Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Gældende CIR nr 12 af 21/01/1981CirkulæreSocial- og Boligministeriet10. april 1981

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber

Ved lov nr. 486 af 5. november 1980 er der sket ændringer i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (lov nr. 239 af 8. juni

1979). Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1981.

De efter 1. januar 1981 gældende bestemmelser er herefter optrykt som

lovbekendtgørelse nr. 515 af 28. november 1980. Lovbekendtgørelsen er optaget

som bilag 1 til nærværende cirkulære.

Nærværende cirkulære erstatter fra 1. januar 1981 boligstyrelsens

cirkulære af 22. januar 1980 om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber.

Ændringer i forhold til hidtidig lov

1. I dette punkt nævnes de væsentligste af de

gennemførte ændringer.

Lovens område - andelsboligforeninger, boligaktieselskaber og lign. samt

anpartssalg.

a. Lovens § 1, stk. 3, præciserer, at lovens regler, der gælder for

ejendomme med flere end 2 beboelseslejligheder, også finder anvendelse, når

en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse (blandede lejeaftaler).

(Cirkulærets pkt. 2).

Andelsboligforeninger.

b. Lovens § 2 indeholder regler for stiftelse af en andelsboligforening i

de tilfælde, hvor foreningen erhverver en udlejningsejendom.

Herunder er det udtrykkeligt fastsat, at enhver lejer af

beboelseslejligheder har retskrav på at blive andelshaver, når lejeren gør

sit krav gældende inden ejendommens erhvervelse. Foreningen afgør, om

ejendomsfunktionærer kan blive medlemmer, jfr. lovens § 2, stk. 2.

Det er nu udtrykkeligt forbudt at optage passive medlemmer, jfr. lovens §

2, stk. 3.

Den oprindelige ejers eller långivers indflydelse på foreningens drift er

Læs alt

begrænset, jfr. lovens § 2, stk. 4 og 5.

Kommunen har adgang til at indtræde som andelshaver på nærmere vilkår,

jfr. lovens § 2, stk. 6.

(Cirkulærets pkt. 6).

c. Lovens § 3 udvider ejerens oplysningspligt til at omfatte alle

oplysninger, der er sædvanlige i en handel om en udlejningsejendom.

Er ejendommen tilbudt i medfør af tilbudspligtsreglerne i lejeloven, skal

oplysningerne gives senest samtidig hermed, således at lejernes acceptfrist

først løber fra det tidspunkt, hvor de har modtaget oplysningerne.

(Cirkulærets pkt. 7).

d. Lovens § 4 fastslår, at andelshavere kan blive boende som lejere,

såfremt en ny ejer overtager ejendommen.

Denne regel kan fraviges i tilfælde af frivilligt salg, såfremt den

enkelte andelshaver samtykker.

(Cirkulærets pkt. 14).

e. Prisfastsættelsen ved overdragelse af en andel er fremover ikke

afhængig af, på hvilket tidspunkt (før eller efter 1. januar 1980) foreningen

har erhvervet ejendommen, dvs. at reglerne herom - bortset fra særlige

vedtægtsmæssige begrænsninger - bliver ens for alle andelsboligforeninger,

jfr. lovens § 5.

Loven tager nu udgangspunkt i de regler, der hidtil har været gældende for

foreninger, der har erhvervet ejendommen inden 1.1.1980, idet der samtidig er

opstillet 3 metoder til opgørelse af foreningens formue, jfr. lovens § 5,

stk. 2.

Den efter domspraksis hidtil accepterede 25 pct.'s forhøjelse af andelens

værdi bortfalder.

Efter lovens § 5, stk. 6 kan en ny andelshaver forlange, at foreningen

yder ham lån eller garanti for lån til delvis dækning af anskaffelsessummen.

Ændringsloven (lov nr. 486 af 5. november 1980) indeholder i § 2, stk. 2,

en hjemmel for andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter

tilbudspligtsreglerne i lejeloven eller ejerlejlighedsloven, eller som har

erhvervet ejendommen efter 1.1.1980, til at ændre vedtægtsbestemmelser om

overdragelse, uanset den på erhvervelsestidspunktet gældende lovgivning.

Samtidig indeholder ændringslovens § 2, stk. 3, en 5-årig

overgangsordning.

(Cirkulærets pkt. 11-12).

f. Hensigten med lovens § 6 har været at sikre, at reglerne om

prisfastsættelsen overholdes.

Der er fastsat regler om udvidet oplysningspligt for overdrageren, jfr.

lovens § 6, stk. 1.

Bestyrelsen skal godkende erhververen og indgåede aftaler, samt formidle

overdragelsessummens betaling. Bestyrelsen har samtidig fået hjemmel til at

kræve den aftalte pris nedsat og en eventuel overpris tilbagebetalt, jfr.

lovens § 6, stk. 2-4 og 6.

Bestyrelsen skal som note til årsregnskabet give medlemmerne oplysning om

andelens værdi på statusdagen, jfr. lovens § 6, stk. 5.

(Cirkulærets pkt. 12).

g. Den tidligere specielle regel i lovens § 7, stk. 2, om

andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter

tilbudspligtsreglerne i lejeloven eller ejerlejlighedsloven er ophævet.

(Cirkulærets pkt. 8).

Boligaktieselskaber o.lign.

h. De regler, der gælder for andelsboligforeninger vedr. foreningens

stiftelse, den oprindelige ejers eller långivers indflydelse samt den

oprindelige ejers oplysningspligt ved salg af ejendommen, finder tilsvarende

anvendelse, jfr. ovenfor pkt. c og d (lovens § 9 sammenholdt med § 2, stk.

2-5 samt § 3).

(Cirkulærets pkt. 16).

i. Efter lovens § 11 finder reglerne i lovens §§ 5 og 6 om

prisfastsættelsen og sikringen af, at disse regler overholdes, tilsvarende

anvendelse, jfr. ovenfor pkt. f og g.

(Cirkulærets pkt. 17).

Anpartssalg.

j. Lovens § 13, stk. 2, tydeliggør, at ejeren ikke kan overdrage hele sin

anpart til flere erhververe.

Samtidig er der indført den undtagelse, at hvis alle erhververne er nært

beslægtede eller besvogrede med overdrageren, kan der godt ske overdragelse

til flere erhververe.

(Cirkulærets pkt. 17).

Straffebestemmelser m.v.

k. Efter lovens § 15, stk. 1, straffes overtrædelse af reglerne i § 2,

stk. 3-5, om foreningens stiftelse med bøde eller hæfte.

l. Hjemmelen i den tidligere lovs § 16, stk. 2, for erhververe af andele i

en andelsboligforening, aktier i et boligaktieselskab eller anparter i et

boliganpartsselskab til at udnytte en opnået brugsret som lejer, når

overdragelsen er sket i strid med lovens regler, er ophævet, jfr. dog

overgangsreglen i ændringslovens § 2, stk. 5.

Passive medlemmer kan kræve et eventuelt erlagt beløb tilbagebetalt, jfr.

lovens § 16, stk. 4.

Retssager om overpris efter lovens § 16 anlægges ved boligretten, jfr.

lovens § 16, stk. 5.

(Cirkulærets pkt. 11).

Afsnit I.

Lovens område.

2. Loven finder anvendelse for ejendomme med flere end

2 beboelseslejligheder. (Lovens § 1, stk. 1).

Det fremgår nu udtrykkeligt af loven, at lovens regler om

beboelseslejligheder også finder anvendelse, når en lejlighed delvis er

udlejet til andet end beboelse. (Lovens § 1, stk. 3).

Ved en ejendom forstås her enten en fast ejendom i sædvanlig

ejendomsretslig forstand, det vil sige et matr. nr. eller flere matr. nr.,

der ikke må adskilles uden matrikelmyndighedernes samtykke (§ 1, stk. 2, i

lov om udstykning og sammenlægning af fast ejendom) eller flere faste

ejendomme, der er samvurderet (§ 8 i lov om vurdering af landets faste

ejendomme) eller flere faste ejendomme, der er samnoteret i tingbogen (§ 19,

stk. 2 i lov om tinglysning).

Loven gælder ikke for ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber,

der har vedtægter, der er godkendt i medfør af lov om boligbyggeri. (Lovens §

1, stk. 2).

Afsnit II.

Om andelsboligforeninger.

3. Andelsboligforeningsbegreb.

Den tidligere lov indeholdt i § 2, stk. 1, en definition på en

andelsboligforening, hvorved man forstod en forening, der har til formål at

eje og drive en ejendom på andelsbasis, således at foreningens medlemmer som

andelshavere har andel i foreningens formue, og den enkelte andelshaver i

forbindelse hermed har brugsret til en lejlighed i ejendommen. Da der nu er

fastsat mere detaillerede regler for, hvem der kan blive andelshaver, er

definitionen gledet ud af loven som overflødig. Den kan dog stadig være

vejledende.

Stiftelse af andelsboligforening og foreningens erhvervelse af ejendommen.

4. Tilbudspligt m.v.

Efter reglerne om tilbudspligt i kap. XVI i lov om leje (lov nr. 237 af 8.

juni 1979) har en udlejer under visse betingelser pligt til i ejendomme, der

helt eller delvis anvendes til beboelse, at tilbyde lejerne ejendommen til

overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.

Reglerne er uddybet under pkt. 49 i cirkulære af 4. december 1979 om

lejeloven.

De tidligere regler om tilbudspligt i forbindelse med opdeling af ældre

beboelsesejendomme i ejerlejligheder blev ophævet ved lov nr. 461 af 19.

november 1979 om ændring af lov om ejerlejligheder.

Saneringsloven (lovbekendtgørelse nr. 482 af 5. november 1980) indeholder

i §§ 20 a - 20 d bestemmelser, hvorefter den sanerende (kommunen,

saneringsselskabet eller ejerlavet) skal søge at stifte en

andelsboligforening i en ombygget eller forbedret ejendom under visse nærmere

betingelser.

5. Minimumsdeltagelse.

Lovens § 2, stk. 1, fastsætter nu, at en andelsboligforenings erhvervelse

af en udlejningsejendom er betinget af, at 1/3 af lejerne af

beboelseslejlighederne er indmeldt i foreningen ved erhvervelsen af

ejendommen.

Kravet om minimumsdeltagelse omfatter efter lovens ordlyd alene de

tilfælde, hvor foreningen erhverver en ejendom, der helt eller delvis har

været udlejet til beboelse. Rene erhvervsejendomme eller ubeboede ejendomme

er således ikke omfattet af kravet.

Lejere af rene erhvervslejemål medregnes ikke, hvorimod lejere af

kombinerede beboelses- og erhvervslejemål skal medregnes. (Lovens § 1, stk.

3).

Det er kun lejere, der medregnes, dvs. at ejere ikke medregnes.

Ejendomsfunktionærer (viceværter), der bor i ejendommen, medregnes, men det

bemærkes, at det afgøres af generalforsamlingen, om ejendomsfunktionærerne

kan blive andelshavere, jfr. cirkulærets pkt. 6, A, c.

De af en kommune med foreningens samtykke erhvervede andele, der omfatter

beboelseslejligheder, medregnes ikke, jfr. lovens § 2, stk. 6, sidste pkt.,

der er uddybet nedenfor under pkt. 6 D.

Efter lovens § 2, stk. 7, gælder bestemmelsen om minimumsdeltagelse ikke

for andelsboligforeninger, der er omfattet af kap. VIII a i lov om

boligbyggeri (lov nr. 480 af 5. november 1980 om ændring af lov om

boligbyggeri). Lovens kap. VIII a er optaget som bilag 3 til nærværende

cirkulære.

Reglerne om tilbudspligt i lov om leje indeholder særlige krav om

minimumsdeltagelse (mindst 1/2 af lejerne af beboelseslejlighederne), jfr.

pkt. 49 i cirkulære af 4. december 1979 om lejeloven.

6. Hvem kan være andelshavere.

A. Ejendommens lejere.

a. Beboelseslejere.

Alle lejere af beboelseslejligheder i ejendommen skal have tilbud om at

indtræde i foreningen som andelshavere. Beboelseslejere har således retskrav

på at blive andelshavere. (Lovens § 2, stk. 2, 1. pkt.).

Beboelseslejerne skal gøre retten til medlemsskab gældende - det vil sige

acceptere tilbudet inden andelsboligforeningen indgår aftale om køb af

ejendommen, idet det efter dette tidspunkt må bero på foreningens vedtægter,

om en lejer skal have ret til at blive medlem. (Lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.).

b. Erhvervslejere m.v.

Det er overladt til generalforsamlingen at afgøre, om erhvervslejere kan

blive andelshavere, eller om erhvervslokalerne fortsat skal være udlejede.

(Lovens § 2, stk. 2, 3. pkt.). Det samme antages at gælde ejere, der anvender

lokaler til erhverv.

Disse personer har således ikke retskrav på at blive andelshavere, idet

det må afhænge af forholdene i de enkelte tilfælde, om det må anses for

hensigtsmæssigt at lade sådanne lokaler fortsat udleje.

c. Ejendomsfunktionærer.

Da det kan være af væsentlig betydning for en andelsboligforening at være

i besiddelse af en funktionærbolig, er det nu udtrykkeligt fastsat i lovens §

2, stk. 2, 3. pkt., at det er overladt til generalforsamlingen at afgøre, om

ejendomsfunktionærer kan blive andelshavere eller skal forblive lejere på de

særlige vilkår - bl.a. med hensyn til opsigelse - som gælder for disse

funktionærer.

B. Passive medlemmer.

Ved passive medlemmer forstås medlemmer, der optages uden aktuel brugsret

til en lejlighed, men med fortrinsret Passive medlemmer kan nu ikke længere

optages, idet lovens § 2, stk. 3, fastsætter, at som medlem i en

andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med

optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens

ejendom. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter. Der

henvises dog til pkt. 6 D om kommuner nedenfor.

Den nye bestemmelse berører ikke allerede eksisterende, lovlige passive

medlemskaber, men med virkning fra lovens ikrafttræden vil der ikke kunne

optages nye passive medlemmer i foreninger uanset vedtægtsbestemmelser herom.

Overtrædelse af forbudet mod passive medlemmer straffes med bøde eller

hæfte. (Lovens § 15, stk. 1).

En person, der optages i foreningen som passivt medlem i strid med lovens

bestemmelser, kan kræve et eventuelt erlagt beløb tilbagebetalt. Retssag

herom anlægges ved boligretten. (Lovens § 16, stk. 4 og 5).

C. Den oprindelige ejer eller långiver.

Det antages at være afgørende for stiftelsen og driften af en

andelsboligforening, at indflydelsen alene ligger hos de andelshavere, der

bor i ejendommen eller eventuelt har erhvervslokaler i ejendommen. Man har

derfor fundet det uheldigt, at den oprindelige ejer har haft mulighed for at

bevare den afgørende indflydelse på ejendommens og foreningens drift,

eksempelvis så længe han ejer et vist antal af lejlighederne eller har

finansieret salget af nogle lejligheder.

På denne baggrund er der indført en regel i lovens § 2, stk. 4, om, at

overdrageren af en ejendom til en andelsboligforening ikke kan være medlem af

foreningen for andet og mere end den lejlighed, hvortil han selv har en

aktuel brugsret. Som anført ovenfor under pkt. 6 A b antages det - uden at

det fremgår udtrykkeligt af loven - at det er generalforsamlingen, der afgør,

om den oprindelige ejer som erhvervslejer kan blive andelshaver.

Samtidig er det fastsat, at den oprindelige ejer ikke i forbindelse med

salget af ejendommen til foreningen kan betinge sig nogen indflydelse på

ejendommens eller foreningens drift, eksempelvis som administrator. Den

oprindelige ejer kan dog betinge sig fortsat brugsret som lejer af lokalerne

samt de nærmere vilkår herfor, herunder eksempelvis uopsigelighed,

fremlejeret og afståelsesret.

Den, der finansierer en andelshavers indskud i en andelsboligforening, kan

ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift,

jfr. lovens § 2, stk. 5.

De nye bestemmelser, der begrænser den oprindelige ejers eller långivers

indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, berører ikke allerede

eksisterende, lovligt indgåede aftaler herom.

Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde eller hæfte. (Lovens §

15, stk. 1).

D. Kommunen.

Med henblik på at lette lejernes økonomiske mulighed for at overtage en

ejendom på andelsbasis giver lovens § 2, stk. 6, kommunerne adgang til at

indtræde i foreningen som andelshaver på nærmere vilkår. Bestemmelsen er en

undtagelse fra forbudet mod passive medlemmer, jfr. ovenfor pkt. 6 B.

Reglen er begrænset til de tilfælde, hvor foreningen erhverver en

udlejningsejendom.

Bestemmelsen indebærer, at en andelsboligforening får mulighed for at få

finansieret indskudet samt differencen mellem de manglende boligafgifter og

den indkommende leje, for så vidt angår de lejligheder, hvis beboere ikke

ønsker at blive andelshavere.

En kommune er herefter berettiget - men ikke forpligtet - til at indtræde

som andelshaver til andele vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke

ønsker at indtræde som medlem. Kommunens indtræden er dog betinget af

foreningens samtykke.

Kommunens medlemskab er midlertidigt, idet kommunen er forpligtet til at

søge andelene afhændet, efterhånden som lejerne flytter.

Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens

eller foreningens drift ud over, hvad stemmeret for de af kommunen overtagne

andele berettiger til. Kommunen kan heller ikke betinge sig særstilling i

forhold til andre medlemmer. Overdragelse af andele skal således eksempelvis

ske i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.

Når der i lovgivningen er stillet krav om, at et vist antal beboere skal

være medlemmer af andelsboligforeningen ved foreningens erhvervelse af

ejendommen, medregnes de af kommunen tegnede andele ikke, jfr. ovenfor pkt.

5.

Bestemmelsen gælder ikke for andelsboligforeninger, der er omfattet af

kap. VIII a i lov om boligbyggeri.

7. Oplysningspligt ved salg af ejendommen.

I lovens § 3, stk. 1, er der fastsat en oplysningspligt for den, der

overdrager sin ejendom til en andelsboligforening, idet pligten omfatter alle

oplysninger, der sædvanligvis gives fra sælger til køber i handler om

tilsvarende ejendomme.

Loven fremhæver følgende oplysninger, som vanskeligt ville kunne indhentes

uden ejerens medvirken:

a. Ejendommens driftsudgifter.

b. Lejeforhold (gældende leje, depositum m.v.).

c. Saldi på indvendige og udvendige vedligeholdelseskonti.

Herudover kunne nævnes oplysninger om forsikringsforhold, offentlige pålæg

om brandsikring og pålæg efter byggeloven.

Sker tilbudet til lejerne i medfør af tilbudspligtsreglerne i lov om leje

- jfr. ovenfor under pkt. 4 - skal oplysningerne foreligge senest samtidig

med tilbudet, således at lejernes acceptfrist på mindst 6 uger først løber

fra det tidspunkt, hvor de har modtaget oplysningerne.

Vedrørende oplysningspligt ved overdragelse af andele, jfr. nedenfor pkt.

12 A.

Regulering af forholdet mellem andelsboligforeningen og dens medlemmer.

8. Vedtægter.

Efter lovens § 7 udarbejder boligministeren en vejledende normalvedtægt

for en andelsboligforening. Beføjelsen udøves af boligstyrelsen, jfr. lovens

§ 18 og § 19 i bekendtgørelse nr. 487 af 10. november 1980 om henlæggelse af

opgaver og beføjelser til boligstyrelsen.

Normalvedtægten, jfr. boligstyrelsens bekendtgørelse af 21. januar 1981,

er optaget som bilag 2 til nærværende cirkulære.

Allerede eksisterende foreninger vil - under overholdelse af de i den

enkelte forening gældende regler for vedtægtsændringer - på frivilling basis

kunne ændre vedtægterne til boligstyrelsens nye normalvedtægter, ligesom nye

foreninger kan antage disse.

Der er ikke pligt for nogen forening til at bruge normalvedtægtens

bestemmelser. Den enkelte forening kan stadig frit indenfor rammerne af

lovgivningens fravigelige regler fastsætte, hvad der skal stå i dens

vedtægter, men kan ikke gyldigt vedtage bestemmelser, der ikke stemmer med

ufravigelige regler i lovgivningen. Dette indebærer bl.a., at bestemmelser i

vedtægterne der medfører en højere pris for andelen end den i lovens § 5

fastsatte, jfr. cirkulærets pkt. 11, eller bestemmelser i strid med lovens

procedureregler i § 6, jfr. cirkulærets pkt. 12, vil være uden virkning.

Det er antaget i domspraksis, at vedtægtsbestemmelser, der resulterer i en

pris, der er væsentlig lavere end den pris, der kunne opnås efter loven, som

udgangspunkt er gyldige og bindende for parterne.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i ændringsloven (lov nr. 486 af 5. november

1980), at andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter reglerne

om tilbudspligt i lov om leje eller i lov om ejerlejligheder, uanset den på

erhvervelsestidspunktet gældende lovgivning, ved generalforsamlingsbeslutning

kan ændre vedtægtsbestemmelserne om overdragelse. Det samme gælder

andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter 1. januar 1980.

I vedtægterne er optaget bestemmelser om optagelse af medlemmer (§ 3), om

andelshavernes indskud, hæftelse og andel (§§ 4-7), om boligaftalen og

boligafgiftens størrelse (§§ 8-9), om vedligeholdelse og forandringer (§§

10-11), om andelshaverens ret til at udleje og udlåne lejligheden (§ 12), om

husorden (§ 13), om andelshaverens overdragelse af lejligheden,

prisfastsættelse og fremgangsmåde ved overdragelsen (§§ 14-19), om

retsstillingen ved andelshaverens død og ved samlivsophævelse (§§ 20-21), om

opsigelse og eksklusion (§§ 22-23), om ledelse m.v. (§§ 24-32), om regnskab

og revision (§§ 33-34) og om foreningens opløsning (§ 35).

9. Ledelse.

Som nævnt ovenfor under pkt. 8 indeholder normalvedtægten bl.a.

bestemmelser om andelsboligforeningens ledelse.

Idet der henvises til normalvedtægtens mere detaillerede regler, skal

følgende hovedtræk fremdrages:

Andelsboligforeningen har alene karakter af et administrationsfællesskab,

der administrerer foreningens - ejendommens - fælles anliggender som

fuldmægtig for andelshaverne.

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

På generalforsamlingen har hver andel een stemme.

Beslutninger træffes af de mødende stemmeberettigede ved simpel

stemmeflerhed, dog skal altid mindst 1/5 af foreningens medlemmer være til

stede.

Forslag om vedtægtsændringer, salg af fast ejendom eller foreningens

opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af

medlemmerne er til stede og med mindst 2/3 flertal. Er der ikke mindst 2/3 af

medlemmerne til stede på generalforsamlingen, men er mindst 2/3 af de

fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på

denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 2/3 flertal, uanset hvor

mange der er mødt.

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse - på 3-5 medlemmer - til at

varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens

beslutninger.

10. Andelshaverens dispositionsret.

a. Den enkelte andelshaver er ejer af en ideel andel af hele ejendommen,

det vil sige en andel af alle ejendommens dele og af foreningen og dermed

foreningens formue. Retten til en andelslejlighed er ikke en egentlig

ejendomsret til lejligheden i modsætning til en ejerlejlighed, hvor der er

tale om en ejendomsret til en nøjere defineret del af ejendommen. Hvilken

dispositionsret, den enkelte andelshaver har over sin andel og den dertil

knyttede ret til en bolig i foreningens ejendom, vil afhænge af

bestemmelserne i andelshaverens andelsbevis, boligoverenskomst og den

vedtægt, der gælder for den pågældende andelsboligforening.

b. Efter § 12 i den af boligstyrelsen udarbejdede normalvedtægt - der er

optaget som bilag 2 til cirkulæret - kan en andelshaver udleje eller udlåne

sin lejlighed i samme omfang, som en lejer kan efter lejeloven. Herudover kan

en andelshaver kun udleje eller udlåne sin lejlighed med bestyrelsens

tilladelse. Lejelovens regler om fremleje finder ikke umiddelbar anvendelse

for private andelshavere.

c. Efter normalvedtægtens § 7 vil andelene i foreningens formue ikke kunne

gøres til genstand for arrest eller eksekution.

d. Efter normalvedtægtens § 23 kan en andelshaver i visse tilfælde

ekskluderes, således at hans medlemskab bringes til ophør. Dette gælder

bl.a., når andelshaveren ikke betaler skyldigt indskud, når andelshaveren er

i restance med boligafgiften, eller når andelshaveren gør sig skyldig i

forhold, svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger ejeren

til at hæve lejemålet.

e. Normalvedtægtens § 14 giver adgang for foreningen til etablering af

ventelister. Endvidere er der i normalvedtægten fastsat regler for

andelshaveres indstillingsret. Opmærksomheden henledes på de indførte

fristbestemmelser.

f. Lejelovens regler om opsigelse antages, medmindre der er fastsat

særlige regler herom i vedtægten for andelsboligforeningen, at finde

anvendelse analogt for andelsboligforeninger.

Overdragelse af andel.

11. Prisfastsættelse.

Reglerne om fastsættelse af maksimalpriser for andelsboliger er indeholdt

i lovens § 5.

Ved lovændringen er der fastsat ensartede regler for prisfastsættelsen for

andelsboligforeningsejendomme, uanset om de er erhvervede før eller efter

1.1.1980.

For de andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen før 1. januar

1980, men ikke i medfør af reglerne om tilbudspligt i ejerlejlighedsloven,

svarer bestemmelsen i lovens § 5 om prisfastsættelsen ved overdragelse

hovedsagelig til den hidtidige bestemmelse.

Tilsvarende gælder for de andelsboligforeninger, der før 1. januar 1980

har erhvervet ejendommen i medfør af reglerne om tilbudspligt i lejeloven.

For de ejendomme, der er erhvervet efter 1. januar 1980, indebærer lovens

§ 5 en ændring af den hidtidige beregning af overdragelsessummen. Det samme

er tilfældet for de andelsboligforeninger, der før 1. januar 1980 har

erhvervet ejendommen i medfør af de dagældende regler om tilbudspligt i

ejerlejlighedsloven. De hidtidige bestemmelser var fastsat i henholdsvis

andelsboliglovens § 6 og i ejerlejlighedslovens § 15, stk. 1, 2. led.

Bestemmelserne er nu ophævet. Ændringen får kun betydning i de tilfælde, hvor

fastsættelsen af overdragelsessummen efter de hidtidige regler ville blive

højere end efter de nugældende regler.

For disse andelsboligforeninger er der i ændringslovens § 2, stk. 2, jfr.

lov nr. 486 af 5. november 1980, fastsat en overgangsregel, hvorefter

andelsboligforeningerne, uanset den på erhvervelsestidspunktet gældende

lovgivning, ved generalforsamlingsbeslutning kan ændre vedtægtsbestemmelser

om overdragelse. Dette indebærer, at foreningerne kan gå over til at anvende

reglerne i den nye lovs § 5 ved fastsættelse af prisen for andelen, når de

foretager derpå sigtende ændringer af deres vedtægter. Hvis de ikke foretager

sådanne vedtægtsændringer, betyder det, at der skal foretages beregning af

andelen efter begge metoder i en overdragelsessituation, således at det

laveste resultat skal lægges til grund, jfr. cirkulærets pkt. 8.

A. Andelens værdi.

Andelens værdi fastsættes til en forholdsmæssig andel af foreningens

formue. Forholdet mellem de enkelte andele fastsættes af den enkelte forening

og vil typisk svare til lejlighedernes indbyrdes lejeværdi, jfr.

normalvedtægtens § 6.

Ved opgørelsen af foreningens formue opstilles efter lovens § 5, stk. 2,

følgende metoder til opgørelse af ejendommens værdi, hvoraf det højeste beløb

anvendes ved beregningen:

a. Anskaffelsesprisen, dvs. købesummen med tillæg af foreningens

omkostninger ved erhvervelsen.

b. Handelsværdien som udlejningsejendom under forudsætning af, at køberen

overtager de indestående prioriteter og betaler den resterende købesum

kontant.

c. Ejendomsværdien ved seneste almindelige vurdering eller årsomvurdering

med tillæg af værdien af forbedringer, der er udført på ejendommen efter

vurderingen, og med et procenttillæg til ejendomsværdien for den

værdistigning, der har fundet sted siden vurderingen.

Den under a ovenfor nævnte beregningsmetode vil ofte give det højeste

beløb de første år efter andelsboligforeningens erhvervelse af ejendommen.

Beregningsmåden svarer til den indtil den 1.1.1981 gældende lovs § 5.

Den under c ovenfor nævnte beregningsmetode tager sit udgangspunkt for

opgørelsen af foreningens formue i ejendomsværdien ved den seneste

almindelige vurdering eller årsomvurdering. Dertil lægges værdien af

forbedringer efter vurderingen.

Da vurderingen kun sker hvert 4. år, er det nødvendigt at regulere den

værdistigning, der har fundet sted siden vurderingen. Boligministeren

fastsætter, hvilke tillæg der skal kunne accepteres i perioderne mellem

vurderingerne. Tillægget fastsættes som eet for hele landet gældende

procenttillæg.

Ifølge statsskattedirektoratets statistik for ejendomssalg udgjorde

restkøbesummen for beboelsesejendomme med 9 eller flere lejligheder, der blev

handlet i første halvår 1980 i gennemsnit for hele landet 150 pct. af

ejendomsværdien i 1977. Statsskattedirektoratet har endvidere oplyst, at de

foreløbige undersøgelser for andet halvår 1980 viser, at en tilsvarende

procentsats pr. 1. oktober 1980 udgør 147 pct. På denne baggrund kan der

lægges et tillæg på 40 pct. af ejendommens værdi ved 16. alm. vurdering til

grund for perioden 1. januar 1981 og til 17. alm. vurdering foreligger.

Tillægget er fastsat på årsbasis, men den enkelte forening kan i praksis

løbende fra kvartal til kvartal justerer værdien.

Såfremt udviklingen i priserne mellem 2 vurderinger ændrer sig væsentligt,

vil boligministeren med virkning for fremtiden kunne ændre satsen.

Efter loven anvendes dette tillæg kun, hvor ejendomsværdien ved seneste

vurdering anvendes, mens det således ikke finder anvendelse, hvor

anskaffelsesprisen eller handelsværdien benyttes ved opgørelsen af

foreningens formue.

Når der ved opgørelsen gives foreningerne valgfrihed mellem disse 3

beregningsmåder, og der fastsættes et officielt tillæg til

ejendomsvurderingens værdiansættelse, er det i lovens § 5, stk. 2, fastsat,

at den efter domspraksis hidtil accepterede 25 pct.'s forhøjelse af andelens

værdi bortfalder.

Ifølge bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, skal andelens pris beregnes

efter formueandelsmetoden. Dette medfører, at der først foretages en

opgørelse af foreningens formue som forskellen mellem værdien af ejendommen

og andre aktiver (anskaffelses- sum/handelsværdi/seneste almindelige

vurdering, jfr. ovenfor) og foreningens gæld, hvorpå formuen fordeles mellem

andelshaverne. Dette indebærer, at ejendommens værdistigning og nedbringelsen

af foreningens gæld automatisk slår igennem på priserne.

Det forudsættes, at gældsbreve, som andelshaverne har udstedt til

foreningen, medregnes ved foreningens formueopgørelse, og at den restgæld,

som den nye andelshaver overtager på et sådant gældsbrev, indgår som en del

af hans købesum.

Om erhververens adgang til at opnå lån eller garanti hos foreningen til

dækning af en del af andelens pris henvises til pkt. 12.

B. Forbedringer af lejligheden.

Efter lovens § 5, stk. 3, skal værdien af forbedringer i lejligheden

ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på

grund af alder eller slitage. Værdien opgøres på grundlag af, hvad de rent

faktisk har kostet at udføre, og ikke, hvad de ville koste at udføre på

overdragelsestidspunktet. I anskaffelsesprisen kan medtages værdien af eget

arbejde.

C. Lejlighedens vedligeholdelsesstand.

Ved fastsættelse af overdragelsessummen kan der tages hensyn til

lejlighedens vedligeholdelsesstand. Det vil i almindelighed kun have

betydning, hvis der er tale om en lejlighed, hvis vedligeholdelsesstand

afviger væsentligt fra, hvad der må betragtes som normalt. Hvis der er tale

om en lejlighed, der er særligt godt vedligeholdt, kan bestemmelsen medføre

et pristillæg, og omvendt kan der ske en prisnedsættelse, hvis der er tale om

en særlig dårligt vedligeholdt lejlighed.

D. Anden retshandel, omkostninger.

Efter lovens § 5, stk. 4, må overdrageren ikke stille krav om, at

erhververen skal overtage inventar, medmindre der er tale om inventar, der er

særligt tilpasset eller installeret i lejligheden.

Overdragelsen må heller ikke betinges af, at erhververen af andelen indgår

nogen anden retshandel.

Hvis der i forbindelse med overdragelsen indgås en anden retshandel - uden

at denne retshandel er en betingelse for overdragelse af andelen - må

erhververens vederlag ikke overstige, hvad overdragerens ydelse med

rimelighed kan betinge.

Det kan ikke aftales, at erhververen skal bære overdragerens omkostninger

i forbindelse med overdragelsen, f.eks. honorar til ejendomsmægler eller

ejendomshandler, jfr. lovens § 5, stk. 5.

E. Overgangsregler.

Både i andelsboligforeninger, hvor prisen har været fastsat på grundlag af

byggeomkostningsindekset, og i andre foreninger kan det forekomme, at de nye

regler medfører, at en andelshaver ved videresalg af andelen ikke kan få den

pris, han selv har givet (f.eks. på grund af bortfaldet af den efter

domspraksis hidtil accepterede 25 pct.'s forhøjelse). Det er derfor i

ændringslovens § 2, stk. 3, jfr. lov nr. 486 af 5. november 1980, fastsat, at

andelshavere ved videresalg inden 5 år efter lovens ikrafttræden, dvs. inden

den 1. januar 1986, lovligt kan kræve samme beløb, som tidligere lovligt er

betalt, med tillæg af værdien af de forbedringer, der er foretaget i

lejligheden. Reglen kan således alene anvendes af en person, der allerede var

andelshaver ved ændringslovens ikrafttræden den 1. januar 1981.

Efter den hidtidige lovs § 16, stk. 2, kunne en andelshaver, der havde

erhvervet andelen i strid med de dagældende prisfastsættelsesbestemmelser,

hæve den indgåede aftale, og i stedet udnytte den brugsret, han havde opnået,

som lejer. Denne bestemmelse er ophævet. I ændringslovens § 2, stk. 5, jfr.

lov nr. 486 af 5. november 1980, er fastsat, at en andelshaver ikke kan

udnytte denne lejeret, medmindre han har gjort den gældende inden lovens

ikrafttræden.

F. Sanktioner.

Den, der ved overdragelse af en andel har taget en overpris i strid med

reglen i § 5, kan ikke straffes, men beløbet kan kræves tilbagebetalt.

(Lovens § 16, stk. 3, 1. pkt.).

Derimod kan den, der som mægler eller rådgiver erhvervsmæssigt har

medvirket ved overdragelsen i strid med § 5, straffes med bøde eller hæfte,

jfr. lovens § 15, stk. 3. Er overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant, jfr.

lovens § 15, stk. 4.

Kravet om tilbagebetaling forældes 6 måneder fra det tidspunkt, hvor

erhververen kendte eller burde have kendt sit krav.

(Lovens § 16, stk. 3, 2. pkt.).

Såfremt overdrageren har givet erhververen de oplysninger, der er

foreskrevet i § 6, stk. 1, vil erhververen normalt fra dette tidspunkt kunne

konstatere sit krav. Dette gælder dog ikke ubetinget, f.eks. ikke i de

tilfælde, hvor ejendommen i noten til årsregnskabet er sat til en væsentlig

større værdi end den reelle værdi. I praksis vil tilbagesøgningskravet

normalt være afskåret 6 måneder efter aftalen.

Forældelsen afbrydes ved sagsanlæg. (Lovens § 16, stk. 3, 3. pkt.). Sagen

anlægges for boligretten. (Lovens § 16, stk. 5).

12. Procedure ved overdragelse af andel.

A. Overdragerens oplysningspligt.

Med henblik på at sikre, at lovens regler om prisfastsættelse overholdes i

praksis, er der i lovens § 6, stk. 1, fastsat en forpligtelse for

overdrageren af en andel i en andelsboligforening, hvortil der er knyttet

retten til en bolig, til inden aftalens indgåelse at udlevere følgende til

erhververen:

a. Andelsboligforeningens vedtægter.

b. Foreningens seneste årsregnskab.

c. Foreningens budget.

d. En opstilling af, hvorledes prisen beregnes, med specifikation af

prisen for andelen, udførte forbedringer og inventar.

Endvidere skal overdrageren inden aftalens indgåelse skriftligt gøre

erhververen bekendt med:

e. Indholdet af lovens § 5 (prisfastsættelse), § 15, stk. 1

(straffebestemmelse) og § 16, stk. 1 og 3 (reglerne om erhververens adgang

til at hæve aftalen, kræve prisen nedsat og erlagt overpris tilbagebetalt

samt forældelsesreglen).

Bestemmelsen skulle sætte erhververen i stand til at sammenholde prisen

for andelen med regnskab og vedtægter og til at bedømme prisen på de enkelte

forbedringsarbejder og inventargenstande. Samtidig kan erhververen

kontrollere, om foreningens vedtægter skulle indeholde bestemmelser, der

begrænser lovens regler om prisfastsættelsen. Parterne har mulighed for at

overskue prisfastsættelsen og dermed konstatere en eventuel overpris, således

at en eventuel regulering af aftalen kan ske snarest muligt. Vedrørende

tilbagebetaling af erlagt overpris m.v., samt straffebestemmelser, se

cirkulærets pkt. 11.

Efter lovens § 6, stk. 5, er bestyrelsen nu forpligtet til i forbindelse

med årsregnskabet at give medlemmerne oplysning om andelens værdi på

statusdagen, beregnet i overensstemmelse med lovens § 5, samt eventuelle

vedtægtsbestemmelser om prisfastsættelsen.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i ændringsloven (lov nr. 486 af 5. november

1980), at denne bestemmelse finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab,

første gang for det regnskabsår, der er udløbet efter lovens ikrafttræden.

På generalforsamlingen i andelsboligforeningen kan bestyrelsen fremlægge

forslag til beregningen af værdiansættelsen. Har generalforsamlingen vedtaget

at lægge en af de i lovens § 5 nævnte beregningsmetoder til grund, vil den

vedtagne beregningsmetode formentlig være bindende, indtil beslutningen

ændres ved en ny generalforsamlingsbeslutning.

B. Foreningens godkendelse af erhververen.

Efter lovens § 6, stk. 2, skal erhververen godkendes af bestyrelsen for

andelsboligforeningen.

Denne regel, der har været sædvanlig forekommende i vedtægter for

andelsboligforeninger og iøvrigt har været ufravigelig for de foreninger, der

efter 1.1.1980 har erhvervet ejendommen efter reglerne om tilbudspligt i lov

om leje eller lov om ejerlejligheder, er nu blevet ufravigelig for alle

foreninger.

Det antages, at bestyrelsens beføjelser ved sådanne bestemmelser er

begrænsede, således at godkendelse kun kan nægtes, såfremt der foreligger en

saglig grund. Som eksempel kan nævnes, at den, der ønsker at blive

andelshaver, tidligere er blevet ekskluderet af andelsboligforeningen på

grund af misligholdelse af forpligtelser overfor foreningen, herunder grov

forsømmelse af sin vedligeholdelsespligt eller lignende. Bestemmelsen giver

eksempelvis ikke bestyrelsen adgang til at udelukke bestemte

befolkningsgrupper.

Der henvises i øvrigt til den enkelte foreningsvedtægts eventuelle

bestemmelse om, til hvem der kan ske overdragelse, jfr. i øvrigt

normalvedtægtens § 14. Det bemærkes, at efter normalvedtægten skal

bestyrelsens svar foreligge senest 6 uger efter anmodningen om godkendelse.

Der er ikke i loven særlige straffebestemmelser for overtrædelse af

bestemmelsen, men overtrædelse kan få betydning for aftalens gyldighed.

C. Foreningens godkendelse af prisfastsættelse m.v.

Efter lovens § 6, stk. 3, skal aftaler om overdragelse af en andel i en

andelsboligforening samt andre retshandler, der er indgået i forbindelse med

overdragelsen, forelægges bestyrelsen til godkendelse.

Det bemærkes, at efter normalvedtægten skal bestyrelsens svar foreligge

senest 3 uger efter aftalens forelæggelse for bestyrelsen.

Overstiger prisen, hvad der er tilladt, har bestyrelsen hjemmel til at

kræve den aftalte pris nedsat og en eventuel erlagt overpris tilbagebetalt.

Det kan ikke udelukkes, at bestyrelsen ved en forkert værdiansættelse kan

ifalde ansvar overfor erhververen, såfremt der er tale om en uforsvarlige

fejlbedømmelse, men det forventes, at de krav, der i domspraksis vil blive

stillet til bestyrelsens agtpågivenhed, vil være ganske lempelige.

Hvis overdrageren er uenig i bestyrelsens afgørelse, må han ved sagsanlæg

ved domstolene søge at få den tilsidesat.

D. Foreningens långivning.

Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 6, har til formål at give personer med

jævne indkomster større mulighed for at blive andelshavere, idet kravet til

den kontante udbetaling lempes. Bestemmelsen skal sikre, at det nuværende

niveau for kontantbetaling ved overdragelse af andele ikke øges mere end

prisudviklingen betinger.

Reglen går ud på, at den nye andelshaver kan forlange, at

andelsboligforeningen enten yder et lån eller garanterer for et lån til

dækning af prisen med fradrag af et beløb, svarende til samme procentuelle

del af andelens nuværende værdi, som overdragerens kontante udbetaling

udgjorde af værdien, da han erhvervede andelen. Lånet eller garantien ydes

til den del af beløbet, der overstiger 20.000 kr., samt til 80 pct. af

resten.

Erhververen skal i alle tilfælde betale den del af købesummen kontant, der

udgør 20.000 kr. og derunder, samt 20 pct. af resten.

Bestemmelsen gælder ikke for lokaler, der udelukkende anvendes til andet

end beboelse.

Eksempel 1:

Da overdrageren i sin tid erhvervede andelsboligen, betalte han kontant

20.000 kr., hvortil kommer lejlighedens andel i gælden på 20.000 kr., ialt

40.000 kr. Den kontante udbetaling udgjorde således 50 pct. af værdien af

andelen i aktiverne.

Værdien af andelen i aktiverne er nu steget til 60.000 kr., og andelen i

gælden er nedbragt til 10.000 kr. Overdrageren skal således have udbetalt

50.000 kr. kontant.

Reglen i lovens § 5, stk. 6, indeholder 2 beregningsmetoder for den

kontante udbetaling, erhververen skal præstere. Den beregningsmetode, der

giver den største kontante udbetaling, skal lægges til grund.

Efter lovens § 5, stk. 6, 1. punktum, skal erhververen af andelens pris på

50.000 kr. kontant betale 50 pct. af 60.000 kr. = 30.000 kr.

Efter lovens § 5, stk. 6, 2. punktum, skal erhververen af andelens pris på

50.000 kr. kontant betale 20.000 kr. + 20 pct. af resten = 20.000 kr. + 6.000

kr. = 26.000 kr.

Da beregningsmetoden efter § 5, stk. 6, 1. punktum, i dette tilfælde giver

den for erhververen største kontante udbetaling, skal denne anvendes. Det vil

sige, at erhververen skal betale 30.000 kr. kontant.

Resten af andelens pris, 20.000 kr., skal foreningen yde som lån eller

garantere for.

Eksempel 2:

Da overdrageren i sin tid erhvervede andelsboligen, betalte han 12.000

kr., hvortil kommer lejlighedens andel i gælden på 8.000 kr., ialt 20.000 kr.

Denne kontante udbetaling udgjorde således 60 pct. af værdien af andelen i

aktiverne.

Værdien af andelen i aktiverne er nu steget til 30.000 kr., og andelen i

gælden er nedbragt til 6.000 kr. Overdrageren skal således have udbetalt

24.000 kr. kontant.

Efter lovens § 5, stk. 6, 1. punktum, skal erhververen af andelens pris på

24.000 kr. betale kontant 60 pct. af 30.000 kr. = 18.000 kr.

Efter lovens § 5, stk. 6, 2. punktum, skal erhververen af andelens pris på

24.000 kr. kontant betale 20.000 kr. + 20 pct. af resten = 20.000 kr. + 800

kr. = 20.800 kr.

Da beregningsmetoden efter lovens § 5, stk. 6, 2. punktum, i dette

tilfælde giver den for erhververen største kontante udbetaling, skal denne

anvendes. Det vil sige, at erhververen skal betale 20.800 kr. kontant.

Resten af andelens pris, 3.200 kr., skal foreningen yde som lån eller

garantere for.

Erhververen kan ikke forlange lån eller garanti til betaling af inventar

m.v. (jfr. lovens § 5, stk. 4) og denne betaling indgår ikke i det beløb, der

danner grundlag for beregningen af lånet eller garantien. Derimod indgår

forbedringer i det beløb, der danner grundlag for beregningen af lånet eller

garantien.

Af hensyn til foreningens likviditet er der givet den enkelte forening

valgfrihed mellem selv at foretage udlånet eller at garantere for et lån.

Lånet forrentes med sædvanlig bankrente, afdrages over 10 år og forfalder

ved videresalg af andelen.

Udeblivelse af renter og afdrag på lånet eller det garanterede lån

betragtes som misligholdelse med betaling af boligafgift og kan således

indebære en eksklusion.

I modsætning til tidligere gælder denne bestemmelse for alle

andelsboligforeninger og kan ikke fraviges i vedtægterne for den enkelte

andelsboligforening.

E. Indbetaling af overdragelsessummen til foreningen.

Efter lovens § 6, stk. 6, indbetales overdragelsessummen til foreningen,

som efter fradrag af sine tilgodehavender udbetaler resten til den

fraflyttede andelshaver.

Bestyrelsen er ved afregning over for den fraflyttede andelshaver

berettiget til at tilbageholde et rimelig beløb til sikkerhed for dennes

forpligtelse, eksempelvis for varmeudgifter o.lign. Såfremt afregning sker

inden fraflytningen, er foreningen endvidere berettiget til at tilbageholde

et rimeligt beløb til dækning af køberens eventuelle krav i anledning af

mangler ved overtagelsen. Udbetaling af restbeløbet skal ske senest 3 uger

efter overtagelsen, jfr. normalvedtægtens § 17.

Såfremt køberen forlanger prisnedslag for sådanne mangler, kan

bestyrelsen, hvis kravet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb

ved afregningen til sælgeren, således at beløbet først udbetales, når det ved

dom eller forlig mellem parterne er fastslået, hvem beløbet tilkommer.

13. Processuelle regler.

Lovens § 16, stk. 5, fastsætter nu, at bl.a. sager om overpris er

boligretssager.

14. Ophør af en andelsboligforening.

Efter lovens § 4 har andelshavere i tilfælde af, at en ny ejer overtager

ejendommen (ved tvangsauktion eller ved frivilligt salg), ret til at blive

boende som lejere i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid

gældende lejelovgivning.

Denne regel kan fraviges i tilfælde af frivilligt salg, når der foreligger

samtykke fra den enkelte andelshaver.

Som regel vil foreningens vedtægter indeholde regler om, under hvilke

omstændigheder et frivilligt salg af foreningens ejendom kan finde sted,

herunder regler om, hvorledes likvidationen skal finde sted, og hvem der skal

forestå den.

Efter § 10, stk. 2, nr. 3, i lov om ejerlejligheder (jfr.

lovbekendtgørelse nr. 550 af 14.12.1979) kan ejendomme, der tilhører private

andelsboligforeninger, ikke opdeles i ejerlejligheder.

I øvrigt er der ingen lovbestemmelser, der forhindrer, at en privat

andelsboligforening kan sælge sin ejendom.

Afsnit III.

Om andre boligfællesskaber.

15. Lovens formål.

Reglerne om andre boligfællesskaber er indeholdt i lovens kapitel III og

IV, og lovens formål på dette punkt er at forbyde salg af en del af en fast

ejendom forbundet med brugsret til en lejlighed. Ejendomme, der ikke

indeholder mere end 2 beboelseslejligheder, er dog undtaget fra forbudet.

Lovens hovedregel er således et almindeligt forbud mod delvis

ejendomsoverdragelse, der kombineres med en samtidig aftalt eller ved

overdragelsen forudsat brugsret til en beboelseslejlighed.

Lovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod, at et boligaktieselskab

eller et boliganpartsselskab, der ejer en beboelsesejendom, overdrager en

aktie eller en anpart i selskabet, når aktien eller anparten er forbundet med

brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.

Lovens § 13, stk. 1, indeholder et tilsvarende forbud mod, at den, der er

tinglyst ejer af en anpart af en beboelsesejendom, overdrager anparten, når

anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen,

eller det er en forudsætning for aftalen, at erhververen opnår en sådan ret.

Boligaktieselskaber

boliganpartsselskaber.

16. a. Efter lovens § 8 forstås ved et

boligaktieselskab i denne lov et aktieselskab, hvor der til en aktie er

knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom. Ved et

boliganpartsselskab forstås et anpartsselskab, hvor der til en anpart er

knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.

Ejendomme, der kun indeholder 1 eller 2 beboelseslejligheder, er ikke

omfattet af reglerne, jfr. lovens § 1, stk. 1. Der henvises i øvrigt til

cirkulærets pkt. 2 om lovens område.

b. I disse tilfælde, hvor selskabet ifølge skødet står som ejer, sker

overdragelsen af lejlighederne ved, at den enkelte erhverver køber sig ind i

selskabet ved køb af en aktie eller en anpart, hvortil der er knyttet en

brugsret til en lejlighed, jfr. lovens § 10.

En aktionær eller en anpartshaver, der ejer flere aktier eller anparter i

et selskab, må kun overdrage aktierne eller anparterne samlet og kun til en

enkelt erhverver.

Loven indeholder 2 undtagelser fra dette forbud:

a) Har selskabet mindst halvdelen af boligtagerne i ejendommen som

aktionærer eller anpartshavere, kan aktier eller anparter videresælges efter

de gældende regler herom. (Lovens § 10, stk. 2, litra a).

b) Er selskabets erhvervelse af ejendommen anmeldt til tinglysning inden

den 13. februar 1976, er det tilladt at overdrage en aktie eller en anpart

med tilknyttet brugsret til en beboelseslejlighed til en lejer af en

beboelseslejlighed i ejendommen, såfremt lejeren mindst 1 år forud for den

13. februar 1976 har opnået en varig lejeaftale om lejligheden og siden har

boet i ejendommen. (Lovens § 10, stk. 1, litra b).

c) Reglerne i lovens kapitel III og IV forbyder således i almindelighed

også lejere - ved køb af aktier i et boligaktieselskab eller anparter i et

boliganpartsselskab - at erhverve dele af ejendommen med brugsret til den

lejlighed, de bor i.

Dette forbud er indført for at undgå omgåelser af begrænsningerne for

opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.

d) Efter lovens § 9 finder ved overdragelse af en ejendom til et

boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab reglerne i lovens § 2, stk.

2-5, samt § 3 tilsvarende anvendelse.

Der henvises til følgende punkter i cirkulæret:

Punkt 6 A-C om »Ejendommens lejere«, »Passive

medlemmer« og »Den oprindelige ejer eller långiver«.

Punkt 7 om »Oplysningspligt ved salg af ejendommen«.

Det bemærkes, at reglerne i lovens § 2, stk. 6, om kommunens adgang til at

indtræde som aktionær eller anpartshaver ikke finder tilsvarende anvendelse.

e) Den, der overdrager en aktie eller en anpart i strid med lovens § 10,

straffes med bøde eller hæfte, jfr. lovens § 15, stk. 2. Er overtrædelse

begået af et aktieselskab eller anpartsselskab, kan bødeansvar pålægges

selskabet som sådant (lovens § 15, stk. 4).

Erhververen kan hæve den indgåede aftale (lovens § 16, stk. 1). Sag

anlægges ved boligretten (lovens § 16, stk. 4).

f) Efter lovens § 11 gælder reglerne i lovens §§ 5 og 6 tilsvarende ved

overdragelse af en aktie eller en anpart.

Der henvises til følgende punkter i cirkulæret:

Punkt 11 om prisfastsættelsen.

Punkt 12 om proceduren ved overdragelse af andele.

Vedrørende sanktioner for overtrædelse af lovens § 11 henvises til

cirkulærets pkt. 11 G.

Afsnit IV.

Anpartssalg.

17. A. Betingelser for overdragelse.

Ved anpartssalg vil det typisk fremgå af tingbogen, at en person er ejer

af en anpart f.eks. 1/3 - af en ejendom, medens det ved overdragelse af

anparter i et boliganpartsselskab er selskabet som sådant - og ikke de

enkelte anpartshavere - der står som ejer af ejendommen.

De enkelte anpartshavere i ejendommen vil typisk hæfte solidarisk for den

gæld, der er tinglyst på hele ejendommen, men særskilt pantsætning af andelen

- og tinglysning heraf - f. eks. i forbindelse med overdragelse vil kunne

ske, medmindre det er udelukket ved aftale anpartshaverne imellem. En

ejerlejlighedsejer hæfter derimod kun for den gæld, der direkte er tinglyst

på den pågældende ejerlejlighed, med mindre gælden i ejendommen ikke er

opdelt på de enkelte ejerlejligheder.

Efter lovens § 13, stk. 1, må der som hovedregel ikke ske overdragelse af

en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, hvis der

til anparten er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen eller

en sådan brugsret har været forudsat ved aftalen.

Kombinerede beboelses- og erhvervslejligheder medregnes som

beboelseslejligheder, jfr. lovens § 1, stk. 3.

Forbudet omfatter ikke salg af anparter, hvortil der ikke er knyttet

brugsret til en beboelseslejlighed, eller hvortil en sådan brugsret ikke har

været forudsat ved aftalen.

Dette forbud er indført for at undgå omgåelse af begrænsningerne for

opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.

Loven indeholder 3 undtagelser fra forbudet:

a) Forbudet er ikke til hinder for, at en ejer overdrager hele sin

anpart, når dette sker samlet og til en enkelt erhverver. (Lovens § 13, stk.

2, 1. pkt.).

Dette indebærer, at anpartsforhold, der på et givet tidspunkt lovligt er

etableret, opretholdes; men ingen kan opdele sin ejendomsret yderligere ved

at sælge dele heraf med brugsret til en bolig det vil sige at ejeren ikke kan

overdrage hele sin samlede anpart til flere erhververe - jfr. dog nedenfor

under litra b.

b) Forbudet er ikke til hinder for, at en ejer overdrager hele sin anpart

(ved en samlet overdragelse) til flere erhververe, når erhververne er

beslægtede eller besvogrede med overdrageren i op- eller nedstigende linie

eller i hans sidelinie så nær som søskende eller disses børn.

(Lovens § 13, stk. 2, 2. pkt.).

c) Forbudet omfatter ikke overdragelse af en anpart i en ejendom, hvorfra

en eller flere anpartsoverdragelser er anmeldt til tinglysning inden den

13.2. 1976, når overdragelsen sker til en lejer af en beboelseslejlighed i

ejendommen, som mindst 1 år forud for aftalen (hvilket forstås som den

13.2.1976) har opnået en varig lejeaftale om lejligheden, og som siden har

boet i ejendommen.

(Lovens § 13, stk. 3).

Der henvises til § 30 i bekendtgørelse om tinglysning, således som den er

ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 22.1.1980.

Den, der overdrager en anpart af en ejendom i strid med lovens § 13,

straffes med bøde eller hæfte, (lovens § 15, stk. 2). Er overtrædelsen begået

af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan

bødeansvar pålægges selskabet som sådant (lovens § 15, stk. 4).

Erhververen kan hæve den indgåede aftale (lovens § 16, stk. 1). Er

erhververen flyttet ind i lejligheden, kan han efter ophævelse af aftalen

benytte den opnåede brugsret som lejer. (lovens § 16, stk. 2).

Sag anlægges ved boligretten (lovens § 16, stk. 5).

B. Prisfastsættelse.

Ved overdragelse af en anpart af en ejendom, hvortil er knyttet

brugsretten til en lejlighed i ejendommen, gælder samme regler for

prisfastsættelsen som for ejerlejligheder, jfr. § 16 a i ejerlejlighedsloven

(lovbekendtgørelse nr. 550 af 14.12.1979).

Denne bestemmelse indebærer, at såfremt overdrageren betinger en pris, der

er væsentlig højere end lejlighedens værdi, kan erhververen forlange prisen

nedsat til et sådant beløb, som af boligretten skønnes rimeligt. Ved

afgørelsen heraf vil der navnlig være at tage hensyn til lejlighedens

beliggenhed, størrelse, udstyr, kvalitet, tilstand, prioritetsforhold,

ansættelse til ejendomsværdi efter lov om vurdering af landets faste

ejendomme, og øvrige forhold, sammenholdt med et sådant prisniveau, som må

antages at ville være almindeligt gældende i kommunen for tilsvarende

lejligheder, såfremt der fandtes en passende boligreserve, og der således var

rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel efter de enkelte kategorier af

ældre og nye lejligheder.

Erhververen kan ikke gyldigt give afkald på denne ret, og forbehold fra

overdragerens side om handelens tilbagegang, hvis prisen nedsættes, er uden

virkning, medmindre retten på grund af særlige omstændigheder skønner det

ubilligt, om erhververen skulle kunne fastholde handelen.

Erhververens adgang til at forlange prisen nedsat forældes i løbet af 1/2

år fra tinglysning af endeligt skøde.

C. Proceduren ved overdragelse.

a. Oplysningspligt.

I de tilfælde, hvor erhvervelse af en anpart af en ejendom lovligt kan

ske, skal erhververen inden aftalens indgåelse gøres bekendt med en beregning

af ejendommens driftsudgifter og lejlighedens andel heri, jfr. lovens § 12.

b. Tinglysning.

Efter lovens § 17 skal dokumenter om overdragelse af en anpart af en fast

ejendom for at kunne tinglyses indeholde overdragerens erklæring om, at en af

følgende betingelser er opfyldt:

a) Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder.

b) Det er ikke en betingelse eller forudsætning for aftalen, at

erhververen opnår brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.

c) Overdragelse omfatter overdragerens samlede ejendomsret og sker til en

enkelt erhverver, medmindre erhververne er beslægtede eller besvogrede med

overdrageren i op- eller nedstigende linie eller i hans sidelinie så nær som

søskende eller disses børn.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om tinglysning af de

nævnte dokumenter.

Boligstyrelsen, den 21. januar 1981

AXEL G. POULSEN

/Birgitte Raaschou-Nielsen

Bilag 1.

Lovbekendtgørelse nr. 515 af 28. november 1980 om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber.

(Udelades her.)

Bilag 2.

Bekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 1981 om normalvedtægt for en privat

andelsboligforening.

(Udelades her.)

Officielle noter

(* 1) Cirkulærets pkt. 11 er ændret ved cirkl. af 11061982 som igen er

ændret ved CIR af 21041986 pkt. 11 i det oprindelige cirkul. vedrører

prisfastsættelsesbestemmelserne

Kommentarerne til andelsboliglovens øvrige punkter er uændret.

Lignende dokumenter