frist at udføre bestemte vedligeholdelsesarbejder, kan Grundejernes

Investeringsfond på en lejers begæring lade arbedet udføre. De nærmere regler

findes i § 60, jfr. pkt. 28.

s. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser, §§ 65-66.

1. Kommunerne kan i oktober kvartal 1979 med virkning

fra lovens ikrafttræden træffe beslutning om, hvorvidt reglerne i kap. II-V

skal gælde i kommunen. Allerede trufne beslutninger om kap. II-V behøver ikke

at blive fornyet.

Allerede trufne beslutninger om kap. VII bevarer deres gyldighed i indtil

1 år. Vedrører beslutningen kun nogle af kap. VII's bestemmelser, bortfalder

beslutningen den 1. januar 1980.

2. Pligten til at foretage øgede afsætninger til

vedligeholdelse indtræder samtidig med, at der gennemføres en lejeforhøjelse.

Indebærer de nye regler derimod, at der skal ske mindre afsætning end hidtil,

opretholdes den højere afsætning. Når andre driftsudgifter stiger, skal

udlejer i stedet for at kræve lejeforhøjelse foretage regulering af afsætning

til vedligeholdelse, jfr. overgangsreglen i § 66.

Forholdet til lov om leje

2. Bestemmelserne i boligreguleringsloven vedrører kun

lejemål, der omfatter beboelse (jfr. dog nedenfor pkt. 28 om vedligeholdelse,

hvor alle lokaliteter i ejendommen skal bidrage til vedligeholdelse). Alle

andre lejemål følger alene lejelovens regler.

Hvor boligreguleringslovens bestemmelser om huslejeregulering gælder,

supplerer disse lejelovens regler om leje og lejevilkår med særlige

forskrifter, der beskytter lejeren, samt med huslejenævnets adgang til at

prøve lejens rimelighed m. v.

Bestemmelserne om forbud mod sammenlægning og nedlægning af lejligheder m.

v. begrænser ejerens dispositionsret med hensyn til beboelseslejligheders

anvendelse.

Afsnit I

Om huslejeregulering efter lovens kap. II-V

Det geografiske område for anvendelse af reglerne i kap. II-V

3. Reglerne om indskrænkninger i adgangen til

lejeforhøjelse gælder umiddelbart i kommuner, hvis registerfolketal pr. 1.

april 1979 oversteg 20.000 indbyggere, og hvor de hidtidige regler om

huslejeregulering var i kraft ved udgangen af 1979.

En kommunal beslutning om ændring af disse forhold pr. 1. januar 1980 kan

lovligt træffes i løbet af oktober kvartal 1979.

4. Enhver kommunalbestyrelse kan med simpel majoritet

beslutte, om reglerne i kap. II skal gælde i kommunen.

Hvor huslejereguleringen gælder, kan beslutningen gå ud på, at

bestemnelserne skal ophøre at have gyldighed i kommunen enten straks eller

til et senere nærmere fastsat tidspunkt.

Hvor huslejereguleringen ikke automatisk vil komme til at gælde, kan

kommunalbestyrelsen træffe beslutning herom.

5. Efter de pr. 1. oktober 1979 i boligstyrelsen

foreliggende oplysninger gælde reglerne om den omkostningsbestemte leje m. m.

i følgende kommuner:

Albertslund Lyngby-Tårbæk

Allerød Maribo

Assens Munkebo

Ballerup-Måløv Nakskov

Birkerød Nordborg

Bramsnæs Nyborg

Brøndby Nykøbing F.

Dragsholm Næstved

Dragør Nr. Alslev

Esbjerg Odense

Fanø Præstø

Farum Randers

Fredericia Ribe

Frederiksberg Ringsted

Frederikssund Roskilde

Frederiksværk Rudkøbing

Gentofte Rødovre

Gladsaxe Rønne

Glostrup Silkeborg

Græsted-Gilleleje Skive

Hammel Skelskør

Haslev Slagelse

Helsinge Stevns

Helsingør Stubbekøbing

Herlev Svendborg

Hillerød Sydfalster

Holbæk Søllerød

Horsens Sønderborg

Hundested Torslunde-Ishøj

Hvidovre Trundholm

Høje-Tåstrup Tårnby

Hørsholm Vordingborg

Kolding Værløse

Korsør Ølstykke

København Ålborg

Køge Århus

Lejemål, som er omfattet af reglerne i kap. II

6. Lovens kap. II har virkning for alle lejemål om hus

eller husrum, som helt eller delvis anvendes til beboelse i de kommuner,

hvori reglerne er i kraft.

Undtaget er dog lejeforhold i det almennyttige byggeri, lejeforhold i

ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal den 1.

januar 1980 anvendes til andet end beboelse, samt lejeforhold om enkelte

værelser til beboelse, som er omfattet af lovens kap. V.

Offentliggørelse, ikrafttræden m. v.

7. Beslutninger om indførelse eller ophævelse af

reglerne om huslejeregulering m. v. i en kommune skal for at være gyldig

bekendtgøres i Statstidende. Det kan i beslutningen fastsættes, fra hvilket

tidspunkt denne skal have gyldighed, dog tidligst fra og med datoen af det

nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort. Er der ikke i beslutningen

fastsat noget tidspunkt, får den virkning fra dette tidspunkt, jfr. lovens §

3. Beslutninger om indførelse af huslejeregulering indebærer, at der må

nedsættes huslejenævn efter reglerne i lovens kap. VI. Aftaler om leje eller

andre vilkår, der er truffet, medens reglerne om huslejeregulering ikke har

været gældende, og som gyldigt har kunnet træffes efter de dagældende regler,

bevarer deres gyldighed også efter, at reglerne om huslejeregulering måtte

være indført.

Indførelse af huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) bevirker ikke

nedsættelse af hidtidig eventuel højere leje.

Indholdet af reglerne om huslejekontrol

Oversigt over området

8. At lovens kap. II-V er gældende, betyder, at

udlejerens og lejerens principielle aftalefrihed efter lejelovens regler er

underkastet en række reguleringer.

Disse reguleringer vedrører:

Lejevilkår - især ved genudlejning, jfr. lovens § 5, stk. 2, og

cirkulærets pkt. 9.

Forudbetalt leje og indskud, jfr. lovens § 6 og cirkulærets pkt. 10.

Lejefastsættelse og lejeforhøjelse, jfr. lovens §§ 7-11 og cirkulærets

pkt. 11-16.

Varsling af lejeforhøjelse efter § 7, jfr. lovens §§ 12-14 og cirkulærets

pkt. 17.

Lejers adgang til nævnsbehandling af forhøjelser efter denne lov, efter

lejeloven samt med hensyn til varmeregnskaber, jfr. lovens § 15 og

cirkulærets pkt. 21.

Hensættelser til vedligeholdelse og opretning, jfr. lovens §§ 18-20 og

cirkulærets pkt. 23-26.

Nævnsbehandling af vedligeholdelsesspørgsmål, jfr. lovens §§ 21-22 og

cirkulærets pkt. 27.

Forbedringer og lejeforhøjelser som følge heraf, jfr. lovens §§ 23-29 og

cirkulærets pkt. 30-38.

Huslejeregulering for enkeltværelser, jfr. lovens §§ 30-34 og cirkulærets

pkt. 39-41.

Overtrædes bestemmelserne, kan der blive tale om straf, lovens § 16 og

cirkulærets pkt. 22, og lejeren kan få krav på tilbagebetaling af for meget

erlagt leje, lovens § 17 og cirkulærets pkt. 21.

Lejevilkår ved lejeaftalens indgåelse

(Genudlejning)

9. Hovedereglen herom findes i lovens § 5, stk. 1.

Den leje, der aftales, må ikke overstige det lejedes brugsværdi efter

reglerne i § 47, stk. 2, i lov om leje. Lejen for det pågældende lejemål må

ikke være højere end den leje, der er gældende i andre lejemål i ejendommen.

Ønsket har her været at sikre, at der betales samme leje (pr. m2) for

lejlighederne i en ejendom, når der er tale om ensartede lejligheder, hvor

der ikke er forskel på lejlighedernes brugsværdi, jfr. også lovens § 10, stk.

1, hvorefter lejeforhøjelse skal udligne lejeforskelle, der ikke skyldes

forskel i brugsværdi.

Tilsvarende gælder med hensyn til andre lejevilkår. Hensigten er også her

at sikre, at alle lejere i en ejendom bor under samme ensartede vilkår, men

bestemmelsen udelukker på den anden side ikke, at udlejeren træffer

særaftaler med enkelte lejere, når der er vægtige grunde hertil, og lejeren

ud fra en samlet bedømmelse af lejevilkårene ikke bliver ringere stillet end

de øvrige lejere. Dette kan tænkes, hvis lejerens brugsret er udvidet, hvis

der er behov for en ejendomsfunktionær ved ejendommen, eller hvis udlejeren

selv midlertidigt er borte og derfor ønsker at udleje sin egen lejlighed

tidsbegrænset.

Er flere ejerlejligheder udlejet af samme udlejer under samme

ejerforening, anses lejlighederne for at høre til samme ejendom og § 5 finder

derfor anvendelse.

Lejen og lejevilkårene kan aftales mellem parterne, og aftalen skal ikke

forelægges huslejenævnet til godkendelse. Ordningen forudsættes således at

virke uden forudgående kontrol. Finder lejeren imidlertid, at lejen eller

vilkårene er i strid med reglerne i § 5, kan huslejenævnet på hans begæring

nedsætte lejen og ændre vilkårene, ligesom udlejeren efter omstændighederne

vil kunne straffes for overtrædelsen, jfr. pkt. 20.

Forudbetalt leje og indskud

10. Efter lovens § 6 kan der ikke kræves forudbetaling

af leje, indskud, depositum eller lignende for et større samlet beløb end

svarende til 6 måneders leje.

Huslejenævnet kan tillade, at denne bestemmelse fraviges, f. eks. hvis der

er tale om meget lav leje, og forudbetalingen skal henstå som depositum el.

lign.

Indskud i form af aktier i et aktieselskab er ikke omfattet af § 6, når

lejeren - sammen med de øvrige lejere - får afgørende indflydelse på

ejendommens ledelse.

De nærmere regler om regulering af forudbetalt leje findes i lejelovens §

34.

Den omkostningsbestemte leje Princippet

11. I §§ 7-9 defineres begrebet den

omkostningsbestemte leje. Begrebet svarer i princippet til den definition,

der hidtil har været gældende. Reglerne gælder både for nybyggeri og

ejendomme i drift.

Udlejeren har adgang til lejeforhøjelse i udlejede beboelseslejligheder,

hvis den gældende leje ikke er tilstrækkelig til at dække ejendommens

driftsudgifter, opgjort i overensstemmelse med lovens regler herom.

Hvis lejen allerede er højere end denne »omkostningsbestemte

leje«, f. eks. fordi der først fornylig er indført huslejeregulering i

kommunen, har udlejeren ikke pligt til at nedsætte lejen. Bestemmelsen er

alene en rettesnor for, om gældende leje må anses for tilstrækkelig til at

dække ejendommens driftsudgifter.

Selv om lejen ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne, når disse

opgøres efter de omhandlede regler, må denne beregningsmåde ikke føre til en

leje, der overstiger det lejedes værdi, jfr. lejelovens § 47, stk. 2,

boligreguleringslovens § 7, stk. 2, og pkt. 19 nedenfor.

I bebyggelser, der er opført på flere matrikelnumre, har det voldt

vanskeligheder at fastsætte, om der skal udarbejdes eet budget for hele

enheden under eet, eller om der skal udarbejdes et budget for hvert

matrikelnummer.

Fordelen ved et samlet budget for en større bebyggelse er, at dette

medfører ensartet lejefastsættelse for hele bebyggelsen, således at

lejligheder af samme type og dermed af samme brugsværdi i pågældende

bebyggelse får samme leje. Det er derfor fastsat i § 7, stk. 4, at

ejendommens drift bedømmes under eet, ikke blot hvor ejendommene er

samvurderet, men også hvor de uden at være samvurderet, er opført som en

samlet bebyggelse, der udgør et driftsøkonomisk fællesskab.

For at sikre ensartet husleje for ensartede lejligheder også i

ejerlejlighedsejendomme er det fastsat, at leje i udlejede ejerlejligheder,

der tilhører samme udlejer og henhører under samme ejerforening, skal bero på

eet budget.

12. I lovens § 8 fastsættes, hvilke driftsudgifter der

kan optages på et ejendomsbudget.

Nedenfor gennemgås i pkt. 13 udgifterne på et ejendomsbudget, i pkt. 14

indtægterne, i pkt. 16 indtægter fra andre lokaler, i pkt. 17 ff den formelle

fremgangsmåde, der skal følges ved krav om lejeforhøjelse, og spørgsmål om

indbringelse for huslejenævn og boligret, hvis der ikke kan opnås enighed om

lejeforhøjelsens størrelse.

For at lette parterne ved forhandlingerne om lejeforhøjelser efter disse

regler er udarbejdet forslag til et standardbudget. Forslag til dette budget

er optaget som bilag 1 til cirkulæret. Ved gennemgang af de enkelte poster

refereres til kontobetegnelsen i budgetforslaget. I mindre ejendomme vil

specifikationerne kunne begrænses.

Udgifterne på driftsbudgettet

13. Budgettet er opdelt på følgende 4 hovedkonti:

1. Kapitalafkastet.

2. Løbende udgifter på ejendommen.

3. Administration.

4. Vedligeholdelse og opretning.

Disse hovedpunkter bør findes i de varslingsskrivelser, der er udsendt,

men for at foretage en nærmere gennemgang af budgettet vil yderligere

specifikationer ofte være nødvendige. Et huslejenævn er om fornødent

berettiget til at kræve en specifikation svarende til det driftsbudget, der

er udarbejdet som bilag 1 til cirkulæret.

ad 1. Kapitalafkastet.

a. Kapitalafkastet er som udgangspunkt fastsat til 7 pct. af

ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Denne afkastning er således

fastsat uden hensyn til prioriteringsforholdene i den enkelte ejendom. Det er

følgelig uden betydning for lejens størrelse, om ejendommen er uprioriteret

eller den er belånt mest muligt, og hvorledes lånevilkårene er. Lejen bliver

herved ligeledes uafhængig af tidspunktet for nuværende ejers overtagelse af

ejendommen og den af ham betalte købesum.

15. almindelige vurdering skal således også lægges til

grund ved beregningen af omkostningsbestemt leje for ejendomme, der er opdelt

i ejerlejligheder efter 1. april 1973.

b. Såfremt ejendommen er taget i brug efter udgangen af 1963 (under et

højere renteniveau), kan udlejeren i stedet vælge en kapitalydelse, svarende

til de faktiske prioritetsydelser på lån, der er optaget til finansiering af

ejendommens opførelse, såfremt disse ydelser svarer til rimelige ydelser på

sædvanlige langfristede prioritetslån, og med et tillæg til forrentning af

den oprindelige egenkapital i ejendommen med fradrag af lejerindskud, som f.

eks. depositum, forudbetalt leje, indskud til finansiering.

Tillægget til forrentning af egenkapitalen fastsættes som en procentsats

af denne egenkapital, afhængig af renteniveauet på tidspunktet for

ejendommens ibrugtagelse således:

Ibrugtaget 1964: 8 pct.

Ibrugtaget 1965-69: 10 pct.

Ibrugtaget 1970-73: 12 pct.

Ibrugtaget 1974 og senere: 14 pct.

c. Såfremt der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 er gennemført

lejeforhøjelse for forbedringer, kan udlejeren vælge at beregne sig indtil 7

pct. af ejendomsværdien forud for forbedringen med tillæg af faktiske

prioritetsydelser til lån, der er optaget til finansiering af den udgift, der

med rimelighed er afholdt til forbedringen + en vis procentsats af den

egenkapital, han har indskudt i forbedringen. Procentsatsens størrelse

fastsættes afhængig af renteniveauet på tidspunktet for forbedringens

færdiggørelse efter samme retningslinier som ovenfor under b.

d. Er der gennemført forbedringer efter 1. april 1973, dvs. efter 15.

almindelige vurdering, skal afkastningsprocenten beregnes som 7 pct. af 15.

almindelige vurdering, og udlejer vil så iøvrigt kunne opnå lejeforhøjelse

for de udførte forbedringer i overensstemmelse med de herom gældende regler.

ad 2. Løbende udgifter på ejendommen.

De løbende udgifter, der skal optages på ejendomsbudgettet, skal i

princippet være den faktiske udgift på årsbasis, således som den kendes på

budgetteringstidspunktet. En forventning om senere udgiftsstigning giver ikke

adgang til forhøjelse af den faktiske udgift, men der er ikke lovmæssige

begrænsninger for udlejerens adgang til på et senere tidspunkt på ny at kræve

lejeforhøjelse efter disse regler som følge af ændringer i budgettets

forudsætninger.

Af løbende driftsudgifter kan nævnes:

Skatter.

Forsikringer.

Vand, el og gas.

Renholdelse og

Henlæggelser til fornyelser. 2.1. Skatter

2.2. Vandafgift.

2.3 Gade- og vejanlæg.

2.4 Kloakbidrag/rensningsanlæg.

De omhandlede poster vedrører ejendomsskatter og afgifter, som hviler på

ejendommen. På budgettet må ikke optages andre skatter, f. eks.

selskabsskatter.

Adgangen til at udligne forhøjelser af skatter og afgifter på lejen er

opretholdt i §§ 50 og 51 i lov om leje. Dette har betydning dels for at sikre

udlejeren mulighed for at opnå udligning fra forhøjelsens ikrafttræden, dels

for at sikre muligheden i ejendomme, hvor budgetlejen er lavere end gældende

leje.

Efter lejelovens § 51 kan endvidere afgifter, der er pålignet som et

engangsbidrag, kræves udlignet som en lejeforhøjelse i løbet af 10 år.

2.5. Forsikringer.

Ejendommen skal holdes forsikret i et af justitsministeren anerkendt

bygningsbrandforsikringsselskab. Forsikringssummen skal være så stor, at der

i tilfælde af total skade bliver dækning for håndværkerudgiften ved

genopførelse med tillæg af 5 pct. Er der ikke tegnet fuldværdiforsikring, bør

det jævnligt undersøges, om brandforsikringen skal forhøjes under hensyn til

prisudviklingen.

Funktionærer og medhjælp skal holdes forsikret mod skader under arbejdet.

Grundejerforsikring bør normalt tegnes.

Herudover må det bero på de konkrete forhold, i hvilket omfang der bør

tegnes forsikring

2.6 Renholdelse.

Ved beregningen af den omkostningsbestemte leje må udlejeren, der benytter

fremmed medhjælp til ejendommens pasning, renholdelse, herunder trappevask,

på budgettet optage sine faktiske rimelige udgifter hertil. Han må ligeledes

beregne et passende vederlag for eget arbejde, men der kan selvsagt ikke

budgetteres med en udgift for en funktion, der udføres af lejeren, f. eks.

trappevask.

Det påhviler normalt ikke et huslejenævn at foretage nærmere undersøgelser

af dette spørgsmål, medmindre lejerklager giver anledning hertil.

2.7 El og gas.

2.8. Henlæggelser til fornyelser.

Budgetteringen skal ske i overensstemmelse med den på

budgetteringstidspunktet gældende aftale mellem udlejeren og lejeren.

Størrelsen af de beløb, der bør henlægges, afhænger af dels

installationens levetid, dels anskaffelsespisen på tidspunktet for

genanskaffelsen. På grund af usikkerheden ved disse to faktorer kan

henlæggelsesbeløbene kun fastsættes med tilnærmelsesvis sikkerhed, men

normalt kan på samme måde som tilfældet er i almennyttigt boligbyggeri -

regnes med følgende procentsatser for henlæggelserne:

1) Centralvarmeanlæg.

a) Kedler 8 pct.

b) Oliefyr 10 pct.

c) Stoker 10 pct.

d) Øvrige centralvarmeanlæg 4 pct.

2) Kaminer, kakkelovne og gasradiatorer 5-8 pct.

3) Maskinvaskerier, blødgøringsanlæg og vaskekedler 8-10 pct.

4) El-vandvarmere og gasbadeovne 10 pct.

5) Køleanlæg.

a) Centralkøleanlæg med kompressor og skabe 5 pct.

b) Enkelte absorptions- eller kompressorkøleskabe 8 pct.

6) Gas- og elkomfurer 8 pct.

7) Ventilationsanlæg 8 pct.

8) Traktorer og andre større redskaber 10 pct.

9) Fællesanlæg for TV og radio 10 pct.

10) Elevatorer 4 pct.

11) Butiks- og kontorinventar samt bageriovnanlæg 8-10 pct.

Henlæggelser til fornyelser af tekniske installationer udgjorde i 1977 i

almennyttige lejligheder, med centralvarme, ca. 8 kr. pr. m2

bruttoetageareal, svarende til 504 kr. pr. lejlighed. Efter reglerne skal de

almennyttige selskaber hvert 5. år revidere henlæggelserne efter

prisudviklingen.

Efter reglerne kan der på budgettet optages et beløb, baseret på

dagsprisen på budgetteringstidspunktet for et nyt anlæg af tilsvarende art og

karakter. Denne pris er uafhængig af anlægets nuværende tilstand.

Huslejenævnet bør anstille nærmere undersøgelser og kræve begrundelse, hvis

budgettets hensættelser i ejendomme med centralvarme er væsentligt højere end

normalt for tilsvarende ejendomme og nævnet bør, når posten i

Udlejeren har ikke pligt til at anbringe beløb til henlæggelse til

fornyelser på en særlig konto.

Ud over de nævnte udgiftsposter budgetteres der undertiden med en

diverse-post. Denne bør efter boligministeriets opfattelse normalt kun

godkendes med helt uvæsentlige beløb, medmindre beløbets anvendelse er

nærmere præciseret.

Tab i forbindelse med ledige lejligheder og ved istandsættelse efter

fraflytning kan ikke medtages på budgettet.

ad 3. Administrationsudgifter.

Udgiften til administration på ejendomsregnskabet vil i høj grad afhænge

af det serviceniveau, som ydes beboerne.

Som udgift kan optages den faktiske rimelige udgift til fremmed assistance

ved administrationen. En udlejer, som helt eller delvis selv administrerer

sin ejendom kan optage sine udgifter til lønninger, herunder til inspektør,

juridisk assistance, kontorleje, rengøring og varme i

administrationskontorerne, forsikring, telefon, tryksager, kontorartikler,

porto og lignende udgifter, der er nødvendige for at bestride

administrationen.

Også udgifterne til administration af varmeregnskabet for ejendommen

optages på denne konto.

Udgifter til revision af ejendommens driftsregnskab kan ikke optages på

driftsbudgettet.

I det omfang udlejeren selv deltager i administrationen af sin ejendom,

kan han beregne sig et rimeligt vederlag herfor.

Det må bero på de konkrete forhold, i hvilket omfang

administrationsudgifterne skal specificeres på budgettet.

Som udgangspunkt vil huslejenævnet efter boligstyrelsens opfattelse med

rimelighed uden videre kunne acceptere, at der i 1980 budgetteres med en

udgift på indtil 500 kr. pr. lejlighed til administration. Det forudsættes

herved, at der heri er indeholdt alle administrative udgifter, også udgiften

til revision. Det kan efter boligstyrelsens opfattelse ikke godkendes, at en

udlejer på driftsbudgettet optager et vederlag for beregning af den

omkostningsbestemte leje. En sådan udgift må være indeholdt i

administrationsudgiften. Højere udgift pr. lejlighed må forudsætte, at

udlejeren kan dokumentere, at han selv skal afholde mere pr. lejlighed, og at

den samlede udgift er rimelig.

I denne forbindelse bemærkes, at det ved fælles administration af flere

ejendomme ikke altid vil være praktisk muligt at udskille den del af de

samlede administrationsudgifter, der vedrører den enkelte ejendom.

ad.4. Vedligeholdelse. m. v.

Har udlejeren pligt til at vedligeholde beboelseslejlighederne med hensyn

til hvidtning, maling og tapetsering, skal han, ifølge § 22 i lejeloven, i

hvert regnskabsår afsætte 9 kr. pr. m2 bruttoetageareal på en

vedligeholdesleskonto for lejligheden. Beløbet afsættes med 1/12 månedsvis.

Den hidtidige opretningskonto og konto for udvendig vedligeholdelse er i

boligreguleringslovens § 18 slået sammen til een vedligeholdelseskonto, der

også kan bruges til forbedringer, når beboerrepræsentanterne eller et flertal

af lejerne er enige heri.

Ifølge lovens § 18 stk. 2, skal der afsættes bidrag til vedligeholdelse

for alle lokaliteter i ejendommen, dvs. også for erhvervslejemål m. v.

Udlejeren skal afsætte 12 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt på en konto

for udvendig vedligeholdelse. I ejendomme, der er taget i brug før 1964, skal

dog afsættes 17 kr. pr. m2. Om beregning af bruttoetageareal, se bilag 2.

Den årlige afsætning forøges med 1,50 kr. pr. m2 fra 1. januar 1982 og

yderligere 1,50 kr. pr. m2 fra 1. januar 1983.

De beløb, der skal hensættes på henholdsvis indvendig og udvendig

vedligeholdelseskonto indeksreguleres fra lovens ikrafttræden på grundlag af

udviklingen i vedligeholdelsesudgifterne. Boligministeren træffer nærmere

bestemmelse herom.

Såfremt de ændrede afsætningsregler bevirker, at der fremtidig skal

afsættes et mindre beløb, end efter de hidtil gældende regler, opretholdes

den højere leje og den højere afsætning, således at der ikke sker ændringer i

forbindelse med lovens gennemførelse. Når lejen ønskes forhøjet af andre

grunde (dvs. ifølge boligreguleringslovens §§ 7 og 27 og lejelovens §§ 47, 50

og 58), skal udlejeren i stedet foretage regulering af afsætning til

vedligeholdelse, jfr. overgangsreglerne i lovens § 66 og lejelovens § 119.

Lejeforhøjelsen vil således ikke give sig udslag i en merbetaling for

lejeren, førend forhøjelsen overstiger forskellen mellem de hidtidige

hensættelsesbeløb og de fremtidige.

Skal der fremover afsættes et større beløb end efter de hidtil gældende

regler, opretholdes den lavere afsætning ligeledes, indtil der iøvrigt skal

gennemføres en lejeforhøjelse efter §§ 7 og 27.

Såfremt de således beregnede udgifter på vedligeholdelseskontoen,

sammenholdt med de beløb, der hidtil er anvendt til dette formål, og

sammenholdt med ejendommens vedligeholdelsesstandard, må antages ikke at være

tilstrækkelige til i løbet af 5 år at kunne sikre en tilfredsstillende

tilstand i ejendommen, kan et hertil nødvendigt større beløb optages på

budgettet.

En betingelse herfor er, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af

lejerne giver deres tilslutning.

Der er ikke i øvrigt adgang til på budgettet at optage beløb til udligning

af tidligere underskud.

Lejerne har derimod krav på, at de tidligere uanvendte hensættelser

anvendes til vedligeholdelse.

Indtægterne

14. Ved budgettering af indtægterne bør som

udgangspunkt anvendes gældende leje i budgetteringsmåneden x 12.

Hertil kommer indtægter i form af lejeforhøjelser, der er varslet, men

endnu ikke trådt i kraft, for eksempel skatteforhøjelser. Lejeforhøjelser,

der skyldes, at en enkelt lejer har fået udvidet brugsret, holdes udenfor

beregningen.

Der ses endvidere bort fra forbedringer eller øget brugsværdi, som ikke

modsvares af udgifter på budgettet, f. eks. hvis en lejer har fået en

lejeforhøjelse på grund af forbedringer, som hans forgænger har bekostet,

jfr. lejelovens § 63, stk. 3. Sådanne lejeforhøjelser holdes uden for

budgettet, når de er genneført efter den ejendomsvurdering, der danner

grundlag for beregningen af den omkostningsbestemte leje.

Som nævnt foran kan lejeforhøjelse efter disse regler ikke gennemføres,

såfremt den samlede leje for det enkelte lejemål herved kommer til at

overstige det lejedes brugsværdi. Forinden udlejeren fremsætter krav om

lejeforhøjelse efter disse regler, må det derfor vurderes, om kravet kan

anses for realistisk under hensyn hertil.

Lejens fordeling

15. Ifølge § 10, stk. 1, i boligreguleringsloven skal

lejeforhøjelserne pålægges ejendommens lejligheder på en sådan måde, at der

herved sker udligning af lejeforskelle for iøvrigt ensartede lejligheder.

Hvor lejlighederne har samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen

forlods pålægges lejemål, hvis leje er lavest, således at der herved sker

udligning af lejeforskelle i iøvrigt ensartede lejemål. Ved bedømmelsen af

den indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, der er bekostet af

lejeren.

Når lejen for hvert enkelt af samtlige lejemål vil overstige det, der nu

betales af den lejer, der betaler mest, vil det sikkert være mest

hensigtsmæssigt at foretage en beregning af, hvilken andel af den samlede

leje den enkelte lejer fremtidigt skal betale. Fordelingsnøglen hertil beror

selvsagt på, om lejlighederne i ejendommen indbyrdes er af nogenlunde

ensartet værdi. I så fald kan etagearealet anvendes som fordelingsnøgle. Også

den ved lejevurderingen i 1966 fastsatte vurderingsleje kan efter

omstændighederne anvendes hertil, idet man bør være opmærksom på at

vurderingen er foretaget på grundlag af de for det enkelte lejemål i 1966

gældende vilkår. Når den samlede nødvendige leje for den enkelte lejlighed er

beregnet på denne måde, bliver lejeforhøjelsen forskellen mellem dette beløb

og den enkelte lejers nuværende leje.

Hvis lejeforhøjelsen ikke vil bringe lejen op til det niveau, hvorpå den

højeste leje ligger, kan følgende beregning anvises:

Samlet budgetleje for lejlighederne kr.

¬ lejen i lejlighederne, der er genudlejet kr.

Nødvendig leje for de øvrige lejligheder kr.

Det fremkomne beløb fordeles da på disse lejligheder i forhold til deres

indbyrdes værdi, og lejeforhøjelsen udgør forskellen på den fremkomne leje og

den leje, der betales.

I andre tilfælde kan fordelingen være vanskeligere. Dette gælder

eksempelvis i ejendomme, hvor nogle lejligheder er indrettet senere end

andre, eller ejendomme, hvor nogle af lejlighederne er moderniseret. Det bør

her iagttages, at fordelingen af den samlede leje sker på en sådan måde, at

der ikke herved sker urimelige overførsler af udgiftsposter fra den ene

gruppe lejligheder til den anden. I visse ejendomme kan problemet tænkes løst

ved en skønsmæssig opdeling af ejendomsværdien på de to kategorier af

lejligheder og udarbejdelse af to delbudgetter.

Blandede ejendomme

16. Der opstår særlige problemer, når den

omkostningsbestemte husleje i beboelseslejligheder skal beregnes i ejendomme,

der tillige anvendes til andet formål, især i ejendomme, der også indeholder

erhvervslokaler.

Målsætningen er, at lejen for beboelseslejemål skal fastsættes, som om der

ikke var erhvervslokaler i ejendommen, dvs. at lejerne af

beboelseslejlighederne hverken skal nyde godt af en udlejers fortjeneste

eller deltage i hans tab ved driften af erhvervslokalerne.

Når lejen i beboelseslejemål kan forhøjes, hvis driftsbudgettet gør det

nødvendigt, og lejen i erhvervslejemål kan forhøjes med jævne mellemrum efter

prisudviklingen, er det - for at undgå at beboelseslejernes leje ikke skal

påvirkes af, om der sker ændringer i ejendommen i øvrigt hensigtsmæssigt, at

fordelingsreglen for disse udgifter ikke ændres.

For at undgå, at de fremtidige forskelligartede regler for lejeforhøjelse

i henholdsvis erhverv og beboelse skal forrykke fordelingsgrundlaget, er det

derfor fastsat, at lejen pr. marts 1975 er fordelingsgrundlaget.

Når dette fordelingsgrundlag er fastsat, skal det ikke ændres på grund af

lejeforhøjelser i den ene eller den anden sektor, og det kan således benyttes

uændret, så længe den nuværende benyttelse opretholdes.

Udlejeren må beregne den samlede leje pr. 1. marts 1975 for lokalerne,

herunder en passende lejeværdi af de lokaler, han selv benytter. I dette

beløb må indgå alle tillæg, herunder også for uopsigelighed og afståelsesret.

Heroverfor beregnes lejen pr. 1. marts 1975 for beboelseslejlighederne,

herunder lejen for erhvervslokaler med beboelse.

Ejendomsudgifterne fordeles til stadighed i dette forhold, så længe

benyttelsen pr. 1. marts 1975 ikke ændres.

Hvis nogle af de lokaler, der var erhvervslokaler den 1. marts 1975, er

blevet omdannet til lejligheder, eller hvis der er nedlagt lejligheder, skal

der ske en justering af det indbyrdes forhold mellem erhverv og beboelse,

jfr. § 11, stk. 2.

Såfremt erhvervslokaler er blevet omdannet til beboelseslejligheder, skal

lejeværdien for erhvervslokalerne nedsættes med det faktiske lejebeløb pr. 1.

marts 1975, der blev betalt for de pågældende lokaler, og beboelseslejen

forhøjes med en leje for disse lokaler, svarende til den gennemsnitlige leje

for lejlighederne i ejendommen den nævnte dato.

Såfremt beboelseslejligheder, der var udlejet den 1. marts 1975, senere er

blevet omdannet til erhvervslokaler, nedsættes beboelseslejen pr. 1. marts

1975 med det faktiske beløb, der blev betalt for de pågældende lejligheder,

og lejeværdien for de øvrige lokaler forhøjes med en lejeværdi for disse

lokaler, der svarer til lejen for tilsvarende erhvervslokaler i ejendommen

eller kvarteret den 1. marts 1975.

I nogle tilfælde kan den omkostningsbestemte leje for beboelseslejligheder

i sådanne ejendomme blive på et lavere niveau end i tilsvarende

beboelsesejendomme. Der er ikke hjemmel til af denne grund at fravige

princippet for beregning af den omkostningsbestemte leje.

I blandede ejendomme skal der hensættes til konto for udvendig

vedligeholdelse efter lovens § 18, stk. 2, i forhold til samtlige lejemål og

lokaler i ejendommen, dvs. også erhvervslokaler.

Proceduren ved varsling af lejeforhøjelse

17. Fremgangsmåden ved varsling af lejeforhøjelse er

forskellig, alt efter om der er beboerrepræsentation i ejendommen eller ikke

(lovens §§ 12 og 13).

a. Hvis ejendommen ikke har beboerrepræsentation kan udlejeren straks

fremsætte sit krav overfor lejerne. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes

samtidig overfor de lejere i ejendommen, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet

skal fremsættes skriftligt. Det skal indeholde:

1) angivelse af lejeforhøjelsens størrelse,

2) angivelse af lejeforhøjelsens beregning,

3) oplysning om, at lejeren inden 6 uger skriftligt må fremsætte

indsigelse, hvis han ikke kan godkende lejeforhøjelsen.

Varslingen skal være ledsaget af:

4) Regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det

seneste udsendte regnskab til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før

varslingstidspunktet.

Er disse betingelser ikke opfyldt, er varslingen ugyldig.

Kravet om lejeforhøjelsen kan ikke umiddelbart gennemføres, hvis mindst

1/4 af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, inden 6 uger efter kravets

modtagelse skriftligt har fremsat indsigelse mod forhøjelsen. I så fald skal

udlejeren - såfremt han fortsat ønsker forhøjelsen gennemført - inden

yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, der kan tilsidesætte

kravet helt eller delvist, dersom betingelserne for forhøjelsens

gennemførelse ikke er til stede.

Såfremt færre end 1/4 af lejerne gør indsigelse imod lejeforhøjelsen, kan

kravet om lejeforhøjelse umiddelbart gennemføres. Hvis den enkelte lejer

fortsat ikke ønsker at acceptere lejeforhøjelsen, må han indbringe

spørgsmålet om lejeforhøjelsens rimelighed for huslejenævnet.

b. Såfremt ejendommens lejere har etableret beboerrepræsentation, skal

beboerrepræsentanterne have tilsendt en genpart af varslingsskrivelsen til

lejerne senest samtidig med, at kravet om lejeforhøjelse varsles over for

disse.

For så vidt angår varslingen af lejeforhøjelsen overfor lejerne gælder, at

kravet skal fremsættes samtidig overfor de lejere, hvis leje ønskes forhøjet.

Kravet skal være skriftligt, og skal indeholde følgende oplysninger:

1) angivelse af lejeforhøjelsens størrelse,

2) angivelse af lejeforhøjelsens beregning,

3) oplysning om, at det budget, der begrunder lejeforhøjelsen, er

forelagt for beboerrepræsentanterne, samt

4) oplysning om beboerrepræsentanternes udtalelser, hvis kravet om

lejeforhøjelse har været fremsat på et tidligere tidspunkt over for dem.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Forelæggelsen af kravet om lejeforhøjelse over for beboerrepræsentanterne

skal ske senest samtidig med varslingen over for lejerne.

Udlejeren kan vælge, om han først kun vil fremsætte kravet over for

beboerrepræsentanterne og, når deres ytringer foreligger, så varsle over for

lejerne, eller om han samtidig vil varsle over for både lejere og

beboerrepræsentanter. Den sidste fremgangsmåde indebærer den fordel, at den

frist, beboerrepræsentanterne har til at udtale sig, falder inden for

varslingsfristen over for lejerne.

Beboerrepræsentanterne skal have følgende oplysninger:

1) genpart af varslingsskrivelsen til lejerne,

2) redegørelse for budgetteringen, der indeholder en specifikation af

budgettets poster i fornødent omfang,

3) regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det

senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før

varslingstidspunktet.

Beboerrepræsentanterne kan kræve dokumentation både vedrørende budgettet

og vedligeholdelsesregnskabet,

4) oplysning om, at beboerrepræsentanterne inden 6 uger skriftligt skal

fremsætte indsigelse, hvis de ikke kan tiltræde lejeforhøjelsen.

Modtager beboerrepræsentanterne ikke ugyldigt.

Kravet om lejeforhøjelse kan ikke umiddelbart gennemføres, hvis

beboerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at udlejerens henvendelse er

kommet frem til repræsentanterne, skriftligt har meddelt udlejer, at de ikke

kan tiltræde forhøjelsen. I så fald skal udlejeren - såfremt han fortsat

ønsker forhøjelsen gennemført - inden yderligere 6 uger forelægge sagen for

huslejenævnet.

Har udlejeren ikke rettidigt modtaget beboerrepræsentanternes indsigelse,

eller har beboerrepræsentanterne tiltrådt lejeforhøjelsen, kan han oppebære

den varslede lejeforhøjelse.

Forinden skal udlejeren meddele hver enkelt lejer, at lejeforhøjelsen

gennemføres og at den enkelte lejer kan indbringe spørgsmålet om lejens

rimelighed for huslejenævnet efter lovens § 15. Denne meddelelse kan

udlejeren give samtidig med selve varslingsskrivelsen, såfremt den udsendes

efter, at beboerrepræsentanterne har svaret, eller deres svarfrist er

udløbet.

Størrelsen af lejeforhøjelser, medens nævnssag verserer

18. Den varslede lejeforhøjelse skal betales fra det i

varslingsskrivelsen fastsatte tidspunkt for lejeforhøjelsens ikrafttræden,

selv om lejeforhøjelsen er indbragt for huslejenævnet.

Har udlejeren ikke indbragt kravet om lejeforhøjelse, uanset at 1/4 af

lejerne eller beboerrepræsentanterne har protesteret, kan han ikke kræve

lejeforhøjelse. Udlejeren har ikke krav på, at lejeren, indtil nævnet har

truffet afgørelse, betaler mere i lejeforhøjelse end svarende til en årlig

forhøjelse på 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

Regulering af forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om

lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.

Lejere har umiddelbart ret til denne midlertidige nedsættelse af

lejeforhøjelsen til 15 kr. pr. m2 i ejendomme, hvor beboerrepræsentanterne

eller mindst 1/4 af lejerne har protesteret rettidigt mod lejeforhøjelsen, og

udlejeren som følge heraf har måttet indbringe sagen for nævnet.

I disse tilfælde må udlejeren underrette samtlige lejere om, at de, medens

sagen verserer, skal betale en lejeforhøjelse, der ikke må overstige 15 kr.

pr. m2, men med pligt til at efterbetale det beløb, som nævnet måtte godkende

herudover. Der er intet til hinder for, at en lejer aftaler med udlejeren, at

han uanset denne regel betaler den krævede lejeforhøjelse fuldtud. Vil

udlejeren påberåbe sig en sådan aftale, må han kunne dokumentere, at en sådan

aftale er indgået, efter at lejeren er blevet gjort bekendt med sin ret.

I de tilfælde, hvor lejeren selv indbringer spørgsmålet om lejens

størrelse efter lovens § 15, må lejeren betale den fulde leje under sagen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en udlejet ejerlejlighed anses for en

selvstændig fast ejendom, uanset at der udarbejdes samlet budget i medfør af

lovens § 7, stk. 5. Udlejeren er derfor forpligtet til at indbringe en sag om

lejeforhøjelse, for så vidt angår den lejer, der har protesteret uafhængigt

af den holdning, de øvrige lejere af ejerlejligheder i bygningen har taget

til kravet om lejeforhøjelse for deres vedkommende. Udlejeren er derimod ikke

forpligtet til at indbringe sagen om lejeforhøjelse for de lejere af

ejerlejligheder, der ikke har protesteret, selv om andre ejerlejlighedslejere

i bygningen har gjort indsigelse.

Når nævnets afgørelse foreligger, må der foretages en opgørelse efterfulgt

af tilbagebetaling af for meget erlagt leje eller en tillægsbetaling af den

yderligere lejeforhøjelse, som udlejeren har til gode.

Udlejerens tilbagebetaling af for meget erlagt leje eller lejerens

tillægsbetaling skal ske inden en måned fra nævnets afgørelse, typisk i

forbindelse med den første lejeindbetaling.

Tilsidesættelse af kravet om lejeforhøjelse efter § 7

19. Kravet om lejeforhøjelse efter § 7 kan

tilsidesættes eller nedsættes, hvis den omkostningsbestemte leje vel er

beregnet efter de fastsatte principper, men hvor der kan fremsættes

berettiget indsigelse mod beregningsmåden eller budgetteringen.

Kravet kan tilsidesættes i det omfang, anskaffelsessum for ejendommen

eller for udførte forbedringer er for højt ansat, prioriteterne afdrages

hurtigere end normalt (i nyere eller forbedrede ejendomme), eller beløb til

løbende driftsudgifter og administration er ansat urealistisk højt efter

ejendommens forhold.

Endvidere kan kravet tilsidesættes, hvis udlejeren har tildelt de udlejede

lejligheder en for stor andel af ejendommens driftsudgifter.

Huslejenævnet vil i disse tilfælde kunne kræve, at udlejeren på det

således reducerede grundlag foretager en ny beregning af lejens fordeling på

de enkelte udlejede lejligheder i ejendommen, hvis nævnet ikke på grundlag af

foreliggende materiale kan foretage fornødne korrektioner.

Endelig kan kravet tilsidesættes - efter lovens § 7, stk. 2, - hvis lejen

efter forhøjelsen vil overstige det lejedes værdi.

I beregningen af den omkostningsbestemte leje spiller ejendomsværdien en

dominerende rolle. Det er derfor afgørende for et rimeligt resultat, at den

ejendomsværdi, der danner udgangspunkt for lejeberegningen, er et rimeligt

udtryk for værdien af lejligheden som udlejningslejlighed. Dette må antages

at være tilfældet for så vidt angår ejendomsværdien for større ejendomme, der

udelukkende eller hovedsagelig anvendes til beboelse, mens ejendomsværdien

kan være mindre egnet som udgangspunkt for lejeberegningen, hvor

ejendomsværdien er udtryk for, at handelsværdien af andre grunde er højere.

Som eksempler herpå kan nævnes det forhold, at boligen er vurderet som

ejerbolig (parcelhus, 2-familiehus eller ejerlejlighed) eller at grundens

værdi er uforholdsmæssig stor i forhold til bygningens værdi (ringe bygning

med god beliggenhed eller uforholdsmæssigt stort

Ved budgetteringen påvirker den høje grundværdi kapitalafkastet, ligesom

grundværdien er bestemmende for ejendomsbeskatningen, hvortil kommer, at de

pågældende bygninger ofte vil have behov for relativt store beløb til

vedligeholdelse.

Det fremgår af lejelovens § 47, stk. 2, at der ved afgørelsen af, om lejen

er rimelig, skal tages hensyn til det lejedes beliggenhed, art, størrelse,

kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand sammenlignet med den leje,

herunder lejen ved genudlejning i de seneste år, som er almindeligt gældende

i kvarteret eller kommunen for hus eller husrum af tilsvarende beskaffenhed.

Det er boligstyrelsen bekendt, at vurderingsrådene i mange tilfælde har

fulgt den retningslinie ved 15. almindelige vurdering at ansætte de endnu

udlejede ejerlejligheder til en noget højere ejendomsværdi end for

lejligheder med samme leje i bygninger, der ikke er opdelt i ejerlejligheder.

For eksempel kan der være benyttet en faktor på 10 for den enkelte

ejerlejlighed, hvor en tilsvarende almindelig udlejningsejendom er ansat med

en faktor på ca. 8-81/2.

Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder efter 15. almindelige vurdering,

beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af

ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering.

Det anbefales, at huslejenævnet for at kunne behandle de atypiske tilfælde

beregner, hvilken ejendomsværdi pr. m2 og/eller hvilken leje pr. m2, der kan

godkendes for større beboelsesejendomme af forskellig alder og udstyr i

kommunen, og at nævnet ud fra denne beregning fastsætter den nedsættelse, der

er nødvendig i de atypiske tilfælde.

Der anbefales følgende gruppering:

I. Kakkelovne

II. Centralvarme, opført før 1920.

III. Centralvarme, opført 1920-1950.

IV. Centralvarme, opført 1950-1963.

V. Centralvarme, opført efter 1963.

Såfremt det enkelte huslejenævn indleder sine afgørelser efter lovens §§

7-9 med en gennemgang af typiske rene beboelsesejendomme af de nævnte

kategorier, vil nævnet på dette grundlag kunne tilvejebringe et

erfaringsmateriale, der viser et rimeligt lokalt niveau for lejen i de

forskellige kategorier af udlejningslejligheder.

Den således beregnede leje og nævnets kendskab til de lokale forhold,

eventuelt suppleret med besigtigelse i fornødent omfang, skulle muliggøre en

rimelig lejefastsættelse også i de mere atypiske tilfælde.

Såfremt nævnet ikke selv er i besiddelse af fornødent

sammenligningsmateriale, kan nævnet eventuelt søge oplysninger fra en

tilsvarende kommune.

Lejeforhøjelser af særlig art i løbende lejemål

20. Ud over de lejeforhøjelser, som en udlejer kan

gennemføre efter lovens §§ 7-9 - og uanset om ejendommens driftsbudget åbner

mulighed for sådanne lejeforhøjelser - kan udlejeren gennemføre

lejeforhøjelser på særligt grundlag.

Dette gælder lejeforhøjelser som følge af skatte- og afgiftsforhøjelser

efter reglerne i §§ 50 og 51 i lov om leje.

Endelig kan udlejeren efter boligreguleringslovens § 27 opnå

lejeforhøjelse som følge af forbedring af det lejede.

Derimod kan lejeforhøjelser i henhold til kontraktbestemmelser om

lejeregulering efter pristal og lignende ikke gennemføres i lejemål, der

omfattes af lovens kap. II, jfr. lejelovens § 53, stk. 2.

Loven er ikke til hinder for indgåelse af aftaler om lejeforhøjelse -

eller andre ændringer af lejevilkårene - i et løbende lejemål, men lejeren er

ikke bundet af aftaler, der medfører, at lejen bliver højere end det lejedes

brugsværdi.

Nævnets adgang til at nedsætte lejen

21. Ifølge lovens § 15, stk. 1, kan en lejer, der

finder, at udlejeren har opkrævet eller betinget sig højere leje end tilladt

efter reglerne i kap. II, indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der har

beføjelse til at afgøre, om lejen og forlangte lejeforhøjelser er i

overensstemmelse med lovens regler. Huslejenævnet kan bl. a. nedsætte lejen i

tilfælde, hvor der opkræves mere i leje, end lovens bestemmelser om adgang

til lejeforhøjelse hjemler.

Overstiger lejen den omkostningsbestemte leje, skal nævnet dog ikke

nedsætte lejen, hvis dette skyldes, at huslejeregulering kun har været

gældende i kommunen i kort tid, og lejen lovligt har kunnet kræves efter

lejelovens § 47 før huslejereguleringens gennemførelse.

Er forhøjelse udover den omkostningsbestemte leje efter lejeaftalens

indgåelse aftalt mellem udlejer og lejer, kan nævnet nedsætte lejen, hvis den

overstiger det lejedes brugsværdi, jfr. lejelovens § 49.

Har udlejeren herefter opkrævet højere leje, depositum eller indskud end

tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage, jfr. § 17.

Sag om nedsættelse af lejen med den begrundelse, at lejen overstiger det

lejedes værdi, skal være rejst inden 1 år efter det tidspunkt, hvor lejen

eller den forhøjede leje første gang skal betales.

Huslejenævnet kan nedsætte lejen, hvor beregningsgrundlaget for en - i

medfør af bestemmelserne i kapitlet - gennemført lejeforhøjelse er urigtig,

f. eks. hvor den omkostningsbestemte leje er fremkommet på et for højt

budgetteringsgrundlag, eller hvor nævnet konstaterer, at andre betingelser

for gennemførelse af lejeforhøjelser ikke er til stede.

Nævnet kan endvidere med hjemmel i § 15, stk. 2, nedsætte lejen, hvor

denne væsentligt overstiger det lejedes brugsværdi efter reglerne i § 49 i

lov om leje.

Efter § 15, stk. 2, har nævnet tilsvarende beføjelser med hensyn til

lejeforhøjelser til udligning af skatter, § 50, og afgifter m. v., § 51 i

lov om leje,

godtgørelser ved overgang til fjernvarme, lejelovens § 61,

lejeforhøjelser for visse forbedringer, lejelovens § 58, og

betaling for varme, dvs. a conto-bidrag og efter varmeregnskabets

afslutning tillægsbetaling og tilbagebetaling, lejelovens §§ 38 og 41.

Også her må nævnet dels påse, om udlejeren opkræver højere leje end han er

berettiget til efter bestemmelsen, det vil sige om lejeforhøjelsen er i

overensstemmelse med beregningsgrundlaget, dels vurdere om den krævede

lejeforhøjelse medfører, at lejen væsentligt overstiger det lejedes

brugsværdi efter reglerne i §§ 47, stk. 2, og 49 i lov om leje.

Straf

22. Den udlejer, der opkræver højere leje end tilladt

efter reglerne om omkostningsbestemt leje i lovens kap II, kan straffes med

bøde eller hæfte.

Det samme er tilfældet med den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår,

der er mere byrdefulde for lejeren efter lovens §§ 5 og 6, det vil f. eks.

sige tilfælde, hvor udlejeren aftaler en højere leje end det lejedes værdi,

tilfælde, hvor lejevilkårene er mere byrdefulde for en lejer i ejendommen,

eller tilfælde, hvor der aftales forudbetaling af et beløb ud over 6 måneders

leje.

Vedligeholdelse og opretning

Afsætning til en konto for udvendig vedligeholdelse

23. Ved revisionen af boligreguleringsloven er de

hidtidige konti til udvendig vedligeholdelse og til opretning blevet slået

sammen til een vedligeholdelseskonto. Som et led i bestræbelserne for at

sikre, at der i den ældre boligmassse gennemføres en bedre og mere

regelmæssig vedligeholdelse er det i lovens § 18 fastsat, at udlejeren skal

afsætte nærmere angivne beløb på en konto for udvendig vedligeholdelse.

Udlejeren har pligt til at afsætte for følgende kategorier af lejemål,

såfremt pligten til udvendig vedligeholdelse påhviler ham efter reglen i

lejelovens § 19:

a. Beboelseslejligheder

Udlejerens pligt til at afsætte beløb på kontoen omfatter alle

lejligheder, der anvendes til beboelse, uanset hvornår ejendommen er opført.

Også i nyopførte udlejningsejendomme skal der således afsættes beløb til

udvendig vedligeholdelse. Reglen gælder fra 1. januar 1980 dog ikke

beboelseslejemål i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens

bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendes til andet end beboelse.

b. Erhvervslejemål

Fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1980 er udlejeren endvidere

forpligtet til, for så vidt angår erhvervslejemål i blandede ejendomme - dvs.

ejendomme, hvori der både er beboelseslejligheder og erhvervslokaler - at

afsætte samme beløb pr. m2 på vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen

for beboelseslejligheder. Den forpligtelse anses for opfyldt, såfremt

udlejeren fra det tidspunkt, hvor ejendommen overgår til de nye

afsætningsregler, afsætter samme beløb pr. m2 på vedligeholdelseskontoen for

disse lokaler, som afsættes af lejen for beboelseslejligheder, under

forudsætning af, at udlejeren foretager den regnskabsmæssige kontering, som

er nævnt nedenfor under pkt. 26. Blev mere end 80 pct. af ejendommens

bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendt til andet end beboelse, er

udlejeren dog ikke pligtig at afsætte beløb på kontoen.

Da den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse hidtil har påhvilet

udlejeren, vil ændringen - der alene indebærer, at han for fremtiden er

pligtig at afsætte et vist beløb på kontoen - ikke give udlejeren ret til at

forhøje lejen.

Baggrunden for bestemmelsen har været, at man har anset det for rimeligt,

at alle lokaliteter i ejendommen skal yde forholdsmæssige bidrag til

vedligeholdelse og opretning. Fremgangsmåden ved afholdelse af udgifter til

vedligeholdelse og opretning i blandede ejendomme er nærmere angivet i pkt.

26.

c. Ejerlejligheder

Er en ejerlejlighed udlejet, skal ejeren af ejerlejligheder ligeledes

foretage afsætningen.

I de ejendomme, der er taget i brug før 1964 - dvs. i de ejendomme, der

hidtil har haft opretningskonto - skal der på kontoen for udvendig

vedligeholdelse afsættes 17 kr. pr. m2 årligt. I de øvrige ejendomme skal der

afsættes 12 kr. pr. m2 årligt. Om beregningen af bruttoetagearealet henvises

til bilag 2.

Fra 1. januar 1982 forøges den årlige afsætning på henholdsvis 17 kr. pr.

m2 og 12 kr. pr. m2 med 1,50 kr. pr. m2. Fra 1. januar 1983 forøges den

årlige afsætning med yderligere 1,50 kr. pr. m2. De nævnte beløb -dvs. såvel

de henholdsvis 17 kr. og 12 kr. pr. m2 som forøgelserne på 1,50 kr. pr. m2 -

indeksreguleres fra 1. januar 1980 på grundlag af vedligeholdelsesudgifternes

udvikling efter boligministerens nærmere bestemmelse.

