Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om støttede private ungdomsboliger

Gældende VEJ nr 71 af 22/05/2003VejledningSocial- og Boligministeriet2. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om støttede private

ungdomsboliger

1. Indledning

Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år

til

tilskud til etablering af private ungdomsboliger, fordelt med 100 mio. kr. i

2003 og 225 mio. kr. i 2004-2007.

Tilskuddet er målrettet de geografiske områder, hvor

ungdomsboligbehovet er størst, dvs. områder med stor koncentration af større

videregående uddannelser. Den konkrete geografiske fordeling vil blive

udmeldt

hvert år ved annoncering i landsdækkende og internationale dagblade, og vil

kunne ses på styrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Tilskuddet fordeles efter en konkurrence til de bygherrer, der

indenfor puljen kan etablere boliger for det laveste tilskud, under

hensyntagen

til kvalitet, beliggenhed og husleje.

Reglerne om tilskud til private ungdomsboliger er fastsat i lov

nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private ungdomsboliger og

bekendtgørelse nr. 330 af 8. maj 2003 om støttede private ungdomsboliger.

I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af

ansøgningsprocedure, og reglerne for etablering og drift af boligerne.

2. Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen annonceres i forbindelse med

udmeldelse af den geografiske fordeling af puljen, og kan ses på styrelsens

hjemmeside. Ansøgningen anses først for at være kommet frem til styrelsen,

når

skemaet er korrekt udfyldt og de krævede bilag er vedlagt. Ansøgninger, der

indkommer efter fristens udløb, kommer ikke i betragtning.

Ansøgning om tilskud indgives på det i bilag 1 optrykte skema.

Læs alt

Skemaet kan downloades fra styrelsens hjemmeside. Skemaet vedlægges et

projektmateriale bestående af en skriftlig redegørelse og tegninger, jf.

bekendtgørelsens bilag 1.

Projektmaterialet skal svare til et dispositionsforslag, jf.

Praktiserende Arkitekters Råds (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers

(F.R.I) fælles ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning af december 2002

og ved ombygningssager til PARs ydelsesbeskrivelse for Byfornyelse, samt

ydelsesbeskrivelse fra Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR).

2. 1 Den skriftlige redegørelse

Den skriftlige redegørelse skal omfatte byggeriets

forudsætninger: målgruppe, den arkitektoniske idé, funktion, miljø,

materialevalg

i form af en summarisk bygningsdelsbeskrivelse, konstruktions- og

installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.

Redegørelsen skal endvidere beskrive projektets planforhold,

f.eks. lokalplan, kommuneplan og eventuelle fredningsbestemmelser.

Redegørelsen skal have følgende opbygning og indhold:

1)

Byggesagens

organisation (bygherre og tekniske rådgivere).

2)

Byggesagens

forudsætninger (myndighedsmæssige forhold, eksisterende forhold vedrørende

grund og eventuelle bygninger, forsyningsmæssige forhold, miljøforhold,

jordbundsforhold).

3)

Generel beskrivelse

af byggeriet (hoveddisposition, funktioner, adgangsforhold, friareal).

4)

Byggeteknik

(bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overflader, VVS-anlæg,

el-

og mekaniske anlæg, inventar og udstyr, jf. SfB systemets hovedgrupper).

2.2 Tegninger

Projektmaterialets tegninger skal omfatte:

1)

Beliggenhedsplan/bebyggelsesplan

visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle

friarealers

udnyttelse i mål 1:500.

2)

Etageplaner i mål

1:200.

3)

Facader i mål 1:200.

4)

Typiske snit i mål

1:200.

5)

Møblerede boligplaner

i mål 1:50 med indtegnede standardmøbler (seng på 90 x 210 cm, arbejdsbord på

80 x 160 cm, skabe på 60 x 60).

6)

Terrænplan med

hovedføringsveje for tekniske installationer i mål 1:500.

7)

Plantegning pr. etage

med hovedføringsveje for installationer i mål 1:200.

Inden indsendelse af ansøgning til styrelsen, skal ansøgningen med

bilag indsendes til kommunen. Kommunen påser, at det ansøgte projekt vil

kunne

godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt

ikke

strider mod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området. Kommunens

erklæring om at have påset disse forhold påføres ansøgningsskemaets pkt. 13,

som ansøgeren indsender til styrelsen.

Skemaet påføres desuden i pkt. 12 en erklæring fra registreret

eller statsautoriseret revisor om, at ansøgeren finansielt og økonomisk er i

stand til at gennemføre det i ansøgningsmaterialet beskrevne projekt.

Skemaet med bilag indsendes til:

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Alle 17

2100 København Ø

3. Betingelser for tilskud

3. 1 Hvem kan opnå tilsagn?

Støttede private ungdomsboliger kan opføres af alle former for

bygherrer, i det omfang anden lovgivning ikke forhindrer det, herunder

investorer, totalentreprenører, fonde, pensionskasser, selvejende

(ikke-almene)

institutioner og andre, som efter den lovgivning, de pågældende er reguleret

af, har adgang til at etablere private ungdomsboliger.

Ansøgeren skal i ansøgningsskemaets pkt. 12 dokumentere sin

økonomiske soliditet i form af en erklæring fra en registreret eller

statsautoriseret revisor.

Der er ikke krav om, at boligerne skal udgøre en selvstændig

økonomisk enhed, eller om særlige organisationsformer i øvrigt. Boligerne kan

derfor integreres i ansøgerens øvrige virksomhed, hvis det ønskes.

Almene boligorganisationer har efter almenboliglovens regler ikke

adgang til at opføre private ungdomsboliger. Almene boligorganisationer kan

heller ikke efterfølgende erhverve eksisterende støttede private

ungdomsboliger.

Tilsagnet kan ikke overdrages. Dette indebærer, at tilsagnet

bortfalder, hvis ejendommen overdrages til andre, før tilskuddet er udbetalt.

Når tilskuddet er udbetalt, er der ingen hindringer for, at ejendommen kan

sælges. Bemærk i forbindelse med salg af ejendommen, at det af ligningslovens

§ 7 X, stk. 2, fremgår, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på

fast ejendom med tilskud efter ungdomsboligloven anvendes anskaffelsessummen

opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

3.2 Hvad kan der gives tilskud til?

Der gives tilskud til nybyggeri og til ombygning af ejendomme, som

ikke anvendes til beboelse. Der kan dermed ikke gives tilskud til ombygning

af

eksisterende beboelsesejendomme. Dette indebærer, at der ikke kan etableres

tagboliger i eksisterende udlejningsejendomme med tilskud efter denne lov.

