Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige den 12. juli 1957 afsluttede overenskomst om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige den 12. juli 1957 afsluttede
overenskomst om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser
Ved kgl. resolution af 26. april 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte
overenskomst, hvis tekst lyder som følger:
OVERENSKOMST
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen
ved de fællesnordiske grænser.
De kontraherende stater,
som har fundet det ønskeligt at skabe en friere samfærdsel mellem de
nordiske stater,
som tidligere har indført fuldstændig pasfrihed for statsborgere i de
nordiske stater,
som er enige om at tillade udlændinge at rejse direkte fra en nordisk stat
til en anden nordisk stat over et godkendt grænseovergangssted uden at
gennemgå paskontrol, og
som i det væsentlige vil tilstræbe at anvende visumtvang i samme omfang og
vil søge en ensartet praksis gennemført med hensyn til meddelelse af visum
til forretnings-, studie-, turistrejser og lignende kortvarige rejser, er
blevet enige om følgende:
Artikel 1.
Ved udlænding forstås i denne overenskomst enhver, som ikke er statsborger
i Danmark, Finland, Norge eller Sverige.
Ved nordisk stat forstås i denne overenskomst Danmark (med undtagelse af
Grønland og Færøerne), Finland, Norge (med undtagelse af Svalbard og Jan
Mayen) og Sverige.
Ved nordisk ydergrænse forstås i denne overenskomst:
a) landegrænse mellem en nordisk stat og en ikke-nordisk stat,
b) en i nordisk stat beliggende flyveplads, som har regelmæssig
flyveforbindelse med en ikke-nordisk stat,
Læs alt
c) en i nordisk stat beliggende havn, som har regelmæssig skibs- eller
færgeforbindelse med en ikke-nordisk stat,
d) en i nordisk stat beliggende havn eller flyveplads, til hvilken der
ikke-regelmæssigt ankommer skib eller luftfartøj fra en ikke-nordisk stat,
eller fra hvilken skib eller luftfartøj afgår til en ikke-nordisk stat.
Artikel 2.
Enhver af de kontraherende stater skal foretage paskontrol ved sine
nordiske ydergrænser. Paskontrollen foretages i overensstemmelse med de
retningslinjer, som angives i bilag 1 til denne overenskomst.
enhver af de kontraherende stater skal anvende kontrolkort (ind- og
udrejsekort) som hjælpemiddel ved kontrol med
a) udlændinge, som er viseringspligtige i nogen af de kontraherende
stater, såfremt denne kræver kontrolkort,
b) udlændinge, som en kontraherende stat i forbindelse med beslutning om
udvisning har meddelt forbud mod at vende tilbage til denne uden særlig
tilladelse.
Kontrolkortene (ind- og udrejsekort) skal have det i bilag 2 til denne
overenskomst angivne format og indhold.
Artikel 3.
Indrejsekort skal beholdes af indrejsestaten. Kan udlændinge ifølge en i
passet indført tilladelse opholde sig i nogen anden nordisk stat i mere end 3
måneder, skal indrejsekortet sendes til denne stat. Såfremt det fremgår af
passet at en sådan tilladelse er meddelt udlændingen af flere af de nordiske
stater, skal indrejsekortet sendes til den stat, hvis tilladelse udløber
sidst.
Tillader en kontraherende stat en udlænding at opholde sig i staten mere
end 3 måneder efter udløbet af den ved indrejsen til en nordisk stat tilladte
opholdstid, skal kortet sendes til denne stat.
Det påhviler den stat, som har kontrolkortet, at føre kontrol med, at den
tilladte opholdstid ikke overskrides.
Udrejsekortet skal sendes til den stat, som på tidspunktet for udrejsen
fører kontrollen med vedkommende udlænding.
Artikel 4.
Såfremt en kontraherende stat vil ophæve eller indføre visumtvang over for
en ikke-nordisk stat eller foretage andre væsentlige ændringer i sine
visumoverenskomster med ikke-nordiske stater, skal den førstnævnte stat på
forhånd underrette de kontraherende stater om de påtænkte foranstaltninger,
såfremt ikke tvingende grunde gør det nødvendigt straks at gennemføre disse.
I så fald skal de øvrige kontraherende stater underrettes snarest muligt
efter foranstaltningernes gennemførelse.
Det i stk. 1 anførte finder også anvendelse på indførelse af andre
almindelige bestemmelser om udlændinges ind- og udrejse samt ophold i den
pågældende stat.
Artikel 5.
Enhver kontraherende stat skal kræve, at en viseringsfri udlænding, som
ønsker at opholde sig i vedkommende stat ud over 3 måneder, efter at han er
indrejst i en nordisk stat fra en ikke-nordisk stat, skal søge
opholdstilladelse i den nordiske stat, hvor han opholder sig ved udløbet af 3
måneders-fristen.
Har en udlænding opnået opholdstilladelse i en nordisk stat, er
tilladelsen alene gyldig for ophold i denne stat. Inden for det tidsrum, i
hvilket opholdstilladelsen gælder, skal de øvrige kontraherende stater, i
hvilke udlændingen er viseringsfri, tillade ham uden opholdstilladelse at
opholde sig på deres område i et tidsrum af 3 måneder. Dette gælder ikke,
såfremt udlændingen har til hensigt at opholde sig i staten ud over dette
tidsrum eller vil søge eller modtage arbejde eller drive selvstændig næring
der, og der efter den pågældende stats lovgivning dertil kræves, at
opholdstilladelse søges på et tidligere tidspunkt end ved 3 måneders-fristens
udløb.
Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 skal det tidsrum, i hvilket der
ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen, dog at der,
såfremt udlændingen før sin sidste indrejse tidligere har opholdt sig i en
nordisk stat, fra det tidsrum, i hvilket opholdstilladelse ikke kræves, skal
trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har opholdt sig i en nordisk stat
inden for de sidste 6 måneder før hans sidste indrejse.
Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 2 skal det tidsrum i hvilket der
ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen i den
pågældende stat, dog at der, såfremt udlændingen før sin sidste indrejse
tidligere har opholdt sig i denne stat, fra det tidsrum, i hvilket der ikke
kræves opholdstilladelse, skal trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har
opholdt sig i den samme stat, inden for de sidste 6 måneder før hans sidste
indrejse.
Artikel 6.
De kontraherende stater bør ved deres nordiske ydergrænser afvise enhver
udlænding,
a) som ikke er i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation,
der af vedkommende myndigheder i de kontraherende stater kan godkendes at
gælde som pas,
b) som savner fornøden indrejse- eller arbejdstilladelse i indrejsestaten
eller i den eller de øvrige nordiske stater, som udlændingen har til hensigt
at besøge,
c) som må antages at savne de nødvendige midler til sit ophold i den
eller de kontraherende stater, hvori han agter at opholde sig, samt til sin
hjemrejse,
d) som må antages ikke at ville ernære sig på hæderlig måde,
e) som tidligere er blevet idømt frihedsstraf og kan antages at ville
begå en strafbar handling i en nordisk stat, eller som på grund af sin
tidligere virksomhed eller iøvrigt med grund kan befrygtes at ville forøve
sabotage, spionage eller ulovlig efterretningsvirksomhed i nogen af de
kontraherende stater,
f) som er opført i nogen af de kontraherende staters fortegnelse over
udviste udlændinge.
I øvrigt kan enhver udlænding afvises, når der af andre grunde ikke bør
meddeles ham tilladelse til at indrejse i en eller flere af de kontraherende
stater.
Bestemmelserne i litra b)-f) finder ikke anvendelse på en udlænding, som
agter at rejse til en kontraherende stat, hvortil han har indrejsetilladelse,
eller i hvilken han har opholdstilladelse, som giver ham adgang til at
indrejse.
Artikel 7.
Bestemmelserne i artiklerne 2 og 6 finder ikke anvendelse på udlændinge,
der ankommer fra en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib.
Bestemmelsen i artikel 2 finder heller ikke anvendelse på udlændinge, der
afrejser til en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib. Dog
skal en udlænding, der er ankommet fra en ikke-nordisk stat som medlem af
besætningen på et skib og afmønstres i en nordisk stat, indrejsebehandles i
overensstemmelse med artiklerne 2 og 6. Endvidere skal en udlænding, der i en
nordisk stat påmønstres et skib, som ikke udelukkende går i fart mellem
nordiske stater, udrejsebehandles i overensstemmelse med reglerne i artikel
2.
Enhver af de kontraherende stater har ret til at bestemme, at et medlem af
en skibsbesætning uden særlig tilladelse må opholde sig i land under skibets
sædvanlige ophold i en havn.
De i denne artikel givne bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på
personer tilhørende et luftfartøjs udenlandske besætning.
Artikel 8.
Såfremt en kontraherende stat foretager stikprøvevis kontrol ved sin
grænse til en anden nordisk stat, skal det kunne pålægges en udlænding at
forevise sit pas og at give de oplysninger, som ønskes.
Enhver kontraherende stat kan ved grænsen til en anden kontraherende stat
afvise enhver udlænding, som ikke har tilladelse til at indrejse i
vedkommende stat.
Artikel 9.
En kontraherende stat må ikke tillade en udlænding, som er udvist af en
anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse. En sådan
tilladelse kræves dog ikke, hvis en kontraherende stat vil sende en
udlænding, som den har udvist, gennem en anden kontraherende stats område.
Har en udlænding, som er blevet udvist fra en nordisk stat,
opholdstilladelse i en anden sådan stat, er denne stat pligtig til efter
anmodning at modtage udlændingen.
Artikel 10.
Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til at tilbagetage en
udlænding, som i overensstemmelse med artikel 6, litra a), litra b), for så
vidt angår indrejsetilladelse, eller litra f) burde have været afvist af
vedkommende stat ved dennes ydergrænse, og som uden tilladelse er indrejst
fra denne stat til en anden nordisk stat.
Ligeledes forpligter enhver kontraherende stat sig til at tilbagetage en
udlænding, som uden gyldigt pas og uden særlig tilladelse, hvor en sådan er
nødvendig, er indrejst direkte fra vedkommende stat til en anden nordisk
stat.
De i stk. 1 og stk. 2 givne regler finder ikke anvendelse på en udlænding,
som har opholdt sig i den stat, der kræver tilbagesendelse, i mindst 1 år
regnet fra tidspunktet for hans ulovlige indrejse i staten, eller som efter
ulovlig indrejse har fået opholds- og/eller arbejdstilladelse der.
Artikel 11.
Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til at give hinanden
underretning og foretage eftersøgning i overensstemmelse med de regler, som
er givet i bilag 3 til denne overenskomst.
Artikel 12.
Hvad der i denne overenskomst er anført om udviste udlændinge, skal også
finde anvendelse på udlændinge, som efter finsk eller svensk lovgivning
»førvisats« eller »førpassats« med forbud mod at vende
tilbage uden særlig tilladelse.
Artikel 13.
Med det formål at samordne kontrollen med udlændinge i de kontraherende
stater og i øvrigt rejse og drøfte spørgsmål, som er af betydning for det
fælles paskontrolområde i de nordiske stater, nedsættes der et
samarbejdsudvalg (Det nordiske udlændingsudvalg). Udvalget skal bestå af en
repræsentant for hver af de kontraherende stater. Repræsentanterne kan
tilkalde særlige sagkyndige, såfremt det viser sig nødvendigt.
Artikel 14.
Efter forhandling kan Islands regering tilslutte sig denne overenskomst.
Overenskomsten kan ligeledes efter forhandling udvides til at omfatte
Færøerne og Grønland.
Artikel 15.
Overenskomsten skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i
København.
Overenskomsten træder i kraft, såsnart samtlige ratifikationsinstrumenter
er deponeret, dog tidligst 1. januar 1958.
Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten med en frist
på 6 måneder.
Enhver af de kontraherende stater kan med øjeblikkelig virkning sætte
overenskomsten ud af kraft i forhold til en eller flere af de øvrige stater i
tilfælde af krig eller krigsfare, eller såfremt andre særlige internationale
eller nationale forhold gør dette nødvendigt. De andre staters regeringer
skal i så fald øjeblikkelig underrettes om de trufne foranstaltninger.
Til bekræftelse heraf har de respektive staters befuldmægtigede
undertegnet foranstående overenskomst og forsynet denne med deres segl.
Udfærdiget i København den 12. juli 1957 i et eksemplar på dansk, finsk,
norsk og svensk af hvilket det danske udenrigsministerium skal overlade
bekræftende afskrifter til de øvrige kontraherende staters regeringer.
sign. H. C. Hansen.
Bilag 1.
Almindelige retningslinier for paskontrollen.
Kontrollen med ind- og udrejsende skal ved landegrænsen ske på de der
beliggende paskontrolsteder. Rejsende med jernbane kan også paskontrolleres
under togets kørsel fra og til grænsen. Skibs- og flyvepassagerer skal
paskontrolleres i den nordiske havn eller på den nordiske flyveplads, hvor
passagen går fra borde eller om bord. Når en passager ved udrejse til en
ikke-nordisk stat passerer nordiske havne eller flyvepladser, skal det i den
sidste nordiske havn eller flyveplads kontrolleres, at han er
udrejsebehandlet.
Ved udførelsen af indrejsekontrollen skal den paskontrollerende nøje
efterse passet og særlig være opmærksom på dettes gyldighedstid, og på at det
gælder for den eller de nordiske stater, som pasindehaveren har til hensigt
at besøge, samt at der foreligger identitet mellem pasindehaveren og den
person, til hvem passet er udstedt. Han skal endvidere have sin opmærksomhed
henledt på, at passet kan være falsk eller forfalsket. Kræves der
indrejsetilladelse, skal han forvisse sig om, at en sådan foreligger, og
påse, at den rejsende afleverer indrejsekort, hvor dette er foreskrevet,
eller afgiver de til kortets udfyldelse nødvendige oplysninger. Den
paskontrollerende skal endvidere undersøge, om den rejsende er opført i nogen
af de kontraherende staters fortegnelser over udviste udlændinge. Et sådant
eftersyn behøver dog ikke at ske med hensyn til personer, der bor i
grænseområdet, og andre personer, som er paskontrolpersonalet vel bekendt, og
ej heller vedrørende personer, med hensyn til hvilke det er åbenbart, at en
sådan undersøgelse ikke er nødvendig. Den paskontrollerende bør også have sin
opmærksomhed henledt på de gældende afvisningsbestemmelser og, såfremt der er
grund dertil, udspørge den rejsende eller foretage andre foranstaltninger til
afgørelse af, om indrejse skal tillades. Tillades indrejse, forsynes passet
med indrejsestempel med angivelse af dato og navn på paskontrolstedet.
Afvises den rejsende, kan antegnelse herom gøres i hans pas.
Ved udrejsekontrol skal den paskontrollerende nøje efterse passet og,
såfremt der er særlig grund dertil, undersøge, om den rejsende er efterlyst,
eller der i øvrigt er grund til at hindre hans udrejse. Tillades udrejse,
forsynes den rejsendes pas med udrejsestempel med angivelse af stedet og
datoen for udrejsen.
Bilag 2.
Kontrol ved ind- og udrejse.
Blanket til ind- og udrejsekort skal fremstilles i to ved perforering
sammenhængende dele. den ene del udgør indrejsekort og den anden udrejsekort.
Hver del skal have et format af 105X148 mm. Blanketten skal trykkes på
kartonneret hvidt papir og i øvrigt have det indhold og den udførelse, som er
angivet nedenfor:
Indrejsekort skal af den paskontrollerende forsynes med indrejsestempel og
begyndelsesbogstavet til navnet på den stat, der ifølge bestemmelserne i
artikel 3 skal opbevare kortet. (D. for Danmark, F. for Finland., N. for
Norge og S for Sverige). Samtidig skal såvel passet som udrejsekortet
forsynes med tilsvarende antegnelser.
Ved udrejsen skal udrejsekortet forsynes med udrejsestempel samt
begyndelsesbogstavet til navnet på den stat, hvortil kortet efter artikel 3
skal sendes.
Afsendelse, af kortet skal ske hurtigt og på den måde, hver stat for
sit vedkommende finder formålstjenstlig.
Udrejsekortet bør den rejsende opbevare i sit pas inder opholdet i de
nordiske stater.
Bilag 3.
Retningslinier for underretning og eftersøgning mellem de forskellige
stater.
I. Underretning.
De kontraherende stater skal give hinanden underretning i de nedenfor
nævnte tilfælde:
1) Når en i artikel 2 a) og b) omhandlet udlænding under ophold i en
nordisk stat ansøger om forlængelse af visum eller om opholdstilladelse i en
anden stat end den kontrollen påhviler (kontrolstaten), skal den stat, som
modtager ansøgningen, underrette kontrolstaten herom. Når der er taget
stilling til ansøgningen, skal afgørelsen meddeles kontrolstaten. Medfører
imødekommelse af ansøgningen, at kontrollen efter bestemmelsen i artikel 3
overgår til den stat, der har udstedt tilladelsen, skal dette samtidig
meddeles.
Såfremt en sådan udlænding, uden at tilladelse meddeles ham,
tilbageholdes, eller det tilades ham at forblive i en anden stat end
kontrolstaten, skal sidstnævnte stat ligeledes underrettes herom.
2) Hvis en i litra 1) omhandlet udlænding under ophold i en nordisk stat
for første gang efter indrejsen får visum til ophold i en anden nordisk stat,
skal den stat, som meddeler viseringen, underrette kontrolstaten. Medfører
imødekommelsen af visumansøgningen, at kontrollen efter bestemmelserne i
artikel 3 overgår til den stat, der har meddelt tilladelsen, skal dette
samtidig bekræftes.
3) Hvis der meddeles en udlænding, som er udvist fra nogen nordisk stat,
indrejsetilladelse til en anden nordisk stat, skal denne underrette den eller
de stater, hvorfra udlændingen er udvist.
4) Såfremt en nordisk stat gennem flytteanmeldelse eller på anden måde
får kendskab til, at en udlænding er afrejst til en anden nordisk stat for at
tage varigt ophold der, skal sidstnævnte stat underrettes herom.
5) Hvis en anden udlænding end de under litra 1) omtalte ansøger om
opholdstilladelse i en nordisk stat og har eller umiddelbart forinden har
haft opholdstilladelse i en anden nordisk stat, skal sidstnævnte stat
underrettes.
6) Samtidig med underretningen om, at en udlænding ønskes optaget i eller
slettet i de øvrige staters fortegnelser over udviste udlændinge, skal så
vidt muligt grunden hertil i korthed angives.
II. Eftersøgning.
A. Udlændinge, som skal afgive kontrolkort.
Indkommer udrejsekort ikke til kontrolstaten i rette tid, og foreligger
der ej heller meddelelse om, at udlændingen har ansøgt om tilladelse til at
opholde sig i nogen af de nordiske stater, skal kontrolstaten foretage
foranstaltninger til udlændingens eftersøgning. I første række skal der
rettes forespørgsel om udlændingen til den stat, hvor det som følge af de
foreliggende oplysninger om ham er sandsynligt, at han opholder sig. Savnes
oplysninger om udlændingen i den stat, til hvilken forespørgslen rettes, og
er det ej heller sandsynligt, at han opholder sig i kontrolstaten, skal
eftersøgningen fortsættes ved forespørgsel til de øvrige nordiske stater,
Findes udlændingen i en af staterne, eller tilvejebringes der oplysninger,
som gør det sandsynligt, at han har forladt de nordiske stater, skal samtlige
stater, til hvilke forespørgsler har været rettet, ufortøvet underrettes.
Eftersøgning skal ske:
1) ved direkte forespørgsel til en enkelt stat inden en uge efter
tilladelsens udløb,
2) iøvrigt,
a) såfremt det drejer sig om en i forhold til samtlige nordiske stater
viseringspligtig udlænding eller en i artikel 9 omhandlet viseringsfri
udlænding, som har særlig indrejsetilladelse til en eller flere nordiske
stater, inden 14 dage efter den længst gældende tilladelses udløb,
b) såfremt det drejer sig om en udlænding, der alene er visumpligtig i
forhold til en enkelt eller enkelte af de nordiske stater, inden 4 måneder
fra dagen for indrejsen i en nordisk stat.
En forespørgsel bør indeholde oplysninger om udlændingens navn,
fødselsdato, fødested, statsborgerskab og stilling, dato for indrejse i en
nordisk stat, viseringer eller tilladelser, såvel som andre oplysninger af
betydning. Det påhviler en stat, som har modtaget forespørgsel angående en
udlænding, ufortøvet at foretage foranstaltninger til dennes eftersøgning
(efterlysning).
B. Andre udlændinge end de under A nævnte.
På begæring af en kontraherende stat er de øvrige stater forpligtet til at
foretage eftersøgning også af andre udlændinge end de ovenfor under punkt A
nævnte. Eftersøgning skal ske ufortøvet, efter at anmodning derom er fremsat.
Anmodning om eftersøgning skal indeholde så fuldstændige oplysninger om
udlændingen som muligt.
Efter at deponering af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted for
samtlige kontraherende staters vedkommende, er overenskomsten i medfør af
artikel 15 trådt i kraft den 1. maj 1958.
Udenrigsministeriet, den 12. maj 1958.
J. O. Krag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 20. juni 1986 med Forbundsrepublikken Tyskland om lettelse af passagen over den fælles grænse Retsinformation · 11. marts 1987
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 27. juli 1979 om ændringer i den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957. Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af overenskomst af 18. september 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957, som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, og med tillægsoverenskomst af 2. april 1973 Retsinformation · 9. maj 2001
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 2. april 1973 om tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957. Retsinformation · 20. november 1973
- Bekendtgørelse om visse nordiske overenskomsters udvidelse til at omfatte Færøerne. Retsinformation · 15. maj 1961
- Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af den europæiske overenskomst af 20. april 1959 om ophævelse af visumtvang for flygtninge (* 1) Retsinformation · 15. maj 1961