Som nævnt er de hidtidige konti til udvendig vedligeholdelse og opretning

blevet slået sammen til een vedligeholdelseskonto. Baggrunden herfor har

været, at sondringen mellem vedligeholdelseskonto og opretningskonto har

givet anledning til vanskeligheder.

Der skal således ikke efter 1. januar 1980 foretages afsætning på en

særlig opretningskonto. Det bevirker imidlertid ikke, at det beløb, der på

det tidspunkt, hvor ejendommen overgår til de nye afsætningsregler, er afsat

på opretningskontoen, forsvinder. Den positive eller negative saldo, som på

det pågældende tidspunkt henstår på opretningskontoen skal overføres til

vedligeholdelseskontoen og fuldt ud indgå i denne konto, herunder med hensyn

til midlernes anvendelse.

Medens der for de beløb, der afsættes til indvendig vedligeholdelse efter

§ 22 i lov om leje, skal afsættes til en konto for hver enkelt lejlighed,

skal afsætningsbeløbene til udvendig vedligeholdelse afsættes på een samlet

konto for hele ejendommen.

Udlejeren er kun forpligtet til at afsætte beløb på kontoen for udvendig

vedligeholdelse, såfremt pligten til udvendig vedligeholdelse påhviler ham

efter reglen i lejelovens § 19. Har lejeren overtaget hele udlejerens

vedligeholdelsespligt, skal der således ikke foretages afsætning.

Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde

ejendommen, nedsættes beløbet, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,

forholdsmæssigt. Det må antages, at lejeren skal have overtaget den udvendige

vedligeholdelsesforpligtelse i ikke uvæsentligt omfang, for at der kan blive

tale om en nedsættelse af afsætningsbeløbet. Har lejeren således ubetinget

overtaget vedligeholdelsespligten vedrørende wc-kummer, cisterner,

vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner o. lign.

installationer, vil dette ikke give grundlag for en nedsættelse af

afsætningsbeløbene

Vedligeholdelseskontoens anvendelse

24. De på vedligeholdelseskontoen afsatte beløb

forudsættes især anvendt til normal vedligeholdelse af ejendommen samt til

brandsikring og opretning.

Normal vedligeholdelse omfatter istandsættelse af trappegange, udvendig

maling af vinduer, træværk og lignende samt til vedligeholdelse i

lejlighederne af anden art end den i § 21 i lov om leje omhandlede. Beløbene

kan således ikke forlanges anvendt til tapetsering hvidtning og maling i

lejligheden, selv om der ikke måtte være afsat tilstrækkeligt på kontoen for

indvendig vedligeholdelse til en ønsket vedligeholdelse af denne art. Derimod

kan udgifter f. eks til reparation af køkkenborde, gulve m. v. i

lejlighederne afholdes af kontoen for udvendig vedligeholdelse.

Udgiften til brandsikringsforanstaltninger kan afskrives på kontoen.

Der er særlige bestemmelser i brandsikringslovens § 11 vedrørende

anvendelse af vedligeholdelseskontoen i bygninger med kort levetid, hvori der

er gennemført brandsikringsforanstaltninger.

Opretning omfatter i første række større arbejder, der har karakter af

hovedistandsættelse, f. eks. udskiftning af taget, facadebehandling og

udskiftning af trappebelægning.

Kontoens midler kan endvidere anvendes til forbedring, isolering eller

lignende, såfremt udlejeren og et flertal af lejerne eller

beboerrepræsentanterne er enige herom. Isoleringsarbejde er specielt nævnt

som følge af den energibesparelse, der ligger heri. Der kan være tale om en -

forbedret - isolering af vægge og lofter, opsætning af termoruder og andre

energibesparende foranstaltninger.

De forbedringsarbejder, der finansieres af vedligeholdelseskontoen, må

ikke medføre krav om lejeforhøjelse, men der er intet til hinder for, at det

aftales, at en forbedringsudgift deles, således at en del af den afskrives

over kontoen, medens resten danner grundlag for lejeforhøjelse.

Hvis der optages lån til dækning af udgiften til større

opretningsarbejder, kan de årlige ydelser på disse lån afskrives på kontoen,

efterhånden som ydelserne betales.

I ejendomme med beboerrepræsentation har de af beboerne valgte

repræsentanter ret til at rådgive med hensyn til anvendelse af midlerne.

Udlejeren og beboerrepræsentanterne kan således drøfte, hvilke arbejder der

bør søges gennemført, og hvorledes disse arbejder indbyrdes bør prioriteres.

I modsætning til kontoordningen for indvendig vedligeholdelse er de på

kontoen for udvendig vedligeholdelse afsatte beløb ikke nogen målestok for

omfanget af den udvendige vedligeholdelse, der kan kræves, og medfører

således ikke nogen begrænsning i udlejerens pligt til at holde ejendommen

forsvarligt vedlige.

Om huslejenævnets mulighed for at pålægge udlejeren at udføre

vedligeholdelsesarbejder, der medfører udgifter ud over de på kontoen afsatte

beløb, henvises til pkt. 27.

Reglen i § 18, stk. 4, giver dog mulighed for, at udlejeren med

tilslutning fra et flertal af lejerne eller beboerrepræsentanterne kan

afsætte et højere beløb til vedligeholdelse, såfremt de normale

afsætningsbeløb ikke kan sikre en tilfredsstillende tilstand i ejendommen i

løbet af 5 år. Det er nu således en betingelse for den forøgede afsætning, at

udlejeren og et flertal af lejerne eller beboerrepræsentanterne er enige

herom.

Regnskabspligt

25. Over de på kontoen afsatte beløb og de afholdte

udgifter skal der føres et særskilt regnskab med angivelse af de enkelte

vedligeholdelsesarbejder. Eventuelle rabatydelser, der opnås i forbindelse

med arbejdernes udførelse, skal godskrives kontoen.

Har hverken lejerne eller beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år

modtaget en genpart af ejendommens vedligeholdelsesregnskab, kan hver enkelt

lejer kræve at få det udleveret. Denne regel skal ses i sammenhæng med

bestemmelsen i § 12 og § 13, hvorefter det er en gyldighedsbetingelse for

varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse, at varslet skal være ledsaget

af et regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto. Se nærmere herom foran

under punkt 17.

Enhver af lejerne har desuden ret til een gang om året at gennemse

regnskabet og gennemgå bilagene.

Dette vil typisk have interesse i forbindelse med, at udlejeren har

fremsendt varsel om forhøjelse af den omkostningsbestemte leje.

Kontoordningen for udvendig vedligeholdelse har været gældende i en

årrække. Lejerne har i denne periode haft krav på, at uanvendte beløb i eet

regnskabsår blev overført til det følgende år. Denne ordning gælder fortsat,

således at lejerne ved overgangen til de ovennævnte regler med øgede

afsætninger kan kræve, at ubrugte beløb overføres.

Siden 1. juli 1975 har der været hjemmel for, at også en negativ saldo kan

overføres til et følgende regnskabsår, således at en udlejer, der i et

regnskabsår foretager vedligeholdelsesarbejder for et større beløb end

kontoens indestående, kan overføre den del af udgifterne, der overstiger det

allerede afsatte beløb, til senere regnskabsår.

Særlige regler for blandede ejendomme

26. I blandede ejendomme, dvs. ejendomme, hvori der

både var beboelseslejligheder og andre lejemål, var udlejeren efter de hidtil

gældende regler ikke pligtig at afsætte beløb til opretningskontoen og

vedligeholdelseskontoen, for så vidt angik disse andre lejemål.

I disse ejendomme måtte udlejeren vælge en fremgangsmåde, der sikrede, at

de af lejen afsatte beløb til vedligeholdelse og opretning kom lejerne til

gode.

I punkt 15 i boligministeriets cirkulære af 20. juli 1977 om ændringer af

boligreguleringsloven er det på denne baggrund anbefalet, at der i disse

ejendomme enten bogføres en passende andel fra erhvervslokalerne på kontiene

og alle vedligeholdelsesudgifter m. v. afskrives på disse, eller der alene

bogføres en andel af beboelseslejen som indtægt og udgifterne til gengæld kun

afskrives i det omfang, de vedrører de udlejede boliger. I de tilfælde, hvor

udlejeren alene har bogført en andel af beboelseslejen som indtægt, må det

ved overgangen til de nye afsætningsregler ligeledes sikres, at de hidtil

afsatte beløb til vedligeholdelse og opretning kommer lejerne til gode.

Dette kan ske ved, at udlejeren på det tidspunkt, hvor ejendommen overgår

til de nye afsætningsregler, foretager en opgørelse over indestående på såvel

vedligeholdelseskontoen som opretningskontoen. Samtidig hermed foretages en

opskrivning af kontiene svarende til erhvervslejemålenes andel. Efter den

foretagne regulering overføres den således fremkomne saldo til den ny

vedligeholdelseskonto.

Håndhævelse af vedligeholdelsespligten

27. I kommuner, hvor huslejekontrollen gælder, er,

jfr. § 21 og § 22, uenighed om opfyldelsen af den vedligeholdelsespligt, som

ifølge loven eller aftale påhviler såvel udlejeren som lejerne, henlagt til

huslejenævnet. Dette gælder også tvistigheder om opfyldelsen af udlejerens

pligter ifølge reglerne om vedligeholdelseskonto.

For at få gennemførelsen af udlejerens eller lejerens

vedligeholdelsespligt præciseret så nøje som muligt, kan nævnet fastsætte

nærmere regler om, hvornår bestemte vedligeholdelsesarbejder skal udføres. Af

samfundsmæssige grunde bør nævnet ved udøvelsen af denne beføjelse være

opmærksom på, at indendørs vedligeholdelse og genopretning kan udføres som

vinterarbejde, dvs. fortrinsvis i månederne november-marts, såfremt dette kan

ske uden væsentlig ulempe for ejendommen eller beboerne. Nævnet bør endvidere

ved fastsættelse af ønsker tage hensyn til, om udlejeren vil have mulighed

for at skaffe den fornødne arbejdskraft på det pågældende tidspunkt.

Hvis den gældende afsætning til vedligeholdelses- og opretningskonti ikke

giver mulighed for straks at pålægge gennemførelse af nødvendige, men ikke

uopsættelige vedligeholdelsesarbejder, kan nævnet pålægge sådanne arbejder

gennemført efterhånden som nye afsætninger på kontoen giver mulighed herfor,

jfr. lovens § 22, stk. 5.

Ved afgørelse heraf, bør nævnet tage ejendommens almindelige

vedligeholdelsestilstand i betragtning, samt de udgifter, der inden for de

seneste år har været anvendt til vedligeholdelse og opretning, sammenholdt

med afsætningen hertil.

Foretager udlejeren ikke vedligeholdelses- og opretningsarbejder i

overensstemmelse med en af huslejenævnet truffet afgørelse inden en vis

frist, som huslejenævnet fastsætter, kan huslejenævnet bestemme, at lejeren

skal have et nedslag i lejen, indtil arbejdet er foretaget, jfr. § 22, stk.

4. Huslejenævnet vil kunne nedsætte lejen samtidig med, at nævnet meddeler

pålæg om arbejdets udførelse. Men det vil oftest være rimeligt, at nævnet

først nedsætter lejen, hvis udlejeren ikke har udført arbejdet inden den

fastsatte frist.

Endvidere vil lejeren efter omstændighederne kunne lade vedligeholdelse,

som udlejeren har fået pålæg om, men trods påkrav ikke foretager, udføre for

udlejerens regning, jfr. § 11 i lov om leje.

Ved ændringen af boligreguleringsloven blev der givet investeringsfonden

mulighed for at udføre de renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, som

udlejeren ikke har foretaget inden den af nævnet fastsatte frist, jfr. lovens

§ 60. Investeringsfonden kan lade arbejdet udføre for udlejerens regning,

jfr. pkt. 37.

I § 21 er det nu udtrykkeligt fastslået, at huslejenævnet har beføjelse

til at afgøre lejerens vedligeholdelsespligt ved fraflytning. Der er ofte

uenighed om omfanget af den fraflyttedes pligter, og huslejenævnet med sine

partsrepræsentanter skønnes at være velegnet til at tage stilling til

tvistligheder herom.

Nævnene skal træffe afgørelser, når der er uenighed om opfyldelse af

lejernes pligt til aflevering efter fraflytning. Bestemmelsen indebærer

således, at nævnet i givet fald skal afgøre, hvilke arbejder lejeren skal

betale. Er arbejdet imidlertid udført, og tvisten dermed alene berører et

pengekrav, må afgørelsen træffes af boligretten.

Endvidere er der i lovens § 22, stk. 2, og i § 22, stk. 5, i lejeloven

fastsat en formodningsregel, der vedrører kontiene for både udvendig og

indvendig vedligeholdelse. Reglen finder anvendelse, når en tvist om

vedligeholdelseskonti er indbragt for huslejenævnet, eller når nævnet i

øvrigt behandler spørgsmål om vedligeholdelseskonti og i denne forbindelse

opfordrer udlejeren til at fremlægge regnskaber med bilag. Undlader udlejeren

at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat tidspunkt at

fremlægge regnskaber med bilag vedrørende de pågældende konti, kan lejeren

kræve lagt til grund, at der henstår beløb, svarende til de sidste 5 års

hensættelser. Dette kan ske, uanset om ejendommen har skiftet ejer.

Reglen, hvorefter lejeren under bestemte betingelser kan kræve lagt til

grund, at der henstår nærmere angivne beløb på vedligeholdelseskonti,

afskærer ikke lejeren fra at godtgøre, at der henstår større beløb.

Investeringsfondens adgang til at lade visse arbejder udføre

28. Såfremt en udlejer, der fra huslejenævnet har fået

påbud om at udføre visse renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder inden en

vis frist, alligevel ikke udfører disse arbejder, kan huslejenævnet som nævnt

i pkt. 27. nedsætte lejen, indtil arbejderne udføres. Hvis lejerne ikke

ønsker at afvente, at udlejer udfører de nævnte arbejder, kan lejerne rette

henvendelse til Grundejernes Investeringsfond, som kan lade arbejderne udføre

for udlejerens regning.

Bestemmelsen tager alene sigte på det meget lille antal ejere, der

erfaringsmæssigt undlader at efterkomme nævnets påbud. Det har således ikke

været hensigten, at investeringsfonden kunne træde til, blot arbejdet ikke

var udført inden den af nævnet fastsatte frist.

Investeringsfonden har forskellige muligheder for at få dækning for sine

udgifter. Fonden kan enten yde udlejeren et lån, der sikres ved pant i

ejendommen. Det er dog en betingelse, at lånet opnår sikkerhed inden for 85

pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet udbetales

kontant af fonden til ejeren og forrentes med en rentesats, der fastsættes af

fonden. Denne rentesats skal svare til den sædvanlige for tilsvarende

kontante lån i særlig realkredit i et godkendt realkreditinstitut.

Afdragstiden kan højst være 10 år.

Såfremt Investeringsfonden ikke ønsker at yde udlejeren et lån, f. eks.

fordi lånet ikke kan opnå tilstrækkelig sikkerhed, kan Investeringsfonden

bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal udbetales til fonden,

indtil denne har fået dækning for sine udlæg. Investeringsfondens beslutning

herom skal af hensyn til eventuelle senere erhververe af ejendommen tinglyses

på ejendommen.

Lejerne vil i denne situation få meddelelse fra Investeringsfonden om, at

leje fremtidig skal betales til Investeringsfonden. Kun betaling til

Investeringsfonden har frigørende virkning, dvs. at lejemålet må betragtes

som misligholdt, hvis lejerne fremdeles betaler til udlejeren, og lejemålet

kan som følge heraf ophæves.

Hvis en udlejer bestrider, at Investeringsfonden i det hele taget har

været berettiget til at udføre arbejderne, eller mener, at de udgifter, som

er afholdt, er urimelige, kan han deponere det af Investeringsfonden udlagte

beløb, eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Før en eventuel retssag har afgjort tvisten, kan Investeringsfonden ikke

stille krav om, at en del af lejen skal indbetales til fonden.

Overgangsregler

29. Overgangsreglerne er fastsat i lovens § 66.

Er afsætningsbeløbene til udvendig vedligeholdelse og opretning efter de

hidtil gældende regler større end det beløb, der efter denne lovs § 18 skal

afsættes på vedligeholdelseskontoen, nedsættes afsætningsbeløbet ikke straks

ved lovens ikrafttræden den 1.1. 1980; men nedsættelsen sker ved at

stigninger i andre udgifter på ejendomsbudgettet eller lejestigninger, som

følge af forbedringer, modregnes i afsætningsbeløbene.

Eksempel:

En ejendom opført 1930 med 10 ens beboelseslejemål på hver 80 m2. Den

årlige leje udgør 12.000 kr. eller 150 kr. pr. m2. Ejendomsværdien ved 15.

almindelige vurdering udgjorde 960.000 kr.

1. Afsætning efter hidtil gældende regler:

a. udvendig vedligeholdelse: 18.000 kr.

b. opretning: 9.600 kr.

---------

Ialt 27.600 kr.

2. Afsætning efter den nye lov: 13.600 kr.

---------

Difference: 14.000 kr.

Stigning i driftsudgifterne: 12.000 kr.

---------

Lejeforhøjelse: 0 kr.

Er stigningen i driftsudgifterne mindre end differencen mellem

afsætningsbeløbene, skal udlejeren på vedligeholdelseskontoen udover det i §

18 nævnte beløb afsætte et beløb svarende til differencen mellem

afsætningsbeløbene ¬ driftsudgiftsstigningen. Fremtidige

driftsudgiftsstigninger modregnes i det beløb, der afsattes udover det i § 18

nævnte beløb, indtil afsætningen svarer til det i § 18 nævnte beløb.

Er stigningen i driftsudgifterne større end differencen mellem

afsætningsbeløbene, er det kun det beløb, der svarer til

driftsudgiftsstigningen ¬ differencen mellem afsætningsbeløbene, der kan

danne grundlag for en lejeforhøjelse.

Selv om stigningen i driftsudgifterne på grund af overgangsreglen i lovens

§ 66 ikke kan give grundlag for en lejeforhøjelse, skal udlejeren fremsende

varsel efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Dette er en betingelse for,

at udlejeren kan få dækket driftsudgiftsstigningen, uanset at det sker i form

af modregning.

Er de hidtidige afsætninger til udvendig vedligeholdelse og opretning

mindre end den afsætning, der skal foretages efter denne lovs § 18, kan

udlejeren nøjes med at afsætte beløb i hidtidigt omfang, indtil budgetlejen

ændres. Han er således ikke af den grund nødsaget til at gennemføre

lejeforhøjelse ved lovens ikrafttræden.

Har udlejeren i medfør af § 11, stk. 2, i den hidtidige

boligreguleringslov foretaget ekstraordinær afsætning over en 5-årig periode,

skal der ikke foretages modregning i disse afsætningsbeløb.

Den ovenfor omhandlede overgangsregel i boligreguleringslovens § 66 finder

også anvendelse på afsætning til indvendig vedligeholdelse i ejendomme, der

er beliggende i regulerede områder.

Forbedringer

Forbedringsarbejdets iværksættelse

30. Efter lejelovens regler har en udlejer som

udgangspunkt ret til at foretage forbedering af det lejede og af ejendommen.

I ejendomme med beboerrepræsentation må en udlejer i almindelighed ikke

iværksætte væsentlige forbedringer, forinden beboerrepræsentanterne i en

periode på 3 uger har haft adgang til at ytre sig, jfr. lejelovens § 66, stk.

1 b.

Forbedringsarbejderne må dog udføres med rimelig hensyntagen til lejerne.

Hvis det arbejde, udlejeren vil udføre, ikke er til væsentlig gene for

lejerne, skal han give lejerne mindst 6 ugers varsel (lejelovens § 55, stk.

1). Inden udlejeren lader alle andre forbedringsarbejder udføre, skal han

give lejeren mindst 3 måneders varsel (lejelovens § 55, stk. 2).

Boligreguleringslovens regler

31. For lejemål, der omfattes af reglerne om

forbedring i boligreguleringslovens kap. V, gælder dog særlige regler,

såfremt forbedringens gennemførelse vil medføre en lejeforhøjelse, der -

sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de sidst 3 år - vil udgøre

mere end 40 kr. pr. m2.

a. Er der ikke valgt beboerrepræsentation i ejendommen, skal udlejeren

efter lovens § 23, inden han iværksætter en sådan forbedring, over for

lejerne skriftligt varsle, at han agter at iværksætte forbedringen.

Varslingsskrivelsen skal indeholde oplysning om, hvori forbedringen består,

om hvilken lejeforhøjelse forbedringen må forventes at medføre, samt om

lejernes adgang til at gøre indsigelser. Indeholder varslingsskrivelsen ikke

disse oplysninger, er varslet ugyldigt.

Har mindst 1/4 af lejerne protesteret senest 6 uger efter, at

varslingsskrivelsen er kommet frem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger

forelægge projektet for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet

om forbedringen. Udlejeren kan i disse tilfælde kun få forhøjelse for

forbedringen, hvis han har forelagt projektet for huslejenævnet og fået

dettes godkendelse.

Har mindre end 1/4 af lejerne gjort indsigelser senest 6 uger efter, at

varslingsskrivelsen er kommet frem, kan udlejeren iværksætte forbedringen,

uanset om lejeforhøjelsen - sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de

sidste 3 år - vil overstige 40 kr. pr. m2.

b. Er der valgt beboerrepræsentanter i ejendommen, skal udlejeren efter

lovens § 24, inden han iværksætter en sådan forbedring, skriftligt varsle den

over for beboerrepræsentanterne. Varslingsskrivelsen til

beboerrepræsentanterne skal indeholde en beskrivelse af arbejdet med overslag

over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og lejeforhøjelsens

forventede størrelse. Varslingsskrivelsen skal endvidere indeholde oplysning

om beboerrepræsentanternes adgang til at gøre indsigelse. Indeholder varslet

ikke disse oplysninger, er varslet ugyldigt. Udlejerens oplysningspligt over

for beboerrepræsentanterne er således videre end over for lejerne.

Har beboerrepræsentanterne gjort indsigelser senest 6 uger efter, at

varslingsskrivelsen er kommet frem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger

forelægge projektet for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet

om forbedringen. Udlejeren kan i disse tilfælde kun få forhøjelse for

forbedringen, hvis han har forelagt projektet for huslejenævnet og fået

dettes godkendelse.

Har beboerrepræsentanterne tilsluttet sig forbedringen, eller har de ikke

protesteret senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er nået frem, kan

udlejeren iværksætte forbedringen, uanset om lejeforhøjelsen - sammen med

forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil overstige 40 kr. pr.

m2. Protester fra de enkelte lejere bevirker således ikke, at udlejeren skal

forelægge projektet for huslejenævnet. Dette gælder, uanset hvor mange lejere

der protesterer.

I ejendomme med beboerrepræsentation skal udlejeren tillige senest

samtidig med varslet til beboerrepræsentanterne give lejerne meddelelse om

den forbedring, han agter at gennemføre. Meddelelsen skal indeholde oplysning

om forbedringsarbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens forventede

størrelse, samt oplysning om at kravet er forelagt for

beboerrepræsentanterne.

c. Har udlejeren i overensstemmelse med de forannævnte regler indbragt

projektet for huslejenævnet, og har nævnet tiltrådt iværksættelsen af

projektet, kan hver enkelt lejer indbringe huslejenævnets afgørelse for

boligretten (i København ankenævnet). Anken har opsættende virkning, således

at projektet ikke kan sættes i værk, før boligretten (i København ankenævnet)

har afgjort sagen.

Uhensigtsmæssige forbedringer

32. Huslejenævnet kan, efter § 25, stk. 1, modsætte

sig forbedringen, såfremt nævnet finder gennemførelsen uhensigtsmæssig under

hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed.

Nævnet kan endvidere modsætte sig sådanne forbedringer, som ikke skønnes

at tilføre de udlejede husrum en efter ejendommens og de pågældendes husrums

karakter, tilstand, indretning og udstyr passende forøgelse af brugsværdien.

Ved bedømmelsen af, om der hidføres en passende forøgelse af brugsværdien,

kan nævnet også tage i betragtning, om de ændringer, som foranstaltningen vil

medføre i de enkelte lejligheder, skønnes rimelig i forhold til disses

hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.

Efter bestemmelsen vil nævnet kunne tage hensyn til, om forbedringen på

rimelig måde svarer til ejendommens standard, udstyr, og om forbedringen på

hensigtsmæssig måde findes at kunne indpasses i det lejede. Nævnet vil f.

eks. kunne nægte samtykke til installation af centralvarme og varmt vand,

hvis nævnet finder en sådan installation uhensigtsmæssig i den pågældende

ejendom, fordi opvarmning ved kakkelovne, oliekaminer eller gasradiatorer

skønnes bedre svarende til ejendommens og lejlighedernes forhold. Endvidere

vil nævnet have mulighed for at hindre moderniseringer, hvor ombygnings-

eller forbedringsudgifterne ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til

værdien af de lejligheder, der fremkommer efter ombygningen eller

forbedringen.

Bestemmelsen tager sigte på egentlige moderniseringer og har til formål at

hindre, at der i ældre udlejningsejendomme sker ombygninger m. v., der udfra

et samfundsmæssigt synspunkt er uforsvarlige. Derimod har det ikke været

tilsigtet at lægge hindringer i vejen for rimelige forbedringer af ældre

ejendomme.

Et flertal af folketingets boligudvalg har i udvalgets betænkning af 3.

maj 1977 , bl. a. over forslaget til lov om ændring af lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, henstillet, at huslejenævnene ved vurderingen

af forbedringernes hensigtsmæssighed tager hensyn til, at der så vidt muligt

først foretages isoleringsarbejder. Der lægges vægt på, at ældre

beboelsesejendomme må indeholde eller forsynes med faciliteter, der ud fra

mere generelle synspunkter er hensigtsmæssige forbedringer, inden der

iværksættes arbejder, der ud fra mere specielle hensyn må anses for

forbedringer. Her tænkes især på forbedringarbejder, der iværksættes for, at

ejendommen kan opfylde betingelserne for at kunne opdeles i ejerlejligheder.

Har huslejenævnet modsat sig forbedringen, kan udlejeren ikke kræve

lejeforhøjelse for forbedringen, såfremt han alligevel gennemfører den.

Når beboerrepræsentanterne eller 1/4 af lejerne i de ejendomme, hvor der

ikke er beboerrepræsentation, ikke rettidigt har protesteret mod

foranstaltninger, som omfattes af lovens § 23, stk. 1, skal projektet som

nævnt ikke forud for foranstaltningens gennemførelse forelægges for

huslejenævnet, men forhåndstilslutningen berører ikke reglerne om, hvornår

kravet om lejeforhøjelse skal forelægges nævnet til godkendelse, jfr. nærmere

nedenfor i pkt. 35.

Forbedringer der alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold

til lov, kan gennemføres uden forudgående nævnsbehandling, selv om disse

grænser herved overskrides (lovens § 29, stk. 1), men de lejeforhøjelser, der

er en følge af foranstaltningerne, tæller med som andre allerede gennemførte

forbedringsforhøjelser, hvis udlejeren senere ønsker at forbedre det lejede

yderligere.

Bestemmelsen finder f. eks. anvendelse på brandsikringsarbejder, der er

påbudt i medfør af lov om brandsikring eller arbejder, der er påbudt efter

saneringsloven.

Brandsikringsarbejder, der ikke endnu er pålagt, men iværksættes for, at

bygningen kan opfylde betingelserne for at kunne opdeles i ejerlejligheder,

er ikke omfattet af undtagelsen i § 29, stk. 1.

Udskydelse af forbedringsarbejdet

33. Såfremt en udlejer inden for de første 3 år efter

sin erhvervelse af ejendommen ansøger nævnet om tilladelse til at gennemføre

en forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der sammen med andre

lejeforhøjelser for forbedringer, der er gennemført i de sidste 3 år - vil

udgøre mere end 40 kr. pr. m2 bruttoetageareal i forhold til gældende leje på

ansøgningstidspunktet, skal huslejenævnet i medfør af lovens § 25, stk. 3,

når over halvdelen af lejerne skriftligt begærer det, udskyde forbedringens

iværksættelse. Iværksættelsen kan længst udskydes, indtil der er forløbet 5

år efter ejendommens overtagelse.

Nævnet har pligt til at udskyde forbedringen i det nævnte tilfælde, selvom

foranstaltningens gennemførelse ikke kan anses for urimelig eller

uhensigtsmæssig.

Forbedringer, der alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold

til lov f. eks. bevarende saneringer og forbedringer, der er en følge af

pålagte brandsikringsforanstaltninger - omfattes ikke af reglen.

Tilbud om erstatningsbolig

34. I tilfælde, hvor det skønnes, at en forbedring vil

medføre en lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer,

der er gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. m2

etageareal, skal udlejeren senest 3 måneder før forbedringens iværksættelse

give lejeren meddelelse om, at han har ret til at få tilbudt anden passende

bolig, såfremt han inden 6 uger gør krav herpå.

Kræver lejeren inden fristens udløb at få tilbudt anden passende bolig,

skal udlejeren, inden han iværksætter forbedringen, tilbyde lejeren en anden

bolig, hvis størrelse, beliggenhed, kvalitet, udstyr og leje - efter fradrag

af boligsikring - ikke afviger væsentligt fra den hidtidige bolig, jfr. § 26,

stk. 2. Lejligheden anses for at være af passende størrelse, såfremt den har

samme antal rum som lejerens hidtidige lejlighed, eller såfremt den har et

værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.

Det er alene afgørende, hvilken lejeforhøjelse forbedringen medfører for

den enkelte lejlighed, mens det er uden betydning, om den totale

lejeforhøjelse for ejendommen er over eller under 80 kr. pr. m2.

Udlejeren må på grundlag af et overslag over forbedringsudgifterne skønne,

om der skal tilbydes erstatningsbolig. Viser det sig efterfølgende, at

forbedringsudgifterne ville danne grundlag for en lejeforhøjelse, der -

sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - er

på mere end 80 kr. pr. m2, medens udlejeren havde skønnet, at

forbedringsforhøjelsen ville blive på 80 kr. pr. m2 eller derunder, har

udlejeren ikke krav på en større lejeforhøjelse end 80 kr. pr. m2. Over for

lejere, der ikke har fået behørig underretning eller tilbud om anden

lejlighed, har udlejeren generelt ikke krav på en større lejeforhøjelse, end

den ville have været, hvis der ikke skulle tilbydes erstatningsbolig, dvs.

maksimalt 80 kr. pr. m2.

Indbringes spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, skal nævnet

påse, at der før lejeforhøjelsens iværksættelse er givet lejerne underretning

eller tilbud om anden lejlighed. Huslejenævnet træffer afgørelse, såfremt der

opstår uenighed om, hvorvidt et afgivet tilbud om en erstatningsbolig har

været behørigt.

Kravet om erstatningsbolig kan ikke rejses, når de forbedringer, der

iværksættes, udelukkende er påbudt i henhold til lov, f. eks.

brandsikringsarbejder.

Lejeforhøjelsens gennemførelse

35. Det er en betingelse for gennemførelse af

lejeforhøjelse som følge af forbedringer, at udlejeren har iagttaget

procedurereglerne vedrørende forbedringens iværksættelse.

Ved gennemførelse af lejeforhøjelser for forbedringer gælder reglerne i

lovens § 12 og § 13.

Dette indebærer, at lejeforhøjelser, medmindre parterne aftaler andet, har

virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets

fremsættelse.

Lejeforhøjelsen kan tidligst kræves fra det tidspunkt, forbedringen er

udført, og kommet lejerne til gode. Udlejeren kan imidlertid på grundlag af

et overslag over udgifterne afgive varsel om en foreløbig lejeforhøjelse,

inden arbejdet er udført. I varslingsskrivelsen kan udlejeren forbeholde sig

ret til at fremsætte krav om yderligere forhøjelse, når byggeregnskabet er

afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.

Viser det sig, at den varslede lejeforhøjelse har været for lille, kan

udlejeren fremsende varslingsskrivelse for den resterende lejeforhøjelse i

overensstemmelse med de almindelige regler herom. Dette vil bl. a. sige, at

denne lejeforhøjelse tidligst kan træde i kraft 3 måneder efter varslets

fremsættelse, medmindre parterne har aftalt andet. Har den varslede

lejeforhøjelse været for stor, vil lejerne kunne kræve det for meget betalte

tilbagebetalt inde for rimelig tid, typisk i forbindelse med den første

lejeindbetaling efter, at byggeregnskabet foreligger.

Proceduren er nærmere omtalt i cirkulærets pkt. 17.

Lejeforhøjelsen skal således kun forelægges for huslejenævnet af

udlejeren, hvis beboerrepræsentanterne ikke har tiltrådt lejeforhøjelsen,

eller hvis mindst 1/4 af de lejere i de ejendomme, hvor der ikke er

beboerrepræsentation, hvis leje kræves forhøjet, rettidigt har fremsat

indsigelse imod lejeforhøjelsen. Udlejeren har ret til lejeforhøjelse for

forbedringer, også medens spørgsmålet om lejeforhøjelsens størrelse verserer.

Ved lejeforhøjelser som følge af forbedringer er der således ikke nogen

maksimumsgrænse for, hvilken lejeforhøjelse der kan kræves, medens sagen

verserer for huslejenævnet. Der er pligt til efterfølgende regulering, hvis

nævnet nedsætter beløbet.

Såfremt udlejeren herefter ikke skal indbringe sagen for huslejenævnet,

har enhver af lejerne ret til at indbringe sagen om lejeforhøjelsens

størrelse efter § 15.

Særlige regler om forbedringer, der er lovpåbudt

36. Når en udlejer har gennemført de af myndighederne

krævede foranstaltninger f. eks. brandsikringsarbejder - kan han i visse

tilfælde kræve lejeforhøjelse efter en enklere procedure, jfr. lovens § 29,

stk. 2.

Reglerne går nærmere ud på, at en udlejer, der har udført lovpåbudt

arbejde og finansieret dette arbejde med lån i Grundejernes Investeringsfond,

kan varsle og gennemføre en lejeforhøjelse til den påbudte forbedring efter

samme regler, som gælder for forhøjelser af ejendomsskatter m. v., jfr.

lovens § 50, stk. 2 og 4. Beløbet, der kan varsles efter denne regel, kan

dække udgifterne til den årlige ydelse af de til arbejdet optagne lån med

fradrag af 1 pct. af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Det

forudsættes således, at en dertil svarende andel af kontoen for udvendig

vedligeholdelse forlods anvendes til dækning af den årlige ydelse i muligt

omfang, for at denne regel kan bruges.

Det er yderligere en betingelse, at lånet udelukkende er optaget til

dækning af udgifter, der er en følge af lovpåbudte arbejder, og at den

således krævede lejeforhøjelse ikke overstiger 15 kr. pr. m2.

Ordningen betyder, at lejeforhøjelserne kan udlignes på de brugere af

ejendommen, der har fået deres brugsret øget gennem forbedringen, således at

lejeforhøjelsen fordeles efter samme princip som normalt ved

forbedringsforhøjelse. Det særlige er, at udlejeren ikke skal give

beboerrepræsentanterne adgang til at ytre sig. Desuden kan hver enkelt lejer,

der ikke kan godkende kravet, protestere over for udlejeren inden 6 uger.

Udlejeren skal da, selv om det kun er en enkelt lejer, der har protesteret,

inden yderligere 6 uger indbringe spørgsmålet om lejen for huslejenævnet,

såfremt han ønsker at fastholde kravet.

Lejeforhøjelsens størrelse

37. Den lejeforhøjelse, som udlejeren kan forlange,

når der er gennemført forbedringer, skal modsvare forøgelsen af det lejedes

værdi, jfr. § 27, stk. 1.

Det er i lejelovens § 58, stk. 2, nærmere fastsat, at lejeforhøjelsen som

udgangspunkt skal give mulighed for en passende forrentning af den rimelige

forbedringsudgift og en under hensyn til foranstaltningens karakter rimelig

afskrivning samt dækning for de sædvanlige udgifter til vedligeholdelse,

administration, forsikring o. lign.

Størrelsen af afskrivningsbeløbene bør fastsættes under hensyn til

installationens levetid og anskaffelsesprisen på tidspunktet for

anskaffelsen. Som retningslinie vil de procentsatser af

genanskaffelsesværdien til henlæggelser til fornyelser af tekniske

installationer, som det almennyttige boligbyggeri arbejder med, kunne

anvendes.

Disse satser er anført i cirkulærets pkt. 13.

Der henvises endvidere til lovens § 9, stk. 3, om den omkostningsbestemte

lejes beregning i forbedrede ejendomme. Som kapitalafkast for forbedringen

kan herefter beregnes et beløb, svarende til faktiske rimelige ydelser på

sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til finansiering af

forbedringen på tidspunktet for forbedringens ibrugtagelse, med tillæg af

samme forrentning af udlejerens eget indskud, som gælder efter lovens § 9,

stk. 2, jfr. pkt. 13. Det følger heraf, at hvor der er ydet lån fra

Grundejernes Investeringsfond, skal lejen fastsættes under hensyn til den for

lånet gældende rentesats.

Da långivning til f. eks. brandsikring gennem Grundejernes

Investeringsfond suppleret med eventuelt tilskud fra det offentlige, hvor

udfgiften er særlig stor, står åben for alle ejere, der skal brandsikre, vil

huslejenævnet være berettiget til at nægte at godkende et større beløb i

lejeforhøjelse for brandsikring end det, der kunne være opnået, hvis

udlejeren havde søgt billige lån og tilskud i muligt omfang.

Lejerne kan i visse situationer kræve, at en del af lejeforhøjelsen skal

pålignes gradvist, se nærmere herom i pkt. 38.

Forbedringer ved opdeling i ejerlejligheder

38. I ejendomme, opført før 1. juli 1966, der

indeholder mindst 6 boliger, skal udlejeren såfremt han agter at opdele

ejendommen i ejerlejligheder, forinden tilbyde lejerne at overtage ejendommen

på andelsbasis i overensstemmelse med de procedureregler, der er fastsat i

ejerlejlighedsloven.

Overtager lejerne ikke ejendommen på andelsbasis, vil de kunne komme ud

for gener og ulemper ved gennenemførelse af forbedringsarbejder, der ikke

udføres for at forbedre forholdene for lejerne, men for at bringe ejendommen

til at opfylde kravene i ejerlejlighedsloven til ejendomme, der er opført

indtil 1966.

Der er på denne baggrund givet disse lejere ret til en lempeligere

overgang til den højere leje, der skyldes sådanne forbedringer.

Reglen finder anvendelse på enhver lejeforhøjelse for forbedringer, der er

iværksat i de første 3 år, efter at lejernes frist for at acceptere udlejers

tilbud til dem om at erhverve ejendommen på andelsbasis er udløbet. 3 år er

det tidsrum, hvor opdeling skal gennemføres efter ejerlejlighedslovens § 11,

uden at ejeren skal forny sit tilbud.

Når forbedringsarbejder gennemføres i denne periode, og der som følge

heraf kræves en lejeforhøjelse, kan hver enkelt lejer, der bor i ejendommen

ved forbedringens iværksættelse, kræve den del af lejeforhøjelsen, der

overstiger 25 kr. pr. m2, gennemført gradvist over en 10-årig periode,

således at den årlige leje hvert år i perioden kan forhøjes med 10 pct. af

den del af lejeforhøjelsen som følge af forbedringen, der overstiger 25 kr.

pr. m2.

Det er således i disse tilfælde ikke afgørende for den midlertidige

lejereduktion, om der er gennemført andre lejeforhøjelser for forbedringer i

de sidste 3 år.

Kravet kan stilles uanset arten af forbedring, som ejeren gennemfører.

Huslejeregulering for enkeltværelser

Området for reglerne

39. Parterne i lejeforhold om enkeltværelser kan frit

aftale leje, lejevilkår og lejeforhøjelser, dog med de begrænsninger, der

følger af lejelovens regler om sikring af rimelig leje og lejevilkår. Men

lejeren har adgang til at få huslejenævnet til at tage stilling til, om lejen

og andre lejevilkår er rimelige.

Lovens kap. V indeholder en række særlige bestemmelser herom. Reglerne

gælder i de kommuner, hvori reglerne i kap. II gælder, og hvor der således er

nedsat huslejenævn.

I kommuner med huslejeregulering, jfr. lovens kap. II, gælder reglerne i

kap. V ethvert lejemål om udlejning til beboelse af enkeltværelser, hvad

enten der er tale om klubværelser, eller værelset er en del af udlejerens

beboelseslejlighed.

Det er uden betydning for bestemmelsernes anvendelse, om udlejningen sker

i form af fremlejemål eller ved direkte udlejning mellem ejeren og beboeren.

Opmærksomheden henledes på, at det efter lovens § 47, stk. 2, jfr.

nedenfor under pkt. 53, ikke er tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke at

udleje en beboelseslejlighed som enkeltværelser. Huslejen og lejevilkårene

40. Huslejen og lejevilkårene kan - som nævnt -

aftales mellem parterne, men lejen skal være rimelig efter det lejedes

brugsværdi, og også de øvrige lejevilkår må være rimelige. Enhver ydelse fra

udlejeren, der er knyttet til brugen af det lejede, såsom møblering,

opvarmning, belysning, forbrug af gas, adgang til afbenyttelse af visse

lokaliteter o. lign., må anses indbefattet under vilkårene for lejemålet,

uanset om der måtte være indgået særskilt aftale herom.

Finder lejeren (fremlejetageren) lejen eller andre vilkår urimelige, kan

han indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der kan nedsætte lejen og ændre

lejevilkårene efter reglerne i § 49 i lov om leje, jfr.

boligreguleringslovens § 31, stk. 1. Indbringelsen må for at få en urimelig

leje nedsat ske inden 1 år efter det tidspunkt, hvor lejen eller den

forhøjede leje første gang skal betales, jfr. lovens § 17, stk. 2.

Nedsættes lejen eller ændres lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme,

at lejemålet kun kan opsiges med nævnets godkendelse, jfr. § 31, stk. 2.

Nedsættelse af lejen indebærer, at lejeren får krav på tilbagebetaling af

for meget erlagt husleje, jfr. lovens § 17.

Den udlejer, der opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet efter

reglerne i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger lejeforholdet uden

nævnets samtykke, straffes med bøde.

Dusørbestemmelsen i lejelovens § 6 finder anvendelse på lejemål om

enkeltværelser til beboelse.

Opsigelsesbeskyttelse

41. For udlejning af enkeltværelser til beboelse

gælder særlige opsigelsesregler.

Lejere af klubværelser, hvor lejemålet er indgået efter udgangen af 1979,

har samme opsigelsesbeskyttelse som lejere af beboelseslejligheder.

Lejere af enkeltværelser til beboelse, hvor værelset er en del af

udlejerens beboelseslejlighed, samt lejere af klubværelser, hvor lejemålet er

indgået inden 1. januar 1980, kan siges op med 1 måneds varsel, medmindre

længere opsigelsesvarsel er aftalt, jfr. § 82, stk. 1a, § 86, stk. 1, og §

119 stk. 2, i lov om leje.

I de tilfælde, hvor lejeren af enkeltværelser har samme beskyttelse som

lejere af beboelseslejligheder, må der stilles strenge krav til de enkelte

lejere af klubværelser om overholdelse af husordenen, da disse lejere bor tæt

sammen. Det er ved gennemførelsen af den almindelige opsigelsesbeskyttelse

for lejere af klubværelser forudsat, jfr. bemærkningerne i betænkning af 15.

maj 1979 fra folketingets boligudvalg om bl. a. forslaget til fremleje, at

kravet til bevisførelsen for, at klubværelseslejeren ikke har overholdt

husordenen, må være lempeligere, end det efter gældende ret er tilfældet for

beboelseslejere. Udlejeren har således her en lettere adgang til at opsige

lejere af klubværelser.

Uanset de særlige regler for opsigelse af lejemål om enkeltværelser kan

huslejenævnet efter lovens § 32 forkaste en opsigelse, dels når den skønnes

at stå i forbindelse med forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre

ubillige lejevilkår, dels når omstændighederne ved dens afgivelse iøvrigt

skønnes at være af en sådan karakter, at opsigelsen er i strid med sædvanlig

god udlejningsskik og derfor må anses for ubillig. I medfør af denne

bestemmelse vil nævnet kunne tilsidesætte opsigelser, der må betegnes som

misbrug af opsigelsesadgangen, herunder f. eks. opsigelser for at kunne sælge

ejendommen fri for lejemål. Bestemmelsen i lovens § 32 tager efter

lovændringen alene sigte på lejeaftaler om enkeltværelser til beboelse, hvor

værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed, samt aftaler om

klubværelser, hvor aftalen er indgået inden 1. januar 1980.

Når huslejenævnet fra en lejer bliver anmodet om at forkaste en opsigelses

gyldighed i medfør af lovens § 32, er det nødvendigt, at nævnet hurtigst

muligt tager stilling til spørgsmålet. De heromhandlede lejemål kan normalt,

jfr. foran, opsiges med 1 måneds varsel. Når huslejenævnet forkaster

opsigelsens gyldighed, kan nævnet samtidig bestemme, at lejemålet kun kan

opsiges med nævnets godkendelse.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelsen i lovens § 33,

hvorefter huslejenævnet, når omstændighederne taler derfor, kan bestemme, at

lejemålet ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således at lejeren skal

fraflytte det lejede, inden nævnets afgørelse i sagen er truffet. Nævnet vil

således under hensyn til lejerens begrundelse for sit ønske om, at

opsigelsens gyldighed forkastes, kunne udskyde tidspunktet for lejerens

fraflyttelse, indtil nævnet efter en nærmere undersøgelse har truffet

afgørelse i sagen.

Huslejenævnets afgørelser efter lovens kap. V kan indbringes for

boligretten (i København ankenævnet) efter samme regler som huslejenævnets

øvrige afgørelser.

Afsnit 2

Huslejenævn

Huslejenævnenes nedsættelse og geografiske område

42. Reglerne om huslejenævn er fastsat i lovens kap.

VI. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 21. marts 1975 om

fremgangsmåden ved behandling af sager, der indbringes for huslejenævn og

ankenævn, er ophævet pr. 1. januar 1980, idet reglerne nu er indarbejdet i

loven.

I alle kommuner, hvor reglerne i lovens kap. II-V gælder, skal der

nedsættes et eller flere huslejenævn. De enkelte kommuner kan således uanset

kommunens indbyggertal bestemme, om der skal nedsættes flere huslejenævn.

Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal nedsættes flere nævn, bør der

gives boligstyrelsen meddelelse herom.

Afgrænsningen af de enkelte nævns stedlige eller saglige område inden for

kommunen fastsættes af kommunalbestyrelsen.

I kommuner, hvor der er nedsat flere huslejenævn, påhviler det efter

lovens § 35, stk. 2, nævnene at tilrettelægge deres praksis efter ensartede

retningslinier, såvidt det er muligt.

For at sikre en ensartet praksis, uden at indbringelse for domstolene er

fornøden, skal der efter lovens § 44 nedsættes et ankenævn i Københavns

kommune.

Huslejenævnenes sammensætning m. v.

43. Et huslejenævn skal bestå af en formand og 2 andre

medlemmer. Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer- og

lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandel.

Han kan derfor ikke være medlem af bestyrelsen af grundejer- eller

lejerorganisationer, men der kan næppe være noget til hinder for, at han er

menigt medlem af en sådan organisation. Formanden skal endvidere have

juridisk kandidateksamen. Formanden vælges af amtmanden (i København

overpræsidenten).

Folketingets ombudsmand har over for boligministeriet tilkendegivet, at en

praktiserende advokat af hensyn til faren for interessekonflikter ikke bør

beskikkes som formand.

De 2 andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af

henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i

kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Når valget af de læge

medlemmer sker efter indstilling fra organisationer, stilles der ikke

yderligere betingelser til medlemmets saglige kvalifikationer, idet det må

formodes, at organisationen har foretaget sin indstilling i tillid til, at

medlemmet vil kunne udføre hvervet på rimelig vis.

Når grundejer- og lejerforeninger afgiver indstilling om valg af medlemmer

af huslejenævn, vil kommunalbestyrelsen kunne forlange, at foreningerne

indstiller et passende antal kandidater, f. eks. 3 a 4. Indstiller

foreningerne et sådant antal, bør kommunalbestyrelsen kun, hvis der

foreligger særligt vægtige grunde herfor, gå uden for kredsen af de således

indstillede, men kommunalbestyrelsen kan ikke være bundet af foreningernes

eventuelle prioritering. De større grundejer- og lejerforeninger har en

egentlig indstillingsret, og såfremt en kommunalbestyrelse nægter en sådan

forening at afgive indstilling og vælger et medlem, uden at der foreligger en

indstilling fra vedkommende forening, vil valget være ugyldigt. Et medlem der

er valgt efter indstilling af en forening, kan imidlertid ikke betragtes som

repræsentant for denne, således at foreningen kan kræve ham erstattet af en

anden, hvis han senere mister sin tilknytning til den forening, efter hvis

indstilling han er valgt.

Tvivl om, hvilke foreninger der kan afgive indstilling, afgøres af

boligstyrelsen.

Findes der ikke større grundejerforeninger eller lejrerforeninger i

kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat

frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet, foretages valget af

kommunalbestyrelsen, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er

udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at foreningsrepræsentanterne har

indsigt i og er fortrolig med de problemer, de skal behandle.

Samtidig med valg af formand og nævnsmedlemmer skal der foretages valg af

en suppleant for formanden og for hver af de øvrige medlemmer. For valg af

suppleanter gælder ganske samme regler som for valg af medlemmer.

Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter kan ske for et tidsrum af

indtil 4 år. Genudnævnelse kan finde sted.

Ved reglerne om valg af nævnsmedlemmer har man tilstræbt at gøre

huslejenævnet til en instans, som kan nyde almindelig tillid og autoritet i

de kredse, med hvis forhold nævnet skal beskæftige sig, ligesom man har

villet sikre, at nævnet gennem sine medlemmer sidder inde med det fornødne

kendskab til de forhold, det skal tage sig af. Nævnet har ikke karakter af en

voldgiftsret, hvor grundejerrepræsentanten og lejerrepræsentanten udelukkende

skal varetage grundejernes og lejernes interesser, medens formanden skal søge

at forlige de modstridende synspunkter. Alle 3 medlemmer skal i fællesskab

søge at finde frem til en i vedkommende sag rimelig løsning inden for de

givne rammer.

For at være formand, medlem eller suppleant skal den pågældende have dansk

indfødsret, være myndig, uberygtet og rådig over sit bo.

Berettiget til at afslå at lade sig udnævne eller til - dog ikke under en

sags behandling - at frasige sig hvervet er:

1) den, der er fyldt 65 år,

2) den, der kan anføre en anden rimelig fritagelsesgrund, eller

3) den, der har været beskikket for mindre end 4 år siden.

Nævnsmedlemmer og suppleanter er pligtige at give møde i nævnet efter

behørig indkaldelse. Udeblivelse uden lovligt forfald straffes med bøde.

Formanden, nævnsmedlemmer og suppleanter kan ikke deltage i behandlingen

af sager, hvori de selv direkte eller indirekte er interesserede, eller til

hvis parter de står i afhængighedsforhold eller i slægtskabs- eller

svogerskabsforhold i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som

søskendebørn. Ej heller kan de deltage i behandlingen af en sag, såfremt

pågældende er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre,

adoptiv- eller plejebørn.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at stille de fornødne lokaler til

rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette, herunder

også eventuel nødvendig bistand af teknisk sagkyndige ved behandlingen af f.

eks. sager om lejeforhøjelse i forbindelse med forbedringer, jfr. lovens §§

23-25. Kommunen afholder de med nævnets virksomhed forbundne udgifter,

herunder til kontorhold m. v. og formandens og medlemmernes udlæg i anledning

af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer

vederlag for deres virksomhed. I kommuner, hvor nævnets arbejde har været af

ikke ubetydeligt omfang, har kommunalbestyrelserne hidtil som regel ydet

formanden og nævnsmedlemmer et vist honorar for deres arbejde.

Ankenævnet i København

44. Ankenævnet består af en formand og 4 andre

medlemmer, hvoraf 2 skal være bygningskyndige.

Formanden, der beskikkes af boligstyrelsen, skal have bestået juridisk

kandidateksamen. Han skal være sagkyndig i boligspørgsmål, men må ikke have

særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være

erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen. 2, hvoraf 1 skal

være bygningskyndig, beskikkes efter indstilling fra landsomfattende

sammenslutninger af grundejerforeninger og 2, hvoraf 1 skal være

bygningskyndig, beskikkes efter indstilling fra landsomfattende

sammenslutninger af lejerorganisationer.

Der vælges tillige efter samme regler suppleanter for formand og for de

øvrige medlemmer.

Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker på indtil 4 år.

Genudnævnelse kan finde sted.

For at være formand, medlem eller suppleant skal den pågældende have dansk

indfødsret, være myndig, uberygtet og rådig over sit bo.

Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig

indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.

Indbringelse af sager for huslejenævnene

45. Når der træffes aftale om indskud, der er større

end angivet i lovens § 6, stk. 1, påhviler det udlejeren at ansøge

huslejenævnet om godkendelse af aftalen, selv om lejeren har indvilget i at

betale.

Til brug ved bedømmelsen af aftalen kan nævnet indkræve fornødne

oplysninger, der belyser lejens rimelighed, og nævnet må give lejeren adgang

til at ytre sig, inden afgørelsen træffes, jfr. lovens § 39, stk. 2.

I alle andre tilfælde skal nævnet kun træffe afgørelser, når der ikke kan

opnås enighed mellem udlejeren og lejeren.

Der skal efter 1. januar 1980 ikke betales gebyr for at få en sag

behandlet af huslejenævnet. Forelæggelse skal ske skriftlig og evt.

skriftligt dokumentation vedlægges henvendelsen til nævnet. I denne må der

gives oplysning om navn og bopæl for den anden part i lejeforholdet, idet

nævnet skal give denne part adgang til at udtale sig skriftligt eller

mundtligt overfor nævnet.

Er klagen ikke ledsaget af de til sagens behandling og bedømmelse fornødne

oplysninger og bevisligheder, kan nævnet kræve sådanne tilvejebragt og kan

tilsige udlejeren og lejeren til at give møde for nævnet og afgive

forklaring. Parterne kan give møde ved en befuldmægtiget.

Sagernes behandling i huslejenævnet

46. Reglerne om fremgangsmåden ved sagernes behandling

for huslejenævnet er fastsat i lovens §§ 39-42.

Siden lovændringen i 1975 har arbejdet i nogle nævn medført betydelige

ekspeditionstider. Ved lovændringen, der træder i kraft den 1. januar 1980,

er der derfor fastsat regler, der sikrer, at en klager undgår alt for lange

ekspeditionstider. Reglerne går nærmere ud på følgende:

Senest 1 uge efter, at en sag skriftligt er blevet indbragt, skal nævnet

give den anden part i lejeforholdet underretning om indholdet af

henvendelsen. Samtidig hermed skal nævnet oplyse, at fremsættelse af ytringer

i sagen skal ske inden 2 uger, jfr. lovens § 39, stk. 2. Nævnet kan dog, når

særlige omstændigheder taler derfor, undtagelsesvis forlænge fristen, f. eks.

når der er tale om en større, særlig kompliceret sag. Ved behandlingen af

sædvanligt forekommende sager bør nævnet således ikke give adgang til

forlængelse af fristen.

Huslejenævnet skal herefter træffe afgørelse senest 4 uger efter at have

modtaget svar, eller senest 4 uger efter svarfristens udløb, jfr. lovens §

42, stk. 1.

Dette betyder en ekspeditionstid på ialt 7 uger i de sager, hvor kun den

anden part i lejeforholdet skal høres, med mindre nævnet har forlænget

svarfristen.

Finder nævnet, at det til sagens behandling er nødvendigt at indhente

yderligere oplysninger hos sagens parter eller andre, skal nævnet fastsætte

en svarfrist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, jfr. lovens § 40, stk.

2. Nævnet kan dog forlænge fristen, når særlige omstændigheder, f. eks.

spørgsmål der kræver bygningskyndig bistand, taler derfor. For at fremme

sagsbehandlingen bør nævnet allerede ved sagens indbringelse være opmærksom

på, hvorvidt indhentning af yderligere oplysninger er fornøden, således at

oplysningerne indhentes snarest muligt.

Huslejenævnet skal herefter træffe afgørelse senest 4 uger efter at have

modtaget svar, eller senest 4 uger efter svarfristens udløb, jfr. lovens §

42, stk. 1.

Er svarfristen udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke

tavsheden på den for modparten gunstigste måde. Nævnet kan navnlig lægge

modpartens fremstilling til grund ved afgørelsen, jfr. lovens § 42, stk. 2.

Denne regel svarer til bestemmelsen i retsplejelovens § 282, stk. 3.

Dette kan medføre, at huslejenævnene vil afvise krav om lejeforhøjelser,

som materielt set er berettigede, når de forventede oplysninger fremkommer.

Konsekvensen heraf vil være, at den klager, der på grund af egen forsinkelse

ikke kan få gennemført sit krav om lejeforhøjelse, må begynde forfra med ny

varsling til lejerne etc.

Fordelen ved ændringen er, at man i de mange sager undgår de lange

perioder, hvor både udlejer og lejer svæver i uvished om lejens størrelse.

Svarer en af sagens parter eller andre, til hvem nævnet har stillet

spørgsmål, efter svarfristens udløb, må nævnet selv afgøre, i hvilken

udstrækning de forsinkede svar skal påvirke nævnets afgørelse, som under alle

omstændigheder skal træffes inden de nævnte 4 uger.

Det er endvidere fastsat, at klageren - men ikke den indklagede part - kan

indbringe sagen for boligretten (i København ankenævnet) uden af afvente

huslejenævnets afgørelse, såfremt huslejenævnet ikke har truffet afgørelse

inden den nævnte 4 ugers frist, jfr. lovens § 43, stk. 4.

Fremsætter en af sagens parter anmodning om at få lejlighed til at

gennemse den af modparten fremsendte dokumentation, må nævnet give parten

eller hans befuldmægtigede adgang hertil, jfr. herved lov om offentlighed i

forvaltningen.

Det er overladt til nævnet at afgøre, hvilke nærmere undersøgelser, der

vil være at foretage i forbindelse med sagernes behandling, jfr. lovens § 40,

stk. 1.

Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle

offentlige myndigheder og private.

Såfremt nævnet ønsker at foretage besigtigelse, skal sagens parter

indkaldes hertil med mindst 1 uges varsel, jfr. lovens § 41, stk. 1.

Nævnet kan endvidere indkalde parterne til at afgive forklaring for

nævnet. Begge parter skal tilvarsles, og de kan give møde ved en

befuldmægtiget, jfr. lovens § 41, stk. 2.

Indhentning af oplysninger og indkaldelse af parterne til at afgive

forklaring for nævnet kan som hidtil foretages af formanden eller nævnets

sekretær efter formandens beslutning.

Det påhviler formanden at sørge for sagernes forberedelse til behandling i

nævnsmøde. Lovgivningen indeholder ikke længere detaillerede regler

vedrørende den rent administrative tilrettelæggelse af sagsbehandlingen ved

nævnene.

Afgørelserne i nævnet træffes ved almindelig stemmeflerhed, og formandens

stemme gør i tilfælde af stemmelighed udslaget. Nævnet er kun

beslutningsdygtigt, når samtlige 3 medlemmer er til stede, jfr. lovens § 42,

stk. 3.

Nævnets afgørelse skal indføres i en protokol. Nævnets afgørelse skal

meddeles klageren og den anden part i lejeforholdet. Samtidig skal parterne

gøres bekendt med, at afgørelsen kan indbringes for boligretten (i København

ankenævnet) og fristen herfor, jfr. lovens § 42, stk. 5.

Da oplysning om, hvorvidt et huslejenævns afgørelse har været enstemmig,

vil kunne være af betydning for parternes vurdering af evt. indbringelse for

højere instans - ankenævn, boligret skal nævnsafgørelser, der ikke er

ensstemmige, indeholde oplysning om stemmeafgivningen.

Samme hensyn har ført til, at det nu udtrykkeligt er fastslået, at nævnets

afgørelse skal begrundes, ligesom også en afgiven dissens skal begrundes.

Indbringes huslejenævnets afgørelse for boligretten (i København

ankenævnet), har det ikke opsættende virkning, med mindre nævnet ved sin

afgørelse har meddelt tilladelse til gennemførelse af forbedringsarbejder. I

disse sidstnævnte tilfælde skal nævnet oplyse parterne om, at indbringelse

for højere instans har opsættende virkning.

Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten

47. I lovens § 43 er det fastsat, at huslejenævnets

afgørelser af hver af parterne kan indbringes for boligretten. I ejendomme

med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne desuden indbringe

afgørelsen. Afgørelser truffet af huslejenævnene i København skal dog

indbringes for ankenævnet, før de kan forelægges domstolene, jfr. nedenfor.

Indbringelse for boligretten sker ved stævning i overensstemmelse med

retsplejelovens almindelige regler, og stævningen forkyndes for den anden

part i lejeforholdet.

Da det har vist sig vanskeligt at få oplyst baggrunden for de af nævnet

trufne afgørelser, er det nu i lovens § 43, stk. 3, fastsat, at nævnet efter

boligrettens nærmere bestemmelse skal redegøre for sin afgørelse under

boligretssager. Bestemmelsen vil især være af betydning, hvor huslejenævnet

har nægtet at godkende en lejeforhøjelse, fordi lejen efter forhøjelsen vil

overstige det lejedes værdi, jfr. lovens § 7, stk. 2.

Indbringelse af nævnets afgørelse må ske inden udløbet af 4 uger, efter at

underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Fristen løber således

fra det tidspunkt, hvor underretning om afgørelsen er »meddelt«,

hvilket normalt må forstås som at meddelelsen er kommet således frem, at

adressaten normalt vil få kundskab om afgørelsen.

Indbringelse for boligretten kan dog undtagelsesvis tillades af

justitsministeren, når ansøgning herom er indgivet inden 1 år efter

huslejenævnets (ankenævnets) afgørelse. 1 års fristen regnes således fra

nævnets afgørelse under forudsætning af, at afgørelsen er blevet meddelt

adressaten uden særlig forsinkelse. Meddeles tilladelse, skal sagen anlægges

inden 4 uger.

Indbringelse for ankenævnet

48. I Københavns kommune kan huslejenævnenes afgørelse

af hver af parterne indbringes for ankenævnet, jfr. lovens § 44. Der er

herved sket en udvidelse af ankenævnets beføjelse, idet huslejenævnets

afgørelser vedrørende enkeltværelser nu også kan indbringes for ankenævnet.

Indbringelse for ankenævnet må ske inden 4 uger, efter at underretning om

huslejenævnets afgørelse er meddelt parterne. Om fristens beregning henvises

til det ovenfor under pkt. 47. anførte.

Såfremt en af huslejenævnet truffen afgørelse, der vedrører flere

lejeforhold i samme ejendom, indbringes for ankenævnet af en af lejerne, vil

ankenævnets afgørelse kun få virkning for det pågældende lejeforhold. Dette

er en ændring i forhold til de hidtil gældende regler.

Reglerne for behandling af sager ved huslejenævnet finder tilsvarende

anvendelse ved ankenævnet.

Ankenævnets afgørelser kan indbringes for boligretten efter samme regler,

som gælder for indbringelse af huslejenævnsafgørelser uden ankenævn.

Afsnit 3

Sammenlægning af beboelseslejligheder m.

v., lovens kap. VII

Reglernes gyldighedsområde

49. Kommunerne har en naturlig interesse i, at den

forhåndenværende boligbestand udnyttes på effektiv måde og ikke formindskes.

Det må i denne forbindelse erindres, at kommunalbestyrelserne efter den

sociale lovgivning har pligt til at skaffe skaffe husly til husvilde, der

uden egen skyld står uden tag over hovedet.

Under hensyn hertil er der i lovens kap. VII fastsat en række

bestemmelser, som giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at hindre, at

helårsboliger nedlægges, henstår ubeboet eller anvendes til sommerbolig el.

lign.

Bestemmelserne i lovens kap. VII gælder altid i kommuner, hvor reglerne i

lovens kap. II-V gælder.

I kommuner, hvor reglerne i kap. II ikke gælder, gælder reglerne i kap.

VII kun, når kommunalbestyrelsen har vedtaget, at reglerne skal gælde.

Beslutning herom kan kun træffes for højst 4 år ad gangen, dvs. spørgsmålet

skal i hvert tilfælde drøftes een gang i hver kommunal valgperiode.

Såfremt reglerne i kap. II ophæves, bortfalder gyldigheden af reglerne i

kap. VII i kommunen 1 år efter, at kap. II er ophørt at gælde i kommunen,

medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning. Der er ikke længere

adgang til at ophæve reglerne i kap. VII, hvis huslejereguleringen gælder i

kommunen.

Beslutningerne skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den i

kommunen almindeligt brugte måde. Er andet ikke fastsat i beslutningen, har

denne virkning fra og med datoen af det nummer af Statstidende, hvori den er

bekendtgjort. Bekendtgørelse i Statstidende er en betingelse for

beslutningens gyldighed.

Kommunalbestyrelsernes beføjelser i medfør af lovens kap. VII omtales

nærmere nedenfor i pkt. 50.

Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade det til organer, helt eller delvis

bestående af medlemmer uden for kommunalbestyrelsen - som f. eks.

huslejenævnet - at udøve de beføjelser, bestemmelserne tillægger

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne henlægge

administrationen af bestemmelserne til særlige udvalg eller nævn, bestående

af kommunalbestyrelsens medlemmer, når vedkommende kommunes styrelsesvedtægt

indeholder hjemmel hertil. I domspraksis er det statueret, at henlæggelse til

et stående udvalg, bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer, også gyldigt

kan finde sted uden udtrykkelig hjemmel i styrelsesvedtægten.

Benyttelse af beboelseslejligheder

Reglernes område og administration

50. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke

tilladt ikke at anvende en bolig til beboelse, når denne bolig er eller har

været benyttet til helårsbeboelse. Det kræver derfor kommunalbestyrelsens

tilladelse.

a) at nedrive en bolig, jfr. pkt. 51,

b) at tage en bolig i brug helt eller delvis på anden måde end til

helårsbeboelse, jfr. pkt 52,

c) at udleje en bolig, der hidtil har været udlejet som

beboelseslejlighed, som enkeltværelser, jfr. pkt. 53,

d) at tage mere end en bolig i samme kommune i brug for personer, der

hører til samme husstand.

Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns,

Roskilde og Frederiksborg amter betragtes i denne henseende som een kommune,

jfr. pkt. 54,

e) at sammenlægge 2 eller flere boliger, helt eller delvis. Om

kommunalbestyrelsens muligheder for at nægte samtykke, se pkt. 55,

f) at lade en bolig stå ubenyttet, jfr. pkt. 56.

Nedrivning af bygninger

51. Samtykke til nedrivning kan nægtes dels under

hensyn til boligsituationen i kommunen og dels under hensyn til ejendommens

lejere, herunder disses muligheder for at opnå anden passende bolig.

Nedrivning kan dog ske uden særlig tilladelse, dersom en i strid med

bygge- eller byplanlovgivningen opført bygning forlanges nedrevet af

vedkommende myndigheder, eller der i henhold til lov om boligtilsyn er

truffet endelig beslutning om forbud mod en bygnings benyttelse til beboelse

eller ophold for mennesker, og forbudet er trådt i kraft.

Når kommunalbestyrelsens samtykke til nedrivning foreligger, vil opsigelse

af lejerne kunne ske efter lejelovens § 83 b.

Anvendelse til andet end helårsbeboelse

52. Der er i loven indeholdt forbud mod at anvende en

beboelseslejlighed til andet end beboelse, dvs. erhvervsformål og midlertidig

beboelse, typisk sommerbeboelse, men også beboelse f. eks. 2-3 dage om ugen

vil kunne falde ind under bestemmelsen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig

sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen ikke hindre, at den

fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign. Såfremt en kommunalbestyrelse

bliver opmærksom på, at en helårsbolig ikke anvendes som sådan, og

kommunalbestyrelsen ønsker boligens status opretholdt, må der reageres over

for ejeren inden 5 år fra tidspunktet for den ændrede benyttelse.

Kommunalbestyrelsen kan anvise en lejer til boligen efter reglerne i § 48,

og kommunalbestyrelsen kan kræve en af ejeren indgået lejeaftale om

benyttelse som sommerbolig ophævet.

Såfremt kommunen blot henstiller til en ejer at anvende boligen som

helårsbolig, men i øvrigt intet foretager sig, herunder anviser en

lejlighedssøgende efter yderligere 6 uger, må fortsat benyttelse som

sommerbolig formentlig anses for lovlig efter udløbet af en frist på 12 uger

fra kommunalbestyrelsens henstilling (§ 48, stk. 2, sammenholdt med § 51,

stk. 3).

Udlejning af bolig som enkelte værelser

53. Ejeren af en bolig må ikke uden

kommunalbestyrelsens samtykke opgive at udleje boligen samlet. Bestemmelsen

er ikke til hinder for, at en ejer udlejer en bolig til en person, som

fremlejer en række værelser.

Benyttelse af mere end een helårsbolig

54. Det afgørende for, om forbudet i § 47 mod at

benytte mere end een bolig til helårsbeboelse er overtrådt, er, om der

forligger en husstand. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene. Bestemmelsen er

ikke til hinder for, at 2 personer, som indgår ægteskab, opretholder hver sin

bolig, hvis de ikke iøvrigt etablerer fælles husstand.

Sammenlægning af boliger

55. Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen skal

give samtykke til sammenlægning af lejligheder, hvad enten der er tale om en

total sammenlægning - og dermed nedlæggelse af en lejlighed - eller kun

overførsel af nogle værelser fra en lejlighed til en anden.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke nægte samtykke til sammenlægning, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) den lejlighed, som bliver resultatet af sammenlægningen, ikke er over

130 m2 bruttoetageareal,

b) boligerne skal være ledige, men ledigheden må ikke skyldes, at lejeren

af udlejeren er opsagt med den begrundelse, at han selv skal benytte det

lejede, eller at det skal nedrives eller ombygges, jfr. lejelovens § 83 a og

b. Opsigelsen må heller ikke være sket i medfør af lejelovens § 82, der bl.

a. vedrører opsigelse af lejeren af en lejlighed i et 2-familiehus, hvor

udlejeren selv bebor den anden lejlighed,

c) den bolig, hvis areal forøges, skal enten være ledig, uden at dette

skyldes opsigelse som nævnt under b, eller også skal brugeren af lejligheden

ønske at overtage den udvidede bolig.

I alle andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen nægte samtykke til

sammenlægning af lejligheder med den begrænsning, der følger af reglen i

lovens § 51, stk. 2, dvs. hvis boligerne er ledige, kan kommunalbestyrelsen

kun nægte samtykke til sammenlægning, hvis boligernes fortsatte anvendelse

til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Kommunalbestyrelsens opmærksomhed henledes på, at sammenlægning eller

nedlæggelse af lejligheder ofte vil være et hensigtsmæssigt led i en

restaurering af fredede ejendomme, hvorfor man skal henstille, at

kommunalbestyrelserne tilrettelægger en lempelig administration af reglerne

om nedlæggelse og sammenlægning i sådanne ejendomme, hvor dette skønnes at

være af afgørende betydning for bygningsbevaringsarbejdet.

Ubenyttede helårsboliger

56. En lejlighed, der hidtil har været benyttet helt

eller delvis til helårsbeboelse, kan være ledig, fordi den ikke er udlejet

eller ikke benyttes til beboelse (§ 48), og boligen kan være ubenyttet, fordi

den er udlejet, men ikke benyttes af lejeren (§ 49).

a. Såfremt en bolig er udlejet eller ikke benyttes til beboelse, påhviler

det ejeren at sørge for, at boligen bliver beboet.

Denne pligt kan opfyldes ved at udleje lejligheden, men er dette ikke sket

og lejeren indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet ledig, skal

ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Denne kan da anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig

at udleje boligen. Hvis han vægrer sig herved, kan den anviste lejer

indsættes i lejligheden med bistand fra fogeden.

Hvis ejeren af boligen samtidig med anmeldelsen kan godtgøre, at der er

indgået en aftale om senere overdragelse af brugsretten, kan

kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist ud over de 6 uger.

Sådan dokumentation kan f. eks. være en lejekontrakt eller, hvis boligen er

en ejerlejlighed, en slutseddel eller et skøde.

Ejeren har i sådanne situationer ikke krav på, at der ikke anvises en

lejer. Afgørelsen af, om dette alligevel skal ske, træffes endeligt af

kommunalbestyrelsen.

b. Hvis en bolig er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve

lejemålet, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund

af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig

forflyttelse el. lign.

Lejeren skal have skriftlig meddelelse om ophævelse af lejemålet og

samtidig meddelelse om, at han inden 6 uger efter, at meddelelse om

ophævelsen er kommet frem til ham, kan fremsætte skriftlig indsigelse mod

ophævelsen. Kommunalbestyrelsen må, såfremt den trods lejerens protest ønsker

at fastholde ophævelsen, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter, at

lejerens protestfrist er udløbet.

Når lejemålet er ophævet og ejeren har fået meddelelse herom, påhviler det

ham inden 1 måned at sørge for, at boligen påny bliver taget i brug til

beboelse. Sker det ikke, kan kommunen anvise en lejer, til hvem udlejer er

forpligtet til at udleje lejligheden.

57. I det omfang, bestemmelserne indeholder

bemyndigelse til at nægte samtykke, er det overladt til kommunalbestyrelsen

alene at skønne over, om samtykke bør meddeles. Kommunalbestyrelsens

afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de

grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, på den anden side

hensynet til boligudnyttelsen i kommunen.

Reglerne forudsætter, at der er tale om lejligheder, som har været

benyttet til helårsbeboelse. Lejligheder i nyopførte ejendomme, der aldrig

har været beboet, omfattes derfor ikke af bestemmelserne og vil derfor kunne

sammenlægges eller tages i brug til f. eks. sommerbeboelse eller andet end

beboelse uden samtykke fra kommunalbestyrelsen i henhold til denne lov.

Beboelsesejendomme, der opføres med statsstøtte, må dog ikke uden

boligministeriets samtykke tages i brug til andet end beboelse i højere grad

end forudsat ved tilsagnet om statsstøtte.

Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om tilladelse til at træffe de i

pkt. 50. litra a)-e) nævnte foranstaltninger skal foreligge senest 6 uger

efter ansøgningens modtagelse (lovens § 51). Overskridelse af denne frist

medfører, at samtykke kan betragtes som givet.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis boligen er ledig, kun nægte samtykke i de

nævnte situationer, hvis det af hensyn til de boligsøgende i kommunen er

nødvendigt at opretholde boligen som helårsbolig. Såfremt kommunalbestyrelsen

nægter samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om at anvise en lejer

til boligen. Sker denne anvisning ikke inden 6 uger efter ejerens anmodning,

anses kommunens samtykke for meddelt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse er endelig og kan således ikke indbringes

for domstolene eller for højere administrativ myndighed. Dette gælder dog kun

selve skønsspørgsmålet, om samtykke bør meddeles eller ej, hvorimod

spørgsmålet om samtykke er nødvendigt efter reglerne, eller om

kommunalbestyrelsen har overskredet sine beføjelser efter loven, kan prøves

for domstolene.

Indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til modtagerens kundskab,

må der ikke tages skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning eller

foranstaltning til anden brug end beboelse (lovens § 52). Handles der i strid

hermed, kan kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand genoprettet,

ligesom den, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, straffes (lovens §

53, stk. 1).

For at sikre overholdelsen af bestemmelserne er det fastsat, at enhver

forandring af en bygning, der tilsigter formindskelse af antallet af

beboelseslejligheder, nedlæggelse af beboelseslejligheder eller sådannes

omdannelse til anden brug end beboelse, ikke må godkendes af

bygningsmyndighederne uden forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen

(lovens § 51). Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at påse

overholdelsen af forbudet mod sammenlægninger m. v., men bestemmelsen giver

alene kommunalbestyrelsen adgang til at hindre foranstaltninger, som vil

medføre en tilstand, der er i strid med reglerne.

Straf

58. Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes

med bøde. Dette gælder, når der uden kommunalbestyrelsens samtykke sker

overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og sammenlægning af boliger,

udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af helårsbolig som

sommerbolig og benyttelse af flere boliger.

Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig

inden 6 uger efter, at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer

efter fristens udløb.

Grundejernes Investeringsfond

Bindingsbeløbene

59. I henhold til den i perioden 1. april 1967 til 1.

juli 1975 gældende boligreguleringslov skulle halvdelen af de såkaldte

»normaliseringsforhøjelser«, der blev opkrævet for perioden indtil

udgangen af marts 1975, bindes. De nærmere regler for indbetalinger findes i

pkt. 60 og 61 i cirkulære nr. 213 af 10. oktober 1972 om midlertidig

regulering af boligforholdene.

De bundne midler forvaltes af:

Grundejernes Investeringsfond,

Nørrevoldgade 12 A, 1358 København K.

Bindingsperioden m. v.

60. Efter lovens § 55 bindes de i et regnskabsår

indbetalte beløb for en periode af 15 år, regnet fra regnskabsårets udgang.

Ved periodens udløb tilbagebetales de i et regnskabsår indbetalte beløb over

10 år.

Det betyder eksempelvis, at beløb, der er indbetalt i 1967-68, skal henstå

indtil 1. april 1983. Derefter udbetales 1/20 pr. halvår, således at sidste

rate udbetales 1. oktober 1992.

Beløb, der er indbetalt i 1974-75, henstår indtil 1. april 1990, hvorefter

1/20 udbetales hvert halvår indtil 1. oktober 1999.

Instituttet udstedte beviser for modtagne indbetalinger.

Ejeren af de bundne beløb kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde

råde over beviset. Så længe et beløb er bundet, kan det heller ikke gøres til

genstand for udlæg eller udpantning.

Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af

instituttet under hensyn til det almindelige renteniveau og instituttets

driftsresultat. Renten, der dog aldrig kan overstige 9 pct. p. a., udbetales

een gang årligt.

De beløb, der kommer til udbetaling ved bindingsperiodens ophør, skal

beskattes som indkomstskat hos modtageren i det år, hvori udbetaling sker,

jfr. ligningslovens § 14 B.

Lovens § 55 giver imidlertid mulighed for en tidligere frigivelse i visse

situationer.

Frigivelse ved ejers død, konkurs m. v.

61. Efter § 55, stk. 3, kan det bundne beløb frigives

ved ejerens død, konkurs eller tvangsakkord. Det samme gælder i tilfælde af

et boligselskabs likvidation. Disse udbetalinger indkomstbeskattes ikke hos

modtageren, men i stedet skal der erlægges en afgift på 40 pct. af det beløb,

der frigives.

De nærmere regler herom findes i ligningslovens §§ 14 C-14 E.

Frigivelse efter afhændelse af en ejendom m. v.

62. En tidligere ejer kan kræve tilbagebetaling af de

beløb, han har indbetalt vedrørende ejendommen, såfremt hans samlede

indbetalinger vedrørende ejendommen ikke overstiger 1.000 kr.

Beløb, der tilbagebetales efter reglen i § 55 medregnes ved opgørelsen af

den berettigedes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet

kan kræves udbetalt, jfr. ligningslovens § 14 B, stk. 3.

Långivning fra investeringsfonden

63. Efter reglerne i lovens §§ 58 og 59 har fonden

adgang til at udlåne en del af sine midler.

Udlån kan ske til følgende formål:

1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms

varmeinstallation.

2) Varmeisoleringsarbejder.

3) Forbedring af sanitære installationer.

4) Forbedring af køkkener.

5) Brandsikringsforanstaltninger.

6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig

grad, herunder for eksempel til omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn,

skure eller lignende, hvorved der tilvejebringes opholdsarealer for beboerne,

samt til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed, omfang eller

anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører

en varig forbedring af forholdene.

Lån kan kun ydes, hvis forbedringerne og udgifterne ved deres

gennemførelse er rimelige.

Lånene til forbedring kan højst udgøre 90 pct. af den godkendte udgift.

Lånene forrentes med 8 pct. p. a.

Investeringsfondens bestyrelse fastsætter afdragstiden og har ret til at

kræve administrationsbidrag og indskud hos låntagerne.

Lån kan kun ydes med sikkerhed inden for 85 pct. af ejendommens værdi.

Lån til brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om lånet ikke får

pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets værdi, når panteretten suppleres

med en kommunal garanti efter brandsikringsloven.

Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med

gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om

statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.

Om lån i ejendomme, hvor investeringsfonden har foretaget

vedligeholdelsesarbejde for udlejers regning, se pkt. 28.

Boligstyrelsen, den 4. december 1979

AXEL G. POULSEN

/Birgitte Raaschou-Nielsen

Bilag 1

DRIFTSBUDGET

udarbejdet efter boligreguleringslovens §§ 7-9

for ejendommen matr. nr.:

beliggende:

indflytningsår:

Oplysninger vedrørende ejendommen:

---------------------------------------------------------------------

Lejligheder Kontorer og butikker Garager,

kældre,

lagerrum etc.

---------------------------------------------------------------------

Antal Antal Antal

Indeholder ...

---------------------------------------------------

m2 etageareal

(excl. m2 etageareal (brutto)

altaner--brutto)

---------------------------------------------------------------------

Indv.

vedligeholdelse (Sæt X) (Sæt X)

påhviler Bolig Udv. vedligeholdelse

Bolig

Udlejer tager påhviler Udlejer

tager

---------------------------------------------------------------------

(Sæt X)

Maskinvaskeri Køleanlæg Elevator

--------------------------------------------------

Findes der ..... (SÆt X)

Børnehave/Vuggestue Centralvarmeanlæg

Varmecentral

--------------------------------------------------

I øvrigt

--------------------------------------------------

Udgifterne Seneste regnskab Budget

Bemærkninger

1. Kapitalafkast, jfr. side 39

2. Løbende udgifter

på ejndommen.

2.1. Skatter.

0. Grundskyld til staten

1. - - kommunen

2. - - amtskommunen

3. Ejendomsskyld til amtskomm.

4.

2.2. Vandafgift

2.3. Gade- og vejanlæg

2.4. Kloakbidrag/rensningsanlæg

2.5. Forsikringer,

0. Brandforsikring

1. Hus- og grundejerforsikring

2. Lovpligtig ulykkesforsikring

3. Glasforsikring

4.

2.6. Renholdelse.

0. Gårdmand

1. Trappevask

2. Skorstensfejning

3. Renovation

4.

2.7. El og gas

2.8. Henlæggelse til fornyelser.

0. Kedler %af kr.

1. Oliefyr/stoker %af kr.

2. Øvrige centralvarmeanlæg %af kr.

3. Maskinvaskeri %af kr.

4. Køleanlæg %af kr.

5. Komfurer %af kr.

6. Elevatorer %af kr.

7.

8.

3. Administrationsudgifter.

3.1. Revision

3.2. Vederlag til administrator

3.3. Egen administration.

0. Lønninger - vederlag for

eget arbejde

1. Juridisk assistance

2. Kontorleje, rengøring,

lys og varme

3. Forsikringer

4. Telefon

5. Tryksager - kontorartikler

6. Porto

7.

4. Vedligeholdelse m.v.

0. Vedligeholdelse af lejligheder

kr. pr. m2 af lejen for

beboelseslejlighederne

1. Vedligeholdelse af bygning

kr. pr. m2 af samlet leje

2. Anden vedligeholdelse

1-4. Udgifter i alt

------------------------------------------------------------------

- 5: Indtægter *) (beboelse).

Nødvendig lejeforhøjelse

*) Se for blandede ejendomme specefikation nedenfor

5. Indtægter.

Kun for blandede ejendomme.

Leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 af

Butikker kr.

Kontorer kr.

Garager kr.

Enkeltværelse kr.

Andet kr.

-------

I alt kr.

Leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 af beboelseslejligheder m.v. kr.

a

-------

I alt leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 kr.

b

-------

Beboelseslejlighedernes andel heraf er a/b = kr. kr.

Nødvendig leje for beboelseslejligheder = udgiften x a/b = kr.

Specifikation af kapitaludgifter.

Ejendomsværdien ved almindelig vurdering kr.

Anskaffelsummen for ejendommen eller for forbedring, der er foretaget

efter 1963, opgøres således:

Hovedstol Nettoprovenu Rentefod Løbetid Årlig

ydelse

kr. kr.

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Beboerindskud

Eget indskud

I alt anskaffelsessum kr. I alt årlig ydelse

På driftsbudgettet opgøres kapitalafkastet således:

7 pct. af ejndomsværdi kr. kr.

+ forbedring, jfr. ovenfor kr.

------

På driftsbudgettet er optaget kapitalafkastet i overensstemmelse med

opgørelsen over ejendommens prioritetsydelser. Bilag 2

Vejledning vedrørende beregning af lejligheders og lokalers etagearealer

Bruttoetagearealet defineres som lejlighedens eller lokalets samlede

areal, heri medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer, herunder trapper.

Den tekniske definition findes i bygningsreglement 1977, kap. 2.2.3. med

de undtagelser, der følger af reglerne for støttet byggeri og reglerne om

bygnings- og boligregistrering.

1. I tagetager medregnes kun det til beboelse

udnyttede areal, der ligger inden for de begrænsende lodrette eller skrå

vægges (tagfladens) udvendige sider i et vandret plan 1,5 m over færdigt

gulv.

2. Ved altangangshuse medregnes - når ikke særlige

forhold foreligger - trapperummet + halvdelen af altangangens areal, dog

højst i 60 cm bredde.

3. Såfremt indgang til beboelse og udhus eller kælder

er fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet til etagearealet. Dette

gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt

mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende

side af fælles mure og vægge.

4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på

lejlighederne uanset disses størrelse. Adgangsarealerne i en opgang fordeles

med lige store andele på de tilliggende boliger og erhvervslokaler

(erhvervsenheder).

Vægge, som danner skel mellem lejligheder, medregnes med halvdelen af

vægtykkelsen til hver lejlighed. For gavllejligheders vedkommende medregnes

den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af

lejlighedsskel, medens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under

4. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen

af de omgivende vægtykkelser.

5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende

medregnes ikke i bruttoetagearealet.

6. Udenomsrum, såsom udhuse, bryggers, vaskerier,

varmecentraler, pulterrum, garager, carporte, cykle- og barnevognsrum og

lignende medregnes ikke i bruttoetagearealet. Såfremt bryggers er indrettet

som grovkøkken, medregnes dette i bruttoetagearealet, hvis der andetsteds

indrettes

Erhvervsareal:

1. Ved sammenbygning af erhvervsareal og beboelse er

grænsen for beboelsesarealet den mod erhvervsrum vendende side af fælles mure

og vægge. Det samme gælder, såfremt der findes erhvervsrum i tagetagen.

2. Findes der fælles indgang til erhverv og beboelse,

regnes halvt indgangsareal til hver kategori uanset forholdet i øvrigt mellem

størrelsen af erhverv og beboelse. Er der toiletrum i beboelsen og desuden

toiletrum tilgængeligt fra både beboelse og erhverv, medregnes det sidste

toiletrum helt under erhvervsarealet.

Såfremt der er indrettet beboelse eller erhverv i underetagen, medregnes

kun halvdelen af trappearealet og halvdelen af gangareal fra trappe til disse

rum.

Arealet af trapperum, der føres igennem en erhvervsetage, skal fordeles på

erhvervsarealet, selv om dette ikke har adgang til trappen.

Ovennævnte bruttoetageareal indgår ved registreringen i bygnings- og

boligregistret (BBR) og vil fremover fremgå af en meddelelse til ejeren om de

oplysninger, der i registret er optaget om den enkelte lejlighed eller

lokale. Meddelelsen påregnes udsendt til samtlige ejere i 1. halvår 1980.

Det bemærkes, at registreringen i bygnings- og boligregistret bygger på

samme arealbegreb, som anvendtes i lov om lejevurdering af 1966.

I bygnings- og boligregistret er alle lejligheder og lokaler registreret

efter ensartede principper, uanset om de er beliggende i udlejningsbyggeri

eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. For ejerlejligheder

indgår således også andel i trapperum mv.

Arealerne fra bygnings- og boligregistret vil efter udsendelsen af

ovennævnte meddelelse til ejerne kunne lægges til grund, medmindre det

påvises, at arealet er fejlagtigt registreret. I dette tilfælde påhviler det

ejeren af korrigere arealet over for kommunens bygnings- og

boligregistermyndighed.

Indholdsfortegnelse

Indledning

1. Ændringer i forhold til hidtidig lovgivning

2. Forholdet til lov om leje

Om huslejerregulering efter lovens kap. II-V.

3.-5. Det geografiske område for anvendelse af

reglerne i kap. II-V

6. Lejemål, som er omfattet af reglerne i kap. II

7. Offentliggørelse, ikrafttræden m.v.

Indholdet af reglerne om huslejekontrol.

8. Oversigt over området

9. Lejevilkår ved lejeaftalens indgåelse (genudlejning)

10. Forudbetalt leje og indskud

11.-12. Den omkostningsbestemte leje (princippet)

13. Udgifterne på driftsbudgettet

14. Indtægterne

15. Lejens fordeling

16. Blandede ejendomme

17. Proceduren ved varsling af lejeforhøjelse

18. Størrelsen af lejeforhøjelser, mens nævnssag verserer

19. Tilsidesættelse af kravet om lejeforhøjelse efter §

20. Lejeforhøjelser af særlig art i løbende lejemål

21. Nævnets adgang til at nedsætte lejen

22. Straf

Vedligeholdelse og opretning

23. Afsætning til en konto for udvendig vedligeholdelse

24. Vedligeholdelseskontoens anvendelse

25. Regnskabspligt

26. Særlige regler for blandede ejendomme

27. Håndhævelse af vedligeholdelsespligten

28. Investeringsfondens adgang til at lade

visse arbejder udføre

29. Overgangsregler

Forbedringer

30. Forbedringsarbejdets iværksættelse

31. Boligreguleringslovens regler

32. Uhensigtsmæssige forbedringer

33. Udskydelse af forbedringsarbejdet

34. Tilbud om erstatningsbolig

35. Lejeforhøjelsens gennemførelse

36. Særlige regler om forbedringer, der er lovpåbudt

37. Lejeforhøjelsens størrelse

38. Forbedringer ved opdeling i ejerlejligheder

Huslejeregulering for enkeltværelser

39. Området for reglerne

40. Huslejen og lejevilkårene

41. Opsigelsesbeskyttelse

Huslejenævn

42. Huslejenævnenes nedsættelse og stedlige område

43. Huslejenævnenes sammensætning m.v.

44. Ankenævnet i København

45. Indbringelse af sager for huslejenævnene

46. Sagernes behandling i huslejenævnet

47. Indbringelse af huslejenævnets afgørelser for boligretten

48. Inbringelse for ankenævnet

Sammenlægning af beboelseslejligheder m.v.

49. Reglernes gyldighedsområde

Benyttelse af beboelseslejligheder

50. Reglernes område og administration

51. Særligt om nedrivning af bygninger

52. Særligt om anvendelse til andet end helårsbeboelse

53. Særligt om udlejning af bolig som enkelte værelser

54. Særligt om benyttelse af mere end een bolig

55. Særligt om sammenlægning af boliger

56. Særligt om ubenyttede boliger

57. Særligt om kommunalbestyrelsens afgørelser

58. Straf

Grundejernes Investeringsfond

59. Bindingsbeløbene

60. Bindingsperioden

61. Frigivelse ved ejers død, konkurs m.v.

62. Frigivelse efter afhændelse af en ejendom m.v.

63. Långivning fra Investeringsfonden

Bilag 1. Driftsbudget

Bilag 2. Vejledning vedrørende beregning af lejligheders

og lokalers etagearealer

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter