Bekendtgørelse af aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af aftale af 11. september 1981
med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager
AFTALE AF 11. SEPTEMBER 1981 MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE, OG
SVERIGE OM GENSIDIG BISTAND I TOLDSAGER
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
som ønsker at indgå en aftale om samarbejde mellem deres toldmyndigheder
for at sikre en rigtig gennemførelse af toldlovgivningen og for at bekæmpe
overtrædelser af toldlovgivningen, er under henvisning til rekommandation af
5. december 1953 fra Toldsamarbejdsrådet i Bryssel om gensidig
forvaltningsmæssig bistand, vedtægterne af 2. april 1975 for Nordisk
Toldadministrativt Råd og Samarbejdsaftalen af 23. marts 1962 mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. Ved »stat« forstås i denne aftale en af
de kontraherende stater.
2. Ved »toldlovgivning« forstås i denne
aftale love og forskrifter vedrørende told, skatter og andre afgifter,
godtgørelse eller forbud, begrænsninger og kontrol for så vidt angår
indførsel, udførsel eller transit af varer - herunder sundheds- og
sikkerhedsforskrifter - og betalingsmidler.
3. Ved »toldmyndighed« forstås i denne
aftale staternes centrale toldadministrationer og efter nærmere bemyndigelse
deres underordnede myndigheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Staterne er enige om at yde hinanden gensidig
bistand gennem toldmyndighederne i henhold til bestemmelserne i denne aftale
a) for at sikre en rigtig gennemførelse af deres toldlovgivning b)
for at hindre, undersøge og forfølge overtrædelser af deres toldlovgivning
Læs alt
c) i forhold vedrørende inddrivelse af fordringer og forkyndelser i
forbindelse med gennemførelse af toldlovgivningen.
2. Bistand indenfor rammerne af denne aftale ydes
efter den anmodede stats ret og indenfor rammerne af toldmyndighedens
kompetence og ressourcer.
Artikel 3
Opsyn med personer og transportmidler
Toldmyndighederne fører uopfordret eller efter anmodning særligt tilsyn
med bl.a.
1. Personer, som er kendt for eller mistænkt for at
begå overtrædelse af en anden stats toldlovgivning.
2. Transportmidler, som der er mistanke om bliver
anvendt ved overtrædelse af en anden stats toldlovgivning.
Artikel 4
Meddelelse af oplysninger
Toldmyndighederne udveksler
1. Uopfordret eller efter anmodning enhver tilgængelig
oplysning om
a) virksomhed, som der er mistanke om vil føre til overtrædelse af en
anden stats toldlovgivning;
b) personer, som er kendt for eller mistænkt for at begå overtrædelse af
en anden stats toldlovgivning;
c) transportmidler, som der er mistanke om bliver anvendt ved
overtrædelse af en anden stats toldlovgivning;
d) nye hjælpemidler eller metoder for at begå overtrædelse af
toldlovgivningen;
e) varer, som er kendt for at være genstand for ulovlig trafik;
f) andre forhold, som er af interesse vedrørende overtrædelse af
toldlovgivningen.
2. Efter anmodning enhver tilgængelig oplysning
vedrørende vareførslen, som findes i tolddeklarationer, erklæringer,
oprindelsescertifikater, fakturaer og andre dokumenter eller i tilsvarende
databehandlet materiale.
3. Efter anmodning alle tilgængelige dokumenter, som
en toldmyndighed behøver, og som er udfærdiget i forbindelse med
toldbehandling af varer i en anden stat, herunder for at få bekræftet
a) at varer, som er indrømmet en gunstig toldbehandling ved udførsel til
en anden stat, opfylder betingelserne,
b) at varer, som er indført til en stat, er lovlig udført fra en anden
stat,
c) at varer, som er udført fra en stat, er lovlig indført til en anden
stat.
Artikel 5
Undersøgelser
1. En toldmyndighed, som bliver anmodet om bistand,
foretager de nødvendige undersøgelser for at efterkomme anmodningen.
Resultatet meddeles den toldmyndighed, som har bedt om bistand.
