Vejledning om presseberedskabet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om presseberedskabet
1. Indledning
Presseberedskabet er en del af det samlede beredskab for krise eller krig.
I hverdagen varetager pressen nyhedsformidlingen. Myndighederne løser sine
informationsopgaver over for befolkningen på en række forskellige måder bl.a.
ved udsendelse af pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder osv. Målrettet
information til borgerne om konkrete forhold løses enten ved direkte
information, formidlet af myndighederne selv, eller i et samarbejde med
pressen.
Der er en principiel skillelinie mellem nyhedsformidling og information.
Det er nødvendigt for befolkningens tiltro til pressen, at pressen kan udføre
sine opgaver som en ansvarlig og kritisk presse, uafhængig af myndighedernes
kontrol.
Ud fra princippet om, at de, der løser en opgave i hverdagen, også bør
gøre det i tilfælde af krise eller krig, er det op til myndighederne,
nyhedsbureauerne og nyhedsmedierne at planlægge for, hvordan
informationsopgaven og nyhedsformidlingen videreføres i sådanne situationer.
Skillelinien mellem nyhedsformidling og information skal fortsat
overholdes også under krise eller krig, men netop for sådanne situationer er
der brug for at planlægge og øve spillereglerne og samarbejdet.
Beredskabsstyrelsen yder vejledning ved denne planlægning.
Planlægning af beredskabet for krise eller krig sker på grundlag af det
efterretningsmæssige planlægningsgrundlag (tidligere benævnt
»trusselsbilledet«), der udarbejdes af forsvaret og anvendes af
såvel statslige som kommunale myndigheder. Ifølge det efterretningsmæssige
planlægningsgrundlag har den sikkerhedspolitiske udvikling medført, at
varslingstiden for en større europæisk krise - og dermed varslingstiden for
et eventuelt angreb på dansk område - er væsentligt forøget. Den forlængede
varslingstid indebærer, at den hidtidige planlægning bør tages op til
revision med hensyn til hvilke foranstaltninger der bør foretages allerede i
Læs alt
fredstid, og hvilke der kan udskydes til senere. Planlægningen skal under
alle omstændigheder gennemføres i fredstid, for uden den fornødne planlægning
vil det ikke være muligt at etablere det fornødne beredskab under krise eller
krig.
I disse overvejelser bør indgå - på den ene side forøgelsen af
varslingstiden - på den anden side den generelle usikkerhed vedrørende den
sikkerhedspolitiske udvikling, samt usikkerheden om, hvilken forberedelsestid
der i den aktuelle situation vil være til rådighed, fra de overordnede
beslutninger om iværksættelse træffes, til beredskabet skal være etableret.
2. Det retlige grundlag
Det retlige grundlag for presseberedskabet er beredskabsloven, lov nr.
1054 af 23. december 1992, der i § 2 fastslår at »det civile beredskabs
opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise
eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets
samlede forsvar«.
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 578 af 24.
juni 1994, indeholder i § 7, stk. 7, og § 18, stk. 5, bestemmelser om, at
Danmarks Radio og TV 2 er forpligtet til at udsende meddelelser af
beredskabsmæssig betydning til befolkningen. De nærmere regler herom er
fastsat i bekendtgørelse nr. 717 af 28. oktober 1991 om Danmarks Radios og TV
2's forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning
(beredskabsmeddelelser), jf. nærmere punkt 5.
Af § 51, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed fremgår endvidere,
at det kan pålægges indehavere af en sendetilladelse (lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed) at medvirke til udsendelse af meddelelser af
beredskabsmæssig betydning til befolkningen. Regler herom planlægges ikke
udsendt.
Herudover findes regler af betydning for presseberedskabet i
bekendtgørelse nr. 1070 af 15. december 1994 om civilregioner m.v. Efter
bekendtgørelsens § 6 varetager den regionale informationstjeneste under krise
eller krig informationsopgaver efter retningslinier, fastsat af
regionsledelsen, jf. nærmere punkt 3.
3. Informationsopgaven
Som et led i planlægningen af regeringens fortsatte funktion under krise
eller krig er der planlagt oprettet en central informationstjeneste.
Samspillet mellem befolkningen, pressen og de offentlige myndigheder er en
vigtig del af krisestyringsprocessen, og det er derfor vigtigt, at der er
planlagt for, hvorledes denne opgave løses mest hensigtsmæssigt.
Den centrale informationstjeneste består af en leder fra
Udenrigsministeriets informationssekretariat og af et antal
informationssagkyndige fra Udenrigsministeriet og Forsvarskommandoen.
Ministerierne yder den centrale informationstjeneste bistand ad hoc.
Offentlige og private virksomheder og institutioner (f. eks. Danmarks Radio,
TV 2 og Ritzaus Bureau) samarbejder efter behov med den centrale
informationstjeneste ved udførelsen af disse opgaver.
Den centrale informationstjeneste har under krise eller krig til opgave at
holde pressen orienteret om situationen, herunder udsende pressemeddelelser
og afholde pressemøder. Endvidere har den centrale informationstjeneste til
opgave at orientere regeringen om de vigtigste nyheder samt at rådgive
regeringen om dens information af pressen og befolkningen.
Ved løsning af sine opgaver samarbejder den centrale informationstjeneste
med de regionale informationstjenester, der under krise eller krig er
planlagt oprettet ved hver af landets syv civilregioner. Det er
regionsamtmandens ansvar at organisere den regionale informationstjeneste.
Det forudsættes, at den sammensættes af informationssagkyndige i regionen,
herunder fra den trykte presse og Danmarks Radio's regionalradioer.
Den regionale informationstjeneste har til opgave at holde pressen
orienteret, udarbejde pressemeddelelser, arrangere pressemøder og orientere
regionsledelsen (dvs. cheferne for henholdsvis militærregionen,
politiregionen, civilregionen og beredskabsregionen) om væsentlige regionale
nyheder. Informationstjenesten har endvidere til formål at rådgive
regionsledelsen om informationsspørgsmål.
Den centrale informationstjeneste holder under krise eller krig de
regionale informationstjenester orienteret om sin virksomhed og viderebringer
regionale informationer til regeringen.
Såvel den centrale informationstjeneste som de regionale
informationstjenester er planlagt oprettet for at bistå myndighederne i
løsningen af disses informationsopgaver. Ikke mindst af hensyn til samspillet
mellem myndighederne og befolkningen under krise eller krig er det vigtigt,
at det fortsat er den myndighed, som plejer at informere borgerne, der også
gør det under krise eller krig, men behovet for at koordinere myndighedernes
information vil stige i sådanne situationer. Det er derfor vigtigt, at det
planlægges og øves, hvorledes der sikres den fornødne koordination mellem
centrale myndigheder og mellem centrale, regionale og lokale myndigheder.
I den kommunale beredskabsplanlægning planlægges der for, hvordan den
kommunale informationsvirksomhed kan fortsætte under krise eller krig.
Formålet hermed er at sikre, at de relevante oplysninger om forhold, som
kommunen er ansvarlig for, når ud til borgerne på det rigtige tidspunkt og i
en form, der gør det muligt for borgerne at handle i overensstemmelse med
informationerne.
4. Nyhedsformidlingen
Det er pressens opgave at varetage nyhedsformidlingen, og det er pressens
eget ansvar at planlægge for, at denne funktion også kan fortsætte under
krise eller krig.
Ligesom det gælder for planlægningen af informationsberedskabet, jf.
ovenfor, må der foretages en afvejning af konsekvenserne af den forøgede
varslingstid sammenholdt med den påkrævede forberedelsestid.
Nyhedsformidlingen er præget af et højt dagligt beredskab, der er velegnet
til at danne grundlaget for en omstilling til forhold under krise eller krig.
På visse »nøgleområder« kan det være påkrævet at træffe særlige
beredskabsforanstaltninger som f.eks. forsyning, designering (fritagelse for
mødepligt ved forsvaret eller redningsberedskabet), kommunikation m.v. Det er
pressens eget ansvar at identificere sådanne »nøgleområder«, jf.
nærmere punkt 6.
5. Samarbejdet mellem myndighederne og
nyhedsformidlingen
Som nævnt er der en principiel skillelinie mellem nyhedsformidlingsopgaven
og myndighedernes informationsopgaver. Der er dog også et vigtigt
samarbejdsområde mellem pressen og myndighederne.
Myndighederne har brug for pressen ved sin information af befolkningen, og
befolkningen har behov for nøjagtige, rettidige og relevante oplysninger fra
myndighederne. Under krise eller krig kan det have direkte betydning for
befolkningens liv og sundhed, at samarbejdet er velfungerende.
Som et led i dette planlægningsarbejde har Beredskabsstyrelsen nedsat et
udvalg vedrørende pressens beredskab. Det har til opgave, at rådgive
Beredskabsstyrelsen om såvel planlægningen af informationsberedskabet for
katastrofer, krise eller krig som koordinationen af presseberedskabet i
øvrigt. Beredskabsstyrelsen varetager formandskab og sekretariat for
udvalget, der i øvrigt består af repræsentanter for Danmarks Radio, TV 2,
Ritzaus Bureau, den trykte presse, Udenrigsministeriet, Forsvarskommandoen og
Dansk Journalistforbund.
Ifølge bekendtgørelsen om beredskabsmeddelelser er Danmarks Radio og TV 2
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning, når der
er en »akut situation af livstruende karakter for et større antal
mennesker«.
Til opfølgning af disse bestemmelser er der den 23. juni 1995 indgået en
ny aftale mellem Beredskabsstyrelsen, Danmarks Radio og TV 2 om
fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (alarmeringsaftalen).
I sådanne situationer undergiver Danmarks Radio og TV 2 ikke meddelelser
fra myndighederne en almindelig journalistisk bearbejdning ud fra pressens
sædvanlige kriterier. Men forudsætningen herfor er, at alarmeringsaftalens og
bekendtgørelsens klare kriterier er opfyldt. Det er myndighedernes ansvar at
afgøre, om dette er tilfældet.
6. Praktiske forudsætninger for presseberedskabet
For såvel nyhedsformidlingen som myndighedernes varetagelse af
informationsopgaverne kan der opstå en række problemer omkring de
personalemæssige ressourcer, tilvejebringelse af de fornødne forsyninger,
indretning af lokaler og sikring af kommunikationsmidler og andre forhold af
praktisk art, hvis løsning er væsentlig for, at presseberedskabet kan bringes
til at fungere.
Det anbefales, at disse problemer enten løses i den konkrete planlægning,
eller at det i de enkelte planer beskrives, hvorledes problemerne kan løses.
Der kan således opstå spørgsmål om at fritage mobiliseringspligtige fra
deres mødepligt ved forsvaret eller redningsberedskabet, således at de kan
indgå i den centrale informationstjeneste eller ved de regionale
informationstjenester. Ligeledes kan der være behov for at fritage personer,
der skal kunne fortsætte deres funktion som ledere af eller som
nøglemedarbejdere i myndighedernes informationsafdelinger, i nyhedsbureauer
og nyhedsmedier. En sådan fritagelse for mødepligt betegnes designering. Der
henvises til bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for
mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig
(designering), og vejledning nr. 192 af 6. december 1993 om samme emne.
Der kan desuden være behov for sikring af telefoner, telex og telefax hos
myndigheder og virksomheder, der har behov for at kunne foretage opkald og
sende under forhold, hvor almindelig anvendelse af disse kommunikationsmidler
ikke kan finde sted. Beredskabsstyrelsen kan give nærmere oplysninger om
kriterierne herfor samt om, hvem der sørger for, at de pågældende
installationer bliver sikret, således at vigtig telefontrafik m.v. kan
afvikles.
Det bør ligeledes overvejes, om det i tilfælde af krise eller krig er
muligt at fortsætte virksomheden i de normale lokaler, og om der bør
indrettes nødstudier eller lignende i sikrede lokaliteter.
For så vidt angår forsyning med olie, el, naturgas m.v. samt andre
forsyninger til produktionen, må der planlægges herfor i samarbejde med de
relevante myndigheder, dvs. bl.a. Erhvervsfremme Styrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 331 af 14. maj 1990 om prioriterede virksomheder m.v., og
Energistyrelsen.
Beredskabsstyrelsen, den 14. juli 1995
Ole Forsting
/ Henrik G. Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P&I.340-1 om bestemmelser for Forsvarets Informationsvirksomhed i fredstid. Retsinformation · 25. september 1997
- Sundhedsministeriets vejledning for planlægning af sundhedsberedskabet, 1998 Retsinformation · 19. marts 1999
- Beretning om Minkkommissionens beretning Retsinformation · 9. juli 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0502 Retsinformation · 25. november 2020
- Arbejdsrettens dom af 16. maj 2022 i sag 2022-3 (tidl. sag nr. 2020-914) Arbejdsretten m.fl. · 16. maj 2022
- Aktindsigt i finanslovforslag, forskelsbehandling til fordel for medlemmer af Folketingets Presseloge Retsinformation · 16. februar 2005