Årsagen hertil er bl.a., at der ikke er tilbudspligt for de private

ungdomsboliger,

mens der vil være tilbudspligt efter lejelovens almindelige regler for den

eksisterende ejendom. Ejendomme, der tidligere har været anvendt til

beboelse,

men senere er overgået til andet formål, og således på ansøgningstidspunktet

ikke er at betragte som beboelsesejendomme, kan ombygges med tilskud efter

denne lov.

Der kan ikke ydes tilskud efter denne lovgivning til boliger,

hvortil der søges om tilskud efter anden lovgivning. Der kan ikke ydes

tilskud

til byggerier, som er påbegyndt på tilsagnstidspunktet, eller som har fået

byggetilladelse før 1. januar 2003. Ansøgeren erklærer ved sin underskrift på

ansøgningen, at disse betingelser er opfyldt.

Det projekt, der søges om tilskud til, skal omfatte mindst 20

boliger.

3.3 Krav til kvalitet og indretning

Bruttoetagearealet må ikke overstige 50 m² pr. bolig. Alle boliger

skal etableres med bad og toilet.

Projektet skal udføres i overensstemmelse med de normkrav til

kvalitet og indretning, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Normkravene

omfatter minimumskrav til byggeriets indretning af boliger og

fællesfaciliteter. Normkravene omfatter desuden generelle og særlige tekniske

krav, krav til byggeriets kvalitetsstyring og krav til driften af byggeriet.

Projekter, der ikke opfylder normkravene

eller arealkravene vil ikke komme i betragtning til tilskud

. Når blot

normkravene overholdes, er det i øvrigt op til bygherren at beslutte den

nærmere udformning af byggeriet. Normkravene er udarbejdet af Bascon A/S i

samarbejde med Nova 5 arkitekter a/s og Lemming & Eriksson rådgivende

ingeniører a

.

s.

Kan normkravene ikke overholdes i et konkret projekt, kan der i

forbindelse med ansøgningen søges om dispensation. Det skal dokumenteres, at

grundens eller en evt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller

stærkt uhensigtsmæssigt at overholde kravene. Tilsvarende kan der dispenseres

ved ombygning af fredede ejendomme. Der kan ikke dispenseres fra krav, som

kommunen har stillet som plan- eller byggemyndighed, eller vilkår, som

kommunen

har stillet som grundsælger.

Det er op til bygherren – på baggrund af en vurdering af

efterspørgslen på markedet – at vurdere, om der i det pågældende område

f.eks.

er behov for 1- eller 2-rums boliger med eller uden køkken, og om ejendommen

f.eks. skal udformes som et kollegium eller som selvstændige boliger.

Kommunens indledende behandling af ansøgningen, før den sendes til

styrelsen, kan medføre, at kommunen som planmyndighed, som myndighed i

relation

til byggelovgivningen eller evt. som grundsælger stiller særlige krav eller

vilkår til det pågældende projekt vedr. indretning og/eller kvalitet.

Efter lovens § 30 har kommunerne adgang til at sælge fast

ejendom med henblik på opførelse af støttede private ungdomsboliger uden

forudgående

udbud efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Kommunen har dermed

mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placeringen af

byggeriet.

Ved salget skal kommunerne overholde Meddelelse fra Kommissionen

om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af

jord

og bygninger (97/C 209/03), EF-Tidende nr. C 209 af 10/07/1997 s. 3-5.

3.4 Arealberegning

Alle arealer, der beregnes efter lov og bekendtgørelse om støttede

private ungdomsboliger beregnes som bruttoetageareal efter regler fastsat i

henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR). Ved sammenligningen

af

projekterne i konkurrencen beregner styrelsen dog et korrigeret areal,

beregnet

på grundlag af bruttoetagearealet og antallet af køkkener og badeværelser,

jf.

nærmere nedenfor.

3.5 Huslejefastsættelse

Efter lovens § 9 fastsættes i tilsagnet en leje, der svarer

til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under

hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og

vedligeholdelsestilstand.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har foretaget en analyse af

huslejeniveauet i almene ungdomsboliger, og på baggrund heraf kan det

tilladte

huslejeinterval for støttede private ungdomsboliger med tilsagn om tilskud i

2003 fastsættes mellem 750 og 950 kr./m

2

bruttoetageareal pr. år for

hovedstadsregionen og mellem 600 og 800 kr./m

2

pr. år for det øvrige

land. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før

det

finansår, reguleringen vedrører.

Ansøgeren oplyser i ansøgningsskemaet pkt. 5, hvilken

starthusleje, der ønskes fastsat. Huslejen opgøres som den gennemsnitlige

husleje pr. m

2

for hele ejendommen.

Kun projekter, hvor den ansøgte husleje ligger inden for de fastsatte

huslejeintervaller, kan komme i betragtning ved tildeling af tilskud.

Bemærk, at der med huslejeintervallet både er et maksimum og et minimum for

huslejen, idet det ikke er hensigten, at den offentlige støtte skal anvendes

til at fastsætte meget lave huslejer.

Projekter,

hvor huslejen er fastsat for lavt eller for højt, vil ikke komme i

betragtning

.

Inden for intervallerne tillægges det ikke nogen vægt, om den ansøgte leje

ligger højt eller lavt.

Udlejer kan regulere lejen én gang årligt fra tilsagnstidspunktet

med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12 måneders

periode

sluttende i juni året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes

til nærmeste hele kronebeløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse

til

lejeren, det er altså ikke nødvendigt at varsle forhøjelsen.

Der kan de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning ikke

opkræves lejeforhøjelser for forbedringer efter § 58 i lov om leje, med

mindre der er tale om en forbedring, der er påbudt efter anden lov. Der er

ikke

noget til hinder for, at lejen nedsættes.

Efter 10 år kan lejen forhøjes som følge af forbedringer efter

§ 58 i lov om leje. Forbedringsforhøjelsen kan højst svare til

forøgelsen

af lejemålets brugsværdi, men der er – pga. den særlige

huslejefastsættelse i

ungdomsboligloven – ikke krav om, at den samlede leje efter forbedringen

ikke

må overstige det lejedes værdi, jf. lov om leje § 58, stk. 1.

20 år efter byggeriets ibrugtagning kan lejen ved genudlejning –

og altså ikke for de til den tid værende lejere – fastsættes efter de

til den

tid gældende almindelige huslejeregler for ustøttet privat udlejningsbyggeri.

Huslejenævnene træffer afgørelser i tvister, hvor nævnene har

kompetencen efter lov om leje § 106.

Herudover træffer huslejenævnene afgørelse i tvister om

lejefastsættelse og lejeregulering efter ungdomsboliglovens §§ 9 og 10.

3.6 Tilskud

Tilskuddet fastsættes individuelt på baggrund af den enkelte

ansøgning, og tilskuddet vil derfor variere fra projekt til projekt. Tildelte

tilskud kan kun forhøjes i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor bygherren

pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor

der under projektering viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger

end

oprindelig forudsat, jf. nærmere nedenfor. Tilskuddet indeksreguleres ikke.

Tilskuddet kan for 2003 højst udgøre 8.500 kr./m

2

for

projekter i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og

Roskilde Kommune og 7.000 kr./m

2

for projekter i Århus Kommune,

Odense Kommune og Aalborg Kommune og 6.500 kr./m

2

i det øvrige land.

Herudover kan der til det enkelte projekt maksimalt søges et støttebeløb, der

svarer til delpuljens beløb.

Ansøgninger,

hvor der søges om højere tilskud, kommer ikke i betragtning til tilskud

.

Mak

Maksimumbeløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober året før det

finansår, som reguleringen vedrører.

Tilskuddet udbetales af styrelsen som et engangstilskud, når

kommunen på skema 3 har godkendt, at det færdige byggeri er i

overensstemmelse

med tilsagnet om tilskud, og bygherren har indsendt skema 3 til styrelsen.

I ligningslovens § 7 X er der fastsat særlige regler om

tilskud efter ungdomsboligloven. Efter denne bestemmelse medregnes tilskuddet

ikke i modtagerens skattepligtige indkomst. Tilskuddet er således skattefrit.

Indtægter fra fast ejendom m.v. beskattes efter almindelige

regler.

4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere

Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne

ansøgninger af styrelsen.

Først vurderer styrelsen, om:

1)

ansøgningerne

opfylder kravene til geografisk beliggenhed,

2)

det ansøgte beløb

ligger inden for den pulje, som er afsat til det pågældende delområde,

3)

det ansøgte

tilskudsbeløb er lavere end eller lig med det tilladte maksimum,

4)

huslejen er fastsat

indenfor det tilladte interval,

5)

ansøgningsskemaet er

fyldestgørende udfyldt, og

6)

det krævede materiale

er vedlagt.

Ansøgninger, som opfylder disse krav, vurderes herefter af et

bedømmelsesudvalg, som består af sagkyndige udpeget af Praktiserende

Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri.

Bedømmelsesudvalget vurderer, om kravene til kvalitet og indretning i

bekendtgørelsens bilag 1 er opfyldt. Er der ansøgt om dispensation fra

kravene

til kvalitet og indretning, vurderer bedømmelsesudvalget, om ansøgningen bør

imødekommes. Indkommer der et antal ansøgninger, der væsentligt overstiger

rammen, foretager bedømmelsesudvalget i første omgang en bedømmelse af de

ansøgninger, hvorefter der kan bygges boliger for det laveste tilskud, jf.

nedenfor.

Ansøgninger, der opfylder disse krav, indgår i en indbyrdes

konkurrence om, hvem der kan bygge boliger for det laveste tilskud pr.

kvadratmeter, hvor antallet af kvadratmetre opgøres som projektets samlede

bruttoareal tillagt 4 m

2

for hvert køkken, herunder fælleskøkken, og

6 m

2

for hvert badeværelse (korrigeret areal).

Denne særlige beregningsmetode skyldes, at store boliger er

billigere pr. m

2

end små boliger, idet udgifterne til køkken og bad

vejer tungere i de små boliger. For at undgå, at store boliger generelt

stilles

bedre i konkurrencen end små boliger, korrigeres det samlede bruttoetageareal

for merudgiften til køkken og bad. I ansøgningsskemaet skal ansøgeren oplyse

antallet af køkkener samt det faktiske bruttoetageareal. Antallet af

badeværelser svarer til antallet af boliger, idet der er krav om bad og

toilet

i alle boliger. Styrelsen beregner det korrigerede bruttoetageareal, som

anvendes ved den indbyrdes konkurrence (og kun i den forbindelse).

Eksempel: Beregning af

korrigeret areal.

Det faktiske bruttoetageareal, oplyst i ansøgningsskemaet er

3.000 m

2

. Ansøgeren søger om 20 mio. kr. i tilskud, svarende til

et tilskudsbeløb på 6.667 kr./ m² bruttoetageareal.

Der etableres 100 badeværelser og 70 køkkener. Det

faktiske bruttoetageareal tillægges 100×6 m

2

= 600 m

2

for badeværelser og 70×4 m

2

= 280 m

2

for køkkener. Det

korrigerede areal udgør således 3.880 m

2

(3.000+600+280).

Ansøgningen indgår

således

i konkurrencen med et korrigeret tilskud på 5.154 kr. pr. korrigeret m²

(20.000.000/ 3.880).

Ved udpegning af vindere af konkurrencen er det som

udgangspunkt de bygherrer, der søger det laveste tilskud pr. korrigeret

kvadratmeter, som vinder. Der korrigeres dog for at udgifterne til grunden

varierer indenfor de udpegede geografiske områder. Det er dog en

forudsætning,

at tilskuddet til de vindende projekter kan rummes indenfor puljen, jf.

ovenfor

under ”geografisk fordeling af puljen”.

For at sikre, at boligerne kan bygges der, hvor behovet er, vil

det ansøgte tilskudsbeløb ved sammenligningen blive korrigeret for

geografiske

forskelle i grundudgifter ved hjælp af normtal i Told og Skattestyrelsens

vurderingsmodel for etageejerlejligheder fra den seneste almindelige

vurdering.

I modsat fald ville byggerier på billige grunde være bedre stillet i

konkurrencen,

selvom behovet måske er højere andre steder.

Vurderingen af en konkret ejerlejlighed tager udgangspunkt i en

beregnet pris (det generelle normtal) for en såkaldt standardlejlighed med

bestemte karakteristika med hensyn til alder, størrelse og standard/kvalitet.

Herefter findes det lokale normtal for standardlejligheden ved at foretage en

såkaldt lokalkorrektion, der afhænger af den konkrete lejligheds beliggenhed.

I

de største kommuner er der ofte fastsat flere forskellige lokalkorrektioner.

Korrektionen for grundpriser i tilskudsbeløbet kr./m² udgør 9 pct.

af det lokale normtal, dog højest 1.530 kr./m

2

i 2003.

Maksimumsbeløbet pr. m

2

reguleres årligt med udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned

året før det finansår, som reguleringen vedrører.

Bemærk, at det korrigerede beløb kun anvendes i sammenligningen –

det er altså det ansøgte reelle tilskud, der gives tilsagn til.

Eksempel: Korrektion for

grundpriser.

Ungdomsboligerne opføres i Roskilde kommune i nærheden af RUC.

Vurderingskredsen er dermed ”Roskilde Ø” – ”Øvrige

områder”, hvor normtallet

for etageejerlejligheder udgør 15.250 kr./m².

Korrektion for grundpriser i tilskudsbeløb pr. m²

er

dermed 1.373 kr./m² (9 pct. af 15.250)

Der er ansøgt om et tilskud på 6.667 kr./m²

bruttoetageareal, som korrigeret for bad og køkken svarer til et

tilskudsbeløb pr. korrigeret m² på 5.154 kr.

Projektet vil dermed

indgå

i konkurrencen med et beløb på 3.781 kr. pr. m² (5.154 – 1.373).

Ansøgeren kan få oplyst det relevante lokale

normtal for

en etageejerlejlighed fra seneste almindelige vurdering ved at kontakte den

regionale told- og skattemyndighed i det område, hvor ungdomsboligerne ønskes

opført.

Det er styrelsen, der meddeler tilsagn om tilskud. Herefter

overgår tilsynet med byggeri og drift til kommunen, jf. nærmere om tilsyn

nedenfor.

4.1 Udbudsregler

Når bygherren indgår aftale med entreprenører o.l., skal det ske

efter gældende regler i tilbudsloven. I det omfang byggeopgaverne udføres i

bygherrens eget regi, er der efter gældende regler ikke krav om udbud.

Er den samlede byggeopgave i det enkelte projekt over

EU-tærskelværdien på ca. 46 mio. kr., og er bygherren et offentligretligt

organ, sker udbuddet efter EU-reglerne. Bygherren skal i sine

entrepriseaftaler

lægge AB 92 eller ABT 93 til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan

efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.

Rådgiverydelser udbydes efter gældende EU-regler, når ydelserne

overstiger tærskelværdien på 1,8 mio.kr., og bygherren er et offentligretligt

organ.

Risikoen for afvigelser i anskaffelsessummen efter udbud, for det

projekt, der er givet tilsagn til, påhviler bygherren. Når støttetilsagnet er

givet, sker der derfor ikke en regulering af støtten, hvis anskaffelsessummen

viser sig at være højere (eller lavere) end oprindelig anslået af bygherren.

5. Godkendelse af hovedprojekt inden påbegyndelse

Inden påbegyndelsen af byggeriet skal kommunen

påse, at

det færdigprojekterede byggeri er i overensstemmelse med vilkårene i

tilsagnet

om tilskud. Er der uoverensstemmelser, er der mulighed for at tilrette

projektet inden påbegyndelsen.

Tilskudsmodtageren ansøger på Skema 2 (jf. denne vejlednings bilag

1) om kommunens tilladelse til at påbegynde byggeriet. Skemaet vedlægges det

færdige hovedprojekt. Kommunen påser, at projektet er i overensstemmelse med

tilsagnet om tilskud og normkravene. Kommunen påser samtidig, at udbud af

byggeopgaverne er sket i den form, der kræves efter tilbudslovens regler.

Kommunens godkendelse af byggeriet inden påbegyndelsen indberettes

på Skema 2 til BOSSINF og meddeles bygherren. Byggeriet må ikke påbegyndes,

før

kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger.

Opfylder projektet ikke kravene i tilsagnet om tilskud, og ændrer

bygherren ikke projektet efter kommunalbestyrelsens anvisninger, indberetter

kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til

Erhvervs-

og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF.

Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om tilsagnet om

tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om

tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra

det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.

Byggeriet skal påbegyndes senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9

måneder

overskrides, f.eks. i situationer hvor lokalplan ikke kan gennemføres

indenfor

fristen. I så fald indberetter kommunalbestyrelsen den forlængede frist til

BOSSINF.

Bemærk, at tilsagnet automatisk

bortfalder, hvis 9-måneders-fristen overskrides uden dispensation, eller hvis

den forlængede frist overskrides

. Det er derfor meget væsentligt, at

bygherren er opmærksom på overholdelse af fristen.

Tilsagnet bortfalder desuden automatisk, hvis der ikke foreligger

ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Der kan

ikke dispenseres fra denne frist.

6. Godkendelse af det færdige byggeri inden udbetaling

af tilskud

Når bygherren har færdigmeldt byggeriet til

kommunen,

skal kommunen godkende det færdige byggeri, inden tilskuddet kan udbetales.

Dette sker ved at tilskudsmodtageren på Skema 3, (jf. denne

vejlednings bilag 1) ansøger kommunen om godkendelse af det færdige byggeri.

Ansøgningen vedlægges den plan for kvalitetsstyring, som kræves i

bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 5., samt dokumentation for gennemførte

målinger

og registreringer og plan for driften af byggeriet, som fremgår af

bekendtgørelsens

bilag 1 nr. 6.

Kommunen påser, at byggeriet er opført i overensstemmelse med det

godkendte hovedprojekt og tilsagnet om tilskud. Det påses, at bygherren har

udført den krævede interne kvalitetsstyring af byggearbejderne, samt at

bygherren har udarbejdet plan for driften af byggeriet og gennemført

påkrævede

målinger og registreringer.

Kommunen påser desuden at bygherren har tinglyst en deklaration på

ejendommen om, at den er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger.

Dermed sikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov,

er

vidende om, at denne er forpligtet til at overholde lovens regler om bl.a.

udlejning til personkredsen og om lejefastsættelse og -regulering.

Endelig skal kommunen påse, at der er indgået en aftale om fælles

anvisning af 80 pct. af boligerne.

Kommunen indberetter det godkendte skema 3 til BOSSINF, og sender

en kopi heraf til bygherren.

Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder

bygherren ikke betingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom,

indberetter kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt

til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i

BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om

tilsagnet

om tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om

tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra

det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.

7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde

Styrelsen kan i særlige situationer indenfor

bevillingsrammen forhøje tilskuddet, eksempelvis hvor bygherren pålægges

væsentlige

uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under

projekteringen viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger end

oprindelig forudsat, uden at størrelsen på de i tilsagnet angivne boliger

nedsættes. Foreligger der en sådan situation, indsender bygherren en

ansøgning

om forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen. Vurderer

kommunalbestyrelsen,

at betingelserne er opfyldt, indstiller kommunalbestyrelsen til styrelsen, at

tilskuddet forhøjes. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan indhente en udtalelse

fra

bedømmelsespanelet til brug for vurderingen af, om tilskuddet kan forhøjes.

Styrelsen meddeler en eventuel forhøjelse af tilskuddet til

kommunalbestyrelsen, som herefter meddeler bygherren forhøjelsen og

indberetter

forhøjelsen til BOSSINF.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri,

fremsender bygherren en anmodning om udbetaling vedlagt en kopi af skema 3

til

Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Tilskuddet kan ikke forhøjes som følge af, at byggeriet er blevet

dyrere end forventet.

8. Udbetaling af tilskud

Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige

byggeri

og indberettet skema 3 til BOSSINF, fremsender bygherren en anmodning om

udbetaling af tilskud vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og

Boligstyrelsen.

9. Driftregler

9.1 Personkreds

Boligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende, herunder

udvekslingsstudenter. Unge uddannelsessøgende er i den forbindelse personer,

der er optaget på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller

videregående

uddannelse. Der er ikke særlige alderskrav.

Udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne.

Har en bygherre ønske om at opføre et særligt internationalt kollegium, kan

Erhvervs- og Boligstyrelsen godkende, at udvekslingsstuderende har

fortrinsret

til mere end 10 pct.

En udvekslingsstuderende er en studerende, der er indskrevet ved

en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution som for eksempel et

universitet, men som i en begrænset periode på normalt ikke over 12 måneder

studerer ved en dansk uddannelsesinstitution baseret på en aftale.

De aftaler, der kan være tale om, er følgende:

1)

Aftaler mellem

Danmark og andre lande om udveksling af studerende (kulturaftaler og

lignende).

2)

EU’s

udvekslingsprogrammer (SOKRATES).

3)

Netværk mellem

universiteter m.v. i flere forskellige lande vedrørende samarbejde om blandt

andet studenterudveksling.

4)

Bilaterale aftaler

mellem en dansk uddannelsesinstitution og en udenlandsk institution.

Disse aftaler hviler på et princip om gensidighed, herunder blandt

andet forpligtelsen til at stille bolig til rådighed for den enkelte

udvekslingsstuderende (mod betaling).

Uden for begrebet udvekslingsstuderende falder gæstestuderende,

der på eget initiativ for en begrænset periode studerer ved en dansk

uddannelsesinstitution som led i deres studier i hjemlandet. Danske

uddannelsesinstitutioner er ikke her forpligtet til at stille bolig til

rådighed, men er i udstrakt grad behjælpelig for at undgå, at hele

studieopholdet spildes på boligsøgning.

Uden for begrebet falder desuden udenlandske studerende, der

gennemfører en samlet uddannelse i Danmark, og som derfor ikke er indskrevet

ved en uddannelsesinstitution i hjemlandet. I denne gruppe falder blandt

andet

islandske, norske og svenske studerende, der vælger at læse en hel uddannelse

i

Danmark. Disse studerende har samme vilkår med hensyn til bolig som danske

studerende. Det samme gælder i øvrigt studerende fra Grønland og Færøerne.

9.2 Fælles anvisning

80 pct. af boligerne skal lejes ud gennem fælles anvisning – heri

indgår de 10 pct. af samtlige boliger, som udvekslingsstuderende har

fortrinsret til. Udlejer skal til stadighed have en aftale om fælles

anvisning.

Kan boligerne ikke tilknyttes en fælles anvisning, fastsætter

kommunalbestyrelsen retningslinier for, hvordan udlejningen skal ske. Er der

mulighed for at vælge imellem flere forskellige fælles anvisninger, kan

kommunalbestyrelsen beslutte gennem hvilken fælles anvisning, boligerne skal

udlejes.

Der eksisterer i øjeblikket bl.a. følgende fælles

anvisninger:

Sjælland

1.

Centralindstillingsudvalget

H.C. Andersens

Boulevard 13

1553 København V

Tlf.nr.: 33 11 64

44

Telefaxnummer: 33

11 17 27

E-post:

info@ciu.dk

Hjemmeside:

www.ciu.dk

Kontaktperson:

Britt Jacobsen.

Centralindstillingsudvalget

dækker hovedstadsområdet.

Det

koster ca. 220 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles

anvisningen.

Boligerne

tildeles efter behovs- og anciennitetskriterier, hvilket betyder, at

studerende

fra provinsen kommer forud for studerende fra København. Derudover spiller

det

ind, om man har børn, er gravid, er boligløs m.v.

2.

Kollegiernes

Kontor i København

Morbærhaven 17-41

2620 Albertslund

Tlf.nr.: 43 46 46

43

Telefaxnummer: 43

46 43 48

E-post:

info@kollegierneskontor.dk

Hjemmeside:

www.kollegierneskontor.dk

Kollegiernes

Kontor i København dækker København, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe og

Albertslund.

Private

udlejere skal kontakte Kollegiernes Kontor i København for at få konkrete

priser på tilknytning til den fælles anvisning.

Boligerne

tildeles efter en vurdering af den studerendes samlede situation.

3.

RIU-Roskilde

Parkvej 5

4000 Roskilde

Tlf.nr.: 46 36 29

72

Telefaxnummer: 46

36 01 02

E-post:

iu@riu-roskilde.dk

Hjemmeside:

www.riu-roskilde.dk

Kontaktperson:

Kaspar Poulsen.

RIU-Roskilde

dækker Roskilde Kommune.

Det

koster p.t. 225 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles

anvisningen.

Boligerne

tildeles efter behovskriterier, herunder lægges vægt på boligmæssige forhold.

Fyn

1.

Fælles opnotering,

Odense

Niels Bohrs Allé 21

5230 Odense M

Tlf.nr.: 66 13 47

83

Telefaxnummer: 65

90 61 77

E-post:

ckr@kollegieboligselskabet.dk

Hjemmeside:

www.studiebolig-odense.dk

Kontaktperson:

Claus Krag.

Fælles

opnotering, Odense, dækker Odense Kommune.

Private

udlejere skal kontakte den fælles opnotering for at få konkrete priser på

tilknytning til den fælles anvisning.

Boligerne

tildeles efter behovskriterier, herunder lægges bl.a. vægt på afstand til

uddannelsessted og indtægtsmæssige forhold.

Jylland

1.

AKU-Aalborg

Kayerødsgade 39, 1.

sal

9000 Aalborg

Tlf.nr.: 99 31 42

98

Telefaxnummer: 99

31 42 75

E-post:

AKU@AKU-Aalborg.dk

Hjemmeside:

www.aku-aalborg.dk

Kontaktperson:

Eigil Johansen.

AKU-Aalborg

dækker Aalborg Kommune.

Det

koster 750 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet

fælles

anvisningen. Beløbet dækker bl.a. anvisning af boligerne, udfærdigelse af

lejekontrakter, opkrævning af første måneds husleje mv., gennemførsel af

lovpligtig studiekontrol. Såfremt udlejeren kun ønsker, at AKU-Aalborg

foretager anvisningen af boligerne, koster det ca. 375 kr. pr. bolig pr. år

for

private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen.

Boligerne

tildeles unge uddannelsessøgende i Aalborg Kommune.

2.

Den

Fælles Opnotering

Vesterport 1

8000 Århus C

Tlf.nr.: 86 13 21

66

Telefaxnummer: 86

13 21 80

E-post.:

post@kollegie8000.dk

Hjemmeside:

www.kollegie8000.dk

Kontaktperson:

Else Hjernøe.

Den

Fælles Opnotering dækker Århus Kommune og nogle enkelte ungdomsboliger i

Hørning Kommune.

Det

koster pt. 255 kr. pr. år pr. lejemål at være tilknyttet den fælles

opnotering.

Beløbet reguleres hvert år den 1. august med det summariske prisindeks. Nye

brugere af systemet betaler endvidere et oprettelsesgebyr.

Ungdomsboliger,

som Den Fælles Opnotering overtog ved oprettelsen af opnoteringen, tildeles

efter geografiske, økonomiske og sociale kriterier.

For

de øvrige ungdomsboliger tildeles boligerne fortrinsvis efter anciennitet på

ventelisten.

3.

Esbjerg

Kollegieforening

Nygårdsvej 37

6700 Esbjerg

Tlf.nr.: 76 13 50

60

Telefaxnummer: 76

13 50 90

E-post.:

post@esbjerg-kollegieforening.dk

Hjemmeside:

www.e-k-f.dk

Kontaktperson:

Tonny Nissen.

Esbjerg

Kollegieforening dækker Esbjerg Kommune.

Pr.

1. august 2003 koster det 384 kr. pr. år pr. bolig at være tilknyttet den

fælles anvisning, hvortil kommer et beløb på 27 kr. til

informationsmateriale.

Boligerne

bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til

uddannelsessted

og økonomiske- og sociale forhold.

4.

Kolding

Ungdomsbolig Anvisning (KUA)

Nytorv 11

6000 Kolding

Tlf.nr.: 75 50 15

00 og 79 30 16 89

Telefaxnummer: 75

53 02 27

E-post.:

teknisk@kolding.kom.dk

Hjemmeside:

www.ungdomsboliger.dk/jylland/kolding/kua.html

Kontaktperson:

Inger-Lise Carstensen

Kolding

Ungdomsbolig Anvisning dækker Kolding Kommune.

Det

koster 221 kr. pr. år pr. bolig (2003-niveau) at være tilknyttet den fælles

anvisning, hvortil kommer et beløb på 221 kr. pr. bolig i oprettelsesgebyr.

Beløbet pristalsreguleres.

Boligerne

bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til

uddannelsessted og økonomiske og sociale forhold. Udvekslingsstuderende er

højt

prioriterede.

Kan den fælles anvisning ikke anvise en lejer inden 3 uger efter,

at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan

udlejeren leje ud til andre personer, der tilhører den berettigede

personkreds.

Udlejer kan desuden råde over 20 pct. af boligerne, således at

udlejer selv træffer beslutning om efter hvilke retningslinier boligerne skal

lejes ud. Boligerne skal dog lejes ud til personer indenfor personkredsen.

Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den

berettigede personkreds, kan udlejer leje ud til andre boligsøgende.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for, hvornår udlejer

kan

leje ud til andre boligsøgende.

Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan Erhvervs- og

Boligstyrelsen efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde

godkende,

at dele af eller hele ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.

9.3 Aktivitetskontrol og opsigelse

Reglerne i bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i

statsstøttede almene ungdomsboliger finder tilsvarende anvendelse på støttede

private ungdomsboliger. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2 til denne

vejledning.

Dermed sikres det, at de støttede private ungdomsboliger til

stadighed bebos af den berettigede personkreds,

Reglerne indebærer, at udlejer skal opsige en lejer, når vedkommende

ikke længere opfylder betingelserne for at bo i boligen, dvs. når

1.

lejeren har fuldført

sin uddannelse,

2.

lejeren er ophørt

med eller har afbrudt sin uddannelse,

3.

lejeren ikke har

afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen

normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets

begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede

afslutningstidspunkt, eller

4.

lejeren ikke er

studieaktiv.

Den uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende for at

være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.

Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en

lejer er aktivt uddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer

således mulighed for at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til

at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.

Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv

er, at vedkommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende.

Til brug for udlejers kontrol heraf, har styrelsen udarbejdet to skemaer

vedrørende erklæringer om studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt

som

bilag 3 og 4 til denne vejledning. Erklærer den uddannelsessøgende på det i

bilag 3 optrykte skema, at vedkommende har fulgt det foreskrevne

uddannelsesforløb og gået til de foreskrevne prøver/eksaminer, anses

vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikke fulgt det foreskrevne

uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skal lejeren udfylde det

i

bilag 4 optrykte skema, der tillige skal attesteres af

uddannelsesinstitutionen.

Afgørende for om lejeren herefter kan anses som studieaktiv vil være, om

lejeren vil kunne forventes at afslutte sin uddannelse senest 1 år efter

udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, hvis indflytning er sket

straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen

påregnede afslutningstidspunkt.

Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i

boperioden. Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige

adfærd før indflytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på

grundlag af forevisning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal

uddannelsen imidlertid som udgangspunkt gennemføres på den normerede

studietid

for den del af uddannelsen, der mangler.

Udlejer skal mindst 1 gang årligt forlange de nødvendige

oplysninger fra lejeren til brug for en vurdering af, om de ovenfor nævnte

opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren er forpligtet til at give udlejer de

nødvendige oplysninger.

Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold

til styrelseslovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes

sociale eller uddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for

studieaktiv i op til 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant

omfang, at det kan dokumenteres, at det med rimelighed har medført

forsinkelse

af uddannelsen. Tillidshverv, som alene medfører et månedligt møde, kan som

udgangspunkt ikke antages at indebære en forlængelse af studieaktiviteten.

Udlejer kan udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den nævnte

hovedregel på normeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at være

aktivt

studerende. Udlejer kan herudover under særlige omstændigheder give

dispensation fra opsigelsesbestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere

1

år. Dette indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller

personlige

grunde, f.eks. pga. sygdom, fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende,

ikke

i boperioden har fulgt den for uddannelsen normerede studietid på det

påbegyndte

studium, og altså ikke er studieaktiv, kan blive boende i op til 1 år. Der

foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra

beboeren.

Udlejeren kan endvidere undlade at foretage opsigelse, hvis der

ikke er ansøgere til boligen, for dermed at undgå udlejningsvanskeligheder.

Opsigelsen kan kun udsættes, indtil der er ansøgere til den pågældende bolig.

Udlejer må derfor tilstræbe, at den pågældende bolig snares genudlejes til en

berettiget person.

Opsigelsesvarslet er efter lejelovens almindelige regler 3

måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger om lejerens

adgang til skriftligt at gøre indsigelse mod opsigelsen senest 6 uger efter

modtagelse af opsigelsen. Herefter skal udlejeren inden 6 uger efter fristens

udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen, indbringe den for

boligretten.

Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne

til stadighed bebos af den berettigede personkreds, og at der til stadighed

er

indgået aftale om fælles anvisning.

9.4 Fremleje og bytte

Der gælder de samme regler for fremleje og bytte som i almene

ungdomsboliger. Dette indebærer, at lejeren kun kan bytte med personer, som

tilhører den berettigede personkreds, dvs. unge uddannelsessøgende.

Ved fremleje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn

til efterspørgslen, stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af

personer, som tilhører den berettigede personkreds.

9.5 Beboerrepræsentation

Lejelovens almindelige regler om beboerrepræsentation finder

anvendelse for både lejligheder og enkeltværelser uden køkken, som etableres

efter ungdomsboligloven. Dermed får lejere af enkeltværelser og lejere af

lejligheder samme indflydelse på driften gennem en fælles

beboerrepræsentation.

9.6 Tilbudspligt

Lejelovens almindelige regler om tilbudspligt indebærer, at

udlejeren skal tilbyde lejeren af ejendommen at overtage ejendommen på

andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.

Da hensigten med denne lov er at styrke lejeboligmarkedet for unge,

gælder reglerne om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI

ikke

for boliger etableret efter denne lov. Ejendommene kan derfor

sælges, uden at udlejeren først skal tilbyde lejerne at overtage ejendommen

på

andelsbasis.

9.7 Lejeaftale

Indgåelse af lejeaftaler sker efter reglerne i lov om leje.

Ungdomsboligloven indeholder dog et særligt krav om, at udlejer samtidig med

lejeaftalens indgåelse skriftligt skal oplyse lejeren om, at lejeforholdet er

omfattet af denne lov. Dermed er lejeren orienteret om de særlige rettigheder

og forpligtelser, der fremgår af loven. Reglerne i lovens kapitel 4 om

lejefastsættelse og -regulering og øvrige særlige lejeretlige forhold kan

ikke

fraviges ved aftale.

9.8 Boligsikring

Boligsikring ydes efter lov om individuel boligstøtte.

Boligsikring kan ydes til lejede boliger med selvstændigt køkken

(lejligheder). Derimod kan der ikke ydes boligsikring til lejere, der alene

råder over et enkeltværelse uden eget køkken.

Boligsikring beregnes som udgangspunkt på grundlag af lejens størrelse

og indkomsten hos den husstand, der bor i boligen. For

boligsikringsmodtagere,

der ikke har hjemmeboende børn, kan boligsikringen dog - uanset husstandens

indkomst - ikke overstige 15 pct. af lejen.

Der henvises nærmere til lov om individuel boligstøtte og

Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte (vej. nr. 103 af 23.

oktober 2002).

10. Klageadgang

Ministerens beføjelser efter loven er henlagt til

Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Klager over afslag på ansøgninger om tilskud på baggrund af den

årlige konkurrence kan af ansøgeren indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene før Klagenævnets afgørelser

foreligger. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt

den pågældende. Klagenævnet kan dog se bort fra overskridelsen af

klagefristen,

når særlige grunde taler derfor.

Klagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringes afgørelsen ikke

for

domstolene indenfor tidsfristen, er Klagenævnets afgørelse endelig.

Klager har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at

bygherrer, der får medhold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, det

kommende år vil blive tildelt tilskud forud for øvrige ansøgere. Dermed

undgås

det, at alle byggerier skal afvente klagers afgørelse.

Herudover kan klager ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud

Ejeren af ejendommen kan straffes med bøde såfremt

ejeren udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7, såfremt ejeren

afkræver

en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i

strid med § 13, stk. 2, undlader at opsige studieinaktive lejere,

eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader at modsætte

sig

bytte.

Personer, herunder kommuner og lejere, der bliver opmærksomme på

overtrædelse af disse regler kan anmelde forholdet til politiet, der herefter

står for efterforskningen. Forholdet skal altså ikke afklares ved et civilt

søgsmål.

Herudover kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kræve tilskuddet helt

eller delvist tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren overtræder lovens eller

bekendtgørelsens regler eller tilsagnets vilkår.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 22. maj

2003

Henning Steensig

/Pia Mørch

Bilag 1

v:shapes="_x0000_i1026">

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse

i statstøttede almene ungdomsboliger

I medfør af § 85, stk. 2, i lov om leje af

almene boliger, jf. lov nr. 968 af 17. december 1997 samt § 64,

stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, fastsættes efter

bemyndigelse:

§ 1.

Bestemmelserne

i denne bekendtgørelse gælder for alle almene ungdomsboliger, der er omfattet

af § 4 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 2.

Boligorganisationen

skal opsige en lejer, når

a)

lejeren har fuldført

sin uddannelse

b)

lejeren er ophørt med

eller har afbrudt sin uddannelse

c)

lejeren ikke har

afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen

normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets

begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede

afslutningstidspunkt, eller

d)

lejeren ikke i øvrigt

opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, herunder at lejeren

ikke er studieaktiv.

Stk. 2.

Boligorganisationen

kan opsige en lejer, når lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om

studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsendt

skriftlig anmodning herom, jf. § 3. Ved beregning af fristen ses bort

fra

juli og august måned.

§ 3.

Boligorganisationen

skal mindst 1 gang årligt forlange, at lejeren afgiver nødvendige oplysninger

til brug for en vurdering af, om de i § 2, stk. 1, nævnte

opsigelsesgrunde er til stede.

Stk. 2.

Lejeren

skal på eget initiativ give boligorganisationen meddelelse, hvis de i

§ 2,

stk. 1, anførte opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren skal endvidere

give

boligorganisationen oplysninger om studieaktivitet, herunder om deltagelse i

eksaminer og prøver, normeret studietid, tidspunktet for uddannelsens

påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning af uddannelsen m.v.

Oplysningerne skal gives på de af Bolig- og Byministeriet til formålet

udarbejdede skemaer om studie- og uddannelsesaktivitet, der er optaget som

henholdsvis bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse [indsat som bilag 3 og 4

til

denne vejledning].

§ 4.

Boligorganisationen

kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år på grund

af

arbejde, som er pålagt lejeren i henhold til styrelseslovgivningen,

rådsarbejde

eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige

forhold, hvis sådant arbejde dokumenterbart kan have medført forsinkelse af

uddannelsen.

Stk. 2.

Boligorganisationen

kan efter ansøgning udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i

indtil

1 år, såfremt lejeren dokumenterer at være studieaktiv.

Stk. 3.

Boligorganisationen

kan i særlige tilfælde efter ansøgning udsætte en opsigelse efter stk.1 i

yderligere 1 år, såfremt det skønnes, at der gør sig særlige forhold gældende

for den pågældende lejer.

Stk. 4.

Boligorganisationen

kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, såfremt boligen ikke

umiddelbart kan genudlejes.

§ 5.

Boligorganisationens

afgørelse af, om der foreligger en opsigelsesgrund efter § 2, kan ikke

indbringes for Bolig- og Byministeriet.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen

påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede

personkreds.

§ 7.

Bekendtgørelsen

træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Samtidig,

jf. stk. 1, ophæves bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 1996 om

opsigelse

i statsstøttede almene ungdomsboliger.

Bolig- og Byministeriet, den 19. juni 1998

Pmv

eb

Vibeke Køie

/ Lars Nielsen

Bilag 3

Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for

ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne

er aktivt studerende

Navn:

______________________________________________________________________

Adresse:

____________________________________________________________________

Lejlighed/vær.nr.:

_____________________________________________________________

Uddannelse:

_________________________________________________________________

Uddannelses/institution:

________________________________________________________

Påbegyndt md./år

Forventes afsluttet md./år

Jeg har inden for de sidste 12

måneder fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb ________ (sæt kryds)

og gået til de foreskrevne eksaminer/prøver ________ (sæt kryds).

Dato

____________________ Underskrift ____________________________________

Har du ikke fulgt det foreskrevne

uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne skal du udfylde

»attestationsblanketten«, som du kan afhente hos

___________________________________________________________________________

Denne blanket skal underskrives af

din uddannelsesinstitution.

NB: Hvis du afbryder eller

færdiggør ovennævnte uddannelse inden det tidspunkt, du har oplyst som

forventet afslutning, skal bestyrelsen for

ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet

straks have besked. Dette gælder også i tilfælde af, at du skifter studium.

Bilag 4

Udfyldes af den uddannelsessøgende

selv:

Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for

ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne

er aktivt studerende (»Attestationsblanket«).

CPR.nr.:

_____________________________________________________________________

Navn:

______________________________________________________________________

Adresse:

____________________________________________________________________

Lejlighed/vær.nr.:

_____________________________________________________________

Uddannelse:

_________________________________________________________________

Uddanelses/institution:

_________________________________________________________

Påbegyndt md./år

Forventes afsluttet md./år

Hvor

langt er du i din uddannelse:

_________________________________________________

Hvilke

eksaminer/prøver har du været oppe til?

Eksaminer og prøver, der er

en del af f. eks. en årsprøve, skal ikke nævnes særskilt:

Eksamenens/prøvens

benævnelse

md./år

bestået

dumpet

Har du fulgt den foreskrevne

uddannelsesaktivitet, inden for de sidste 12 mdr.?

Nej __________ Delvis __________

(sæt kryds).

Hvis du ikke eller kun delvist har

fulgt den foreskrevne uddannelsesaktivitet herunder de foreskrevne

eksaminer/prøver, skal du redegøre for, hvad årsagen hertil er:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Hvornår går du næste gang til eksamen/prøve md./ år

Hvilke(n):

________________________________________________________________

________________________________________________________________

________________________________________________________________

Dato

Underskrift

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning .

..............................................................................

1

2.

Ansøgningsprocedure

..............................................................

1

2.1

Den skriftlige

redegørelse

.........................................................

1

2.2

Tegninger .

.............................................................................

..

2

3.

Betingelser for

tilskud

..............................................................

2

3.1.

Hvem kan opnå

tilsagn?

...........................................................

2

3.2.

Hvad kan der gives

tilskud til?

..................................................

3

3.3.

Krav til kvalitet

og indretning .

...................................................

3

3.4.

Arealberegning

........................................................................

3

3.5.

Huslejefastsættelse

..................................................................

3

3.6.

Tilskud

.............................................................................

.......

4

4.

Udvælgelse af

tilskudsmodtagere

.............................................

4

4.1.

Udbudsregler

..........................................................................

6

5.

Godkendelse af

hovedprojekt inden påbegyndelse

...................

6

6.

Godkendelse af det

færdige byggeri inden udbetaling af tilskud .

6

7.

Regulering af

tilskud i særlige tilfælde

........................................

7

8.

Udbetaling af

tilskud

................................................................

7

9.

Driftregler

.............................................................................

...

7

9.1.

Personkreds

............................................................................

7

9.2.

Fælles anvisning

.......................................................................

8

9.3.

Aktivitetskontrol

og opsigelse

..................................................

10

9.4.

Fremleje og bytte

....................................................................

11

9.5.

Beboerrepræsentation

.............................................................

11

9.6.

Tilbudspligt

..............................................................................

11

9.7.

Lejeaftale

.............................................................................

...

11

9.8.

Boligsikring

.............................................................................

11

10.

Klageadgang

...........................................................................

12

11.

Bødestraf og

tilbagebetaling af tilskud

.......................................

12

Bilag 1

Ansøgningsskema 1,

2, 3 med vejledning

.................................

13

Bilag 2

Bekendtgørelse nr.

370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger

............................................................................

22

Bilag 3

Erklæring om

studieaktivitet

.....................................................

23

Bilag 4

Attestationsblanket

for studieaktivitet

.......................................

24

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

..................................................................

26

Lignende dokumenter