Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager

BKI nr 92 af 23/09/1982Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet23. november 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af aftale af 11. september 1981

med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager

AFTALE AF 11. SEPTEMBER 1981 MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE, OG

SVERIGE OM GENSIDIG BISTAND I TOLDSAGER

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som ønsker at indgå en aftale om samarbejde mellem deres toldmyndigheder

for at sikre en rigtig gennemførelse af toldlovgivningen og for at bekæmpe

overtrædelser af toldlovgivningen, er under henvisning til rekommandation af

5. december 1953 fra Toldsamarbejdsrådet i Bryssel om gensidig

forvaltningsmæssig bistand, vedtægterne af 2. april 1975 for Nordisk

Toldadministrativt Råd og Samarbejdsaftalen af 23. marts 1962 mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

1. Ved »stat« forstås i denne aftale en af

de kontraherende stater.

2. Ved »toldlovgivning« forstås i denne

aftale love og forskrifter vedrørende told, skatter og andre afgifter,

godtgørelse eller forbud, begrænsninger og kontrol for så vidt angår

indførsel, udførsel eller transit af varer - herunder sundheds- og

sikkerhedsforskrifter - og betalingsmidler.

3. Ved »toldmyndighed« forstås i denne

aftale staternes centrale toldadministrationer og efter nærmere bemyndigelse

deres underordnede myndigheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Staterne er enige om at yde hinanden gensidig

bistand gennem toldmyndighederne i henhold til bestemmelserne i denne aftale

a) for at sikre en rigtig gennemførelse af deres toldlovgivning b)

for at hindre, undersøge og forfølge overtrædelser af deres toldlovgivning

Læs alt

c) i forhold vedrørende inddrivelse af fordringer og forkyndelser i

forbindelse med gennemførelse af toldlovgivningen.

2. Bistand indenfor rammerne af denne aftale ydes

efter den anmodede stats ret og indenfor rammerne af toldmyndighedens

kompetence og ressourcer.

Artikel 3

Opsyn med personer og transportmidler

Toldmyndighederne fører uopfordret eller efter anmodning særligt tilsyn

med bl.a.

1. Personer, som er kendt for eller mistænkt for at

begå overtrædelse af en anden stats toldlovgivning.

2. Transportmidler, som der er mistanke om bliver

anvendt ved overtrædelse af en anden stats toldlovgivning.

Artikel 4

Meddelelse af oplysninger

Toldmyndighederne udveksler

1. Uopfordret eller efter anmodning enhver tilgængelig

oplysning om

a) virksomhed, som der er mistanke om vil føre til overtrædelse af en

anden stats toldlovgivning;

b) personer, som er kendt for eller mistænkt for at begå overtrædelse af

en anden stats toldlovgivning;

c) transportmidler, som der er mistanke om bliver anvendt ved

overtrædelse af en anden stats toldlovgivning;

d) nye hjælpemidler eller metoder for at begå overtrædelse af

toldlovgivningen;

e) varer, som er kendt for at være genstand for ulovlig trafik;

f) andre forhold, som er af interesse vedrørende overtrædelse af

toldlovgivningen.

2. Efter anmodning enhver tilgængelig oplysning

vedrørende vareførslen, som findes i tolddeklarationer, erklæringer,

oprindelsescertifikater, fakturaer og andre dokumenter eller i tilsvarende

databehandlet materiale.

3. Efter anmodning alle tilgængelige dokumenter, som

en toldmyndighed behøver, og som er udfærdiget i forbindelse med

toldbehandling af varer i en anden stat, herunder for at få bekræftet

a) at varer, som er indrømmet en gunstig toldbehandling ved udførsel til

en anden stat, opfylder betingelserne,

b) at varer, som er indført til en stat, er lovlig udført fra en anden

stat,

c) at varer, som er udført fra en stat, er lovlig indført til en anden

stat.

