Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 3. december 1965 om transitering af udviste personer.

BKI nr 31 af 10/05/1966Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. august 1966

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 3.

december 1965 om transitering af udviste personer.

Ved kgl. resolution af 24. februar 1966 har Danmark ratificeret den under

3. december 1965 i København undertegnede overenskomst mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om transitering af udviste personer.

overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland Island. Norge og Sverige om transitering af

udviste personer.

Artikel 1.

Denne overenskomst skal omfatte enhver person, der udvises af en af de

kontraherende stater.

Artikel 2.

Ved nordisk stat forstås i denne overenskomst Danmark (med undtagelse af

Grønland), Finland, Island, Norge (med undtagelse af Svalbard og Jan Mayen)

og Sverige.

Ved udvist forstås i denne overenskomst også en person, der efter svensk

lov er forvist (førvisad) eller efter finsk eller svensk lov er forpasset

(førpassad) med forbud mod at vende tilbage uden særlig tilladelse.

Ved udvisningsstat forstås den stat, hvis myndigheder har besluttet og

iværksætter en udvisning. Ved transiteringsstat forstås den nordiske stat,

hvorigennem en udvist foretager gennemrejse.

Artikel 3.

Når en person udvises af en af de nordiske stater, og transiteringen skal

foregå gennem andre nordiske stater, påhviler det myndighederne i

udvisningsstaten at sørge for, at transiteringen sker under ledsagelse af en

aller flere repræsentanter for udvisningsstaten.

Udvisningsstaten skal sørge for, at rejsen gennem transiteringsstaten sker

uden unødigt ophold, ligesom den på forhånd skal forvisse sig om, at

forudsætningerne for den udvistes viderebefordring fra transiteringsstaten

Læs alt

foreligger.

Transitering kan ikke betragtes som afsluttet, før den udviste må antages

at være modtaget i en anden nordisk stat eller at have fået tilladelse til at

indrejse i en ikke nordisk stat.

Artikel 4.

Ved transitering skal indrejse ske over følgende grænseovergangssteder:

a) i Danmark: Københavns havn, Københavns lufthavn, Frederikshavn,

Helsingør, Hirtshals,

b) i Finland: Helsingfors havn, Helsingfors lufthavn, Åbo havn, Åbo

lufthavn, Torneå, Vasa,

c) i Island: Reykjavik havn, Reykjavik flyveplads og Keflavik flyveplads,

d) i Norge: Oslo havn, Oslo lufthavn, Kristiansand S, Halden,

Kongsvinger, Arendal, Larvik, Horten, Trondheim, Narvik,

e) i Sverige: Stockholm havn, Bulltofta flyveplads, Torslanda flyveplads,

Gøteborg, Malmø, Arlanda flyveplads, Hålsingborg, Charlottenberg, Ed,

Rigsgrænsen, Storlien, Kiruna, Umeå, Haparanda.

Artikel 5.

Inden transiteringen finder sted, skal politimyndighederne på

indrejsestedet i vedkommende transiteringsstat underrettes mindst 24 timer i

forvejen om den udvistes fulde navn, fødselsdato og -år, statsborgerskab,

hvilken myndighed, der iværksætter udvisningen, beregnet ankomsttid samt tid

og sted for udrejsen af vedkommende stat.

Artikel 6.

I forbindelse med underretningen efter artikel 5 skal transiteringsstatens

politimyndigheder på begæring af udvisningsstaten under særlige

omstændigheder være pligtige til at medvirke til transiteringens

gennemførelse.

På tilsvarende måde kan den, som ledsager den udviste, nårsomhelst

undervejs kræve og få bistand hos nærmeste politimyndighed.

Omkostninger som måtte opstå som følge af transiteringsstatens bistand,

skal midlertidig afholdes af denne og snarest muligt refunderes af

udvisningsstaten. Refusionskravet fremsættes over for den myndighed, der har

iværksat udvisningen.

Artikel 7.

Såfremt transiteringen ikke gennemføres, skal udvisningsstaten være

pligtig til at tage den udviste tilbage. Under sådanne omstændigheder skal så

vidt muligt den, der har forestået transiteringen, ledsage den udviste

tilbage til udvisningsstaten. Hvis dette ikke er muligt, skal

transiteringsstatens politimyndigheder forestå tilbagesendelsen af den

udviste til udvisningsstaten efter at have underrettet denne. Omkostninger i

forbindelse med tilbagesendelsen vil være at refundere som i artikel 6

bestemt.

Artikel 8.

Når en udlænding udvises af en af de nordiske stater, og rejsen skal

foregå med flyvemaskine, som mellemlander i en anden nordisk stats lufthavn,

kan rejsen foretages uden ledsagelse. I sådanne tilfælde skal

udvisningsstaten give underretning til politimyndighederne på det eller de

steder, hvor mellemlanding skal ske. Såfremt der ønskes bistand fra

politimyndighederne på mellemlandingsstedet, skal anmodning herom fremsættes

mindst 24 timer forinden udrejsen påbegyndes. Såvel underretning som

anmodning skal indeholde oplysning om den udvistes navn, fødselsdato og -år,

statsborgerskab, beregnet ankomst- og afgangstid samt om flyverutens nummer.

Rejsen skal planlægges således, at ophold på mellemlandingsstederne bliver

kortest muligt, og således at overnatning kun sker efter særlig aftale med

vedkommende politimyndigheder. Inden afrejsen finder sted, må den myndighed,

som iværksætter udvisningen, endvidere forvisse sig om, at

mellemlandingshavnene ikke er lukkede for viderebefordring, og at den første

landingshavn uden for de nordiske stater heller ikke er lukket for ankommende

flyvemaskiner.

Den udvistes legitimationspapirer og billetter bør deponeres hos

flyvemaskinens kaptajn eller dennes stedfortræder under rejsen gennem de

nordiske stater.

Artikel 9.

Ved iværksættelse af afvisningsbeslutninger samt efter norsk lov

bortvisningsbeslutninger og efter svensk lov førpassningsbeslutninger uden

forbud mod at vende tilbage uden særlig tilladelse har den stat, som

iværksætter beslutningen, ret til under iagttagelse af den i denne

overenskomst anførte fremgangsmåde at transitere vedkommende person under

ledsagelse gennem en anden nordisk stat samt til at kræve bistand af

sidstnævnte stats politimyndigheder.

Artikel 10.

Overenskomsten kan efter forhandlinger udvides til at omfatte Grønland.

Artikel 11.

Overenskomsten skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i

København.

Overenskomsten træder i kraft, såsnart samtlige ratifikationsinstrumenter

er deponeret. Fra samme tidspunkt ophæves deklarationen af 28. maj 1919

mellem Danmark, Norge og Sverige angående gennemtransport af udviste

udlændinge.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne

overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København, den 3. december

1965 i et eksemplar på dansk,

finsk, islandsk, norsk og svensk.

Dette eksemplar skal opbevares i det danske udenrigsministerium. Bekræftet

afskrift af denne overenskomst skal af det danske udenrigsministerium sendes

til de øvrige parter.

Per Hækkerup.

Efter deponering i det danske udenrigsministerium af

ratifikationsinstrumenter fra samtlige medunderskrivende lande er

overenskomsten i henhold til dennes artikel 11, stk. 2, trådt i kraft den 21.

april 1966.

Udenrigsministeriet, den 10. maj 1966.

Per Hækkerup.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter