Vejledning om støttede private ungdomsboliger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om støttede private
ungdomsboliger
1. Indledning
Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år
til
tilskud til etablering af private ungdomsboliger, fordelt med 100 mio. kr. i
2003 og 225 mio. kr. i 2004-2007.
Tilskuddet er målrettet de geografiske områder, hvor
ungdomsboligbehovet er størst, dvs. områder med stor koncentration af større
videregående uddannelser. Den konkrete geografiske fordeling vil blive
udmeldt
hvert år ved annoncering i landsdækkende og internationale dagblade, og vil
kunne ses på styrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Tilskuddet fordeles efter en konkurrence til de bygherrer, der
indenfor puljen kan etablere boliger for det laveste tilskud, under
hensyntagen
til kvalitet, beliggenhed og husleje.
Reglerne om tilskud til private ungdomsboliger er fastsat i lov
nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private ungdomsboliger og
bekendtgørelse nr. 330 af 8. maj 2003 om støttede private ungdomsboliger.
I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af
ansøgningsprocedure, og reglerne for etablering og drift af boligerne.
2. Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen annonceres i forbindelse med
udmeldelse af den geografiske fordeling af puljen, og kan ses på styrelsens
hjemmeside. Ansøgningen anses først for at være kommet frem til styrelsen,
når
skemaet er korrekt udfyldt og de krævede bilag er vedlagt. Ansøgninger, der
indkommer efter fristens udløb, kommer ikke i betragtning.
Ansøgning om tilskud indgives på det i bilag 1 optrykte skema.
Læs alt
Skemaet kan downloades fra styrelsens hjemmeside. Skemaet vedlægges et
projektmateriale bestående af en skriftlig redegørelse og tegninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 1.
Projektmaterialet skal svare til et dispositionsforslag, jf.
Praktiserende Arkitekters Råds (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers
(F.R.I) fælles ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning af december 2002
og ved ombygningssager til PARs ydelsesbeskrivelse for Byfornyelse, samt
ydelsesbeskrivelse fra Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR).
2. 1 Den skriftlige redegørelse
Den skriftlige redegørelse skal omfatte byggeriets
forudsætninger: målgruppe, den arkitektoniske idé, funktion, miljø,
materialevalg
i form af en summarisk bygningsdelsbeskrivelse, konstruktions- og
installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.
Redegørelsen skal endvidere beskrive projektets planforhold,
f.eks. lokalplan, kommuneplan og eventuelle fredningsbestemmelser.
Redegørelsen skal have følgende opbygning og indhold:
1)
Byggesagens
organisation (bygherre og tekniske rådgivere).
2)
Byggesagens
forudsætninger (myndighedsmæssige forhold, eksisterende forhold vedrørende
grund og eventuelle bygninger, forsyningsmæssige forhold, miljøforhold,
jordbundsforhold).
3)
Generel beskrivelse
af byggeriet (hoveddisposition, funktioner, adgangsforhold, friareal).
4)
Byggeteknik
(bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overflader, VVS-anlæg,
el-
og mekaniske anlæg, inventar og udstyr, jf. SfB systemets hovedgrupper).
2.2 Tegninger
Projektmaterialets tegninger skal omfatte:
1)
Beliggenhedsplan/bebyggelsesplan
visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle
friarealers
udnyttelse i mål 1:500.
2)
Etageplaner i mål
1:200.
3)
Facader i mål 1:200.
4)
Typiske snit i mål
1:200.
5)
Møblerede boligplaner
i mål 1:50 med indtegnede standardmøbler (seng på 90 x 210 cm, arbejdsbord på
80 x 160 cm, skabe på 60 x 60).
6)
Terrænplan med
hovedføringsveje for tekniske installationer i mål 1:500.
7)
Plantegning pr. etage
med hovedføringsveje for installationer i mål 1:200.
Inden indsendelse af ansøgning til styrelsen, skal ansøgningen med
bilag indsendes til kommunen. Kommunen påser, at det ansøgte projekt vil
kunne
godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt
ikke
strider mod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området. Kommunens
erklæring om at have påset disse forhold påføres ansøgningsskemaets pkt. 13,
som ansøgeren indsender til styrelsen.
Skemaet påføres desuden i pkt. 12 en erklæring fra registreret
eller statsautoriseret revisor om, at ansøgeren finansielt og økonomisk er i
stand til at gennemføre det i ansøgningsmaterialet beskrevne projekt.
Skemaet med bilag indsendes til:
Erhvervs- og Boligstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
3. Betingelser for tilskud
3. 1 Hvem kan opnå tilsagn?
Støttede private ungdomsboliger kan opføres af alle former for
bygherrer, i det omfang anden lovgivning ikke forhindrer det, herunder
investorer, totalentreprenører, fonde, pensionskasser, selvejende
(ikke-almene)
institutioner og andre, som efter den lovgivning, de pågældende er reguleret
af, har adgang til at etablere private ungdomsboliger.
Ansøgeren skal i ansøgningsskemaets pkt. 12 dokumentere sin
økonomiske soliditet i form af en erklæring fra en registreret eller
statsautoriseret revisor.
Der er ikke krav om, at boligerne skal udgøre en selvstændig
økonomisk enhed, eller om særlige organisationsformer i øvrigt. Boligerne kan
derfor integreres i ansøgerens øvrige virksomhed, hvis det ønskes.
Almene boligorganisationer har efter almenboliglovens regler ikke
adgang til at opføre private ungdomsboliger. Almene boligorganisationer kan
heller ikke efterfølgende erhverve eksisterende støttede private
ungdomsboliger.
Tilsagnet kan ikke overdrages. Dette indebærer, at tilsagnet
bortfalder, hvis ejendommen overdrages til andre, før tilskuddet er udbetalt.
Når tilskuddet er udbetalt, er der ingen hindringer for, at ejendommen kan
sælges. Bemærk i forbindelse med salg af ejendommen, at det af ligningslovens
§ 7 X, stk. 2, fremgår, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på
fast ejendom med tilskud efter ungdomsboligloven anvendes anskaffelsessummen
opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.
3.2 Hvad kan der gives tilskud til?
Der gives tilskud til nybyggeri og til ombygning af ejendomme, som
ikke anvendes til beboelse. Der kan dermed ikke gives tilskud til ombygning
af
eksisterende beboelsesejendomme. Dette indebærer, at der ikke kan etableres
tagboliger i eksisterende udlejningsejendomme med tilskud efter denne lov.
Årsagen hertil er bl.a., at der ikke er tilbudspligt for de private
ungdomsboliger,
mens der vil være tilbudspligt efter lejelovens almindelige regler for den
eksisterende ejendom. Ejendomme, der tidligere har været anvendt til
beboelse,
men senere er overgået til andet formål, og således på ansøgningstidspunktet
ikke er at betragte som beboelsesejendomme, kan ombygges med tilskud efter
denne lov.
Der kan ikke ydes tilskud efter denne lovgivning til boliger,
hvortil der søges om tilskud efter anden lovgivning. Der kan ikke ydes
tilskud
til byggerier, som er påbegyndt på tilsagnstidspunktet, eller som har fået
byggetilladelse før 1. januar 2003. Ansøgeren erklærer ved sin underskrift på
ansøgningen, at disse betingelser er opfyldt.
Det projekt, der søges om tilskud til, skal omfatte mindst 20
boliger.
3.3 Krav til kvalitet og indretning
Bruttoetagearealet må ikke overstige 50 m² pr. bolig. Alle boliger
skal etableres med bad og toilet.
Projektet skal udføres i overensstemmelse med de normkrav til
kvalitet og indretning, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Normkravene
omfatter minimumskrav til byggeriets indretning af boliger og
fællesfaciliteter. Normkravene omfatter desuden generelle og særlige tekniske
krav, krav til byggeriets kvalitetsstyring og krav til driften af byggeriet.
Projekter, der ikke opfylder normkravene
eller arealkravene vil ikke komme i betragtning til tilskud
. Når blot
normkravene overholdes, er det i øvrigt op til bygherren at beslutte den
nærmere udformning af byggeriet. Normkravene er udarbejdet af Bascon A/S i
samarbejde med Nova 5 arkitekter a/s og Lemming & Eriksson rådgivende
ingeniører a
.
s.
Kan normkravene ikke overholdes i et konkret projekt, kan der i
forbindelse med ansøgningen søges om dispensation. Det skal dokumenteres, at
grundens eller en evt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller
stærkt uhensigtsmæssigt at overholde kravene. Tilsvarende kan der dispenseres
ved ombygning af fredede ejendomme. Der kan ikke dispenseres fra krav, som
kommunen har stillet som plan- eller byggemyndighed, eller vilkår, som
kommunen
har stillet som grundsælger.
Det er op til bygherren – på baggrund af en vurdering af
efterspørgslen på markedet – at vurdere, om der i det pågældende område
f.eks.
er behov for 1- eller 2-rums boliger med eller uden køkken, og om ejendommen
f.eks. skal udformes som et kollegium eller som selvstændige boliger.
Kommunens indledende behandling af ansøgningen, før den sendes til
styrelsen, kan medføre, at kommunen som planmyndighed, som myndighed i
relation
til byggelovgivningen eller evt. som grundsælger stiller særlige krav eller
vilkår til det pågældende projekt vedr. indretning og/eller kvalitet.
Efter lovens § 30 har kommunerne adgang til at sælge fast
ejendom med henblik på opførelse af støttede private ungdomsboliger uden
forudgående
udbud efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Kommunen har dermed
mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placeringen af
byggeriet.
Ved salget skal kommunerne overholde Meddelelse fra Kommissionen
om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af
jord
og bygninger (97/C 209/03), EF-Tidende nr. C 209 af 10/07/1997 s. 3-5.
3.4 Arealberegning
Alle arealer, der beregnes efter lov og bekendtgørelse om støttede
private ungdomsboliger beregnes som bruttoetageareal efter regler fastsat i
henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR). Ved sammenligningen
af
projekterne i konkurrencen beregner styrelsen dog et korrigeret areal,
beregnet
på grundlag af bruttoetagearealet og antallet af køkkener og badeværelser,
jf.
nærmere nedenfor.
3.5 Huslejefastsættelse
Efter lovens § 9 fastsættes i tilsagnet en leje, der svarer
til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under
hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har foretaget en analyse af
huslejeniveauet i almene ungdomsboliger, og på baggrund heraf kan det
tilladte
huslejeinterval for støttede private ungdomsboliger med tilsagn om tilskud i
2003 fastsættes mellem 750 og 950 kr./m
2
bruttoetageareal pr. år for
hovedstadsregionen og mellem 600 og 800 kr./m
2
pr. år for det øvrige
land. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før
det
finansår, reguleringen vedrører.
Ansøgeren oplyser i ansøgningsskemaet pkt. 5, hvilken
starthusleje, der ønskes fastsat. Huslejen opgøres som den gennemsnitlige
husleje pr. m
2
for hele ejendommen.
Kun projekter, hvor den ansøgte husleje ligger inden for de fastsatte
huslejeintervaller, kan komme i betragtning ved tildeling af tilskud.
Bemærk, at der med huslejeintervallet både er et maksimum og et minimum for
huslejen, idet det ikke er hensigten, at den offentlige støtte skal anvendes
til at fastsætte meget lave huslejer.
Projekter,
hvor huslejen er fastsat for lavt eller for højt, vil ikke komme i
betragtning
.
Inden for intervallerne tillægges det ikke nogen vægt, om den ansøgte leje
ligger højt eller lavt.
Udlejer kan regulere lejen én gang årligt fra tilsagnstidspunktet
med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12 måneders
periode
sluttende i juni året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse
til
lejeren, det er altså ikke nødvendigt at varsle forhøjelsen.
Der kan de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning ikke
opkræves lejeforhøjelser for forbedringer efter § 58 i lov om leje, med
mindre der er tale om en forbedring, der er påbudt efter anden lov. Der er
ikke
noget til hinder for, at lejen nedsættes.
Efter 10 år kan lejen forhøjes som følge af forbedringer efter
§ 58 i lov om leje. Forbedringsforhøjelsen kan højst svare til
forøgelsen
af lejemålets brugsværdi, men der er – pga. den særlige
huslejefastsættelse i
ungdomsboligloven – ikke krav om, at den samlede leje efter forbedringen
ikke
må overstige det lejedes værdi, jf. lov om leje § 58, stk. 1.
20 år efter byggeriets ibrugtagning kan lejen ved genudlejning –
og altså ikke for de til den tid værende lejere – fastsættes efter de
til den
tid gældende almindelige huslejeregler for ustøttet privat udlejningsbyggeri.
Huslejenævnene træffer afgørelser i tvister, hvor nævnene har
kompetencen efter lov om leje § 106.
Herudover træffer huslejenævnene afgørelse i tvister om
lejefastsættelse og lejeregulering efter ungdomsboliglovens §§ 9 og 10.
3.6 Tilskud
Tilskuddet fastsættes individuelt på baggrund af den enkelte
ansøgning, og tilskuddet vil derfor variere fra projekt til projekt. Tildelte
tilskud kan kun forhøjes i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor bygherren
pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor
der under projektering viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger
end
oprindelig forudsat, jf. nærmere nedenfor. Tilskuddet indeksreguleres ikke.
Tilskuddet kan for 2003 højst udgøre 8.500 kr./m
2
for
projekter i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og
Roskilde Kommune og 7.000 kr./m
2
for projekter i Århus Kommune,
Odense Kommune og Aalborg Kommune og 6.500 kr./m
2
i det øvrige land.
Herudover kan der til det enkelte projekt maksimalt søges et støttebeløb, der
svarer til delpuljens beløb.
Ansøgninger,
hvor der søges om højere tilskud, kommer ikke i betragtning til tilskud
.
Mak
Maksimumbeløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober året før det
finansår, som reguleringen vedrører.
Tilskuddet udbetales af styrelsen som et engangstilskud, når
kommunen på skema 3 har godkendt, at det færdige byggeri er i
overensstemmelse
med tilsagnet om tilskud, og bygherren har indsendt skema 3 til styrelsen.
I ligningslovens § 7 X er der fastsat særlige regler om
tilskud efter ungdomsboligloven. Efter denne bestemmelse medregnes tilskuddet
ikke i modtagerens skattepligtige indkomst. Tilskuddet er således skattefrit.
Indtægter fra fast ejendom m.v. beskattes efter almindelige
regler.
4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere
Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne
ansøgninger af styrelsen.
Først vurderer styrelsen, om:
1)
ansøgningerne
opfylder kravene til geografisk beliggenhed,
2)
det ansøgte beløb
ligger inden for den pulje, som er afsat til det pågældende delområde,
3)
det ansøgte
tilskudsbeløb er lavere end eller lig med det tilladte maksimum,
4)
huslejen er fastsat
indenfor det tilladte interval,
5)
ansøgningsskemaet er
fyldestgørende udfyldt, og
6)
det krævede materiale
er vedlagt.
Ansøgninger, som opfylder disse krav, vurderes herefter af et
bedømmelsesudvalg, som består af sagkyndige udpeget af Praktiserende
Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri.
Bedømmelsesudvalget vurderer, om kravene til kvalitet og indretning i
bekendtgørelsens bilag 1 er opfyldt. Er der ansøgt om dispensation fra
kravene
til kvalitet og indretning, vurderer bedømmelsesudvalget, om ansøgningen bør
imødekommes. Indkommer der et antal ansøgninger, der væsentligt overstiger
rammen, foretager bedømmelsesudvalget i første omgang en bedømmelse af de
ansøgninger, hvorefter der kan bygges boliger for det laveste tilskud, jf.
nedenfor.
Ansøgninger, der opfylder disse krav, indgår i en indbyrdes
konkurrence om, hvem der kan bygge boliger for det laveste tilskud pr.
kvadratmeter, hvor antallet af kvadratmetre opgøres som projektets samlede
bruttoareal tillagt 4 m
2
for hvert køkken, herunder fælleskøkken, og
6 m
2
for hvert badeværelse (korrigeret areal).
Denne særlige beregningsmetode skyldes, at store boliger er
billigere pr. m
2
end små boliger, idet udgifterne til køkken og bad
vejer tungere i de små boliger. For at undgå, at store boliger generelt
stilles
bedre i konkurrencen end små boliger, korrigeres det samlede bruttoetageareal
for merudgiften til køkken og bad. I ansøgningsskemaet skal ansøgeren oplyse
antallet af køkkener samt det faktiske bruttoetageareal. Antallet af
badeværelser svarer til antallet af boliger, idet der er krav om bad og
toilet
i alle boliger. Styrelsen beregner det korrigerede bruttoetageareal, som
anvendes ved den indbyrdes konkurrence (og kun i den forbindelse).
Eksempel: Beregning af
korrigeret areal.
Det faktiske bruttoetageareal, oplyst i ansøgningsskemaet er
3.000 m
2
. Ansøgeren søger om 20 mio. kr. i tilskud, svarende til
et tilskudsbeløb på 6.667 kr./ m² bruttoetageareal.
Der etableres 100 badeværelser og 70 køkkener. Det
faktiske bruttoetageareal tillægges 100×6 m
2
= 600 m
2
for badeværelser og 70×4 m
2
= 280 m
2
for køkkener. Det
korrigerede areal udgør således 3.880 m
2
(3.000+600+280).
Ansøgningen indgår
således
i konkurrencen med et korrigeret tilskud på 5.154 kr. pr. korrigeret m²
(20.000.000/ 3.880).
Ved udpegning af vindere af konkurrencen er det som
udgangspunkt de bygherrer, der søger det laveste tilskud pr. korrigeret
kvadratmeter, som vinder. Der korrigeres dog for at udgifterne til grunden
varierer indenfor de udpegede geografiske områder. Det er dog en
forudsætning,
at tilskuddet til de vindende projekter kan rummes indenfor puljen, jf.
ovenfor
under ”geografisk fordeling af puljen”.
For at sikre, at boligerne kan bygges der, hvor behovet er, vil
det ansøgte tilskudsbeløb ved sammenligningen blive korrigeret for
geografiske
forskelle i grundudgifter ved hjælp af normtal i Told og Skattestyrelsens
vurderingsmodel for etageejerlejligheder fra den seneste almindelige
vurdering.
I modsat fald ville byggerier på billige grunde være bedre stillet i
konkurrencen,
selvom behovet måske er højere andre steder.
Vurderingen af en konkret ejerlejlighed tager udgangspunkt i en
beregnet pris (det generelle normtal) for en såkaldt standardlejlighed med
bestemte karakteristika med hensyn til alder, størrelse og standard/kvalitet.
Herefter findes det lokale normtal for standardlejligheden ved at foretage en
såkaldt lokalkorrektion, der afhænger af den konkrete lejligheds beliggenhed.
I
de største kommuner er der ofte fastsat flere forskellige lokalkorrektioner.
Korrektionen for grundpriser i tilskudsbeløbet kr./m² udgør 9 pct.
af det lokale normtal, dog højest 1.530 kr./m
2
i 2003.
Maksimumsbeløbet pr. m
2
reguleres årligt med udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned
året før det finansår, som reguleringen vedrører.
Bemærk, at det korrigerede beløb kun anvendes i sammenligningen –
det er altså det ansøgte reelle tilskud, der gives tilsagn til.
Eksempel: Korrektion for
grundpriser.
Ungdomsboligerne opføres i Roskilde kommune i nærheden af RUC.
Vurderingskredsen er dermed ”Roskilde Ø” – ”Øvrige
områder”, hvor normtallet
for etageejerlejligheder udgør 15.250 kr./m².
Korrektion for grundpriser i tilskudsbeløb pr. m²
er
dermed 1.373 kr./m² (9 pct. af 15.250)
Der er ansøgt om et tilskud på 6.667 kr./m²
bruttoetageareal, som korrigeret for bad og køkken svarer til et
tilskudsbeløb pr. korrigeret m² på 5.154 kr.
Projektet vil dermed
indgå
i konkurrencen med et beløb på 3.781 kr. pr. m² (5.154 – 1.373).
Ansøgeren kan få oplyst det relevante lokale
normtal for
en etageejerlejlighed fra seneste almindelige vurdering ved at kontakte den
regionale told- og skattemyndighed i det område, hvor ungdomsboligerne ønskes
opført.
Det er styrelsen, der meddeler tilsagn om tilskud. Herefter
overgår tilsynet med byggeri og drift til kommunen, jf. nærmere om tilsyn
nedenfor.
4.1 Udbudsregler
Når bygherren indgår aftale med entreprenører o.l., skal det ske
efter gældende regler i tilbudsloven. I det omfang byggeopgaverne udføres i
bygherrens eget regi, er der efter gældende regler ikke krav om udbud.
Er den samlede byggeopgave i det enkelte projekt over
EU-tærskelværdien på ca. 46 mio. kr., og er bygherren et offentligretligt
organ, sker udbuddet efter EU-reglerne. Bygherren skal i sine
entrepriseaftaler
lægge AB 92 eller ABT 93 til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan
efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.
Rådgiverydelser udbydes efter gældende EU-regler, når ydelserne
overstiger tærskelværdien på 1,8 mio.kr., og bygherren er et offentligretligt
organ.
Risikoen for afvigelser i anskaffelsessummen efter udbud, for det
projekt, der er givet tilsagn til, påhviler bygherren. Når støttetilsagnet er
givet, sker der derfor ikke en regulering af støtten, hvis anskaffelsessummen
viser sig at være højere (eller lavere) end oprindelig anslået af bygherren.
5. Godkendelse af hovedprojekt inden påbegyndelse
Inden påbegyndelsen af byggeriet skal kommunen
påse, at
det færdigprojekterede byggeri er i overensstemmelse med vilkårene i
tilsagnet
om tilskud. Er der uoverensstemmelser, er der mulighed for at tilrette
projektet inden påbegyndelsen.
Tilskudsmodtageren ansøger på Skema 2 (jf. denne vejlednings bilag
1) om kommunens tilladelse til at påbegynde byggeriet. Skemaet vedlægges det
færdige hovedprojekt. Kommunen påser, at projektet er i overensstemmelse med
tilsagnet om tilskud og normkravene. Kommunen påser samtidig, at udbud af
byggeopgaverne er sket i den form, der kræves efter tilbudslovens regler.
Kommunens godkendelse af byggeriet inden påbegyndelsen indberettes
på Skema 2 til BOSSINF og meddeles bygherren. Byggeriet må ikke påbegyndes,
før
kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger.
Opfylder projektet ikke kravene i tilsagnet om tilskud, og ændrer
bygherren ikke projektet efter kommunalbestyrelsens anvisninger, indberetter
kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til
Erhvervs-
og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF.
Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om tilsagnet om
tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om
tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra
det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.
Byggeriet skal påbegyndes senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9
måneder
overskrides, f.eks. i situationer hvor lokalplan ikke kan gennemføres
indenfor
fristen. I så fald indberetter kommunalbestyrelsen den forlængede frist til
BOSSINF.
Bemærk, at tilsagnet automatisk
bortfalder, hvis 9-måneders-fristen overskrides uden dispensation, eller hvis
den forlængede frist overskrides
. Det er derfor meget væsentligt, at
bygherren er opmærksom på overholdelse af fristen.
Tilsagnet bortfalder desuden automatisk, hvis der ikke foreligger
ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Der kan
ikke dispenseres fra denne frist.
6. Godkendelse af det færdige byggeri inden udbetaling
af tilskud
Når bygherren har færdigmeldt byggeriet til
kommunen,
skal kommunen godkende det færdige byggeri, inden tilskuddet kan udbetales.
Dette sker ved at tilskudsmodtageren på Skema 3, (jf. denne
vejlednings bilag 1) ansøger kommunen om godkendelse af det færdige byggeri.
Ansøgningen vedlægges den plan for kvalitetsstyring, som kræves i
bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 5., samt dokumentation for gennemførte
målinger
og registreringer og plan for driften af byggeriet, som fremgår af
bekendtgørelsens
bilag 1 nr. 6.
Kommunen påser, at byggeriet er opført i overensstemmelse med det
godkendte hovedprojekt og tilsagnet om tilskud. Det påses, at bygherren har
udført den krævede interne kvalitetsstyring af byggearbejderne, samt at
bygherren har udarbejdet plan for driften af byggeriet og gennemført
påkrævede
målinger og registreringer.
Kommunen påser desuden at bygherren har tinglyst en deklaration på
ejendommen om, at den er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger.
Dermed sikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov,
er
vidende om, at denne er forpligtet til at overholde lovens regler om bl.a.
udlejning til personkredsen og om lejefastsættelse og -regulering.
Endelig skal kommunen påse, at der er indgået en aftale om fælles
anvisning af 80 pct. af boligerne.
Kommunen indberetter det godkendte skema 3 til BOSSINF, og sender
en kopi heraf til bygherren.
Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder
bygherren ikke betingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom,
indberetter kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt
til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i
BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om
tilsagnet
om tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om
tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra
det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.
7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde
Styrelsen kan i særlige situationer indenfor
bevillingsrammen forhøje tilskuddet, eksempelvis hvor bygherren pålægges
væsentlige
uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under
projekteringen viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger end
oprindelig forudsat, uden at størrelsen på de i tilsagnet angivne boliger
nedsættes. Foreligger der en sådan situation, indsender bygherren en
ansøgning
om forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen. Vurderer
kommunalbestyrelsen,
at betingelserne er opfyldt, indstiller kommunalbestyrelsen til styrelsen, at
tilskuddet forhøjes. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan indhente en udtalelse
fra
bedømmelsespanelet til brug for vurderingen af, om tilskuddet kan forhøjes.
Styrelsen meddeler en eventuel forhøjelse af tilskuddet til
kommunalbestyrelsen, som herefter meddeler bygherren forhøjelsen og
indberetter
forhøjelsen til BOSSINF.
Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri,
fremsender bygherren en anmodning om udbetaling vedlagt en kopi af skema 3
til
Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Tilskuddet kan ikke forhøjes som følge af, at byggeriet er blevet
dyrere end forventet.
8. Udbetaling af tilskud
Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige
byggeri
og indberettet skema 3 til BOSSINF, fremsender bygherren en anmodning om
udbetaling af tilskud vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og
Boligstyrelsen.
9. Driftregler
9.1 Personkreds
Boligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende, herunder
udvekslingsstudenter. Unge uddannelsessøgende er i den forbindelse personer,
der er optaget på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller
videregående
uddannelse. Der er ikke særlige alderskrav.
Udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne.
Har en bygherre ønske om at opføre et særligt internationalt kollegium, kan
Erhvervs- og Boligstyrelsen godkende, at udvekslingsstuderende har
fortrinsret
til mere end 10 pct.
En udvekslingsstuderende er en studerende, der er indskrevet ved
en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution som for eksempel et
universitet, men som i en begrænset periode på normalt ikke over 12 måneder
studerer ved en dansk uddannelsesinstitution baseret på en aftale.
De aftaler, der kan være tale om, er følgende:
1)
Aftaler mellem
Danmark og andre lande om udveksling af studerende (kulturaftaler og
lignende).
2)
EU’s
udvekslingsprogrammer (SOKRATES).
3)
Netværk mellem
universiteter m.v. i flere forskellige lande vedrørende samarbejde om blandt
andet studenterudveksling.
4)
Bilaterale aftaler
mellem en dansk uddannelsesinstitution og en udenlandsk institution.
Disse aftaler hviler på et princip om gensidighed, herunder blandt
andet forpligtelsen til at stille bolig til rådighed for den enkelte
udvekslingsstuderende (mod betaling).
Uden for begrebet udvekslingsstuderende falder gæstestuderende,
der på eget initiativ for en begrænset periode studerer ved en dansk
uddannelsesinstitution som led i deres studier i hjemlandet. Danske
uddannelsesinstitutioner er ikke her forpligtet til at stille bolig til
rådighed, men er i udstrakt grad behjælpelig for at undgå, at hele
studieopholdet spildes på boligsøgning.
Uden for begrebet falder desuden udenlandske studerende, der
gennemfører en samlet uddannelse i Danmark, og som derfor ikke er indskrevet
ved en uddannelsesinstitution i hjemlandet. I denne gruppe falder blandt
andet
islandske, norske og svenske studerende, der vælger at læse en hel uddannelse
i
Danmark. Disse studerende har samme vilkår med hensyn til bolig som danske
studerende. Det samme gælder i øvrigt studerende fra Grønland og Færøerne.
9.2 Fælles anvisning
80 pct. af boligerne skal lejes ud gennem fælles anvisning – heri
indgår de 10 pct. af samtlige boliger, som udvekslingsstuderende har
fortrinsret til. Udlejer skal til stadighed have en aftale om fælles
anvisning.
Kan boligerne ikke tilknyttes en fælles anvisning, fastsætter
kommunalbestyrelsen retningslinier for, hvordan udlejningen skal ske. Er der
mulighed for at vælge imellem flere forskellige fælles anvisninger, kan
kommunalbestyrelsen beslutte gennem hvilken fælles anvisning, boligerne skal
udlejes.
Der eksisterer i øjeblikket bl.a. følgende fælles
anvisninger:
Sjælland
1.
Centralindstillingsudvalget
H.C. Andersens
Boulevard 13
1553 København V
Tlf.nr.: 33 11 64
44
Telefaxnummer: 33
11 17 27
E-post:
info@ciu.dk
Hjemmeside:
www.ciu.dk
Kontaktperson:
Britt Jacobsen.
Centralindstillingsudvalget
dækker hovedstadsområdet.
Det
koster ca. 220 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles
anvisningen.
Boligerne
tildeles efter behovs- og anciennitetskriterier, hvilket betyder, at
studerende
fra provinsen kommer forud for studerende fra København. Derudover spiller
det
ind, om man har børn, er gravid, er boligløs m.v.
2.
Kollegiernes
Kontor i København
Morbærhaven 17-41
2620 Albertslund
Tlf.nr.: 43 46 46
43
Telefaxnummer: 43
46 43 48
E-post:
info@kollegierneskontor.dk
Hjemmeside:
www.kollegierneskontor.dk
Kollegiernes
Kontor i København dækker København, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe og
Albertslund.
Private
udlejere skal kontakte Kollegiernes Kontor i København for at få konkrete
priser på tilknytning til den fælles anvisning.
Boligerne
tildeles efter en vurdering af den studerendes samlede situation.
3.
RIU-Roskilde
Parkvej 5
4000 Roskilde
Tlf.nr.: 46 36 29
72
Telefaxnummer: 46
36 01 02
E-post:
iu@riu-roskilde.dk
Hjemmeside:
www.riu-roskilde.dk
Kontaktperson:
Kaspar Poulsen.
RIU-Roskilde
dækker Roskilde Kommune.
Det
koster p.t. 225 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles
anvisningen.
Boligerne
tildeles efter behovskriterier, herunder lægges vægt på boligmæssige forhold.
Fyn
1.
Fælles opnotering,
Odense
Niels Bohrs Allé 21
5230 Odense M
Tlf.nr.: 66 13 47
83
Telefaxnummer: 65
90 61 77
E-post:
ckr@kollegieboligselskabet.dk
Hjemmeside:
www.studiebolig-odense.dk
Kontaktperson:
Claus Krag.
Fælles
opnotering, Odense, dækker Odense Kommune.
Private
udlejere skal kontakte den fælles opnotering for at få konkrete priser på
tilknytning til den fælles anvisning.
Boligerne
tildeles efter behovskriterier, herunder lægges bl.a. vægt på afstand til
uddannelsessted og indtægtsmæssige forhold.
Jylland
1.
AKU-Aalborg
Kayerødsgade 39, 1.
sal
9000 Aalborg
Tlf.nr.: 99 31 42
98
Telefaxnummer: 99
31 42 75
E-post:
AKU@AKU-Aalborg.dk
Hjemmeside:
www.aku-aalborg.dk
Kontaktperson:
Eigil Johansen.
AKU-Aalborg
dækker Aalborg Kommune.
Det
koster 750 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet
fælles
anvisningen. Beløbet dækker bl.a. anvisning af boligerne, udfærdigelse af
lejekontrakter, opkrævning af første måneds husleje mv., gennemførsel af
lovpligtig studiekontrol. Såfremt udlejeren kun ønsker, at AKU-Aalborg
foretager anvisningen af boligerne, koster det ca. 375 kr. pr. bolig pr. år
for
private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen.
Boligerne
tildeles unge uddannelsessøgende i Aalborg Kommune.
2.
Den
Fælles Opnotering
Vesterport 1
8000 Århus C
Tlf.nr.: 86 13 21
66
Telefaxnummer: 86
13 21 80
E-post.:
post@kollegie8000.dk
Hjemmeside:
www.kollegie8000.dk
Kontaktperson:
Else Hjernøe.
Den
Fælles Opnotering dækker Århus Kommune og nogle enkelte ungdomsboliger i
Hørning Kommune.
Det
koster pt. 255 kr. pr. år pr. lejemål at være tilknyttet den fælles
opnotering.
Beløbet reguleres hvert år den 1. august med det summariske prisindeks. Nye
brugere af systemet betaler endvidere et oprettelsesgebyr.
Ungdomsboliger,
som Den Fælles Opnotering overtog ved oprettelsen af opnoteringen, tildeles
efter geografiske, økonomiske og sociale kriterier.
For
de øvrige ungdomsboliger tildeles boligerne fortrinsvis efter anciennitet på
ventelisten.
3.
Esbjerg
Kollegieforening
Nygårdsvej 37
6700 Esbjerg
Tlf.nr.: 76 13 50
60
Telefaxnummer: 76
13 50 90
E-post.:
post@esbjerg-kollegieforening.dk
Hjemmeside:
www.e-k-f.dk
Kontaktperson:
Tonny Nissen.
Esbjerg
Kollegieforening dækker Esbjerg Kommune.
Pr.
1. august 2003 koster det 384 kr. pr. år pr. bolig at være tilknyttet den
fælles anvisning, hvortil kommer et beløb på 27 kr. til
informationsmateriale.
Boligerne
bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til
uddannelsessted
og økonomiske- og sociale forhold.
4.
Kolding
Ungdomsbolig Anvisning (KUA)
Nytorv 11
6000 Kolding
Tlf.nr.: 75 50 15
00 og 79 30 16 89
Telefaxnummer: 75
53 02 27
E-post.:
teknisk@kolding.kom.dk
Hjemmeside:
www.ungdomsboliger.dk/jylland/kolding/kua.html
Kontaktperson:
Inger-Lise Carstensen
Kolding
Ungdomsbolig Anvisning dækker Kolding Kommune.
Det
koster 221 kr. pr. år pr. bolig (2003-niveau) at være tilknyttet den fælles
anvisning, hvortil kommer et beløb på 221 kr. pr. bolig i oprettelsesgebyr.
Beløbet pristalsreguleres.
Boligerne
bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til
uddannelsessted og økonomiske og sociale forhold. Udvekslingsstuderende er
højt
prioriterede.
Kan den fælles anvisning ikke anvise en lejer inden 3 uger efter,
at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan
udlejeren leje ud til andre personer, der tilhører den berettigede
personkreds.
Udlejer kan desuden råde over 20 pct. af boligerne, således at
udlejer selv træffer beslutning om efter hvilke retningslinier boligerne skal
lejes ud. Boligerne skal dog lejes ud til personer indenfor personkredsen.
Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den
berettigede personkreds, kan udlejer leje ud til andre boligsøgende.
Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for, hvornår udlejer
kan
leje ud til andre boligsøgende.
Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan Erhvervs- og
Boligstyrelsen efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde
godkende,
at dele af eller hele ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.
9.3 Aktivitetskontrol og opsigelse
Reglerne i bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i
statsstøttede almene ungdomsboliger finder tilsvarende anvendelse på støttede
private ungdomsboliger. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2 til denne
vejledning.
Dermed sikres det, at de støttede private ungdomsboliger til
stadighed bebos af den berettigede personkreds,
Reglerne indebærer, at udlejer skal opsige en lejer, når vedkommende
ikke længere opfylder betingelserne for at bo i boligen, dvs. når
1.
lejeren har fuldført
sin uddannelse,
2.
lejeren er ophørt
med eller har afbrudt sin uddannelse,
3.
lejeren ikke har
afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen
normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets
begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede
afslutningstidspunkt, eller
4.
lejeren ikke er
studieaktiv.
Den uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende for at
være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.
Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en
lejer er aktivt uddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer
således mulighed for at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til
at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.
Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv
er, at vedkommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende.
Til brug for udlejers kontrol heraf, har styrelsen udarbejdet to skemaer
vedrørende erklæringer om studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt
som
bilag 3 og 4 til denne vejledning. Erklærer den uddannelsessøgende på det i
bilag 3 optrykte skema, at vedkommende har fulgt det foreskrevne
uddannelsesforløb og gået til de foreskrevne prøver/eksaminer, anses
vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikke fulgt det foreskrevne
uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skal lejeren udfylde det
i
bilag 4 optrykte skema, der tillige skal attesteres af
uddannelsesinstitutionen.
Afgørende for om lejeren herefter kan anses som studieaktiv vil være, om
lejeren vil kunne forventes at afslutte sin uddannelse senest 1 år efter
udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, hvis indflytning er sket
straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen
påregnede afslutningstidspunkt.
Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i
boperioden. Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige
adfærd før indflytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på
grundlag af forevisning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal
uddannelsen imidlertid som udgangspunkt gennemføres på den normerede
studietid
for den del af uddannelsen, der mangler.
Udlejer skal mindst 1 gang årligt forlange de nødvendige
oplysninger fra lejeren til brug for en vurdering af, om de ovenfor nævnte
opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren er forpligtet til at give udlejer de
nødvendige oplysninger.
Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold
til styrelseslovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes
sociale eller uddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for
studieaktiv i op til 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant
omfang, at det kan dokumenteres, at det med rimelighed har medført
forsinkelse
af uddannelsen. Tillidshverv, som alene medfører et månedligt møde, kan som
udgangspunkt ikke antages at indebære en forlængelse af studieaktiviteten.
Udlejer kan udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den nævnte
hovedregel på normeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at være
aktivt
studerende. Udlejer kan herudover under særlige omstændigheder give
dispensation fra opsigelsesbestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere
1
år. Dette indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller
personlige
grunde, f.eks. pga. sygdom, fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende,
ikke
i boperioden har fulgt den for uddannelsen normerede studietid på det
påbegyndte
studium, og altså ikke er studieaktiv, kan blive boende i op til 1 år. Der
foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra
beboeren.
Udlejeren kan endvidere undlade at foretage opsigelse, hvis der
ikke er ansøgere til boligen, for dermed at undgå udlejningsvanskeligheder.
Opsigelsen kan kun udsættes, indtil der er ansøgere til den pågældende bolig.
Udlejer må derfor tilstræbe, at den pågældende bolig snares genudlejes til en
berettiget person.
Opsigelsesvarslet er efter lejelovens almindelige regler 3
måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger om lejerens
adgang til skriftligt at gøre indsigelse mod opsigelsen senest 6 uger efter
modtagelse af opsigelsen. Herefter skal udlejeren inden 6 uger efter fristens
udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen, indbringe den for
boligretten.
Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne
til stadighed bebos af den berettigede personkreds, og at der til stadighed
er
indgået aftale om fælles anvisning.
9.4 Fremleje og bytte
Der gælder de samme regler for fremleje og bytte som i almene
ungdomsboliger. Dette indebærer, at lejeren kun kan bytte med personer, som
tilhører den berettigede personkreds, dvs. unge uddannelsessøgende.
Ved fremleje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn
til efterspørgslen, stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af
personer, som tilhører den berettigede personkreds.
9.5 Beboerrepræsentation
Lejelovens almindelige regler om beboerrepræsentation finder
anvendelse for både lejligheder og enkeltværelser uden køkken, som etableres
efter ungdomsboligloven. Dermed får lejere af enkeltværelser og lejere af
lejligheder samme indflydelse på driften gennem en fælles
beboerrepræsentation.
9.6 Tilbudspligt
Lejelovens almindelige regler om tilbudspligt indebærer, at
udlejeren skal tilbyde lejeren af ejendommen at overtage ejendommen på
andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.
Da hensigten med denne lov er at styrke lejeboligmarkedet for unge,
gælder reglerne om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI
ikke
for boliger etableret efter denne lov. Ejendommene kan derfor
sælges, uden at udlejeren først skal tilbyde lejerne at overtage ejendommen
på
andelsbasis.
9.7 Lejeaftale
Indgåelse af lejeaftaler sker efter reglerne i lov om leje.
Ungdomsboligloven indeholder dog et særligt krav om, at udlejer samtidig med
lejeaftalens indgåelse skriftligt skal oplyse lejeren om, at lejeforholdet er
omfattet af denne lov. Dermed er lejeren orienteret om de særlige rettigheder
og forpligtelser, der fremgår af loven. Reglerne i lovens kapitel 4 om
lejefastsættelse og -regulering og øvrige særlige lejeretlige forhold kan
ikke
fraviges ved aftale.
9.8 Boligsikring
Boligsikring ydes efter lov om individuel boligstøtte.
Boligsikring kan ydes til lejede boliger med selvstændigt køkken
(lejligheder). Derimod kan der ikke ydes boligsikring til lejere, der alene
råder over et enkeltværelse uden eget køkken.
Boligsikring beregnes som udgangspunkt på grundlag af lejens størrelse
og indkomsten hos den husstand, der bor i boligen. For
boligsikringsmodtagere,
der ikke har hjemmeboende børn, kan boligsikringen dog - uanset husstandens
indkomst - ikke overstige 15 pct. af lejen.
Der henvises nærmere til lov om individuel boligstøtte og
Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte (vej. nr. 103 af 23.
oktober 2002).
10. Klageadgang
Ministerens beføjelser efter loven er henlagt til
Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Klager over afslag på ansøgninger om tilskud på baggrund af den
årlige konkurrence kan af ansøgeren indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene før Klagenævnets afgørelser
foreligger. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt
den pågældende. Klagenævnet kan dog se bort fra overskridelsen af
klagefristen,
når særlige grunde taler derfor.
Klagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringes afgørelsen ikke
for
domstolene indenfor tidsfristen, er Klagenævnets afgørelse endelig.
Klager har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at
bygherrer, der får medhold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, det
kommende år vil blive tildelt tilskud forud for øvrige ansøgere. Dermed
undgås
det, at alle byggerier skal afvente klagers afgørelse.
Herudover kan klager ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud
Ejeren af ejendommen kan straffes med bøde såfremt
ejeren udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7, såfremt ejeren
afkræver
en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i
strid med § 13, stk. 2, undlader at opsige studieinaktive lejere,
eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader at modsætte
sig
bytte.
Personer, herunder kommuner og lejere, der bliver opmærksomme på
overtrædelse af disse regler kan anmelde forholdet til politiet, der herefter
står for efterforskningen. Forholdet skal altså ikke afklares ved et civilt
søgsmål.
Herudover kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kræve tilskuddet helt
eller delvist tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren overtræder lovens eller
bekendtgørelsens regler eller tilsagnets vilkår.
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 22. maj
2003
Henning Steensig
/Pia Mørch
Bilag 1
v:shapes="_x0000_i1026">
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse
i statstøttede almene ungdomsboliger
I medfør af § 85, stk. 2, i lov om leje af
almene boliger, jf. lov nr. 968 af 17. december 1997 samt § 64,
stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, fastsættes efter
bemyndigelse:
§ 1.
Bestemmelserne
i denne bekendtgørelse gælder for alle almene ungdomsboliger, der er omfattet
af § 4 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
§ 2.
Boligorganisationen
skal opsige en lejer, når
a)
lejeren har fuldført
sin uddannelse
b)
lejeren er ophørt med
eller har afbrudt sin uddannelse
c)
lejeren ikke har
afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen
normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets
begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede
afslutningstidspunkt, eller
d)
lejeren ikke i øvrigt
opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, herunder at lejeren
ikke er studieaktiv.
Stk. 2.
Boligorganisationen
kan opsige en lejer, når lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om
studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsendt
skriftlig anmodning herom, jf. § 3. Ved beregning af fristen ses bort
fra
juli og august måned.
§ 3.
Boligorganisationen
skal mindst 1 gang årligt forlange, at lejeren afgiver nødvendige oplysninger
til brug for en vurdering af, om de i § 2, stk. 1, nævnte
opsigelsesgrunde er til stede.
Stk. 2.
Lejeren
skal på eget initiativ give boligorganisationen meddelelse, hvis de i
§ 2,
stk. 1, anførte opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren skal endvidere
give
boligorganisationen oplysninger om studieaktivitet, herunder om deltagelse i
eksaminer og prøver, normeret studietid, tidspunktet for uddannelsens
påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning af uddannelsen m.v.
Oplysningerne skal gives på de af Bolig- og Byministeriet til formålet
udarbejdede skemaer om studie- og uddannelsesaktivitet, der er optaget som
henholdsvis bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse [indsat som bilag 3 og 4
til
denne vejledning].
§ 4.
Boligorganisationen
kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år på grund
af
arbejde, som er pålagt lejeren i henhold til styrelseslovgivningen,
rådsarbejde
eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige
forhold, hvis sådant arbejde dokumenterbart kan have medført forsinkelse af
uddannelsen.
Stk. 2.
Boligorganisationen
kan efter ansøgning udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i
indtil
1 år, såfremt lejeren dokumenterer at være studieaktiv.
Stk. 3.
Boligorganisationen
kan i særlige tilfælde efter ansøgning udsætte en opsigelse efter stk.1 i
yderligere 1 år, såfremt det skønnes, at der gør sig særlige forhold gældende
for den pågældende lejer.
Stk. 4.
Boligorganisationen
kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, såfremt boligen ikke
umiddelbart kan genudlejes.
§ 5.
Boligorganisationens
afgørelse af, om der foreligger en opsigelsesgrund efter § 2, kan ikke
indbringes for Bolig- og Byministeriet.
§ 6.
Kommunalbestyrelsen
påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede
personkreds.
§ 7.
Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Samtidig,
jf. stk. 1, ophæves bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 1996 om
opsigelse
i statsstøttede almene ungdomsboliger.
Bolig- og Byministeriet, den 19. juni 1998
Pmv
eb
Vibeke Køie
/ Lars Nielsen
Bilag 3
Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for
ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne
er aktivt studerende
Navn:
______________________________________________________________________
Adresse:
____________________________________________________________________
Lejlighed/vær.nr.:
_____________________________________________________________
Uddannelse:
_________________________________________________________________
Uddannelses/institution:
________________________________________________________
Påbegyndt md./år
Forventes afsluttet md./år
Jeg har inden for de sidste 12
måneder fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb ________ (sæt kryds)
og gået til de foreskrevne eksaminer/prøver ________ (sæt kryds).
Dato
____________________ Underskrift ____________________________________
Har du ikke fulgt det foreskrevne
uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne skal du udfylde
»attestationsblanketten«, som du kan afhente hos
___________________________________________________________________________
Denne blanket skal underskrives af
din uddannelsesinstitution.
NB: Hvis du afbryder eller
færdiggør ovennævnte uddannelse inden det tidspunkt, du har oplyst som
forventet afslutning, skal bestyrelsen for
ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet
straks have besked. Dette gælder også i tilfælde af, at du skifter studium.
Bilag 4
Udfyldes af den uddannelsessøgende
selv:
Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for
ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne
er aktivt studerende (»Attestationsblanket«).
CPR.nr.:
_____________________________________________________________________
Navn:
______________________________________________________________________
Adresse:
____________________________________________________________________
Lejlighed/vær.nr.:
_____________________________________________________________
Uddannelse:
_________________________________________________________________
Uddanelses/institution:
_________________________________________________________
Påbegyndt md./år
Forventes afsluttet md./år
Hvor
langt er du i din uddannelse:
_________________________________________________
Hvilke
eksaminer/prøver har du været oppe til?
Eksaminer og prøver, der er
en del af f. eks. en årsprøve, skal ikke nævnes særskilt:
Eksamenens/prøvens
benævnelse
md./år
bestået
dumpet
Har du fulgt den foreskrevne
uddannelsesaktivitet, inden for de sidste 12 mdr.?
Nej __________ Delvis __________
(sæt kryds).
Hvis du ikke eller kun delvist har
fulgt den foreskrevne uddannelsesaktivitet herunder de foreskrevne
eksaminer/prøver, skal du redegøre for, hvad årsagen hertil er:
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Hvornår går du næste gang til eksamen/prøve md./ år
Hvilke(n):
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
Dato
Underskrift
Bilag 5
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning .
..............................................................................
1
2.
Ansøgningsprocedure
..............................................................
1
2.1
Den skriftlige
redegørelse
.........................................................
1
2.2
Tegninger .
.............................................................................
..
2
3.
Betingelser for
tilskud
..............................................................
2
3.1.
Hvem kan opnå
tilsagn?
...........................................................
2
3.2.
Hvad kan der gives
tilskud til?
..................................................
3
3.3.
Krav til kvalitet
og indretning .
...................................................
3
3.4.
Arealberegning
........................................................................
3
3.5.
Huslejefastsættelse
..................................................................
3
3.6.
Tilskud
.............................................................................
.......
4
4.
Udvælgelse af
tilskudsmodtagere
.............................................
4
4.1.
Udbudsregler
..........................................................................
6
5.
Godkendelse af
hovedprojekt inden påbegyndelse
...................
6
6.
Godkendelse af det
færdige byggeri inden udbetaling af tilskud .
6
7.
Regulering af
tilskud i særlige tilfælde
........................................
7
8.
Udbetaling af
tilskud
................................................................
7
9.
Driftregler
.............................................................................
...
7
9.1.
Personkreds
............................................................................
7
9.2.
Fælles anvisning
.......................................................................
8
9.3.
Aktivitetskontrol
og opsigelse
..................................................
10
9.4.
Fremleje og bytte
....................................................................
11
9.5.
Beboerrepræsentation
.............................................................
11
9.6.
Tilbudspligt
..............................................................................
11
9.7.
Lejeaftale
.............................................................................
...
11
9.8.
Boligsikring
.............................................................................
11
10.
Klageadgang
...........................................................................
12
11.
Bødestraf og
tilbagebetaling af tilskud
.......................................
12
Bilag 1
Ansøgningsskema 1,
2, 3 med vejledning
.................................
13
Bilag 2
Bekendtgørelse nr.
370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger
............................................................................
22
Bilag 3
Erklæring om
studieaktivitet
.....................................................
23
Bilag 4
Attestationsblanket
for studieaktivitet
.......................................
24
Bilag 5
Indholdsfortegnelse
..................................................................
26
Lignende dokumenter
- Lov om støttede private ungdomsboliger Retsinformation · 18. december 2002
- Forslag til Lov om støttede private ungdomsboliger Retsinformation · 10. december 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 56 Retsinformation · 12. november 2002
- Bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger Retsinformation · 17. maj 2003
- Vejledning om offentligt støttet byggeri Retsinformation · 15. april 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Indførelse af tilskudsordning, opgørelse af boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.) Retsinformation · 9. juni 2004