Artikel 5

Undersøgelser

1. En toldmyndighed, som bliver anmodet om bistand,

foretager de nødvendige undersøgelser for at efterkomme anmodningen.

Resultatet meddeles den toldmyndighed, som har bedt om bistand.

2. Toldmyndighederne kan i enkeltsager aftale, at

tjenestemænd, som arbejder med en sag, der angår to eller flere stater, skal

kunne være til stede ved undersøgelser og anden behandling af sagen på en

anden stats territorium i den udstrækning, dette ikke strider mod national

lovgivning.

Artikel 6

Anmodningernes form og indhold

1. Anmodninger fremsættes skriftligt. De dokumenter,

som er nødvendige for efterkommelse af anmodninger, inklusive eventuelle

forskrifter eller beslutninger af kompetente myndigheder, som måtte ligge til

grund for dokumenterne, må vedlægges i original, i form af attesteret kopi

eller afskrift.

2. I hastende tilfælde kan anmodninger fremsættes

mundtligt eller telefonisk, og om nødvendigt bekræftes skriftligt.

Artikel 7

Brug af oplysninger og dokumenter

1. Oplysninger og dokumenter, som er indhentet i

medfør af bestemmelserne i denne aftale, kan benyttes som bevis i

overensstemmelse med aftalens formål og inden for dens anvendelsesområde.

2. Ønskes oplysningerne og dokumenterne anvendt til

andre formål, end hvad de er indhentet til, må udtrykkelig samtykke indhentes

fra toldmyndigheden, som har leveret dem.

3. Oplysningerne, dokumenterne m.v. skal iøvrigt

behandles som hemmelige i den stat, som har modtaget dem.

Artikel 8

Undtagelse fra pligten til at yde bistand

1. Dersom efterkommelse af anmodning om at yde bistand

antages at være egnet til at skade den anmodede stats suverænitet, sikkerhed,

retsprincipper (ordre public) eller andre væsentlige interesser, kan

vedkommende stats toldmyndighed helt eller delvis nægte bistand eller gøre

den afhængig af, at bestemte vilkår eller pålæg bliver opfyldt.

2. Bliver anmodningen om bistand ikke efterkommet,

skal den stat, som har anmodet om bistand, straks underrettes om afgørelsen

og begrundelsen for den.

Artikel 9

Forkyndelser

1. Forkyndelse i henhold til denne aftale skal ske på

den måde, som anvendes for lignende forkyndelser i henhold til lovgivningen

eller den administrative praksis i den stat, som er anmodet om at foretage

forkyndelsen. Anmodning om forkyndelse af et dokument skal indeholde en kort

angivelse af indholdet af dokumentet.

2. Hvis den stat, som anmoder om forkyndelse ønsker

det, kan forkyndelsen ske i særskilt form i den udstrækning denne

fremgangsmåde er i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor

forkyndelsen skal finde sted.

3. Som bevis for forkyndelsen skal gælde enten en

dateret og bekræftet erkendelse fra den, som modtog forkyndelsen, eller et

bevis fra vedkommende myndighed i den stat, hvor forkyndelsen er blevet

anmodet foretaget, som viser formen og tidspunktet for forkyndelsen.

Artikel 10

Inddrivelse

1. Toldmyndigheden skal på anmodning bistå med

inddrivelse af anden stats fordringer i forbindelse med gennemførelse af

toldlovgivningen.

2. Anmodning om bistand til inddrivelse af en fordring

skal kun kunne fremsættes, såfremt fordringen ikke kan inddrives i egen stat

uden væsentlige vanskeligheder. Fordringen skal endvidere overstige et

nærmere fastsat mindstebeløb.

3. Anmodning om inddrivelse skal vedlægges udskrift af

eksekutionsgrundlaget samt attest fra kompetent myndighed om, at den

afgørelse, som ligger til grund for anmodningen, er eksigibel.

4. Fordringer, som er eksigible i den stat, som

anmoder om bistand, skal anerkendes som eksigible i den stat, som er anmodet

om at yde bistand. Bistand til inddrivelse skal iværksættes under iagttagelse

af de forældelsesregler, som gælder for inddrivelse af fordringer af

tilsvarende art ifølge lovgivningen i den stat, som er anmodet om at yde

bistand.

5. I anmodningen skal der gives oplysning om

tidspunktet for, hvornår retten til at inddrive fordringen helt eller delvis

forældes efter lovgivningen i den stat, som anmoder om bistand.

6. Inddrivelse skal ske i den anmodede stats valuta

efter officiel valutakurs, den dag anmodningen er modtaget.

7. Inddrivelse af fordring for anden stat skal

gennemføres på samme måde som inddrivelse af tilsvarende fordring i den

anmodede stat.

8. Ved indsigelser mod inddrivelse efter denne aftale,

træffer de kompetente myndigheder i den stat, som yder bistanden, afgørelse i

henhold til denne stats ret.

9. For fordringer, som skal inddrives efter denne

aftale, gælder ikke særlig fortrinsret vedtaget for tilsvarende fordringer i

den stat, som er anmodet om at yde bistand.

10. I sager om inddrivelse af fordringer efter denne

aftale indledes ikke søgsmål ved anden domstol end forvaltningsdomstol eller

begæres konkurs i den stat, der er anmodet om bistand, medmindre kompetente

myndigheder i de berørte stater er blevet enige om det.

11. Bortfalder fordringen eller sker der ændringer i

fordringen, skal den anmodede myndighed snarest muligt underrettes.

Artikel 11

Betalingsudsættelse, indstilling og overførsel

1. Toldmyndigheden i den stat, som bliver anmodet om

at yde bistand træffer afgørelse om indrømmelse af afdragsvis betaling og

betalingsudsættelse.

2. Dersom en fordring ikke lader sig inddrive,

returneres anmodningen med oplysning om de foreliggende omstændigheder og

tilgængelig dokumentation for forholdet til toldmyndigheden i den stat, som

har anmodet om bistand.

3. Beløb, som er inddrevet, skal overføres til

toldmyndigheden i den stat, som har anmodet om bistand. Undtaget er gebyrer

og omkostninger, som tilpligtes opkrævet i henhold til lovgivningen i den

anmodede stat.

Artikel 12

Omkostninger

Udgifter, som opstår ved behandling af en anmodning i henhold til denne

aftale, skal ikke refunderes af den stat, som har anmodet om bistand.

Undtaget herfra er godtgørelse til sagkyndige.

Artikel 13

Gennemførelse af aftalen

Toldmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger og fastsætter

nærmere retningslinier for gennemførelse og praktisering af aftalen.

Artikel 14

Gyldighedsområde

Denne aftale anvendes ikke for Danmarks vedkommende på Færøerne og

Grønland, for Norges vedkommende på Svalbard og Jan Mayen samt for norske

besiddelser udenfor Europa.

Artikel 15

Ratifikation, ikrafttræden og opsigelse

1. Denne aftale skal ratificeres.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det norske udenrigsdepartement.

Bekræftede afskrifter skal af det norske udenrigsdepartement tilstilles de

øvrige staters regeringer.

2. Aftalen træder i kraft 3 måneder efter denne dag,

da samtlige staters ratifikationsdokumenter er deponeret.

3. Ønsker nogen af staterne at opsige aftalen, skal

skriftlig meddelelse herom tilstilles den norske regering, som umiddelbart

efter underretter de øvrige stater og om dagen, da meddelelse er modtaget.

Opsigelsen gælder alene for den stat, som har taget skridt til det og får

virkning 6 måneder efter udgangen af den dag, den norske regering modtog

meddelelse om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne

aftale i Oslo den 11. september 1981.

Aftalen er udfærdiget i et eksemplar på svensk, dansk, finsk, islandsk og

norsk. På svensk er udfærdiget to tekster - en for Sverige og en for Finland.

Samtlige tekster har samme gyldighed.

For Danmarks Regering:

Troels Oldenburg

Suomen hallituksen puolesta:

For Finlands regering:

Lars Lindeman

Fyrir hond rkisstjornar Islands:

Pall Asgeir Tryggvason

For Norges regjering:

Knut Frydenlund

For Sveriges regering:

Finn Borjeson

Retningslinier for gennemførelse og praktisering af aftalen af 11.

september 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig

bistand i toldsager.

For at gennemføre og praktisere aftalen af 11. september 1981 mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager er

toldmyndighederne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige i henhold til

artikel 13 blevet enige om følgende:

1) Ved »staternes centrale toldadministrationer« efter artikel

1, pkt. 3 forstås i

Danmark: Direktoratet for Toldvæsenet

Finland: Tullstyrelsen

Island: Finansministeriet

Norge: Toll- og avgiftsdirektoratet

Sverige: Generaltullstyrelsen

2) Ved »centralbank« forstås i

Danmark: Danmarks Nationalbank

Finland: Finlands Bank

Island: Islands Seddelbank

Norge: Norges Bank

Sverige: Sveriges Rigsbank

3) Med fordringer, for hvilke bistand gives efter artikel 2, punkt 1 c,

skal ligestilles:

a) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som opkræves på grund

af undladt betaling af told, skatter og andre afgifter indtil det tidspunkt,

da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anmodede stat.

b) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som opkræves på grund

af undladt betaling af told, skatter og andre afgifter efter det tidspunkt,

da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anmodede stat, og for

hvilke bistand fordres ved særskilt anmodning.

c) godtgørelse for inddrivelsesomkostninger, der ikke har forbindelse med

søgsmål ved domstol.

4) Bøder og dermed forbundne omkostninger omfattes ikke af aftalen.

5) Ved fordringer i henhold til aftalens artikel 2, punkt 1 c, forstås:

a) for Danmarks vedkommende told og andre afgifter, der opkræves efter

reglerne i toldloven (lov nr. 519 af 13. december 1972 med senere ændringer).

Endvidere afgifter og godtgørelser, der opkræves respektive udbetales efter

reglerne i lov nr. 595 og lov nr. 596 af 22. december 1972 om administration

af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m.v.

b) for Finlands vedkommende told, skat og andre afgifter, som opkræves af

toldvæsenet i henhold til bestemmelserne i toldloven (lov nr. 573 af 14 juli

1978, jfr. senere ændringer)

c) for Islands vedkommende told og andre afgifter, der opkræves efter

reglerne i toldlovene (lov nr. 59/1969 og lov nr. 120/1976 med senere

ændringer)

d) for Norges vedkommende told og andre afgifter, som toldvæsenet er

pålagt et opkræve i forbindelse med ind- og udførsel af varer i

overensstemmelse med toldloven (lov nr. 5 af 10. juni 1966) og andre love

e) for Sveriges vedkommende told, skat og afgifter, som oppebæres af

toldvæsenet efter toldloven (1973: 670) eller forskrifter, som meddeles i

henhold til denne lov.

6) Anmodninger og andre dokumenter i sager vedrørende bistand til

inddrivelse af fordringer skal være affattet på dansk, norsk eller svensk

eller være bilagt en oversættelse til et af disse sprog. For sager vedrørende

forkyndelse gælder dette dog alene anmodningen om forkyndelse.

7) Ved bistand i forhold vedrørende inddrivelse af fordringer og

forkyndelser skal anmodninger altid fremsættes skriftligt.

8) I anmodninger om bistand i forhold vedrørende inddrivelse af

fordringer skal angives:

a) den toldmyndighed, som anmoder om bistand,

b) hvis skyldneren er en fysisk person: navn, stilling eller titel,

bopælsadresse, fødselsdata samt - om muligt - arbejdsplads og opholdssted,

c) hvis skyldneren er en juridisk person: juridisk karakter, navn og

adresse,

d) i givet fald det eller de steder i den anmodede stat, hvor aktiver,

tilhørende skyldneren, forefindes samt aktivernes art,

e) fordringens art og beløb, herunder påløbne renter. Den tid, som

fordringen vedrører samt det tidspunkt, på hvilket fordringen helt eller

delvis forældes i henhold til den anmodende stats egen lovgivning,

f) grundlag for beregning af renter eller andre beløb, som er pålagt på

grund af manglende betaling i henhold til punkt 3 a eller 3 b, samt

g) andre omstændigheder, som kan lette eller fremskynde inddrivelse af

fordringen.

9) Anmodning om bistand til inddrivelse må kun fremsættes, såfremt det

sammenlagte betalingskrav, heri ikke indregnet beløb, som omfattes af punkt 3

a, udgør mindst 1000 danske kroner, 750 finske mark, 1000 islandske nykroner,

1000 norske kroner eller 850 svenske kroner.

10) Inddrivelse sker i den anmodede stats møntsort. Toldmyndigheden i

denne stat skal snarest muligt, efter at bistandsanmodningen er indkommet,

omregne det beløb, som anmodningen omfatter, til denne stats møntsort i

overensstemmelse med en af centralbanken anbefalet kurs, som var gældende på

den dag, da anmodningen indkom, og inddrivelsen skal herefter anses at gælde

det således beregnede beløb. Ved omregningen kan anvendes de bestemmelser om

afrunding til rundt beløb, som måtte gælde ifølge lovgivningen i denne stat.

Såfremt ændring i vekselkursen sker, medens inddrivelsen pågår, kan den

kompetente myndighed i den anmodede stat efter høring af centralbanken i

denne stat, træffe afgørelse om den vekselkurs, som skal anvendes i sagen som

følge af ændringen.

Uanset ovennævnte bestemmelser kan betaling af det beløb, som anmodningen

omfatter, ske i den anmodende stats møntsort.

11) Iværksættes bistanden til inddrivelse skal den anmodede stat snarest

muligt underrette den anmodende stat om resultatet af bistanden.

Underretningen skal tillige omfatte sådanne omstændigheder, som kan være

af betydning for sagens videre behandling.

12) Når inddrivelse ifølge denne aftale er sket i en af staterne, og det

inddrevne beløb er kommet den anmodede stat i hænde, er denne stat ansvarlig

for det inddrevne beløb over for den stat, som har anmodet om bistand.

13) Beløb, som er indgået som følge af bistand i henhold til denne

aftale, skal snarest muligt indbetales til centralbanken i den anmodede stat

på en konto, som indehaves af centralbanken i den anmodende stat.

I forbindelse med indbetalingen skal oplysninger gives om navn og adresse

på den toldmyndighed, som skal oppebære beløbet samt om den fordring, hvortil

beløbet skal henføres. Indgåede beløb kan tillige indsættes på postgirokonto

tilhørende toldmyndigheden i den anmodende stat.

14) Overførsel af valuta fra en stat til en anden stat skal ske inden for

rammerne af gældende betalingsoverenskomst mellem staterne.

Disse retningslinier træder i kraft den 26. august 1982 samtidig med

ikrafttrædelsen af aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

om gensidig bistand i toldsager.

Disse retningslinier er udfærdiget i et eksemplar på svensk, dansk, finsk,

islandsk og norsk. På svensk er udfærdiget 2 tekster - en for Sverige og en

for Finland. Samtlige tekster har samme gyldighed.

København, den 14. december 1981

C. A. Nielsen

Helsingfors, den 19. maj 1982

Jorma Uitto

Reykjavik, den 30. december 1981

B. Hafsteinsson

Oslo, den 1. december 1981

Jens Sterri

Stockholm, den 17. december 1981

Lennart Eriksson

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes i det norske

udenrigsministerium den 30. november 1981.

Aftalen trådte i medfør af art. 15 i kraft den 26. august 1982.

Udenrigsministeriet, den 23. september

1982

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter