Cirkulære om ejerlejligheder og om boligfællesskaber.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ejerlejligheder og om
boligfællesskaber.
Ved lov nr. 195 af 18. maj 1977 er der gennemført ændringer af lov om
ejerlejligheder.
Loven vedrører navnlig adgangen til opdeling i ejerlejligheder af
beboelsesejendomme, hvis opførelse er påbegyndt den 1. juli 1966 eller
tidligere, d.v.s. de bygninger, som lovændringen af 25. februar 1976 åbnede
mulighed for at opdele i ejerlejligheder, når de opfyldte visse
kvalitetskrav, og - i større ejendomme - efter af de var tilbudt lejerne til
overtagelse på andelsbasis.
Ved lovændringen er kvalitetskravene ændret. Der er således fastsat
nye kvalitetskrav for køkken og badeværelse, og det søges tillige sikret, at
ombygninger med henblik på at opfylde disse krav ikke gør boligen
uhensigtsmæssig i øvrigt.
Kravene vedrørende varmeisolering er øget, og der er indført krav om
brandsikring.
Landinspektøren skal som hidtil attestere, at de tekniske krav til de
enkelte boliger er opfyldt ved opdelingen, men attestation herom, for så vidt
isolering, brandsikring og hensigtsmæssige bygningsændringer hviler på
erklæring fra bygningsmyndigheden.
Ændringerne må ses i sammenhæng med den samtidigt gennemførte ændring i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, hvorved huslejenævnet har
fået udvidet adgang til at modsætte sig uhensigtsmæssige forbedringer, og
lejere, hvis leje stiger udover visse grænser som følge af forbedringer, kan
kræve gradvis påligning af en del af den nødvendige lejeforhøjelse.
Også reglerne om ejerens pligt til - inden opdeling i ejerlejligheder kan
finde sted - at tilbyde lejerne at købe ejendommen på andelsbasis
(tilbudspligt), er ændret.
Tilbudspligten gælder for fremtiden i ejendomme med mere end 5
lejligheder.
Læs alt
Ejeren skal have været ejer af ejendommen i 5 år, før han har mulighed for
at afgive tilbud efter loven om overtagelse på andelsbasis, således at han,
hvis tilbud ikke accepteres, kan opdele ejendommen i ejerlejligheder.
Bygningsmæssige ændringer, der er nødvendige for opdeling i
ejerlejligheder, må ikke gennemføres, før tilbud er afgivet, og acceptfristen
er udløbet. Ejeren skal redegøre for disse ændringer i forbindelse med sit
tilbud.
Tilbudsproceduren er forenklet. Ejeren må først afgive tilbud, når
ejendommene er vurderet, og lejerne får en frist på 4 måneder til at tage
stilling til accept.
Tilbudsprisen må ikke overstige vurderingssummen + 20 pct.
Sælgerprioriteten skal ydes som annuitetslån, og lejerne kan forlange, at
visse lån indfries af sælgeren. Kommunen kan indtræde som andelshaver.
Samtidig er der ved en ændring af boligsikringsloven givet hjemmel til at
yde boligsikring til andelshavere, der er pensionister.
Der er indført udtrykkeligt forbud mod salg af ejerlejligheder i ældre
beboelsesejendomme, betinget af senere opdeling. I forbindelse hermed er
boligreguleringsloven ændret, således at kommunerne har fået udvidet adgang
til at pålægge udlejere at genudleje tomme lejligheder.
Endelig er der ved loven indført et almindeligt forbud imod, at private
andelsboligforeninger foretager opdeling af deres beboelsesejendomme - uanset
bygningens alder - i ejerlejligheder.
Loven er trådt i kraft den 26. maj 1977.
Ejere af ældre beboelsesbygninger, der inden lovforslagets fremsættelse
den 25. marts 1977 havde foretaget skridt til opdeling, har dog i en række
tilfælde ret til at fuldføre opdeling, efter de hidtidige regler indtil
udgangen af marts 1978.
Ejerlejlighedsloven er med de nu gennemførte ændringer optrykt som
bekendtgørelse nr. 408 af 29. juni 1977 af lov om ejerlejligheder.
I dette cirkulære behandles reglerne nærmere. Cirkulæret træder i stedet
for boligministeriets cirkulære nr. 60 af 24. marts 1976, der samtidig hermed
ophæves. Cirkulærets pkt. 2 finder dog anvendelse, når bygninger opdeles i
henhold til overgangsreglerne.
Cirkulæret er opdelt i følgende afsnit:
I. Hvilke ejendomme kan opdeles i ejerlejligheder.
II. Særlige regler for opdeling af ældre beboelsesejendomme.
III. Generelle regler for opdelingen.
IV. Retsvirkning for ejeren.
V. Retsvirkning for lejerne.
VI. Lov om boligfællesskaber.
Lovbekendtgørelsen er optaget som bilag 1 til cirkulæret.
Lov om boligfællesskaber er optaget som bilag 2 til cirkulæret.
Endvidere er der optaget følgende bilag til cirkulæret:
Bilag 3 er særtryk af visse bestemmelser om ejerlejligheder i
lejelovgivningen.
Bilag 4 er boligministeriets bekendtgørelse nr. 311 af 15. juni 1977 om
tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven.
Bilag 5 er boligministeriets vejledning af 1977 om tilbudspligt efter
ejerlejlighedsloven.
Bilag 6 er boligministeriets normalvedtægt for ejerlejligheder.
Bilag 7 er boligministeriets normalvedtægt for en privat
andelsboligforening.
Bilag 8 A-C er en anmeldelse af og fortegnelse over ejerlejligheder.
Bilag 9 er boligministeriets bekendtgørelse om varmeisolering af
ejerlejligheder.
Bilag 10 er justitsministeriets bekendtgørelse om tinglysning af
ejerlejligheder.
Afsnit I.
Hvilke ejendomme kan opdeles i
ejerlejligheder.
Hvor opdeling er mulig.
1. Reglerne om, hvilke ejendomme der er omfattet af lov om
ejerlejligheder og om, hvilke bygninger der kan opdeles i ejerlejligheder,
findes i lovens § 10, stk. 1. De ejendomme, hvor opdeling ikke kan ske, er
nævnt i § 10, stk. 2.
Nye ejendomme.
2. Efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, kan enhver bygning, hvis
opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966, opdeles i ejerlejheder.
Opdeling i ejerlejligheder af en ejendom forudsætter, at alle bygninger på
samme ejendom indgår i opdelingen. Hvis der på ejendommen findes bygninger,
som nævnt i pkt. 3, må betingelserne for opdeling af disse bygninger
opfyldes.
Ældre beboelsesejendomme.
3. Såfremt en bygning, der helt eller delvis anvendes til
beboelse, og hvis opførelse er påbegyndt senest den 1. juli 1966, ønskes
opdelt i ejerlejligheder, skal hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylde
en række kvalitetskrav, jfr. lovens § 10, stk. 1, nr. 2. En sådan bygning kan
kun opdeles i ejerlejligheder uden at kravene er opfyldt, hvis opdeling kan
ske i medfør af § 10, stk. 1, nr. 3 (fredede bygninger). Kravene omtales
nærmere nedenfor i pkt. 8-18.
Hvis ejendomme, der i medfør af denne bestemmelse søges opdelt i
ejerlejligheder omfatter mere end 5 beboelseslejligheder, må
bygningsændringer med henblik på opfyldelse af kravenee ikke gennemføres, før
ejendommen har været tilbudt lejerne til overtagelse på andelsbasis efter
reglerne i lovens §§ 11-15. Tilbud med henblik på at kunne opdele i
ejerlejligheder må ikke afgives, før ejeren har været ejer i 5 år.
Reglerne om tilbudspligt m.m. er beskrevet i pkt. 19-28.
Fredede bygninger.
4. Efter § 10, stk. 1, nr. 3, kan bygninger, der er fredet i
henhold til lov om bygningsfredning, opdeles i ejerlejligheder.
For at bestemmelsen kan anvendes, forudsættes det, at alle bygninger, der
ligger på ejendommen, i deres helhed er omfattet af bygningsfredningen. Er
dette ikke tilfældet, kan opdeling kun ske, hvis den del af ejendommens
bygninger, der ikke er fredet, kan opdeles i medfør af en af de øvrige
lovbestemmelser.
Disse bygninger kan således opdeles, uden at de opfylder de i pkt. 3
nævnte kvalitetskrav. Opmærksomheden henledes på, at bygningsarbejder,
herunder udskiftning af vinduer, skal forelægges det særlige bygningssyn.
Erhvervsejendomme.
5. Efter § 10, stk. 1, nr. 4, kan bygninger, der udelukkende
anvendes til andet end beboelse, opdeles i ejerlejligheder uanset alder og
uanset kvalitet.
Kriteriet er også her, at betingelserne må være opfyldt for alle
ejendommens bygninger på opdelingstidspunktet, for at opdeling kan ske efter
denne bestemmelse.
Det afgørende for bestemmelsen er, at bygningerne på opdelingstidspunktet
lovligt er indrettet til andet end beboelse. Ejerlejlighedsloven er ikke til
hinder for opdeling af bygninger, der er indrettet til erhvervsformål, selv
om hensigten med opdelingen er salg af ejerlejligheder til beboelse efter
ombygning med henblik herpå.
Bygninger, der er opdelt efter tidligere regler.
6. Reglerne i ejerlejlighedsloven er efter § 10 stk. 1, nr. 6,
også gældende for bygninger, der lovligt er opdelt efter bestemmelser, der nu
er ophævet.
Lov nr. 199 af 8. juni 1966 åbnede en vid adgang til opdeling i
ejerlejligheder. Ved ændringer af boligreguleringsloven i 1969 og 1970
begrænsedes denne adgang i kommuner med huslejeregulering.
Ved lov nr. 60 af 15. marts 1972 om ændring af lov om ejerlejligheder blev
adgangen til at opdele beboelsesbygninger i ejerlejligheder i princippet
begrænset til bygninger, hvis opførelse var påbegyndt efter 1. juli 1966.
Adgangen til at opdele ejerlejligheder efter de før den 1. april 1972
gældende bestemmelser er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1975, jfr.
§ 11 i lov nr. 311 af 19. juni 1974 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om kommunal og amtskommunal administration m.m.
Den særlige adgang til opdeling af bygninger, der er omfattet af en i
henhold til § 2, stk. 3, i lov om byplaner godkendt byplan (bevarende
byplan), bortfaldt ved udgangen af marts 1976.
Den særige adgang til at opdele bygninger, når der er sket overdragelse af
en sådan anpart af ejendomme som nævnt i lov om boligfællesskaber, § 1, og
overdragelsen er anmeldt til tinglysning inden den 23. oktober 1975,
bortfaldt ved udgangen af 1976.
Bygninger, der ikke kan opdeles i ejerlejligheder.
7. Visse kategorier af ejendomme kan dog ifølge lovens § 10, stk.
2, slet ikke opdeles i ejerligheder. Dette gælder:
1) Landbrugsjendomme, jfr. § 1 i lov om landbrugsejendomme.
2) Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje af
almennyttige boligselskaber, jfr. kap. II i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om
boligbyggeri.
3) Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger.
Kommunalbestyrelsen har i medfør af saneringslovens § 17 hjemmel til at
tinglyse midlertidigt forbud imod opdeling i ejerlejligheder af ejendomme,
der er omfattet af eller forventes omfattet af en saneringsplan.
Forbudet imod at opdele landbrugsejendomme og de nævnte almennyttige
ejenddomme i ejerlejligheder har altid været gældende. Forbudet mod opdeling
af ejendomme, tilhørende private andelsboligforeninger, er trådt i kraft den
26. maj 1977.
Undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår ejendomme, tilhørende
almennyttige boligselskaber, udelukker kun opdeling i ejerlejligheder af
bygninger, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje. Et
almennyttigt boligselskab kan således opdele andre ejendomme i
ejerlejligheder og afhænde disse på samme måde, som selskabet kan opføre
parcelhuse med salg for øje.
Afsnit II.
Opdeling af ældre beboelsesejendomme.
De særlige begrænsninger i opdelingsadgangen.
8. Når ejendomme, der omfattes af § 10, stk. 1, nr. 2, (d.v.s. at
ejendommen anvendes helt eller delvis til beboelse, og bygningens opførelse
er påbegyndt senest 1. juli 1966), kan opdeling kun ske, hvis bygningen og
beboelseslejlighederne opfylder en række kvalitetskrav (se herom pkt. 9-19).
Hvis ejendommen omfatter mere end 5 lejligheder, skal ejendommen være
tilbudt lejerne til overtagelse på andelsbasis, før opdeling kan ske. Dette
tilbud kan først afgives efter 5 års ejertid (se herom pkt. 19-28).
En opdeling i ejerlejligheder skal omfatte samtlige bygninger, som findes
på ejendommen, men bygninger, der lovligt udelukkende anvendes til andet end
beboelse, omfattes ikke af kvalitetskravene.
En bygning, der både anvendes til erhverv og beboelse, skal opfylde
kravene for hele bygningens vedkommende - bortset fra de krav, der vedrører
den enkelte lejlighed.
Opmærksomheden henledes på, at ejendomme, der opdeles efter
overgangsreglerne inden udgangen af marts 1978, skal opfylde de
kvalitetsmæssige krav efter den hidtil gældende lov.
A. Kvalitetskravene.
Lejlighedsstørrelsen. a
9. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed
skal udgøre mindst 26 kvadratmeter. (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra a).
Lejlighedsarealet opmåles på samme måde som gælder for opmåling af
ejerlejlighedsarealer i øvrigt. Det betyder bl.a. at der ses bort fra
lejlighedens andel af fællesarealer. Der henvises til opmålingsreglerne i
pkt. 35.
Kravet er kun opfyldt, hvis beboelseslejlighedens areal på etagen udgør
mindst 26 kvadratmeter. Udenomsarealer såsom loftsrum og kælderrum må ikke
medregnes ved denne opgørelse.
Såvel kravet til lejlighedsstørrelsen som en række af de øvrige krav er
stillet til hver enkelt beboelseslejlighed, og hver enkelt beboelseslejlighed
skal opfylde disse krav, for at opdeling kan ske.
Kravene kan således ikke opfyldes ved, at flere beboelseslejligheder i
forening gøres til en ejerlejlighed.
Såfremt der i en ejendom findes enkeltværelser til beboelse, vil dette
forhold ikke i sig selv hindre, at bygningen opdeles, når blot hver enkelt
ejerlejlighed til beboelse opfylder de stillede krav.
Enkeltværelserne vil således kunne indgå som andele af de enkelte
egentlige ejerlejligheder til beboelse.
Hvis der forefindes fælleskøkken og fælles baderum til enkeltværelserne,
vil denne del af bygningen kunne udgøre een særskilt ejerlejlighed, hvis den
i sin helhed opfylder kvalitetskravene.
Køkkenet.
10. Hver enkelt beboelseslejlighed skal omfatte et køkken på
mindst 7 kvadratmeter nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i
henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. (§ 10, stk. 1, nr.
2, litra b).
I køkkenet skal jfr. nedenfor i pkt. 12 - være installeret koldt og varmt
vand, og der skal være afløb for spildevand.
Der stilles ingen krav til størrelsen af køkkenet, hvis dette er lovligt
indrettet i henhold til en byggetilladelse, der er meddelt inden 25. marts
1977.
Hvis ejeren senere foretager bygningsændringer, der berører køkkenet, skal
køkkenarealet med de nedenfor nævnte undtagelser være 7 kvadratmeter, for at
opdeling i ejerlejligheder kan ske.
Arealet beregnes som indvendigt gulvareal. I beregningen af guldarealet
medregnes faste skabe, som findes i og hører til rummet.
Opmærksomheden henledes på cirkulærets pkt. 17, hvorefter
ombygningsarbejder ikke må medføre uhensigtsmæssige beboelsesrum. Arealkravet
anses i øvrigt for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens
beboelseslejligheder hver for sig opfylder kravet, og det tillige er opfyldt
i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til
kollektiv bespisning i beboerrestaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et
lokale på mindst 3 kvadratmeter nettoetageareal (gulvareal) erstatte kravet
om et køkken.
Badeværelset.
11. Hver enkelt beboelseslejlighed skal omfatte et badeværelse på
mindst 2,5 kvadratmeter nettoetageareal. Arealkravet nedsættes til mindst 1,8
kvadratmeter nettoetageareal, hvis badeværelset er indrettet i henhold til
byggetilladelse, meddelt inden 25. marts 1977. (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra
c).
Badeværelset skal ligge indenfor lejlighedens grænser, således at der er
adgang hertil direkte fra lejligheden iøvrigt uden at skulle benytte
fællesarealer som adgangsvej.
Arealet beregnes som indvendigt gulvareal. I beregningen heraf medregnes
faste skabe, som findes i og hører til rummet. Arealkravet stilles til
badeværelset som sådant. Hvis der i lejligheden findes flere baderum, skal
mindst 1 af dem opfylde kravet.
Opmærksomheden henledes på cirkulærets pkt. 17, hvorefter
ombygningsarbejder ikke må medføre uhensigtsmæssige beboelsesrum.
Installationer.
12. Hver enkelt beboelseslejlighed skal være forsynet med el og
dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for
spilevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 w.c.-rum, og dette skal være
forsynet med håndvask. (§ 10, stk. 1, nr. 2 litra d).
Kravet om håndvask i w.c. rum anses for opfyldt, når w.c.-et er placeret i
baderummet, og der også her forefindes håndvask.
Såfremt lejligheden har adskilt w.c. og baderum, kan w.c.-rummets areal
ikke medregnes i badeværelsets areal.
Opvarmningen.
13. Hver enkelt beboelseslejlighed skal være opvarmet fra et
fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i
samtlige beboelsesrum. (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra e).
Hvis opvarmning sker fra fælles varmeanlæg, stilles der ikke krav om, at
der ved opdeling i ejerlejligheder tilvejebringes opvarmning af rum, der ikke
i forvejen opvarmes.
Hvis opvarmning sker ved gas eller el, skal der være varme i samtlige
beboelsesrum.
Rum, der udelukkende anvendes til køkken, forstue, gang eller lign., anses
ikke for beboelsesrum.
Varmeisoleringen.
14. Bygningens totale varmetab skal være nedbragt til et niveau,
der svarer til kravene herom i bygningsreglementet af 1972, efter nærmere af
boligministeren fastsatte regler. (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra f).
De nærmere regler er fastsat i boligministeriets bekendtgørelse af 1. juni
1977 om varmeisolering af ejerlejligheder. Bekendtgørelsen er optrykt som
bilag 10 til cirkulæret.
De krav, der stilles i bekendtgørelsen svarer til de krav der er stillet
til nybyggeri siden 1961. De skærpede krav til nybyggeri i
bygningsreglementet af 1977 kræves derimod ikke opfyldt for at ældre
beboelsesbygninger kan opdeles i ejerlejligheder.
Bekendtgørelsen stiller krav til isoleringen af ydervægge,
etageadskillelser, tage og vinduer m.v., der begrænser beboelsesrum, køkkener
og birum mod det fri, eller mod kolde rum. Ved birum forstås rum, der er
bestemt til kortvarigt ophold og beliggende inden for lejligheden som f.eks.
forstue, gang, garderoberum, w.c.- og baderum, og bryggers.
De typiske ydervægskonstruktioner i ældre byggeri med mere end to
etager er:
2-sten (47 cm) massiv mur.
1 1/2-sten (35 cm) massiv mur.
1 1/2-sten (35 cm) hul mur med faste bindere.
1 1/2-sten (35 cm) hul mur med stålstrådsbindere.
Den førstnævnte konstruktion opfylder kravene til varmeisolering.
De tre sidstnævnte ydervægskonstruktioner opfylder kravene, når den
inderste del er udført af eksempelvis mangehulsten eller andre mursten med
lav rumvægt. Hvor kravene ikke fuldt ud er opfyldt, vil en efterisolering med
f.eks. 2-5 cm isolerende plademateriale eller udfyldning af hulrummet med
varmeisolerende fyld normalt kunne bringe isoleringsværdien på højde med
kravene.
I bygninger med varierende ydervægstykkelse vil det ofte være således, at
ydervæggene i de nederste etager opfylder kravene, og at yderligere isolering
således alene er påkrævet i etager, hvis ydervægge har mindre murtykkelse.
Indvendige vægge mod trapperum er i ældre bygninger typisk udført
af 3/4 sten (17 cm) væg, 1 stens (23 cm) væg eller 1 1/2 sten (35 cm) væg.
Alle disse vægkonstruktioner opfylder kravene til varmeisolering.
Typiske etageadskillelser mod kælder eller mod loft i ældre byggeri
er træetageadskillelser, ofte med indskudsler anbragt på indskudsbrædder.
En sådan konstruktion vil kunne opfylde kravene, såfremt hulrummene
udfyldes med granuleret mineraluld, eller etageadskillelsen suppleres med
f.eks. 3-8 cm mineraluld, afhængig af den konkrete konstruktion. For
etageadskillelsen mod kælder kan ekstra isolering normalt anbringes under
etageadskillelsen.
Fra 1930 er mange etageadskillelser udført af jernbeton eller hulstensdæk.
Sådanne konstruktioner vil, suppleret med f.eks. 4-5 cm mineraluld, afhængig
af forholdene på stedet, give en isolering, der opfylder kravene.
Bekendtgørelsen giver mulighed for på enkelte områder at fravige kravene
til isolering, bortset fra kravene til vinduer. Det er en betingelse for at
kunne fravige kravene til de enkelte bygningsdele, at isoleringen af andre
bygningsdele f.eks. loftskonstruktioner i stedet øges, således at bygningens
samlede varmetab ikke bliver større ved at fravige kravene. Det er endvidere
en betingelse, at det af tekniske eller brugsmæssige grunde er
uforholdsmæssigt vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at opfylde kraven.
Bekendtgørelsen peger på, at det kan være tilfældet med hensyn til ydervægge
i køkken og badeværelse. Der tænkes herved på tilfælde, hvor den øgede
isolering af køkken og baderum vil medføre, at gulvarealet i disse lokaler
bliver for lille, eller at ekstra isolering af disse rum er særlig
bekostelig, fordi det vil medføre indgreb overfor vægfliser, faste skabe
eller indbygget inventar, badekar og lign. Derudover kan der f.eks. være
tilfælde, hvor isoleringen vil medføre en for lav loftshøjde, og hvor en
fravigelse derfor kan være rimelig.
Vedrørende isolering af vinduer bemærkes, at kravet er opfyldt, når
lejlighedens vinduer har termoruder, koblede vinduer, forsatsvinduer eller på
anden måde er forsynet med to glaslag med mindst 6 mm glasafstand. Kravet
gælder ikke for ventilationsruder og lign., hvis areal er mindre end 500
kvadratcentimeter.
I bevaringsværdige bygninger er der, når de i loven stillede kvalitetskrav
skal opfyldes, samtidig hensyn at tage til de bygningskulturelle værdier.
Rådgivning herom bør indhentes hos Fredningsstyrelsen, som har udarbejdet en
vejledning om, hvorledes vinduer kan udføres uden at disse værdier forringes
(f.eks. tegninger og beskrivelse til koblede vinduer eller fortsatsvinduer).
Forbedret fyringsøkonomi.
15. Når der er foretaget ændringer af bygningens varmeisolering,
skal der endvidere foretages tilpasning hertil ved en indregulering og
justering af bygningens varme- og fyringsanlæg. (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra
g).
Baggrunden for dette krav er, at varme- og fyringsanlægget, efter at
bygningen er varmeisoleret, ofte vil have en overkapacitet i forhold til dels
hele bygningen og dels den enkelte lejlighed.
Ved indreguleringen og justeringen skal anlægget tilpasses det fremtidige
reducerede opvarmningsbehov. Denne tilpasning kan foretages på flere
forskellige måder, og det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvilken
fremgangsmåde der er den rigtige. I det følgende beskrives vejledende på
hvilken måde tilpasningen kan foretages.
Centralvarmeanlæggets samlede kapacitet kan tilpasses ved en central
reduktion af fremløbstemperaturen, der bør ske automatisk, således at den
styres af udeklimaet. Fremløbs- og returledning skal være forsynet med
termometer.
Endvidere kan der være behov for at tilpasse kapaciteten ved at installere
nye, mindre kedler eller mindre oliedyser i eksisterende kedler. I denne
forbindelse må sikres tilfredsstillende skorstensforhold, så for lav
røgtemperatur undgås. Oliefyrede kedelanlæg skal kunne opfylde følgende krav:
Røggastemperatur på mellem 175 og 250 grader C, CO2 indhold på mellem 8 og 12
pct. og et sodtal på højst 3. Kedler skal være velisolerede og forsynet med
røgtermometer.
For fjernvarmeanlæg kan tilsvarende reduktion af kapaciteten ofte
foretages blot ved en ny indstilling af eksisterende centrale ventiler.
Eventuelle varmevekslere skal være velisolerede.
Foruden denne tilpasning af centralvarmeanlæggets samlede kapacitet kan
det ofte være nødvendigt at foretage en tilpasning af anlægget til de enkelte
rum. Før isoleringen af bygningen vil varmeanlægget i de ideelle tilfælde
være i balance på en sådan måde, at radiatorerne i alle rum ved fuldt åbne
ventiler afgiver netop den tilstrækkelige varmemængde. Efter at isoleringen
er foretaget, kan balancen være forrykket betydeligt, idet ikke alle rum får
deres varmebehov reduceret procentvis lige meget. I sådanne tilfælde må
balancen i varmeanlægget genoprettes, hvilket kan ske ved en ny
forindstilling af radiatorventiler, hvis disse er af en velegnet type, ved
installering og forindstilling af nye radiatorventiler eller ved ny
indstilling af lokale strengreguleringsventiler. Der må eventuelt installeres
nye strengreguleringsventiler. En sådan indregulering kan være
hensigtsmæssig, selv om der installeres termostatiske radiatorventiler.
Der kræves derfor, enten at velegnede manuelle radiatorventiler
forindstilles korrekt, eller at varmetilførslen fra varmeanlægget
overalt reguleres automatisk, f.eks. med termostatiske radiatorventiler, der
er afpasset efter anlæggets tryk- og cirkulationsforhold.
Indregulering og justering er i mange tilfælde så kompliceret, at det er
nødvendigt med sagkyndig teknisk bistand med hensyn til f.ek.s
varmetabsberegning.
Ved anlæg med en max. effekt på 60 kW eller derover til rumopvarmning og
varmt brugsvand bør det derfor dokumenteres, at en sagkyndig har medvirket.
Brandsikring.
16. Bygningen skal uanset alder opfylde de krav, der er stillet i
medfør af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. (§ 10, stk. 1,
nr. 2, litra h).
Reglerne gælder for bygninger med mere end 2 etager.
Kravene findes i boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar
1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. med senere ændringer.
Beboelsesbygninger, der er opført før år 1900, skal efter gældende
brandsikringslov opfylde disse krav senest den 1. april 1978.
Ved overgang til ejerlejligheder skal imidlertid også yngre
beboelsesbygninger opfylde disse krav.
Hensigtsmæssig ombygning.
17. Det er endelig en betingelse, for at opdeling i
ejerlejligheder kan ske, at ingen af bygningens beboelsesrum ved ombygning er
gjort uhensigtsmæssige med hensyn til størrelse og udformning i forhold til
de pågældende beboelsesrums hidtidige naturlige anvendelse. (§ 14, stk. 1,
nr. 2, litra i).
Ved ombygning og modernisering af ældre ejendomme vil det ofte ikke være
muligt fuldt ud at opfylde de krav, som stilles til nybyggeriet med hensyn
til rumstørrelser, gang- og dørbredder, rummenes indbyrdes beliggenhed m.v. I
forbindelse med forbedringer - først og fremmest indretning af tidssvarende
sanitære forhold og hensigtsmæssige køkkener - har man således ofte måttet
acceptere, at lejligheden ikke på alle punkter har kunnet bringes op på
nybyggeriets standard.
På den anden side er det også ved sådanne ombygninger og moderniseringer
et krav, at forbedringerne ikke medfører afgørende forringelser af
lejligheden på andre punkter. Såvel lejligheden som helhed som de enkelte rum
skal fortsat være hensigtsmæssige med hensyn til form, størrelse og
møbleringsmulighed. Den nævnte bestemmelse i loven understreger behovet for,
at der også ved ombygning af eksisterende beboelsesbygninger skal foretages
en sådan samlet vurdering af et ombygningsforslags hensigtsmæssighed.
Dokumentation for at kravet kan opfyldes kan bl.a. ske gennem en
redegørelse for møbleringsmulighederne.
På et enkelt punkt betyder lovbestemmelsen en skærpelse i forhold til
ombygninger, der ikke sker med henblik på opdeling i ejerlejligheder:
Det er som nævnt en betingelse, at ingen af bygningens beboelsesrum må
være gjort uhensigtsmæssige i forhold til de pågældende beboelsesrums
hidtidige naturlige anvendelse. Dette medfører, at man ikke uden videre kan
formindske beboelsesarealet ved at et beboelsesrum helt eller delvis
inddrages til anden anvendelse f.eks. som baderum.
Små lejligheder vil således efter omstændighederne være udelukket fra at
kunne ombygges, således at bygningen kan opdeles i ejerlejligheder, hvis
beboelsesarealet ikke uden at blive uhensigtsmæssigt kan afgive det til
køkken og bad fornødne areal, eller hvis dette ville kræve afgivelse af et
helt beboelsesrum.
Større lejligheder vil efter omstændighederne kunne godkendes til opdeling
i ejerlejligheder, selv om et beboelsesrum afgives til baderum, når de
resterende beboelsesrum udgør en harmonisk beboelsesenhed.
Dokumentation for kravenes opfyldelse.
18. Landinspektøren skal ud fra sine egne observationer
attestere, at kravene i litra a-e (pkt. 9-13) er opfyldt for så vidt angår
hver enkelt ejerlejlighed, og skal påse, at bygningen ifølge erklæring fra
bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i (pkt. 14-17).
Bygningsmyndigheden kan, forinden den afgiver erklæringen, forlange, at
ejeren i nødvendigt omfang giver oplysninger til bedømmelse af, om kravene er
opfyldt.
Kvalitetskravene skal være opfyldt for samtlige beboelseslejligheders
vedkommende på det tidspunkt, hvor opdeling i ejerlejligheder anmeldes til
tinglysning. Dette skal attesteres over for tinglysningsdommeren af den
landinspektør med beskikkelse, der i øvrigt medvirker ved opdelingen, i
København og på Frederiksberg henholsvis stadskonduktøren og
stadslandinspektøren, og i Sønderjylland vedkommende amtslandinspektør.
«B. Tilbudspligt.
19. Hvilke ejendomme.
Efter ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 2, har en ejer ret til at
opdele en bygning med beboelse, hvis opførelse er påbegyndt inden juli 1966,
i ejerlejligheder. Det er en betingelse, at alle lejlighederne opfylder
kvalitetskravene i pkt. 9-17 ved opdelingen.
Hvis en ejendom, der ønskes opdelt i ejerlejligheder i medfør af denne
bestemmelse, har flere end 5 beboelseslejligheder, skal ejeren dog tilbyde
lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis, inden opdeling i
ejerlejligheder kan ske. Reglerne herom findes i ejerlejlighedslovens §§
11-15.
Dette tilbud kan først afgives efter 5 års ejertid, se nærmere herom
nedenfor i pkt. 26.
Ved en ejendom forstås i denne forbindelse dels en samlet fast ejendom,
jfr. udstykningslovens § 1. dels en ejendom, der består af matr.nre., som er
samvurderet af vurderingsmyndighederne. Endvidere kan der ved en ejendom
forstås en bygning, der er opført på lejet grund, når dette fremgår af
tingbogen, jfr. tinglysningslovens § 19. Det afgørende for, om reglerne
finder anvendelse, vil således være antallet af lejligheder i hele
ejendommen. Når der findes mindst 6 lejligheder, gælder reglerne, selv om en
eller flere af lejlighederne benyttes af ejeren (ejerne).
Ved en lejlighed forstås en beboelsesenhed med selvstændigt køkken.
De kvalitetskrav, der som nævnt skal være opfyldt ved opdelingen i
ejerlejligheder, behøver ikke at være opfyldt, når ejendommen tilbydes
lejerne. Hvis ejendommen ikke på forhånd opfylder kravene, må de først søges
opfyldt, efter at lejerne har taget stilling til tilbudet (se pkt. 27).
Det er i justitsministeriets bekendtgørelse om tinglysning vedrørende
ejerlejligheder og andre boligfællesskaber fastsat, hvilke erklæringer ejeren
skal fremsætte ved anmeldelse til tinglysningsdommeren som dokumentation for,
at tilbudspligten er opfyldt.
Tilbudsproceduren.
20. Den i loven fastsatte fremgangsmåde skal følges, for at
tilbudspligten kan anses for opfyldt:
a. Vurdering.
Inden ejeren afgiver tilbud til lejerne, skal han anmode om en vurdering
af ejendommen. (Lovens § 13, stk. 1).
Ejeren skal samtidig med, at han begærer vurdering, give lejerne skriftlig
underretning herom.
Vurderingsresultatet skal sendes både til ejeren og til lejerne (§ 13,
stk. 5).
b. Tilbud.
Ejeren skal inden 3 uger efter modtagelsen af vurderingsresultatet
fortsætte sagen ved at afgive tilbud til lejerne.
Hvis ejeren ikke overholder denne frist, kan ejendommen ikke opdeles i
ejerlejligheder, og han kan ikke, før der er gået 3 år fra udløbet af
fristen, påny - med henblik på eventuelt at opdele ejendommen i
ejerlejligheder - tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis,
medmindre hans opnår samtykke fra alle lejerne (§ 11, stk. 7).
c Accept.
Lejerne skal inden 4 måneder efter modtagelsen af tilbudet tage stilling
til, om de ønsker at acceptere.
Hvis lejerne accepterer rettidigt, overtages ejendommen af en
andelsboligforening.
Hvis tilbudet ikke accepteres behørigt inden udløbet af 4
måneders-fristen, har udlejeren opfyldt sin tilbudspligt, således at
forholdet til lejerne ikke er en hindring for, at ejendommen opdeles i
ejerlejligheder (§ 14, stk. 3).
Anmeldelsen om opdelingen i ejerlejligheder må dog være indleveret til
tinglysningsdommeren inden 3 år efter udløbet af lejernes acceptfrist.
Oversiddes denne 3 års-frist, skal ejeren påny give lejerne mulighed for
at overtage ejendommen på andelsbasis, inden opdeling foretages (§ 11, stk.
6).
Vurderingsrådene.
21. Som nævnt må ejeren først afgive tilbud, når ejendommen er
vurderet.
Vurderingen foretages efter lovens § 13 af særlige vurderingsråd. De
nærmere regler om disse råd findes i boligministeriets bekendtgørelse nr. 311
af 15. juni 1977 om tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven.
Der findes 4 realkreditinstitutter, der yder lån til beboelsesejendomme.
Deres geografiske forretningsområde er afgrænset således, at der ethvert sted
i landet kan indhentes lånetilbud fra 3 institutter. Reglerne går ud på, at
hvert af de 3 institutter, hvis udlånsområde ejendommen er beliggende i,
udpeger 1 sagkyndig, og at disse 3 sagkyndige i forening foretager
vurderingen.
Til brug for vurderingen må ejeren fra sit realkreditinstitut rekvirere et
vurderingsskema.
Dette skema udfyldes og indsendes til samme institut, der videresender det
til vedkommende vurderingsråd. Samtidig med indsendelsen skal ejeren
orientere lejerne om, at han har begæret vurdering.
Når vurderingsresultatet foreligger, meddeles det både til ejeren og
lejerne.
Betalingen for vurderingsforretningen på hviler ejeren. Den udgør 1/2 pct.
af ejenddomsværdien, dog mindst 2.000 kr. og højst 10.000 kr.
Vurderingen.
22. Efter loven skal de sagkyndige ansætte ejendommens værdi i
handel og vandel som udlejningsejendom. Værdiansættelsen skal foretages efter
reglerne i lov om realkreditinstitutter og under hensyn til ejendommens
faktiske prioritetsforhold på vurderingstidspunktet.
Værdiansættelsen efter reglerne i loven om realkreditinstitutter er
beskrevet i boligministeriets bekendtgørelse nr. 243 af 18. juni 1976 om
realkreditinstitutternes vurdering og låneudmåling.
Det er således heri bl.a. fastsat, at ansættelsen af ejendomsværdi ikke må
overstige, hvad der efter instituttets bedste skøn er ejendommens værdi i
handel og vandel. Værdiansættelsen skal derfor ligge inden for det beløb, som
en kyndig erhverver med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for
ejendomme af den pågældende art og karakter må skønnes at ville betale for
ejendommen. Ved ejendomme til udleje lægges vægt på pantets
forrentningsmuligheder m.v., herunder den leje, hvortil ejendommen efter de
stedlige forhold skønnes at kunne udlejes.
Vurderingsansættelsen skal baseres på forholdene på det tidspunkt, hvor
vurdering begæres. Der tages således ikke hensyn til projekterede eller
iværksatte bygningsændringer. Det bemærkes herved, at det er forudsat i
loven, at forholdene til lejerne afklares, inden de til opdeling i
ejerlejligheder fornødne bygningsændringer foretages. Disse arbejder må
således udsættes. Hvis en ejer har prokjeteret eller iværksat andre arbejder
på ejendommen, bør vurdering først begæres, når arbejdet er fuldført. Herved
vil også den lejeforhøjelse, som vedkommende forbedring har medført, indgå i
ansættelsen.
Værdiansættelsen skal tage sit udgangspunkt i ejendommens aktuelle
nettooverskud som udlejningsejendom. Der må således ikke tages hensyn til
ejendommens forventede afkkast efter en eventuel opdeling i ejerlejligheder
eller til øgede ejendomsindtægter som følge af salg til andelsboligforening
eller som følge af en eventuel liberalisering af boliglovgivningen.
Værdiansættelsen sker endvidere på grundlag af de handelsvilkår, der skal
gælde ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen på andelsbasis,
herunder med hensyn til overtagelse af indestående prioriteter, vilkårene for
sælgerprioriteten, udbetalingens størrelse og refusionsopgørelsen.
En ejer kan anmode om en værdiansættelse, ved hvilken der bortses fra
visse af de i ejendommen indestående prioriteter, f.eks. de lån ejeren ikke
ønsker indeholdt i sit tilbud til lejerne, eller de lån ejeren forventer
lejerne vil forlange indfriet.
Ejeren kan ikke kræve ny værdiansættelse, fordi lejerne stiller krav om,
at et lån skal indfries, fordi det ikke er optaget med henblik på ejendommens
finansiering.
Vurderingen skal således tage sigte på at fastsætte, hvad en fornuftig
køber af ejendommen vil betale under de angivne forudsætninger, når
erhvervelsen sker med henblik på fortsat at drive ejendommen som
udlejningsejendom.
Værdiansættelsen kan ikke påklages. Hvis ejeren ikke ønsker at tilbyde
sine beboelseslejere at overtage ejendommen på andelsbasis til den fremkomne
vurderingssum + 20 pct. og derfor undlader at fremsætte tilbud, er
konsekvensen, at ejendommen forbliver udlejningsejendom. Nyt tilbud med
henblik på opdeling i ejerlejligheder kan først fremsættes (efter ny
vurdering) 3 år senere, medmindre alle lejere giver samtykke.
Tilbudet.
23. Reglerne om tilbudet findes i § 14. Tilbudet skal være
skriftligt. Det skal sendes samtidigt til alle ejendommens beboelseslejere.
Det skal sendes inden 3 uger efter, at ejeren har modtaget
vurderingsresultatet.
Den forlangte købesum må ikke overstige vurderingssummen med mere end 20
pct.
At ejeren i sit tilbud til lejerne har ret til at forhøje dette beløb med
indtil 20 pct. skyldes ønsket om at nå frem til et beløb, der giver udlejeren
et rimeligt incitament til at benytte sig af tilbudspligten. Det er herved
taget i betragtning, at ejendomme med udlejede usolgte ejerlejligheder i
almindelighed omsættes til en noget højere pris end tilsvarende uopdelte
udlejningsejendomme. På den anden side skulle tillægget ikke være højere, end
at lejerne med rimelighed skulle kunne acceptere tilbuddet, uden at ders
boligudgifter bliver væsentligt forøgede.
Af købesummen kan sælgeren højst forlange 20 pct. udbetalt kontant.
Endvidere berigtiges købesummen ved, at lejerne i muligt omfang overtager
de i ejendommen indestående lån.
Lejerne kan dog forlange, at sælgeren skal indfri lån, der ikke er optaget
med henblik på at dække et finansieringsbehov, der vedrører ejendommen.
Udgangspunktet er således, at andelsboligforeningen skal overtage de
prioriteter, der kan indestå efter ejerskifte, men hvis en prioritet er
optaget, uden henblik på ejendommens finansiering (opførelse, forbedring,
normalt ejerskifte), kan lejerne kræve, at sælgeren indfrier prioriteten og
udvider sælgerpantebrevet tilsvarende.
Det er således andelsboligforeningen, der i dette tilfælde kan vælge
imellem de to belåningsmuligheder, og sælgeren må bære risikoen for, at
lejerne kræver lånene indfriet.
Den del af det resterende beløb, som ikke berigtiges ved overtagelse af
pantegæld i ejendommen, skal kunne indestå i denne som sælgerprioritet.
Sælgerprioriteten afvikles ved en annuitetsydelse. Beløbet kan ikke forlanges
afdraget over kortere tid end 20 år eller forrentet med mere end 10 pct.
årligt.
Tilbuddet må ikke indeholde usædvanlige vilkår. Der er her navnlig tænkt
på vilkår, der ikke i almindelighed betinges ved salg af en ældre
udlejningsejendom, f.eks. overtagelse af projekt til ombygning eller andre
accessorier til ejendommen, der er unaturlige efter ejendommens størrelse og
forhold i øvrigt. Det forudsættes også, at omkostningerne ved en handel ikke
kræves erlagt af køberen i videre omfang end normalt på det pågældende sted.
Vedrørende refusionsopgørelsen bemærkes, at lejerne kan forlange, at
lejerindskud, forudbetalt leje, depositum og indeståender på
vedligeholdelses- og opretningskonti på overtagelsesdagen fragår i den
kontante udbetaling.
Bilag til tilbudet.
24. For at give lejerne et fyldestgørende beslutningsgrundlag et
det fastsat, at tilbudet skal ledsages af en række oplysninger.
a. Med tilbudet skal følge en orientering til lejerne om indholdet af
lovens regler om tilbudspligt (lovens § 14, stk. 1). Opfyldelse af denne
oplysningspligt kan, jfr. § 1 i boligministeriets bekendtgørelse om
tilbudspligt ske ved, at ejeren sender hver af lejerne boligministeriets
vejledning af 1977 om tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven. Denne
vejledning kan købes hos Schultz Boghandel.
Hvis orientering skal ske på anden måde, skal den være af samme omfang.
b. For at lejerne skal kunne vurdere tilbudet på rimelig måde, kræves det
tillige, at tilbudet skal ledsages af en oversigt over andelsboligforeningens
driftsudgifter ved køb på de angivne vilkår og oplysning om den gældende
leje. (Bekendtgørelsens § 3).
c. Tilbudet skal endvidere være ledsaget af en oversigt over, hvilke
refusionsbeløb der i tilfælde af overtagelse på en given dato tilfalder
andelsboligforeningen i form af lejerindskud, forudbetalt leje, depositum
samt i form af indeståender på vedligeholdelses- og opretningskonti.
(Bekendtgørelsens § 3. stk. 2).
d. Endelig skal tilbudet ledsages af en redegørelse for, hvilke
forbedringer der er nødvendige for, at kvalitetskravene i § 10, stk. 1, nr.
2, kan opfyldes, og hvilken lejeforhøjelse der vil blive krævet som følge
heraf (lovens § 12, stk. 1). Redegørelsen skal udformes således, at lejerne
kan få et rimeligt indtryk af forbedringernes omfang og størrelsesordenen for
den heraf følgende lejeforhøjelse.
Lejernes accept.
25. Reglerne for lejernes accept findes i lovens § 15.
Efter disse regler kan køberetten kun udøves (d.v.s. sælger er kun
forpligtet i henhold til sit tilbu), når mindst 1/3 af lejerne af
beboelseslejligheder inden udløbet af den fastsatte frist har accepteret
tilbudet og godtgjort, at der til overtagelse af ejendommen er dannet en
andelsboligforening, og at foreningen kan erlægge den kontante udbetaling.
a. Andelsboligforeninger.
Ejeren er kun bundet til at sælge, hvis mindst 1/3 af lejerne af
beboelseslejlighederne på accepttidspunktet er medlemmer af den
andelsboligforening, der skal overtage ejendommen, og foreningens vedtægter
indeholder bestemmelser om, at prisen ved en andelshavers overdragelse af en
andel ikke må overstige det beløb, som overdrageren har betalt for andelen
med tillæg af:
1. Værdien af forbedringer, som overdrageren har
betalt, og værdien af udstyr til lejligheden eller inventar, der overtages af
erhververen
2. en forholdsmæssig andel af nedbringelsen af
ejendommens prioritetsgæld i overdragerens besiddelsestid samt,
3. en forholdsmæssig andel af eventuel værdiforøgelse
for ejendommen, der er indtrådt efter overdragerens erhvervelse af andelen.
Værdiforøgelsen beregnes på grundlag af udviklingen i byggeomkostningerne for
etageboligbyggeri, således som denne fremgår af det indeks, der beregnes og
offentliggøres af Danmarks Statistik.
Ejeren har selvsagt ret til at indgå aftale om salg til
andelsboligforeningen, selv om vilkårene ikke opfyldes fuldt ud af lejerne.
Hvad angår vedtægternes indhold henvises til boligministeriets vejledende
normalvedtægt, der er bilag til cirkulæret.
Som nævnt er reglerne heri vejledende. Begrænsningen i prisen ved senere
salg af andele må dog mindst svare til lovens og normalvedtægtens regler.
Foreningen vil kunne bestemme, at lejere, der ikke indmelder sig i
starten, men først efter købet ønsker at indtræde, skal betale højere
indskud, f.eks. et tillæg, svarende til den forhøjelse af boligafgiften, som
medlemmer, der har været med fra stiftelsen, har måttet betale, men reglerne
herom må ikke medføre, at senere erhvervede andelslejligheder ved videresalg
bliver dyrere end de oprindelige andelshaveres.
Andelsboligforeningen har selvsagt på andre punkter ret til at udbygge
eller ændre vedtægterne, f.eks. med hensyn til ledelse, retten til at bringe
ny andelshaver i forslag eller vurdering af værdien af forbedringer ved
overdragelser.
For at lette lejernes mulighed for overtagelse på andelsbasis kan kommunen
indtræde som andelshaver, for så vidt angår de andele, som ikke overtages af
lejere af beboelseslejligheder i ejendommen.
Kommunens andel kan dog ikke overstige halvdelen af ejendommen, og
kommunens andel kan heller ikke overstige lejernes andel.
Kommunen skal, når lejlighederne bliver ledige, overdrage dem til nye
andelshavere.
Kommunen kan dog beholde indtil 10 pct. af lejlighederne, når de er egnede
som boliger for bevægelseshæmmede og udlejes til sådanne husstande (§ 15,
stk. 2).
b. Medlemskab i andelsboligforeningen.
Fordelen for lejerne ved ejendommens overtagelse på andelsbasis er øget
tryghed i boligen. Andelshaverne bestemmer i forening, hvorledes ejendommen
skal drives, hvilke vedligeholdelsesarbejder og hvilke forbedringer, der skal
udføres. Andelshaveren har ret til ved fraflytning at få dækket sit indskud
med tillæg af betalte afdrag og betalte forbedringer samt et rimeligt
konjunkturtillæg. Andelshaveren vil i det lange løb i højere grad end lejeren
selv kunne bestemme størrelsen af sine boligudgifter, fordi andelshaveren
ikke vil skulle forrente en større værdi end den, der er belånt ved
overtagelsen, med tillæg af de yderligere lån, som andelshaverene selv måtte
optage til forbedringer.
For at opnå dette må andelshaverne fremskaffe den udbetaling, som kræves,
og forrente og afdrage ejendommens prioriteter. Det vil stille sig
forskelligt fra ejendom til ejendom, hvor stor en forhøjelse af den enkeltes
boligudgifter, dette vil medføre. Det tilbud, som lejerne får, skal indeholde
en opstilling, der viser de nødvendige fremtidige driftsudgifter sammenholdt
med gældende leje. Afgørende for, hvor stor en del heraf det enkelte medlem
skal betale, er dernæst, hvor mange af lejerne der vil indmelde sig. Loven
kræver mindst 1/3, men jo flere lejere der melder sig, des billigere bliver
det for den enkelte.
Andelsboligforeningen, dvs. de lejere, der ønsker at købe, afgør selv, om
den kontante udbetaling, der ikke dækkes af forudbetalt leje, indskud
el.lign., skal fremskaffes af den enkelte andelshaver eller søges skaffet ved
et lån med pant i ejendommen.
For andelshaveren betyder overgangen, at der ikke længere kan ydes
boligsikring.
I medfør af § 3 b i lov nr. 198 af 18. maj 1977 om ændring af lov om
boligsikring er der åbnet mulighed for, at pensionister, der er omfattet af
boligsikringslovens § 3, stk. 1, og som overtager deres bolig på andelsbasis,
kan opnå boligsikring. Boligsikringsbeløbene skal dog tilbagebetales ved
modregning i fortjenesten ved andelens videresalg.
Andelshaverens skattemæssige forhold berøres ikke af hans boligudgifter.
Renter af gæld, som andelshaveren personligt påtager sig for at fremskaffe
sin udbetaling, kan fradrages i hans indkomst.
Det er en frivillig sag for enhver lejer, om han vil være andelshaver
eller fortsætte sit lejemål. Lejere, der ikke vil indtræde som andelshavere,
er stillet over for andelsboligforeningen på samme måde som over for den
tidligere udlejer, jfr. nedenfor under e, men foreningen kan over for de
lejere, som ikke indmelder sig ved foreningens oprettelse, men som senere
beslutter sig hertil, kræve en større økonomisk indsats ved indmeldelsen på
det senere tidspunkt.
c. Lejernes stilling.
Hvad enten ejendommen opdeles i ejerlejligheder eller sælges til en
andelsboligforening, er lejerne, respektive de lejere, der ikke bliver
andelshavere, beskyttet af lejelovgivningens regler.
Hvis ejendommen opdeles i ejerlejligheder, bor lejerne fortsat til leje
hos hidtidig ejer. Deres leje kan ikke forhøjes som følge af opdelingen i
ejerlejligheder, og de kan ikke opsiges, for at en køber udefra skal overtage
lejligheden. De kan selv købe, men kun, hvis udlejeren vil sælge, og
udlejeren bestemmer prisen. Hvis ejendommen har mere end 12 lejligheder,
gælder reglerne om beboerrepræsentation også efter opdelingen, hvorimod
bytteretten efter lejelovens § 62 a er bortfaldet.
Hvis ejendommen sælges til en andelsboligforening, bliver de lejere, der
ikke er medlemmer, lejere hos andelsboligforeningen.
Heller ikke her kan der ske lejeforhøjelse som følge af overdragelsen,
ligesom opsigelse for at skaffe andelshavere bolig er udelukket.
Også her kan de lejere, der forbliver lejere, danne eller opretholde
beboerrepræsentation, hvis ejendommen har mere end 12 lejligheder.
Bytteretten opretholdes, men andelsboligforeningen kan kræve, at den, der
flytter ind, overtager lejligheden som andelshaver.
Krav om 5 års ejertid.
26. Efter lovens § 11, stk. 2, kan ejeren tidligst fremsætte sit
tilbud til lejerne 5 år efter,at han har fået tinglyst endelig adkomst på
ejendommen.
Ejeren skal således have ejet sin ejendom i mindst 5 år, før han kan
foranstalte opdeling i ejerlejligheder. I 5 års-perioden kan medregnes en
tidligere ejers ejertid, når den nuværende ejer er eller har været den
tidligere ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den
tidligere ejer i ret op- eller nedadstigende linie.
Ejes en ejendom af flere i forening, skal betingelsen om 5 års ejertid
være opfyldt for hver af ejerne.
Når en ejendom ejes af et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab
eller lignende, er det endvidere en betingelse for, at den kan tilbydes
lejerne til overtagelse på andelsbasis med henblik på opdeling af ejendommen
i ejerlejligheder, at hver enkelt af de personer, der ejer selskabet, har
ejet deres aktieandel eller lignende i 5 år.
Også i sidstnævnte tilfælde medregnes i 5 års-perioden en tidligere ejers
ejertid, når den nuværende ejer af aktier eller anparter er eller har været
den tidligere ejers ægtefælle eller beslægtet eller besvogret med den
tidligere ejer i ret op- eller nedadstigende linie.
Et selskab, der som sådant har ejet ejendommen i 5 år, kan dog ifølge
lovens § 11, stk. 5, fremsætte tilbud til lejerne, selv om det ikke kan
godtgøre, at de personer, der ejer aktierne, andelene eller anparterne i
selskabet, har ejet disse i 5 år, når følgende betingelser er opfyldt:
1o.Mere end halvdelen af selskabets aktiver ved afslutningen af det
seneste regnskabsår før 13. maj 1977 bestod af andre værdier end fast
ejendom.
2o.selskabet på dette tidspunkt udøvede anden virksomhed en
ejendomsforvaltning, og
3o.selskabet på dette tidspunkt var ejet af mere end 3 personer.
Selskabet må dog opfylde lovens hovedregel, hvorefter der tidligst kan
fremsættes tilbud til lejerne med henblik på opdeling af ejendommen i
ejerlejligheder 5 år efter, at selskabet har fået tinglyst endelig adkomst på
ejendommen.
Hvis tilbudet er fremsat inden denne karenstid, skal tinglysningsdommeren
afvise anmeldelsen, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse om tinglysning
vedrørende ejerlejligheder og andre boligfællesskaber.
Tilbud før bygningsændringer.
27. I loven er det forudsat, at forholdet til lejerne afklares,
inden de bygningsændringer, der er fornødne til opfyldelse af
kvalitetskravene, iværksættes.
Som nævnt i pkt. 24 skal tilbudet til lejerne ledsages af en redegørelse
for, hvilke forbedringer der er nødvendige, for at kvalitetskravene kan
opfyldes, og hvilke lejeforhøjelser dette vil medføre for lejerne.
Hvad angår de bygningsændringer, der er fornødne for, at badeværelse og
køkken kan opfylde kravene, følger det af lovens § 12. stk. 2, at sådanne
arbejder ikke må iværksættes af ejeren, før han har tilbudt lejerne
ejendommen til overtagelse på andelsbasis, og lejernes acceptfrist er
udløbet.
Har ejeren i strid hermed iværksat sådanne arbejder, kan han kun med alle
lejernes samtykke inden 5 år efter forbedringsarbejdernes fuldførelse tilbyde
lejerne ejendommen med den virkning, at den kan opdeles i ejerlejligheder.
Forholdet til boligreguleringslovens forbedringsregler.
28. Opmærksomheden henledes på de særlige regler, der gælder for
forbedringer i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Reglerne i
boligreguleringslovens § 13 og § 13 b finder anvendelse i kommuner, hvor
reglerne om huslejeregulering (den omkostningsbestemte leje) er gældende.
Reglerne, der kan have særlig betydning for de forbedringer, der agtes
iværksat med henblik på opfyldelse af kvalitetskravene efter
ejerlejlighedsloven, skal derfor gennemgås kort i sammenhæng med de i
ejerlejlighedsloven fastsatte tidsregler.
a) Efter § 13, stk. 1, i boligreguleringsloven kan en ejer ikke uden
tilslutning fra lejerne eller forhåndsgodkendelse fra huslejenævnet
iværksætte en forbedring, når denne vil medføre en lejeforhøjelse, der -
sammenlagt med forbedringssforhøjelser, der er gennemført efter 1. juli 1975
- vil medføre lejforhøjelser på ialt 25 kr. pr. kvadratmeter - dog mindst 1/4
af aktuel leje.
Huslejenævnet kan modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen skønnes
uhensigtsmæssig.
b) Når en ejer, der ikke har ejet ejendommen i 3 år, ansøger nævnet om at
iværksætte en forbedring som nævnt under a), og mindst halvdelen af lejerne
begærer forbedringsarbejdet uskudt, skal nævnet udskyde arbejdets
iværksættelse i en periode på indtil 5 år fra erhvervelsen selv om
forbedringen ikke er uhensigtsmæssig.
c) Ifølge ejerlejlighedslovens § 11 kan tilbudspligten ikke udøves før
efter udløbet af 5 års ejertid, og arbejder, der bringer ejendommen til at
opfylde betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 2, litra b og c, må ikke
iværksættes, før acceptfristen er udløbet.
d) Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 3, kan en lejer, hvis leje
siden 1. juli 1975 kræves forhøjet med ialt mere end 60 kr. pr. kvadratmeter
- dog mindst 100 pct. af aktuel leje - kræve, at udlejeren skaffer ham anden
passende bolig. Lejeren kan i stedet kræve, at den del af
forbedringsforhøjelsen, der overstiger 60 kr. pr. kvadratmeter, ikke pålignes
straks, men gradvis over en 10-årig periode.
e) Når forbedringsarbejder, der iværksættes i de første 3 år efter
udløbet af acceptfristen, medfører lejeforhøjelser på mere end 25 kr. pr.
kvadratmeter, kan lejerne kræve, at den del af forbedringsforhøjelsen, der
overstiger 25 kr. pr. kvadratmeter, ikke pålignes straks, men gradvis over en
10-årig periode (boligreguleringslovens § 13 b, stk. 1).
f) Når forbedringsarbejder iværksættes i ejendomme (dog ikke
2-familiehuse), der ikke er omfattet af tilbudspligt (d.v.s. fra 1 til 5
lejligheder), med henblik på, at køkken og bad bringes til at opfylde
kvalitetskravene, kan lejerne på tilsvarende måde kræve, at den del af
lejeforhøjelsen, der overstiger 25 kr. pr. kvadratmeter, bliver pålagt
gradvis over 10 år (boligreguleringslovens § 13 b, stk. 2).
C. Overgangsregler.
29. §§ 3 og 4 i lov nr. 195 af 18. maj 1977 om ændring af lov om
ejerlejligheder indeholder overgangsregler, der muliggør, at opdeling kan
anmeldes til tinglysningsdommeren efter lovens ikrafttræden den 26. maj 1977,
når betingelserne herfor i § 10, stk. 1, nr. 2. i lovbekendtgørelse nr. 109
af 12, marts 1976 om ejerlejligheder er opfyldt.
Kvalitetskrav efter 1976-loven.
a. Efter lovens § 3 kan opdeling ske efter reglerne i 1976-loven, såfremt
ejeren af ejendommen inden 25. marts 1977 enten havde rettet
henvendelse til en landinspektør for at få opdelt ejendommen eller
inden 25. marts 1977 havde opnået byggetilladelse til de
bygningsændringer, som da var nødvendige for, at opdeling kunne ske.
Henvendelse til en landinspektør skal være sket til en landinspektør, der
er bemyndiget til at udfærdige den fornødne attestation til opdelingen. I
Københavns kommune skal henvendelse være sket til Stadskonduktørens
direktorat, i Frederiksberg kommune til Stadslandinspektørens kontor og i
Sønderjylland til amtslandinspektøren. For bygninger i det øvrige land skal
henvendelse være sket til en landinspektør med beskikkelse.
Hvis opdeling kan ske efter den hidtidige lovgivning, må dennes krav,
f.eks. om badeværelsets og køkkenets størrelse, fuldtud opfyldes.
Det er under alle omstændigheder en betingelse for opdeling med
1976-lovens kvalitetskrav, at anmeldelse til tinglysning sker inden
udgangen af marts 1978.
For at dette kan ske, må også forholdet til lejerne være afklaret
forinden.
En ejer, der ikke har rekvireret landinspektør inden 25. marts 1977, kan
kun opdele efter overgangsreglerne, såfremt:
1o der på ejendommen skal foretages arbejder, hvis udførelse kræver
byggetilladelse, for at opfylde kvalitetskravene i 1976-loven og
2o ejeren inden 25. marts 1977 har søgt og opnået byggetilladelse til
alle de arbejder, han skal udføre inden opdelingen, og hvortil
byggetilladelse kræves.
Den landinspektør, der gennemfører opdelingen, skal også påse og over for
tinglysningsdommeren attestere, at denne betingelse er opfyldt.
Tilbud før bygningsændringer.
b. Kravet i § 12, stk. 2, om, at visse byggearbejders iværksættelse skal
udskydes, indtil det er afgjort, om lejerne ønsker at overtage ejendommen,
finder ikke anvendelse på arbejder, såfremt byggetilladelse er opnået inden
25. marts 1977. Dette fremgår direkte af ændringslovens § 3, stk. 2.
Lovens § 12, stk. 2, der er trådt i kraft den 26. maj 1977, finder heller
ikke anvendelse på byggearbejder, der er iværksat inden lovens ikrafttræden.
Andelsboligforeninger.
c. Andelsboligforeninger kan opdele deres ejendomme i ejerlejligheder,
såfremt opdelingen anmeldes til tinglysning inden udgangen af marts
1978. Det er dog en betingelse, at andelsboligforeningen inden 25. marts
1977 havde rettet henvendelse til en landinspektør med henblik på opdeling;
eller at foreningen inden denne dato havde opnået byggetilladelse til de for
opdeling nødvendige bygningsændringer.
5 års-reglen.
d. Ejere, som opfylder en af eller begge betingelser for at opdele efter
1976-lovens kvalitetskrav, skal ikke opfylde betingelsen om 5 års forudgående
ejertid i § 11.
Denne betingelse skal heller ikke være opfyldt i de tilfælde, hvor
byggetilladelse var søgt inden 25. marts 1977, men opdeling kan
iøvrigt kun ske med opfyldelse af den nye lovs kvalitetskrav, hvis ikke
ejendommen opfylder betingelserne i pkt. a for at opdele med tidligere
gældende kvalitetskrav inden udgangen af marts 1978.
Endelig fraviges kravet om 5 års ejertid, såfremt ejeren inden 25. marts
1977 havde iværksat en tilbudsprocedure over for sine lejere.
Tilbudsproceduren i ejendomme med flere end 8
beboelseslejligheder.
e. En udlejer, som inden 25. marts 1977 havde iværksat og afsluttet en
tilbudsprocedure, skal ikke påny tilbyde lejerne at overtage ejendomme på
andelsbasis. Er kravene i § 3, stk. 1, opfyldt, vil opdeling i det hele kunne
ske efter den gamle lovs regler inden udgangen af marts 1978. I øvrigt kan
opdeling ske uden fornyet tilbud til lejerne i 3 år fra udløbet af lejernes
frist.
Hvis tilbudsproceduren var iværksat, men ikke afsluttet pr. 25. marts
1977, idet lejernes eller ejerens frister udløb efter denne dato, skal
ejeren, såfremt han stadig ønskere at opdele i ejerlejligheder, afgive tilbud
til lejerne efter de nye regler.
Sådant tilbud kan afgives uanset reglen i den hidtidige lovs § 11, stk. 3,
om, at en udlejer skal vente 3 år efter en afbrudt tilbudsprocedure, før
tilbud om overtagelse påny kan fremsættes. Udlejer er heller ikke omfattet af
kravet om 5 års forudgående ejertid.
Hvis kravene i § 3 vedrørende kvalitetskravene er opfyldt, vil en udlejer
således kunne opdele på grundlag af gamle kvalitetskrav, men efter de nye
regler om tilbudspligt.
Boligministeriet er af den opfattelse, at en ejer er nødt til påny at
fremsætte tilbud for at kunne opdele i ejerlejligheder, selv om en større
eller mindre majoritet af lejerne har meddelt, at de ikke ønsker at overtage
ejendommen på andelsbasis, når lejerfristen ikke var udløbet den 25. marts
1977.
Forholdet til vurderingsrådet.
f. Når en ejendom ikke tidligere er blevet vurderet, må den nye
tilbudsprocedure indledes med, at ejeren begærer vurdering.
En ejer, som i henhold til den gamle lov har fået ejendommen vurderet af
vurderingsrådet, er efter boligministeriets opfattelse berettiget til at
indhente en ny vurdering hos vurderingsrådet, hvis ændrede forhold siden
værdiansættelsen giver ham anledning hertil. Under alle omstændigheder skal
han indhente vurderingsrådets påtegning på den tidligere vurdering, før en ny
tilbudsprocedure kan iværksættes. En sådan påtegning kan dog kun gives i de
tilfælde, hvor vurderingsforudsætningerne ikke er forrykket væsentligt.
Ejeren må ved anmodning om vurderingsrådets påtegning følge reglerne i lovens
§ 13, stk. 1, dvs. der skal vedlægges en lejerfortegnelse, lejerne skal have
skriftlig underretning om anmodningen til vurderingsrådet, og tilbuddet skal
afgives inden 3 uger efter modtagelsen af vurderingsrådets påtegning.
Der er derimod ikke i loven fastsat nogen tidsfrist for, hvornår ejeren
efter lovændringen skal påbegynde ny tilbudsprocedure.
Ejendomme med 6-8 lejligheder.
g. Disse ejendomme, der efter den nye lovgivning er omfattet af reglerne
om tilbudspligt, skal ikke tilbydes lejerne, hvis ejeren inden 25. marts 1977
havde fået byggetilladelse eller havde rettet henvendelse til en
landinspektør, og opdelingen gennemføres med opfyldelse af de hidtidige
kvalitetskrav inden udgangen af marts 1978.
Afsnit III.
Generelle opdelingsregler.
Hele ejendommen.
30. Lov om ejerlejligheder finder ifølge lovens § 1 anvendelse på
lejligheder, der ejes særskilt. Ordet »lejlighed« forbindes efter
almindelig sprogbrug normalt med beboelse, men ejerlejlighedsinstituttet kan
også anvendes på erhvervslokaler. Det er i lovens § 1, stk. 2. udtrykkeligt
anført, at lovens bestemmelser også finder anvendelse på ejendomsret til
husrum, der benyttes til andet end beboelse. Butikker, kontoret, lagerlokaler
og enkelte værelser kan således gøres til genstand for særskilt ejendomsret.
Alle særskilt afgrænsede lokaler kan udgøre en ejerlejlighed.
Endvidere er det i lovens § 3 fastsat, at ejerlejligheder kun kan oprettes
i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov om ejerleejligheder, hvorefter opdeling
i ejerlejligheder kan ske for alle særskilt afgrænsede husrum, forudsætter,
at hver ejerlejlighed må have selvstændig adgang til fællesarealer. Den
enkelte ejerlejlighed bør endvidere kunne fungere efter sin hensigt ved hjælp
af de faciliteter, der forefindes i ejerlejligheden selv eller i
fællesanlæggene.
Med denne begrænsning er det overladt til ejeren at afgøre, om han ønsker
ejendommen opdelt i flere eller færre ejerlejligheder. En lejlighed på 3.
sal, en butik i stuen og en garage i gården, der for tiden benyttes under
eet, vil efter ejerens valg kunne opdeles i een, to eller tre
ejerlejligheder. Som nævnt i pkt. 3 forudsætter dette, at lejligheden i sig
selv opfylder kvalitetskravene, når opdeling sker i medfør af § 10, stk. 1,
nr. 2.
Reglerne giver også ejeren mulighed for at lade et større antal lokaler,
der faktisk kan benyttes hver for sig, udgøre een ejerlejlighed, men reglen i
§ 3 er til hinder for at holde lokaliteter der anvendes særskilt, udenfor
opdelingen. Eksempelvis må man ikke lade en ejendomsfunktionærbolig være en
del af fællesanlægget. Reglerne er derimod ikke til hinder for, at denne
bolig som ejerlejlighed tilhører ejerforeningen og af denne anvendes som
funktionærbolig.
Undertiden ønsker en ejer at lade een ejerlejlighed omfatte et antal
beboelseslejligheder. En sådan ordning er ikke forbudt, men det kan ofte
pålængere sigt vise sig uhensigtsmæssigt at lade flere beboelseslejligheder
udgøre een ejerlejlighed. De praktiske hensyn, der taler herfor på
opdelingestidspunktet, må afvejes over for de tekniske vanskeligheder, som
kan opstå, hvis en senere ejer ønsker at foretage en underopdeling.
I ejendomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, skal hver enkelt
beboelseslejlighed opfylde kvalitetskravene, selv om de indgår som en del af
en større ejerlejlighed.
Enkeltværelser i ejendomme, der er opført før 1966, kan ikke opdeles som
selvstændige ejerlejligheder, når opdeling sker efter lovens § 10, stk. 1,
nr. 2. De kan indgå i opdelingen, således at de henhører til en eller flere
ejerlejligheder til beboelse, der også omfatter en regulær
beboelseslejlighed. De kan også udgøre en selvstændig ejerlejlighed til
beboelse, hvis den samlede enhed opfylder kvalitetskravene.
Accessorier til ejerlejligheder.
31. I praksis har der i nogle tilfælde været rejst tvivl, om et
accessorium til en lejlighed er en del af ejerlejligheden, som således ejes
af ejerlejlighedsejeren eller en del af fællesskabet, som brugeren af
ejerlejligheden har eneret til at benytte. Der har således været konstateret
særlig interesse hos ejerne og køberne for at få dele af ejendommen, der ikke
er egentlige bygningsdele, til at indgå i selve ejerlejligheden, f.eks.
altaner, terrasser, carporte og parkeringspladser. Herved sikrer køberen sig,
at ejerforeningen ikke senere kan opsige hans brugsret.
Efter de gækdende regler kan kun bygningen indgå i opdelingen, og det er
ikke tilladt at udstrække ejerlejlighedens grænser ud over de dele af
bygningen, der er aflukkede.
I Københavns og Frederiksberg kommunener vil den tinglyste ejendomsret til
en ejerlejlighed kunne kombineres med en tinglyst aftale mellem ejeren af
ejerlejligheden og ejerforeningen om stedsevarende brugsret for brugeren af
ejerlejligheden til en del af fællesarealet.
I andre kommuner er udstykningslovens § 1 til hinder for, at der stiftes
brugsret for en enkelt ejerlejlighedsejer på mere end 10 år til en del af det
fælles grundareal.
Forholdet til anden lovgivning.
32. Ejerlejlighedsloven tager sigte på tilfælde, hvor der ønskes
en opdeling i ejerlejligheder af husrum i en ejendoms bygninger. Den kan ikke
anvendes, hvor opdeling kan ske matrikulært, og den kan ikke danne grundlag
for opdeling med særskilt ejendomsret til dele af grunden, jfr. lovens § 2 og
udstykningslovens § 1.
Udgangspunktet er således, at ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted,
hvor opdeling kan ske matrikulært, og at ejerlejlighedsopdeling således er
subsidiær i forhold til den matrikulære opdeling.
Såfremt tilladelse eller dispensation til en matrikulær opdeling af en
ejendom kan opnås, kan ejerlejlighedsopdeling ikke erstatte denne. Såfremt
matrikulær opdeling ikke kan finde sted, bør ejerlejlighedsopdeling kun
erstatte den matrikulære opdeling, når der herved tilvejebringes en opdeling
af en bygning i mindre enheder. Der kan derfor ikke ske opdeling, der alene
tilsigter, at flere selvstændigt beliggende bygninger på en ejendom hver for
sig skal udgøre en ejerlejlighed.
En opdeling i ejerligheder kan gennemføres også af bygninger, hvis
anvendelse er reguleret af planlovgivningens regler, men opdeling i
ejerlejligheder medfører ikke, at adgangen til anvendelse efter denne
lovgivning udvides.
Ejerlejligheder er ligeledes omfattet af de midlertidige begrænsninger i
ændret anvendelse af beboelseslejligheder i loven om midlertidig regulering
af boligforholdene.
Saneringsloven forbyder i visse tilfælde, at opdeling i ejerlejligheder
kan ske. Et forbud efter saneringslovens § 17 vil fremgå af ejendommens blad
i tingbogen.
Fordelingstallet.
33. Ejerne af ejerlejlighederne ejer i fællesskab grunden og
andre fællesindretninger, f.eks. indgangsarealer, trapperum inclusive
ydervægge, tage og kælderrum med de heri værende tekniske installationer.
Den enkelte ejerlejligheds andel i dette fællesskab kan angives ved et
fordelingstal, fastsat som en brøkdel. Såfremt fordelingstal ikke er fastsat,
er lejlighederne ligestillede.
Det betyder, at hver enkelt ejerlejligheds bidrag til fællesskabet skal
være af samme størrelse.
Loven giver ingen vejledning med hensyn til, hvorledes man udregner et
fordelingstal. Det er således overladt til ejeren at fastsætte fordelingstal
for de enkelte lejligheder, men en rimelig ordning ejerne imellem
forudsætter, at fordelingstallene fastsættes efter lejlighedernes indbyrdes
værdi. Hvor alle ejerlejligheder benyttes til beboelse, vil det - på samme
måde som ved lejefastsættelse - være naturligt som udgangspunkt at anvende
lejlighedens areal, medens det indbyrdes fordelingstal mellem lejligheder og
erhvervslokaler bør fastsættes efter et skøn over deres indbyrdes salgspris.
Fordelingstallet for hver enkelt ejerljelighed skal, hvis et sådant ønskes
fastsat, angives i anmeldelsen om opdeling i ejerlejligheder. Det må antages,
at senere ændringer i fordelingstallene kun kan ske, når alle ejere, der
berøres af ændringen, samtykker.
Ved en eventuel overdragelse af en del af en ejerlejlighed til en anden
ejerlejlighed må der ske en regulering af den enkelte lejligheds
fordelingstal inden for det fordelingstal, som er fælles for de to
lejligheder.
Anmeldelsen.
34. Når en ejer træffer bestemmelse om, at hans ejendom skal
opdeles i ejerlejligheder, må der, senest samtidig med tinglysning af første
skøde, foretages en anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af den skete
opdeling. Med denne anmeldelse skal følge en fortegnelse over
ejerlejlighederne og et kort over hvert enkelt lejlighed samt en genpart af
anmeldelsen, jfr. § 1 i bekendtgørelsen om tinglysning vedrørende
ejerlejligheder og andre boligfællesskaber.
I fortegnelsen skal angives:
a) ejerlejlighedernes beliggenhed, angivet med matr.nr., gadenavn,
husnummer, etage m.v.
b) ejerlejlighedernes numre,
c) ejerlejlighedernes areal,
d) ejerlejlighedernes fordelingstal, hvis et sådant er fastsat.
Denne fortegnelse og det fornødne kortmateriale skal udarbejdes i
samarbejde med en landinspektør med beskikkelse (i København og på
Frederiksberg henholdsvis stadskonduktøren og stadslandinspektøren og i
Sønderjylland af amtslandinspektøren), som skal attestere rigtigheden af
kortene og de under a)-c) nævnte oplysninger. Det er af stor betydning for
den senere identifikation af de enkelte lejligheder, at så mange data som
muligt optages i fortegnelsen.
De under punkt a) forlangte oplysninger vil i almindelighed være alment
tilgængelige. Punkt b) forudsætter, at der fastlægges en nummering af
lejlighederne.
Ved senere ændringer af de under punkterne a)-c) anførte forhold forholdes
som ved oprettelsen af ejerlejligheder.
I stempellovens § 45 A er det fastsat, at dokumenter om anmeldelse om
opdeling af en ejendom i ejerlejligheder skal stemples med et beløb svarende
til 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, der er optaget i den til anmeldelsen
hørende fortegnelse over ejerlejlighederne.
Stempelpligten indtræder ved dokumentets indlevering til
tinglysningsdommeren.
Opmålingen.
35. Til fyldestgørelse af det i punkt 34
c) stillede krav skal hver enkelt lejlighed opmåles. Opmåling skal
foretages med en sådan nøjagtighed, at arealet med sikkerhed kan angives i et
helt antal kvadratmeter.
Ved opmåling af ejerlejlighedernes areal bør nedenstående retningslinier
følges:
1o) Ved beregning af arealet følges den udvendige side af lodrette
ydermure.
2o) Vægge, som dannere skel imellem lejlighederne, medregnes med
halvdelen af vægtykkelsen til hver lejlighed.
3o) vægge, som danner skel mellem lejligheder og fællesrum, medregnes til
ejerlejligheden med hele vægtykkelsen.
4o) Arealer i tagetage el.lign. måles i et vandret plan 1,5 meter over
færdigt gulv. Hvis der findes begrænsende lodrette vægge (skunkvægge), og
disse er 1,5 meter eller højere, måles fra planets skæring med væggenes
yderside, medens der ellers måles fra planets skæring med de skrå vægges
yderside (overflade af tagdækning). Arealer, der er beliggende i planet 1,5
meter over færdigt gulv, men mellem yderside af lodrette vægge og tagfladen,
kan dog medregnes, hvis der er tale om indbyggede skabe, garderoberum og
lign., der med hensyn til udførelse og indretning må betegnes som en del af
lejlligheden.
Ved andre lodrette vægge i tagetage (f.eks. vægge mellem to lejligheder)
samt lodrette ydermure (f.eks. gavle, kviste) følges reglerne under punkterne
1o-3o.
Horisontalt anses lejlighederne indbyrdes begrænset af et plan midt gennem
etageadskillelsen. Mod fællesrum og evt. undergrund anses hele
etageadskillelsen som hørende til lejligheden.
Eksempel på anmeldelse med fortegnelse er vist i bilag 8 A, og eksempel på
det tilhørende kortmateriale er vist i bilag 8 B og 8 c. Efter fremgangsmåden
i bilag 8 B vil flere ejerlejligheder få samme kort, hvor den enkelte
lejlighed er fremhævet. Efter fremgangsmåden i bilag 8 C får bl.a.
ejendomsadministrationen et oversigtskort over ejerlejlighedernes beliggenhed
og form, som supplerer fortegnelsens arealoplysninger. Oversigtskortet er
desuden anvendeligt ved opdeling på projektstadiet.
Opdeling på projektstadiet.
36. Nybyggeri ønskes undertiden opdelt i ejerlejligheder inden
eller under opførelsen. Det er i lovgivningen forudsat, at en sådan opdeling
kan gennemføres, når byggetilladelse foreligger. I relation til de nævnte
opmålingsregler bemærkes, at moderne boligbyggeri ofte opføres med så små
tolerancer og med så regulære enheder, at afvigelse mellem projektmaterialets
og det færdige produkts etagearealer normalt vil være ganske ubetydelige,
medmindre der under byggeprocessen sker ændringer af de oprindelige projekt.
Boligministeriet er af den opfattelse, at anmeldelse om opdeling i
ejerlejligheder kan foretages på projektstadiet, alene på grundlag af
oversigtskort og fortegnelse med ca. arealangivelse, således at dette
materiale suppleres med et kort over hver lejlighed, efterhånden som
lejlighederne fuldføres.
Dokumentation for, at opdeling er lovlig.
37. Ansvaret for, at betingelserne for at opdele en bygning i
ejerlejligheder er opfyldt, påhviler ejendommens ejer.
Med hjemmel i ejerlejlighedslovens § 4, stk. 2, er der i
justitsministeriets bekendtgørelse om tinglysning af ejerlejligheder og andre
boligfællesskaber fastsat, hvilke erklæringer ejeren skal afgive samtidig med
anmeldelsen til tinglysningsdommeren om opdeling af en ejendom i
ejerlejligheder. Disse erklæringer afgives under strafansvar. Hvis en urigtig
erklæring medfører opdeling i ejerlejligheder, kan opdelingen være ugyldig.
Om en sådan erklæring kan medføre erstatningsansvar må afgøres efter
almindelige erstatsningsregler ved et søgsmål af den, der mener at have krav
på erstatning.
Registreringen.
38. På ejendommens blad i tingbogen noteres herefter, at
ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, og der oprettes et særskilt blad for
hver ejerlejlighed. Til dette blad overføres de på ejendommens blad anførte
servitutter, byrder, panterettigheder m.v.
Selve opdelingen forudsætter i og for sig ikke, at der foretages en
opdeling af panterettighederne. Hvis der i forbindelse med salg af den
enkelte ejerlejlighed foretages en opdeling af lånene i den samlede ejendom,
således at lånene udstykkes på de enkelte ejerlejligheder, vil bl.a. fælles
hæftelse for prioriteterne kunne undgås.
Senere ændringer af opdelingen.
39. Når en ejendom opdeles i ejerlejligheder, må der som nævnt i
cirkulærets pkt. 34 foretages en anmeldelse og med denne må følge en
fortegnelse over ejerlejlighederne.
I § 5 i justitsministeriets bekendtgørelse om tinglysning af
ejerlejligheder og andre boligfællesskaber er det fastsat, at der ved senere
ændringer af de angivelser, som vedrører ejerlejlighedernes beliggenhed,
numre, areal og fordelingstal, skal forholdes som ved oprettelsen af
ejerlejligheder, jfr. cirkulærets pkt. 34. Ved ændring af ejerlejlighedernes
størrelse anvendes tinglysningslovens §§ 21-24, som fastsætter, hvilke
betingelser der skal være opfyldt, for at en sammenlægning af ejendomme eller
en udstykning kan tinglyses.
Disse regler finder således analog anvendelse ved senere ændringer af
ejerlejlighedernes forhold.
Med hensyn til ændring af fordelingstal, hvis sådanne er fastsat, antages
det som nævnt i cirkulærets pkt. 33, at en ændring kun kan ske, når alle
ejere, der berøres af ændringen, samtykker.
I stempellovens § 45 A er det fastsat, at et dokument om ændring af
tidligere tinglyst anmeldelse skal stemples med 1.500 kr. for hver
ejerlejlighed, hvormed ejendommens antal af ejerlejligheder forøges.
Afsnit IV.
Retsvirkningen for ejeren og for købere.
Ejerens ret.
40. Om en opdeling af en ejendom i ejerlejligheder skal finde
sted, når bygningen opfylder betingelserne, afgøres af ejeren; hvis lejerne
ikke har benyttet en eventuel tilbudspligt, er ejeren ikke forpligtet til at
søge at sælge de opdelte ejerlejligheder til beboerne. Ejeren kan fortsat
være ejer af samtlige lejligheder, uanset at en opdeling har fundet sted. Ved
opdeling af en ejendom i ejerlejligheder må allerede tinglyste rettigheder,
f.eks. pante- og servitutrettigheder, over ejendommen respekteres. Endvidere
kan andre aftaler, f.eks. om afståelsesret ikke vige som følge af opdelingen.
Andel i fællesskabet.
41. Ejerne af ejerlejligheder ejer som nævnt i fællesskab grunden
og andre fællesindretninger, f.eks. trappegane, tage, ydervægge og kældre med
de heri værende tekniske installationer, og den enkelte ejerlejligheds andel
i dette fællesskab kan angives ved et fordelingstal.
Fordelingstallet er afgørende for, hvilken andel hver lejlighed har i de
fællesskabet (ejerforeningen) tilkommende rettigheder og forpligtelser,
herunder udgifter vedrørende grunden, vej- og kloakbidrag, forsikringspræmier
og udgifter til administration og vedligeholdelse af fælles bestanddele og
tilbehør, bidrag til en eventuel grundfond m.v., jfr. § 6, stk. 1.
I § 6, stk. 2, er optaget en bestemmelse om, at forøgelse af
fællesudgifterne som følge af individuelle foranstaltninger i den enkelte
ejers ejendom, f.eks. hvis han for egen regning har udført særlig kostbare
installationer, som medfører forhøjelse af forsikringssummerne, skal bæres af
denne ejer selv.
Ejerforeningen - vedtægter.
42. Under hensyn til de forskellige forhold, der måtte gøre sig
gældende i ejerlejlighedsejendomme, er det overladt en samtlige ejere
omfattende ejerforening, jfr. lovens § 2, stk. 2, selv at træffe bestemmelse
om, hvorledes de fælles anliggender skal administreres, jfr. § 7. Foreningen
har alene karakter af et administrationsfællesskab, idet den administrerer
fælles anliggender som fuldmægtig for ejerne.
De nærmere bestemelser om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse,
revision m.v. er fastsat i en af boligministeren udarbejdet normalvedtægt,
som finder anvendelse, medmindre andet er vedtaget og tinglyst, jfr.
boligministeriets bekendtgørelse af marts 1976, der er optaget som bilag 6
til cirkulæret. I denne vedtægt er indeholdt bestemmelser om
generalforsamlingen og afstemninger på denne. Der stemmes normalt efter
fordelingstal, men til vigtigere beslutninger kræves kvalificeret
stemmeflerhed såvel efter antal som efter fordelingstal; der er herved tænkt
på, at f.eks. en enkelt ejer af et større forretningslokale i en
forretningsejendom ikke i sådannetilfælde bør kunne overstemme flere mindre
ejere. Endvidere indeholder vedtægten regler om valg af bestyrelse og dennes
funktioner ved varetagelse af fælles anliggender; herunder nævnes
udtrykkeligt pligten til at sørge for, at der tegnes sædvanlige brand- og
ansvarsforsikringer. Den nye vedtægt svarer til vedtægten af 1966, idet man
alene har tydeliggjort afstemningsreglerne.
Bestyrelsen kan til sin bistand antage en administrator, og 1/4 af ejerne
kan kræve tilvejebragt en grundfond til sikring af, at ejerforeningen kan
opfylde sine forpligtelser.
Boligministeriets normalvedtægt er imidlertid ikke ufravigelig for
ejerforeningen.
Der er intet til hinder for, at foreningen kan udarbejde vedtægter med
bestemmelser, som foreningen under hensyn til ejendommens størrelse og
beskaffenhed måtte finde mere hensigtsmæssige end normalvedtægten. Det
bemærkes herved, at særlige vedtægter er nødvendige for ejerforeninger, der
omfatter færre end 5 ejerlejligheder.
Særlige vedtægtsbestemmelser kan eventuelt også være af betydning, hvis
der i vedtægten ønskes optaget bestemmelser om vedligeholdelse, renholdelse
og om eventuelle begrænsninger i adgangen til at afhænde de enkelte
lejligheder osv.
Vedtægtsbestemmelser, der afviger fra normalvedtægten, skal tinglyses for
at have gyldighed mellem parterne og over for trediemand. Dette må ses på
baggrund af, at bestemmelsere i vedtægten ofte vil kunne være af betydning
for lejlighedens handelsværdi. Det må derfor anses for nødvendigt, at både
erhververe af lejligheder og långivere kan gøre sig bekendt hermed, inden de
kontraherer med ejeren. Der må heller ikke i forholdet mellem ejerne
indbyrdes kunne opstå tvivl om, hvilke vedtægtsbestemmelser, de er
underkastet.
Såfremt der opstår tvist om et spørgsmål, som ikke er omhandlet i den
individuelle tinglyste vedtægt, anses bestemmelserne i boligministeriets
normalvedtægt for gældende på det pågældende punkt. Tvister angående
vedtægtsspørgsmål ejerne imellem må i øvrigt i første omgang afgøres internt
af foreningen og dennes bestyrelse. Kan der ikke her nås til en
tilfredsstillende løsning, må spørgsmålet afgøres af domstolene.
Til yderligere regulering af fællesskabet kan ejereforeningen i en
husorden fastsætte almindelige regler om beboernes optræden i ejendommen (§
5, stk. 1). I et sådant ordensreglement kan f.eks. optages bestemmelser om
parkering på fællesarealer, ophold i øvrigt på disse, samt husdyrhold osv.
Den enkeltes disposition.
43. Hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom jfr.
lovens § 4.
Retten til en ejerlejlighed er en egentlig ejendomsret til lejligheden;
ejeren har således alle de en ejer tilkommende rettigheder over fast ejendom,
nemlig retten til at sælge, pantsætte og råde over lejligheden, der ved hans
død falder i arv efter reglerne herom. Lejligheden kan således tjene som
kreditgrundlag, hvilket bl.a. giver mulighed for finansiering af større
individuelle forbedringer. Bevirker sådanne forbedringer imidlertid, at
fællesskabet belastes med større udgifter, må ejeren selv udrede disse
merudgifter, jfr. lovens § 6, stk. 2.
I kraft af sin ejendomsret kan den enkelte ejer udleje sin lejlighed, men
det er en konsekvens af ejendomsretten, at denne ikke kan adskilles fra de
rettigheder og forpligtelser, som er knyttet til lejligheden og dennes andel
i fællesskabet.
For at sikre ejerforeningen adgang, om fornødent ved fogdens bistand, til
at reparere fælles installationer, er der i lovens § 5, stk. 2, optaget en
bestemmelse om, at ejeren skal give adgang til sin lejlighed, når dette er
nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer.
Misligholdelse.
44. Såfremt en ejerlejlighedsejer forsømmer sine pligter til at
betale bidrag til fællesanliggender, vil de andre ejere efter opnået dom
kunne foretage udlæg i ejerlejligheden og lade denne bortsælge ved
tvangsauktion. Herudover er der i lovens § 8 givet ejerforeningen adgang til
at pålægge en ejer at fraflytte sin lejlighed med passende varsel, såfremt
han har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse af sine
forpligtelser over for ejerforeningen eller et af dennes medlemmer. Det vil
normalt være tilstrækkeligt, at den uheldige ejer selv fjernes fra
ejendommen, og det må stå ham frit for at bevare sin ejendomsret, men udlåne
eller udleje lejligheden til andre.
I motiverne til bestemmelsen er det anført, at der til fjernelse af en
ejerlighedsejer bør stilles strengere krav til misligeholdelsens karakter end
de krav, der normalt stilles for at ophæve et lejemål.
Vurdering og beskatning.
45. I lov vurdering af landets faste ejendomme er bestemt, at
ejerlejligheder vurderes som selvstændige faste ejendomme, hvilket medfører,
at ejerlejlighederne skal vurderes og ejendomsbeskattes selvstændigt.
Om den personlige beskatning af ejere af ejerlejligheder henvises til
reglerne i § 15 A i ligningsloven og § 19, stk. 2, i lov om skattefri
afskrivninger.
Oplysningspligt ved salg.
46. Ifølge § 9 i lov om ejerlejligheder påhviler det enhver
overdrager af en ejerlejlighed inden aftalens indgåelse at gøre erhververen
bekendt med en opstilling over ejerlejlighedens og ejerforeningens
finansiering og driftsudgifter samt - ved overdragelse af nyopførte
ejerlejligheder - med en beregning af de udgifter, som opførelsen har
medført. Om en særlig oplysningspligt over for lejere, se punkt 48.
Sikring mod urimelige priser.
47. I lighed med dusørregler ved udlejning af lejligheder og
lokaler og med reglerne om straf for urimelige priser ved salg af
boligandele, boliganparter og boligaktier gælder der i kommuner med
huslejeregulering en bestemmelse til sikring imod urimelige priser på
ejerlejligheder, jfr. § 69 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Hvis sælgeren af en ejerlejlighed til beboelse betinger sig en pris, der
er væsentlig højere end lejlighedens værdi, kan køberen forlange prisen
nedsat til et sådant beløb, som af boligretten skønnes rimeligt. Ved
afgørelsen heraf vil der navnlig være at tage hensyn til ejerlejlighedens
beliggenhed, størrelse, udstyr, kvalitet, tilstand, prioriteringsforhold,
ansættelse til ejendomsværdi, jfr. lov om vurdering af landets faste
ejendomme, og øvrige forhold sammenholdt med et sådant prisniveau, som må
antages at ville være almindeligt gældende i kommunen for tilsvarende
ejerlejligheder, såfremt reglerne i kap. II ikke var gældende, og der fandtes
rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel efter de enkelte kategorier af
ældre og nye lejligheder.
Køberen kan ikke gyldigt give afkald på denne ret, og forbehold fra
sælgerens side om handelens tilbagegang, hvis prisen nedsættes, er uden
virkning, medmindre retten på grund af særlige omstændigheder skønner det
ubilligt, om køberen skulle kunne fastholde handelen.
Køberens adgang til at forlange prisen nedsat forældes i løbet af 1/2 år
fra tinglysning af endeligt skøde.
Afsnit V.
Retsvirkningen for lejerne.
Lejernes stilling.
48. Den omstændighed, at en ejendom opdeles i ejerlejligheder,
ændrer ikke lejernes retsstilling bortset fra, at de herved mister en
eventuel bytteret efter lejelovens § 62 a. Om beboerrepræsentation i disse
ejendommee henvises til punkt 49.
Lejelovgivningens regler om huslejeregulering og opsigelsesforbud finder
anvendelse på lejemål vedrørende ejerlejligheder på samme måde som på andre
lejemål. Tvister, f.eks. om omfanget af en udlejers eller lejers
vedligeholdelsespligt i et lejemål mellem lejer og udlejer, afgøres af
huslejenævnet, jfr. § 16 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
såfremt reglerne om huslejeregulering, jfr. nævnte lovs kap. II, er gældende
i kommunen.
For at beskytte lejere, der har indgået lejemål inden en ejendoms opdeling
i ejerlejligheder, er der i § 14 i lov om leje, indføjet en bestemmelse, der
begrænser opsigelsesretten. I lejemål om hus eller husrum, som efter
lejemålets indgåelse er omdannet til ejerlejligheder, kan udlejeren ikke
foretage opsigelse med henblik på selv at overtage ejerlejligheden.
Ved etablering af ejerlejligheder i udlejningsejendomme vil ejeren
naturligt søge at afhænde ejerlejlighederne til lejerne. For at undgå, at
disse skal føle sig forpligtet til at erhverve deres lejligheder for ikke at
miste deres bolig, er det i § 69, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene fastsat, at lejere, der har beboet det lejede inden
ejendommens omdannelse til ejerlejligheder, skal have oplysning om deres
beskyttelse mod, at en ejerlejlighedsejer kan opsige lejeren for selv at
overtage det lejede. Efter reglen kan den, der tilbyder en sådan lejer køb af
det lejede som ejerlejlighed uden at give oplysning om den pågældendes
beskyttelse mod opsigelse, straffes med bøde. Bestemmelsen finder kun
anvendelse i kommuner, hvor bestemmelserne i kap. II i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene er gældende.
Beboerrepræsentation i ejerlejligheder.
49. Efter ejerlejlighedslovens § 16 har lejere ret til at oprette
eller opretholde beboerrepræsentation på betingelse af, at ejendommens
lejlighedsantal oprindeligt har været mindst 13.
Disse regler gælder for alle ejerlejlighedsejendomme, uanset hvornår
ejendommen er opført, og uanset hvornår og efter hvilke regler opdeling i
ejerlejligheder er foretaget.Reglerne gælder således også i ejendomme, der er
opført som ejerlejligheder, men udlejet helt eller delvis.
Herved er der skabt ligestilling mellem lejere i ejerlejlighedsbygninger
og lejere i ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger og
boligaktieselskaber o.lign., hvor lejerne også hidtil har kunnet oprette
eller opretholde beboerrepræsentation. Ligesom i disse ejendomme opretholdes
i ejerlejlighedsejendomme anvendelsen af disse regler i princippet, indtil
den sidste lejlighed er solgt.
Der er dog visse forskelle, der især beror på, at beboerrepræsentationen
skal kunne forhandle med en udlejer, der kan træffe beslutning på ejendommens
vegne. Dette kan bestyrelsen for en andelsboligforening eller et selskab,
hvorimod en udlejer af ejerlejligheder ikke har mandat til alene at træffe
afgørelse, når han ikke har flertal i ejerforeningen. Derfor er
beboerrepræsentationens beføjelser i loven gjort afhængig af udlejerens
faktiske beslutningsmyndighed.
Udlejeren ejer alle ejerlejligheder.
50. Efter reglerne har beboerrepræsentanterne samme beføjelser
som i almindelige udlejningsejendomme, så længe udlejeren ejer alle
ejerlejlighederne. Dog bortfalder ved opdelingen en eventuel tilbudspligt
efter lejelovens § 57 b.
Efter gældende lov er en ejerlejlighed en selvstændig fast ejendom. Dette
indebærer bl.a., at udlejeren ikke hidtil har haft pligt til at aflægge
regnskab for helheden over for lejerne, men at hans pligt over for den
enkelte lejer var begrænset til at opstille et driftsbudget for lejligheden
ud fra ejerlejlighedens ejendomsværdi og at aflægge regnskab for
ejerlejlighedens vedligeholdelses- og opretningskonto.
Beboerdemokrati i ejerlejlighedsejendomme forudsætter, at lejernes
repræsentanter - som i udlejningsejendomme - kan forhandle ejendommens
økonomi under eet.
Usolgte, udlejede ejerlejligheder betragtes i relation til reglerne i
lejelovgivningen om lejens størrelse som en enhed, når der er oprettet
beboerrepræsentation, således at ejeren er forpligtet til at udarbejde et
samlet budget og aflægge et samlet regnskab over for beboerrepræsentationen.
Dette betyder tillige, at repræsentanterne kan forlange, at fordelingen af
den samlede leje for de udlejede lejligheder skal ske efter lejelovgivningens
regler om indbyrdes brugsværdi.
Udlejeren ejer mere end halvdelen af ejerlejlighederne.
51. Selv om nogle af ejerlejlighederne sælges, sker der ingen
principielle ændringer i beboerrepræsentanternes beføjelser, så længe
udlejeren ejer mere end halvdelen af ejerlejlighederne efter fordelingstal.
Dog er reglerne om lejernes ret til at gennemføre ændringer af husordenen
modificeret af hensyn til de købere, der bor i ejendommen. På dette område
kræves det således, at alle lejlighedsindehavere i ejendommen har ret til at
deltage i afstemningen.
Udlejeren ejer halvdelen eller færre af ejerlejlighederne.
52. Ejer udlejeren ikke mere end halvdelen af ejerlejlighederne,
har han ikke længere mulighed for at træffe aftaler med lejerne på en sådan
måde, at der er sikkerhed for, at disse aftaler kan opnå fornøden tilslutning
i ejerforeningen.
Derfor er beboerrepræsentationens beføjelser i denne situation begrænset
til, at de har ret til at blive orienteret om ejendommens driftsregnskab og
om ejerforeningens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Afsnit VI.
Loven om boligfællesskaber.
Lovens område.9
53. Loven om boligfællesskaber, der er optaget som bilag 2 til
dette cirkulære, gælder for alle beboelsesejendomme med flere end 2
lejligheder. Ved en ejendom forstås normalt et matrikelnummer, således at den
gælder for alle matrikelnumre med mere end 2 lejligheder. En ejerlejlighed
anses som en selvstændig fast ejendom. Loven finder således ikke anvendelse
på ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, når hver enkelt
beboelseslejlighed er en ejerlejlighed. Hvis den enkelte ejerlejlighed
omfatter mere end 2 beboelseslejligheder, gælder loven for denne
ejerlejlighed.
Lovens formål.
54. Lovens formål er at forbyde salg af en del af en fast ejendom
forbundet med brugsret til en lejlighed.
Efter § 1 er en sådan aftale ikke tilladt ved direkte salg af en anpart af
en fast ejendom. Det direkte salg af en del af en bygning med brugsret til en
lejlighed må således realiseres efter ejerlejlighedslovens regler.
Lovens § 2 forbyder tilsvarende overdragelse af aktier og anparter i
selskaber med tilknyttet brugsret til en lejlighed. Sådanne overdragelser må
realiseres i andelsboligformen, og loven kræver her, at der skal være 1/3
lejertilslutning, for at overdragelser i denne form kan realiseres.
Hovedreglen er således et almindeligt forbud imod delvis
ejendomsoverdragelse, der kombineres med brugsret til en beboelseslejlighed.
Lovens hovedregler.
55. Som nævnt sondres der i lovteksten mellem direkte delvis
ejendomsret, hvor den enkelte medejers ejendomsret tinglyses (§ 1) og den
indirekte delvise ejendomsret, hvor den tinglyste ejer er et selskab eller en
forening, mens overdragelserne sker derved, at køberen erhverver en aktie, en
andel eller lignende (§ 2).
§ 1, stk. 1, forbyder salg af anparter af en fast
ejendom, når der til anparten knyttes brugsret til en lejlighed.
Salg af anparter, hvortil der ikke er knyttet brugsret til en lejlighed,
omfattes altså ikke af forbudet.
Den, der til enhver til ejer en anpart af en fast ejendom, hvortil der er
knyttet brugsret til en lejlighed, må nødvendigvis have ret til videresalg af
denne anpart i sin helhed. Dette siges i § 1, stk. 2. Videresalg må
således ske, selv om køberen herved får brugsret til en lejlighed.
Dette betyder, at anpartsforhold, der på et givet tidspunkt lovligt er
etableret, opretholdes, men ingen kan opdele sin ejendomsret yderligere ved
at sælge dele heraf med brugsret til en bolig.
De bevisligheder, som en ejer, der ejer en del af ejendomsretten til en
ejendom, skal fremskaffe over for tinglysningsdommeren for at få tinglyst
salg af sin ejendomsret, er anført i lovens § 6, stk. 1.
Vedrørende § 2 bemærkes først, at lovteksten ikke forbyder et
selskab eller en forening at overtage hele ejendommen.
Der kan således lovligt ske overdragelse fra en eneejer til en sådan
organisation, uanset hvem der er ejer af aktierne, andelene etc.
Det, der forbydes efter § 2, stk. 1, er, at selskabet kombinerer tilgang
af nye parthavere med, at disse får brugsret til en lejlighed.
I § 2, stk. 2, er det fastsat, at en sådan organisation også kan få lov
til at lade nye parthavere indgå i ejerfællesskabet, når dens medlemskreds i
forvejen har et rimeligt omfang blandt beboerne.
Det rimelige omfang er i aktieselskaber og i anpartsselskaber halvdelen af
boligtagerne.
I andelsboligforeningerne er det tilstrækkeligt, at tilslutningen er 1/3
af boligtagerne.
Særlige undtagelser i visse ejendomme.
56. Loven forbyder således i almindelighed også lejere at
erhverve dele af ejendommen med brugsret til den lejlighed, de bor i.
Dette forbud er indført for at undgå omgåelser, men man har på den anden
side ikke ønsket at udelukke denne mulighed i tilfælde, hvor første
anpartssalg eller overdragelse til selskab har fundet sted inden den 13.
februar 1976, hvor de endelige lovbestemmelser blev offentliggjort.
Det er således i ejendomme, hvorfra anpartssalg er sket inden 13. februar
1976, tilladt at sælge en anpart af ejendomsretten til en lejer, der har boet
et år som lejer. De ejendomme, hvor det er tilladt at sælge anparter til en
lejer med den virkning, at lejeren kan videresælge anparten sammen med
brugsretten til lejligheden, er således:
1o »Anpartsejendomme«, dvs. ejendomme, hvorfor første
anpartssalg er anmeldt til tinglysning inden 13. februar 1976 (§ 7, stk. 3).
Ved tinglysning af salg af anparter til tidligere lejere skal ejeren over for
tinglysningsdommeren dokumentere, at handelen omfattes af bestemmelsen, jfr.
§ 7 i bekendtgørelsen om tinglysning vedrørende ejerlejligheder og andre
boligfællesskaber.
2o Aktie- og anpartsselskabsejendomme, hvor overdragelse til selskab er
anmeldt til tinglysning inden 13. februar 1976 (§ 7, stk. 4).
Overtrædelse af reglerne.
57. Overtrædes reglerne, kan sælgeren straffes, jfr. lovens § 4,
og køberen kan hæve og har ret til at bebo lejligheden som lejer, jfr. lovens
§ 5.
Almindelig køberbeskyttelse.
58. I de tilfælde, hvor erhvervelse af en anparts-, aktie- eller
andelslejlighed lovligt kan ske, skal erhververen i lighed med, hvad der er
gældende for erhvervelse af ejerlejligheder, gøres bekendt med en opstilling
over ejendommens driftsudgifter og lejlighedens andel heri.
Er disse oplysninger ikke givet, kan erhververen hæve aftalen, jfr. § 5,
ligesom han også har ret til at bo videre som lejer.
Reglerne i boligreguleringslovens § 69 og § 69 b om straf for urimelige
priser ved salg af boligaktier, boligandele og anparter finder i de kommuner,
hvor loven er gældende, fortsat anvendelse ved videresalg i forbindelse med
overtagelse af brugsretten i de tilfælde, hvor dette lovligt kan ske.
Boligministeriet, den 25, august 1977.
Ove Hove.
/J. Brigsted.
INDHOLDSFORTEGNELSE.
side
Afsnit I.
Hvilke ejendomme kan opdeles i ejerlejligheder
1. Hvor opdeling er mulig
2. Nye ejendomme
3. Ældre beboelsesejendomme
4. Fredede bygninger
5. Erhvervsejendomme
6. Bygninger, der er opdelt efter tidligere regler
7. Bygninger, der ikke kan opdeles i ejerlejligheder
Afsnit II.
Opdeling af ældre beboelsesejendomme.
8. De særlige begrænsninger i opdelingsadgangen
A. Kvalitetskravene.
9. Lejlighedsstørrelse
10. Køkkenet
11. Badeværelset
12. Installationer
13. Opvarmningen
14. Varmeisoleringen
15. Forbedret fyringsøkonomi
16. Brandsikring
17. Hensigtsmæssig ombygning
18. Dokumentation for kravenes opfyldelse
B. Tilbudspligt.
19. Hvilke ejendomme
20. Tilbudsproceduren
21. Vurderingsrådene
22. Vurderingen
23. Tilbudet
24. Bilag til tilbudet
25. Lejernes accept
26. Krav om 5 års ejertid
27. Tilbud før bygningsændringer
28. Forholdet til boligreguleringslovens forbedringsregler
29. C. Overgangsregler
a. Kvalitetskrav efter 1976-loven
b. Tilbud før bygningsændringer
c. Andelsboligforeninger
d. 5 års-reglen
e. Tilbudsproceduren i ejendomme med flere end 8
beboelseslejligheder
f. Forholdet til vurderingsrådet
g. Ejendomme med 6-8 lejligheder
Afsnit III.
Genrelle opdelingsregler.
30. Hele ejendommen
31. Accessorier til ejerlejligheder
32. Forholdet til anden lovgivning
33. Fordelingstallet
34. Anmeldelsen
35. Opmålingen
36. Opdeling på projektstadiet
37. Dokumentation for, at opdeling er lovlig
38. Registreringen
39. Senere ændringer af opdelingen
Afsnit IV.
Retsvirkningen for ejeren og for købere.
40. Ejerens ret
41. Andel i fællesskabet
42. Ejerforeningen - vedtægter
43. Den enkeltes disposition
44. Misligholdelse
45. Vurdering og beskatning
46. Oplysningspligt ved salg
47. Sikring mod urimelige priser
Afsnit V.
Retsvirkningen for lejerne.
48. Lejernes stilling
49. Beboerrepræsentation i ejerlejligheder
50. Udlejeren ejer alle ejerlejligheder
51. Udlejeren ejer mere end halvdelen af ejerlejlighederne
52. Udlejeren ejer halvdelen eller færre af ejerlejlighederne
Afsnit VI.
Loven om boligfællesskaber.
53. Lovens område
54. Lovens formål
55. Lovens hovedregler
56. Særlige undtagelser i visse ejendomme
57. Overtrædelse af reglerne
58. Almindelig køberbeskyttelse
Bilag 1.
Lovbekendtgørelse nr. 408 af 29. juni 1977 om ejerlejligheder.
(Udelades her).
Bilag 2.
Lov nr. 58 af 25. februar 1976 om boligfællesskaber.
(Udelades her).
Bilag 3.
Bestemmelser om ejerlejligheder i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jfr. lovbekendtgørelse nr. 400 af 20. juli 1977
§ 69
---
Stk. 3. Med bøde straffes den, der tilbyder en lejer af
hus eller husrum, som efter lejemålets indgåelse er omdannet til en
ejerlejlighed, at erhverve det lejede som ejerlejlighed uden samtidig hermed
skriftlig at oplyse lejeren om, at han har beskyttelse mod opsigelse i medfør
af § 14, stk. 2 e), i lov om leje.
---
Stk. 5. bestemmelserne i stk. 1-4 finder anvendelse i
kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II er gældende.
§ 69 a. Betinger sælgeren af en ejerlejlighed til
beboelse sig en pris, der er væsentlig højere end lejlighedens værdi, kan
køberen forlange prisen nedsat til et sådant beløb, som af boligretten
skønnes rimeligt. Ved afgørelsen heraf vil der navnlig være at tage hensyn
til ejerlejlighedens beliggenhed, størrelse, udstyr, kvalitet, tilstand,
prioriteringsforhold, ansættelse til ejendomsværdi, jfr.lov om vurdeling af
landets faste ejendomme, og øvrige forhold sammenholdt med et sådant
prisniveau, som må antages at ville være almindeligt gældende i kommunen for
tilsvarende ejerlejligheder, såfremt reglene i kap. II ikke var gældende og
der fandtes en passende boligreserve og således var rimelig balance mellem
udbud og efterspørgsel efter de enkelte kategorier af ældre og nye
lejligheder.
Stk. 2. Køberen kan ikke gyldigt give afkald på sin ret
efter stk. 1. Forbehold fra sælgerens side om handelens tilbagegang, hvis
prisen nedsættes efter stk. 1, er uden virkning, medmindre retten på grund af
særlige omstændigheder skønner det ubilligt, om køberen skulle kunne
fastholde handelen.
Stk. 3. Køberens adgang til at forlange prisen nedsat
forældes i løbet af 1/2 år fra tinglysning af endeligt skøde.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder anvendelse i
kommuner, hvor reglerne i kapitel II gælder.
Bilag 4.
Bekendtgørelse nr. 311 af 15. juni 1977 om tilbudspligt efter
ejerlejlighedsloven.
(Udelades her).
Bilag 5.
Ejerlejligheder
Andelsboliger
--------------------------------------------------------------------
Tilbudspligt efter ejerlejlighedsloven 1977
Boligministeriet
--------------------------------------------------------------------
EJERLEJLIGHEDSLOVEN
--------------------------------------------------------------------
Loven om ejerlejligheder
Fra 1. april 1976 blev der åbnet mulighed for, at beboelsesejendomme, hvis
opførelse varpåbegyndt før 1. juli 1966, kunne opdeles i ejerlejligheder.
Opdelingen forudsætter, at lejlighederne har en rimelig kvalitet, og at
lejerne af større ejendomme først har haft muligheden for at overtage
ejendommen på andelsbasis.
Disse regler er ændret i 1977.
Kvalitetskravene har således fået et andet indhold. Dog kan ejere, der har
påbegyndt opdelingen efter at have opnået byggetilladelse eller bestilt
landinspektør inden 25. marts 1977, gennemføre opdelingen efter de hidtil
gældende regler, hvis opdelingen anmeldes til tinglysning inden udgangen af
marts 1978.
Er der mere end fem lejligheder i ejendommen, kan opdelingen først
iværksættes, når lejerne har fået mulighed for at overtage ejendommen på
andelsbasis. Ejendomme med 6-8 lejligheder kan dog opdeles uden tilbudspligt
inden udgangen af marts 1978, hvis ejeren havde indledt opdelingen inden 25.
marts 1977 som ovenfor nævnt.
Efter loven kan tilbud til lejerne om overtagelse på andelsbasis først
afgives af en ny ejer, når han har ejet ejendommen i 5 år. En ejer er dog
ikke omfattet af denne regel, hvis han inden 25. marts 1977 havde iværksat
foranstaltninger til opdeling af ejendommen i ejerlejligheder.
For at lejerne skal kunne overtage ejendommen, er det en betingelse, at
mindst 1/3 af lejerne skal være enige om at overtage ejendommen på
andelsbasis og enige om vilkårene for overtagelsen. Loven kræver, at ejeren
skal orientere lejerne om muligheden for at oprette en andelsboligforening,
hvis han ønsker at udstykke sin ejendom i ejerlejligheder. Ejerens
forpligtelse hertil er opfyldt, hvis hver lejer har fået et eksemplar af
denne pjece.
Hvis en ejendom udstykkes i ejerlejligheder, kan ejeren sælge hver enkelt
lejlighed. Køberen af en ejerlejlighed er næsten stillet som køberen af et
parcelhus. Han ejer sin lejlighed og betaler ikke længere leje, men til
gengæld prioritsydelser, skatter og afgifter. Han får en skattemæssig
stilling, der minder meget om parcelhusejerens.
Hvis en ejendom overtages af lejerne på andelsbasis, er det lejernes
fællesskab - andelsboligforeningen - der driver ejendommen. Andelshaverne
betaler husleje til boligforeningen, der ingen betaler afdrag og renter på
lån i ejendommen og skatter og afgifter. Andelshaveren kan sælge sin andel,
når han vil flytte fra ejendommen.
Hvad enten ejeren udstykker ejendommen i ejerlejligheder, eller lejerne
overtager den på andelsbasis, kan de nuværende lejere, som ikke ønsker at
blive andelshavere, blive boende som lejere med den samme beskyttelse, de
havde, mens ejendommen var en udlejningsejendom.
I tilknytning til loven udgiver boligministeriet et cirkulære, hvor blandt
andet lovteksten er trykt som bilag. Cirkulæret kan købes gennem boghandelen.
Kvalitetskravene
Lejlighederne skal opfylde en række kvalitetskrav med hensyn til størrelse
og udstyr, for at opdeling i ejerlejligheder overhovedet kan ske. Kravene
skal være opfyldt i hver enkelt beboelseslejlighed i ejendommen.
For alle ejendomme gælder følgende krav:
Hver enkelt lejlighed til beboelse skal være forsynet med el. Der skal
være varmt og koldt vand i både køkken og badeværelse. Lejligheden skal have
w.c. med håndvask. Der skal være dobbelte vinduer.
Herudover skal ejendomme, der inden 1. april 1978 opdeles efter
overgangsreglerne, opfylde følgende krav: Hver enkelt lejlighed til beboelse
skal have et samlet areal på mindst 25,5 kvadratmeter. Køkkenet skal normalt
have et gulvareal på 4 kvadratmeter, og badeværelset skal normalt have et
gulvareal på mindst 2 kvadratmeter.
Ejendomme, der opdeles efter de nye regler, skal i stedet for disse
krav opfylde følgende krav: Hver enkelt lejlighed til beboelse skal have et
samlet etageareal på mindst 26 kvadratmeter.
Hvis lejligheden ikke i forvejen har et badeværelse på mindst 1,8
kvadratmeter og et køkken, skal det nye badeværelse være mindst 2,5
kvadratmeter. Køkkenet skal være mindst 7 kvadratmeter, hvis det ombygges.
Bygningen skal brandsikres, og der skal isoleres. Ud over vinduesisolering
stilles der yderligere isoleringskrav for, at opvarmningsudgiften ikke skal
bliver for stor. Af samme grund skal opvarmningsanlægget tilpasses de ændrede
forudsætninger.
De nødvendige ombygninger må ikke gøre beboelsesrummene uhensigtsmæssige.
Ejeren skal i disse tilfælde give lejerne en redegørelse for, hvilke
arbejder der er nødvendige, for at kranene kan opfyldes, og hvilken
lejeforhøjelse det vil medføre for lejerne, hvis de ikke køber.
Hvis ejeren iværksætter arbejder med henblik på ændringer af køkken og
bad, inden lejernes svarfrister er udløbet, kan han ikke opdele ejendommen i
ejerlejligheder. Dette kan først ske 5 år senere, efter at han har givet
lejerne et nyt tilbud.
Ejerens henvendelse til lejerne
Hvis ejeren af en ejendom med mere end fem lejligheder ønsker at udstykke
ejendommen i ejerlejligheder, skal lejerne først have muligheden for at
overtage ejendommen på andelsbasis. Ejeren skal derfor rette henvendelse til
lejerne, og denne henvendelse skal ske skriftligt og til samtlige lejere på
een gang.
Ejerens første henvendelse til lejerne skal være en meddelelse til lejerne
om, at ejeren har søgt ejendommen vurderet af det særlige vurderingsråd.
Særlige frister for ejeren
Ejerens næste henvendelse til lejerne skal være et egentligt tilbud, der
skal afgives senest 3 uger efter, at vurderingsresultatet foreligger.
Hvis ejeren ikke overholder denne frist, er han afskåret fra at opdele
ejendommen i ejerlejligheder. Han kan først begynde på en ny opdeling tre år
efter udløbet af fristen.
Vurderingen
For at give ejeren og lejerne mulighed for at få en uvildig bedømmelse af
en rimelig pris for ejendommen har man i loven krævet foretaget en særlig
vurdering.
Vurderingen foretages af et vurderingsråd sammensat af tre sagkyndige.
Hver af de sagkyndige er udpeget af et af de realkreditinstitutter, der yder
lån i beboelsesejendomme i området. Ejeren kan rette henvendelse om vurdering
til ethvert realkreditinstitut.
Ved vurderingen ansættes ejendommens værdi som udlejningsejendom. Der
bliver taget hensyn til ejendommens indtægter, hvor ejendommen ligger, hvor
gode bygningerne er, og hvor dyre lån, der er i ejendommen.
Lejerne skal underrettes, når ejeren beder om vurdering. Og
vurderingsmændene skal give lejerne vurderingsresultat samtidig med, at det
sendes til ejeren.
Ejerens tilbud til lejerne
Ejerens tilbud skal først og fremmest indeholde en salgspris for
ejendommen. Prisen må ikke være højere end vurderingsresultatet plus 20
procent.
Ejerens tilbud skal tillige indeholde en oversigt over de driftsudgifter,
andelsboligforeninger vil få, hvis den køber ejendomme på de vilkår, ejeren
har opstillet. Tilbuddet skal endvidere indeholde en oversigt over, hvad
andelsboligforeninggen overtager af forudbetalt leje, indskud og lignende,
samt hvad en andelsboligforening overtager af penge på eventuelle
vedligeholdelseskonti og opretningskonti. Disse beløb skal fragå i den
kontante udbtaling.
Tilbuddet må ikke indeholde usædvanlige vilkår, siger loven. Det betyder
for eksempel, at tilbuddet ikke må indeholde en pligt til at overtage et
projekt til ombygning eller modernisering.
Ejeren kan højst forlange 20 procent (1/5) af tilbudsprisen som kontant
udbetaling. Resten af beløbet skal stå som prioriteter i ejendommen. Lejerne
- de nye andelshavere - overtager pantegældeni ejendommen og der oprettes et
sælgerpantebrev for resten af gælden.
Eksempel: En ejendom med 10 lejligheder, der alle er lige store og
ens indrettet, blev ved den 15. almindelige vurdering i 1973 vurderet til at
være 300.000 kr.værd. Siden 1973 er priserne steget, og ved en vurdering i
dag kan ejendommen for eksempel være 400.000 kr. værd som udlejningsejendom.
Ejeren må maksimalt lægge 20 procent til, når han kommer med sit tilbud, 20
procent af 400.000 kr. er 80.000 kr., så den samlede tilbudspris bliver
480.000 kr.
Hver lejlighed kommer da til at koste 48.000 kr. Udbetalingen må højst
være 20 procent af prisen - og det er her 9.600 kr. pr. lejer, hvis alle 10
lejere vil være med, - som hver lejer altså må skaffe enten kontant, ved
optagelse af lån, eller fra penge han har forudbetalt som husleje eller
betalt som indskud, da han flyttede ind.
Mindst 1/3 af lejerne skal være med, hvis ejendommn overtages af en
andelsboligforening. Med 10 lejligheder bliver det fire lejere. De fire
lejere må da skaffe hele udbetalingen på 96.000 kr. - det bliver altså 24.000
kr. til hver.
Andelsboligforeningens accept
Hvis mindst 1/3 af lejerne ønsker at acceptere ejerrens tilbud, skal de
danne en andelsboligforening for at kunne overtage ejendommen.
Andelsboligforeningen skal således være dannet før lejerne overtager
ejendommen, og foreningengen skal være istand til at skaffe udbtalingen, før
tidsfristen udløber. Kan andelsboligforeningfen opfylde det, skal ejeren
sælge ejendommen til foreningen.
Jo flere der melder sig ind i andelsboligforeningen, des billigere bliver
det for hver enkelt.
Efter loven kan kommunen indtræde som andelshaver i stedet for lejere, der
ikke vil være medlemmer. Kommunen kan dog ikke gå ind med større andele, end
lejerne selv tegner sig for.
Andelsboligforeningen bestemmer selv, om udbetalingen skal betales direkte
af hver enkelt andelshaver eller om foreningen vil prøve at få et lån mod
sikkerhed i ejendommen.
Det vil være en fordel, hvis lejere, der ønsker at overtage deres ejendom
på andelsbasis, hurtigst muligt tager skridt til at danne en
andelsboligforening - måske allerede før ejeren fremsætter sit tilbud.
Særlige frister for lejerne
Lejernes accept skal foreligge senest 4 måneder efter, at tilbuddet er
modtaget.
Mindst 1/3 af de i ejendommen værende lejere skal acceptere, for at ejeren
er bundet af lejernes accept. Her tæller kun de faktisk udlejede lejligheder
med. Lejligheder, der er tomme, eller er beboet af en ejer, tæller ikke med.
Hvis lejerne ikke overholder fristen, er virkningen, at ejeren kan gå
igang med at opdele ejendommen i ejerlejligheder.
Det er således vigtigt at overholde fristerne. Alle henvendelser bør ske
skriftligt, for at man senere kan bevise, at der er reageret inden fristens
udløb.
--------------------------------------------------------------------
JA ELLER NEJ .....
--------------------------------------------------------------------
Andelsboligforening
Når en gruppe mennesker overtager en ejendom på andelsbasis, betyder det,
at de ejer ejendommen i fællesskab. Man betaler altså sin husleje til
fællesskabet - andelsboligforeningen - som så betaler afdrag og renter på lån
i ejendommen og andre fællesudgifter.
Boligministeriet har udsendt en vejledende normalvedtægt for
andelsboligforeninger. I den kan man se, hvordan reglerne for en
andelsboligforening kan stilles op.
Fordelen for lejerne ved at overtage ejendommen er større tryghed.
Andelshaverne bestemmer i fællesskab, hvordan ejendommen skal drives. Når
andelshaveren flytter, vil han kunne få dækket sit indskud (udbetalingen), de
betalte afdrag på gælden i ejendommen, værdien af de udførte forbedringer og
et beløb til at dække det, pengene er blevet mindre værd, siden han overtog
lejligeheden.
Normalt vil andelshaverne i begyndelsen få en større husleje, men en del
af udgiften er opsparing, som kommer tilbage, når man flytter.
For andelshaveren betyder overgangen, at han ikke længere kan få
boligsikring. Pensionister har dog ret til boligsikring som andelshavere.
Denne boligsikring skal tilbagebetales ved senere salg af andelen, hvis dette
kan ske af den fortjeneste, pensionisten opnår ved salget.
Andelshaverens skat berøres ikke direkte af hans boligudgifter. Hvis han
må tage et lån til udbetalingen, kan renterne trækkes fra på selvangivelsen.
Når andelshaveren flytter, er han - ligesom parcelhusejeren og
ejerlejlighedslejeren - fritaget for beskatning af overskud, når han har boet
som andelshaver i 2 år i boligen.
Ejerlejligheder
Hvis der ikke er lejere nok, som vil overtage ejendommen på andelsbasis,
kan ejeren udstykke lejlighederne som ejerlejligheder og sælge dem. Hvis
lejeren vil købe sin lejlighed, må ejer og lejer blive enige om udbetaling og
pris, nøjagtig som ved en enhver anden hushandel. De nuværende lejere har
ikke forkøbsret til ejerlejlighederne. De kan heller ikke tvinges til at købe
dem, og de nuværende lejere kan blive boende som lejere.
Hvis De køber Deres lejlighed - eller en anden ejerlejlighed - kan De ikke
få boligsikring.
Skattemæssigt betyder det, at De kan trække ejendomsskatter og renter af
lån fra på selvangivelsen, mens der til Deres indtægt bliver lagt et beløb
som lejeværdi af egen bolig. Endelig skal De huske, at det standardfradrag,
som parcelhusejere har, har De ikke som ejer af en ejerlejlighed. Forskellen
mellem lejlighedens værdi og Deres gæld i lejligheden skal medregnes på
selvangivelsen som formue.
Fortsat leje
Hvad enten en del af lejerne overtager ejendommen på andelsbasis, eller
ejeren udstykker lejlighederne som ejerlejligheder, kan De blive boende som
lejer. I det første tilfælde er De lejer hos andelsboligforeningen. I det
andet tilfælde er De lejer hos den gamle ejer af ejendommen.
Det er en frivillig sag for hver lejer, om han vil være andelshaver.
Andelsboligforeningen kan ikke sætte huslejerne ekstra op, fordi De bliver i
lejligheden som lejer. Men foreningen har ret til at kræve et større indskud
fra Dem, hvis De på et senere tidspunkt gerne vil være andelshaver i
foreningen. De mister ikke Deres bytteret, når ejendommen overtages af
andelsboligforeningen, men foreningen kan kræve, at den nye lejer, som De
bytter med, skal være andelshavere i stedet for at være lejer.
Andelsboligforeningen kan heller ikke sige Dem op - De er beskyttet af de
samme regler om uopsigelighed, som De var før. Hvis ejendommen har mere end
12 lejligheder - andelslejlighederne talt med - kan de danne beboerforening
eller opretholde beboerrepræsentation - nøjagtig som før.
Hvis lejlighederne skal udstykkes som ejerlejligheder, kan De heller ikke
siges op som lejer. En køber kan først overtage lejligheden, når De flytter,
men De mister Deres bytteret. Ejeren kan ikke forhøje huslejen, fordi han har
udstykket ejendommen i ejerlejligheder, og De vil fortsat have ret til
beboerrepræsentation, hvis ejendommen har mere end 12 lejligheder,
ejerlejlighederne talt med.
--------------------------------------------------------------------
SÅDAN FOREGÅR DET I PRAKSIS
--------------------------------------------------------------------
A. Altid forudgående vurdering
Ejerens første henvendelse til lejerne skal som nævnt være en meddelelse
til lejerne om, at ejeren har søgt ejendommeen vurderet af det særlige
vurderingsråd.
Når vurderingsresultatet foreligger, bliver ejeren og lejerne orienteret
samtidig. Ejeren skal inden 3 uger henvende sig til lejerne med et tilbud.
Hvis ejeren ikke overholder denne frist, er ejeren afskåret fra at
fortsætte opdelingen i ejerlejligheder. Han kan først begynde på en ny
opdeling 3 år efter udløbet af fristen.
B. Tilbud
Ejerens næste henvendelse til lejerne er et egentligt tilbud om at
overtage ejendommen på andelsbasis - og pris og øvrige overtagelsesvilkår
skal klart fremgå af tilbuddet.
Mindst 1/3 af lejerne skal inden 4 måneder skriftligt meddele ejeren, at
de accepterer det foreliggende tilbud.
Hvis lejerne accepterer ejerens tilbud, skal ejendommen overdrages til
lejernes andelsboligforening.
C. Manglende accept
Hvis lejerne ikke inden udløbet af fristen accepterer tilbuddet, har
ejeren ret til at opdele ejendommen i ejerlejligheder. Er dette ikke sket 3
år fra udløbet af lejernes frist, kan opdeling ikke ske uden nyt tilbud til
de lejere, der på det tidspunkt bor i ejendommen.
D. Begrænsning af visse lejeforhøjelser
I kommuner med huslejeregulering (alle store kommuner har normalt disse
regler) er der nu fortsat grænser for, hvor store lejeforhøjelser der kan
genneemføres som følge af forbedringer.
I almindelige udlejningslejligheder kan der som hovedregel kun
genneemføres lejeforhøjelser for forbedringer, der højst medfører en samlet
lejestigning fra 1. juli 1975 på kr. 60 pr. kvadratmeter. Overstiges dette
beløb, kan lejeren kræve den yderligere lejeforhøjelse gennemført gradvis
over en tiårig periode.
Når ejeren udfører forbedringsarbejder for at opfylde kvalitetskravene til
ejerlejlighedsopdeling, gælder tilsvarende regler for den del af
lejeforhøjelsen, der overstiger 25 kr. kvadratmeter.
Søg hjælp
Det er altid vanskeligt at skulle træffe en så stor beslutning, som det er
at blive andelshaver i en andelsboligforening eller købe sin lejlighed.
Beslutningen får økonomiske konsekvenser mange år frem i tiden.
Der er så mange forhold, der skal tages i betragtning, når man træffer sit
valg, og mange af tingene virker uoverskuelige. I afsnittet »Ja eller
nej« nævnes nogle af de ændringer, der sker, når man tager sin
beslutning. Men i de fleste tilfælde bør man ikke på egen hånd sige ja eller
nej. Søg bistand hos en advokat eller andre med forstand på andelsboliger og
udlejningsejendomme. Det koster penge, men i de fleste tilfælde vil de være
givet godt ud.
Bilag 6.
NORMALVEDTÆGT FOR EN EJERFORENING,
OPRETTET I MEDFØR AF LOV OM EJERLEJLIGHEDER.
Bekendtgørelse nr. 251 af 14. juni 1966, jfr. bekendtgørelse nr. 124
af 16. marts 1976.
(Udelelades her)
Bilag 7.
Vejledende normalvedtægt for en andelsboligforening i privatejet byggeri.
Navn, hjemsted, formål.
§ 1. Foreningens navn er andelsboligforeningen
Dens hjemsted er
Dens formål er at erhverve og drive ejendommen, matr.nr. , beliggende
Kapitalforhold.
§ 2. Medlemmerne hæfter kun solidarisk for den
pantegæld, der indestår i ejendommen, såfremt panthaverne har taget forbehold
herom. I øvrigt hæfter de for foreningens forpligtelser alene med deres
foreningsindskud, der indgår i foreningens formue som ansvarlig kapital og
ikke forrentes.
Medlemmerne kan ikke modregne fordringer mod foreningen i forpligtelser
over for denne.
Foreningsindskud kan ikke afhændes eller pantsættes uden bestyrelsens
samtykke.
Udstedes beviser for foreningsindskud, betales stemplingen af medlemmerne.
Det enkelte bevis herpå skal lyde på navn.
§ 3. Ejendommen finansieres ved købet delvis ved
medlemmernes foreningsindskud, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen efter
købesummen for ejendommen og værdien af det enkelte medlems lejlighed i
denne.
Såfremt ikke alle lejligheder ved købet overgår til andelslejligheder,
skal de resterende lejligheder søges overdraget til nye medlemmer,
efterhånden som de bliver ledige. Overdragelsen skal ske til den for den
pågældende lejlighed fastsatte andel med tillæg som anført i § 15.
Generalforsamlingen kan beslutte, at lejere, der ikke har indmeldt sig ved
foreningens stiftelse, i stedet for de i § 15 anførte tillæg skal betale et
beløb, der højst må udgøre den forhøjelse af boligafgiften for andelshavere,
der er gennemført ved foreningens erhvervelse af ejendommen, for perioden fra
forhøjelsens gennemførelse til lejerens indtræden som andelshaver. Den
pågældende har ved videresalg ret til tillæg efter § 15, som om han var
indtrådt som medlem ved foreningens stiftelse.
Medlemmer.
§ 4. Som medlem kan optages enhver, der ved
foreningens stiftelse er indehaver af en lejlighed i ejendommen, og som
forpligter sig til at betale foreningsindskud, eller som samtidig med
optagelsen med bestyrelsens godkendelse overtager en lejlighed i ejendommen.
Ved fraflytning bortfalder retten til at være medlem af foreningen.
Endvidere kan kommunen ved foreningens stiftelse optages som medlem for så
vidt angår de andele, som ikke overtages af lejere af beboelseslejligheder i
ejendommen.
§ 5. Et bolighavende medlem kan kun udmelde sig af
foreningen, hvis han opsiger sin boligoverenskomst i henhold til § 18 og kun
fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten opsiges.
§ 6. Mellem foreningen og de enkelte medlem oprettes
en skriftlig boligoverenskomst, i hvilken boligafgiften og de øvrige vilkår
angives.
Overenskomstens stempling betales af medlemmet.
§ 7. Boligafgifterne fastsættes af bestyrelsen,
således at de indbyrdes står i samme forhold som værdierne af lejlighederne,
og således at foreningen af sine indtægter kan afholde løbende
driftsudgifter, betale afdragene på prioriteter i ejendommen og foretage
passende henlæggelser til hovedistandsættelser, tab ved lejeledighed og
lignende. Boligafgifterne kan forhøjes med 3 måneders varsel til den første i
en måned.
Viser det sig, at boligafgifterne på grund af indtrufne forandringer eller
forkert ansættelse ikke indbyrdes står i samme forhold som værdierne af
lejlighederne, foretages med 3 måneders varsel til den første i en måned
sådanne forhøjelser og nedsættelser, af det rette forhold fremkommer.
For opkrævning af boligafgift, der ikke er rettedigt betalt, kan fodres et
gebyr af samme størrelse som fastsat i lov om leje for ikke rettidigt betalt
husleje.
§ 8. Et medlem skal sørge for forsvarlig
vedligeholdelse af sin lejlighed. Større istandsættelser som følge af
vandskade, svamp, eksposion elle anden hændelig skade bekostes dog af
foreningen.
§ 9. Uden bestyrelsens samtykke må et medlem ikke
udleje sin lejlighed eller dele deraf drive egentlig erhvervsvirksomhed,
undtagen i lokaler, som af bestyrelsen er bestemt hertil, anbringe motorer,
faste maskiner, reklameskilte og radio- og fjernsynsantenner i bygningen
eller på grunden eller foretage væsentlige ændringer af lejligheden. Er
kommunen indtrådt som medlem er samtykke til udlejning af de af kommunen
overtagne lejligheder ufornødent.
§ 10. Et medlem skal overholde sådanne regler til
sikring af ro og orden, som bestyrelsen fastsætter.
§ 11. Et medlem kan ikke modsætte sig, at
forbedringer af ejendommen iværksættes ved foreningens foranstaltning.
§ 12. Et medlem, der misligholder sine forpligtelser
i væsentlig grad, kan udelukkes af foreningen med sådant varsel, som
bestyrelsen bestemmer.
Overdragelser af lejligheder.
§ 13. Ved et medlems død har efterlevende ægtefælle,
med hvem han boede sammen, ret til at indtræde som medlem i afdødes
rettigheder og forpligtelser. Efterlader medlemmet sig ingen ægtefælle, har
en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med afdøde, samme ret.
Overtages lejligheden ikke af ægtefællen eller af et andet
husstandsmedlem, har enhver af afdødes børn ret til at indtræde som medlem.
Såfremt et gift medlem, der bor i foreningens ejendom, forlader det fælles
hjem, har den anden ægtefælle ret til at indtræde i den fraflyttedes sted.
Såfremt et medlem bliver separeret, eller hans ægteskab omstødes eller
ophører ved skilsmisse, beror det på bestemmelse i bevillingen eller dommen,
hvilken af ægtefællerne, der skal have ret til at fortsætte som medlem.
Udstedes nyt andelsbevis, betaler det indtrædende medlem stemplingen.
§ 14. I særlige tilfælde kan bestyrelsen tillade, at
en person som nævnt i § 13 i et medlems levende live indtræder i hans
rettigheder og forpligtelser.
§ 15. En lejlighed, der ikke overdrages efter
reglerne i §§ 13 og 14, kan af medlemmet med bestyrelsens samtykke overdrages
for en købesum, der ikke må overstige, hvad medlemmet har betalt ved
overtagelsen med tillæg af
1. værdien af forbedringer, som medlemmet har betalt
og værdien af udstyr til lejligheden eller inventar, der overtages af
erhververen.
2. en forholdsmæssig andel af nedbringelsen af
ejendommens prioritetsgæld i overdragerens besiddelsestid samt
3. en forholdsmæssig andel af en eventuel
værdiforøgelse af ejendommen, der er indtrådt efter overdragerens optagelse i
foreningen. Værdiforøgelsen beregnes på grundlag af udviklingen i
bygeomkostningerne for etageboligbyggeri, således som denne fremgår af det
indeks, der beregnes og offentliggøres af Danmarks Statistik.
§ 16. Ønsker et medlem at udtræde af foreningen og
fraflytte lejligheden, må han skriftligt underrette bestyrelsen om, til hvem
lejligheden ønskes overdraget på de i § 15 omhandlede vilkår, og hvorledes
købesummen nærmere er beregnet. Endelig overdragelse må ikke finde sted,
forinden bestyrelsens samtykke foreligger. Finder bestyrelsen, at købesummen
ikke overstiger det efter reglerne i § 15 beregnede beløb, meddeles samtykke
til overdragelsen.
§ 17. Butiks-, kontor- eller værkstedslokaler samt
garager overdrages ikke efter foranstående regler, men udlejes på almindelige
lejevilkår.
Udlejede lejligheder, der er overtaget af kommunen som andelshaver, skal
ved ledighed søges overdraget til andelshavere efter regler i § 3.
Kommunen kan dog til stadighed være andelshaver af indtil lejligheder, der
er egnede boliger for bevægelseshæmmede husstande.
§ 18. Et medlem kan opsige sin boligoverenskomst med
1/2 års varsel til den første i en måned. Med en forening, et selskab eller
en institution samt vedrørende lejemål om butiks-, kontor- eller
værkkstedslokaler kan dog andet opsigelsesvarsel aftales.
Udelukkes et medlem af foreningen i henhold til § 12, skal han fraflytte
lejligheden til det tidspunkt, fra hvilket udelukkelsen gælder. Derudover kan
et medlem kun opsiges til fraflytning, hvis ombygning af ejendommen medfører,
at lejligheden må rømmes eller i øvrigt ganske særlige omstændigheder taler
for, at opsigelse bør kunne ske, og medlemmet har i sådanne tilfælde krav på
1/2 års varsel til den første i en måned.
Er bygningen ikke mere egnet til sig formål, kan med henblik på
nedlæggelse af foreeningens ejendom samtlige medlemmer, der har bolig i den,
ved bestyrelsens foranstaltning opsiges med 1 års varsel til den første i en
måned.
§ 19. Udgift ved istandsættelse af en lejlighed efter
medlemmets flytning eller død skal han eller hans bo, medmindre
istandsættelsesforpligtelsen overtages af erhververen af lejligheden,
godtgøre foreningen, for så vidt det ikke drejer sig om en større
istandsættelse som nævnt i § 8, eller medlemmet er opsagt i henhold til § 18,
2. stk. 2. punktum eller 3. stk.
Udgiften kan af foreningen modregnes i den pågældendes eventuelle
tilgodehavende, foreningsindskud m.v., jfr. § 20.
§ 20. Ved et medlems flytning eller død udbetales han
foreningsindskud, jfr. dog §19, kontant, når foreningen har modtaget
foreningsindskud fra den, der overtager lejligheden.
Generalforsamling.
§ 21. Generalforsamlingen er foreningens øverste
myndighed. Uden beslutning af generalforsamlingen kan væsentlig forandring,
nedlæggelse eller salg af ejendommen, ændring af vedtægterne eller opløsning
af foreningen ikke finde sted.
§ 22. Hvert år afholdes i marts eller april ordinær
generalforsamling. Dagsordenen for denne skal omfatte følgende:
1. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning for det
senest forløbne år og forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med
påtegning af revisor samt forelæggelse af budget.
2. Valg af formand for bestyrelsen for så vidt han
afgår.
3. Valg af andre medlemmer af bestyrelsen.
4. Valg af Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.
5. Valg af revisor.
6. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning
dertil, eller når det til behandling af et angivet emne skriftligt begæres af
mindst af samtlige dennes medlemmer, eller når en tidligere generalforsamling
har besluttet der.
§ 23. Generalforsamlingen afholdes i og indkaldes af
bestyrelsen med mindst 8 dages varsel ved
opslag på passende sted
brev til samtlige medlemmer.
Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt
dagsordenen. Forslag, der af medlemmer agtes stillet på generalforsamlingen,
må være indsendt til bestyrelsen inden den 1. marts. Sådanne forslag samt
forslag, bestyrelsen agter at stille, skal samtidig med indkaldelsen
fremlægges til eftersyn for medlemmerne på et i indkaldelsen angivet sted.
§ 24. Adgang til generalforsamlingen har medlemmer af
foreningen og disses ægtefæller eller dermed sidestillede. Er kommunen
indtrådt som medlem, har kommunen stemmeret i forhold til det antal andele,
som den ejer.
Stemmeret har kun medlemmer, der har bolig i foreningen og har betalt
foreningsindskud. Hvert sådant medlem har een stemme. Er kommunen indtrådt
som medlem, udøver den stemmeret f.s.v. angår kommunens andele. Ved
overdragelse af en lejlighed fra et medlem til et andet har det andet medlem
stemmeret, selv om han endnu skylder foreningsindskud. På et gift medlems
vegne kan stemmeret udøvet af ægtefællen eller dermed sidestillede.
§ 25. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent.
Beslutningen træffes af de mødende stemmeberettigede ved en simpel
stemmeflerhed. Til vedtagelse af forslag om ændring af vedtægterne eller
opløsning af foreningen kræves dog, af 2/3 af de stemmeberettigede stemmer
for forslaget. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har
opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede, afholdes
ny generalforsamling inden 14 dage og på denne kan forslaget - uanset
antallet af fremmødte - vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Om forhandlingerne optages i en af formanden for bestyrelsen autoriseret
protokol en kort beretning, der underskrives af dirigenten og formanden for
bestyrelsen.
Ledelse.
§ 26. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den
består - udover de af kommunen efter § 26a valgte medlemmer - af medlemmer
foruden formanden, der vælges særskilt. Valgbare som medlemmer af bestyrelsen
er kun foreningens medlemmer. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens
øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for
samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og eller ved den rækkefølge, i
hvilken medlemmerne er valgt- Genvalg kan finde sted.
Kommer antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang mellem to på hinanden
følgende ordinære generalforsamlinger ned under, indtræder de valgte
suppleanter i bestyrelsen. Findes ingen suppleanter, indkaldes ekstraordinær
generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.
Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om
udførelsen af sit hverv.
§ 26 a. Er kommunen andelshaver, deltager
kommunalbestyrelsen ikke i valget af bestyrelsesmedlemmer efter § 26, men
vælger medlemmer til bestyrelsen.
§ 27. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af
foreningens anliggender. Hvert år vedtager bestyrelsen inden 1. december
budget for det følgende kalenderår.
Til at forestå den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en
forretningsfører. Hvorvidt fornøden medhjælp for foretningsføreren kan
antages af ham eller skal ansættes af bestyrelsen, bestemmes ved
forretningsordenen. Dog foretages eventuel ansættelse af bogholder eller
kasserer eller af inspektør af bestyrelsen.
Forretningsføreren kan ikke være medlem af bestyrelsen. Det samme gælder
den, der indtager en særlig stilling som bogholder, kasserer eller inspektør.
Foreningen forpligtes også for så vidt angår salg eller pantsætning af
fast ejendom ved underskrift af formanden eller næstformanden for bestyrelsen
og et andet medlem af denne samt forretningsføreren, hvis en sådan er ansat.
§ 28. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller, i
hans forfald, af næstformanden så ofte anledning findes at foreligge, samt
når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det. Er forretningsfører ansat,
deltager han i mødet, for så vidt ikke forholdet mellem foreningen og ham
forhandles, dog uden stemmeret.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og
yderligere mindst medlemmer er til stede.
Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel
stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens eller, i hans forfald,
næstformandens stemme udslaget.
Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandling eller afstemning om en
sag, i hvilken han selv, hans ægtefælle, et af hans børn, nogen af hans
forældre eller søskende eller nogen af disses eller børnenes ægtefæller har
en særinteresse.
I en af formanden for bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort
beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af de
bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.
Revisor.
§ 29. Foreningens regnskab revideres af en revisor,
der vælges af generalforsamlingen.
Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om
forretningsgangen er betryggende.
Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og
kan fordre enhver oplysning, som han finder af betydning for udførelsen af
sit hverv.
Revisor skal til burg for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori han
skal anføre hvilke revisionsarbejder, der er udført, og hvilke mangler
vedrørende bogholderi og regnskabsvæsen, der måtte være konstateret. I
forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor
angive, hvorvidt han findere forrretningsgangen betryggende.
Hver gang indførsel i revisionsprotokollen er sket, skal den fremlægges på
førstkommende bestyrelsesmøde og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen
med deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indholdet af
indførelsen.
Årsregnskab.
§ 30. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Er forretningsfører ansat, forelægger han bestyrelsen udkast til
årsregnskabet.
Det vedtagne regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor.
Er forretningsfører ansat, underskriver også han regnskabet.
Likvidation.
§ 31. Ved likvidation af foreningen anvendes dennes
midler i første række til betaling af gæld, så til indfrielse af
foreningsindskudskapital0 er der herefter noget tilbage, udloddes det til
medlemmerne i forhold til foreningsindskuddene.
Likvidationen foretages af 2 likvidatorer, der vælges af
generalforsmalingen. Vederlag til likvidatorerne betales af boet.
Således vedtages på foreningens generalforsamling den
.....................................................................
formandens underskrift.
Bilag 8 A.
Anmeldelse af og fortegnelse over ejerlejligheder.
Undertegnede ejer af ejendommen matr.-nr. 17 b af X-køving købstads
markjorder, beliggende Høstvej 1-3, af grundareal ifølge matriklen 1200
kvadratmeter, erklærer herved, at ejendommen er en ejerlejlighedsejendom. På
ejendommen er opført en to-etages bygning med kælder og uudnyttet tagetage,
af samlet etageareal 963 kvadratmeter, som vist på vedhæftede, af
landinspektør................................attesterede kort. Ejendommen
opdeles i 10 ejerlejligheder, angivet med numrene 1-10 på nedenstående
fortegnelse og på vedlagte af
landinspektør................................attesterede kort over de enkelte
ejerlejligheder.
De enkelte ejerlejligheder har følgende særskilte numre, beliggenhed,
størrelse og andel i ejendommen:
Nr. Beliggenhed Benyttelse Areal i m2 Fordelingstal
1 Høstvej 1, kld.tv. Butik 69 69 18/120
2 - -, st.tv. Beboelse (a) 78
- -, kælder Piuterrum (b) 6
- 84 10/120
3 - -, st.th. Beboelse (a) 43
- -, kælder Pulterrum (b) 6
- 49 7/120
4 - -, 1.tv. Beboelse (a) 78
- -, kælder Pulterrum (b) 6
- 84 10/120
5 - -, 1.th. Beboelse (a) 43
- -, kælder Pulterrum (b) 6
- 49 7/120
6 Høstvej 3, kld.th. Butik 86 86 22/120
7 - -, st.tv. Beboelse (a) 77
- -, kælder Pulterrum (b) 6
- 83 10/120
8 - -, st.th. Beboelse (a) 98
- -, kælder Pulterrum (b) 6
- 104 13/120
9 - -, 1.tv. Beboelse (a) 77
- -, kælder Pulterrum (b)
- 82 10/120
10 - -, 1.th. Beboelse (a) 98
- -, kælder Pulterum (b) 5
- 103 13/120
I alt... 793
------------
Fællesrum: Trapperum.
Loftsrum.
Kælderrum.
Foranstående erklæring og fortegnelse begæres i medfør af lov om
ejerlejligheder § 10, stk. 1, nr......., noteret på matr.-nr. 17 b
af X-købing, idet de i henhold til tinglysningsbekendtgørelsen
fornødne erklæringer vedlægges.
....................den................19....
............................
ejers navn
Det attesteres, at de i fortegnelsen indeholdte oplysninger for så
vidt angår ejerlejlighedernes beliggenhed og numre er korrekte,
samt at det angivne areal for ejerlejlighederne er i
overensstemmelse med den af mig foretagne opmåling.
....................den................19....
............................
landsinspektør
Bilag 8 B.
Bilag 8 C.
Bilag 9.
Bekendtgørelse nr. 323 af 1. juni 1977 om varmeisolering af
ejerlejligheder.
(Udelades her).
Bilag 10.
Bekendtgørelse nr. 287 af 16. juni 1977 om tinglysning vedrørende
ejerlejligheder og andre boligfællesskaber.
(Udelades her).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Avance ved salg af ideel andel af ejendom Retsinformation · 19. august 2025
- 1985 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EJERLEJLIGHEDER OG OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om ændringer i lov om ejerlejligheder m. v. Retsinformation · 4. januar 1980
- 1986 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER ¬ (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om støttede private ungdomsboliger Retsinformation · 2. juli 2003
- Cirkulære om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber Retsinformation · 10. april 1981