Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om presseberedskabet

Gældende VEJ nr 117 af 14/07/1995VejledningMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab27. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om presseberedskabet

1. Indledning

Presseberedskabet er en del af det samlede beredskab for krise eller krig.

I hverdagen varetager pressen nyhedsformidlingen. Myndighederne løser sine

informationsopgaver over for befolkningen på en række forskellige måder bl.a.

ved udsendelse af pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder osv. Målrettet

information til borgerne om konkrete forhold løses enten ved direkte

information, formidlet af myndighederne selv, eller i et samarbejde med

pressen.

Der er en principiel skillelinie mellem nyhedsformidling og information.

Det er nødvendigt for befolkningens tiltro til pressen, at pressen kan udføre

sine opgaver som en ansvarlig og kritisk presse, uafhængig af myndighedernes

kontrol.

Ud fra princippet om, at de, der løser en opgave i hverdagen, også bør

gøre det i tilfælde af krise eller krig, er det op til myndighederne,

nyhedsbureauerne og nyhedsmedierne at planlægge for, hvordan

informationsopgaven og nyhedsformidlingen videreføres i sådanne situationer.

Skillelinien mellem nyhedsformidling og information skal fortsat

overholdes også under krise eller krig, men netop for sådanne situationer er

der brug for at planlægge og øve spillereglerne og samarbejdet.

Beredskabsstyrelsen yder vejledning ved denne planlægning.

Planlægning af beredskabet for krise eller krig sker på grundlag af det

efterretningsmæssige planlægningsgrundlag (tidligere benævnt

»trusselsbilledet«), der udarbejdes af forsvaret og anvendes af

såvel statslige som kommunale myndigheder. Ifølge det efterretningsmæssige

planlægningsgrundlag har den sikkerhedspolitiske udvikling medført, at

varslingstiden for en større europæisk krise - og dermed varslingstiden for

et eventuelt angreb på dansk område - er væsentligt forøget. Den forlængede

varslingstid indebærer, at den hidtidige planlægning bør tages op til

revision med hensyn til hvilke foranstaltninger der bør foretages allerede i

Læs alt

fredstid, og hvilke der kan udskydes til senere. Planlægningen skal under

alle omstændigheder gennemføres i fredstid, for uden den fornødne planlægning

vil det ikke være muligt at etablere det fornødne beredskab under krise eller

krig.

I disse overvejelser bør indgå - på den ene side forøgelsen af

varslingstiden - på den anden side den generelle usikkerhed vedrørende den

sikkerhedspolitiske udvikling, samt usikkerheden om, hvilken forberedelsestid

der i den aktuelle situation vil være til rådighed, fra de overordnede

beslutninger om iværksættelse træffes, til beredskabet skal være etableret.

2. Det retlige grundlag

Det retlige grundlag for presseberedskabet er beredskabsloven, lov nr.

1054 af 23. december 1992, der i § 2 fastslår at »det civile beredskabs

opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise

eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets

samlede forsvar«.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 578 af 24.

juni 1994, indeholder i § 7, stk. 7, og § 18, stk. 5, bestemmelser om, at

Danmarks Radio og TV 2 er forpligtet til at udsende meddelelser af

beredskabsmæssig betydning til befolkningen. De nærmere regler herom er

fastsat i bekendtgørelse nr. 717 af 28. oktober 1991 om Danmarks Radios og TV

2's forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning

(beredskabsmeddelelser), jf. nærmere punkt 5.

Af § 51, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed fremgår endvidere,

at det kan pålægges indehavere af en sendetilladelse (lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed) at medvirke til udsendelse af meddelelser af

beredskabsmæssig betydning til befolkningen. Regler herom planlægges ikke

udsendt.

Herudover findes regler af betydning for presseberedskabet i

bekendtgørelse nr. 1070 af 15. december 1994 om civilregioner m.v. Efter

bekendtgørelsens § 6 varetager den regionale informationstjeneste under krise

eller krig informationsopgaver efter retningslinier, fastsat af

regionsledelsen, jf. nærmere punkt 3.

3. Informationsopgaven

Som et led i planlægningen af regeringens fortsatte funktion under krise

eller krig er der planlagt oprettet en central informationstjeneste.

Samspillet mellem befolkningen, pressen og de offentlige myndigheder er en

vigtig del af krisestyringsprocessen, og det er derfor vigtigt, at der er

planlagt for, hvorledes denne opgave løses mest hensigtsmæssigt.

Den centrale informationstjeneste består af en leder fra

Udenrigsministeriets informationssekretariat og af et antal

informationssagkyndige fra Udenrigsministeriet og Forsvarskommandoen.

Ministerierne yder den centrale informationstjeneste bistand ad hoc.

Offentlige og private virksomheder og institutioner (f. eks. Danmarks Radio,

TV 2 og Ritzaus Bureau) samarbejder efter behov med den centrale

informationstjeneste ved udførelsen af disse opgaver.

Den centrale informationstjeneste har under krise eller krig til opgave at

holde pressen orienteret om situationen, herunder udsende pressemeddelelser

og afholde pressemøder. Endvidere har den centrale informationstjeneste til

opgave at orientere regeringen om de vigtigste nyheder samt at rådgive

regeringen om dens information af pressen og befolkningen.

Ved løsning af sine opgaver samarbejder den centrale informationstjeneste

med de regionale informationstjenester, der under krise eller krig er

planlagt oprettet ved hver af landets syv civilregioner. Det er

regionsamtmandens ansvar at organisere den regionale informationstjeneste.

Det forudsættes, at den sammensættes af informationssagkyndige i regionen,

herunder fra den trykte presse og Danmarks Radio's regionalradioer.

Den regionale informationstjeneste har til opgave at holde pressen

orienteret, udarbejde pressemeddelelser, arrangere pressemøder og orientere

regionsledelsen (dvs. cheferne for henholdsvis militærregionen,

politiregionen, civilregionen og beredskabsregionen) om væsentlige regionale

nyheder. Informationstjenesten har endvidere til formål at rådgive

regionsledelsen om informationsspørgsmål.

Den centrale informationstjeneste holder under krise eller krig de

regionale informationstjenester orienteret om sin virksomhed og viderebringer

regionale informationer til regeringen.

Såvel den centrale informationstjeneste som de regionale

informationstjenester er planlagt oprettet for at bistå myndighederne i

løsningen af disses informationsopgaver. Ikke mindst af hensyn til samspillet

mellem myndighederne og befolkningen under krise eller krig er det vigtigt,

at det fortsat er den myndighed, som plejer at informere borgerne, der også

gør det under krise eller krig, men behovet for at koordinere myndighedernes

information vil stige i sådanne situationer. Det er derfor vigtigt, at det

planlægges og øves, hvorledes der sikres den fornødne koordination mellem

centrale myndigheder og mellem centrale, regionale og lokale myndigheder.

I den kommunale beredskabsplanlægning planlægges der for, hvordan den

kommunale informationsvirksomhed kan fortsætte under krise eller krig.

Formålet hermed er at sikre, at de relevante oplysninger om forhold, som

kommunen er ansvarlig for, når ud til borgerne på det rigtige tidspunkt og i

en form, der gør det muligt for borgerne at handle i overensstemmelse med

informationerne.

4. Nyhedsformidlingen

Det er pressens opgave at varetage nyhedsformidlingen, og det er pressens

eget ansvar at planlægge for, at denne funktion også kan fortsætte under

krise eller krig.

Ligesom det gælder for planlægningen af informationsberedskabet, jf.

ovenfor, må der foretages en afvejning af konsekvenserne af den forøgede

varslingstid sammenholdt med den påkrævede forberedelsestid.

Nyhedsformidlingen er præget af et højt dagligt beredskab, der er velegnet

til at danne grundlaget for en omstilling til forhold under krise eller krig.

På visse »nøgleområder« kan det være påkrævet at træffe særlige

beredskabsforanstaltninger som f.eks. forsyning, designering (fritagelse for

mødepligt ved forsvaret eller redningsberedskabet), kommunikation m.v. Det er

pressens eget ansvar at identificere sådanne »nøgleområder«, jf.

nærmere punkt 6.

5. Samarbejdet mellem myndighederne og

nyhedsformidlingen

Som nævnt er der en principiel skillelinie mellem nyhedsformidlingsopgaven

og myndighedernes informationsopgaver. Der er dog også et vigtigt

samarbejdsområde mellem pressen og myndighederne.

Myndighederne har brug for pressen ved sin information af befolkningen, og

befolkningen har behov for nøjagtige, rettidige og relevante oplysninger fra

myndighederne. Under krise eller krig kan det have direkte betydning for

befolkningens liv og sundhed, at samarbejdet er velfungerende.

Som et led i dette planlægningsarbejde har Beredskabsstyrelsen nedsat et

udvalg vedrørende pressens beredskab. Det har til opgave, at rådgive

Beredskabsstyrelsen om såvel planlægningen af informationsberedskabet for

katastrofer, krise eller krig som koordinationen af presseberedskabet i

øvrigt. Beredskabsstyrelsen varetager formandskab og sekretariat for

udvalget, der i øvrigt består af repræsentanter for Danmarks Radio, TV 2,

Ritzaus Bureau, den trykte presse, Udenrigsministeriet, Forsvarskommandoen og

Dansk Journalistforbund.

Ifølge bekendtgørelsen om beredskabsmeddelelser er Danmarks Radio og TV 2

forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning, når der

er en »akut situation af livstruende karakter for et større antal

mennesker«.

Til opfølgning af disse bestemmelser er der den 23. juni 1995 indgået en

ny aftale mellem Beredskabsstyrelsen, Danmarks Radio og TV 2 om

fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (alarmeringsaftalen).

I sådanne situationer undergiver Danmarks Radio og TV 2 ikke meddelelser

fra myndighederne en almindelig journalistisk bearbejdning ud fra pressens

sædvanlige kriterier. Men forudsætningen herfor er, at alarmeringsaftalens og

bekendtgørelsens klare kriterier er opfyldt. Det er myndighedernes ansvar at

afgøre, om dette er tilfældet.

6. Praktiske forudsætninger for presseberedskabet

For såvel nyhedsformidlingen som myndighedernes varetagelse af

informationsopgaverne kan der opstå en række problemer omkring de

personalemæssige ressourcer, tilvejebringelse af de fornødne forsyninger,

indretning af lokaler og sikring af kommunikationsmidler og andre forhold af

praktisk art, hvis løsning er væsentlig for, at presseberedskabet kan bringes

til at fungere.

Det anbefales, at disse problemer enten løses i den konkrete planlægning,

eller at det i de enkelte planer beskrives, hvorledes problemerne kan løses.

Der kan således opstå spørgsmål om at fritage mobiliseringspligtige fra

deres mødepligt ved forsvaret eller redningsberedskabet, således at de kan

indgå i den centrale informationstjeneste eller ved de regionale

informationstjenester. Ligeledes kan der være behov for at fritage personer,

der skal kunne fortsætte deres funktion som ledere af eller som

nøglemedarbejdere i myndighedernes informationsafdelinger, i nyhedsbureauer

og nyhedsmedier. En sådan fritagelse for mødepligt betegnes designering. Der

henvises til bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for

mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig

(designering), og vejledning nr. 192 af 6. december 1993 om samme emne.

Der kan desuden være behov for sikring af telefoner, telex og telefax hos

myndigheder og virksomheder, der har behov for at kunne foretage opkald og

sende under forhold, hvor almindelig anvendelse af disse kommunikationsmidler

ikke kan finde sted. Beredskabsstyrelsen kan give nærmere oplysninger om

kriterierne herfor samt om, hvem der sørger for, at de pågældende

installationer bliver sikret, således at vigtig telefontrafik m.v. kan

afvikles.

Det bør ligeledes overvejes, om det i tilfælde af krise eller krig er

muligt at fortsætte virksomheden i de normale lokaler, og om der bør

indrettes nødstudier eller lignende i sikrede lokaliteter.

For så vidt angår forsyning med olie, el, naturgas m.v. samt andre

forsyninger til produktionen, må der planlægges herfor i samarbejde med de

relevante myndigheder, dvs. bl.a. Erhvervsfremme Styrelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 331 af 14. maj 1990 om prioriterede virksomheder m.v., og

Energistyrelsen.

Beredskabsstyrelsen, den 14. juli 1995

Ole Forsting

/ Henrik G. Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter