Cirkulære om lejeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lejeloven
Indledning
Lejelovgivningen er ændret ved lov nr. 237 af 8. juni 1979 om leje
(lejeloven) og lov nr. 238 af 8. juni 1979 om midlertidig regulering af
boligforholdene (boligreguleringsloven). Lovene træder i kraft den 1. januar
1980.
De ændrede love bygger i vid udstrækning på lovudkast udarbejdet af et
lejelovsudvalg som boligministeren nedsatte den 25. august 1977 med henblik
på gennemførelse af redaktionelle og tekniske ændringer, der kunne lette
lovens fortolkning og anvendelse. Udkastene ledsagede udvalgets betænkning af
14. december 1978.
Udvalget var nedsat med repræsentanter for grundejernes, lejernes,
advokaternes og ejendomsmæglernes organisationer samt repræsentanter fra
justitsministeriet og boligministeriet.
I nærværende cirkulære redegøres for de vigtigste bestemmelser i lov om
leje, medens reglerne i boligreguleringsloven er omtalt i et cirkulære herom
af 4. december 1979.
Cirkulæret om lejeloven erstatter fra 1. januar 1980 boligministeriets
cirkulære af 25. marts 1975 om lejeloven og cirkulære af 19. november 1975 om
nye lejekontraktsblanketter med ændrede regler for husdyrhold.
Derimod opretholdes cirkulære af 10. marts 1977 om nye
lejekontraktsblanketter for almennyttigt byggeri.
I forbindelse med lovændringen er der udarbejdet ændret bekendtgørelse om
autoriserede mellemmænd ved udlejning (nr. 428 af 15. okt. 1979), der afløser
bekendtgørelse nr. 86 af 21. marts 1975, samt ændret bekendtgørelse om
beboerrepræsentation (nr. 447 af 24. oktober 1979), der afløser
bekendtgørelse nr. 87 af 21. marts 1975.
De ændrede bekendtgørelser er optaget som henholdsvis bilag 1 og 2 til
nærværende cirkulære.
Desuden henledes opmærksomheden på, at boligministeriets bekendtgørelse
Læs alt
nr. 34 af 2. februar 1959 om varmemålere er bortfaldet.
I tilslutning til lovændringen vil der blive udarbejdet nye udgaver af
boligministeriets typeformularer, jfr. cirkulærets pkt. 5.
Ændringer i forhold til hidtidig lov
1. De vigtigste af de nu gennemførte ændringer er:
a. Adgang for lejeren til tinglysning af visse videregående rettigheder.
Lovens § 7 (cirkulærets pkt. 6).
b. Afhjælpning af mangler ved fogedens bistand i visse tilfælde. Lovens §
11, stk. 1 (cirkulærets pkt. 10).
c. Hensættelser til vedligeholdelse fastsættes på grundlag af antal m2
bruttoetageareal og ikke som tidligere på grundlag af lejens størrelse.
Lovens § 22 (cirkulærets pkt. 12).
d. Såvel i erhvervs- som i beboelseslejemål kan der ske lejeforhøjelse
hvert andet år. Lovens § 47 (cirkulærets pkt. 21).
e. Adgang til at opkræve foreløbig lejeforhøjelse efter et
forbedringsarbejde er udført, men inden endeligt byggeregnskab foreligger.
Lovens § 59, stk. 4 (cirkulærets pkt. 25).
f. Adgang til i begrænset omfang at stemme ved fuldmagt på beboermøder.
Lovens § 64, stk. 1 (cirkulærets pkt. 28).
g. Udvidet adgang til beboerrepræsentation i visse ejendomme. Lovens § 64,
stk. 2, 3 og 4 (cirkulærets pkt. 28).
h. Ret til at fremleje i 2 år i visse tilfælde. Lovens § 70 (cirkulærets
pkt. 7, 32).
i. Enkeltværelser, der ikke er en del af udlejers lejlighed, og møblerede
lejligheder får samme opsigelsesbeskyttelse som beboelseslejligheder
(cirkulærets pkt. 42 b).
j. Tilbudspligten gøres generel for rene beboelsesejendomme med mere end 5
lejemål og for andre ejendomme med mere end 12 beboelseslejligheder. Lovens §
100 (cirkulærets pkt. 48).
Til loven er endvidere overført en del bestemmelser fra den hidtidige lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, og de pågældende bestemmelsers
område er fra lovens ikrafttræden herefter udstrakt til hele landet.
Det gælder således:
k. Dusørbestemmelsen i hidtidig boligreguleringslovs § 19, der er overført
til lejeloven. Opkrævning af dusør er samtidig afkriminaliseret. Lovens § 6
(cirkulærets pkt. 6).
l. Adgang for lejeren til, såfremt udlejer ikke inden en vis frist
fremlægger regnskab over de på vedligeholdelseskontoen indestående beløb, at
kræve lagt til grund, at der indestår et beløb svarende til de sidste 5 års
hensættelser (hidtidig boligreguleringslovs § 16, stk.. 2). Lovens § 22, stk.
5 (cirkulærets pkt. 11).
m. Udlejerens pligt til ved genudlejning at give den nye lejer oplysning
om indestående på vedligeholdelseskonto (hidtidig boligreguleringslovs § 7,
stk. 3). Lovens § 23, stk. 3 (cirkulærets pkt. 11).
n. Regulering af forudbetalt leje. Lovens § 34, stk. 2 (hidtidig
boligreguleringslovs § 8), (cirkulærets pkt. 6).
o. Forbud mod pristalsklausuler i beboelseslejemål. Lovens § 53, stk. 2 (§
11, stk. 8, i hidtidig boligreguleringslov), (cirkulærets pkt. 24).
p. Adgang til fremleje af en del af en beboelseslejlighed. Lovens § 69
(hidtidig boligreguleringslovs § 66), (cirkulærets pkt. 7,31).
q. Desuden er lovens systematik ændret således, at lovens første kapitler
vedrører indgåelse af lejeaftaler, de følgende udlejerens og lejernes
indbyrdes forhold, medens lejemålet består, og de sidste kapitler
lejeforholdets ophør. Nærværende cirkulære følger i vid udstrækning denne
systematik.
r. Ved loven er der som hovedregel gennemført ensartede frister for visse
reaktioner fra lejers og udlejers side. Hvor forhold ikke har talt afgørende
imod, er der således indført frister på 6 uger mod hidtil 2 uger og 1 måned.
s. Endelig er det ved afslutningen af hvert kapitel i loven angivet,
hvilke af de forudgående bestemmelser der er præceptive.
Overgangsbestemmelser
t. Reglerne om beboerrepræsentation i lovens kap. XI og bestemmelsen om
bytteret i lovens § 73 finder ikke anvendelse i ejendomme, der inden den 1.
marts 1975 er erhvervet af en kommune eller et godkendt saneringsselskab, og
som er omfattet af en godkendt saneringsplan. Lovens § 118 (cirkulærets pkt.
28).
u. Ved hensætning på vedligeholdelseskonti til hvidtning, tapetsering og
maling af lejligheden opretholdes den højere afsætning, indtil udlejeren
kræver lejeforhøjelse efter §§ 47, 50 eller 58, såfremt den andel af lejen,
der efter de hidtil gældende regler er større end det beløb, der er fastsat i
§ 22. Lovens § 119, stk. 1 (cirkulærets pkt. 12).
v. Reglerne om udvidet opsigelsesbeskyttelse af lejere i enkeltværelser og
møblerede lejligheder finder kun anvendelse for lejemål indgået efter 1.
januar 1980, jfr. ovenfor pkt. i. Lovens § 119, stk. 2 (cirkulærets pkt. 42
b).
x. Begrænsningen i adgangen for udlejere til at opsige lejere i visse
udlejede ejerlejligheder gælder kun for lejemål indgået efter 1. januar 1980,
jfr. lovens § 84 d. Lovens § 119, stk. 3 (cirkulærets pkt. 42 b).
Lovens område
2. Lejeloven finder i princippet anvendelse på ethvert
lejemål om hus eller husrum.
Lovens bestemmelser finder også anvendelse på fremlejemål og lejemål om
enkelte værelser, møblerede lejligheder eller en del af en sådan. Derimod er
lejemål om bolig med fuld kost samt aftaler mellem hotelvirksomheder og
disses gæster undtaget fra lovens bestemmelser.
Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved
arbejde.
Endvidere fremgår det nu udtrykkeligt af loven, at lovens regler om
beboelseslejligheder også finder anvendelse, når en lejlighed delvis er
udlejet til andet end beboelse.
Det betyder, at lejeren i disse tilfælde har beboelseslejerens beføjelser,
også hvad angår beboerrepræsentation. Bestemmelsen afskærer ikke
erhvervslejeren fra erhvervsbeskyttelse, selv om det lejede også anvendes til
beboelse.
Ifølge lovens § 2 kommer loven dog ikke til anvendelse i det omfang,
lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden lovgivning. Sådanne
bestemmelser er bl. a. givet i lov om brug af visse ejendomme og boliger på
landet, lov om landbrugsejendomme, lov om lønninger og pensioner m. v. til
statens tjenestemænd og lov om boligbyggeri. I lejemål, der er omfattet af
sådan særlovgivning, gælder lejelovens regler ikke for forhold, som de
pågældende love har bestemmelser om.
I kommuner, hvor lov om midlertidig regulering af boligforholdene er
gældende, træder bestemmelserne i denne lov i vidt omfang i stedet for
lejelovens regler. Der henvises herom til cirkulære af om midlertidig
regulering af boligforholdene, hvoraf bl. a. fremgår, at
kommunalbestyrelserne kan indføre eller ophæve bestemmelserne i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Indgåelse af lejeaftaler
Skriftlige kontrakter
3. Lejeaftalen skal udfærdiges skriftligt, såfremt
enten udlejer (fremlejer) eller lejer (fremlejetager) forlanger det (lovens §
4).
Det samme gælder andre aftaler om det lejede. Der tænkes her især på
aftaler, der indgås senere og supplerer den oprindelige lejeaftale.
Bestemmelsen herom afløser reglen i hidtidig lovs § 6, hvorefter lejeren
havde ret til i visse tilfælde at kræve skriftligt samtykke hos udlejeren.
Der er således intet til hinder for, når begge parter i lejeforholdet er
indforstået hermed, at undlade oprettelse af en skriftlig kontrakt. I det
omfang, der ikke er udfærdiget skriftlig lejekontrakt, anses lejeaftalen
afsluttet på lovens vilkår i det omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat
andet i aftalen. Det indebærer, at også lovens fravigelige bestemmelser,
herunder f. eks. reglen om, at vedligeholdelsespligten påhviler udlejeren,
gælder for lejeaftalen, medmindre der som nævnt udtrykkeligt er fastsat
andet.
Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er
rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, lovens § 47, stk. 2, jfr.
cirkulærets pkt. 21.
For alle lejeforhold gælder, at der ikke gyldigt kan aftales lejevilkår,
der er i strid med lovens ufravigelige bestemmelser.
Blanketter til lejeaftaler
4. Ifølge lovens § 5 må blanketter til lejeaftaler kun
anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem landsomfattende
sammenslutninger af henholdsvis grundejer- og lejerforeninger eller
boligministeren.
I henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 624 af 8. december 1978 om
henlæggelse af opgaver og beføjelser til boligstyrelsen udøves
boligministerens beføjelse af boligstyrelsen.
Ved anvendelse af blanketter til lejeaftaler forstås formularer eller
lignende, der indeholder ensartede regler og anvendes ved indgåelse af flere
aftaler, således at de valgte lejevilkår er ens for flere lejemål og bringes
i anvendelse over for den enkelte lejer ved udfyldning af lejeaftalen med
angivelse af lejerens navn og de fornødne oplysninger til identifikation af
det lejede.
Reglerne omfatter enhver form for blanketter eller formularer, uanset på
hvilken måde blanketten er fremstillet. Det er således ikke blot blanketter
til lejeaftaler, der er trykt eller på anden mekanisk måde fremstillet, f.
eks. ved duplikering eller fotokopiering, der er omfattet af pligten til
autorisation. Ligegyldigt på hvilken måde blanketter er fremstillet, må de
kun anvendes, når de er autoriserede.
Bestemmelsen tager sigte på at sikre anvendelse af betryggende
kontraktsblanketter.
Anvendelse af autoriserede blanketter er påbudt for kontrakter, der er
oprettet den 1. juli 1959 eller senere.
Kontrakter, der er oprettet inden dette tidspunkt, er gyldige, selv om der
er anvendt blanketter, der ikke senere er blevet autoriseret.
Bestemmelser i en blanket, der pålægger lejeren større forpligtelser eller
giver ham mindre rettigheder end angivet i loven, skal fremhæves for at være
gyldige.
Anvendes der ved indgåelse af lejeaftaler blanketter, som ikke er
autoriserede, er lejeaftalen ikke ugyldig, men bestemmelser i blanketten, som
tillægger lejeren mere vidtgående forpligtelser eller mindre vidtgående
rettigheder end angivet i lejeloven, er uden virkning, jfr. lovens § 5, stk.
3.
Heraf følger, at en uautoriseret blanket har fuld gyldighed, hvis den ikke
indeholder bestemmelser, der forringer lejerens retsstilling i forhold til
lejeloven.
Ovenstående regler gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der
indeholder ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de
fremtræder på en sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.
Autoriserede blanketter
5. Boligministeriet har autoriseret en række
blanketter som hovedtyper for de enkelte arter af lejemål. I forbindelse med
lovændringen vil der af boligstyrelsen blive autoriseret nye udgaver af
følgende blankettyper:
Typeformular A til anvendelse i lejemål om beboelseslejligheder i private
udlejningsejendomme og/eller lejemål om erhvervs- og forretningslokaler i
private udlejningsejendomme og almennyttige boligselskaber.
Typeformular D til anvendelse i kortvarige lejemål om ferieboliger.
Typeformular E til anvendelse ved udlejning af enkeltværelser uden køkken.
Typeformular L til anvendelse i lejemål om garager.
Typeformular M til anvendelse i midlertidig lejemål i henhold til
saneringsloven.
Typeformular P til anvendelse ved overdragelse af lejemål om kommunale
pensionistboliger.
Typeformular B 1977 til anvendelse i boliglejemål i almennyttige
boligselskaber vil fortsat kunne benyttes.
De således autoriserede formularer vil uden yderligere autorisation kunne
optrykkes eller forhandles af enhver, enkeltperson, selskab, institution
eller organisation. Det er dog en betingelse, at optrykket foretages således,
at det i indhold og opstilling nøje svarer til den autoriserede formular, dog
at optrykket vil kunne foretages med påtrykt sædvanlig firmakendetegn eller
lignende foran formularens tekst. De autoriserede typeformularer kan købes
hos boghandlerne og Direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260
København K.
Der består fortsat en adgang for sammenslutninger af landsomfattende
grundejer- og lejerforeninger og boligministeren til at autorisere blanketter
med visse fra typeformularerne afvigende bestemmelser, men kun, når særlige
forhold - f. eks. en hidtil i bestemte områder eller ejendomme anvendt
kontraktpraksis eller kutyme - taler derfor. Varianter vil kun blive
godkendt, for så vidt angår typeformularerne A og B.
Blanketterne skal affattes så overskueligt, kort og klart som muligt.
Tillægger bestemmelser i blanketter lejeren mere vidtgående forpligtelser
eller mindre vidtgående rettigheder end angivet i lejeloven, skal disse
fremhæves.
Antallet af autoriserede blanketter forudsættes fremdeles begrænset mest
muligt, og autorisation vil som nævnt kun ganske undtagelsesvis kunne
forventes meddelt.
Lejeaftalens indhold, herunder lejers adgang til at kræve lejenedsættelse
og visse regler om betaling af leje
6 a. Ved afslutning af lejeaftale om hus eller husrum - hvad enten der er
tale om første udlejning eller genudlejning - kan udlejer og lejer i
princippet frit aftale lejevilkårene, ligesom de i løbende lejeforhold frit
kan aftale ændringer i vilkårene. Dog kan der ikke aftales vilkår, der
strider mod lovens ufravigelige bestemmelser, for eksempel med hensyn til
udlejerens adgang til at opsige lejeren, afsætning til vedligeholdelseskonto
osv. Ej heller er det ved udlejning til beboelse eller ved bytning af
beboelseslejligheder tilladt at kræve vederlag fra lejeren eller at betinge
sig, at han indgår anden retshandel, der ikke er et led i lejeaftalen. Beløb,
der er betalt i strid hermed, kan kræves tilbagebetalt.
Efter lovens § 7 er en lejers rettigheder efter reglerne i loven gyldige
mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af
leje, indskud, depositum el. lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger
et halvt års leje.
Den lejer, der ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks.
aftalt uopsigelighed, afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter §
63 ved fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale
respekterer størst mulige offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og
byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.
Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 6 uger efter, at lejeren har
forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.
Når lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale
aflyse.
b. Endvidere er der ved lovens § 49 givet lejeren beskyttelse mod aftaler,
hvorved han bliver forpligtet til at betale en leje, der er væsentlig højere
end det lejedes værdi.
Lejerens adgang til i henhold til § 49 at kræve lejen nedsat forældes i
løbet af 1 år fra det tidspunkt, på hvilket lejen eller lejeforhøjelsen
første gang skulle erlægges. Forældelsen afbrydes ved lejerens sagsanlæg.
Sager om nedsættelse af urimelig leje indbringes for boligretten.
Ved afgørelse af, om lejen er rimelig i forhold til det lejedes
brugsværdi, skal der foretages en sammenligning med den leje, der er
almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum
med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand.
Hvis lejen nedsættes i medfør af § 49, har lejeren ret til at kræve det
for meget erlagte beløb tilbagebetalt. Lejerens krav på tilbagebetaling er
med undtagelse af, at krav skal rejses inden 1 år, jfr. ovenfor, undergivet
de almindelige forældelsesregler, og lejeren har ret til i overensstemmelse
med de almindelige regler herfor at modregne for meget indbetalt husleje.
I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentanter, har disse ret til at
kunne kræve lejenedsættelse uafhængigt af lejernes ønske herom, jfr. lovens §
49, stk. 5. Beboerrepræsentanterne hæfter i disse tilfælde for sagens
omkostninger.
Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af
beboerrepræsentanternes udgifter ved sagsanlægget.
c. De nærmere regler om lejens betaling er fastsat i lovens kap. VI.
Betales lejen ikke rettidigt efter lovens regler, kan udlejer i medfør af
bestemmelsen i lovens § 93 ophæve lejeaftalen.
Udlejeren kan dog kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis
lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt
påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet
efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at
lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens
udløb. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 50 kr. + 2 pct. af det
skyldige beløb ud over 1.000 kr. Gebyret er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet med den virkning, at manglende betaling heraf kan medføre
ophævelse. Det må dog være en forudsætning herfor, at udlejeren i sin
påkravsskrivelse har meddelt, at han ønsker at gøre krav gældende om
gebyrbetaling.
Om lejebetaling er det ved lovændringen pr. 1. januar 1980 endvidere
fastsat, at leje for beboelseslejligheder ikke kan kræves betalt for mere end
3 måneder ad gangen.
Samtidig er den hidtidige regel i boligreguleringsloven om regulering af
forudbetalt leje overført til lejelovens område, således at forudbetalt leje
ved gennemførelse af lejeforhøjelser kun kan kræves gennemført, hvis
forudbetalingen ikke skal indestå som depositum ved lejeforholdets ophør.
Reguleringen kan kræves med lige store månedlige beløb over samme antal
måneder, som forudbetalingen vedrører.
Om lejefastsættelsen i beboelseslejemål i kommuner, hvor
boligreguleringslovens kap. II-V gælder, henvises til bestemmelserne heri.
Endvidere gælder der særregler for almennyttigt byggeri og privat
udlejningsbyggeri med statsstøtte, jfr. lov om boligbyggeri.
Lejerens brug af det lejede
Det lejedes benyttelse
7. Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt, og
lejeren er erstatningspligtig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd
af ham selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det
lejede (lovens § 25). Hvis lejeren eller hans husstand eller andre personer,
han har ansvaret for, behandler det lejede eller ejendommen på en sådan måde,
at det må betragtes som vanrøgt, og lejeren ikke uden ophold efter udlejerens
påkrav bringer det lejede i stand, kan udlejeren hæve lejemålet (lovens §
93).
Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål
end aftalt. Tilsidesættelse af denne pligt kan give udlejeren adgang til at
hæve lejemålet (lovens § 93).
Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede
eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand.
Lejeren har dog i medfør af bestemmelsen i lovens § 69 adgang til at
fremleje en del af sin lejlighed til beboelse, jfr. cirkulærets pkt. 31.
Endvidere har lejeren af en beboelseslejlighed under visse betingelser ret
til at fremleje sin lejlighed i indtil 2 år, jfr. cirkulærets pkt. 32.
Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen, og
lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for
ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god
husorden og forsvarlig brug af det lejede. Endelig skal lejeren sørge for, at
de pligter, der påhviler ham, også iagttages af de personer, for hvis
handlinger han er ansvarlig (lovens § 27).
Tilsidesætter lejeren trods påmindelse de pligter, der således påhviler
ham, kan udlejeren opsige lejemålet med kontraktmæssigt varsel (lovens § 83,
litra c) og i særligt grove tilfælde hæve lejemålet uden varsel (lovens §
93).
Lejerens installationsret
8. Lejeren må efter lovens § 28 ikke uden udlejerens
samtykke foretage ændringer af det lejede eller anbringe andre indretninger
eller genstande end de, der er omhandlet i lovens §§ 29 og 30.
a. Efter disse bestemmelser har lejeren ret til at foretage sædvanlige
installationer i det lejede. Som sædvanlige installationer betragtes efter
retspraksis til eksempel køleskab, vaskemaskine, opvaskemaskine, fryseskab og
telefon. Dette gælder dog ikke, hvis udlejeren kan godtgøre, at ejendommens
el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Hvis lejeren
selv afhjælper dette forhold, f. eks. ved at øge el-tilførslen på egen
bekostning, kan udlejeren ikke modsætte sig installationen. Hvis udlejeren
øger kapaciteten, kan han hos lejeren opnå en lejeforhøjelse svarende til den
øgede brugsværdi, jfr. lovens § 58, stk. 3 (cirkulærets pkt. 25). Det fremgår
udtrykkeligt af loven, at lejeren har pligt til at meddele udlejeren, at han
agter at foretage en installation.
b. Lejeren har også ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på
ejendommen, medmindre en tilsvarende er anbragt ved udlejerens foranstaltning
til brug for lejeren, eller udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til
ulempe for ejendommen eller dens beboere. Dog kan udlejeren forlange, at
opsætning af radio- og fjernsynsantenne skal ske i form af
fællesantenneanlæg, således at andre lejere, der senere ønsker opsætning af
antenne, får mulighed for tilslutning mod betaling af en forholdsmæssig andel
af udgifterne. Ved antennens opsætning skal udlejerens anvisninger følges,
hvilket indebærer, at udlejeren kan forlange, at opsætningen foretages på den
for ejendommen mest hensigtsmæssige måde.
Hvor en udlejer anbringer et fællesantenneanlæg, som opfylder de af
ministeriet for offentlige arbejder, direktoratet for post- og
telegrafvæsenet, givne forskrifter - hvilket vil kunne dokumenteres ved en af
post- og telegrafvæsenet udstedt måleattest for anlægget - kan han forlange,
at tidligere opsatte enkeltantenner fjernes med 3 måneders varsel. Også et af
lejeren opsat fællesantenneanlæg, der ikke opfylder de nævnte forskrifter,
kan forlanges fjernet med samme varsel.
Om udlejers adgang til at opnå lejeforhøjelse på grund af opsatte anlæg,
se cirkulærets pkt. 25.
c. Lejeren er over for udlejeren erstatningsansvarlig for skade, der er
forårsaget af de installationer, han har foretaget, og udlejeren kan
forlange, at lejeren ved betaling af forsikring - f. eks. således at
udlejeren tegner forsikringen og afkræver præmien hos lejeren - eller på
anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af lejerens
erstatningspligt.
d. En lejer af et erhvervslejemål har i forhold til udlejeren ret til den
efter hans forretnings og ejendommens art sædvanlige skiltning på de til det
lejede hørende mure, døre og vinduer såvel som til anbringelse af markiser og
sædvanlige udhængsskabe, automater, varer og lignende.
Godtgørelse for forbedringer ved fraflytning
9. Om adgangen for lejere til at opnå godtgørelse for
udførte forbedringer ved fraflytning, lovens § 63 henvises til cirkulærets
pkt. 27.
Vedligeholdelse
Almindelige bestemmelser
10. Såfremt ikke andet udtrykkeligt er aftalt,
påhviler pligten til at foretage forsvarlig vedligeholdelse af ejendommen
(udvendig vedligeholdelse) og det lejede (indvendig vedligeholdelse)
udlejeren, og denne skal da bl. a. foretage fornyelse af tapet, maling eller
anden istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde, så ofte det
under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter er påkrævet (lovens §
19).
Det påhviler dog lejeren at foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse
af låse, nøgler og ruder og holde vand- og gashaner og elafbrydere
forsvarligt vedlige.
Lejeren skal endvidere vedligeholde wc-kummer cisterner, vaskekummer,
badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer,
medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen ikke skyldes hans
forsømmelse.
Sager om vedligeholdelsespligten kan af hver af parterne indbringes for
boligretten, der i tilfælde af, at udlejeren forsømmer sin
vedligeholdelsespligt, bl.a. kan tilkende lejeren afslag i lejen. Lovens §
11, stk. 2, og erstatning, lovens § 13.
Herudover er det ved en bestemmelse i lovens § 11 fastsat, at såfremt det
lejede ikke ved lejemålets overtagelse eller under dets beståen er i den
stand, som lejeren kan kræve, kan lejeren selv afhjælpe manglen for
udlejerens regning, hvis udlejeren ikke straks afhjælper manglen.
Vedrører manglen det lejedes forsyning med lys, gas, varme, kulde eller
lignende, kan lejeren ved fogedens bistand skaffe sig adgang til ejendommens
installationer for at afhjælpe mangelen.
Om udlejerens og lejerens vedligeholdelsespligt i lejemål, der omfattes af
kap. II-V i boligreguleringsloven, henvises endvidere til kap. III og § 66 i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Særlige bestemmelser om indvendig vedligeholdelse i beboelseslejligheder
11. Når en lejlighed er udlejet udelukkende til
beboelse, anses udlejerens pligt til at vedligeholde lejligheden med
hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt, når han til dette formål
løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil efter reglerne i
lovens §§ 22 og 23. Disse bestemmelser gælder ufravigeligt i alle tilfælde,
hvor lejeren ikke ved kontraktsbestemmelser helt har overtaget pligten til
den nævnte indvendige vedligeholdelse. Bestemmelserne udelukker imidlertid
ikke, at lejeren ved aftale kan overtage vedligeholdelsespligten, selv om
denne har påhvilet udlejeren, men hvor udlejeren har pligten, kan det ikke
gyldigt aftales, at kontoordningen ikke skal gælde.
Reglerne er ejheller til hinder for, at udlejeren og lejeren enes om at
anvende de på vedligeholdelseskontoen afsatte midler helt eller delvis på
anden måde end den i loven forudsatte, f. eks. til gennemførelse af mindre
forbedringsarbejder.
Bestemmelsen gælder, uanset hvornår lejligheden første gang er udlejet.
Lejligheder, der kun delvis er udlejet til beboelse (blandede lejemål)
omfattes ikke af bestemmelserne, uanset om det lejede tillige omfatter en
beboelseslejlighed. Derimod finder bestemmelserne anvendelse på udleje af
møblerede lejligheder.
Efter bestemmelserne skal der oprettes en særlig vedligeholdelseskonto for
hver lejlighed. Kontoen angiver, hvad lejeren til enhver tid kan forlange
anvendt til lejlighedens istandsættelse med maling, hvidtning og tapetsering.
De beløb, der svarer til, hvad der afsættes på kontoen, tilhører udlejeren på
samme måde som den øvrige del af lejeindtægten. På kontoen føres regnskab
over indbetalte beløb og afholdte udgifter til istandsættelse af nævnte art.
Eventuelle rabatydelser el. lign., som kan opnås i forbindelse med udførelsen
af de pågældende vedligeholdelsesarbejder, skal godskrives kontoen. Afholdte
vedligeholdelsesudgifter kan kun posteres på kontoen, når der samtidig gives
lejeren en skriftlig opgørelse over de afholdte udgifter samt oplysning om,
hvilket beløb der herefter er til rådighed. Denne sidste bestemmelse har til
formål at sikre, at lejeren får fornøden føling med udgifterne til den
vedligeholdelse, der foretages for de afsatte midler, således at eventuelle
uoverensstemmelser herom kan blive klaret så hurtigt efter arbejdernes
udførelse som muligt. Lejeren har ret til at kræve dokumentation for de
afholdte vedligeholdelsesudgifter.
Inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren give
lejeren skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets
afslutning var til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ
saldo kan ikke overføres.
Såfremt udlejeren undlader at efterkomme en anmodning om inden et fastsat
tidspunkt at fremlægge regnskab med bilag, kan lejeren kræve lagt til grund,
at der på kontoen henstår beløb, svarende til de sidste 5 års hensættelser.
Reglen afskærer ikke lejeren fra at kræve vedligeholdelsesarbejder udført
for et større beløb, såfremt han kan dokumentere, at der henstår mere end
svarende til de sidste 5 års hensættelser.
Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten til vedligeholdelse med
tapet, hvidtning og maling, nedsættes det beløb, der afsættes på
vedligeholdelseskontoen forholdsmæssigt. Kan parterne ikke blive enige om
nedsættelsens størrelse, afgøres spørgsmålet herom - ligesom alle øvrige
spørgsmål om vedligeholdelse - af boligretten.
Lejerens ret til at få foretaget vedligeholdelse for det til enhver tid
henstående beløb kan håndhæves, uanset om ejendommen skifter ejer, idet den
nye udlejer ved ejerskifte overtager vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen.
Krav fra lejerens side om foretagelse af tapetsering, hvidtning og maling
kan fremsættes, når det er nødvendigt, og udgifterne kan afholdes af det
beløb, der er til rådighed på kontoen. Krav kan dog ikke fremsættes, hvis
lejemålet er opsagt af en af parterne. Ved lejemålets ophør bliver det ikke
opbrugt beløb indestående, således at den nye lejer kan fremsætte krav om
dets anvendelse til lejlighedens vedligeholdelse. Udlejeren skal oplyse den
nye lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed
til vedligeholdelse. Udlejeren afgør, hvem der skal udføre arbejdet, men
lejeren kan forlange, at arbejdet udføres fagmæssigt forsvarligt og til en
rimelig pris.
Størrelsen af afsatte midler
12. De regler, der fastsætter størrelsen af de beløb,
udlejer er forpligtet til at afsætte på en vedligeholdelseskonto, er fra 1.
januar 1980 ændret væsentligt.
Medens afsætning tidligere blev foretaget på grundlag af en procentdel af
lejen, afhængig af ejendommens alder, skal der fra denne dato afsættes et
fast beløb pr. m2 bruttoetageareal uden hensyn til ejendommens alder.
Fra 1. januar 1980 skal den udlejer, der har pligten til at vedligeholde
med maling, hvidtning og tapetsering, afsætte 9 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
Om dette begreb henvises til cirkulærets bilag 3, hvori der nærmere er
redegjort for opgørelsen heraf.
Beløbene, der afsættes med 1/12 månedsvis indeksreguleres på grundlag af
vedligeholdelsesudgifternes udvikling efter boligministerens nærmere
bestemmelse. Regler herom fastsættes af boligministeren ved en
bekendtgørelse.
Hvis de ændrede regler bevirker, at der i de enkelte lejemål skal afsættes
større beløb, kan udlejeren lade det øgede afsætningskrav indgå i sine
overvejelser om lejejustering, når dette iøvrigt er muligt ved en 2-årig
periodes udløb.
Hvor afsætningen hidtil har været større, er det ved en overgangsregel i
lovens § 119 fastsat, at den højere afsætning opretholdes, indtil udlejeren
kræver lejeforhøjelse efter lovens §§ 47, 50 eller 58. Når dette sker, skal
udlejeren nedsætte afsætningerne til det efter lovændringen nu gældende
beløb. De påtænkte lejestigninger skal varsles i overensstemmelse med de
almindelige regler med det fulde beløb.
Om overgangsregler vedrørende afsætning på konti for indvendig
vedligeholdelse for de af kap. II-V i boligreguleringsloven omfattede lejemål
henvises til bestemmelsen i § 66 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Varmebetaling m. v.
Varmeregnskabets poster
13. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og er
udgifterne hertil ikke indeholdt i lejen, kan udlejeren kræve sine udgifter
til lejerens forbrug refunderet (lovens § 36).
I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til
brændselsforbruget i varmeperioden. Alle andre udgifter, som udlejeren
afholder, f. eks. udgift til varmemesterløn, administration af varmeregnskab
og til reparation af varmeanlægget, skal være indeholdt i lejen.
Rabatydelser o. lign. skal godskrives regnskabet.
Bestemmelserne er ufravigelige for lejere af beboelseslejligheder og
enkeltværelser til beboelse. Derimod er der ingen begrænsning i, hvilke
poster der kan medtages på en erhvervslejers varmeregnskab.
Bestemmelsen vedrører alene det tilfælde, hvor udlejeren levererer varme,
og altså ikke det forhold, at varme leveres fra et fjernvarmeværk. Leveres
varme fra et fjernvarmeværk, kan udlejerer således, uanset bestemmelsen i
lovens § 36, optage den fulde varmeudgift til fjernvarmeværket på
varmeregnskabet overfor lejerne.
Lejerens bidrag til varme og varmt vand er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, og udlejeren kan således, hvis der ikke betales rettidigt,
ophæve lejemålet, lovens § 93, stk. 2.
Fordeling af varmebidrag
14. Fordelingen af udgifterne mellem lejerne foretages
som udgangspunkt på grundlag af de i lejeaftalen indeholdte bestemmelser
herom.
Er andet ikke bestemt i lejeaftalen, sker fordelingen enten efter egnede
varmefordelingsmålere eller efter gulvareal eller rumfang og - for så vidt
angår levering af varmt vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner
samt antallet af værelser.
Fordeles udgifterne til varme imidlertid efter gulvareal eller rumfang,
kan udlejeren med tilslutning af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske på grundlag af
varmefordelingsmålere.
Fordeles udgifterne på den anden side efter varmefordelingsmålere, kan
udlejeren med tilslutning af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske efter gulvareal eller
rumfang.
De nævnte beslutninger kan efter loven gennemføres med 6 ugers varsel til
en varmeregnskabsperiodes begyndelse og indebærer, at udlejeren og et flertal
af lejerne altid kan kræve, at reglerne i en ejendom ændres på dette punkt.
Alle ejendommens lejere skal imidlertid efter bestemmelsen have 6 ugers
varsel, inden de nye reglers ikrafttræden.
Udgifter til varmt vand
15. Fordelingen af de udgifter, der skal dækkes af
lejerne i forbindelse med levering af varmt vand, foretages på grundlag af de
i lejeaftalen herom indeholdte eller forudsatte regler. Reglerne i loven om
adgangen til at forlange varmefordelingsmåleres udvisende anvendt som
fordelingsgrundlag finder ikke anvendelse, for så vidt angår
varmtvandsmålere. Der er ikke i loven fastsat regler for disses anvendelse.
Udlejeren kan derfor ikke forlange, at lejerne skal bidrage til udgifterne
ved opsætning af varmtvandsmålere, medmindre lejeaftalen indeholder
bestemmelser herom, eller lejeren samtykker i at bidrage hertil.
Er fordelingsgrundlaget ikke fastsat i lejeaftalen, skal udgifterne
fordeles efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af
værelser, jfr. § 37, stk. 2.
Disse værelseshaneandele beregnes efter den sædvanligt anvendte praksis
således:
Håndvask 1 andel
Brusebad 2 andele
Karbad med bruse 3 andele
Køkkenhane 3 andele
Pr. værelse 1 andel
En 3-værelses lejlighed med køkkenhane, karbad med bruse og håndvask
ansættes således til 10 værelseshaneandele. For erhvervs- og
forretningslokaler må der eventuelt fastsættes særlige andele.
A conto-bidrag
16. Efter lovens § 38 kan udlejeren til enhver tid med
6 ugers varsel forlange, at lejeren skal betale a conto-bidrag til dækning af
sin andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning med varmt vand,
når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme
varsel forlange forhøjelse af løbende a conto bidrag.
Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige
lejebetalinger.
De samlede bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som
forventes at blive pålignet for varmeregnskabsperioden. Bidragene fordeles på
de enkelte lejere i forhold til størrelsen af de i aftalerne hjemlede bidrag
eller, hvis aftalerne ikke pålægger bidrag, efter udlejerens bestemmelse
enten efter gulvareal eller rumfang.
Varmeregnskabsperioden
17. Varmeregnskabsperioden udgør 1 år. Er der ikke
besluttet andet, udløber varmeregnskabsåret den 1. juni.
Udlejeren kan imidlertid med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet
fremtidig skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen
til det nye regnskabssår må højst være 18 måneder.
Varmeregnskabet
18. a. Regnskabet vedrørende udgifterne til
ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal
efter lovens § 40 udsendes til lejerne senest 4 måneder efter
varmeregnskabsårets udløb. Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes
andel af de samlede varmeudgifter og om lejerens adgang til at gøre
indsigelse.
Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det efter boligstyrelsens
opfattelse »ugyldigt« med den virkning, at lejeren kan betragte det
som ikke aflagt, jfr. pkt. b.
Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende
give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på
ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger
efter modtagelsen af varmeregnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse
om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da
anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han
ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.
b. Udsendes regnskabet ikke senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets
udløb, mister udlejeren sin ret til til kræve tillægsbetaling af lejeren.
Fremsendes regnskabet ikke senest 6 måneder efter varmeregnskabsårets
udløb, kan lejeren undlade at indbetale varmebidrag, indtil han har modtaget
regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den
afsluttede varmeregnskabsperiode.
c. Har lejeren betalt for lidt i a conto-bidrag, kan udlejeren kræve
tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er
forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger
tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i
3 lige store månedlige rater, således at første rate forfalder til det
fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal
tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Har lejeren betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte
tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling
efter, at varmeregnskabet er udsendt.
d. Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt at optage en
udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren uden meddelelse til lejerne overføre
posten til det følgende varmeregnskab, hvis det ikke optagne beløb højst
udgør 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab.
I andre tilfælde, herunder i alle tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling
mellem lejerne, har udlejeren pligt til omgående at berigtige fejlen. Med
hensyn til tillægsbetaling og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder
reglerne under pkt. c. tilsvarende anvendelse.
Ændringer i trufne aftaler om varmebetaling
i/uden for lejen
19. Med virkning fra lovens ikrafttræden den 1. januar
1980 er det ved en bestemmelse i lovens § 44 fastsat, at såfremt udgiften til
leverance af varme og varmt vand helt eller delvis er indeholdt i lejen, kan
udlejeren med tilslutning af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne beslutte, at udgifterne hertil fremtidig skal betales særskilt mod,
at lejen nedsættes forholdsmæssigt.
Er udgiften ikke indeholdt i lejen, kan udlejeren med tilslutning af
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne beslutte, at udgifterne
til leverance af denne art fremtidig skal være indeholdt i lejen, og at lejen
forhøjes tilsvarende.
Ovennævnte beslutninger, der har bindende virkning for alle ejendommens
lejere, kan gennemføres ved skriftlig meddelelse til lejerne med 6 ugers
varsel.
Andre leverancer fra udlejeren
20. Ved bestemmelsen i lovens § 45 er det fastsat, at
reglerne om levering af varme og varmt vand finder tilsvarende anvendelse,
når udlejeren leverer andre løbende ydelser - herunder el og gas - til
lejerne. Hvor der er tale om leverancer, der ikke forarbejdes af udlejeren,
kan han kun kræve sine positive udlæg refunderet.
Lejeforhøjelser i lejemål, der er omfattet af opsigelsesforbudet
Ajourføring af lejen.
21. Lejemål om lejligheder eller erhvervslokaler er
omfattet af det almindelige forbud mod opsigelse, jfr. lovens § 83. For at
hindre, at opsigelsesforbudet i disse lejemål virker som et huslejestop,
giver loven mulighed for, at udlejere i bestående lejemål af denne art kan få
gennemført sådanne forhøjelser, som forholdene måtte gøre rimelige, men som
lejerne afviser at gå med til. Reglerne herom gælder dog ikke for
beboelseslejemål i kommuner, hvor kap,. II-V i boligreguleringsloven er i
kraft, medmindre beboelseslejemålenes andel af ejendommens bruttoetageareal
udgør mindre end 20 pct. I så fald finder lejelovens regler også anvendelse
for disse lejemål.
Efter lovens § 47, stk. 1, kan udlejeren, såfremt lejen er væsentligt
lavere end det lejedes værdi, forlange lejen forhøjet til det beløb, der er
rimeligt under hensyn hertil.
Ved afgørelsen af, om lejen er rimelig i forhold til det lejedes værdi,
skal der foretages sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i
kvarteret eller området for tilsvarende hus eller husrum med hensyn til
beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Krav om lejeforhøjelse kan såvel i beboelses- som erhvervslejemål tidligst
få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der
sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig
lavere end det lejedes værdi.
Regulering kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har
forbeholdt sig at kunne regulere lejen.
Fremgangsmåden
22. Lejeforhøjelse efter § 47 kan gennemføres med 3
måneders varsel.
Kravet skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden til
lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. At kravet er
ugyldigt betyder, at udlejeren ikke kan få forhøjelsen gennemført i henhold
til det fremsatte krav, men et nyt korrekt krav må fremsættes, for at
lejeforhøjelse kan gennemføres.
Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han skriftligt
fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er
kommet frem til ham. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6
uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Ved indbringelse af sagen for boligretten må udlejeren nedlægge påstand om
godkendelse af den leje, som han ønsker at opnå. Det bemærkes i denne
forbindelse, at der ikke er tale om, at lejeren kan opsiges, fordi han vægrer
sig ved at betale den lejeforhøjelse, som udlejeren har forlangt. Under
boligretssagen skal der alene tages stilling til rimeligheden af den af
udlejeren krævede lejeforhøjelse.
Hvis boligretten kommer til det resultat, at den forlangte lejeforhøjelse
er rimelig, afsiger den dom herom, og udlejeren kan da opkræve den forhøjede
leje med virkning fra det tidspunkt, hvortil lejen var varslet forhøjet. Hvis
lejeren ikke betaler denne, har han misligholdt lejeaftalen og må flytte.
Forhøjelse eller nedsættelse af skatter, afgifter m. v.
23. a. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler
ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse
for de lejligheder og lokaler, som skatten vedrører. Skatter, der pålægges
ejendommen som følge af enkelte lokaliteter i denne, kan kun udlignes på
vedkommende lejepartier. Dette gælder f. eks. forøgelse af ejendomsskatterne
efter en tilbygning f. eks. ved etablering af lejligheder i tagetagen.
Lejeforhøjelse kan kræves, uanset aftalt uopsigelighed.
Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den gældende leje eller - hvor der
ikke er fastsat nogen leje - lejeværdi.
Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan
dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen,
hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette
tidspunkt.
Herefter vil en udlejer, der i marts måned modtager skatteopkrævning for
ejendomsskatter med virkning fra 1. januar, også kunne oppebære
lejeforhøjelse til dækning af skattestigninger med virkning fra 1. januar,
hvis han i løbet af april og maj fremsætter krav herom over for sine lejere
ved beregning af den enkelte lejeforhøjelse. Hvis han ikke når dette, kan
lejeforhøjelsen kun gennemføres med 3 måneders varsel.
Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en
beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse. Indeholder kravet ikke disse
oplysninger, er det ugyldigt.
Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han senest 6 uger
efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver,
på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da anlægge sag
ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at
fastholde kravet om lejeforhøjelse.
Krav om varsling af disse lejeforhøjelser er således bragt helt på linje
med øvrige krav om lejeforhøjelser og det er således udtrykkeligt fastsat, at
udlejeren må anlægge sag, hvis lejeren protesterer mod lejeforhøjelsen.
b. Ovennævnte regler gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller
forøgede afgifter til vand, el, renovation, skorstensfejning eller lignende.
(under »eller lignende« må f. eks. bidrag til brandvæsenet antages
at falde, ligesom dækningsafgift til kommunen er omfattet) efter takster, der
er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Også udgifter til bl. a. renovation, der foretages af private selskaber
eller vognmænd, omfattes således af reglerne, dersom betaling ydes efter
takster, der f.eks. er godkendt af kommunen i forbindelse med et regulativ om
bortkørsel af renovation el. lign. eller er fastsat eller godkendt for et
kommunalt eller koncessioneret selskab.
Endvidere gælder reglerne, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak-
eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en
eengangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne
gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg
med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter herunder en passende
forrentning. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog
kræve at betale beløbet kontant. Den tidligere adgang for udlejeren til at
opkræve en stedsevarende forhøjelse på 10 pct. af bidraget er således
bortfaldet.
Bortfalder eller nedsættes de nævnte skatter, afgifter og bidrag, skal
udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende
lejenedsættelse for de lejligheder og lokaler, i hvis leje udgiften har været
indregnet.
Udlejerens adgang til gennemførelse af lejeforhøjelser i medfør af disse
bestemmelser afskærer ikke lejeren fra efter foretagelse af sådanne
forhøjelser over for boligretten at rejse spørgsmålet, om lejen efter
reguleringen er kommet til at stå i misforhold til det lejedes værdi, jfr. §
49.
Lejeforhøjelse i henhold til særlig aftale herom
24. Efter bestemmelsen i lovens § 53, stk. 2 kan der
ikke i beboelseslejligheder og enkelte værelser til beboelse træffes aftale
om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i lovens §§ 47-52
(cirkulærets pkt. 21-23). Dette indebærer, at det tidligere forbud mod
lejeregulering efter pristal el. lign., der var indeholdt i den hidtidige
boligreguleringslovs kap. II, nu er udstrakt til at gælde for
beboelseslejemål i hele landet.
Bestemmelsen om forbud mod pristalsklausuler forhindrer dog ikke, at der i
lejeperioden kan aftales lejeforhøjelser med bestemte beløb til bestemte
tidspunkter. Det er således lovligt at indgå sådanne ordninger, hvor lejen i
begyndelsen af lejemålet er lav, eller hvor parterne bliver enige om
ændringer i lejeforholdene i øvrigt.
Da bestemmelsen som nævnt kun indeholder forbud mod pristalsregulering i
beboelseslejemål, kan der lovligt træffes aftale om pristalsregulering i
erhvervslejemål.
Såfremt der i sådanne lejemål gennemføres lejeforhøjelser som følge af
pristalsklausuler i lejeaftalen, er lejeren ikke afskåret fra at kunne kræve
lejen nedsat efter reglerne i lovens § 49.
Forbedringer og andre arbejder i det lejede, og adgangen til
lejeforhøjelser herfor
25. Parterne kan frit aftale lejeforhøjelse som følge
af forbedringer, men kan der ikke opnås en aftale mellem parterne, kan
udlejeren forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af
det lejedes værdi, lovens § 58.
Ved vurderingen heraf skal der da tages hensyn til forbedringens karakter
og betydning i forhold til ejendommens hidtidige tilstand.
Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt give mulighed for en passende
forrentning af de udgifter, der med rimelighed er afholdt til forbedringen,
samt dække afskrivning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse,
administration og forsikring.
Størrelsen af afskrivningsbeløbene forudsættes fastsat under hensyn til
installationens levetid og anskaffelsesprisen på tidspunktet for
anskaffelsen. Som vejledende retningslinje må de procentsatser af tekniske
installationer, som er fastlagt for det almennyttige boligbyggeri, efter
boligstyrelsens opfattelse kunne anvendes. Der henvises til cirkulære af 1979
om midlertidig regulering af boligforholdene, hvori de nævnte procentsatser
er optrykt i pkt. 13. Beløbene bør tages op til revision med jævne mellemrum
under hensyn til prisudviklingen, idet formålet med afskrivningen er at
opsamle midler til dækning af genanskaffelsesudgifterne på
udskiftningstidspunktet.
Det fremgår udtrykkeligt af lovbestemmelsen, at foranstaltninger, der øger
kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger til f. eks. el
og vand af hensyn til lejernes brug, anses for forbedringer.
Det samme gælder udlejerens opsætning af antenneanlæg for sædvanlig radio-
og fjernsynsmodtagelse, som opfylder de forskrifter, der er fastsat af
ministeren for offentlige arbejder. Har lejerne opsat et sådant
fællesantenneanlæg, kan udlejeren dog kun forlange forhøjelse, dersom han
overtager anlægget.
Også opsætning af varmemålere betragtes som en forbedring.
Lejeforhøjelse efter disse bestemmelser kan gennemføres med 3 måneders
varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor
forbedringen er fuldført.
Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning
om grunden til lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning
om de afholdte udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Fra lovens ikrafttræden 1. januar 1980 har en udlejer, inden
byggeregnskabet er afleveret, men efter at arbejdet er fuldført, adgang til
at kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over
udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er
afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Viser den endelige beregning, at der er opkrævet for meget, har udlejeren
pligt til at nedsætte lejen. Har udlejeren på den anden side opkrævet for
lidt, må han - hvis han har forbeholdt sig adgang til at fremsætte nyt krav -
varsle den nødvendige forhøjelse i overensstemmelse med de almindelige
varslingsregler.
Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte
skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham.
Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
Lejeforhøjelse ved gårdrydning m. v.
26. a. Såfremt en udlejer efter pålæg i medfør af
byggelovgivningen gennemfører en gårdrydning, kan den udgift, der er godkendt
af kommunalbestyrelsen hertil, udlignes gennem en stedsevarende
lejeforhøjelse på 10 pct. af udgiften, jfr. § 60, stk. 1. Såfremt
gårdrydningen medfører øgede udgifter til ren- og vedligeholdelse, f. eks. af
legepladser eller grønne anlæg, som kan være ønskelige netop i forbindelse
med gårdrydning, kan i lejeforhøjelsen yderligere medtages et passende beløb,
der er godkendt af kommunalbestyrelsen hertil.
Lejeforhøjelsen er fikseret til et bestemt beløb og den kan gennemføres
efter samme regler som lejeforhøjelser som følge af skattestigninger. Dette
er en konsekvens af, at kommunalbestyrelsen dels har pålagt arbejdet, dels
skal godkende udgiften.
b. Har en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og beslutter
udlejeren at tilslutte denne til et varmeværk, kan han forlange, at lejeren
over 10 år godtgør ham ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af
besparelsen.
Her skal der finde en særlig opgørelse sted, idet der i udgiften skal ske
et nedslag svarende til udlejerens besparelser. Disse er især besparelser ved
ikke at skulle udskifte de installationer, der bliver overflødiggjort ved
tilslutningen, ligesom udlejeren ofte vil kunne opnå indtægter ved udleje af
frigjorte rum.
Også her anvendes reglerne om skattestigninger ved udgiftens udligning på
lejerne. Når 10 års perioden udløber, skal lejen nedsættes påny.
Godtgørelse for forbedringer ved fraflytning
27. For at opmuntre lejere til selv at bekoste
forbedringer af det lejede er det i lovens § 63 fastsat, at udlejeren og
lejeren kan aftale, at der ved lejerens fraflytning ydes denne en
godtgørelse. Medmindre andet aftales under hensyn til forbedringens karakter
- herunder forbedringens levetid - udgør godtgørelsen lejerens udgift med
fradrag af 1/10 af beløbet for hvert hele år, han har benyttet forbedringen.
Det er en betingelse, at forbedringsudgiften overstiger 1 års leje på
forbedringstidspunktet.
Godtgørelsen skal udlejeren udbetale til lejeren ved fraflytning.
Udlejeren kan vælge, om han ønsker, at den nye lejer skal refundere ham
godtgørelsen, eller om han i stedet vil kræve lejeforhøjelse i forhold til
den øgede brugsværdi. Udlejeren kan ikke kræve både lejeforhøjelse og
refusion af godtgørelsen.
Beboerrepræsentation
Etablering af beboerrepræsentation
28. Efter reglerne i lovens §§ 64-68 kan beboerne
sikre sig medindflydelse på ejendommens drift gennem etablering af
beboerrepræsentation.
Beboerrepræsentation efter loven kan kun forlanges etableret i ejendomme,
der omfatter mindst 13 beboelseslejligheder, jfr. lovens § 64, stk. 1. Rene
erhvervslejemål kan ikke tælles med, hvorimod et kombineret beboelses- og
erhvervslejemål medregnes som en beboelseslejlighed, jfr. lovens § 3. Det er
antallet af lejligheder, ikke lejere, der er afgørende, dvs. at det forhold,
at ejeren bebor en ud af 13 lejligheder, eller at en eller flere lejligheder
ikke er udlejet, ikke forhindrer lejerne i at etablere beboerrepræsentation.
I en ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om
beboerrepræsentation for lejere af beboelseslejligheder, hvis udlejeren ejer
mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen, jfr. lovens § 64, stk. 3.
I en ejendom, der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om
beboerrepræsentation, hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af
andelshavere, jfr. lovens § 64, stk. 4.
Ved en ejendom forstås i lejeloven samme begreb som fast ejendom i
tinglysningslovens og udstykningslovens forstand. Herefter forstås - i
overensstemmelse med udstykningslovens § 1 - ved en fast ejendom først og
fremmest jorder, som i matriklen er anført under eet matr. nr. (i
Sønderjylland art. nr.) eller er anført med flere matr. nr.e, der ikke må
adskilles uden matrikelmyndighedernes samtykke.
Det er således som udgangspunkt den matrikulære afgrænsning, der er
afgørende for, om en ejendom rummer så mange lejligheder, at lejerne kan
etablere beboerrepræsentation.
Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en
samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles forlanges oprettet
beboerrepræsentation, når ejendommen ialt har mindst 13 beboelseslejligheder.
Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i
tingbogen. I sådanne ejendomme skal beboerrepræsentationen omfatte samtlige
ejendomme.
Selv om lovens betingelser for at etablere beboerrepræsentation ikke er
opfyldt, er der intet til hinder for, at en udlejer accepterer at forhandle
med personer, der er udpeget hertil af et flertal af lejerne; men sådanne
forhandlere har ikke mandat til at træffe beslutninger på lejernes vegne
efter reglerne i §§ 13, 24 og 43, stk. 2, i boligreguleringsloven.
Reglerne om beboerrepræsentation finder ikke anvendelse i ejendomme, der
inden 1. marts 1975 er erhvervet af en kommune eller et godkendt
saneringsselskab, og som er omfattet af en godkendt saneringsplan, jfr.
lovens § 118.
De nærmere regler om oprettelse af beboerrepræsentation er i medfør af
lovens § 64, stk. 1, fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 447 af 24.
oktober 1979 om beboerrepræsentation, der er optaget som bilag 2 til dette
cirkulære.
Efter disse regler oprettes en valgt beboerrepræsentation i ejendommen ved
et beboermøde, som enten en beboer eller en lejerforening, som har eet eller
flere medlemmer blandt beboerne, lader afholde. Om de formelle regler, der
skal iagttages, henvises til bekendtgørelsens § 2, idet det dog fremhæves, at
udlejeren skal indkaldes til beboermødet, og at dette kun er
beslutningsdygtigt, når over halvdelen af lejerne af de udlejede
beboelseslejligheder er til stede.
I lovens § 64, stk. 1, er det fastat, at der kan gives møde ved fuldmagt
for indtil 5 pct. af lejerne, når lejernes fravær skyldes sygdom, bortrejse
eller arbejdsmæssige forhold. Bestemmelsen forudsætter således, at der er
mindst 20 beboelseslejligheder i ejendommen.
Det er nu præciseret i bekendtgørelsens § 2, stk. 7, at enhver, der bor i
en udlejet beboelseslejlighed i ejendommen, er valgbar som
beboerrepræsentant, uanset om vedkommende er optaget på lejekontrakten.
Boligstyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er noget til hinder for,
at en vicevært vælges til beboerrepræsentant; men under hensyn til en
eventuel interessekonflikt kan et sådant valg være uhensigtsmæssigt.
Beboerrepræsentanternes beføjelser
29. Når beboerrepræsentation er lovligt etableret i en
ejendom, har beboerrepræsentanterne ifølge lovens § 65 ret til at drøfte
ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren.
Repræsentanterne har ret til at
a) få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet
og spørgsmål om lejeforhøjelser med udlejeren;
b) blive orienteret om udlejerens ansættelse og afskedigelse af
ejendomsfunktionærer;
c) være rådgivende med hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat
til vedligeholdelse og renholdelse m.v. og drøfte gennemførelsen af planlagte
arbejder;
d) foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises
mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af
forbedringens gennemførelse;
e) udarbejde husorden for ejendommen. Såfremt lejerne godkender
husordenen, skal den være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde
til at modsætte sig dette.
Ifølge lovens § 66 kan udlejeren ikke, forinden beboerrepræsentanterne i
en periode på 3 uger har haft adgang til at ytre sig,
a) fremsætte krav om lejeforhøjelse efter lovens § 47;
b) iværksætte væsentlige forbedringer;
c) fremsætte krav om lejeforhøjelse for forbedringer efter lovens § 59;
d) opsige lejere.
Er beslutning uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne orienteres om, at
fristen som følge heraf ikke kan respekteres.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, når det i forbindelse med en
uopsættelig udbedring af en skade skønnes hensigtsmæssigt samtidig at
gennemføre en forbedring.
Herudover er det i lejelovens § 49, stk. 5, udtrykkeligt fastsat, at
beboerrepræsentationen på lejernes vegne kan kræve lejenedsættelse, jfr.
cirkulærets pkt. 6, når lejen må anses for væsentligt at overstige det
lejedes værdi. Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til
dækning af beboerrepræsentanternes udgifter ved sagsanlægget.
Der er herudover tillagt beboerrepræsentanterne særlige beføjelser i
kommuner, der omfattes af boligreguleringslovens kap. II. Her kan
beboerrepræsentationen i medfør af boligreguleringslovens §§ 13 og 24 på
beboernes vegne godkende fremsættelse af krav om lejeforhøjelse og
iværksættelse af forbedringsarbejder. Endvidere hjemler
boligreguleringslovens § 43, stk. 2, beboerrepræsentanterne ret til at
indbringe huslejenævnets og ankenævnets afgørelser for boligretten.
Beboerrepræsentanterne hæfter personligt for eventuelle sagsomkostninger.
Hvad særligt angår beboerrepræsentanternes adgang til at udarbejde ændret
husorden, for ejendommen, bemærkes, at regler, der kan optages i en husorden,
traditionelt er ordensforskrifter for beboerne til sikring af rimelige
muligheder for benyttelsen af det lejede, således at dette sker uden gene for
de øvrige beboere, og til sikring af opretholdelse af rimelige forhold på
ejendommen.
Der vil ikke i almindelighed kunne ske fravigelse fra lejeaftalen ved en
husordensbestemmelse, medmindre den pågældende regel må anses for en
husordensforskrift.
Hvad særligt angår bestemmelser om husdyrhold, er det boligstyrelsens
opfattelse, at regler herom i en kontraktsformular må anses for
ordensforskrifter, således at det ved en ændret husorden kan fastsættes, at
husdyrhold, der ikke er til gene, er tilladt. Omvendt vil en tidligere
konkret meddelt og udnyttet tilladelse til husdyrhold ikke kunne anfægtes i
kraft af en ændret husorden.
Såfremt beboerrepræsentationen udarbejder ny husorden, bør de, forinden
sagen sættes til afstemning på et beboermøde, forhandle med udlejeren om de
ønskede ændringer.
Udlejeren kan efter loven nægte at acceptere en af flertallet vedtaget
husorden, hvis han har vægtige grunde hertil. Kan der ikke ved forhandling
opnås enighed, må spørgsmålet afgøres ved boligretten.
I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af
andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde,
der træffer afgørelse om husordenen, idet denne skal gælde for hele
ejendommen. For hver beboelseslejlighed kan afgives een stemme.
Bortfald af beboerrepræsentation
30. Såfremt der ved et senere beboermøde ikke deltager
mindst halvdelen af lejerne, enten personligt, repræsenteret ved et
husstandsmedlem eller ved fuldmagt efter de derom gældende regler, bortfalder
beboerrepræsentationen, såfremt udlejeren på mødet kræver dette, og der ikke
senest 1 måned efter er afholdt et beboermøde med den ovenfor nævnte
deltagelse af mindst halvdelen af lejerne, jfr. lovens § 64, stk. 1, 5.
punktum.
Brugsrettens overgang til andre
Fremleje af en del af en beboelseslejlighed
31. En lejer af en beboelseslejlighed har ret til at
fremleje en del af sin lejlighed til beboelse. Det samlede antal personer,
der efter fremleje kommer til at bo i lejligheden, må ikke overstige antallet
af beboelsesrum, jfr. lovens § 69.
Fremleje i videre omfang end tilladt kan give udlejeren ret til at hæve
lejemålet, jfr. lovens § 93.
Fremleje af en beboelseslejlighed i sin helhed
32. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til
beboelse, har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær
er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, midlertidig forflyttelse
eller lignende.
Udlejeren kan efter § 70 modsætte sig fremlejeforholdet når
a) ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder, eller
b) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af
beboelsesrum, eller
c) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig
fremlejeforholdet.
Såfremt lejeren af andre grunde end de ovenfor nævnte ønsker at fremleje
eller ønsker at fremleje for en længere periode end 2 år, kræves udlejerens
samtykke. Det samme er tilfældet, hvis det lejede helt eller delvis anvendes
til erhverv.
Oplysningspligt ved fremleje
33. Lejeren skal i hvert enkelt tilfælde meddele
udlejeren, til hvem fremleje finder sted, hvad enten der er tale om hel eller
delvis fremleje af lejligheden, og vilkårene herfor. Udlejeren kan, når
lejeren udlejer en del af sin lejlighed, kræve 15 pct. af den leje, der
betales i fremlejeforholdet.
Udlejeren kan ikke kræve fremlejeafgift, når lejeren har ret til fremleje
efter § 70. Såfremt udlejeren giver tilladelse til fremleje i videre omfang,
må en sådan tilladelse betragtes som en udvidelse af lejerens brugsret, og
udlejeren kan kræve en lejeforhøjelse.
Erstatningsansvar ved fremleje
34. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved
uforsvarlig adfærd forvoldes af personer, som lejeren har fremlejet til.
Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at de personer, der er
fremlejet til, overholder de regler, der skal sikre en god husorden og
forsvarlig brug af det lejede.
Desuden er lejeren erstatningsansvarlig, såfremt fremlejetageren foretager
installationer, der forårsager skade, jfr. § 29, stk. 3.
Begrænsninger i en ægtefælles adgang til at foretage fremleje
35. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage
fremleje, såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til
fælles bolig eller som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed jfr. lovens § 72.
Bytteret
36. Den bytteret, der er hjemlet i lovens § 73, giver
en lejer ret til uanset udlejerens ønske at bytte sin beboelseslejlighed med
en anden lejer. Bytning med udlejerens samtykke kan selvsagt ske i videre
omfang.
For at bytteretten efter bestemmelsen kan realiseres, er det en
betingelse, at begge er lejere.
Lejeloven omfatter således ikke den situation, hvor en lejer ønsker at
bytte med en parcelhusejer, ejeren af en ejerlejlighed eller en andelshaver i
en privat andelsboligforening.
De byttemuligheder, en parcelhusejer, en ejerlejlighedsejer eller en
andelshaver i en privat andelsboligforening måtte have, er heller ikke
omfattet af loven.
Som lovgivningen er formuleret, er det endvidere forudsat, at en udlejer
kan modsætte sig bytning, når flere end to husstande deltager i bytningen. De
såkaldte 3- og 4-kantsbytninger forudsætter således udlejerens samtykke.
Efter loven kan udlejeren modsætte sig bytningen, dvs. modsætte sig at
udleje lejligheden til den nye lejer, hvis
a) ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder;
b) den fraflyttende lejer ikke har boet i lejligheden i 3 år;
c) lejligheden efter bytningen vil blive beboet af flere end 1 person pr.
bebeoelsesrum, eller
d) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig bytningen.
Der skal tages hensyn til begge parters forhold ved vurderingen af, om
bytningen er rimelig.
Såfremt en lejer har overtaget lejemålet som efterlevende ægtefælle eller
hustandsperson efter § 75, har lejeren bytteret, selv om hans lejemål ikke
har varet i 3 år, når blot hans lejeperiode sammen med den lejers, fra hvem
han har overtaget lejemålet, tilsammen udgør mindst 3 år.
I lejligheder, der tilhører almennyttige boligselskaber, må den, der ved
bytning ønsker at overtage en lejlighed, opfylde de særlige vilkår, der
gælder herfor.
I lejligheder, der tilhører kommunen (f. eks. pensionistboliger),
kollegieselskaber og stiftelser, må den, der ønsker at overtage en lejlighed,
ligeledes opfylde de vilkår, der i almindelighed kræves opfyldt af personer,
der får sådanne boliger.
Med stiftelse ligestilles efter loven en pensionskasse eller lignende, der
har erhvervet eller opført ejendommen og kun udlejer lejligheder til de af
medlemmerne, der er pensionister.
Bytteret kan således i disse ejendomme kun udøves, når den, der flytter
ind i ejendommen, opfylder de samme vilkår, som udlejeren i øvrigt stiller
til lejlighedssøgende, til hvem ledige lejligheder bliver overdraget.
Ifølge sagens natur kan bytteretten ikke anvendes i funktionærboliger,
medmindre begge er funktionærer hos samme arbejdsgiver.
I ejendomme, der tilhører andelsboligforeninger - almennyttige eller
private - kan det stilles som vilkår, at den, der ved bytning opnår en
lejlighed i foreningens ejendom, skal indmelde sig i foreningen.
Bytteretten gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes
bytteadgang.
Har lejeren ved sin indflytning foretaget indskud i form af aktiekapital
eller ydet partialobligationslån, kan det kræves, at den nye lejer overtager
rettigheder og forpligtelser i henhold hertil.
Den lejer, der overtager en lejlighed ved bytning, skal ifølge loven
overtage lejligheden til en rimelig leje og på rimelige lejevilkår. Dette
indebærer i kommuner, hvor boligreguleringslovens kap. II gælder, at lejen og
de øvrige vilkår ikke må være mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, der
er gældende for andre lejemål i ejendommen, jfr. boligreguleringslovens § 5,
stk. 2.
I andre kommuner må lejen ikke være højere end det lejedes værdi, jfr.
lejelovens § 47, stk. 2.
Når bytteretten udøves, kan udlejeren med de nævnte begrænsninger kræve
samme regler iagttaget, som i øvrigt gælder ved fraflytning og indflytning.
Bytteretten betragtes således som en opsigelse, kombineret med en
genudlejning. Udlejeren må således kunne kræve gældende opsigelsesvarsler
overholdt, ligesom han af den fraflyttende lejer kan kræve, at lejligheden
afleveres i aftalt eller forudsat tilstand. Den, der bytter sin lejlighed
bort, må afholde istandsættelsesudgiften i samme omfang som ved opsigelse.
Den nye lejer, der har erhvervet lejeretten ved bytning, har samme krav over
for udlejeren med hensyn til lejlighedens overtagelse som andre, der
overtager ledige lejligheder.
Opmærksomheden henledes på, at det ikke er tilladt at modtage dusør i
forbindelse med indgåelse af aftale om bytning af beboelseslejligheder, og at
erlagt dusør kan forlanges tilbagebetalt, jfr. lovens § 6.
Lejerens død m. v.
37. Når lejeren dør, har ægtefællen ret til at
fortsætte lejemålet, dvs. at udlejeren ikke kan ændre lejevilkårene. Såfremt
lejeren af en beboelseslejlighed ikke efterlader sig en ægtefælle, har en
person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med afdøde, ret til at
fortsætte lejemålet.
Fortsættes et erhvervsbeskyttet erhvervslejemål ikke af en efterlevende
ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at
overtage lejemålet medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig
det. Udlejeren kan i øvrigt i denne situation ændre vilkårene i forhold til
vilkårene i afdødes lejeaftale.
Det er dog en betingelse, at den pågældende er i besiddelse af fornødent
kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har været drevet, at den
pågældende ønsker personlig eller i forbindelse med sin ægtefælle at føre
forretningen videre.
Hvis den pågældende ikke indtræder som lejer, kan udlejeren ikke udleje
til anden side på lempeligere vilkår, end han har foreslået den pågældende.
Fortsættes det overtagne lejemål ikke, kan såvel udlejeren som dødsboet
opsige lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være
indgået for en bestemt længere tid eller med længere opsigelsesfrist.
Plejehjemsanbringelse m. v.
38. Reglerne om en ægtefælle og et husstandsmedlems
ret til at fortsætte lejemålet finder tilsvarende anvendelse, hvis lejeren af
en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem
eller lignende institution, men ikke, hvis lejeren opnår en pensionistbolig
eller en beskyttet bolig.
Separation eller skilsmisse m. v.
39. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse
eller ved omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved
bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne, der har ret til at
fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet
til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og den dertil hørende
beboelse.
Her lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte
lejeforholdet.
Opsigelse
Oversigt over reglerne
40. Medens lejeloven ikke har fastsat begrænsninger i
lejerens adgang til over for udlejeren at afgive opsigelse - den kan dog være
begrænset ved aftale eller anden lovgivning, jfr. pkt. 41 findes der i loven
for de fleste arter af lejemål bestemmelser, der i større eller mindre omfang
beskytter lejeren mod opsigelse fra udlejerens side. Visse lejemål er dog
ikke omfattet af denne beskyttelse, jfr. pkt. 42 a. For andre lejemål er der
givet udlejeren mulighed for opsigelse, når en særlig opsigelsesgrund
foreligger, jfr. pkt. 42 b. Den særlige erhvervsbeskyttelse af visse
erhvervslejemål er omtalt i punkterne 45 og 46.
Ved aftale kan udlejeren have indrømmet lejeren en uopsigelighed, der er
til hinder for, at lejeren kan opsiges i den aftalte uopsigelighedsperiode,
medmindre han misligholder lejeaftalen.
I lejemål, der omfattes af opsigelsesbestemmelser i anden lovgivning, f.
eks. lov nr. 238 af 27. maj 1971 om brug af visse ejendomme og boliger på
landet, kan der foretages opsigelse i overensstemmelse med disse regler
uanset lejelovens bestemmelser, jfr. indledningen til nærværende cirkulære.
Lejerens adgang til at afgive opsigelse
41. Lejeloven fastsætter som nævnt ikke begrænsninger
i lejerens adgang til at afgive opsigelse.
Er lejeaftalen imidlertid tidsbegrænset, kan lejeren ikke opsige i
lejeperioden, medmindre der forligger en aftale om, at opsigelse kan ske.
Lejer og udlejer kan i øvrigt aftale, at et lejemål skal være uopsigeligt
fra lejers side.
Endelig må en lejer ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om
familiens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden
ægtefælles virksomhed er knyttet.
Udlejerens adgang til at opsige lejeaftalen
Frit opsigelige lejemål
42. a. Visse kategorier af lejemål er ved lovens § 82
udtrykkeligt undtaget fra de lovmæssige begrænsninger i udlejerens adgang til
at afgive opsigelse, nemlig:
a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller er en del af et een- eller tofamiliehus, som
udlejeren bebor;
b) beboelseslejlighed i et hus, i hvilket der på opsigelsestidspunktet
kun findes 2 beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene, jfr. herom
nedenfor;
c) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på
banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesetablissementer, skove,
parker og lignende, hvor forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt
af det publikum, der benytter de nævnte etablissementer, skove og parker, og
hvor forretningen står i direkte tilknytning til disse;
d) garager, stalde og lignende.
I de under a, c og d nævnte lejemål kan udlejeren således frit opsige sin
lejer i overensstemmelse med lejeaftalens bestemmelser herom. Begrundelse for
opsigelsen er ikke fornøden.
Opsigelsesadgangen i de under b nævnte lejemål er dels betinget af, at der
kun er 2 beboelseslejligheder på opsigelsestidspunktet, dels af at udlejeren
selv bebor den ene lejlighed ved opsigelsens afgivelse. Opsigelse kan også
her foretages i overensstemmelse med lejeaftalens bestemmelser; men der
tilkommer dog lejeren et opsigelsesvarsel af 1 år til aftalt eller forudsat
flyttedag, uanset om der i lejekontrakten måtte være aftalt et kortere
varsel. Opsigelsesadgangen gælder, selv om der til ejerens lejlighed hører
lokaler, som ejeren benytter til erhverv, og selv om der ud over de 2
lejligheder er udlejet 1 eller flere enkeltværelser til beboelse. Begrundelse
for opsigelse er heller ikke fornøden i dette tilfælde.
Særlige opsigelsesgrunde
42. b. For alle andre end de i pkt. 42 a nævnte
lejemål - herunder lejemål om møblerede lejligheder og enkelte værelser, der
ikke er en del af udlejerens lejlighed - gælder, at udlejeren ikke kan opsige
lejeren, medmindre der foreligger en af loven anerkendt opsigelsesgrund.
Lejelovens § 83 giver udlejeren adgang til, når særlige forhold
foreligger, at opsige en lejer uanset det almindelige opsigelsesforbud. Disse
undtagelsestilfælde gælder såvel i beboelseslejemål som i erhvervslejemål.
Herudover gælder i visse erhvervslejemål en særlig erhvervsbeskyttelse, jfr.
punkterne 45 og 46.
Bestemmelsen giver således udlejeren ret til at opsige lejeren, når
særlige i loven anførte grunde foreligger uanset den uopsigelighed, loven
tillægger ham, men giver ikke ret til opsigelse, når der ved lejeaftalen
særligt er sikret lejeren uopsigelighed. Ved misbrug af bestemmelserne vil
udlejeren kunne ifalde erstatningsansvar over for den opsagte lejer efter de
almindelige erstatningsregler, såfremt lejeren har lidt et økonomisk tab på
grund af opsigelsen.
Ifølge lejelovens § 83 har en udlejer adgang til at opsige en lejer i
følgende tilfælde:
1. Når udlejeren selv ønsker at benytte det lejede.
Ved opsigelse efter denne bestemmelse gælder dog følgende begrænsninger:
a) Vedrører lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at
udlejeren selv agter at bebo lejligheden. Ved blandede lejemål er det en
forudsætning, at udlejeren agter at bruge lejligheden til beboelse i samme
omfang som lejeren. Selskaber, foreninger og institutioner kan ikke opsige
efter denne bestemmelse.
b) Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters
forhold. Ved afgørelsen skal der bl. a. tages hensyn til, hvor længe
udlejeren har ejet ejendommen og - ved opsigelse af en lejer af en
beboelseslejlighed - lejerens muligheder for at finde anden passende bolig.
c) Lejeforhold om lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan
udlejeren ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme branche som
lejerens.
d) Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af
opsigelsesretten, hvis lejeren ved lejeforholdets påbegyndelse var gjort
bekendt med, at det lejede er en ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter
denne bestemmelse. Dvs. at en lejer, som boede i ejendommem ved dennes
opdeling ikke kan opsiges. Såfremt lejeaftalen er indgået før 1. januar 1980
er reglen ikke til hinder for, at en udlejer, der ønsker at benytte det
lejede, kan afgive opsigelse, når det lejede var en ejerlejlighed inden
aftalens indgåelse, jfr. lovens § 119, stk. 3.
e) En lejer kan ikke opsiges, så længe han er beboerrepræsentant.
f) Bebor udlejeren ved opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen,
skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne
lejlighed.
g) Bebor udlejeren ikke en lejlighed i ejendommen ved opsigelsens
afgivelse, skal lejeren have tilbudt en anden ledig lejlighed i ejendommen,
hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den
flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes, jfr. § 85,
stk. 1, men altså ikke i tilfælde, hvor lejligheden skal sælges som ejer-
eller andelslejlighed.
h) Der tilkommer lejeren et opsigelsesvarsel på eet år.
2. Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller
ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes.
I tilfælde af nedrivning må udlejeren også dokumentere, at han, hvis
boligreguleringslovens kap. VII gælder i kommunen, har kommunalbestyrelsens
tilladelse til nedlæggelse af de i bygningen værende boliger.
I tilfælde af ombygning må udlejeren i hvert tilfælde kunne dokumentere,
at han har de fornødne tilladelser til at iværksætte ombygningen.
En lejer, der på grund af ejendommens nedrivning eller ombygning efter
opsigelse må fraflytte det lejede, skal samtidig med opsigelsen have tilbud
om at leje lejligheder eller lokaler af samme art som det opsagte, såfremt
der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller
lokaler. Ønsker flere opsagte at leje samme lejlighed eller lokaler, går den,
hvis lejemål af den pågældende art var ældst, forud for de andre.
Fortrinsretten gælder kun, hvis der sker udleje og ikke, hvis ejendommens
lejligheder skal sælges enten som ejer- eller andelslejligheder. Endvidere
har en lejer af en beboelseslejlighed, der er opsagt i medfør af nævnte
bestemmelse, fortrinsret til at overtage en anden lejlighed i ejendommen,
hvis den bliver ledig senest 3 måneder efter den flyttedag, til hvilket
lejeren er opsagt, jfr. § 85, stk. 1. Det forudsættes, at den pågældende
lejlighed kan stilles til rådighed uanset nedrivningen eller ombygningen.
3. Når lejeren af en beboelseslejlighed siden
lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens drift
til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at
funktionæren bor i ejendommen, og det lejede skal benyttes af efterfølgeren.
Også her har en opsagt lejer fortrinsret til at overtage en ledigbleven
lejlighed, jfr. § 85, stk. 1.
4. Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet
som arbejder- eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er
ansat, udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden, og
lejligheden skal benyttes af en anden ansat i virksomheden.
Lejeren har dog krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder uanset om der i
kontrakten er fastsat et kortere varsel.
Det må antages, at det til reglens anvendelse kræves, at lejemålet står i
forbindelse med arbejdsaftalen, således at det er gjort til et vilkår for
lejeaftalen, at lejeren skal kunne opsiges efter arbejdsforholdets ophør.
Reglen vil herefter f. eks. ikke komme til anvendelse, hvor en større
forretningsvirksomhed udlejer lejligheder såvel til funktionærer som til
andre, og hvor det må anses som en frivillig sag, om vedkommende funktionær
vil leje lejligheden.
Opsigelsesadgangen er begrænset til de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har
brug for lejligheden til en anden arbejder eller funktionær, hvad enten dette
sker i forbindelse med arbejdsforholdets ophør eller på et senere tidspunkt.
Opsigelsesadgangen forudsætter derimod ikke, at den nye lejer også i
virksomheden skal være afløser af den tidligere lejer eller være beskæftiget
inden for samme arbejdsområde, ligesom det heller ikke kan antages, at
udlejeren på opsigelsestidspunktet skal kunne udpege en bestemt person, som
lejligheden skal overdrages til.
5. Når det må antages, at der trods udlejerens
påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden,
eller der i øvrigt herved er opstået forhold, der er til ulempe for
ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at
udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.
Om denne bestemmelse henvises til bemærkninger i pkt. 7 om lejerens brug
af det lejede.
6. Når vægtige grunde i øvrigt gør det særlig
magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.
Den i den hidtidige lov indeholdte eksemplifikation må antages stadig at
være dækket af betemmelsen. Vægtige grunde kan herefter være en offentlig
interesse, betydelige erhvervsmæssige hensyn eller det forhold, hvor
udlejerens sygdom eller alder nødvendiggør antagelse af en funktionær
til arbejde ved ejendommens drift, for hvis udførelse det er af betydning,
at funktionæren bor i ejendommen.
Bestemmelsen vil i øvrigt kunne anvendes til opsigelse f. eks. af lejere
af kollegieværelser for uddannelsessøgende, når forudsætningerne for lejernes
benyttelse af disse værelser ikke længere er opfyldt, f. eks. fordi lejerne
har afsluttet deres uddannelse.
Såfremt en anden lejlighed i ejendommen bliver ledig, har den opsagte
lejer fortrinsret til at leje denne efter reglerne i § 85, stk. 1.
Opsigelsesvarsel
43. Som hovedregel er opsigelsesvarslet 3 måneder til
den første hverdag i en måned, som ikke er dagen før en helligdag.
For enkelte værelser, der er en del af udlejerens bolig, jfr. § 82 a, og
garager, stalde jfr. § 82 d, er opsigelsesvarslet 1 måned til sædvanlig
flyttedag, dvs. typisk til den 1. i måneden.
Ved opsigelse af visse lejere i 2-familiehuse, jfr. § 82 b, og i tilfælde,
hvor udlejeren selv ønsker at benytte det lejede, er opsigelsesvarslet mindst
1 år til aftalt flyttedag.
Fremgangsmåden ved opsigelse
44. Om afgivelse af opsigelse fra lejerens side og fra
udlejerens side i de i § 82 a, c og d nævnte tilfælde indeholder loven ingen
forskrifter.
Om afgivelse af opsigelse i medfør af en af de i § 82 b eller 83 anførte
opsigelsesgrunde er der derimod fastsat en række nærmere bestemmelser i
lovens § 87.
Opsigelsen skal være skriftlig og indeholde oplysning om, at indsigelse må
fremsættes senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem. Ved opsigelse i
medfør af lovens § 83 skal opsigelsen endvidere indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden, og hvis det lejede benyttes til erhverv, skal opsigelsen
tillige indeholde oplysning om lejerens mulighed for erhvervsbeskyttelse
efter §§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Såfremt lejeren ikke vil godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger
efter, at den er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse derimod, og
udlejeren må da anlægge sag ved boligretten inden 6 uger efter udløbet af
lejerens protestfrist. Hvis udlejeren undlader dette, er opsigelsen
bortfaldet.
Erhvervsbeskyttede lejemål, lovens §§ 88 og 89
45. For de lejemål, der omfattes af lovens regler om
beskyttelse af erhvervsvirksomhed i lejet ejendom, gælder de nævnte
opsigelsesmuligheder ikke uden videre. For disse lejemål er udlejerens adgang
til at gennemføre opsigelse yderligere begrænset.
Efter lovens § 88, stk. 1, kan en lejer, der driver en erhvervs- eller
forretningsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig
betydning og værdi for virksomheden, kun opsiges, hvis opsigelsen er rimelig
ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen heraf skal der
bl. a. tages hensyn til længden af det tidsrum, hvori den erhvervsdrivende
har haft sin forretning i de lejede lokaler, værdien af den kundekreds, som
han ved sin virksomhed har oparbejdet, nettooverskuddet, vægtige indvendinger
mod hans person eller forretningsførelse, hans behandling af de lejede
lokaler og hans forbedringer af disse.
Hvis opsigelse finder sted, kan der gives lejeren erstatning for
opsigelsen. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning skal boligretten dels
tage hensyn til de faktorer, som indgår i overvejelserne over, om opsigelse
kan ske, samt
a) værdiforringelsen af lejerens inventar og lignende ved flytning;
b) lejerens flytteudgifter;
c) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er
gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.
Lejeren skal ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning, der er
tilkendt ham, eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet
betryggende sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.
Erhvervsbeskyttede lejemål, lovens § 90
46. Vil lejeren godkende opsigelsen, men kræve
erstatning, udmåles erstatningen efter samme retningslinier som nævnt i pkt.
45.
Lejeren skal senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til ham,
meddele udlejeren, at han vil have erstatning. Lejeren må endvidere anlægge
sag ved boligretten senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem.
Tilbagebetalingspligt for ydet erstatning i visse tilfælde
47. Boligretten kan fastsætte, at hele erstatningen
eller en del af denne skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren påny
åbner forretning i samme branche inden for en af retten fastsat tidsfrist på
højst 3 år og inden for en af retten fastsat afstand fra det tidligere
forretningslokale.
Lejeren må ikke åbne forretning i samme branche inden for den af retten
fastsatte afstand i tid og sted, før han har tilbagebetalt erstatningen eller
en del af denne.
Ophævelse
48. Reglerne om udlejerens adgang til at hæve
lejeaftalen i tilfælde af lejerens misligholdelse er indeholdt i § 93.
Ved udlejerens ophævelse af en lejeaftale skal lejeren flytte straks i
modsætning til opsigelsestilfældene, hvor fraflytning først skal ske efter
udløbet af den i loven foreskrevne varselsperiode.
Ophævelse forudsætter en grovere misligholdelse end opsigelse, jfr. § 93 g
sammenholdt med § 83 e, men udlejeren kan i de tilfælde, hvor betingelserne
for ophævelse er opfyldt, i stedet vælge at opsige lejeaftalen.
Om ophævelsesgrundene henvises til lovens § 93.
Tilbudspligt
49. I lovens § 100 er det fastsat, at såfremt
udlejeren ønsker at overdrage en ejendom, der helt eller delvis anvendes til
beboelse, til anden side, skal udlejeren tilbyde lejerne ejendommen til
overtagelse på andelsbasis.
Reglerne om tilbudspligt finder anvendelse på følgende ejendomme:
Ejendomme,
der udelukkende
anvendes til
beboelse med 6 beboelseslejligheder
og derover.
Andre ejendomme
med 13 beboelseslejligheder
og derover.
Reglerne finder ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Ved en ejendom forstås også her samme begreb som fast ejendom i
tinglysningslovens og udstykningslovens forstand. Herefter forstås ved en
fast ejendom først og fremmest i overensstemmelse med udstykningslovens § 1
jorder, som i matriklen er anført under eet matr. nr. (i Sønderjylland art.
nr.) eller er anført med flere matr. nr.e, der ikke må adskilles uden
matrikelmyndighedernes samtykke.
Det er således den matrikulære afgrænsning, der er afgørende for, om en
ejendom rummer så mange lejligheder, at lejerne kan kræve at overtage
ejendommen på andelsbasis.
Tilbudspligten opretholdes, selv om ejeren foretager matrikulær udstykning
i henhold til udstykningslovens regler efter lovens vedtagelse den 28. maj
1979.
Rene erhvervslejemål kan ikke tælles med, hvorimod et kombineret
beboelses- og erhvervslejemål må medregnes som een beboelseslejlighed, jfr.
lejelovens § 3. Det er antallet af lejligheder, ikke lejere, der er
afgørende, dvs. at det forhold, at ejeren bebor een ud af de henholdsvis 6
eller 13 lejligheder i ejendommen, eller at een eller flere af lejlighederne
ikke er udlejede, ikke medfører, at tilbudspligt bortfalder.
Tilbudspligten respekterer efter lovens § 101 private forkøbsrettigheder
og køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud
for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
Tilbudspligten falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder.
Ifølge lovens § 102 gælder tilbudspligten, når ejendommen eller en del
heraf overdrages ved salg, gave eller mageskifte. Den gælder endvidere, når
ejendommen erhverves af en juridisk person ved arv.
Tilbudspligten kommer dog ikke til anvendelse:
a) når erhververen er staten, en kommune eller et godkendt
saneringsselskab, eller
b) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet
eller besvogret med ejeren i op eller nedadstigende linie eller i hans
sidelinie så nær som søskende eller disses børn.
Der er ikke tilbudspligt ved tvangsauktion.
Efter bestemmelserne i lovens § 103 opfyldes tilbudspligten ved, at ejeren
over for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en
af beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme
købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren kan opnå ved salg
til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes
af en andelsboligforening, dvs. at anden fast ejendom ikke kan indgå i
handelen.
I tilfælde af påtænkt salg skal tilbudet ledsages af dokumentation for, at
ejeren ved salget kan opnå de tilbudte vilkår.
I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave eller mageskifte eller af
påtænkt arveudlæg skal tilbudet ledsages af en erklæring fra en sagkyndig,
der er udmeldt af boligretten, om, at købesummen og de øvrige tilbudte vilkår
svarer til ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom.
Ejeren er bundet af sit tilbud til beboerne inden for acceptfristen, der
skal være mindst 6 uger.
Beboernes accept skal for at være gyldig være kommet frem til ejeren inden
acceptfristens udløb.
Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept, hvis følgende betingelser
ikke er opfyldt:
a) Mindst halvdelen af lejerne af beboelseslejlighederne på
accepttidspunktet er medlemmer af foreningen og
b) foreningen på anfordring dokumenterer, at den kan betale den krævede
kontante udbetaling.
Ejeren kan som udgangspunkt kræve samme tilbud fra lejerne som fra
trediemand. Hvis lejerne kan bevise, at deres tilbud ikke stiller ejeren
ringere, har de formentlig ret til at overtage ejendommen. Det må
imidlertidig tilkomme ejeren at vurdere, om de to tilbud er lige gode, og
vælge det, der passer ham bedst, når lejeren ikke vil give tilbud, der er
identisk med trediemands. Der må således indrømmes ejeren en vis valgfrihed,
når tilbudene ikke er enslydende.
Accepterer lejerne ikke ejerens tilbud, kan ejendommen overgå til andre
ved salg på de tilbudte vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg,
hvis skøde anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til lejerne.
Er skødet ikke anmeldt til tinglysning inden 1 års fristens udløb, skal
ejeren påny tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, hvis
ejendommen ønskes overdraget helt eller delvis til anden side.
Mellemmænd ved udlejning
50. Efter lejelovens § 106 må erhvervsmæssig
virksomhed som mellemmand ved udlejning for en samlet periode på over 4
måneder af hus eller husrum, dvs. af helårsboliger kun drives af advokater,
ejendomsmæglere eller personer eller institutioner, der har opnået
autorisation hertil.
Der er således forbud imod, at andre end de nævnte erhvervsmæssigt
formidler indgåelse af lejeaftaler. Dette gælder også bytning af lejligheder.
Overtrædelse af disse regler kan medføre bøde- eller hæftestraf. Fortjenesten
ved den ulovlige virksomhed kan konfiskeres.
Der er ikke ved lovændringen sket ændring af de regler, hvorunder den
nævnte personkreds formidler indgåelse af lejemål, men bestemmelsens
anvendelsesområde er begrænset til helårsboliger, idet lejeloven i øvrigt kun
vedrører udlejning på helårsbasis. Der er herefter ikke begrænsninger i den
personkreds, som kan udleje for en samlet periode på mindre end 4 måneder,
dvs. typisk udlejning af feriehuse.
Vederlaget
51. Der findes ikke faste takster for formidling af
forskellige arter af lejemål, således som det før 1.4.1975 har været hjemlet
i de af politimestrene (magistraten) fastsatte regulativer.
I stedet gælder nu for de autoriserede mellemænd samme regler, som er
gældende for advokater og ejendomsmæglere, nemlig at vederlaget ikke må være
højere end rimeligt under hensyn til omkostningerne og det med
formidlingsvirksomheden forbundne arbejde.
Det vederlag, der kræves, må ikke suppleres med andre krav, f. eks.
dækning af mellemmandens udgifter til annoncer, telefon, porto og lignende og
eventuelt depositum eller indskrivningsgebyr må ikke opkræves ud over
vederlaget.
Vederlag kan kun kræves, når formidlingsvirksomheden resulterer i
indgåelse af en lejeaftale.
Efter bestemmelsens nye formulering er det utvivlsomt, at mellemmanden har
ret til at kræve depositum eller indskrivningsgebyr for at påbegynde sin
konkrete formidlingsvirksomhed over for den, der søger assistance.
Såfremt formidlingsvirksomheden ikke resulterer i indgåelse af lejeaftale,
har den assistancesøgende altid et ubetinget krav på at få de af ham erlagte
beløb tilbagebetalt.
De refererede regler gælder ikke for formidlingsvirksomhed af større
forretningslejemål. Her kan mellemmanden betinge sig vederlag også i de
tilfælde, hvor formidlingsvirksomheden ikke resulterer i en lejeaftale,
ligesom han i disse tilfælde kan betinge sig, at klienten ud over vederlaget
dækker annonceudgifter og lignende.
Regler for autoriserede mellemænd
52. Reglerne om autoriserede mellemmænd har for
autorisationer, meddelt efter 1.4.1975, hvilet på boligministeriets
bekendtgørelse af 21.3.1975 om autoriserede mellemmænd ved udlejning, som
imidlertid nu er afløst af boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 428 af 15.
oktober 1979. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 1 til cirkulæret.
Autorisation meddeles som hidtil af politimesteren (i København
magistraten).
Autorisation kan meddeles enkeltpersoner, der ønsker at drive
erhvervsmæssig virksomhed som mellemmand.
Autorisation kan nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart forhold, og
det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
autorisationen, jfr. straffelovens § 78.
Autorisation kan endvidere meddeles institutioner, foreninger eller
selskaber, når mellemmandsvirksomheden må anses for et naturligt led i
foretagendets øvrige virksomhed, og politimesteren skønner, at virksomheden
vil blive drevet betryggende.
Således vil f. eks. studenterorganisationer, der ønsker at medvirke ved
fremskaffelse af boliger til uddannelsessøgende, kunne autoriseres.
Autorisationer til foreninger m. v. forudsætter, at
formidlingsvirksomheden som helhed holdes inden for formålets rammer.
Det er nu en betingelse for meddelelse af autorisation, at den
autoriserede ved deponering, fremskaffelse af bankgaranti, tegning af
kautionsforsikring, eller på anden måde, der efter den autoriserende
myndigheds skøn er betryggende, stiller sikkerhed i autorisationsperioden for
et beløb på ikke under 100.000 kr. til opfyldelse af eventuelle
erstatningskrav, som den autoriserede måtte pådrage sig ved virksomhedens
udøvelse.
Ved autorisation af lokale foreninger m. v. vil det efter omstændighederne
være tilstrækkeligt, at det sikres, at der på landsbasis er stillet
tilfredsstillende sikkerhed, der dækker vedkommende lokalforenings
formidlingsaktiviteter.
Vedrørende de øvrige krav henvises til bekendtgørelsen, idet man dog skal
henlede opmærksomheden på reglerne i bekendtgørelsens § 5, hvorefter de
autoriserede er pligtig selv eller ved en af ham antaget person at foretage
besigtigelse af hus eller husrum, inden formidling af lejemål foretages,
ligesom en af boligstyrelsen godkendt formular skal anvendes, såfremt den
autoriserede indgår skriftlig lejeaftale på en af parternes vegne.
Boligretter
53. Ifølge lovens § 107 skal retssager om hus eller
husrum, der omfattes af loven, i første instans indbringes for boligretten.
Efter bestemmelsen er det alene egentlige retssager, der skal behandles af
boligretter, og bl. a. umiddelbare fogedforretninger (ud- og
indsættelsesforretninger) vedrørende lejemål skal derfor ikke foretages af
boligretten. Heller ikke påkendelse af straffesager henhører under
boligretten.
Boligretten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen
begærer det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
Underretsdommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat
mere end een dommer, fastsættes det efter retsplejelovens regler, hvem af
dommerne, der skal være rettens formand.
Lægdommerne i boligretterne udpeges på følgende måde:
Der opstilles for 4 år ad gangen af præsidenten for landsretten i den
landsdel, hvorunder vedkommende underret hører, 2 lister indeholdende et lige
stort antal personer. Antallet af lægdommere i de enkelte retskredse
fastsættes af landsretspræsidenten.
De på den ene lægdommerliste opførte personer udpeges efter forhandling
med de større foreninger af grundejere i retskredsen. De på den anden liste
opførte, der skal være lejere, som ikke er udlejere, udpeges efter
forhandling med de større lejerforeninger. Findes der ikke større grundejer-
eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den
ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens
de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt lejere i
retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Af de på listerne opførte personer tilkalder underretsdommeren, der er
boligrettens formand, efter forhandling med parterne i hvert enkelt tilfælde
en fra hver liste som lægdommer. Det er i loven fastsat, at det skal
tilstræbes, at der i de enkelte sager tilkaldes sådanne personer, som har
særligt kendskab til forholdene i lejemål af den art - f. eks.
beboelseslejemål, erhvervslejemål, lejemål i et almennyttigt boligselskab
osv. - som sagen angår.
En sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende. Er sagen
anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige denne regel, hvilket f.
eks. kan være praktisk, hvis begge parter er flyttet, og besigtigelse af
ejendommen ikke er fornøden.
Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser
truffet af en byret.
Boligstyrelsen den 4. december 1979
AXEL G. POULSEN
/Birgitte Raaschou-Nielsen
Indholdsfortegnelse
Indledning. Side
1. Ændringer i forhold til hidtidig lov. 881
2. Lovens område 882
Indgåelse af lejeaftaler.
3. Skriftlige kontrakter 883
4. Blanketter til lejeaftaler 883
5. Autoriserede blanketter 884
6. Lejeaftalens indhold, herunder lejers adgang til at kræve
lejenedsættelse om visse regler om betaling af leje 884
Lejerens brug af det lejede.
7. Det lejedes benyttelse 885
8. Lejerens installationsret 888
9. Godtgørelse for forbedringer ved fraflytning, jfr. pkt. 27 886
Vedligeholdelse
10. Almindelige bestemmelser 887
11. Særlige bestemmelser om indvendig vedligeholdelse i
beboelseslejligheder 887
12. Størrelsen af afsatte midler 888
Varmebetaling m. v.
13. Varmeregnskabets poster 888
14. Fordeling af varmebidrag 889
15. Udgifter til varmt vand 889
16. A-conto bidrag 889
17. Varmeregnskabsperioden 890
18. Varmeregnskabet 890
19. Ændringer i trufne aftaler om betaling i/uden for lejen 890
20. Andre leverancer fra udlejeren 891
Lejeforhøjelser i lejemål, der er omfattet af opsigelsesforbudet
21. Ajourføring af lejen 891
22. Fremgangsmåden 891
23. Forhøjelse eller nedsættelse af skatter, afgifter m. v. 891
24. Lejeforhøjelse i henhold til særlig aftale herom 892
25. Forbedringer og andre arbejder i det lejede og adgangen
til lejeforhøjelse herfor. 893
26. Lejeforhøjelser ved gårdrydning m. v. 893
27. Godtgørelse for forbedring ved fraflytning 894
Beboerrepræsentation
28. Etablering af beboerrepræsentation 894
29. Beboerrepræsentanternes beføjelser 895
30. Bortfald af beboerrepræsentation 896
Brugsrettens overgang til andre
31. Fremleje af en del af en beboelseslejlighed 896
32. Fremleje af en beboelseslejlighed i sin helhed 896
33. Oplysningspligt ved fremleje 896
34. Erstatningsansvar ved fremleje 896
35. Begrænsninger i ægtefællens adgang til fremleje i visse
tilfælde 897
36. Bytteret 897
37. Lejerens død 898
38. Plejehjemsanbringelse 898
39. Seperation og skilsmisse m. v. 898
Opsigelse
40. Oversigt over reglerne 898
41. Lejerens adgang til at afgive opsigelse 899
42. Udlejerens adgang til at opsige lejeaftalen 899
a. Frit opsigelige lejemål 899
b. Særlige opsigelsesgrunde. 899
43. Opsigelsesvarsel 901
44. Fremgangsmåden ved opsigelse 901
45. Erhvervsbeskyttede lejemål, jfr. lovens §§ 88 og 89 901
46. Erhvervsbeskyttede lejemål, jfr. lovens § 90 902
47. Tilbagebetalingspligt for ydet erstatning i visse tilfælde 902
48. Ophævelse 902
49. Tilbudspligt 902
50. Mellemmænd ved udlejning 903
51. Vederlaget for mellemmandsvirksomhed 903
52. Regler for autoriserede mellemmænd 904
53. Boligretter 905
Bilag 1
Bekendtgørelse nr. 428 af 15. oktober 1979 om autoriserede mellemmænd ved
udlejning
(Udelades her)
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 447 af 24. oktober 1979 om beboerrepræsentation
(Udelades her)
Bilag 3
Vejledning vedrørende beregning af lejligheders og lokalers etagearealer
Bruttoetagearealet defineres som lejlighedens eller lokalets samlede
areal, heri medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer, herunder trapper.
Den tekniske definition findes i beygningsreglement 1977, kap. 2.2.3. med
de undtagelser, der følger af reglerne for støttet byggeri og reglerne om
bygnings- og boligregistrering.
1. I tagetager medregnes kun det til beboelse
udnyttede areal, der ligger inden for de begrænsende lodrette eller skrå
vægges (tagfladens) udvendige sider i et vandret plan 1,5 m over færdigt
gulv.
2. Ved altangangshuse medregnes - når ikke særligt
forhold foreligger - trapperummet + halvdelen af altangangens areal, dog
højst i 60 cm bredde.
3. Såfremt indgang til beboelse og udhus eller kælder
er fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet til etagearealet. Dette
gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt
mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende
side af fælles mure og vægge.
4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på
lejlighederne uanset disses størrelse. Adgangsarealerne i en opgang fordeles
med lige store andele på de tilliggende boliger og erhvervslokaler
(erhversenheder).
Vægge, som danner skel mellem lejligheder, medregnes med halvdelen af
vægtykkelsen til hver lejlighed. For gavllejligheders vedkommende medregnes
den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af
lejlighedsskel, medens resten af gavlens tykkelse fordeles, som omtalt under
4. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen
af de omgivende vægtykkelser.
5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende
medregnes ikke i bruttoetagearealet.
6. Udenomsrum, såsom udhuse, bryggers, vaskerier,
varmecentraler, pulterrum, garager, carporte, cykle- og barnevognsru, og
lignende medregnes ikke i bruttoetagearealet. Såfremt bryggers er indrettet
som grovkøkken, medregnes dette i bruttoetagearealet, hvis der andetsteds
indrettes udhusplads i fornødent omfang.
Erhvesareal:
1. Ved sammenbygning af erhvervsareal og beboelse er
grænsen for beboelsesarealet den mod erhvervsrum vendende side af fællesmure
og vægge. Det samme gølder, såfremt der findes erhvervsrum i tagetagen.
2. Findes der fælles indgang til erhverv og beboelse,
regnes halvt indgangsareal til hver kategori uanset forholdet i øvrigt mellem
størrelsen af erhverv og beboelse. Er der toiletrum i beboelsen og desuden
toiletrum tilgængeligt fra både beboelse og erhverv, medregnes det sidste
toiletrum helt under erhvervsarealet.
Såfremt der er indrettet beboelse eller erhverv i underetagen, medregnes
kun halvdelen af trappearealet og halvdelen af gangareal fra trappe til disse
rum.
Arealet af trapperum, der føres igennem en erhvervsetage, skal fordeles på
erhvervsarealet, selv om dette ikke har adgang til trappen.
Ovennævnte bruttoetageareal indgår ved registreringen i bygnings- og
boligregistret (BBR) og vil fremover framgå af en meddelelse til ejeren om de
oplysninger, der i registret er optaget om de oplysninger, der i registret er
optaget om den eneklte lejlighed eller lokale. Meddelelsen påregnes udsendt
til samtlige ejere i 1. halvdel 1980.
Det bemærkes, at registreringen i bygnings- og boligregistret bygger på
samme arealbegreb, som anvendes i lov om lejevurdering af 1966.
I bygnings- og boligregistret er alle lejligheder og lokaler registreret
efter ensartede principper, uanset om de er beliggende i udlejningsbyggeri
eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. For ejerligheder indgår
således også andel i trapperum m.v.
Arealerne fra bygnings- og boligregistret vil efter udsendelsen af
ovennævnte meddelelse til ejerne kunne lægges til grund, medmindre det
påvises, at arealet er fejlagtigt registreret. I dette tilfælde påhviler det
ejeren af korrigere arealet over for kommunens bygnings- og
boligregistermyndighed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (SUPPLERENDE REGULERINGSBESTEMMELSER) Retsinformation · 20. december 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt) Retsinformation · 10. november 2023
- Vejledning om ændringer i lejelovgivningen pr. 1. juli 1994 og 1. januar 1995 Retsinformation · 22. december 1994
- C.H.3.2.3.4.5 Henlæggelse til vedligeholdelse på udlejningsejendomme efter lejelovgivningen Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1985 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM LEJE Retsinformation · 21. maj 1988