Cirkulære om boligreguleringsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om boligreguleringsloven
Indledning
Lejelovgivningen er opdelt i 2 love, nemlig lov om leje og lov om
midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven).
Lov om leje indeholder de almindelige privatretlige regler til sikring af
rimelige kontraktlige forhold mellem ejer og lejer, medens
boligreguleringsloven indeholder særlige bestemmelser om leje og sikring af
opretholdelse og forsvarlig benyttelse af den eksisterende boligmasse, som
mangelen på boliger har nødvendiggjort.
Da forholdene er forskellige i de enkelte områder af landet, er det
overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, om boligreguleringslovens
bestemmelser helt eller delvis skal finde anvendelse i kommunen.
Lejelovgivningen er ændret ved lov nr. 237 af 8. juni 1979 om leje og lov
nr. 238 af samme dato om midlertidig regulering af boligforholdene.
Den ændrede boligreguleringslov har virkning fra 1. januar 1980, jfr. dog
nedenfor i pkt. 29 om overgangsreglerne for hensættelser til vedligeholdelse
efter lovens § 18.
Nærværende cirkulære omhandler lovens bestemmelser og erstatter
boligministeriets cirkulære af 25. marts 1975 om boligreguleringsloven,
boligministeriets cirkulære af 26. juni 1975 om omkostningsbestemt leje i
private udlejningsejendomme og boligministeriets cirkulære af 20. juni 1977
om ændringer af boligreguleringsloven.
Fra lovens ikrafttræden bortfalder boligministeriets bekendtgørelse nr. 94
af 21. marts 1975 om fremgangsmåden ved behandling af sager, der indbringes
for huslejenævn og ankenævn. Reglerne herom er nu indarbejdet i loven.
Ændringer i forhold til hidtidig lovgivning.
1. I dette punkt nævnes de væsentligste af de
gennemførte lovændringer.
a. Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 2 om, at kap. VII om benyttelse
af boliger skal gælde uafhængigt af kap. II om huslejeregulering, kan træffes
Læs alt
for højst 4 år ad gangen. Den tidligere adgang for kommunalbestyrelsen til at
ophæve reglerne i kap VII, selv om huslejereguleringen gælder i kommunen, er
bortfaldet, jfr. pkt. 49.
b. Lejemål til beboelse i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens
bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendes til andet end beboelse, er ikke
længere omfattet af loven, men kun af reglerne i lejeloven. Derimod er
møblerede lejligheder ikke længere undtaget, jfr. § 4.
c. Bestemmelsen i den hidtidige lovs § 7, stk. 1 om den nye lejers adgang
til at se den tidligere gældende lejekontrakt m. v. er ophævet. Bestemmelsen
i den hidtidige lovs § 7, stk. 3, om den nye lejers indseende med konto for
indvendig vedligeholdelse er overført til lejelovens § 23, stk. 3.
d. Reglerne for regulering af forudbetalt leje i tilfælde af
lejeforhøjelser er overført til lejelovens § 34.
e. I bebyggelser, der er opført på flere matrikelnumre, men som udgør et
driftsøkonomisk fællesskab og som eventuelt er samvurderet, skal lejen
beregnes på grundlag af et samlet budget omfattende hele bebyggelsen, jfr. §
7, stk. 4, jfr. pkt. 11.
Lejen i udlejede ejerlejligheder, der tilhører samme udlejer i en bygning
skal ligeledes beregnes efter et samlet budget, jfr. § 7, stk. 5, jfr. pkt.
11.
f. Såfremt lokaler, der var erhvervslokaler den 1. marts 1975, er blevet
omdannet til beboelseslejligheder, eller hvis der er nedlagt lejligheder
efter denne dato, skal der ske en justering af det indbyrdes
fordelingsgrundlag mellem erhverv og beboelse, jfr. § 11, stk. 2, samt pkt.
16.
g. Forbudet mod pristalsregulering i hidtidig lovs § 11, stk. 8, er
overført til lejelovens § 53.
h. Varsling af lejeforhøjelse skal for at være gyldig ledsages af et
regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jfr. §§ 12 og 13 samt pkt.
17.
i. I ejendomme med beboerrepræsentation er varslingsproceduren ændret, bl.
a. således, at udlejer skal indbringe sagen for huslejenævnet, hvis
beboerrepræsentanterne protesterer mod en lejeforhøjelse. Der stilles ikke
krav om, at 1/4 af lejerne skal protestere mod forhøjelsen.
j. Der er indført en bestemmelse om, at en udlejer, hvis lejere
protesterer mod lejeforhøjelse til udligning af skattestigninger m. v., skal
indbringe spørgsmål herom for nævnet jfr. § 15, stk. 2.
k. Opretningskonto og udvendig vedligeholdelseskonto er slået sammen til
een konto. Der skal afsættes et fast beløb pr. m2 til vedligeholdelse, uanset
lejens størrelse, jfr. § 18. Pligten til at afsætte til vedligeholdelse
omfatter nu alle lokaler i ejendommen, ikke blot beboelseslejligheder.
Udlejeren har adgang til at budgettere med højere beløb til
vedligeholdelse, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne
er enige heri, jfr. § 18, stk. 4.
l. Huslejenævnet skal nu afgøre uenighed om opfyldelsen af lejerens pligt
til istandsættelse ved fraflytning, jfr. § 21.
m. Dusørbestemmelsen i hidtidig lovs § 19 er overført til lejelovens § 6.
Reglerne om gennemførelse af forbedringer er ændret på flere punkter:
n. 1. Kriteriet for, hvornår en forbedrings iværksættelse skal forelægges
for huslejenævnet, er ændret til, om forbedringsarbejdet vil medføre en
lejeforhøjelse, der - sammen med forbederingsforhøjelser gennemført i de
sidste 3 år - vil udgøre mere end 40 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
2. Udlejer skal nu varsle iværksættelsen af
forbedringsarbejdet efter samme regler, som gælder for varsling af
lejeforhøjelser, med henblik på at få afklaret, om henholdsvis lejerne eller
beboerrepræsentanterne modsætter sig forbedringen, jfr. § 23, stk. 1, og §
24, stk. 1.
3. Såfremt udlejeren iværksætter en forbedring, som
nævnet har modsat sig, kan han ikke kræve lejeforhøjelse for forbedringen,
jfr. § 25, stk. 2.
4. Kriteriet for, hvornår der skal tilbydes lejeren en
anden bolig, er ændret til, om lejen som følge af forbedringen - sammen med
forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil blive forhøjet med
mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 26, stk. 1.
5. Lejeren skal senest 3 måneder før forbedringen
iværksættes efter § 26, stk. 1, underrettes om, at han kan kræve at få
tilbudt en anden bolig. Lejeren skal fremsætte krav om anden passende bolig
inden 6 uger.
6. Ifølge § 27, stk. 1, er det en betingelse for
lejeforhøjelse, at udlejer har overholdt de fastsatte procedureregler for
iværksættelse af forbedringer.
7. De hidtidige begrænsninger - den gamle lovs § 13 b,
stk. 2, - i adgangen til lejeforhøjelser for forbedringer af køkken og bad i
ejendomme uden tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven er ophævet.
8. I alle tilfælde, hvor krav, påbudt i henhold til
lov, medfører, at det lejede må forbedres, finder reglerne i §§ 23-26 ikke
anvendelse, jfr. § 29.
o. Huslejenævn, kap. VI.
1.Kravet om betaling af 50 kr. i gebyr ved indbringelse af en sag for
nævnet er ophævet.
2. Der er indført fristregler for nævnsbehandlingen.
3. Når nævnsmedlemmer vælges efter indstilling fra
organisationer, stilles der ikke længere særlige betingelser om, at medlemmer
skal være lejer/udlejer.
4. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne nu indbringe huslejenævnsafgørelsen for boligretten.
5. Den hidtidige regel om, at det er tilstrækkeligt at
indbringe en afgørelse for et enkelt lejemål, for at ankenævnets afgørelse
kan få virkning for alle, er ophævet.
p. Den hidtidige lovs kap. VI om boliganvisning er ophævet.
q. Benyttelse af boliger, kap. VII.
1. En kommunalbestyrelse kan fremover kun nægte
samtykke til sammenlægning af boliger, når visse betingelser er opfyldt, jfr.
§ 46, stk. 2, jfr. pkt. 55.
2. Forbudet mod, at lejligheder udlejes møblerede uden
komunalbestyrelsens samtykke er ophævet, da lejere af møblerede lejligheder
nu har samme opsigelsesbeskyttelse som lejere af umøblerede lejligheder, jfr.
lejelovens § 83.
3. Reglen om, at lejligheder ikke uden tilladelse må
udlejes som enkeltværelser gælder nu også i kommuner, der har ophævet kap.
II.
4. Bestemmelsen om lejeres ret til at fremleje en del
af en beboelseslejlighed, når visse betingelser opfyldes, er overført til
lejeloven.
r. Undlader en ejer at efterkomme huslejenævnets påbud om inden en fastsat
frist at udføre bestemte vedligeholdelsesarbejder, kan Grundejernes
Investeringsfond på en lejers begæring lade arbedet udføre. De nærmere regler
findes i § 60, jfr. pkt. 28.
s. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser, §§ 65-66.
1. Kommunerne kan i oktober kvartal 1979 med virkning
fra lovens ikrafttræden træffe beslutning om, hvorvidt reglerne i kap. II-V
skal gælde i kommunen. Allerede trufne beslutninger om kap. II-V behøver ikke
at blive fornyet.
Allerede trufne beslutninger om kap. VII bevarer deres gyldighed i indtil
1 år. Vedrører beslutningen kun nogle af kap. VII's bestemmelser, bortfalder
beslutningen den 1. januar 1980.
2. Pligten til at foretage øgede afsætninger til
vedligeholdelse indtræder samtidig med, at der gennemføres en lejeforhøjelse.
Indebærer de nye regler derimod, at der skal ske mindre afsætning end hidtil,
opretholdes den højere afsætning. Når andre driftsudgifter stiger, skal
udlejer i stedet for at kræve lejeforhøjelse foretage regulering af afsætning
til vedligeholdelse, jfr. overgangsreglen i § 66.
Forholdet til lov om leje
2. Bestemmelserne i boligreguleringsloven vedrører kun
lejemål, der omfatter beboelse (jfr. dog nedenfor pkt. 28 om vedligeholdelse,
hvor alle lokaliteter i ejendommen skal bidrage til vedligeholdelse). Alle
andre lejemål følger alene lejelovens regler.
Hvor boligreguleringslovens bestemmelser om huslejeregulering gælder,
supplerer disse lejelovens regler om leje og lejevilkår med særlige
forskrifter, der beskytter lejeren, samt med huslejenævnets adgang til at
prøve lejens rimelighed m. v.
Bestemmelserne om forbud mod sammenlægning og nedlægning af lejligheder m.
v. begrænser ejerens dispositionsret med hensyn til beboelseslejligheders
anvendelse.
Afsnit I
Om huslejeregulering efter lovens kap. II-V
Det geografiske område for anvendelse af reglerne i kap. II-V
3. Reglerne om indskrænkninger i adgangen til
lejeforhøjelse gælder umiddelbart i kommuner, hvis registerfolketal pr. 1.
april 1979 oversteg 20.000 indbyggere, og hvor de hidtidige regler om
huslejeregulering var i kraft ved udgangen af 1979.
En kommunal beslutning om ændring af disse forhold pr. 1. januar 1980 kan
lovligt træffes i løbet af oktober kvartal 1979.
4. Enhver kommunalbestyrelse kan med simpel majoritet
beslutte, om reglerne i kap. II skal gælde i kommunen.
Hvor huslejereguleringen gælder, kan beslutningen gå ud på, at
bestemnelserne skal ophøre at have gyldighed i kommunen enten straks eller
til et senere nærmere fastsat tidspunkt.
Hvor huslejereguleringen ikke automatisk vil komme til at gælde, kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning herom.
5. Efter de pr. 1. oktober 1979 i boligstyrelsen
foreliggende oplysninger gælde reglerne om den omkostningsbestemte leje m. m.
i følgende kommuner:
Albertslund Lyngby-Tårbæk
Allerød Maribo
Assens Munkebo
Ballerup-Måløv Nakskov
Birkerød Nordborg
Bramsnæs Nyborg
Brøndby Nykøbing F.
Dragsholm Næstved
Dragør Nr. Alslev
Esbjerg Odense
Fanø Præstø
Farum Randers
Fredericia Ribe
Frederiksberg Ringsted
Frederikssund Roskilde
Frederiksværk Rudkøbing
Gentofte Rødovre
Gladsaxe Rønne
Glostrup Silkeborg
Græsted-Gilleleje Skive
Hammel Skelskør
Haslev Slagelse
Helsinge Stevns
Helsingør Stubbekøbing
Herlev Svendborg
Hillerød Sydfalster
Holbæk Søllerød
Horsens Sønderborg
Hundested Torslunde-Ishøj
Hvidovre Trundholm
Høje-Tåstrup Tårnby
Hørsholm Vordingborg
Kolding Værløse
Korsør Ølstykke
København Ålborg
Køge Århus
Lejemål, som er omfattet af reglerne i kap. II
6. Lovens kap. II har virkning for alle lejemål om hus
eller husrum, som helt eller delvis anvendes til beboelse i de kommuner,
hvori reglerne er i kraft.
Undtaget er dog lejeforhold i det almennyttige byggeri, lejeforhold i
ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal den 1.
januar 1980 anvendes til andet end beboelse, samt lejeforhold om enkelte
værelser til beboelse, som er omfattet af lovens kap. V.
Offentliggørelse, ikrafttræden m. v.
7. Beslutninger om indførelse eller ophævelse af
reglerne om huslejeregulering m. v. i en kommune skal for at være gyldig
bekendtgøres i Statstidende. Det kan i beslutningen fastsættes, fra hvilket
tidspunkt denne skal have gyldighed, dog tidligst fra og med datoen af det
nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort. Er der ikke i beslutningen
fastsat noget tidspunkt, får den virkning fra dette tidspunkt, jfr. lovens §
3. Beslutninger om indførelse af huslejeregulering indebærer, at der må
nedsættes huslejenævn efter reglerne i lovens kap. VI. Aftaler om leje eller
andre vilkår, der er truffet, medens reglerne om huslejeregulering ikke har
været gældende, og som gyldigt har kunnet træffes efter de dagældende regler,
bevarer deres gyldighed også efter, at reglerne om huslejeregulering måtte
være indført.
Indførelse af huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) bevirker ikke
nedsættelse af hidtidig eventuel højere leje.
Indholdet af reglerne om huslejekontrol
Oversigt over området
8. At lovens kap. II-V er gældende, betyder, at
udlejerens og lejerens principielle aftalefrihed efter lejelovens regler er
underkastet en række reguleringer.
Disse reguleringer vedrører:
Lejevilkår - især ved genudlejning, jfr. lovens § 5, stk. 2, og
cirkulærets pkt. 9.
Forudbetalt leje og indskud, jfr. lovens § 6 og cirkulærets pkt. 10.
Lejefastsættelse og lejeforhøjelse, jfr. lovens §§ 7-11 og cirkulærets
pkt. 11-16.
Varsling af lejeforhøjelse efter § 7, jfr. lovens §§ 12-14 og cirkulærets
pkt. 17.
Lejers adgang til nævnsbehandling af forhøjelser efter denne lov, efter
lejeloven samt med hensyn til varmeregnskaber, jfr. lovens § 15 og
cirkulærets pkt. 21.
Hensættelser til vedligeholdelse og opretning, jfr. lovens §§ 18-20 og
cirkulærets pkt. 23-26.
Nævnsbehandling af vedligeholdelsesspørgsmål, jfr. lovens §§ 21-22 og
cirkulærets pkt. 27.
Forbedringer og lejeforhøjelser som følge heraf, jfr. lovens §§ 23-29 og
cirkulærets pkt. 30-38.
Huslejeregulering for enkeltværelser, jfr. lovens §§ 30-34 og cirkulærets
pkt. 39-41.
Overtrædes bestemmelserne, kan der blive tale om straf, lovens § 16 og
cirkulærets pkt. 22, og lejeren kan få krav på tilbagebetaling af for meget
erlagt leje, lovens § 17 og cirkulærets pkt. 21.
Lejevilkår ved lejeaftalens indgåelse
(Genudlejning)
9. Hovedereglen herom findes i lovens § 5, stk. 1.
Den leje, der aftales, må ikke overstige det lejedes brugsværdi efter
reglerne i § 47, stk. 2, i lov om leje. Lejen for det pågældende lejemål må
ikke være højere end den leje, der er gældende i andre lejemål i ejendommen.
Ønsket har her været at sikre, at der betales samme leje (pr. m2) for
lejlighederne i en ejendom, når der er tale om ensartede lejligheder, hvor
der ikke er forskel på lejlighedernes brugsværdi, jfr. også lovens § 10, stk.
1, hvorefter lejeforhøjelse skal udligne lejeforskelle, der ikke skyldes
forskel i brugsværdi.
Tilsvarende gælder med hensyn til andre lejevilkår. Hensigten er også her
at sikre, at alle lejere i en ejendom bor under samme ensartede vilkår, men
bestemmelsen udelukker på den anden side ikke, at udlejeren træffer
særaftaler med enkelte lejere, når der er vægtige grunde hertil, og lejeren
ud fra en samlet bedømmelse af lejevilkårene ikke bliver ringere stillet end
de øvrige lejere. Dette kan tænkes, hvis lejerens brugsret er udvidet, hvis
der er behov for en ejendomsfunktionær ved ejendommen, eller hvis udlejeren
selv midlertidigt er borte og derfor ønsker at udleje sin egen lejlighed
tidsbegrænset.
Er flere ejerlejligheder udlejet af samme udlejer under samme
ejerforening, anses lejlighederne for at høre til samme ejendom og § 5 finder
derfor anvendelse.
Lejen og lejevilkårene kan aftales mellem parterne, og aftalen skal ikke
forelægges huslejenævnet til godkendelse. Ordningen forudsættes således at
virke uden forudgående kontrol. Finder lejeren imidlertid, at lejen eller
vilkårene er i strid med reglerne i § 5, kan huslejenævnet på hans begæring
nedsætte lejen og ændre vilkårene, ligesom udlejeren efter omstændighederne
vil kunne straffes for overtrædelsen, jfr. pkt. 20.
Forudbetalt leje og indskud
10. Efter lovens § 6 kan der ikke kræves forudbetaling
af leje, indskud, depositum eller lignende for et større samlet beløb end
svarende til 6 måneders leje.
Huslejenævnet kan tillade, at denne bestemmelse fraviges, f. eks. hvis der
er tale om meget lav leje, og forudbetalingen skal henstå som depositum el.
lign.
Indskud i form af aktier i et aktieselskab er ikke omfattet af § 6, når
lejeren - sammen med de øvrige lejere - får afgørende indflydelse på
ejendommens ledelse.
De nærmere regler om regulering af forudbetalt leje findes i lejelovens §
34.
Den omkostningsbestemte leje Princippet
11. I §§ 7-9 defineres begrebet den
omkostningsbestemte leje. Begrebet svarer i princippet til den definition,
der hidtil har været gældende. Reglerne gælder både for nybyggeri og
ejendomme i drift.
Udlejeren har adgang til lejeforhøjelse i udlejede beboelseslejligheder,
hvis den gældende leje ikke er tilstrækkelig til at dække ejendommens
driftsudgifter, opgjort i overensstemmelse med lovens regler herom.
Hvis lejen allerede er højere end denne »omkostningsbestemte
leje«, f. eks. fordi der først fornylig er indført huslejeregulering i
kommunen, har udlejeren ikke pligt til at nedsætte lejen. Bestemmelsen er
alene en rettesnor for, om gældende leje må anses for tilstrækkelig til at
dække ejendommens driftsudgifter.
Selv om lejen ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne, når disse
opgøres efter de omhandlede regler, må denne beregningsmåde ikke føre til en
leje, der overstiger det lejedes værdi, jfr. lejelovens § 47, stk. 2,
boligreguleringslovens § 7, stk. 2, og pkt. 19 nedenfor.
I bebyggelser, der er opført på flere matrikelnumre, har det voldt
vanskeligheder at fastsætte, om der skal udarbejdes eet budget for hele
enheden under eet, eller om der skal udarbejdes et budget for hvert
matrikelnummer.
Fordelen ved et samlet budget for en større bebyggelse er, at dette
medfører ensartet lejefastsættelse for hele bebyggelsen, således at
lejligheder af samme type og dermed af samme brugsværdi i pågældende
bebyggelse får samme leje. Det er derfor fastsat i § 7, stk. 4, at
ejendommens drift bedømmes under eet, ikke blot hvor ejendommene er
samvurderet, men også hvor de uden at være samvurderet, er opført som en
samlet bebyggelse, der udgør et driftsøkonomisk fællesskab.
For at sikre ensartet husleje for ensartede lejligheder også i
ejerlejlighedsejendomme er det fastsat, at leje i udlejede ejerlejligheder,
der tilhører samme udlejer og henhører under samme ejerforening, skal bero på
eet budget.
12. I lovens § 8 fastsættes, hvilke driftsudgifter der
kan optages på et ejendomsbudget.
Nedenfor gennemgås i pkt. 13 udgifterne på et ejendomsbudget, i pkt. 14
indtægterne, i pkt. 16 indtægter fra andre lokaler, i pkt. 17 ff den formelle
fremgangsmåde, der skal følges ved krav om lejeforhøjelse, og spørgsmål om
indbringelse for huslejenævn og boligret, hvis der ikke kan opnås enighed om
lejeforhøjelsens størrelse.
For at lette parterne ved forhandlingerne om lejeforhøjelser efter disse
regler er udarbejdet forslag til et standardbudget. Forslag til dette budget
er optaget som bilag 1 til cirkulæret. Ved gennemgang af de enkelte poster
refereres til kontobetegnelsen i budgetforslaget. I mindre ejendomme vil
specifikationerne kunne begrænses.
Udgifterne på driftsbudgettet
13. Budgettet er opdelt på følgende 4 hovedkonti:
1. Kapitalafkastet.
2. Løbende udgifter på ejendommen.
3. Administration.
4. Vedligeholdelse og opretning.
Disse hovedpunkter bør findes i de varslingsskrivelser, der er udsendt,
men for at foretage en nærmere gennemgang af budgettet vil yderligere
specifikationer ofte være nødvendige. Et huslejenævn er om fornødent
berettiget til at kræve en specifikation svarende til det driftsbudget, der
er udarbejdet som bilag 1 til cirkulæret.
ad 1. Kapitalafkastet.
a. Kapitalafkastet er som udgangspunkt fastsat til 7 pct. af
ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Denne afkastning er således
fastsat uden hensyn til prioriteringsforholdene i den enkelte ejendom. Det er
følgelig uden betydning for lejens størrelse, om ejendommen er uprioriteret
eller den er belånt mest muligt, og hvorledes lånevilkårene er. Lejen bliver
herved ligeledes uafhængig af tidspunktet for nuværende ejers overtagelse af
ejendommen og den af ham betalte købesum.
15. almindelige vurdering skal således også lægges til
grund ved beregningen af omkostningsbestemt leje for ejendomme, der er opdelt
i ejerlejligheder efter 1. april 1973.
b. Såfremt ejendommen er taget i brug efter udgangen af 1963 (under et
højere renteniveau), kan udlejeren i stedet vælge en kapitalydelse, svarende
til de faktiske prioritetsydelser på lån, der er optaget til finansiering af
ejendommens opførelse, såfremt disse ydelser svarer til rimelige ydelser på
sædvanlige langfristede prioritetslån, og med et tillæg til forrentning af
den oprindelige egenkapital i ejendommen med fradrag af lejerindskud, som f.
eks. depositum, forudbetalt leje, indskud til finansiering.
Tillægget til forrentning af egenkapitalen fastsættes som en procentsats
af denne egenkapital, afhængig af renteniveauet på tidspunktet for
ejendommens ibrugtagelse således:
Ibrugtaget 1964: 8 pct.
Ibrugtaget 1965-69: 10 pct.
Ibrugtaget 1970-73: 12 pct.
Ibrugtaget 1974 og senere: 14 pct.
c. Såfremt der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 er gennemført
lejeforhøjelse for forbedringer, kan udlejeren vælge at beregne sig indtil 7
pct. af ejendomsværdien forud for forbedringen med tillæg af faktiske
prioritetsydelser til lån, der er optaget til finansiering af den udgift, der
med rimelighed er afholdt til forbedringen + en vis procentsats af den
egenkapital, han har indskudt i forbedringen. Procentsatsens størrelse
fastsættes afhængig af renteniveauet på tidspunktet for forbedringens
færdiggørelse efter samme retningslinier som ovenfor under b.
d. Er der gennemført forbedringer efter 1. april 1973, dvs. efter 15.
almindelige vurdering, skal afkastningsprocenten beregnes som 7 pct. af 15.
almindelige vurdering, og udlejer vil så iøvrigt kunne opnå lejeforhøjelse
for de udførte forbedringer i overensstemmelse med de herom gældende regler.
ad 2. Løbende udgifter på ejendommen.
De løbende udgifter, der skal optages på ejendomsbudgettet, skal i
princippet være den faktiske udgift på årsbasis, således som den kendes på
budgetteringstidspunktet. En forventning om senere udgiftsstigning giver ikke
adgang til forhøjelse af den faktiske udgift, men der er ikke lovmæssige
begrænsninger for udlejerens adgang til på et senere tidspunkt på ny at kræve
lejeforhøjelse efter disse regler som følge af ændringer i budgettets
forudsætninger.
Af løbende driftsudgifter kan nævnes:
Skatter.
Forsikringer.
Vand, el og gas.
Renholdelse og
Henlæggelser til fornyelser. 2.1. Skatter
2.2. Vandafgift.
2.3 Gade- og vejanlæg.
2.4 Kloakbidrag/rensningsanlæg.
De omhandlede poster vedrører ejendomsskatter og afgifter, som hviler på
ejendommen. På budgettet må ikke optages andre skatter, f. eks.
selskabsskatter.
Adgangen til at udligne forhøjelser af skatter og afgifter på lejen er
opretholdt i §§ 50 og 51 i lov om leje. Dette har betydning dels for at sikre
udlejeren mulighed for at opnå udligning fra forhøjelsens ikrafttræden, dels
for at sikre muligheden i ejendomme, hvor budgetlejen er lavere end gældende
leje.
Efter lejelovens § 51 kan endvidere afgifter, der er pålignet som et
engangsbidrag, kræves udlignet som en lejeforhøjelse i løbet af 10 år.
2.5. Forsikringer.
Ejendommen skal holdes forsikret i et af justitsministeren anerkendt
bygningsbrandforsikringsselskab. Forsikringssummen skal være så stor, at der
i tilfælde af total skade bliver dækning for håndværkerudgiften ved
genopførelse med tillæg af 5 pct. Er der ikke tegnet fuldværdiforsikring, bør
det jævnligt undersøges, om brandforsikringen skal forhøjes under hensyn til
prisudviklingen.
Funktionærer og medhjælp skal holdes forsikret mod skader under arbejdet.
Grundejerforsikring bør normalt tegnes.
Herudover må det bero på de konkrete forhold, i hvilket omfang der bør
tegnes forsikring
2.6 Renholdelse.
Ved beregningen af den omkostningsbestemte leje må udlejeren, der benytter
fremmed medhjælp til ejendommens pasning, renholdelse, herunder trappevask,
på budgettet optage sine faktiske rimelige udgifter hertil. Han må ligeledes
beregne et passende vederlag for eget arbejde, men der kan selvsagt ikke
budgetteres med en udgift for en funktion, der udføres af lejeren, f. eks.
trappevask.
Det påhviler normalt ikke et huslejenævn at foretage nærmere undersøgelser
af dette spørgsmål, medmindre lejerklager giver anledning hertil.
2.7 El og gas.
2.8. Henlæggelser til fornyelser.
Budgetteringen skal ske i overensstemmelse med den på
budgetteringstidspunktet gældende aftale mellem udlejeren og lejeren.
Størrelsen af de beløb, der bør henlægges, afhænger af dels
installationens levetid, dels anskaffelsespisen på tidspunktet for
genanskaffelsen. På grund af usikkerheden ved disse to faktorer kan
henlæggelsesbeløbene kun fastsættes med tilnærmelsesvis sikkerhed, men
normalt kan på samme måde som tilfældet er i almennyttigt boligbyggeri -
regnes med følgende procentsatser for henlæggelserne:
1) Centralvarmeanlæg.
a) Kedler 8 pct.
b) Oliefyr 10 pct.
c) Stoker 10 pct.
d) Øvrige centralvarmeanlæg 4 pct.
2) Kaminer, kakkelovne og gasradiatorer 5-8 pct.
3) Maskinvaskerier, blødgøringsanlæg og vaskekedler 8-10 pct.
4) El-vandvarmere og gasbadeovne 10 pct.
5) Køleanlæg.
a) Centralkøleanlæg med kompressor og skabe 5 pct.
b) Enkelte absorptions- eller kompressorkøleskabe 8 pct.
6) Gas- og elkomfurer 8 pct.
7) Ventilationsanlæg 8 pct.
8) Traktorer og andre større redskaber 10 pct.
9) Fællesanlæg for TV og radio 10 pct.
10) Elevatorer 4 pct.
11) Butiks- og kontorinventar samt bageriovnanlæg 8-10 pct.
Henlæggelser til fornyelser af tekniske installationer udgjorde i 1977 i
almennyttige lejligheder, med centralvarme, ca. 8 kr. pr. m2
bruttoetageareal, svarende til 504 kr. pr. lejlighed. Efter reglerne skal de
almennyttige selskaber hvert 5. år revidere henlæggelserne efter
prisudviklingen.
Efter reglerne kan der på budgettet optages et beløb, baseret på
dagsprisen på budgetteringstidspunktet for et nyt anlæg af tilsvarende art og
karakter. Denne pris er uafhængig af anlægets nuværende tilstand.
Huslejenævnet bør anstille nærmere undersøgelser og kræve begrundelse, hvis
budgettets hensættelser i ejendomme med centralvarme er væsentligt højere end
normalt for tilsvarende ejendomme og nævnet bør, når posten i
Udlejeren har ikke pligt til at anbringe beløb til henlæggelse til
fornyelser på en særlig konto.
Ud over de nævnte udgiftsposter budgetteres der undertiden med en
diverse-post. Denne bør efter boligministeriets opfattelse normalt kun
godkendes med helt uvæsentlige beløb, medmindre beløbets anvendelse er
nærmere præciseret.
Tab i forbindelse med ledige lejligheder og ved istandsættelse efter
fraflytning kan ikke medtages på budgettet.
ad 3. Administrationsudgifter.
Udgiften til administration på ejendomsregnskabet vil i høj grad afhænge
af det serviceniveau, som ydes beboerne.
Som udgift kan optages den faktiske rimelige udgift til fremmed assistance
ved administrationen. En udlejer, som helt eller delvis selv administrerer
sin ejendom kan optage sine udgifter til lønninger, herunder til inspektør,
juridisk assistance, kontorleje, rengøring og varme i
administrationskontorerne, forsikring, telefon, tryksager, kontorartikler,
porto og lignende udgifter, der er nødvendige for at bestride
administrationen.
Også udgifterne til administration af varmeregnskabet for ejendommen
optages på denne konto.
Udgifter til revision af ejendommens driftsregnskab kan ikke optages på
driftsbudgettet.
I det omfang udlejeren selv deltager i administrationen af sin ejendom,
kan han beregne sig et rimeligt vederlag herfor.
Det må bero på de konkrete forhold, i hvilket omfang
administrationsudgifterne skal specificeres på budgettet.
Som udgangspunkt vil huslejenævnet efter boligstyrelsens opfattelse med
rimelighed uden videre kunne acceptere, at der i 1980 budgetteres med en
udgift på indtil 500 kr. pr. lejlighed til administration. Det forudsættes
herved, at der heri er indeholdt alle administrative udgifter, også udgiften
til revision. Det kan efter boligstyrelsens opfattelse ikke godkendes, at en
udlejer på driftsbudgettet optager et vederlag for beregning af den
omkostningsbestemte leje. En sådan udgift må være indeholdt i
administrationsudgiften. Højere udgift pr. lejlighed må forudsætte, at
udlejeren kan dokumentere, at han selv skal afholde mere pr. lejlighed, og at
den samlede udgift er rimelig.
I denne forbindelse bemærkes, at det ved fælles administration af flere
ejendomme ikke altid vil være praktisk muligt at udskille den del af de
samlede administrationsudgifter, der vedrører den enkelte ejendom.
ad.4. Vedligeholdelse. m. v.
Har udlejeren pligt til at vedligeholde beboelseslejlighederne med hensyn
til hvidtning, maling og tapetsering, skal han, ifølge § 22 i lejeloven, i
hvert regnskabsår afsætte 9 kr. pr. m2 bruttoetageareal på en
vedligeholdesleskonto for lejligheden. Beløbet afsættes med 1/12 månedsvis.
Den hidtidige opretningskonto og konto for udvendig vedligeholdelse er i
boligreguleringslovens § 18 slået sammen til een vedligeholdelseskonto, der
også kan bruges til forbedringer, når beboerrepræsentanterne eller et flertal
af lejerne er enige heri.
Ifølge lovens § 18 stk. 2, skal der afsættes bidrag til vedligeholdelse
for alle lokaliteter i ejendommen, dvs. også for erhvervslejemål m. v.
Udlejeren skal afsætte 12 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt på en konto
for udvendig vedligeholdelse. I ejendomme, der er taget i brug før 1964, skal
dog afsættes 17 kr. pr. m2. Om beregning af bruttoetageareal, se bilag 2.
Den årlige afsætning forøges med 1,50 kr. pr. m2 fra 1. januar 1982 og
yderligere 1,50 kr. pr. m2 fra 1. januar 1983.
De beløb, der skal hensættes på henholdsvis indvendig og udvendig
vedligeholdelseskonto indeksreguleres fra lovens ikrafttræden på grundlag af
udviklingen i vedligeholdelsesudgifterne. Boligministeren træffer nærmere
bestemmelse herom.
Såfremt de ændrede afsætningsregler bevirker, at der fremtidig skal
afsættes et mindre beløb, end efter de hidtil gældende regler, opretholdes
den højere leje og den højere afsætning, således at der ikke sker ændringer i
forbindelse med lovens gennemførelse. Når lejen ønskes forhøjet af andre
grunde (dvs. ifølge boligreguleringslovens §§ 7 og 27 og lejelovens §§ 47, 50
og 58), skal udlejeren i stedet foretage regulering af afsætning til
vedligeholdelse, jfr. overgangsreglerne i lovens § 66 og lejelovens § 119.
Lejeforhøjelsen vil således ikke give sig udslag i en merbetaling for
lejeren, førend forhøjelsen overstiger forskellen mellem de hidtidige
hensættelsesbeløb og de fremtidige.
Skal der fremover afsættes et større beløb end efter de hidtil gældende
regler, opretholdes den lavere afsætning ligeledes, indtil der iøvrigt skal
gennemføres en lejeforhøjelse efter §§ 7 og 27.
Såfremt de således beregnede udgifter på vedligeholdelseskontoen,
sammenholdt med de beløb, der hidtil er anvendt til dette formål, og
sammenholdt med ejendommens vedligeholdelsesstandard, må antages ikke at være
tilstrækkelige til i løbet af 5 år at kunne sikre en tilfredsstillende
tilstand i ejendommen, kan et hertil nødvendigt større beløb optages på
budgettet.
En betingelse herfor er, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne giver deres tilslutning.
Der er ikke i øvrigt adgang til på budgettet at optage beløb til udligning
af tidligere underskud.
Lejerne har derimod krav på, at de tidligere uanvendte hensættelser
anvendes til vedligeholdelse.
Indtægterne
14. Ved budgettering af indtægterne bør som
udgangspunkt anvendes gældende leje i budgetteringsmåneden x 12.
Hertil kommer indtægter i form af lejeforhøjelser, der er varslet, men
endnu ikke trådt i kraft, for eksempel skatteforhøjelser. Lejeforhøjelser,
der skyldes, at en enkelt lejer har fået udvidet brugsret, holdes udenfor
beregningen.
Der ses endvidere bort fra forbedringer eller øget brugsværdi, som ikke
modsvares af udgifter på budgettet, f. eks. hvis en lejer har fået en
lejeforhøjelse på grund af forbedringer, som hans forgænger har bekostet,
jfr. lejelovens § 63, stk. 3. Sådanne lejeforhøjelser holdes uden for
budgettet, når de er genneført efter den ejendomsvurdering, der danner
grundlag for beregningen af den omkostningsbestemte leje.
Som nævnt foran kan lejeforhøjelse efter disse regler ikke gennemføres,
såfremt den samlede leje for det enkelte lejemål herved kommer til at
overstige det lejedes brugsværdi. Forinden udlejeren fremsætter krav om
lejeforhøjelse efter disse regler, må det derfor vurderes, om kravet kan
anses for realistisk under hensyn hertil.
Lejens fordeling
15. Ifølge § 10, stk. 1, i boligreguleringsloven skal
lejeforhøjelserne pålægges ejendommens lejligheder på en sådan måde, at der
herved sker udligning af lejeforskelle for iøvrigt ensartede lejligheder.
Hvor lejlighederne har samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen
forlods pålægges lejemål, hvis leje er lavest, således at der herved sker
udligning af lejeforskelle i iøvrigt ensartede lejemål. Ved bedømmelsen af
den indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, der er bekostet af
lejeren.
Når lejen for hvert enkelt af samtlige lejemål vil overstige det, der nu
betales af den lejer, der betaler mest, vil det sikkert være mest
hensigtsmæssigt at foretage en beregning af, hvilken andel af den samlede
leje den enkelte lejer fremtidigt skal betale. Fordelingsnøglen hertil beror
selvsagt på, om lejlighederne i ejendommen indbyrdes er af nogenlunde
ensartet værdi. I så fald kan etagearealet anvendes som fordelingsnøgle. Også
den ved lejevurderingen i 1966 fastsatte vurderingsleje kan efter
omstændighederne anvendes hertil, idet man bør være opmærksom på at
vurderingen er foretaget på grundlag af de for det enkelte lejemål i 1966
gældende vilkår. Når den samlede nødvendige leje for den enkelte lejlighed er
beregnet på denne måde, bliver lejeforhøjelsen forskellen mellem dette beløb
og den enkelte lejers nuværende leje.
Hvis lejeforhøjelsen ikke vil bringe lejen op til det niveau, hvorpå den
højeste leje ligger, kan følgende beregning anvises:
Samlet budgetleje for lejlighederne kr.
¬ lejen i lejlighederne, der er genudlejet kr.
Nødvendig leje for de øvrige lejligheder kr.
Det fremkomne beløb fordeles da på disse lejligheder i forhold til deres
indbyrdes værdi, og lejeforhøjelsen udgør forskellen på den fremkomne leje og
den leje, der betales.
I andre tilfælde kan fordelingen være vanskeligere. Dette gælder
eksempelvis i ejendomme, hvor nogle lejligheder er indrettet senere end
andre, eller ejendomme, hvor nogle af lejlighederne er moderniseret. Det bør
her iagttages, at fordelingen af den samlede leje sker på en sådan måde, at
der ikke herved sker urimelige overførsler af udgiftsposter fra den ene
gruppe lejligheder til den anden. I visse ejendomme kan problemet tænkes løst
ved en skønsmæssig opdeling af ejendomsværdien på de to kategorier af
lejligheder og udarbejdelse af to delbudgetter.
Blandede ejendomme
16. Der opstår særlige problemer, når den
omkostningsbestemte husleje i beboelseslejligheder skal beregnes i ejendomme,
der tillige anvendes til andet formål, især i ejendomme, der også indeholder
erhvervslokaler.
Målsætningen er, at lejen for beboelseslejemål skal fastsættes, som om der
ikke var erhvervslokaler i ejendommen, dvs. at lejerne af
beboelseslejlighederne hverken skal nyde godt af en udlejers fortjeneste
eller deltage i hans tab ved driften af erhvervslokalerne.
Når lejen i beboelseslejemål kan forhøjes, hvis driftsbudgettet gør det
nødvendigt, og lejen i erhvervslejemål kan forhøjes med jævne mellemrum efter
prisudviklingen, er det - for at undgå at beboelseslejernes leje ikke skal
påvirkes af, om der sker ændringer i ejendommen i øvrigt hensigtsmæssigt, at
fordelingsreglen for disse udgifter ikke ændres.
For at undgå, at de fremtidige forskelligartede regler for lejeforhøjelse
i henholdsvis erhverv og beboelse skal forrykke fordelingsgrundlaget, er det
derfor fastsat, at lejen pr. marts 1975 er fordelingsgrundlaget.
Når dette fordelingsgrundlag er fastsat, skal det ikke ændres på grund af
lejeforhøjelser i den ene eller den anden sektor, og det kan således benyttes
uændret, så længe den nuværende benyttelse opretholdes.
Udlejeren må beregne den samlede leje pr. 1. marts 1975 for lokalerne,
herunder en passende lejeværdi af de lokaler, han selv benytter. I dette
beløb må indgå alle tillæg, herunder også for uopsigelighed og afståelsesret.
Heroverfor beregnes lejen pr. 1. marts 1975 for beboelseslejlighederne,
herunder lejen for erhvervslokaler med beboelse.
Ejendomsudgifterne fordeles til stadighed i dette forhold, så længe
benyttelsen pr. 1. marts 1975 ikke ændres.
Hvis nogle af de lokaler, der var erhvervslokaler den 1. marts 1975, er
blevet omdannet til lejligheder, eller hvis der er nedlagt lejligheder, skal
der ske en justering af det indbyrdes forhold mellem erhverv og beboelse,
jfr. § 11, stk. 2.
Såfremt erhvervslokaler er blevet omdannet til beboelseslejligheder, skal
lejeværdien for erhvervslokalerne nedsættes med det faktiske lejebeløb pr. 1.
marts 1975, der blev betalt for de pågældende lokaler, og beboelseslejen
forhøjes med en leje for disse lokaler, svarende til den gennemsnitlige leje
for lejlighederne i ejendommen den nævnte dato.
Såfremt beboelseslejligheder, der var udlejet den 1. marts 1975, senere er
blevet omdannet til erhvervslokaler, nedsættes beboelseslejen pr. 1. marts
1975 med det faktiske beløb, der blev betalt for de pågældende lejligheder,
og lejeværdien for de øvrige lokaler forhøjes med en lejeværdi for disse
lokaler, der svarer til lejen for tilsvarende erhvervslokaler i ejendommen
eller kvarteret den 1. marts 1975.
I nogle tilfælde kan den omkostningsbestemte leje for beboelseslejligheder
i sådanne ejendomme blive på et lavere niveau end i tilsvarende
beboelsesejendomme. Der er ikke hjemmel til af denne grund at fravige
princippet for beregning af den omkostningsbestemte leje.
I blandede ejendomme skal der hensættes til konto for udvendig
vedligeholdelse efter lovens § 18, stk. 2, i forhold til samtlige lejemål og
lokaler i ejendommen, dvs. også erhvervslokaler.
Proceduren ved varsling af lejeforhøjelse
17. Fremgangsmåden ved varsling af lejeforhøjelse er
forskellig, alt efter om der er beboerrepræsentation i ejendommen eller ikke
(lovens §§ 12 og 13).
a. Hvis ejendommen ikke har beboerrepræsentation kan udlejeren straks
fremsætte sit krav overfor lejerne. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes
samtidig overfor de lejere i ejendommen, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet
skal fremsættes skriftligt. Det skal indeholde:
1) angivelse af lejeforhøjelsens størrelse,
2) angivelse af lejeforhøjelsens beregning,
3) oplysning om, at lejeren inden 6 uger skriftligt må fremsætte
indsigelse, hvis han ikke kan godkende lejeforhøjelsen.
Varslingen skal være ledsaget af:
4) Regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det
seneste udsendte regnskab til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet.
Er disse betingelser ikke opfyldt, er varslingen ugyldig.
Kravet om lejeforhøjelsen kan ikke umiddelbart gennemføres, hvis mindst
1/4 af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, inden 6 uger efter kravets
modtagelse skriftligt har fremsat indsigelse mod forhøjelsen. I så fald skal
udlejeren - såfremt han fortsat ønsker forhøjelsen gennemført - inden
yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, der kan tilsidesætte
kravet helt eller delvist, dersom betingelserne for forhøjelsens
gennemførelse ikke er til stede.
Såfremt færre end 1/4 af lejerne gør indsigelse imod lejeforhøjelsen, kan
kravet om lejeforhøjelse umiddelbart gennemføres. Hvis den enkelte lejer
fortsat ikke ønsker at acceptere lejeforhøjelsen, må han indbringe
spørgsmålet om lejeforhøjelsens rimelighed for huslejenævnet.
b. Såfremt ejendommens lejere har etableret beboerrepræsentation, skal
beboerrepræsentanterne have tilsendt en genpart af varslingsskrivelsen til
lejerne senest samtidig med, at kravet om lejeforhøjelse varsles over for
disse.
For så vidt angår varslingen af lejeforhøjelsen overfor lejerne gælder, at
kravet skal fremsættes samtidig overfor de lejere, hvis leje ønskes forhøjet.
Kravet skal være skriftligt, og skal indeholde følgende oplysninger:
1) angivelse af lejeforhøjelsens størrelse,
2) angivelse af lejeforhøjelsens beregning,
3) oplysning om, at det budget, der begrunder lejeforhøjelsen, er
forelagt for beboerrepræsentanterne, samt
4) oplysning om beboerrepræsentanternes udtalelser, hvis kravet om
lejeforhøjelse har været fremsat på et tidligere tidspunkt over for dem.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Forelæggelsen af kravet om lejeforhøjelse over for beboerrepræsentanterne
skal ske senest samtidig med varslingen over for lejerne.
Udlejeren kan vælge, om han først kun vil fremsætte kravet over for
beboerrepræsentanterne og, når deres ytringer foreligger, så varsle over for
lejerne, eller om han samtidig vil varsle over for både lejere og
beboerrepræsentanter. Den sidste fremgangsmåde indebærer den fordel, at den
frist, beboerrepræsentanterne har til at udtale sig, falder inden for
varslingsfristen over for lejerne.
Beboerrepræsentanterne skal have følgende oplysninger:
1) genpart af varslingsskrivelsen til lejerne,
2) redegørelse for budgetteringen, der indeholder en specifikation af
budgettets poster i fornødent omfang,
3) regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det
senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet.
Beboerrepræsentanterne kan kræve dokumentation både vedrørende budgettet
og vedligeholdelsesregnskabet,
4) oplysning om, at beboerrepræsentanterne inden 6 uger skriftligt skal
fremsætte indsigelse, hvis de ikke kan tiltræde lejeforhøjelsen.
Modtager beboerrepræsentanterne ikke ugyldigt.
Kravet om lejeforhøjelse kan ikke umiddelbart gennemføres, hvis
beboerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at udlejerens henvendelse er
kommet frem til repræsentanterne, skriftligt har meddelt udlejer, at de ikke
kan tiltræde forhøjelsen. I så fald skal udlejeren - såfremt han fortsat
ønsker forhøjelsen gennemført - inden yderligere 6 uger forelægge sagen for
huslejenævnet.
Har udlejeren ikke rettidigt modtaget beboerrepræsentanternes indsigelse,
eller har beboerrepræsentanterne tiltrådt lejeforhøjelsen, kan han oppebære
den varslede lejeforhøjelse.
Forinden skal udlejeren meddele hver enkelt lejer, at lejeforhøjelsen
gennemføres og at den enkelte lejer kan indbringe spørgsmålet om lejens
rimelighed for huslejenævnet efter lovens § 15. Denne meddelelse kan
udlejeren give samtidig med selve varslingsskrivelsen, såfremt den udsendes
efter, at beboerrepræsentanterne har svaret, eller deres svarfrist er
udløbet.
Størrelsen af lejeforhøjelser, medens nævnssag verserer
18. Den varslede lejeforhøjelse skal betales fra det i
varslingsskrivelsen fastsatte tidspunkt for lejeforhøjelsens ikrafttræden,
selv om lejeforhøjelsen er indbragt for huslejenævnet.
Har udlejeren ikke indbragt kravet om lejeforhøjelse, uanset at 1/4 af
lejerne eller beboerrepræsentanterne har protesteret, kan han ikke kræve
lejeforhøjelse. Udlejeren har ikke krav på, at lejeren, indtil nævnet har
truffet afgørelse, betaler mere i lejeforhøjelse end svarende til en årlig
forhøjelse på 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
Regulering af forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om
lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.
Lejere har umiddelbart ret til denne midlertidige nedsættelse af
lejeforhøjelsen til 15 kr. pr. m2 i ejendomme, hvor beboerrepræsentanterne
eller mindst 1/4 af lejerne har protesteret rettidigt mod lejeforhøjelsen, og
udlejeren som følge heraf har måttet indbringe sagen for nævnet.
I disse tilfælde må udlejeren underrette samtlige lejere om, at de, medens
sagen verserer, skal betale en lejeforhøjelse, der ikke må overstige 15 kr.
pr. m2, men med pligt til at efterbetale det beløb, som nævnet måtte godkende
herudover. Der er intet til hinder for, at en lejer aftaler med udlejeren, at
han uanset denne regel betaler den krævede lejeforhøjelse fuldtud. Vil
udlejeren påberåbe sig en sådan aftale, må han kunne dokumentere, at en sådan
aftale er indgået, efter at lejeren er blevet gjort bekendt med sin ret.
I de tilfælde, hvor lejeren selv indbringer spørgsmålet om lejens
størrelse efter lovens § 15, må lejeren betale den fulde leje under sagen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en udlejet ejerlejlighed anses for en
selvstændig fast ejendom, uanset at der udarbejdes samlet budget i medfør af
lovens § 7, stk. 5. Udlejeren er derfor forpligtet til at indbringe en sag om
lejeforhøjelse, for så vidt angår den lejer, der har protesteret uafhængigt
af den holdning, de øvrige lejere af ejerlejligheder i bygningen har taget
til kravet om lejeforhøjelse for deres vedkommende. Udlejeren er derimod ikke
forpligtet til at indbringe sagen om lejeforhøjelse for de lejere af
ejerlejligheder, der ikke har protesteret, selv om andre ejerlejlighedslejere
i bygningen har gjort indsigelse.
Når nævnets afgørelse foreligger, må der foretages en opgørelse efterfulgt
af tilbagebetaling af for meget erlagt leje eller en tillægsbetaling af den
yderligere lejeforhøjelse, som udlejeren har til gode.
Udlejerens tilbagebetaling af for meget erlagt leje eller lejerens
tillægsbetaling skal ske inden en måned fra nævnets afgørelse, typisk i
forbindelse med den første lejeindbetaling.
Tilsidesættelse af kravet om lejeforhøjelse efter § 7
19. Kravet om lejeforhøjelse efter § 7 kan
tilsidesættes eller nedsættes, hvis den omkostningsbestemte leje vel er
beregnet efter de fastsatte principper, men hvor der kan fremsættes
berettiget indsigelse mod beregningsmåden eller budgetteringen.
Kravet kan tilsidesættes i det omfang, anskaffelsessum for ejendommen
eller for udførte forbedringer er for højt ansat, prioriteterne afdrages
hurtigere end normalt (i nyere eller forbedrede ejendomme), eller beløb til
løbende driftsudgifter og administration er ansat urealistisk højt efter
ejendommens forhold.
Endvidere kan kravet tilsidesættes, hvis udlejeren har tildelt de udlejede
lejligheder en for stor andel af ejendommens driftsudgifter.
Huslejenævnet vil i disse tilfælde kunne kræve, at udlejeren på det
således reducerede grundlag foretager en ny beregning af lejens fordeling på
de enkelte udlejede lejligheder i ejendommen, hvis nævnet ikke på grundlag af
foreliggende materiale kan foretage fornødne korrektioner.
Endelig kan kravet tilsidesættes - efter lovens § 7, stk. 2, - hvis lejen
efter forhøjelsen vil overstige det lejedes værdi.
I beregningen af den omkostningsbestemte leje spiller ejendomsværdien en
dominerende rolle. Det er derfor afgørende for et rimeligt resultat, at den
ejendomsværdi, der danner udgangspunkt for lejeberegningen, er et rimeligt
udtryk for værdien af lejligheden som udlejningslejlighed. Dette må antages
at være tilfældet for så vidt angår ejendomsværdien for større ejendomme, der
udelukkende eller hovedsagelig anvendes til beboelse, mens ejendomsværdien
kan være mindre egnet som udgangspunkt for lejeberegningen, hvor
ejendomsværdien er udtryk for, at handelsværdien af andre grunde er højere.
Som eksempler herpå kan nævnes det forhold, at boligen er vurderet som
ejerbolig (parcelhus, 2-familiehus eller ejerlejlighed) eller at grundens
værdi er uforholdsmæssig stor i forhold til bygningens værdi (ringe bygning
med god beliggenhed eller uforholdsmæssigt stort
Ved budgetteringen påvirker den høje grundværdi kapitalafkastet, ligesom
grundværdien er bestemmende for ejendomsbeskatningen, hvortil kommer, at de
pågældende bygninger ofte vil have behov for relativt store beløb til
vedligeholdelse.
Det fremgår af lejelovens § 47, stk. 2, at der ved afgørelsen af, om lejen
er rimelig, skal tages hensyn til det lejedes beliggenhed, art, størrelse,
kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand sammenlignet med den leje,
herunder lejen ved genudlejning i de seneste år, som er almindeligt gældende
i kvarteret eller kommunen for hus eller husrum af tilsvarende beskaffenhed.
Det er boligstyrelsen bekendt, at vurderingsrådene i mange tilfælde har
fulgt den retningslinie ved 15. almindelige vurdering at ansætte de endnu
udlejede ejerlejligheder til en noget højere ejendomsværdi end for
lejligheder med samme leje i bygninger, der ikke er opdelt i ejerlejligheder.
For eksempel kan der være benyttet en faktor på 10 for den enkelte
ejerlejlighed, hvor en tilsvarende almindelig udlejningsejendom er ansat med
en faktor på ca. 8-81/2.
Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder efter 15. almindelige vurdering,
beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af
ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering.
Det anbefales, at huslejenævnet for at kunne behandle de atypiske tilfælde
beregner, hvilken ejendomsværdi pr. m2 og/eller hvilken leje pr. m2, der kan
godkendes for større beboelsesejendomme af forskellig alder og udstyr i
kommunen, og at nævnet ud fra denne beregning fastsætter den nedsættelse, der
er nødvendig i de atypiske tilfælde.
Der anbefales følgende gruppering:
I. Kakkelovne
II. Centralvarme, opført før 1920.
III. Centralvarme, opført 1920-1950.
IV. Centralvarme, opført 1950-1963.
V. Centralvarme, opført efter 1963.
Såfremt det enkelte huslejenævn indleder sine afgørelser efter lovens §§
7-9 med en gennemgang af typiske rene beboelsesejendomme af de nævnte
kategorier, vil nævnet på dette grundlag kunne tilvejebringe et
erfaringsmateriale, der viser et rimeligt lokalt niveau for lejen i de
forskellige kategorier af udlejningslejligheder.
Den således beregnede leje og nævnets kendskab til de lokale forhold,
eventuelt suppleret med besigtigelse i fornødent omfang, skulle muliggøre en
rimelig lejefastsættelse også i de mere atypiske tilfælde.
Såfremt nævnet ikke selv er i besiddelse af fornødent
sammenligningsmateriale, kan nævnet eventuelt søge oplysninger fra en
tilsvarende kommune.
Lejeforhøjelser af særlig art i løbende lejemål
20. Ud over de lejeforhøjelser, som en udlejer kan
gennemføre efter lovens §§ 7-9 - og uanset om ejendommens driftsbudget åbner
mulighed for sådanne lejeforhøjelser - kan udlejeren gennemføre
lejeforhøjelser på særligt grundlag.
Dette gælder lejeforhøjelser som følge af skatte- og afgiftsforhøjelser
efter reglerne i §§ 50 og 51 i lov om leje.
Endelig kan udlejeren efter boligreguleringslovens § 27 opnå
lejeforhøjelse som følge af forbedring af det lejede.
Derimod kan lejeforhøjelser i henhold til kontraktbestemmelser om
lejeregulering efter pristal og lignende ikke gennemføres i lejemål, der
omfattes af lovens kap. II, jfr. lejelovens § 53, stk. 2.
Loven er ikke til hinder for indgåelse af aftaler om lejeforhøjelse -
eller andre ændringer af lejevilkårene - i et løbende lejemål, men lejeren er
ikke bundet af aftaler, der medfører, at lejen bliver højere end det lejedes
brugsværdi.
Nævnets adgang til at nedsætte lejen
21. Ifølge lovens § 15, stk. 1, kan en lejer, der
finder, at udlejeren har opkrævet eller betinget sig højere leje end tilladt
efter reglerne i kap. II, indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der har
beføjelse til at afgøre, om lejen og forlangte lejeforhøjelser er i
overensstemmelse med lovens regler. Huslejenævnet kan bl. a. nedsætte lejen i
tilfælde, hvor der opkræves mere i leje, end lovens bestemmelser om adgang
til lejeforhøjelse hjemler.
Overstiger lejen den omkostningsbestemte leje, skal nævnet dog ikke
nedsætte lejen, hvis dette skyldes, at huslejeregulering kun har været
gældende i kommunen i kort tid, og lejen lovligt har kunnet kræves efter
lejelovens § 47 før huslejereguleringens gennemførelse.
Er forhøjelse udover den omkostningsbestemte leje efter lejeaftalens
indgåelse aftalt mellem udlejer og lejer, kan nævnet nedsætte lejen, hvis den
overstiger det lejedes brugsværdi, jfr. lejelovens § 49.
Har udlejeren herefter opkrævet højere leje, depositum eller indskud end
tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage, jfr. § 17.
Sag om nedsættelse af lejen med den begrundelse, at lejen overstiger det
lejedes værdi, skal være rejst inden 1 år efter det tidspunkt, hvor lejen
eller den forhøjede leje første gang skal betales.
Huslejenævnet kan nedsætte lejen, hvor beregningsgrundlaget for en - i
medfør af bestemmelserne i kapitlet - gennemført lejeforhøjelse er urigtig,
f. eks. hvor den omkostningsbestemte leje er fremkommet på et for højt
budgetteringsgrundlag, eller hvor nævnet konstaterer, at andre betingelser
for gennemførelse af lejeforhøjelser ikke er til stede.
Nævnet kan endvidere med hjemmel i § 15, stk. 2, nedsætte lejen, hvor
denne væsentligt overstiger det lejedes brugsværdi efter reglerne i § 49 i
lov om leje.
Efter § 15, stk. 2, har nævnet tilsvarende beføjelser med hensyn til
lejeforhøjelser til udligning af skatter, § 50, og afgifter m. v., § 51 i
lov om leje,
godtgørelser ved overgang til fjernvarme, lejelovens § 61,
lejeforhøjelser for visse forbedringer, lejelovens § 58, og
betaling for varme, dvs. a conto-bidrag og efter varmeregnskabets
afslutning tillægsbetaling og tilbagebetaling, lejelovens §§ 38 og 41.
Også her må nævnet dels påse, om udlejeren opkræver højere leje end han er
berettiget til efter bestemmelsen, det vil sige om lejeforhøjelsen er i
overensstemmelse med beregningsgrundlaget, dels vurdere om den krævede
lejeforhøjelse medfører, at lejen væsentligt overstiger det lejedes
brugsværdi efter reglerne i §§ 47, stk. 2, og 49 i lov om leje.
Straf
22. Den udlejer, der opkræver højere leje end tilladt
efter reglerne om omkostningsbestemt leje i lovens kap II, kan straffes med
bøde eller hæfte.
Det samme er tilfældet med den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår,
der er mere byrdefulde for lejeren efter lovens §§ 5 og 6, det vil f. eks.
sige tilfælde, hvor udlejeren aftaler en højere leje end det lejedes værdi,
tilfælde, hvor lejevilkårene er mere byrdefulde for en lejer i ejendommen,
eller tilfælde, hvor der aftales forudbetaling af et beløb ud over 6 måneders
leje.
Vedligeholdelse og opretning
Afsætning til en konto for udvendig vedligeholdelse
23. Ved revisionen af boligreguleringsloven er de
hidtidige konti til udvendig vedligeholdelse og til opretning blevet slået
sammen til een vedligeholdelseskonto. Som et led i bestræbelserne for at
sikre, at der i den ældre boligmassse gennemføres en bedre og mere
regelmæssig vedligeholdelse er det i lovens § 18 fastsat, at udlejeren skal
afsætte nærmere angivne beløb på en konto for udvendig vedligeholdelse.
Udlejeren har pligt til at afsætte for følgende kategorier af lejemål,
såfremt pligten til udvendig vedligeholdelse påhviler ham efter reglen i
lejelovens § 19:
a. Beboelseslejligheder
Udlejerens pligt til at afsætte beløb på kontoen omfatter alle
lejligheder, der anvendes til beboelse, uanset hvornår ejendommen er opført.
Også i nyopførte udlejningsejendomme skal der således afsættes beløb til
udvendig vedligeholdelse. Reglen gælder fra 1. januar 1980 dog ikke
beboelseslejemål i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens
bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendes til andet end beboelse.
b. Erhvervslejemål
Fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1980 er udlejeren endvidere
forpligtet til, for så vidt angår erhvervslejemål i blandede ejendomme - dvs.
ejendomme, hvori der både er beboelseslejligheder og erhvervslokaler - at
afsætte samme beløb pr. m2 på vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen
for beboelseslejligheder. Den forpligtelse anses for opfyldt, såfremt
udlejeren fra det tidspunkt, hvor ejendommen overgår til de nye
afsætningsregler, afsætter samme beløb pr. m2 på vedligeholdelseskontoen for
disse lokaler, som afsættes af lejen for beboelseslejligheder, under
forudsætning af, at udlejeren foretager den regnskabsmæssige kontering, som
er nævnt nedenfor under pkt. 26. Blev mere end 80 pct. af ejendommens
bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendt til andet end beboelse, er
udlejeren dog ikke pligtig at afsætte beløb på kontoen.
Da den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse hidtil har påhvilet
udlejeren, vil ændringen - der alene indebærer, at han for fremtiden er
pligtig at afsætte et vist beløb på kontoen - ikke give udlejeren ret til at
forhøje lejen.
Baggrunden for bestemmelsen har været, at man har anset det for rimeligt,
at alle lokaliteter i ejendommen skal yde forholdsmæssige bidrag til
vedligeholdelse og opretning. Fremgangsmåden ved afholdelse af udgifter til
vedligeholdelse og opretning i blandede ejendomme er nærmere angivet i pkt.
26.
c. Ejerlejligheder
Er en ejerlejlighed udlejet, skal ejeren af ejerlejligheder ligeledes
foretage afsætningen.
I de ejendomme, der er taget i brug før 1964 - dvs. i de ejendomme, der
hidtil har haft opretningskonto - skal der på kontoen for udvendig
vedligeholdelse afsættes 17 kr. pr. m2 årligt. I de øvrige ejendomme skal der
afsættes 12 kr. pr. m2 årligt. Om beregningen af bruttoetagearealet henvises
til bilag 2.
Fra 1. januar 1982 forøges den årlige afsætning på henholdsvis 17 kr. pr.
m2 og 12 kr. pr. m2 med 1,50 kr. pr. m2. Fra 1. januar 1983 forøges den
årlige afsætning med yderligere 1,50 kr. pr. m2. De nævnte beløb -dvs. såvel
de henholdsvis 17 kr. og 12 kr. pr. m2 som forøgelserne på 1,50 kr. pr. m2 -
indeksreguleres fra 1. januar 1980 på grundlag af vedligeholdelsesudgifternes
udvikling efter boligministerens nærmere bestemmelse.
Som nævnt er de hidtidige konti til udvendig vedligeholdelse og opretning
blevet slået sammen til een vedligeholdelseskonto. Baggrunden herfor har
været, at sondringen mellem vedligeholdelseskonto og opretningskonto har
givet anledning til vanskeligheder.
Der skal således ikke efter 1. januar 1980 foretages afsætning på en
særlig opretningskonto. Det bevirker imidlertid ikke, at det beløb, der på
det tidspunkt, hvor ejendommen overgår til de nye afsætningsregler, er afsat
på opretningskontoen, forsvinder. Den positive eller negative saldo, som på
det pågældende tidspunkt henstår på opretningskontoen skal overføres til
vedligeholdelseskontoen og fuldt ud indgå i denne konto, herunder med hensyn
til midlernes anvendelse.
Medens der for de beløb, der afsættes til indvendig vedligeholdelse efter
§ 22 i lov om leje, skal afsættes til en konto for hver enkelt lejlighed,
skal afsætningsbeløbene til udvendig vedligeholdelse afsættes på een samlet
konto for hele ejendommen.
Udlejeren er kun forpligtet til at afsætte beløb på kontoen for udvendig
vedligeholdelse, såfremt pligten til udvendig vedligeholdelse påhviler ham
efter reglen i lejelovens § 19. Har lejeren overtaget hele udlejerens
vedligeholdelsespligt, skal der således ikke foretages afsætning.
Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde
ejendommen, nedsættes beløbet, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,
forholdsmæssigt. Det må antages, at lejeren skal have overtaget den udvendige
vedligeholdelsesforpligtelse i ikke uvæsentligt omfang, for at der kan blive
tale om en nedsættelse af afsætningsbeløbet. Har lejeren således ubetinget
overtaget vedligeholdelsespligten vedrørende wc-kummer, cisterner,
vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner o. lign.
installationer, vil dette ikke give grundlag for en nedsættelse af
afsætningsbeløbene
Vedligeholdelseskontoens anvendelse
24. De på vedligeholdelseskontoen afsatte beløb
forudsættes især anvendt til normal vedligeholdelse af ejendommen samt til
brandsikring og opretning.
Normal vedligeholdelse omfatter istandsættelse af trappegange, udvendig
maling af vinduer, træværk og lignende samt til vedligeholdelse i
lejlighederne af anden art end den i § 21 i lov om leje omhandlede. Beløbene
kan således ikke forlanges anvendt til tapetsering hvidtning og maling i
lejligheden, selv om der ikke måtte være afsat tilstrækkeligt på kontoen for
indvendig vedligeholdelse til en ønsket vedligeholdelse af denne art. Derimod
kan udgifter f. eks til reparation af køkkenborde, gulve m. v. i
lejlighederne afholdes af kontoen for udvendig vedligeholdelse.
Udgiften til brandsikringsforanstaltninger kan afskrives på kontoen.
Der er særlige bestemmelser i brandsikringslovens § 11 vedrørende
anvendelse af vedligeholdelseskontoen i bygninger med kort levetid, hvori der
er gennemført brandsikringsforanstaltninger.
Opretning omfatter i første række større arbejder, der har karakter af
hovedistandsættelse, f. eks. udskiftning af taget, facadebehandling og
udskiftning af trappebelægning.
Kontoens midler kan endvidere anvendes til forbedring, isolering eller
lignende, såfremt udlejeren og et flertal af lejerne eller
beboerrepræsentanterne er enige herom. Isoleringsarbejde er specielt nævnt
som følge af den energibesparelse, der ligger heri. Der kan være tale om en -
forbedret - isolering af vægge og lofter, opsætning af termoruder og andre
energibesparende foranstaltninger.
De forbedringsarbejder, der finansieres af vedligeholdelseskontoen, må
ikke medføre krav om lejeforhøjelse, men der er intet til hinder for, at det
aftales, at en forbedringsudgift deles, således at en del af den afskrives
over kontoen, medens resten danner grundlag for lejeforhøjelse.
Hvis der optages lån til dækning af udgiften til større
opretningsarbejder, kan de årlige ydelser på disse lån afskrives på kontoen,
efterhånden som ydelserne betales.
I ejendomme med beboerrepræsentation har de af beboerne valgte
repræsentanter ret til at rådgive med hensyn til anvendelse af midlerne.
Udlejeren og beboerrepræsentanterne kan således drøfte, hvilke arbejder der
bør søges gennemført, og hvorledes disse arbejder indbyrdes bør prioriteres.
I modsætning til kontoordningen for indvendig vedligeholdelse er de på
kontoen for udvendig vedligeholdelse afsatte beløb ikke nogen målestok for
omfanget af den udvendige vedligeholdelse, der kan kræves, og medfører
således ikke nogen begrænsning i udlejerens pligt til at holde ejendommen
forsvarligt vedlige.
Om huslejenævnets mulighed for at pålægge udlejeren at udføre
vedligeholdelsesarbejder, der medfører udgifter ud over de på kontoen afsatte
beløb, henvises til pkt. 27.
Reglen i § 18, stk. 4, giver dog mulighed for, at udlejeren med
tilslutning fra et flertal af lejerne eller beboerrepræsentanterne kan
afsætte et højere beløb til vedligeholdelse, såfremt de normale
afsætningsbeløb ikke kan sikre en tilfredsstillende tilstand i ejendommen i
løbet af 5 år. Det er nu således en betingelse for den forøgede afsætning, at
udlejeren og et flertal af lejerne eller beboerrepræsentanterne er enige
herom.
Regnskabspligt
25. Over de på kontoen afsatte beløb og de afholdte
udgifter skal der føres et særskilt regnskab med angivelse af de enkelte
vedligeholdelsesarbejder. Eventuelle rabatydelser, der opnås i forbindelse
med arbejdernes udførelse, skal godskrives kontoen.
Har hverken lejerne eller beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år
modtaget en genpart af ejendommens vedligeholdelsesregnskab, kan hver enkelt
lejer kræve at få det udleveret. Denne regel skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 12 og § 13, hvorefter det er en gyldighedsbetingelse for
varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse, at varslet skal være ledsaget
af et regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto. Se nærmere herom foran
under punkt 17.
Enhver af lejerne har desuden ret til een gang om året at gennemse
regnskabet og gennemgå bilagene.
Dette vil typisk have interesse i forbindelse med, at udlejeren har
fremsendt varsel om forhøjelse af den omkostningsbestemte leje.
Kontoordningen for udvendig vedligeholdelse har været gældende i en
årrække. Lejerne har i denne periode haft krav på, at uanvendte beløb i eet
regnskabsår blev overført til det følgende år. Denne ordning gælder fortsat,
således at lejerne ved overgangen til de ovennævnte regler med øgede
afsætninger kan kræve, at ubrugte beløb overføres.
Siden 1. juli 1975 har der været hjemmel for, at også en negativ saldo kan
overføres til et følgende regnskabsår, således at en udlejer, der i et
regnskabsår foretager vedligeholdelsesarbejder for et større beløb end
kontoens indestående, kan overføre den del af udgifterne, der overstiger det
allerede afsatte beløb, til senere regnskabsår.
Særlige regler for blandede ejendomme
26. I blandede ejendomme, dvs. ejendomme, hvori der
både var beboelseslejligheder og andre lejemål, var udlejeren efter de hidtil
gældende regler ikke pligtig at afsætte beløb til opretningskontoen og
vedligeholdelseskontoen, for så vidt angik disse andre lejemål.
I disse ejendomme måtte udlejeren vælge en fremgangsmåde, der sikrede, at
de af lejen afsatte beløb til vedligeholdelse og opretning kom lejerne til
gode.
I punkt 15 i boligministeriets cirkulære af 20. juli 1977 om ændringer af
boligreguleringsloven er det på denne baggrund anbefalet, at der i disse
ejendomme enten bogføres en passende andel fra erhvervslokalerne på kontiene
og alle vedligeholdelsesudgifter m. v. afskrives på disse, eller der alene
bogføres en andel af beboelseslejen som indtægt og udgifterne til gengæld kun
afskrives i det omfang, de vedrører de udlejede boliger. I de tilfælde, hvor
udlejeren alene har bogført en andel af beboelseslejen som indtægt, må det
ved overgangen til de nye afsætningsregler ligeledes sikres, at de hidtil
afsatte beløb til vedligeholdelse og opretning kommer lejerne til gode.
Dette kan ske ved, at udlejeren på det tidspunkt, hvor ejendommen overgår
til de nye afsætningsregler, foretager en opgørelse over indestående på såvel
vedligeholdelseskontoen som opretningskontoen. Samtidig hermed foretages en
opskrivning af kontiene svarende til erhvervslejemålenes andel. Efter den
foretagne regulering overføres den således fremkomne saldo til den ny
vedligeholdelseskonto.
Håndhævelse af vedligeholdelsespligten
27. I kommuner, hvor huslejekontrollen gælder, er,
jfr. § 21 og § 22, uenighed om opfyldelsen af den vedligeholdelsespligt, som
ifølge loven eller aftale påhviler såvel udlejeren som lejerne, henlagt til
huslejenævnet. Dette gælder også tvistigheder om opfyldelsen af udlejerens
pligter ifølge reglerne om vedligeholdelseskonto.
For at få gennemførelsen af udlejerens eller lejerens
vedligeholdelsespligt præciseret så nøje som muligt, kan nævnet fastsætte
nærmere regler om, hvornår bestemte vedligeholdelsesarbejder skal udføres. Af
samfundsmæssige grunde bør nævnet ved udøvelsen af denne beføjelse være
opmærksom på, at indendørs vedligeholdelse og genopretning kan udføres som
vinterarbejde, dvs. fortrinsvis i månederne november-marts, såfremt dette kan
ske uden væsentlig ulempe for ejendommen eller beboerne. Nævnet bør endvidere
ved fastsættelse af ønsker tage hensyn til, om udlejeren vil have mulighed
for at skaffe den fornødne arbejdskraft på det pågældende tidspunkt.
Hvis den gældende afsætning til vedligeholdelses- og opretningskonti ikke
giver mulighed for straks at pålægge gennemførelse af nødvendige, men ikke
uopsættelige vedligeholdelsesarbejder, kan nævnet pålægge sådanne arbejder
gennemført efterhånden som nye afsætninger på kontoen giver mulighed herfor,
jfr. lovens § 22, stk. 5.
Ved afgørelse heraf, bør nævnet tage ejendommens almindelige
vedligeholdelsestilstand i betragtning, samt de udgifter, der inden for de
seneste år har været anvendt til vedligeholdelse og opretning, sammenholdt
med afsætningen hertil.
Foretager udlejeren ikke vedligeholdelses- og opretningsarbejder i
overensstemmelse med en af huslejenævnet truffet afgørelse inden en vis
frist, som huslejenævnet fastsætter, kan huslejenævnet bestemme, at lejeren
skal have et nedslag i lejen, indtil arbejdet er foretaget, jfr. § 22, stk.
4. Huslejenævnet vil kunne nedsætte lejen samtidig med, at nævnet meddeler
pålæg om arbejdets udførelse. Men det vil oftest være rimeligt, at nævnet
først nedsætter lejen, hvis udlejeren ikke har udført arbejdet inden den
fastsatte frist.
Endvidere vil lejeren efter omstændighederne kunne lade vedligeholdelse,
som udlejeren har fået pålæg om, men trods påkrav ikke foretager, udføre for
udlejerens regning, jfr. § 11 i lov om leje.
Ved ændringen af boligreguleringsloven blev der givet investeringsfonden
mulighed for at udføre de renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, som
udlejeren ikke har foretaget inden den af nævnet fastsatte frist, jfr. lovens
§ 60. Investeringsfonden kan lade arbejdet udføre for udlejerens regning,
jfr. pkt. 37.
I § 21 er det nu udtrykkeligt fastslået, at huslejenævnet har beføjelse
til at afgøre lejerens vedligeholdelsespligt ved fraflytning. Der er ofte
uenighed om omfanget af den fraflyttedes pligter, og huslejenævnet med sine
partsrepræsentanter skønnes at være velegnet til at tage stilling til
tvistligheder herom.
Nævnene skal træffe afgørelser, når der er uenighed om opfyldelse af
lejernes pligt til aflevering efter fraflytning. Bestemmelsen indebærer
således, at nævnet i givet fald skal afgøre, hvilke arbejder lejeren skal
betale. Er arbejdet imidlertid udført, og tvisten dermed alene berører et
pengekrav, må afgørelsen træffes af boligretten.
Endvidere er der i lovens § 22, stk. 2, og i § 22, stk. 5, i lejeloven
fastsat en formodningsregel, der vedrører kontiene for både udvendig og
indvendig vedligeholdelse. Reglen finder anvendelse, når en tvist om
vedligeholdelseskonti er indbragt for huslejenævnet, eller når nævnet i
øvrigt behandler spørgsmål om vedligeholdelseskonti og i denne forbindelse
opfordrer udlejeren til at fremlægge regnskaber med bilag. Undlader udlejeren
at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat tidspunkt at
fremlægge regnskaber med bilag vedrørende de pågældende konti, kan lejeren
kræve lagt til grund, at der henstår beløb, svarende til de sidste 5 års
hensættelser. Dette kan ske, uanset om ejendommen har skiftet ejer.
Reglen, hvorefter lejeren under bestemte betingelser kan kræve lagt til
grund, at der henstår nærmere angivne beløb på vedligeholdelseskonti,
afskærer ikke lejeren fra at godtgøre, at der henstår større beløb.
Investeringsfondens adgang til at lade visse arbejder udføre
28. Såfremt en udlejer, der fra huslejenævnet har fået
påbud om at udføre visse renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder inden en
vis frist, alligevel ikke udfører disse arbejder, kan huslejenævnet som nævnt
i pkt. 27. nedsætte lejen, indtil arbejderne udføres. Hvis lejerne ikke
ønsker at afvente, at udlejer udfører de nævnte arbejder, kan lejerne rette
henvendelse til Grundejernes Investeringsfond, som kan lade arbejderne udføre
for udlejerens regning.
Bestemmelsen tager alene sigte på det meget lille antal ejere, der
erfaringsmæssigt undlader at efterkomme nævnets påbud. Det har således ikke
været hensigten, at investeringsfonden kunne træde til, blot arbejdet ikke
var udført inden den af nævnet fastsatte frist.
Investeringsfonden har forskellige muligheder for at få dækning for sine
udgifter. Fonden kan enten yde udlejeren et lån, der sikres ved pant i
ejendommen. Det er dog en betingelse, at lånet opnår sikkerhed inden for 85
pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet udbetales
kontant af fonden til ejeren og forrentes med en rentesats, der fastsættes af
fonden. Denne rentesats skal svare til den sædvanlige for tilsvarende
kontante lån i særlig realkredit i et godkendt realkreditinstitut.
Afdragstiden kan højst være 10 år.
Såfremt Investeringsfonden ikke ønsker at yde udlejeren et lån, f. eks.
fordi lånet ikke kan opnå tilstrækkelig sikkerhed, kan Investeringsfonden
bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal udbetales til fonden,
indtil denne har fået dækning for sine udlæg. Investeringsfondens beslutning
herom skal af hensyn til eventuelle senere erhververe af ejendommen tinglyses
på ejendommen.
Lejerne vil i denne situation få meddelelse fra Investeringsfonden om, at
leje fremtidig skal betales til Investeringsfonden. Kun betaling til
Investeringsfonden har frigørende virkning, dvs. at lejemålet må betragtes
som misligholdt, hvis lejerne fremdeles betaler til udlejeren, og lejemålet
kan som følge heraf ophæves.
Hvis en udlejer bestrider, at Investeringsfonden i det hele taget har
været berettiget til at udføre arbejderne, eller mener, at de udgifter, som
er afholdt, er urimelige, kan han deponere det af Investeringsfonden udlagte
beløb, eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Før en eventuel retssag har afgjort tvisten, kan Investeringsfonden ikke
stille krav om, at en del af lejen skal indbetales til fonden.
Overgangsregler
29. Overgangsreglerne er fastsat i lovens § 66.
Er afsætningsbeløbene til udvendig vedligeholdelse og opretning efter de
hidtil gældende regler større end det beløb, der efter denne lovs § 18 skal
afsættes på vedligeholdelseskontoen, nedsættes afsætningsbeløbet ikke straks
ved lovens ikrafttræden den 1.1. 1980; men nedsættelsen sker ved at
stigninger i andre udgifter på ejendomsbudgettet eller lejestigninger, som
følge af forbedringer, modregnes i afsætningsbeløbene.
Eksempel:
En ejendom opført 1930 med 10 ens beboelseslejemål på hver 80 m2. Den
årlige leje udgør 12.000 kr. eller 150 kr. pr. m2. Ejendomsværdien ved 15.
almindelige vurdering udgjorde 960.000 kr.
1. Afsætning efter hidtil gældende regler:
a. udvendig vedligeholdelse: 18.000 kr.
b. opretning: 9.600 kr.
---------
Ialt 27.600 kr.
2. Afsætning efter den nye lov: 13.600 kr.
---------
Difference: 14.000 kr.
Stigning i driftsudgifterne: 12.000 kr.
---------
Lejeforhøjelse: 0 kr.
Er stigningen i driftsudgifterne mindre end differencen mellem
afsætningsbeløbene, skal udlejeren på vedligeholdelseskontoen udover det i §
18 nævnte beløb afsætte et beløb svarende til differencen mellem
afsætningsbeløbene ¬ driftsudgiftsstigningen. Fremtidige
driftsudgiftsstigninger modregnes i det beløb, der afsattes udover det i § 18
nævnte beløb, indtil afsætningen svarer til det i § 18 nævnte beløb.
Er stigningen i driftsudgifterne større end differencen mellem
afsætningsbeløbene, er det kun det beløb, der svarer til
driftsudgiftsstigningen ¬ differencen mellem afsætningsbeløbene, der kan
danne grundlag for en lejeforhøjelse.
Selv om stigningen i driftsudgifterne på grund af overgangsreglen i lovens
§ 66 ikke kan give grundlag for en lejeforhøjelse, skal udlejeren fremsende
varsel efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Dette er en betingelse for,
at udlejeren kan få dækket driftsudgiftsstigningen, uanset at det sker i form
af modregning.
Er de hidtidige afsætninger til udvendig vedligeholdelse og opretning
mindre end den afsætning, der skal foretages efter denne lovs § 18, kan
udlejeren nøjes med at afsætte beløb i hidtidigt omfang, indtil budgetlejen
ændres. Han er således ikke af den grund nødsaget til at gennemføre
lejeforhøjelse ved lovens ikrafttræden.
Har udlejeren i medfør af § 11, stk. 2, i den hidtidige
boligreguleringslov foretaget ekstraordinær afsætning over en 5-årig periode,
skal der ikke foretages modregning i disse afsætningsbeløb.
Den ovenfor omhandlede overgangsregel i boligreguleringslovens § 66 finder
også anvendelse på afsætning til indvendig vedligeholdelse i ejendomme, der
er beliggende i regulerede områder.
Forbedringer
Forbedringsarbejdets iværksættelse
30. Efter lejelovens regler har en udlejer som
udgangspunkt ret til at foretage forbedering af det lejede og af ejendommen.
I ejendomme med beboerrepræsentation må en udlejer i almindelighed ikke
iværksætte væsentlige forbedringer, forinden beboerrepræsentanterne i en
periode på 3 uger har haft adgang til at ytre sig, jfr. lejelovens § 66, stk.
1 b.
Forbedringsarbejderne må dog udføres med rimelig hensyntagen til lejerne.
Hvis det arbejde, udlejeren vil udføre, ikke er til væsentlig gene for
lejerne, skal han give lejerne mindst 6 ugers varsel (lejelovens § 55, stk.
1). Inden udlejeren lader alle andre forbedringsarbejder udføre, skal han
give lejeren mindst 3 måneders varsel (lejelovens § 55, stk. 2).
Boligreguleringslovens regler
31. For lejemål, der omfattes af reglerne om
forbedring i boligreguleringslovens kap. V, gælder dog særlige regler,
såfremt forbedringens gennemførelse vil medføre en lejeforhøjelse, der -
sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de sidst 3 år - vil udgøre
mere end 40 kr. pr. m2.
a. Er der ikke valgt beboerrepræsentation i ejendommen, skal udlejeren
efter lovens § 23, inden han iværksætter en sådan forbedring, over for
lejerne skriftligt varsle, at han agter at iværksætte forbedringen.
Varslingsskrivelsen skal indeholde oplysning om, hvori forbedringen består,
om hvilken lejeforhøjelse forbedringen må forventes at medføre, samt om
lejernes adgang til at gøre indsigelser. Indeholder varslingsskrivelsen ikke
disse oplysninger, er varslet ugyldigt.
Har mindst 1/4 af lejerne protesteret senest 6 uger efter, at
varslingsskrivelsen er kommet frem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger
forelægge projektet for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet
om forbedringen. Udlejeren kan i disse tilfælde kun få forhøjelse for
forbedringen, hvis han har forelagt projektet for huslejenævnet og fået
dettes godkendelse.
Har mindre end 1/4 af lejerne gjort indsigelser senest 6 uger efter, at
varslingsskrivelsen er kommet frem, kan udlejeren iværksætte forbedringen,
uanset om lejeforhøjelsen - sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de
sidste 3 år - vil overstige 40 kr. pr. m2.
b. Er der valgt beboerrepræsentanter i ejendommen, skal udlejeren efter
lovens § 24, inden han iværksætter en sådan forbedring, skriftligt varsle den
over for beboerrepræsentanterne. Varslingsskrivelsen til
beboerrepræsentanterne skal indeholde en beskrivelse af arbejdet med overslag
over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og lejeforhøjelsens
forventede størrelse. Varslingsskrivelsen skal endvidere indeholde oplysning
om beboerrepræsentanternes adgang til at gøre indsigelse. Indeholder varslet
ikke disse oplysninger, er varslet ugyldigt. Udlejerens oplysningspligt over
for beboerrepræsentanterne er således videre end over for lejerne.
Har beboerrepræsentanterne gjort indsigelser senest 6 uger efter, at
varslingsskrivelsen er kommet frem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger
forelægge projektet for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet
om forbedringen. Udlejeren kan i disse tilfælde kun få forhøjelse for
forbedringen, hvis han har forelagt projektet for huslejenævnet og fået
dettes godkendelse.
Har beboerrepræsentanterne tilsluttet sig forbedringen, eller har de ikke
protesteret senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er nået frem, kan
udlejeren iværksætte forbedringen, uanset om lejeforhøjelsen - sammen med
forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil overstige 40 kr. pr.
m2. Protester fra de enkelte lejere bevirker således ikke, at udlejeren skal
forelægge projektet for huslejenævnet. Dette gælder, uanset hvor mange lejere
der protesterer.
I ejendomme med beboerrepræsentation skal udlejeren tillige senest
samtidig med varslet til beboerrepræsentanterne give lejerne meddelelse om
den forbedring, han agter at gennemføre. Meddelelsen skal indeholde oplysning
om forbedringsarbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens forventede
størrelse, samt oplysning om at kravet er forelagt for
beboerrepræsentanterne.
c. Har udlejeren i overensstemmelse med de forannævnte regler indbragt
projektet for huslejenævnet, og har nævnet tiltrådt iværksættelsen af
projektet, kan hver enkelt lejer indbringe huslejenævnets afgørelse for
boligretten (i København ankenævnet). Anken har opsættende virkning, således
at projektet ikke kan sættes i værk, før boligretten (i København ankenævnet)
har afgjort sagen.
Uhensigtsmæssige forbedringer
32. Huslejenævnet kan, efter § 25, stk. 1, modsætte
sig forbedringen, såfremt nævnet finder gennemførelsen uhensigtsmæssig under
hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed.
Nævnet kan endvidere modsætte sig sådanne forbedringer, som ikke skønnes
at tilføre de udlejede husrum en efter ejendommens og de pågældendes husrums
karakter, tilstand, indretning og udstyr passende forøgelse af brugsværdien.
Ved bedømmelsen af, om der hidføres en passende forøgelse af brugsværdien,
kan nævnet også tage i betragtning, om de ændringer, som foranstaltningen vil
medføre i de enkelte lejligheder, skønnes rimelig i forhold til disses
hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.
Efter bestemmelsen vil nævnet kunne tage hensyn til, om forbedringen på
rimelig måde svarer til ejendommens standard, udstyr, og om forbedringen på
hensigtsmæssig måde findes at kunne indpasses i det lejede. Nævnet vil f.
eks. kunne nægte samtykke til installation af centralvarme og varmt vand,
hvis nævnet finder en sådan installation uhensigtsmæssig i den pågældende
ejendom, fordi opvarmning ved kakkelovne, oliekaminer eller gasradiatorer
skønnes bedre svarende til ejendommens og lejlighedernes forhold. Endvidere
vil nævnet have mulighed for at hindre moderniseringer, hvor ombygnings-
eller forbedringsudgifterne ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til
værdien af de lejligheder, der fremkommer efter ombygningen eller
forbedringen.
Bestemmelsen tager sigte på egentlige moderniseringer og har til formål at
hindre, at der i ældre udlejningsejendomme sker ombygninger m. v., der udfra
et samfundsmæssigt synspunkt er uforsvarlige. Derimod har det ikke været
tilsigtet at lægge hindringer i vejen for rimelige forbedringer af ældre
ejendomme.
Et flertal af folketingets boligudvalg har i udvalgets betænkning af 3.
maj 1977 , bl. a. over forslaget til lov om ændring af lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, henstillet, at huslejenævnene ved vurderingen
af forbedringernes hensigtsmæssighed tager hensyn til, at der så vidt muligt
først foretages isoleringsarbejder. Der lægges vægt på, at ældre
beboelsesejendomme må indeholde eller forsynes med faciliteter, der ud fra
mere generelle synspunkter er hensigtsmæssige forbedringer, inden der
iværksættes arbejder, der ud fra mere specielle hensyn må anses for
forbedringer. Her tænkes især på forbedringarbejder, der iværksættes for, at
ejendommen kan opfylde betingelserne for at kunne opdeles i ejerlejligheder.
Har huslejenævnet modsat sig forbedringen, kan udlejeren ikke kræve
lejeforhøjelse for forbedringen, såfremt han alligevel gennemfører den.
Når beboerrepræsentanterne eller 1/4 af lejerne i de ejendomme, hvor der
ikke er beboerrepræsentation, ikke rettidigt har protesteret mod
foranstaltninger, som omfattes af lovens § 23, stk. 1, skal projektet som
nævnt ikke forud for foranstaltningens gennemførelse forelægges for
huslejenævnet, men forhåndstilslutningen berører ikke reglerne om, hvornår
kravet om lejeforhøjelse skal forelægges nævnet til godkendelse, jfr. nærmere
nedenfor i pkt. 35.
Forbedringer der alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold
til lov, kan gennemføres uden forudgående nævnsbehandling, selv om disse
grænser herved overskrides (lovens § 29, stk. 1), men de lejeforhøjelser, der
er en følge af foranstaltningerne, tæller med som andre allerede gennemførte
forbedringsforhøjelser, hvis udlejeren senere ønsker at forbedre det lejede
yderligere.
Bestemmelsen finder f. eks. anvendelse på brandsikringsarbejder, der er
påbudt i medfør af lov om brandsikring eller arbejder, der er påbudt efter
saneringsloven.
Brandsikringsarbejder, der ikke endnu er pålagt, men iværksættes for, at
bygningen kan opfylde betingelserne for at kunne opdeles i ejerlejligheder,
er ikke omfattet af undtagelsen i § 29, stk. 1.
Udskydelse af forbedringsarbejdet
33. Såfremt en udlejer inden for de første 3 år efter
sin erhvervelse af ejendommen ansøger nævnet om tilladelse til at gennemføre
en forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der sammen med andre
lejeforhøjelser for forbedringer, der er gennemført i de sidste 3 år - vil
udgøre mere end 40 kr. pr. m2 bruttoetageareal i forhold til gældende leje på
ansøgningstidspunktet, skal huslejenævnet i medfør af lovens § 25, stk. 3,
når over halvdelen af lejerne skriftligt begærer det, udskyde forbedringens
iværksættelse. Iværksættelsen kan længst udskydes, indtil der er forløbet 5
år efter ejendommens overtagelse.
Nævnet har pligt til at udskyde forbedringen i det nævnte tilfælde, selvom
foranstaltningens gennemførelse ikke kan anses for urimelig eller
uhensigtsmæssig.
Forbedringer, der alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold
til lov f. eks. bevarende saneringer og forbedringer, der er en følge af
pålagte brandsikringsforanstaltninger - omfattes ikke af reglen.
Tilbud om erstatningsbolig
34. I tilfælde, hvor det skønnes, at en forbedring vil
medføre en lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer,
der er gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. m2
etageareal, skal udlejeren senest 3 måneder før forbedringens iværksættelse
give lejeren meddelelse om, at han har ret til at få tilbudt anden passende
bolig, såfremt han inden 6 uger gør krav herpå.
Kræver lejeren inden fristens udløb at få tilbudt anden passende bolig,
skal udlejeren, inden han iværksætter forbedringen, tilbyde lejeren en anden
bolig, hvis størrelse, beliggenhed, kvalitet, udstyr og leje - efter fradrag
af boligsikring - ikke afviger væsentligt fra den hidtidige bolig, jfr. § 26,
stk. 2. Lejligheden anses for at være af passende størrelse, såfremt den har
samme antal rum som lejerens hidtidige lejlighed, eller såfremt den har et
værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.
Det er alene afgørende, hvilken lejeforhøjelse forbedringen medfører for
den enkelte lejlighed, mens det er uden betydning, om den totale
lejeforhøjelse for ejendommen er over eller under 80 kr. pr. m2.
Udlejeren må på grundlag af et overslag over forbedringsudgifterne skønne,
om der skal tilbydes erstatningsbolig. Viser det sig efterfølgende, at
forbedringsudgifterne ville danne grundlag for en lejeforhøjelse, der -
sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - er
på mere end 80 kr. pr. m2, medens udlejeren havde skønnet, at
forbedringsforhøjelsen ville blive på 80 kr. pr. m2 eller derunder, har
udlejeren ikke krav på en større lejeforhøjelse end 80 kr. pr. m2. Over for
lejere, der ikke har fået behørig underretning eller tilbud om anden
lejlighed, har udlejeren generelt ikke krav på en større lejeforhøjelse, end
den ville have været, hvis der ikke skulle tilbydes erstatningsbolig, dvs.
maksimalt 80 kr. pr. m2.
Indbringes spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, skal nævnet
påse, at der før lejeforhøjelsens iværksættelse er givet lejerne underretning
eller tilbud om anden lejlighed. Huslejenævnet træffer afgørelse, såfremt der
opstår uenighed om, hvorvidt et afgivet tilbud om en erstatningsbolig har
været behørigt.
Kravet om erstatningsbolig kan ikke rejses, når de forbedringer, der
iværksættes, udelukkende er påbudt i henhold til lov, f. eks.
brandsikringsarbejder.
Lejeforhøjelsens gennemførelse
35. Det er en betingelse for gennemførelse af
lejeforhøjelse som følge af forbedringer, at udlejeren har iagttaget
procedurereglerne vedrørende forbedringens iværksættelse.
Ved gennemførelse af lejeforhøjelser for forbedringer gælder reglerne i
lovens § 12 og § 13.
Dette indebærer, at lejeforhøjelser, medmindre parterne aftaler andet, har
virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets
fremsættelse.
Lejeforhøjelsen kan tidligst kræves fra det tidspunkt, forbedringen er
udført, og kommet lejerne til gode. Udlejeren kan imidlertid på grundlag af
et overslag over udgifterne afgive varsel om en foreløbig lejeforhøjelse,
inden arbejdet er udført. I varslingsskrivelsen kan udlejeren forbeholde sig
ret til at fremsætte krav om yderligere forhøjelse, når byggeregnskabet er
afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Viser det sig, at den varslede lejeforhøjelse har været for lille, kan
udlejeren fremsende varslingsskrivelse for den resterende lejeforhøjelse i
overensstemmelse med de almindelige regler herom. Dette vil bl. a. sige, at
denne lejeforhøjelse tidligst kan træde i kraft 3 måneder efter varslets
fremsættelse, medmindre parterne har aftalt andet. Har den varslede
lejeforhøjelse været for stor, vil lejerne kunne kræve det for meget betalte
tilbagebetalt inde for rimelig tid, typisk i forbindelse med den første
lejeindbetaling efter, at byggeregnskabet foreligger.
Proceduren er nærmere omtalt i cirkulærets pkt. 17.
Lejeforhøjelsen skal således kun forelægges for huslejenævnet af
udlejeren, hvis beboerrepræsentanterne ikke har tiltrådt lejeforhøjelsen,
eller hvis mindst 1/4 af de lejere i de ejendomme, hvor der ikke er
beboerrepræsentation, hvis leje kræves forhøjet, rettidigt har fremsat
indsigelse imod lejeforhøjelsen. Udlejeren har ret til lejeforhøjelse for
forbedringer, også medens spørgsmålet om lejeforhøjelsens størrelse verserer.
Ved lejeforhøjelser som følge af forbedringer er der således ikke nogen
maksimumsgrænse for, hvilken lejeforhøjelse der kan kræves, medens sagen
verserer for huslejenævnet. Der er pligt til efterfølgende regulering, hvis
nævnet nedsætter beløbet.
Såfremt udlejeren herefter ikke skal indbringe sagen for huslejenævnet,
har enhver af lejerne ret til at indbringe sagen om lejeforhøjelsens
størrelse efter § 15.
Særlige regler om forbedringer, der er lovpåbudt
36. Når en udlejer har gennemført de af myndighederne
krævede foranstaltninger f. eks. brandsikringsarbejder - kan han i visse
tilfælde kræve lejeforhøjelse efter en enklere procedure, jfr. lovens § 29,
stk. 2.
Reglerne går nærmere ud på, at en udlejer, der har udført lovpåbudt
arbejde og finansieret dette arbejde med lån i Grundejernes Investeringsfond,
kan varsle og gennemføre en lejeforhøjelse til den påbudte forbedring efter
samme regler, som gælder for forhøjelser af ejendomsskatter m. v., jfr.
lovens § 50, stk. 2 og 4. Beløbet, der kan varsles efter denne regel, kan
dække udgifterne til den årlige ydelse af de til arbejdet optagne lån med
fradrag af 1 pct. af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Det
forudsættes således, at en dertil svarende andel af kontoen for udvendig
vedligeholdelse forlods anvendes til dækning af den årlige ydelse i muligt
omfang, for at denne regel kan bruges.
Det er yderligere en betingelse, at lånet udelukkende er optaget til
dækning af udgifter, der er en følge af lovpåbudte arbejder, og at den
således krævede lejeforhøjelse ikke overstiger 15 kr. pr. m2.
Ordningen betyder, at lejeforhøjelserne kan udlignes på de brugere af
ejendommen, der har fået deres brugsret øget gennem forbedringen, således at
lejeforhøjelsen fordeles efter samme princip som normalt ved
forbedringsforhøjelse. Det særlige er, at udlejeren ikke skal give
beboerrepræsentanterne adgang til at ytre sig. Desuden kan hver enkelt lejer,
der ikke kan godkende kravet, protestere over for udlejeren inden 6 uger.
Udlejeren skal da, selv om det kun er en enkelt lejer, der har protesteret,
inden yderligere 6 uger indbringe spørgsmålet om lejen for huslejenævnet,
såfremt han ønsker at fastholde kravet.
Lejeforhøjelsens størrelse
37. Den lejeforhøjelse, som udlejeren kan forlange,
når der er gennemført forbedringer, skal modsvare forøgelsen af det lejedes
værdi, jfr. § 27, stk. 1.
Det er i lejelovens § 58, stk. 2, nærmere fastsat, at lejeforhøjelsen som
udgangspunkt skal give mulighed for en passende forrentning af den rimelige
forbedringsudgift og en under hensyn til foranstaltningens karakter rimelig
afskrivning samt dækning for de sædvanlige udgifter til vedligeholdelse,
administration, forsikring o. lign.
Størrelsen af afskrivningsbeløbene bør fastsættes under hensyn til
installationens levetid og anskaffelsesprisen på tidspunktet for
anskaffelsen. Som retningslinie vil de procentsatser af
genanskaffelsesværdien til henlæggelser til fornyelser af tekniske
installationer, som det almennyttige boligbyggeri arbejder med, kunne
anvendes.
Disse satser er anført i cirkulærets pkt. 13.
Der henvises endvidere til lovens § 9, stk. 3, om den omkostningsbestemte
lejes beregning i forbedrede ejendomme. Som kapitalafkast for forbedringen
kan herefter beregnes et beløb, svarende til faktiske rimelige ydelser på
sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til finansiering af
forbedringen på tidspunktet for forbedringens ibrugtagelse, med tillæg af
samme forrentning af udlejerens eget indskud, som gælder efter lovens § 9,
stk. 2, jfr. pkt. 13. Det følger heraf, at hvor der er ydet lån fra
Grundejernes Investeringsfond, skal lejen fastsættes under hensyn til den for
lånet gældende rentesats.
Da långivning til f. eks. brandsikring gennem Grundejernes
Investeringsfond suppleret med eventuelt tilskud fra det offentlige, hvor
udfgiften er særlig stor, står åben for alle ejere, der skal brandsikre, vil
huslejenævnet være berettiget til at nægte at godkende et større beløb i
lejeforhøjelse for brandsikring end det, der kunne være opnået, hvis
udlejeren havde søgt billige lån og tilskud i muligt omfang.
Lejerne kan i visse situationer kræve, at en del af lejeforhøjelsen skal
pålignes gradvist, se nærmere herom i pkt. 38.
Forbedringer ved opdeling i ejerlejligheder
38. I ejendomme, opført før 1. juli 1966, der
indeholder mindst 6 boliger, skal udlejeren såfremt han agter at opdele
ejendommen i ejerlejligheder, forinden tilbyde lejerne at overtage ejendommen
på andelsbasis i overensstemmelse med de procedureregler, der er fastsat i
ejerlejlighedsloven.
Overtager lejerne ikke ejendommen på andelsbasis, vil de kunne komme ud
for gener og ulemper ved gennenemførelse af forbedringsarbejder, der ikke
udføres for at forbedre forholdene for lejerne, men for at bringe ejendommen
til at opfylde kravene i ejerlejlighedsloven til ejendomme, der er opført
indtil 1966.
Der er på denne baggrund givet disse lejere ret til en lempeligere
overgang til den højere leje, der skyldes sådanne forbedringer.
Reglen finder anvendelse på enhver lejeforhøjelse for forbedringer, der er
iværksat i de første 3 år, efter at lejernes frist for at acceptere udlejers
tilbud til dem om at erhverve ejendommen på andelsbasis er udløbet. 3 år er
det tidsrum, hvor opdeling skal gennemføres efter ejerlejlighedslovens § 11,
uden at ejeren skal forny sit tilbud.
Når forbedringsarbejder gennemføres i denne periode, og der som følge
heraf kræves en lejeforhøjelse, kan hver enkelt lejer, der bor i ejendommen
ved forbedringens iværksættelse, kræve den del af lejeforhøjelsen, der
overstiger 25 kr. pr. m2, gennemført gradvist over en 10-årig periode,
således at den årlige leje hvert år i perioden kan forhøjes med 10 pct. af
den del af lejeforhøjelsen som følge af forbedringen, der overstiger 25 kr.
pr. m2.
Det er således i disse tilfælde ikke afgørende for den midlertidige
lejereduktion, om der er gennemført andre lejeforhøjelser for forbedringer i
de sidste 3 år.
Kravet kan stilles uanset arten af forbedring, som ejeren gennemfører.
Huslejeregulering for enkeltværelser
Området for reglerne
39. Parterne i lejeforhold om enkeltværelser kan frit
aftale leje, lejevilkår og lejeforhøjelser, dog med de begrænsninger, der
følger af lejelovens regler om sikring af rimelig leje og lejevilkår. Men
lejeren har adgang til at få huslejenævnet til at tage stilling til, om lejen
og andre lejevilkår er rimelige.
Lovens kap. V indeholder en række særlige bestemmelser herom. Reglerne
gælder i de kommuner, hvori reglerne i kap. II gælder, og hvor der således er
nedsat huslejenævn.
I kommuner med huslejeregulering, jfr. lovens kap. II, gælder reglerne i
kap. V ethvert lejemål om udlejning til beboelse af enkeltværelser, hvad
enten der er tale om klubværelser, eller værelset er en del af udlejerens
beboelseslejlighed.
Det er uden betydning for bestemmelsernes anvendelse, om udlejningen sker
i form af fremlejemål eller ved direkte udlejning mellem ejeren og beboeren.
Opmærksomheden henledes på, at det efter lovens § 47, stk. 2, jfr.
nedenfor under pkt. 53, ikke er tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke at
udleje en beboelseslejlighed som enkeltværelser. Huslejen og lejevilkårene
40. Huslejen og lejevilkårene kan - som nævnt -
aftales mellem parterne, men lejen skal være rimelig efter det lejedes
brugsværdi, og også de øvrige lejevilkår må være rimelige. Enhver ydelse fra
udlejeren, der er knyttet til brugen af det lejede, såsom møblering,
opvarmning, belysning, forbrug af gas, adgang til afbenyttelse af visse
lokaliteter o. lign., må anses indbefattet under vilkårene for lejemålet,
uanset om der måtte være indgået særskilt aftale herom.
Finder lejeren (fremlejetageren) lejen eller andre vilkår urimelige, kan
han indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der kan nedsætte lejen og ændre
lejevilkårene efter reglerne i § 49 i lov om leje, jfr.
boligreguleringslovens § 31, stk. 1. Indbringelsen må for at få en urimelig
leje nedsat ske inden 1 år efter det tidspunkt, hvor lejen eller den
forhøjede leje første gang skal betales, jfr. lovens § 17, stk. 2.
Nedsættes lejen eller ændres lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme,
at lejemålet kun kan opsiges med nævnets godkendelse, jfr. § 31, stk. 2.
Nedsættelse af lejen indebærer, at lejeren får krav på tilbagebetaling af
for meget erlagt husleje, jfr. lovens § 17.
Den udlejer, der opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet efter
reglerne i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger lejeforholdet uden
nævnets samtykke, straffes med bøde.
Dusørbestemmelsen i lejelovens § 6 finder anvendelse på lejemål om
enkeltværelser til beboelse.
Opsigelsesbeskyttelse
41. For udlejning af enkeltværelser til beboelse
gælder særlige opsigelsesregler.
Lejere af klubværelser, hvor lejemålet er indgået efter udgangen af 1979,
har samme opsigelsesbeskyttelse som lejere af beboelseslejligheder.
Lejere af enkeltværelser til beboelse, hvor værelset er en del af
udlejerens beboelseslejlighed, samt lejere af klubværelser, hvor lejemålet er
indgået inden 1. januar 1980, kan siges op med 1 måneds varsel, medmindre
længere opsigelsesvarsel er aftalt, jfr. § 82, stk. 1a, § 86, stk. 1, og §
119 stk. 2, i lov om leje.
I de tilfælde, hvor lejeren af enkeltværelser har samme beskyttelse som
lejere af beboelseslejligheder, må der stilles strenge krav til de enkelte
lejere af klubværelser om overholdelse af husordenen, da disse lejere bor tæt
sammen. Det er ved gennemførelsen af den almindelige opsigelsesbeskyttelse
for lejere af klubværelser forudsat, jfr. bemærkningerne i betænkning af 15.
maj 1979 fra folketingets boligudvalg om bl. a. forslaget til fremleje, at
kravet til bevisførelsen for, at klubværelseslejeren ikke har overholdt
husordenen, må være lempeligere, end det efter gældende ret er tilfældet for
beboelseslejere. Udlejeren har således her en lettere adgang til at opsige
lejere af klubværelser.
Uanset de særlige regler for opsigelse af lejemål om enkeltværelser kan
huslejenævnet efter lovens § 32 forkaste en opsigelse, dels når den skønnes
at stå i forbindelse med forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre
ubillige lejevilkår, dels når omstændighederne ved dens afgivelse iøvrigt
skønnes at være af en sådan karakter, at opsigelsen er i strid med sædvanlig
god udlejningsskik og derfor må anses for ubillig. I medfør af denne
bestemmelse vil nævnet kunne tilsidesætte opsigelser, der må betegnes som
misbrug af opsigelsesadgangen, herunder f. eks. opsigelser for at kunne sælge
ejendommen fri for lejemål. Bestemmelsen i lovens § 32 tager efter
lovændringen alene sigte på lejeaftaler om enkeltværelser til beboelse, hvor
værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed, samt aftaler om
klubværelser, hvor aftalen er indgået inden 1. januar 1980.
Når huslejenævnet fra en lejer bliver anmodet om at forkaste en opsigelses
gyldighed i medfør af lovens § 32, er det nødvendigt, at nævnet hurtigst
muligt tager stilling til spørgsmålet. De heromhandlede lejemål kan normalt,
jfr. foran, opsiges med 1 måneds varsel. Når huslejenævnet forkaster
opsigelsens gyldighed, kan nævnet samtidig bestemme, at lejemålet kun kan
opsiges med nævnets godkendelse.
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelsen i lovens § 33,
hvorefter huslejenævnet, når omstændighederne taler derfor, kan bestemme, at
lejemålet ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således at lejeren skal
fraflytte det lejede, inden nævnets afgørelse i sagen er truffet. Nævnet vil
således under hensyn til lejerens begrundelse for sit ønske om, at
opsigelsens gyldighed forkastes, kunne udskyde tidspunktet for lejerens
fraflyttelse, indtil nævnet efter en nærmere undersøgelse har truffet
afgørelse i sagen.
Huslejenævnets afgørelser efter lovens kap. V kan indbringes for
boligretten (i København ankenævnet) efter samme regler som huslejenævnets
øvrige afgørelser.
Afsnit 2
Huslejenævn
Huslejenævnenes nedsættelse og geografiske område
42. Reglerne om huslejenævn er fastsat i lovens kap.
VI. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 21. marts 1975 om
fremgangsmåden ved behandling af sager, der indbringes for huslejenævn og
ankenævn, er ophævet pr. 1. januar 1980, idet reglerne nu er indarbejdet i
loven.
I alle kommuner, hvor reglerne i lovens kap. II-V gælder, skal der
nedsættes et eller flere huslejenævn. De enkelte kommuner kan således uanset
kommunens indbyggertal bestemme, om der skal nedsættes flere huslejenævn.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal nedsættes flere nævn, bør der
gives boligstyrelsen meddelelse herom.
Afgrænsningen af de enkelte nævns stedlige eller saglige område inden for
kommunen fastsættes af kommunalbestyrelsen.
I kommuner, hvor der er nedsat flere huslejenævn, påhviler det efter
lovens § 35, stk. 2, nævnene at tilrettelægge deres praksis efter ensartede
retningslinier, såvidt det er muligt.
For at sikre en ensartet praksis, uden at indbringelse for domstolene er
fornøden, skal der efter lovens § 44 nedsættes et ankenævn i Københavns
kommune.
Huslejenævnenes sammensætning m. v.
43. Et huslejenævn skal bestå af en formand og 2 andre
medlemmer. Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer- og
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandel.
Han kan derfor ikke være medlem af bestyrelsen af grundejer- eller
lejerorganisationer, men der kan næppe være noget til hinder for, at han er
menigt medlem af en sådan organisation. Formanden skal endvidere have
juridisk kandidateksamen. Formanden vælges af amtmanden (i København
overpræsidenten).
Folketingets ombudsmand har over for boligministeriet tilkendegivet, at en
praktiserende advokat af hensyn til faren for interessekonflikter ikke bør
beskikkes som formand.
De 2 andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af
henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i
kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Når valget af de læge
medlemmer sker efter indstilling fra organisationer, stilles der ikke
yderligere betingelser til medlemmets saglige kvalifikationer, idet det må
formodes, at organisationen har foretaget sin indstilling i tillid til, at
medlemmet vil kunne udføre hvervet på rimelig vis.
Når grundejer- og lejerforeninger afgiver indstilling om valg af medlemmer
af huslejenævn, vil kommunalbestyrelsen kunne forlange, at foreningerne
indstiller et passende antal kandidater, f. eks. 3 a 4. Indstiller
foreningerne et sådant antal, bør kommunalbestyrelsen kun, hvis der
foreligger særligt vægtige grunde herfor, gå uden for kredsen af de således
indstillede, men kommunalbestyrelsen kan ikke være bundet af foreningernes
eventuelle prioritering. De større grundejer- og lejerforeninger har en
egentlig indstillingsret, og såfremt en kommunalbestyrelse nægter en sådan
forening at afgive indstilling og vælger et medlem, uden at der foreligger en
indstilling fra vedkommende forening, vil valget være ugyldigt. Et medlem der
er valgt efter indstilling af en forening, kan imidlertid ikke betragtes som
repræsentant for denne, således at foreningen kan kræve ham erstattet af en
anden, hvis han senere mister sin tilknytning til den forening, efter hvis
indstilling han er valgt.
Tvivl om, hvilke foreninger der kan afgive indstilling, afgøres af
boligstyrelsen.
Findes der ikke større grundejerforeninger eller lejrerforeninger i
kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat
frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet, foretages valget af
kommunalbestyrelsen, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er
udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at foreningsrepræsentanterne har
indsigt i og er fortrolig med de problemer, de skal behandle.
Samtidig med valg af formand og nævnsmedlemmer skal der foretages valg af
en suppleant for formanden og for hver af de øvrige medlemmer. For valg af
suppleanter gælder ganske samme regler som for valg af medlemmer.
Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter kan ske for et tidsrum af
indtil 4 år. Genudnævnelse kan finde sted.
Ved reglerne om valg af nævnsmedlemmer har man tilstræbt at gøre
huslejenævnet til en instans, som kan nyde almindelig tillid og autoritet i
de kredse, med hvis forhold nævnet skal beskæftige sig, ligesom man har
villet sikre, at nævnet gennem sine medlemmer sidder inde med det fornødne
kendskab til de forhold, det skal tage sig af. Nævnet har ikke karakter af en
voldgiftsret, hvor grundejerrepræsentanten og lejerrepræsentanten udelukkende
skal varetage grundejernes og lejernes interesser, medens formanden skal søge
at forlige de modstridende synspunkter. Alle 3 medlemmer skal i fællesskab
søge at finde frem til en i vedkommende sag rimelig løsning inden for de
givne rammer.
For at være formand, medlem eller suppleant skal den pågældende have dansk
indfødsret, være myndig, uberygtet og rådig over sit bo.
Berettiget til at afslå at lade sig udnævne eller til - dog ikke under en
sags behandling - at frasige sig hvervet er:
1) den, der er fyldt 65 år,
2) den, der kan anføre en anden rimelig fritagelsesgrund, eller
3) den, der har været beskikket for mindre end 4 år siden.
Nævnsmedlemmer og suppleanter er pligtige at give møde i nævnet efter
behørig indkaldelse. Udeblivelse uden lovligt forfald straffes med bøde.
Formanden, nævnsmedlemmer og suppleanter kan ikke deltage i behandlingen
af sager, hvori de selv direkte eller indirekte er interesserede, eller til
hvis parter de står i afhængighedsforhold eller i slægtskabs- eller
svogerskabsforhold i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som
søskendebørn. Ej heller kan de deltage i behandlingen af en sag, såfremt
pågældende er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre,
adoptiv- eller plejebørn.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at stille de fornødne lokaler til
rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette, herunder
også eventuel nødvendig bistand af teknisk sagkyndige ved behandlingen af f.
eks. sager om lejeforhøjelse i forbindelse med forbedringer, jfr. lovens §§
23-25. Kommunen afholder de med nævnets virksomhed forbundne udgifter,
herunder til kontorhold m. v. og formandens og medlemmernes udlæg i anledning
af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer
vederlag for deres virksomhed. I kommuner, hvor nævnets arbejde har været af
ikke ubetydeligt omfang, har kommunalbestyrelserne hidtil som regel ydet
formanden og nævnsmedlemmer et vist honorar for deres arbejde.
Ankenævnet i København
44. Ankenævnet består af en formand og 4 andre
medlemmer, hvoraf 2 skal være bygningskyndige.
Formanden, der beskikkes af boligstyrelsen, skal have bestået juridisk
kandidateksamen. Han skal være sagkyndig i boligspørgsmål, men må ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen. 2, hvoraf 1 skal
være bygningskyndig, beskikkes efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af grundejerforeninger og 2, hvoraf 1 skal være
bygningskyndig, beskikkes efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af lejerorganisationer.
Der vælges tillige efter samme regler suppleanter for formand og for de
øvrige medlemmer.
Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker på indtil 4 år.
Genudnævnelse kan finde sted.
For at være formand, medlem eller suppleant skal den pågældende have dansk
indfødsret, være myndig, uberygtet og rådig over sit bo.
Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig
indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Indbringelse af sager for huslejenævnene
45. Når der træffes aftale om indskud, der er større
end angivet i lovens § 6, stk. 1, påhviler det udlejeren at ansøge
huslejenævnet om godkendelse af aftalen, selv om lejeren har indvilget i at
betale.
Til brug ved bedømmelsen af aftalen kan nævnet indkræve fornødne
oplysninger, der belyser lejens rimelighed, og nævnet må give lejeren adgang
til at ytre sig, inden afgørelsen træffes, jfr. lovens § 39, stk. 2.
I alle andre tilfælde skal nævnet kun træffe afgørelser, når der ikke kan
opnås enighed mellem udlejeren og lejeren.
Der skal efter 1. januar 1980 ikke betales gebyr for at få en sag
behandlet af huslejenævnet. Forelæggelse skal ske skriftlig og evt.
skriftligt dokumentation vedlægges henvendelsen til nævnet. I denne må der
gives oplysning om navn og bopæl for den anden part i lejeforholdet, idet
nævnet skal give denne part adgang til at udtale sig skriftligt eller
mundtligt overfor nævnet.
Er klagen ikke ledsaget af de til sagens behandling og bedømmelse fornødne
oplysninger og bevisligheder, kan nævnet kræve sådanne tilvejebragt og kan
tilsige udlejeren og lejeren til at give møde for nævnet og afgive
forklaring. Parterne kan give møde ved en befuldmægtiget.
Sagernes behandling i huslejenævnet
46. Reglerne om fremgangsmåden ved sagernes behandling
for huslejenævnet er fastsat i lovens §§ 39-42.
Siden lovændringen i 1975 har arbejdet i nogle nævn medført betydelige
ekspeditionstider. Ved lovændringen, der træder i kraft den 1. januar 1980,
er der derfor fastsat regler, der sikrer, at en klager undgår alt for lange
ekspeditionstider. Reglerne går nærmere ud på følgende:
Senest 1 uge efter, at en sag skriftligt er blevet indbragt, skal nævnet
give den anden part i lejeforholdet underretning om indholdet af
henvendelsen. Samtidig hermed skal nævnet oplyse, at fremsættelse af ytringer
i sagen skal ske inden 2 uger, jfr. lovens § 39, stk. 2. Nævnet kan dog, når
særlige omstændigheder taler derfor, undtagelsesvis forlænge fristen, f. eks.
når der er tale om en større, særlig kompliceret sag. Ved behandlingen af
sædvanligt forekommende sager bør nævnet således ikke give adgang til
forlængelse af fristen.
Huslejenævnet skal herefter træffe afgørelse senest 4 uger efter at have
modtaget svar, eller senest 4 uger efter svarfristens udløb, jfr. lovens §
42, stk. 1.
Dette betyder en ekspeditionstid på ialt 7 uger i de sager, hvor kun den
anden part i lejeforholdet skal høres, med mindre nævnet har forlænget
svarfristen.
Finder nævnet, at det til sagens behandling er nødvendigt at indhente
yderligere oplysninger hos sagens parter eller andre, skal nævnet fastsætte
en svarfrist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, jfr. lovens § 40, stk.
2. Nævnet kan dog forlænge fristen, når særlige omstændigheder, f. eks.
spørgsmål der kræver bygningskyndig bistand, taler derfor. For at fremme
sagsbehandlingen bør nævnet allerede ved sagens indbringelse være opmærksom
på, hvorvidt indhentning af yderligere oplysninger er fornøden, således at
oplysningerne indhentes snarest muligt.
Huslejenævnet skal herefter træffe afgørelse senest 4 uger efter at have
modtaget svar, eller senest 4 uger efter svarfristens udløb, jfr. lovens §
42, stk. 1.
Er svarfristen udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke
tavsheden på den for modparten gunstigste måde. Nævnet kan navnlig lægge
modpartens fremstilling til grund ved afgørelsen, jfr. lovens § 42, stk. 2.
Denne regel svarer til bestemmelsen i retsplejelovens § 282, stk. 3.
Dette kan medføre, at huslejenævnene vil afvise krav om lejeforhøjelser,
som materielt set er berettigede, når de forventede oplysninger fremkommer.
Konsekvensen heraf vil være, at den klager, der på grund af egen forsinkelse
ikke kan få gennemført sit krav om lejeforhøjelse, må begynde forfra med ny
varsling til lejerne etc.
Fordelen ved ændringen er, at man i de mange sager undgår de lange
perioder, hvor både udlejer og lejer svæver i uvished om lejens størrelse.
Svarer en af sagens parter eller andre, til hvem nævnet har stillet
spørgsmål, efter svarfristens udløb, må nævnet selv afgøre, i hvilken
udstrækning de forsinkede svar skal påvirke nævnets afgørelse, som under alle
omstændigheder skal træffes inden de nævnte 4 uger.
Det er endvidere fastsat, at klageren - men ikke den indklagede part - kan
indbringe sagen for boligretten (i København ankenævnet) uden af afvente
huslejenævnets afgørelse, såfremt huslejenævnet ikke har truffet afgørelse
inden den nævnte 4 ugers frist, jfr. lovens § 43, stk. 4.
Fremsætter en af sagens parter anmodning om at få lejlighed til at
gennemse den af modparten fremsendte dokumentation, må nævnet give parten
eller hans befuldmægtigede adgang hertil, jfr. herved lov om offentlighed i
forvaltningen.
Det er overladt til nævnet at afgøre, hvilke nærmere undersøgelser, der
vil være at foretage i forbindelse med sagernes behandling, jfr. lovens § 40,
stk. 1.
Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle
offentlige myndigheder og private.
Såfremt nævnet ønsker at foretage besigtigelse, skal sagens parter
indkaldes hertil med mindst 1 uges varsel, jfr. lovens § 41, stk. 1.
Nævnet kan endvidere indkalde parterne til at afgive forklaring for
nævnet. Begge parter skal tilvarsles, og de kan give møde ved en
befuldmægtiget, jfr. lovens § 41, stk. 2.
Indhentning af oplysninger og indkaldelse af parterne til at afgive
forklaring for nævnet kan som hidtil foretages af formanden eller nævnets
sekretær efter formandens beslutning.
Det påhviler formanden at sørge for sagernes forberedelse til behandling i
nævnsmøde. Lovgivningen indeholder ikke længere detaillerede regler
vedrørende den rent administrative tilrettelæggelse af sagsbehandlingen ved
nævnene.
Afgørelserne i nævnet træffes ved almindelig stemmeflerhed, og formandens
stemme gør i tilfælde af stemmelighed udslaget. Nævnet er kun
beslutningsdygtigt, når samtlige 3 medlemmer er til stede, jfr. lovens § 42,
stk. 3.
Nævnets afgørelse skal indføres i en protokol. Nævnets afgørelse skal
meddeles klageren og den anden part i lejeforholdet. Samtidig skal parterne
gøres bekendt med, at afgørelsen kan indbringes for boligretten (i København
ankenævnet) og fristen herfor, jfr. lovens § 42, stk. 5.
Da oplysning om, hvorvidt et huslejenævns afgørelse har været enstemmig,
vil kunne være af betydning for parternes vurdering af evt. indbringelse for
højere instans - ankenævn, boligret skal nævnsafgørelser, der ikke er
ensstemmige, indeholde oplysning om stemmeafgivningen.
Samme hensyn har ført til, at det nu udtrykkeligt er fastslået, at nævnets
afgørelse skal begrundes, ligesom også en afgiven dissens skal begrundes.
Indbringes huslejenævnets afgørelse for boligretten (i København
ankenævnet), har det ikke opsættende virkning, med mindre nævnet ved sin
afgørelse har meddelt tilladelse til gennemførelse af forbedringsarbejder. I
disse sidstnævnte tilfælde skal nævnet oplyse parterne om, at indbringelse
for højere instans har opsættende virkning.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten
47. I lovens § 43 er det fastsat, at huslejenævnets
afgørelser af hver af parterne kan indbringes for boligretten. I ejendomme
med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne desuden indbringe
afgørelsen. Afgørelser truffet af huslejenævnene i København skal dog
indbringes for ankenævnet, før de kan forelægges domstolene, jfr. nedenfor.
Indbringelse for boligretten sker ved stævning i overensstemmelse med
retsplejelovens almindelige regler, og stævningen forkyndes for den anden
part i lejeforholdet.
Da det har vist sig vanskeligt at få oplyst baggrunden for de af nævnet
trufne afgørelser, er det nu i lovens § 43, stk. 3, fastsat, at nævnet efter
boligrettens nærmere bestemmelse skal redegøre for sin afgørelse under
boligretssager. Bestemmelsen vil især være af betydning, hvor huslejenævnet
har nægtet at godkende en lejeforhøjelse, fordi lejen efter forhøjelsen vil
overstige det lejedes værdi, jfr. lovens § 7, stk. 2.
Indbringelse af nævnets afgørelse må ske inden udløbet af 4 uger, efter at
underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Fristen løber således
fra det tidspunkt, hvor underretning om afgørelsen er »meddelt«,
hvilket normalt må forstås som at meddelelsen er kommet således frem, at
adressaten normalt vil få kundskab om afgørelsen.
Indbringelse for boligretten kan dog undtagelsesvis tillades af
justitsministeren, når ansøgning herom er indgivet inden 1 år efter
huslejenævnets (ankenævnets) afgørelse. 1 års fristen regnes således fra
nævnets afgørelse under forudsætning af, at afgørelsen er blevet meddelt
adressaten uden særlig forsinkelse. Meddeles tilladelse, skal sagen anlægges
inden 4 uger.
Indbringelse for ankenævnet
48. I Københavns kommune kan huslejenævnenes afgørelse
af hver af parterne indbringes for ankenævnet, jfr. lovens § 44. Der er
herved sket en udvidelse af ankenævnets beføjelse, idet huslejenævnets
afgørelser vedrørende enkeltværelser nu også kan indbringes for ankenævnet.
Indbringelse for ankenævnet må ske inden 4 uger, efter at underretning om
huslejenævnets afgørelse er meddelt parterne. Om fristens beregning henvises
til det ovenfor under pkt. 47. anførte.
Såfremt en af huslejenævnet truffen afgørelse, der vedrører flere
lejeforhold i samme ejendom, indbringes for ankenævnet af en af lejerne, vil
ankenævnets afgørelse kun få virkning for det pågældende lejeforhold. Dette
er en ændring i forhold til de hidtil gældende regler.
Reglerne for behandling af sager ved huslejenævnet finder tilsvarende
anvendelse ved ankenævnet.
Ankenævnets afgørelser kan indbringes for boligretten efter samme regler,
som gælder for indbringelse af huslejenævnsafgørelser uden ankenævn.
Afsnit 3
Sammenlægning af beboelseslejligheder m.
v., lovens kap. VII
Reglernes gyldighedsområde
49. Kommunerne har en naturlig interesse i, at den
forhåndenværende boligbestand udnyttes på effektiv måde og ikke formindskes.
Det må i denne forbindelse erindres, at kommunalbestyrelserne efter den
sociale lovgivning har pligt til at skaffe skaffe husly til husvilde, der
uden egen skyld står uden tag over hovedet.
Under hensyn hertil er der i lovens kap. VII fastsat en række
bestemmelser, som giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at hindre, at
helårsboliger nedlægges, henstår ubeboet eller anvendes til sommerbolig el.
lign.
Bestemmelserne i lovens kap. VII gælder altid i kommuner, hvor reglerne i
lovens kap. II-V gælder.
I kommuner, hvor reglerne i kap. II ikke gælder, gælder reglerne i kap.
VII kun, når kommunalbestyrelsen har vedtaget, at reglerne skal gælde.
Beslutning herom kan kun træffes for højst 4 år ad gangen, dvs. spørgsmålet
skal i hvert tilfælde drøftes een gang i hver kommunal valgperiode.
Såfremt reglerne i kap. II ophæves, bortfalder gyldigheden af reglerne i
kap. VII i kommunen 1 år efter, at kap. II er ophørt at gælde i kommunen,
medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning. Der er ikke længere
adgang til at ophæve reglerne i kap. VII, hvis huslejereguleringen gælder i
kommunen.
Beslutningerne skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den i
kommunen almindeligt brugte måde. Er andet ikke fastsat i beslutningen, har
denne virkning fra og med datoen af det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort. Bekendtgørelse i Statstidende er en betingelse for
beslutningens gyldighed.
Kommunalbestyrelsernes beføjelser i medfør af lovens kap. VII omtales
nærmere nedenfor i pkt. 50.
Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade det til organer, helt eller delvis
bestående af medlemmer uden for kommunalbestyrelsen - som f. eks.
huslejenævnet - at udøve de beføjelser, bestemmelserne tillægger
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne henlægge
administrationen af bestemmelserne til særlige udvalg eller nævn, bestående
af kommunalbestyrelsens medlemmer, når vedkommende kommunes styrelsesvedtægt
indeholder hjemmel hertil. I domspraksis er det statueret, at henlæggelse til
et stående udvalg, bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer, også gyldigt
kan finde sted uden udtrykkelig hjemmel i styrelsesvedtægten.
Benyttelse af beboelseslejligheder
Reglernes område og administration
50. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke
tilladt ikke at anvende en bolig til beboelse, når denne bolig er eller har
været benyttet til helårsbeboelse. Det kræver derfor kommunalbestyrelsens
tilladelse.
a) at nedrive en bolig, jfr. pkt. 51,
b) at tage en bolig i brug helt eller delvis på anden måde end til
helårsbeboelse, jfr. pkt 52,
c) at udleje en bolig, der hidtil har været udlejet som
beboelseslejlighed, som enkeltværelser, jfr. pkt. 53,
d) at tage mere end en bolig i samme kommune i brug for personer, der
hører til samme husstand.
Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns,
Roskilde og Frederiksborg amter betragtes i denne henseende som een kommune,
jfr. pkt. 54,
e) at sammenlægge 2 eller flere boliger, helt eller delvis. Om
kommunalbestyrelsens muligheder for at nægte samtykke, se pkt. 55,
f) at lade en bolig stå ubenyttet, jfr. pkt. 56.
Nedrivning af bygninger
51. Samtykke til nedrivning kan nægtes dels under
hensyn til boligsituationen i kommunen og dels under hensyn til ejendommens
lejere, herunder disses muligheder for at opnå anden passende bolig.
Nedrivning kan dog ske uden særlig tilladelse, dersom en i strid med
bygge- eller byplanlovgivningen opført bygning forlanges nedrevet af
vedkommende myndigheder, eller der i henhold til lov om boligtilsyn er
truffet endelig beslutning om forbud mod en bygnings benyttelse til beboelse
eller ophold for mennesker, og forbudet er trådt i kraft.
Når kommunalbestyrelsens samtykke til nedrivning foreligger, vil opsigelse
af lejerne kunne ske efter lejelovens § 83 b.
Anvendelse til andet end helårsbeboelse
52. Der er i loven indeholdt forbud mod at anvende en
beboelseslejlighed til andet end beboelse, dvs. erhvervsformål og midlertidig
beboelse, typisk sommerbeboelse, men også beboelse f. eks. 2-3 dage om ugen
vil kunne falde ind under bestemmelsen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig
sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen ikke hindre, at den
fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign. Såfremt en kommunalbestyrelse
bliver opmærksom på, at en helårsbolig ikke anvendes som sådan, og
kommunalbestyrelsen ønsker boligens status opretholdt, må der reageres over
for ejeren inden 5 år fra tidspunktet for den ændrede benyttelse.
Kommunalbestyrelsen kan anvise en lejer til boligen efter reglerne i § 48,
og kommunalbestyrelsen kan kræve en af ejeren indgået lejeaftale om
benyttelse som sommerbolig ophævet.
Såfremt kommunen blot henstiller til en ejer at anvende boligen som
helårsbolig, men i øvrigt intet foretager sig, herunder anviser en
lejlighedssøgende efter yderligere 6 uger, må fortsat benyttelse som
sommerbolig formentlig anses for lovlig efter udløbet af en frist på 12 uger
fra kommunalbestyrelsens henstilling (§ 48, stk. 2, sammenholdt med § 51,
stk. 3).
Udlejning af bolig som enkelte værelser
53. Ejeren af en bolig må ikke uden
kommunalbestyrelsens samtykke opgive at udleje boligen samlet. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at en ejer udlejer en bolig til en person, som
fremlejer en række værelser.
Benyttelse af mere end een helårsbolig
54. Det afgørende for, om forbudet i § 47 mod at
benytte mere end een bolig til helårsbeboelse er overtrådt, er, om der
forligger en husstand. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene. Bestemmelsen er
ikke til hinder for, at 2 personer, som indgår ægteskab, opretholder hver sin
bolig, hvis de ikke iøvrigt etablerer fælles husstand.
Sammenlægning af boliger
55. Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen skal
give samtykke til sammenlægning af lejligheder, hvad enten der er tale om en
total sammenlægning - og dermed nedlæggelse af en lejlighed - eller kun
overførsel af nogle værelser fra en lejlighed til en anden.
Kommunalbestyrelsen kan dog ikke nægte samtykke til sammenlægning, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) den lejlighed, som bliver resultatet af sammenlægningen, ikke er over
130 m2 bruttoetageareal,
b) boligerne skal være ledige, men ledigheden må ikke skyldes, at lejeren
af udlejeren er opsagt med den begrundelse, at han selv skal benytte det
lejede, eller at det skal nedrives eller ombygges, jfr. lejelovens § 83 a og
b. Opsigelsen må heller ikke være sket i medfør af lejelovens § 82, der bl.
a. vedrører opsigelse af lejeren af en lejlighed i et 2-familiehus, hvor
udlejeren selv bebor den anden lejlighed,
c) den bolig, hvis areal forøges, skal enten være ledig, uden at dette
skyldes opsigelse som nævnt under b, eller også skal brugeren af lejligheden
ønske at overtage den udvidede bolig.
I alle andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen nægte samtykke til
sammenlægning af lejligheder med den begrænsning, der følger af reglen i
lovens § 51, stk. 2, dvs. hvis boligerne er ledige, kan kommunalbestyrelsen
kun nægte samtykke til sammenlægning, hvis boligernes fortsatte anvendelse
til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Kommunalbestyrelsens opmærksomhed henledes på, at sammenlægning eller
nedlæggelse af lejligheder ofte vil være et hensigtsmæssigt led i en
restaurering af fredede ejendomme, hvorfor man skal henstille, at
kommunalbestyrelserne tilrettelægger en lempelig administration af reglerne
om nedlæggelse og sammenlægning i sådanne ejendomme, hvor dette skønnes at
være af afgørende betydning for bygningsbevaringsarbejdet.
Ubenyttede helårsboliger
56. En lejlighed, der hidtil har været benyttet helt
eller delvis til helårsbeboelse, kan være ledig, fordi den ikke er udlejet
eller ikke benyttes til beboelse (§ 48), og boligen kan være ubenyttet, fordi
den er udlejet, men ikke benyttes af lejeren (§ 49).
a. Såfremt en bolig er udlejet eller ikke benyttes til beboelse, påhviler
det ejeren at sørge for, at boligen bliver beboet.
Denne pligt kan opfyldes ved at udleje lejligheden, men er dette ikke sket
og lejeren indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet ledig, skal
ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Denne kan da anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig
at udleje boligen. Hvis han vægrer sig herved, kan den anviste lejer
indsættes i lejligheden med bistand fra fogeden.
Hvis ejeren af boligen samtidig med anmeldelsen kan godtgøre, at der er
indgået en aftale om senere overdragelse af brugsretten, kan
kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist ud over de 6 uger.
Sådan dokumentation kan f. eks. være en lejekontrakt eller, hvis boligen er
en ejerlejlighed, en slutseddel eller et skøde.
Ejeren har i sådanne situationer ikke krav på, at der ikke anvises en
lejer. Afgørelsen af, om dette alligevel skal ske, træffes endeligt af
kommunalbestyrelsen.
b. Hvis en bolig er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve
lejemålet, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund
af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig
forflyttelse el. lign.
Lejeren skal have skriftlig meddelelse om ophævelse af lejemålet og
samtidig meddelelse om, at han inden 6 uger efter, at meddelelse om
ophævelsen er kommet frem til ham, kan fremsætte skriftlig indsigelse mod
ophævelsen. Kommunalbestyrelsen må, såfremt den trods lejerens protest ønsker
at fastholde ophævelsen, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter, at
lejerens protestfrist er udløbet.
Når lejemålet er ophævet og ejeren har fået meddelelse herom, påhviler det
ham inden 1 måned at sørge for, at boligen påny bliver taget i brug til
beboelse. Sker det ikke, kan kommunen anvise en lejer, til hvem udlejer er
forpligtet til at udleje lejligheden.
57. I det omfang, bestemmelserne indeholder
bemyndigelse til at nægte samtykke, er det overladt til kommunalbestyrelsen
alene at skønne over, om samtykke bør meddeles. Kommunalbestyrelsens
afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de
grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, på den anden side
hensynet til boligudnyttelsen i kommunen.
Reglerne forudsætter, at der er tale om lejligheder, som har været
benyttet til helårsbeboelse. Lejligheder i nyopførte ejendomme, der aldrig
har været beboet, omfattes derfor ikke af bestemmelserne og vil derfor kunne
sammenlægges eller tages i brug til f. eks. sommerbeboelse eller andet end
beboelse uden samtykke fra kommunalbestyrelsen i henhold til denne lov.
Beboelsesejendomme, der opføres med statsstøtte, må dog ikke uden
boligministeriets samtykke tages i brug til andet end beboelse i højere grad
end forudsat ved tilsagnet om statsstøtte.
Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om tilladelse til at træffe de i
pkt. 50. litra a)-e) nævnte foranstaltninger skal foreligge senest 6 uger
efter ansøgningens modtagelse (lovens § 51). Overskridelse af denne frist
medfører, at samtykke kan betragtes som givet.
Kommunalbestyrelsen kan, hvis boligen er ledig, kun nægte samtykke i de
nævnte situationer, hvis det af hensyn til de boligsøgende i kommunen er
nødvendigt at opretholde boligen som helårsbolig. Såfremt kommunalbestyrelsen
nægter samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om at anvise en lejer
til boligen. Sker denne anvisning ikke inden 6 uger efter ejerens anmodning,
anses kommunens samtykke for meddelt.
Kommunalbestyrelsens afgørelse er endelig og kan således ikke indbringes
for domstolene eller for højere administrativ myndighed. Dette gælder dog kun
selve skønsspørgsmålet, om samtykke bør meddeles eller ej, hvorimod
spørgsmålet om samtykke er nødvendigt efter reglerne, eller om
kommunalbestyrelsen har overskredet sine beføjelser efter loven, kan prøves
for domstolene.
Indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til modtagerens kundskab,
må der ikke tages skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning eller
foranstaltning til anden brug end beboelse (lovens § 52). Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand genoprettet,
ligesom den, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, straffes (lovens §
53, stk. 1).
For at sikre overholdelsen af bestemmelserne er det fastsat, at enhver
forandring af en bygning, der tilsigter formindskelse af antallet af
beboelseslejligheder, nedlæggelse af beboelseslejligheder eller sådannes
omdannelse til anden brug end beboelse, ikke må godkendes af
bygningsmyndighederne uden forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen
(lovens § 51). Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at påse
overholdelsen af forbudet mod sammenlægninger m. v., men bestemmelsen giver
alene kommunalbestyrelsen adgang til at hindre foranstaltninger, som vil
medføre en tilstand, der er i strid med reglerne.
Straf
58. Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes
med bøde. Dette gælder, når der uden kommunalbestyrelsens samtykke sker
overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og sammenlægning af boliger,
udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af helårsbolig som
sommerbolig og benyttelse af flere boliger.
Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig
inden 6 uger efter, at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer
efter fristens udløb.
Grundejernes Investeringsfond
Bindingsbeløbene
59. I henhold til den i perioden 1. april 1967 til 1.
juli 1975 gældende boligreguleringslov skulle halvdelen af de såkaldte
»normaliseringsforhøjelser«, der blev opkrævet for perioden indtil
udgangen af marts 1975, bindes. De nærmere regler for indbetalinger findes i
pkt. 60 og 61 i cirkulære nr. 213 af 10. oktober 1972 om midlertidig
regulering af boligforholdene.
De bundne midler forvaltes af:
Grundejernes Investeringsfond,
Nørrevoldgade 12 A, 1358 København K.
Bindingsperioden m. v.
60. Efter lovens § 55 bindes de i et regnskabsår
indbetalte beløb for en periode af 15 år, regnet fra regnskabsårets udgang.
Ved periodens udløb tilbagebetales de i et regnskabsår indbetalte beløb over
10 år.
Det betyder eksempelvis, at beløb, der er indbetalt i 1967-68, skal henstå
indtil 1. april 1983. Derefter udbetales 1/20 pr. halvår, således at sidste
rate udbetales 1. oktober 1992.
Beløb, der er indbetalt i 1974-75, henstår indtil 1. april 1990, hvorefter
1/20 udbetales hvert halvår indtil 1. oktober 1999.
Instituttet udstedte beviser for modtagne indbetalinger.
Ejeren af de bundne beløb kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde
råde over beviset. Så længe et beløb er bundet, kan det heller ikke gøres til
genstand for udlæg eller udpantning.
Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af
instituttet under hensyn til det almindelige renteniveau og instituttets
driftsresultat. Renten, der dog aldrig kan overstige 9 pct. p. a., udbetales
een gang årligt.
De beløb, der kommer til udbetaling ved bindingsperiodens ophør, skal
beskattes som indkomstskat hos modtageren i det år, hvori udbetaling sker,
jfr. ligningslovens § 14 B.
Lovens § 55 giver imidlertid mulighed for en tidligere frigivelse i visse
situationer.
Frigivelse ved ejers død, konkurs m. v.
61. Efter § 55, stk. 3, kan det bundne beløb frigives
ved ejerens død, konkurs eller tvangsakkord. Det samme gælder i tilfælde af
et boligselskabs likvidation. Disse udbetalinger indkomstbeskattes ikke hos
modtageren, men i stedet skal der erlægges en afgift på 40 pct. af det beløb,
der frigives.
De nærmere regler herom findes i ligningslovens §§ 14 C-14 E.
Frigivelse efter afhændelse af en ejendom m. v.
62. En tidligere ejer kan kræve tilbagebetaling af de
beløb, han har indbetalt vedrørende ejendommen, såfremt hans samlede
indbetalinger vedrørende ejendommen ikke overstiger 1.000 kr.
Beløb, der tilbagebetales efter reglen i § 55 medregnes ved opgørelsen af
den berettigedes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet
kan kræves udbetalt, jfr. ligningslovens § 14 B, stk. 3.
Långivning fra investeringsfonden
63. Efter reglerne i lovens §§ 58 og 59 har fonden
adgang til at udlåne en del af sine midler.
Udlån kan ske til følgende formål:
1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms
varmeinstallation.
2) Varmeisoleringsarbejder.
3) Forbedring af sanitære installationer.
4) Forbedring af køkkener.
5) Brandsikringsforanstaltninger.
6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig
grad, herunder for eksempel til omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn,
skure eller lignende, hvorved der tilvejebringes opholdsarealer for beboerne,
samt til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed, omfang eller
anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører
en varig forbedring af forholdene.
Lån kan kun ydes, hvis forbedringerne og udgifterne ved deres
gennemførelse er rimelige.
Lånene til forbedring kan højst udgøre 90 pct. af den godkendte udgift.
Lånene forrentes med 8 pct. p. a.
Investeringsfondens bestyrelse fastsætter afdragstiden og har ret til at
kræve administrationsbidrag og indskud hos låntagerne.
Lån kan kun ydes med sikkerhed inden for 85 pct. af ejendommens værdi.
Lån til brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om lånet ikke får
pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets værdi, når panteretten suppleres
med en kommunal garanti efter brandsikringsloven.
Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med
gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om
statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Om lån i ejendomme, hvor investeringsfonden har foretaget
vedligeholdelsesarbejde for udlejers regning, se pkt. 28.
Boligstyrelsen, den 4. december 1979
AXEL G. POULSEN
/Birgitte Raaschou-Nielsen
Bilag 1
DRIFTSBUDGET
udarbejdet efter boligreguleringslovens §§ 7-9
for ejendommen matr. nr.:
beliggende:
indflytningsår:
Oplysninger vedrørende ejendommen:
---------------------------------------------------------------------
Lejligheder Kontorer og butikker Garager,
kældre,
lagerrum etc.
---------------------------------------------------------------------
Antal Antal Antal
Indeholder ...
---------------------------------------------------
m2 etageareal
(excl. m2 etageareal (brutto)
altaner--brutto)
---------------------------------------------------------------------
Indv.
vedligeholdelse (Sæt X) (Sæt X)
påhviler Bolig Udv. vedligeholdelse
Bolig
Udlejer tager påhviler Udlejer
tager
---------------------------------------------------------------------
(Sæt X)
Maskinvaskeri Køleanlæg Elevator
--------------------------------------------------
Findes der ..... (SÆt X)
Børnehave/Vuggestue Centralvarmeanlæg
Varmecentral
--------------------------------------------------
I øvrigt
--------------------------------------------------
Udgifterne Seneste regnskab Budget
Bemærkninger
1. Kapitalafkast, jfr. side 39
2. Løbende udgifter
på ejndommen.
2.1. Skatter.
0. Grundskyld til staten
1. - - kommunen
2. - - amtskommunen
3. Ejendomsskyld til amtskomm.
4.
2.2. Vandafgift
2.3. Gade- og vejanlæg
2.4. Kloakbidrag/rensningsanlæg
2.5. Forsikringer,
0. Brandforsikring
1. Hus- og grundejerforsikring
2. Lovpligtig ulykkesforsikring
3. Glasforsikring
4.
2.6. Renholdelse.
0. Gårdmand
1. Trappevask
2. Skorstensfejning
3. Renovation
4.
2.7. El og gas
2.8. Henlæggelse til fornyelser.
0. Kedler %af kr.
1. Oliefyr/stoker %af kr.
2. Øvrige centralvarmeanlæg %af kr.
3. Maskinvaskeri %af kr.
4. Køleanlæg %af kr.
5. Komfurer %af kr.
6. Elevatorer %af kr.
7.
8.
3. Administrationsudgifter.
3.1. Revision
3.2. Vederlag til administrator
3.3. Egen administration.
0. Lønninger - vederlag for
eget arbejde
1. Juridisk assistance
2. Kontorleje, rengøring,
lys og varme
3. Forsikringer
4. Telefon
5. Tryksager - kontorartikler
6. Porto
7.
4. Vedligeholdelse m.v.
0. Vedligeholdelse af lejligheder
kr. pr. m2 af lejen for
beboelseslejlighederne
1. Vedligeholdelse af bygning
kr. pr. m2 af samlet leje
2. Anden vedligeholdelse
1-4. Udgifter i alt
------------------------------------------------------------------
- 5: Indtægter *) (beboelse).
Nødvendig lejeforhøjelse
*) Se for blandede ejendomme specefikation nedenfor
5. Indtægter.
Kun for blandede ejendomme.
Leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 af
Butikker kr.
Kontorer kr.
Garager kr.
Enkeltværelse kr.
Andet kr.
-------
I alt kr.
Leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 af beboelseslejligheder m.v. kr.
a
-------
I alt leje/lejeværdi pr. 1. marts 1975 kr.
b
-------
Beboelseslejlighedernes andel heraf er a/b = kr. kr.
Nødvendig leje for beboelseslejligheder = udgiften x a/b = kr.
Specifikation af kapitaludgifter.
Ejendomsværdien ved almindelig vurdering kr.
Anskaffelsummen for ejendommen eller for forbedring, der er foretaget
efter 1963, opgøres således:
Hovedstol Nettoprovenu Rentefod Løbetid Årlig
ydelse
kr. kr.
1. prioritet
2. prioritet
3. prioritet
4. prioritet
Beboerindskud
Eget indskud
I alt anskaffelsessum kr. I alt årlig ydelse
På driftsbudgettet opgøres kapitalafkastet således:
7 pct. af ejndomsværdi kr. kr.
+ forbedring, jfr. ovenfor kr.
------
På driftsbudgettet er optaget kapitalafkastet i overensstemmelse med
opgørelsen over ejendommens prioritetsydelser. Bilag 2
Vejledning vedrørende beregning af lejligheders og lokalers etagearealer
Bruttoetagearealet defineres som lejlighedens eller lokalets samlede
areal, heri medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer, herunder trapper.
Den tekniske definition findes i bygningsreglement 1977, kap. 2.2.3. med
de undtagelser, der følger af reglerne for støttet byggeri og reglerne om
bygnings- og boligregistrering.
1. I tagetager medregnes kun det til beboelse
udnyttede areal, der ligger inden for de begrænsende lodrette eller skrå
vægges (tagfladens) udvendige sider i et vandret plan 1,5 m over færdigt
gulv.
2. Ved altangangshuse medregnes - når ikke særlige
forhold foreligger - trapperummet + halvdelen af altangangens areal, dog
højst i 60 cm bredde.
3. Såfremt indgang til beboelse og udhus eller kælder
er fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet til etagearealet. Dette
gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt
mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende
side af fælles mure og vægge.
4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på
lejlighederne uanset disses størrelse. Adgangsarealerne i en opgang fordeles
med lige store andele på de tilliggende boliger og erhvervslokaler
(erhvervsenheder).
Vægge, som danner skel mellem lejligheder, medregnes med halvdelen af
vægtykkelsen til hver lejlighed. For gavllejligheders vedkommende medregnes
den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af
lejlighedsskel, medens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under
4. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen
af de omgivende vægtykkelser.
5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende
medregnes ikke i bruttoetagearealet.
6. Udenomsrum, såsom udhuse, bryggers, vaskerier,
varmecentraler, pulterrum, garager, carporte, cykle- og barnevognsrum og
lignende medregnes ikke i bruttoetagearealet. Såfremt bryggers er indrettet
som grovkøkken, medregnes dette i bruttoetagearealet, hvis der andetsteds
indrettes
Erhvervsareal:
1. Ved sammenbygning af erhvervsareal og beboelse er
grænsen for beboelsesarealet den mod erhvervsrum vendende side af fælles mure
og vægge. Det samme gælder, såfremt der findes erhvervsrum i tagetagen.
2. Findes der fælles indgang til erhverv og beboelse,
regnes halvt indgangsareal til hver kategori uanset forholdet i øvrigt mellem
størrelsen af erhverv og beboelse. Er der toiletrum i beboelsen og desuden
toiletrum tilgængeligt fra både beboelse og erhverv, medregnes det sidste
toiletrum helt under erhvervsarealet.
Såfremt der er indrettet beboelse eller erhverv i underetagen, medregnes
kun halvdelen af trappearealet og halvdelen af gangareal fra trappe til disse
rum.
Arealet af trapperum, der føres igennem en erhvervsetage, skal fordeles på
erhvervsarealet, selv om dette ikke har adgang til trappen.
Ovennævnte bruttoetageareal indgår ved registreringen i bygnings- og
boligregistret (BBR) og vil fremover fremgå af en meddelelse til ejeren om de
oplysninger, der i registret er optaget om den enkelte lejlighed eller
lokale. Meddelelsen påregnes udsendt til samtlige ejere i 1. halvår 1980.
Det bemærkes, at registreringen i bygnings- og boligregistret bygger på
samme arealbegreb, som anvendtes i lov om lejevurdering af 1966.
I bygnings- og boligregistret er alle lejligheder og lokaler registreret
efter ensartede principper, uanset om de er beliggende i udlejningsbyggeri
eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. For ejerlejligheder
indgår således også andel i trapperum mv.
Arealerne fra bygnings- og boligregistret vil efter udsendelsen af
ovennævnte meddelelse til ejerne kunne lægges til grund, medmindre det
påvises, at arealet er fejlagtigt registreret. I dette tilfælde påhviler det
ejeren af korrigere arealet over for kommunens bygnings- og
boligregistermyndighed.
Indholdsfortegnelse
Indledning
1. Ændringer i forhold til hidtidig lovgivning
2. Forholdet til lov om leje
Om huslejerregulering efter lovens kap. II-V.
3.-5. Det geografiske område for anvendelse af
reglerne i kap. II-V
6. Lejemål, som er omfattet af reglerne i kap. II
7. Offentliggørelse, ikrafttræden m.v.
Indholdet af reglerne om huslejekontrol.
8. Oversigt over området
9. Lejevilkår ved lejeaftalens indgåelse (genudlejning)
10. Forudbetalt leje og indskud
11.-12. Den omkostningsbestemte leje (princippet)
13. Udgifterne på driftsbudgettet
14. Indtægterne
15. Lejens fordeling
16. Blandede ejendomme
17. Proceduren ved varsling af lejeforhøjelse
18. Størrelsen af lejeforhøjelser, mens nævnssag verserer
19. Tilsidesættelse af kravet om lejeforhøjelse efter §
20. Lejeforhøjelser af særlig art i løbende lejemål
21. Nævnets adgang til at nedsætte lejen
22. Straf
Vedligeholdelse og opretning
23. Afsætning til en konto for udvendig vedligeholdelse
24. Vedligeholdelseskontoens anvendelse
25. Regnskabspligt
26. Særlige regler for blandede ejendomme
27. Håndhævelse af vedligeholdelsespligten
28. Investeringsfondens adgang til at lade
visse arbejder udføre
29. Overgangsregler
Forbedringer
30. Forbedringsarbejdets iværksættelse
31. Boligreguleringslovens regler
32. Uhensigtsmæssige forbedringer
33. Udskydelse af forbedringsarbejdet
34. Tilbud om erstatningsbolig
35. Lejeforhøjelsens gennemførelse
36. Særlige regler om forbedringer, der er lovpåbudt
37. Lejeforhøjelsens størrelse
38. Forbedringer ved opdeling i ejerlejligheder
Huslejeregulering for enkeltværelser
39. Området for reglerne
40. Huslejen og lejevilkårene
41. Opsigelsesbeskyttelse
Huslejenævn
42. Huslejenævnenes nedsættelse og stedlige område
43. Huslejenævnenes sammensætning m.v.
44. Ankenævnet i København
45. Indbringelse af sager for huslejenævnene
46. Sagernes behandling i huslejenævnet
47. Indbringelse af huslejenævnets afgørelser for boligretten
48. Inbringelse for ankenævnet
Sammenlægning af beboelseslejligheder m.v.
49. Reglernes gyldighedsområde
Benyttelse af beboelseslejligheder
50. Reglernes område og administration
51. Særligt om nedrivning af bygninger
52. Særligt om anvendelse til andet end helårsbeboelse
53. Særligt om udlejning af bolig som enkelte værelser
54. Særligt om benyttelse af mere end een bolig
55. Særligt om sammenlægning af boliger
56. Særligt om ubenyttede boliger
57. Særligt om kommunalbestyrelsens afgørelser
58. Straf
Grundejernes Investeringsfond
59. Bindingsbeløbene
60. Bindingsperioden
61. Frigivelse ved ejers død, konkurs m.v.
62. Frigivelse efter afhændelse af en ejendom m.v.
63. Långivning fra Investeringsfonden
Bilag 1. Driftsbudget
Bilag 2. Vejledning vedrørende beregning af lejligheders
og lokalers etagearealer
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I TIDLIGERE ERHVERVSLEJEMÅL) Retsinformation · 13. december 1991
- Cirkulære om lejeloven Retsinformation · 29. februar 1980
- Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, således at lejere har partsstatus i sag i Huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendom Domsdatabasen · 24. august 2023
- Cirkulære om ændringer i lovgivningen vedrørende brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. Retsinformation · 16. september 1977
- 1996 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE(KOMPENSATION TIL LEJERNE SOM FØLGE AF FOR HØJ REGULERING I 1996 M.V.) Retsinformation · 2. april 1997
- 1991 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I NYE PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME OG TIDLIGERE ERHVERVSLEJEMÅL) Retsinformation · 27. december 1991