2. Toldmyndighederne kan i enkeltsager aftale, at
tjenestemænd, som arbejder med en sag, der angår to eller flere stater, skal
kunne være til stede ved undersøgelser og anden behandling af sagen på en
anden stats territorium i den udstrækning, dette ikke strider mod national
lovgivning.
Artikel 6
Anmodningernes form og indhold
1. Anmodninger fremsættes skriftligt. De dokumenter,
som er nødvendige for efterkommelse af anmodninger, inklusive eventuelle
forskrifter eller beslutninger af kompetente myndigheder, som måtte ligge til
grund for dokumenterne, må vedlægges i original, i form af attesteret kopi
eller afskrift.
2. I hastende tilfælde kan anmodninger fremsættes
mundtligt eller telefonisk, og om nødvendigt bekræftes skriftligt.
Artikel 7
Brug af oplysninger og dokumenter
1. Oplysninger og dokumenter, som er indhentet i
medfør af bestemmelserne i denne aftale, kan benyttes som bevis i
overensstemmelse med aftalens formål og inden for dens anvendelsesområde.
2. Ønskes oplysningerne og dokumenterne anvendt til
andre formål, end hvad de er indhentet til, må udtrykkelig samtykke indhentes
fra toldmyndigheden, som har leveret dem.
3. Oplysningerne, dokumenterne m.v. skal iøvrigt
behandles som hemmelige i den stat, som har modtaget dem.
Artikel 8
Undtagelse fra pligten til at yde bistand
1. Dersom efterkommelse af anmodning om at yde bistand
antages at være egnet til at skade den anmodede stats suverænitet, sikkerhed,
retsprincipper (ordre public) eller andre væsentlige interesser, kan
vedkommende stats toldmyndighed helt eller delvis nægte bistand eller gøre
den afhængig af, at bestemte vilkår eller pålæg bliver opfyldt.
2. Bliver anmodningen om bistand ikke efterkommet,
skal den stat, som har anmodet om bistand, straks underrettes om afgørelsen
og begrundelsen for den.
Artikel 9
Forkyndelser
1. Forkyndelse i henhold til denne aftale skal ske på
den måde, som anvendes for lignende forkyndelser i henhold til lovgivningen
eller den administrative praksis i den stat, som er anmodet om at foretage
forkyndelsen. Anmodning om forkyndelse af et dokument skal indeholde en kort
angivelse af indholdet af dokumentet.
2. Hvis den stat, som anmoder om forkyndelse ønsker
det, kan forkyndelsen ske i særskilt form i den udstrækning denne
fremgangsmåde er i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor
forkyndelsen skal finde sted.
3. Som bevis for forkyndelsen skal gælde enten en
dateret og bekræftet erkendelse fra den, som modtog forkyndelsen, eller et
bevis fra vedkommende myndighed i den stat, hvor forkyndelsen er blevet
anmodet foretaget, som viser formen og tidspunktet for forkyndelsen.
Artikel 10
Inddrivelse
1. Toldmyndigheden skal på anmodning bistå med
inddrivelse af anden stats fordringer i forbindelse med gennemførelse af
toldlovgivningen.
2. Anmodning om bistand til inddrivelse af en fordring
skal kun kunne fremsættes, såfremt fordringen ikke kan inddrives i egen stat
uden væsentlige vanskeligheder. Fordringen skal endvidere overstige et
nærmere fastsat mindstebeløb.
3. Anmodning om inddrivelse skal vedlægges udskrift af
eksekutionsgrundlaget samt attest fra kompetent myndighed om, at den
afgørelse, som ligger til grund for anmodningen, er eksigibel.
4. Fordringer, som er eksigible i den stat, som
anmoder om bistand, skal anerkendes som eksigible i den stat, som er anmodet
om at yde bistand. Bistand til inddrivelse skal iværksættes under iagttagelse
af de forældelsesregler, som gælder for inddrivelse af fordringer af
tilsvarende art ifølge lovgivningen i den stat, som er anmodet om at yde
bistand.
5. I anmodningen skal der gives oplysning om
tidspunktet for, hvornår retten til at inddrive fordringen helt eller delvis
forældes efter lovgivningen i den stat, som anmoder om bistand.
6. Inddrivelse skal ske i den anmodede stats valuta
efter officiel valutakurs, den dag anmodningen er modtaget.
7. Inddrivelse af fordring for anden stat skal
gennemføres på samme måde som inddrivelse af tilsvarende fordring i den
anmodede stat.
8. Ved indsigelser mod inddrivelse efter denne aftale,
træffer de kompetente myndigheder i den stat, som yder bistanden, afgørelse i
henhold til denne stats ret.
9. For fordringer, som skal inddrives efter denne
aftale, gælder ikke særlig fortrinsret vedtaget for tilsvarende fordringer i
den stat, som er anmodet om at yde bistand.
10. I sager om inddrivelse af fordringer efter denne
aftale indledes ikke søgsmål ved anden domstol end forvaltningsdomstol eller
begæres konkurs i den stat, der er anmodet om bistand, medmindre kompetente
myndigheder i de berørte stater er blevet enige om det.
11. Bortfalder fordringen eller sker der ændringer i
fordringen, skal den anmodede myndighed snarest muligt underrettes.
Artikel 11
Betalingsudsættelse, indstilling og overførsel
1. Toldmyndigheden i den stat, som bliver anmodet om
at yde bistand træffer afgørelse om indrømmelse af afdragsvis betaling og
betalingsudsættelse.
2. Dersom en fordring ikke lader sig inddrive,
returneres anmodningen med oplysning om de foreliggende omstændigheder og
tilgængelig dokumentation for forholdet til toldmyndigheden i den stat, som
har anmodet om bistand.
3. Beløb, som er inddrevet, skal overføres til
toldmyndigheden i den stat, som har anmodet om bistand. Undtaget er gebyrer
og omkostninger, som tilpligtes opkrævet i henhold til lovgivningen i den
anmodede stat.
Artikel 12
Omkostninger
Udgifter, som opstår ved behandling af en anmodning i henhold til denne
aftale, skal ikke refunderes af den stat, som har anmodet om bistand.
Undtaget herfra er godtgørelse til sagkyndige.
Artikel 13
Gennemførelse af aftalen
Toldmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger og fastsætter
nærmere retningslinier for gennemførelse og praktisering af aftalen.
Artikel 14
Gyldighedsområde
Denne aftale anvendes ikke for Danmarks vedkommende på Færøerne og
Grønland, for Norges vedkommende på Svalbard og Jan Mayen samt for norske
besiddelser udenfor Europa.
Artikel 15
Ratifikation, ikrafttræden og opsigelse
1. Denne aftale skal ratificeres.
Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det norske udenrigsdepartement.
Bekræftede afskrifter skal af det norske udenrigsdepartement tilstilles de
øvrige staters regeringer.
2. Aftalen træder i kraft 3 måneder efter denne dag,
da samtlige staters ratifikationsdokumenter er deponeret.
3. Ønsker nogen af staterne at opsige aftalen, skal
skriftlig meddelelse herom tilstilles den norske regering, som umiddelbart
efter underretter de øvrige stater og om dagen, da meddelelse er modtaget.
Opsigelsen gælder alene for den stat, som har taget skridt til det og får
virkning 6 måneder efter udgangen af den dag, den norske regering modtog
meddelelse om opsigelsen.
Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne
aftale i Oslo den 11. september 1981.
Aftalen er udfærdiget i et eksemplar på svensk, dansk, finsk, islandsk og
norsk. På svensk er udfærdiget to tekster - en for Sverige og en for Finland.
Samtlige tekster har samme gyldighed.
For Danmarks Regering:
Troels Oldenburg
Suomen hallituksen puolesta:
For Finlands regering:
Lars Lindeman
Fyrir hond rkisstjornar Islands:
Pall Asgeir Tryggvason
For Norges regjering:
Knut Frydenlund
For Sveriges regering:
Finn Borjeson
Retningslinier for gennemførelse og praktisering af aftalen af 11.
september 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig
bistand i toldsager.
For at gennemføre og praktisere aftalen af 11. september 1981 mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager er
toldmyndighederne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige i henhold til
artikel 13 blevet enige om følgende:
1) Ved »staternes centrale toldadministrationer« efter artikel
1, pkt. 3 forstås i
Danmark: Direktoratet for Toldvæsenet
Finland: Tullstyrelsen
Island: Finansministeriet
Norge: Toll- og avgiftsdirektoratet
Sverige: Generaltullstyrelsen
2) Ved »centralbank« forstås i
Danmark: Danmarks Nationalbank
Finland: Finlands Bank
Island: Islands Seddelbank
Norge: Norges Bank
Sverige: Sveriges Rigsbank
3) Med fordringer, for hvilke bistand gives efter artikel 2, punkt 1 c,
skal ligestilles:
a) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som opkræves på grund
af undladt betaling af told, skatter og andre afgifter indtil det tidspunkt,
da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anmodede stat.
b) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som opkræves på grund
af undladt betaling af told, skatter og andre afgifter efter det tidspunkt,
da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anmodede stat, og for
hvilke bistand fordres ved særskilt anmodning.
c) godtgørelse for inddrivelsesomkostninger, der ikke har forbindelse med
søgsmål ved domstol.
4) Bøder og dermed forbundne omkostninger omfattes ikke af aftalen.
5) Ved fordringer i henhold til aftalens artikel 2, punkt 1 c, forstås:
a) for Danmarks vedkommende told og andre afgifter, der opkræves efter
reglerne i toldloven (lov nr. 519 af 13. december 1972 med senere ændringer).
Endvidere afgifter og godtgørelser, der opkræves respektive udbetales efter
reglerne i lov nr. 595 og lov nr. 596 af 22. december 1972 om administration
af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m.v.
b) for Finlands vedkommende told, skat og andre afgifter, som opkræves af
toldvæsenet i henhold til bestemmelserne i toldloven (lov nr. 573 af 14 juli
1978, jfr. senere ændringer)
c) for Islands vedkommende told og andre afgifter, der opkræves efter
reglerne i toldlovene (lov nr. 59/1969 og lov nr. 120/1976 med senere
ændringer)
d) for Norges vedkommende told og andre afgifter, som toldvæsenet er
pålagt et opkræve i forbindelse med ind- og udførsel af varer i
overensstemmelse med toldloven (lov nr. 5 af 10. juni 1966) og andre love
e) for Sveriges vedkommende told, skat og afgifter, som oppebæres af
toldvæsenet efter toldloven (1973: 670) eller forskrifter, som meddeles i
henhold til denne lov.
6) Anmodninger og andre dokumenter i sager vedrørende bistand til
inddrivelse af fordringer skal være affattet på dansk, norsk eller svensk
eller være bilagt en oversættelse til et af disse sprog. For sager vedrørende
forkyndelse gælder dette dog alene anmodningen om forkyndelse.
7) Ved bistand i forhold vedrørende inddrivelse af fordringer og
forkyndelser skal anmodninger altid fremsættes skriftligt.
8) I anmodninger om bistand i forhold vedrørende inddrivelse af
fordringer skal angives:
a) den toldmyndighed, som anmoder om bistand,
b) hvis skyldneren er en fysisk person: navn, stilling eller titel,
bopælsadresse, fødselsdata samt - om muligt - arbejdsplads og opholdssted,
c) hvis skyldneren er en juridisk person: juridisk karakter, navn og
adresse,
d) i givet fald det eller de steder i den anmodede stat, hvor aktiver,
tilhørende skyldneren, forefindes samt aktivernes art,
e) fordringens art og beløb, herunder påløbne renter. Den tid, som
fordringen vedrører samt det tidspunkt, på hvilket fordringen helt eller
delvis forældes i henhold til den anmodende stats egen lovgivning,
f) grundlag for beregning af renter eller andre beløb, som er pålagt på
grund af manglende betaling i henhold til punkt 3 a eller 3 b, samt
g) andre omstændigheder, som kan lette eller fremskynde inddrivelse af
fordringen.
9) Anmodning om bistand til inddrivelse må kun fremsættes, såfremt det
sammenlagte betalingskrav, heri ikke indregnet beløb, som omfattes af punkt 3
a, udgør mindst 1000 danske kroner, 750 finske mark, 1000 islandske nykroner,
1000 norske kroner eller 850 svenske kroner.
10) Inddrivelse sker i den anmodede stats møntsort. Toldmyndigheden i
denne stat skal snarest muligt, efter at bistandsanmodningen er indkommet,
omregne det beløb, som anmodningen omfatter, til denne stats møntsort i
overensstemmelse med en af centralbanken anbefalet kurs, som var gældende på
den dag, da anmodningen indkom, og inddrivelsen skal herefter anses at gælde
det således beregnede beløb. Ved omregningen kan anvendes de bestemmelser om
afrunding til rundt beløb, som måtte gælde ifølge lovgivningen i denne stat.
Såfremt ændring i vekselkursen sker, medens inddrivelsen pågår, kan den
kompetente myndighed i den anmodede stat efter høring af centralbanken i
denne stat, træffe afgørelse om den vekselkurs, som skal anvendes i sagen som
følge af ændringen.
Uanset ovennævnte bestemmelser kan betaling af det beløb, som anmodningen
omfatter, ske i den anmodende stats møntsort.
11) Iværksættes bistanden til inddrivelse skal den anmodede stat snarest
muligt underrette den anmodende stat om resultatet af bistanden.
Underretningen skal tillige omfatte sådanne omstændigheder, som kan være
af betydning for sagens videre behandling.
12) Når inddrivelse ifølge denne aftale er sket i en af staterne, og det
inddrevne beløb er kommet den anmodede stat i hænde, er denne stat ansvarlig
for det inddrevne beløb over for den stat, som har anmodet om bistand.
13) Beløb, som er indgået som følge af bistand i henhold til denne
aftale, skal snarest muligt indbetales til centralbanken i den anmodede stat
på en konto, som indehaves af centralbanken i den anmodende stat.
I forbindelse med indbetalingen skal oplysninger gives om navn og adresse
på den toldmyndighed, som skal oppebære beløbet samt om den fordring, hvortil
beløbet skal henføres. Indgåede beløb kan tillige indsættes på postgirokonto
tilhørende toldmyndigheden i den anmodende stat.
14) Overførsel af valuta fra en stat til en anden stat skal ske inden for
rammerne af gældende betalingsoverenskomst mellem staterne.
Disse retningslinier træder i kraft den 26. august 1982 samtidig med
ikrafttrædelsen af aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
om gensidig bistand i toldsager.
Disse retningslinier er udfærdiget i et eksemplar på svensk, dansk, finsk,
islandsk og norsk. På svensk er udfærdiget 2 tekster - en for Sverige og en
for Finland. Samtlige tekster har samme gyldighed.
København, den 14. december 1981
C. A. Nielsen
Helsingfors, den 19. maj 1982
Jorma Uitto
Reykjavik, den 30. december 1981
B. Hafsteinsson
Oslo, den 1. december 1981
Jens Sterri
Stockholm, den 17. december 1981
Lennart Eriksson
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes i det norske
udenrigsministerium den 30. november 1981.
Aftalen trådte i medfør af art. 15 i kraft den 26. august 1982.
Udenrigsministeriet, den 23. september
1982
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.3.4 Nordisk toldaftale Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af ændringsaftale af 3. august 1989 til aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 21. februar 1990
- Bekendtgørelse af aftale af 6. november 1998 mellem Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Ungarn om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 19. maj 1999
- Bekendtgørelse af aftale af 29. september 1993 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Republikken Estland om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 1. december 1993
- Bekendtgørelse af aftale af 20. juni 1991 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Amerikas Forenede Stater om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 16. oktober 1991
- Bekendtgørelse af aftale af 18. november 1997 mellem Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Litauen om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 14. marts 2001