Spring til indhold

Retsinformation

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret indenfor arbejdsmiljølovens rammer (Til samtlige civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København og samtlige politimestre)

Gældende CIS nr 9650 af 30/01/1979CirkulæreskrivelseMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om

nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret indenfor

arbejdsmiljølovens rammer

(Til samtlige

civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København

og samtlige politimestre)

Som bilag til Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 13. juni 1978 - 6

kt.j.nr.424-52/78 - fordeltes arbejdsministeriets skrivelse af 12. juni 1978

til samtlige civilforsvarskommissioner. Af arbejdsministerkets skrivelse

fremgår bl.a., at civilforsvaret må anses for at være omfattet af

arbejdsmiljølovens bestemmelser (lov nr. 681 af 23. december 1975), men man

forudså samtidig, at der måtte gives nogle dispensationer til civilforsvaret.

Det blev pålagt direktoratet for arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen i

forening at udforme de nødvendige dispensationer. Samtidig bestemte

arbejdsministeriet, at Civilforsvarsstyrelsen var berettiget til - i tiden

fra lovens ikrafttræden (1. juli 1977) til de nødvendige beslutninger kunne

træffes med hensyn til dispensationer - at videreføre den hidtidige ordning

med hensyn til sikkerhed og sundhed for civilforsvarets personel i og uden

for CF-korpset, herunder hviletid og fridøgn for de værnepligtige.

Arbejdsministeriet forudsatte samtidig, at Civilforsvarsstyrelsen drog omsorg

for, at de værnepligtiges talsmænd og de organisationer der i øvrigt

repræsenterer civilforsvarets personale blev inddraget i overvejelserne

omkring tilladelser til dispensationer for civilforsvaret. Dette betød for

det lokale civilforsvar ingen ændringer i den måde, hvorpå man hidtil havde

administreret f.eks. uddannelsesvirksomheden.

Efter at der i sommeren 1978 havde været ført drøftelser om dispensationer

mellem direktoratet for arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen samt

indhentet udtalelser fra bl.a. Civilforsvars Forbundet, Det kommunale

civilforsvars personales landsforbund, Handels- og kontorfunktionærernes

forbund i Danmark og Dansk Kommunalarbejder Forbund præciserede

Læs alt

Civilforsvarsstyrelsen i sin skrivelse af 13. oktober 1978 overfor

direktoratet for arbejdstilsynet sine ønsker om dispensationer fra

arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser. Civilforsvarsstyrelsens skrivelse

af 13. oktober 1978 vedlægges i kopi. Af denne skrivelses side 3 fremgår

hvilke personalegrupper, der ønskedes omfattet af dispensationer fra

arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser. For så vidt angår det lokale

civilforsvar henvises specielt til afsnit II.1.b.

Ved skrivelse af 22. december 1978 (vedlægges i kopi) meddelte

direktoratet for arbejdstilsynet Civilforsvarsstyrelsen de nødvendige

tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens

rammer i relation til bestemmelserne om hviletid og fridøgn. I relation til

det lokale civilforsvar betyder disse dispensationer, at der fortsat kan

administreres efter de hidtil gældende retningslinier med hensyn til

uddannelsens tidsmæssige tilrettelæggelse. I arbejdstilsynets nævnte

skrivelse skal opmærksomheden specielt henledes på følgende punkter: - side

3, afsnittet om øvelser. - side 3, afsnittet om fredsmæssig katastrofebistand

og - side 6, afsnittet om § 31-værnepligtige. Disse punkter skal sammenholdes

med teksten på side 7 i arbejdstilsynets skrivelse, hvoraf fremgår: »I

denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter omstændighederne i

medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2 og § 54, stk. 1, nr. 2, kan

give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt

fridøgn, som ansøgt under afsnit II, nr. 2 - 7 og 11.«

Da de givne dispensationer er tidsbegrænsede, men dog uden fastsættelse af

udløbstidspunktet, vil Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen,

såfremt der sker ændringer i de foran nævnte dispensationer.

Evt. henvendelser til Civilforsvarsstyrelsen i denne sag bedes rettet til

sektionschef K. Bork Kristoffersen.

SCHULTZ

/K. Bork Kristoffersen

sektionschef

--------------

BILAG 1

NØDVENDIGE TILLADELSER OG DISPENSATIONER FOR CIVILFORSVARET INDEN FOR

ARBEJDSMILJØLOVENS RAMMER.

I skrivelse af 12. juni 1978 - 3.kt.j.nr.1977-100-12 - har

Arbejdsministeriet tilkendegivet sin principielle opfattelse af

civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og samtidig anmodet om, at

Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen optager

forhandlinger om de nødvendige tilladelser og dispensationer for

civilforsvaret.

På denne baggrund har der - jfr. bl.a. skrivelse af 14. juni 1978 -

j.nr.258/77 - fra Direktoratet for Arbejdstilsynet - været drøftelser af

sagen mellem direktoratet og Civilforsvarsstyrelsen henholdsvis den 5. juli

og 8. august 1978. Der har under disse drøftelser været enighed om, at det

mest presserende problem er afklaring af forholdene omkring

arbejdsmiljølovens kapitel 9 - hviletid og fridøgn.

Nærværende skrivelse indeholder derfor - med baggrund i de gennemførte

drøftelser - en præcisering af civilforsvarets behov for tilladelser og

dispensationer i forhold til dette kapitel, medens man senere vil vende

tilbage til spørgsmålet om bestemmelserne i de øvrige kapitler.

I overensstemmelse med anmodningen i Arbejdsministeriets foran nævnte

skrivelse har Civilforsvarsstyrelsen medinddraget personalets organisationer

og de værnepligtiges landstalsmandsudvalg i behandlingen af sagen. Dette er

sket ved at et udkast af nærværende skrivelse har været tilstillet de

pågældende til udtalelse. De pågældende udtalelser følger hoslagt i kopi,

jfr. oversigten sidst i skrivelsen. I det omfang Civilforsvarsstyrelsen ikke

har ment at kunne imødekomme personalets ønsker, er dette anført i

forbindelse med de enkelte udtalelser. En kopi af nærværende skrivelse er

samtidig hermed tilgået de interessegrupper, der er nævnt nedenfor som

værende omfattet af de tilladelser og dispensationer, der ønskes udstedt.

I. Det er under drøftelserne mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og

Civilforsvarsstyrelsen blevet klart, at direktoratet ikke kan udstede sådanne

dispensationer, at unge under 18 år kan aftjene værnepligt på ligefod med

værnepligtige over 18 år. Derfor skal Civilforsvarsstyrelsen indstille, at

den retstilstand, der er tilkendegivet i Arbejdsministeriets skrivelse af 12.

juni 1978, udstrækkes til at gælde for værnepligtige under 18 år, indtil der

er fundet en endelig afklaring af forholdene for denne gruppe. Baggrunden for

denne indstilling er, at det nugældende værnepligtssystem, der i så vid

udstrækning som muligt bygger på frivillig værnepligt, indebærer, at personer

på 17 år kan komme til at aftjene værnepligt. De pågældende kan blive

sessionsbedømt i det år, hvori de fylder 18 år, og de kan ved at melde sig

frivilligt til aftjening af værnepligt komme til tjeneste før de fylder 18

år. Der vil endda - selvom om det er sjældent forekommende - være mulighed

for, at de kan have gennemført hele tjenestetiden inden de fylder 18 år.

Bestemmelserne herom findes i kongelig anordning af 20. juni 1975 om det

værnepligtige mandskabs tjenestdygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling

(Indenrigsministeriets anordning nr. 305 af 20. juni 1975). Der henvises

særligt til anordningens kapitel II, § 12, 1) og § 13. Det kan endelig

oplyses, at der ikke findes hjemmel til at forhindre de værnepligtige i at

møde på session i det år hvor de fylder 18 år.

Når unge på 17 år møder til aftjening af værnepligt sker det alene med

baggrund i frivillighed. Denne frivillighed er efter Civilforsvarsstyrelsens

opfattelse nøje forbundet med et behov hos den pågældende for at løse et

socialt problem, som eksempelvis kan være, at den pågældende vil være henvist

til arbejdsløshed, hvis han ikke kan aftjene værnepligt. Problemet eksisterer

i meget begrænset udstrækning, idet der kun er tale om ganske få

værnepligtige på et indkaldelseshold, men civilforsvaret kan ikke uddanne

værnepligtige, der ikke kan følge de normale regler for denne

personelkategori.

Der findes to muligheder for løsning af sagen. Enten må

Indenrigsministeriet søge værnepligtsbestemmelserne ændret eller også må

Arbejdsministeriet give de nødvendige tilladelser og dispensationer, således

at de unge på 17 år kan følge de samme regler, som er/bliver fastsat for

værnepligtige på 18 år og derover. Henset til at der på værnepligtsområdet er

mulighed for, at unge, som måske er arbejdsløse, kan løse en del af deres

problemer ved frivilligt at aftjene værnepligt, finder

Civilforsvarsstyrelsen, at sagen bedst løses gennem udstedelse af nødvendige

tilladelser og dispensationer i relation til lov om arbejdsmiljø.

II: Nedenfor skal punktvis anføres dels de personalegrupper, som skal være

omfattet af de nødvendige tilladelser og dispensationer, dels de områder, som

skal omfattes.

De nødvendige tilladelser og dispensationer vedrører hviletidens længde og

placering og fridøgns placering, jfr. §§ 52, stk. 1 og 54, stk. 1 i lov nr.

681 af 23 december 1975 om arbejdsmiljø.

1. OMFATTEDE PERSONALEGRUPPER.

De nødvendige tilladelser og dispensationer skal omfatte følgende personel

i det statslige og kommunale civilforsvar:

a. Det statslige civilforsvar Befalingsmænd af CF-korpsets chef-,

forvaltnings- og ingeniørgruppe. Befalingsmænd af CF-korpsets mester- og

værkstedsgruppe. De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte jurister, ingeniører

samt akademiske medarbejdere i øvrigt. De under Civilforsvarsstyrelsen

ansatte medarbejdere inden for det civile beredskab. Det under det statslige

civilforsvar ansatte administrative kontorpersonale, såvel tjenestemands- som

overenskomstansat. Værnepligtige befalingsmænd til frivillig tjeneste.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste i og udenfor

CF-korpset. Frivillige tilknyttet den centrale signaltjeneste og den

statslige ambulancetjeneste.

b. Det kommunale civilforsvar Det lokale civilforsvars befalingsmænd og

instruktører. Det under det lokale civilforsvar ansatte administrative

personale (kontor, depot m.v.), såvel tjenestemands- som overenskomstansat.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste. Frivillige

tilknyttet det lokale civilforsvar.

Det må anses for tvivlsomt om de frivillige i det statslige og kommunale

civilforsvar er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Når denne

personelgruppe alligevel er vedtaget i opregningen skyldes det, at man ikke

ganske kan se bort fra, at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82 nr. 2 kan

give problemer for enkeltpersoner, der mener at lovens bestemmelser også er

gældende f.eks. under deltagelse i øvelser. For at undgå sådanne moralske

problemer hos dette personel, findes det rigtigst at fastholde de frivillige

blandt det personel, som dispensationerne omfatter.

2. ØVELSER.

A. Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål i

henhold til gældende direktiver inden for civilforsvaret og/eller at

opretholde det nødvendige beredskab, kan der ses bort fra bestemmelserne i

arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der

kan ske omlægning af fridøgn, jfr. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Øvelser er i et uddannelsesforløb nødvendige for personellets opnåelse

af uddannelsesmål. De er endvidere nødvendige for opretholdelse af

civilforsvarets beredskab, jfr. civilforsvarslovens § 1. For værnepligtigt

personel har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn.

Efter de gældende direktiver for uddannelsen i CF-korpset afholdes ikke

øvelser af over 4 døgns varighed. Der er i alt afsat 11 døgn til øvelser i

løbet af 8 måneder.For de øvrige kategorier af værnepligtige er der

gennemsnitlig en lavere øvelsesdeltagelse. Befalingsmænd ved civilforsvarets

kaserner og skoler deltager i øvelsesaktiviteter i samme omfang som de

værnepligtige ved pågældende institution.

Øvelser med henblik på opretholdelse af beredskabet afholdes i mindre

omfang end øvelser ved de uddannende enheder. I disse øvelser deltager

værnepligtigt personel kun sjældent og i givet fald i meget begrænset

udstrækning. Deltagerne i disse øvelser kommer fortrinsvis fra

Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarsregionerne. Der kan ikke siges noget

eksakt om øvelsernes omfang og hyppighed, da der sker tilpasning til anden

øvelsesvirksomhed inden for totalforsvaret.

3. FREDSMÆSSIG KATASTROFEBISTAND.

A. Under fredsmæssig katastrofebistand udført i henhold til

civilforsvarslovens § 1, stk. 2, kan der ses bort fra bestemmelserne i

arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperiodernes længde og placering, ligesom der

kan ske omlægning af fridøgn jfr. arbejdsmiljølovens 53, stk. 1.

B. Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, man

også det lokale civilforsvar har i flere byer etableret et fredsmæssigt

katastrofeberedskab (som dog kun sjældent indsættes). Det lokale

civilforsvars beredskab består udelukkende af frivillige, som i givet fald

kan tilkaldes. CF-korpset har gennem de sidste år haft gennemsnitlig 365

bistandsydelser om året fra 7 kaserner, hvilket svarer til gennemsnitlig en

ydelse pr. kaserne pr. uge. Sammenholdes det med, at det værnepligtige

mandskab gennemsnitlig har vagt hver 4. døgn, betyder det, at det enkelte

vagthold gennemsnitlig har 1 ydelse pr. måned. Dette er som anført

gennemsnitsberegninger, som ikke oplyser om de faktiske forhold. Ydelserne

kan være så skævt fordelt, at enkelte værnepligtige aldrig vil deltage i en

ydelse af katastrofebistand. Modsætningsvis vil en bistandsydelse kunne

strække sig over flere døgn, som f.eks. indsatsen mod branden i St. Vildmose

i 1976.

Ydelse af katastrofebistand sker efter den politiske bestemmelse, som

findes i civilforsvarsloven, med henblik på at hjælpe samfundet med det

personel og materiel, som civilforsvaret råder over. Ydelse af

katastrofebistand er endvidere vigtigt for motivation af de værnepligtige. Da

civilforsvaret uddanner til krigens hårde vilkår, er det nødvendigt, at

øvelser og katastrofeindsats i fredstid belaster personellet mere end det vil

være normalt i almindelige arbejdsforhold. Kun på denne måde har man i

fredstid mulighed for at illudere krigens vilkår. De ansvarlige ledere for

civilforsvarets indsats vil i fredstid som i krigstid skønne over, hvilke

belastninger, der med rimelighed bør bydes mandskabet. Derfor vil der ud fra

denne bedømmelse samt en samlet bedømmelse af situationen i øvrigt kunne

gives personellet mulighed for hvile under eller efter indsatsen. Ved en

bedømmelse af disse forhold lægges der vægt på, at tjenestetiden for menige

kun er 8 måneder, samt at der er tale om unge, stærke mænd.

4. UDRYKNINGSVAGT, HERUNDER RONDEVAGT.

Udrykningsvagt opretholdes ved, at der på CF-korpsets 7 kaserner altid er

en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel.

A. På CF-korpsets kaserner kan udrykningsvagt, herunder rondevagt afvikles

som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i

forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udrykningsvagt i forbindelse med week-ends, andre fridage eller

øvelsesdeltagelse for en del af styrken kan gennemføres som døgntjeneste i 3

på hinanden følgende døgn, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller

ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag. Rondevagt kan dog alene

pålægges for 1 af de 3 døgn. Såfremt en øvelse på indtil 5 døgns varighed er

placeret i forbindelse med udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, kan

der forrettes tjeneste i indtil 8 døgn.

I forbindelse med afvikling af udrykningsvagt, herunder rondevagt kan der

ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders

længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jfr.

arbejdsmiljølovens § 53, stk, 1.

B. Udrykningsvagt pålægges befalingsmænd og menige ved Cf-korpsets

afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev, Middelfart, Hillerød, Næstved og

Allinge. Vagterne pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier,

således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. For de

værnepligtige menige betyder det normalt udrykningsvagt i gennemsnit hvert 4.

døgn, medens for befalingsmændene normalt er en mindre frekvens.

Udrykningsvagten består af 27 mand (2-3 befalingsmænd og 24-25 menige) ved

kolonnerne i Thisted, Herning, Haderslev, Hillerød og Næstved, medens der er

18 mand (2 befalingsmænd og 16 menige) ved sektionerne i Middelfart og

Allinge.

Når Civilforsvarsstyrelsen ønsker mulighed for at kunne gennemføre, at

værnepligtige menige har udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn,

skyldes det hensynet til, at de værnepligtige menige, hvis de ønsker det, kan

bestride vagten en hel week-end og dermed gennemsnitlig have fuldstændig

frihed i 3 ud af 4 week-ends.

Udrykningsvagtens menige personel varetager på skift tjenesten som

rondevagter med to mand pr. døgn. Ved kolonnerne betyder det, at den enkelte

menige har en rondevagt hvert 48. døgn eller 5 gange i en 8 måneders

tjenesteperiode. Ved sektionerne er de tilsvarende tal en rondevagt hvert 32.

døgn eller 7 - 8 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Hvis der ved enkelte

tjenestesteder er afvigelser fra disse gennemsnitsbetragtninger, skyldes det

lokale aftaler mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtige.

Rondevagtens opgave er at foretage kontrol af kaserneområdet uden for

normal daglig tjenestetid. Dette sker ved 3 ronderinger i perioden kl. 1800 -

0600. Den første rondering foretages ca. 1 time efter normal daglig

tjenestetids ophør, den anden rondering foregår om aftenen (inden midnat) og

den tredie rondering foregår om natten (efter midnat). Der er alene krav om,

at ronderingen foretages af 1 mand, hvorfor de to rondevagter kan dele

ronderingerne mellem sig. På normalt arbejdsfrie dage ronderes endvidere 1

gang formiddag og 1 gang eftermiddag. Mellem de nævnte ronderinger har de

pågældende adgang til hvile.

5. VAGTKOMMANDØR OG TELEFONVAGT.

A. Tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt kan på CF-korpsets kaserner

pålægges personellet efter de i pkt. 4.A, stk. 1 nævnte regler.

B. Ud over udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages

to værnepligtige menige ekstra pr. døgn for bestridelse af tjenesten som

vagtkommandør og telefonvagt. Disse to værnepligtige menige skal dels

bestride den omhandlede tjeneste dels deltage i udrykningsvagt i henhold til

vedlagte bilag 1 eller bilag 2. I det omfang det er tjenestligt muligt og

uden forhøjelse af frekvensen i tildeling af udrykningsvagt, skal tjenesten

som vagtkommandør og telefonvagt primært bestrides i henhold til bilag 1 (5

mands vagtturnus) subsidiært i henhold til bilag 2 (4 mands vagtturnus).

Overgang til 4 mands vagtturnus kan f.eks. være betinget af mulighederne

for tilvejebringelse af kvalificeret personale.

Såfremt der ved kasernerne - eventuelt kun enkelte kaserner - kan opnås en

ordning, der medfører større mulighed for sammenhængende hvile for det

personel, der bestrider tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt, vil

sådanne ordninger kunne gennemføres efter aftale mellem tjenestestedets

ledelse og de værnepligtiges talsmænd. Der tænkes her på de muligheder, som

evt. består ved kaserner med forholdsvis mange værnepligtige eller som kan

opstå i de situationer, hvor et indkaldelseshold bliver større end forudset.

Modsætningsvis må der ved indkaldelseshold mindre end det planlagte

henholdsvis kaserner med færre værnepligtige menige findes løsninger som

f.eks. udtrykt i bilag 2 (4 mands vagtturnus). Der vil således fra de enkelte

kaserners side blive søgt gennemført sådanne ordninger, som giver personellet

størst mulighed for sammenhængende hvile.

Civilforsvarsstyrelsen må lægge vægt på en sikker telefonbetjening døgnet

rundt, da det drejer sig om betjening af en telefon, der modtager

alarmmeldinger. Der stilles derfor krav til betjeningspersonellets kvalitet.

Under den forudsætning, at disse krav om sikker telefonbetjening kan

tilgodeses, vil Civilforsvarsstyrelsen være indforstået med, at så mange som

muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.

En løsning, som vil skabe de største muligheder for hvile til det

værnepligtige personel vil være at ansætte personel til at bestride tjenesten

som vagtkommandør og telefonvagt eller udtage et antal værnepligtige, som

alene skal bestride denne tjeneste og således ikke deltage i uddannelse i den

periode, hvor de bestrider den pågældende tjeneste. Henset til

civilforsvarets økonomiske situation, som ikke ser ud til at bedre sig, vil

Civilforsvarsstyrelsen ikke kunne gå ind for ansættes af arbejdskraft til

disse funktioner, som også tillægges uddannelsesmæssig værdi for det

værnepligtige personel. En ordning med værnepligtige, som alene har til

opgave at bestride tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt kan ej heller

tiltrædes af Civilforsvarsstyrelsen, idet der p.t. foregår overvejelser om

total afskaffelse af værnepligtige i funktioner, som ikke har et entydigt

mobiliseringsmæssigt sigte. Anvendelse af værnepligtigt personel til sådanne

funktioner er i øvrigt i de seneste år reduceret kraftigt, hvorfor en

udvidelse vil modvirke den igangværende udvikling.

6. § 31-VÆRNEPLIGTIGE.

A. Værnepligtige, der er udskrevet til civilforsvaret uden for CF-korpset

i henhold til civilforsvarslovens § 31 (§ 31-værnepligtige) er under deres

kasernemæssige uddannelse i relation til arbejdsmiljøloven undergivet de

samme regler som CF-korpsets værnepligtige.

Under den påfølgende uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale

civilforsvar kan der ses bort fra arbejdsmiljølovens bestemmelser om

hvileperioders længde og placering samt ugentligt fridøgn.

B. Gennemførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale

civilforsvar er pligtmæssigt og forudsættes gennemført uden for normal daglig

arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og /eller week-end

undervisning. De værnepligtige har således pligt til at møde til denne lokale

uddannelses- og øvelsesvirksomhed sideløbende med et normalt arbejdsforhold.

Ved behandlingen af lov om arbejdsmiljø i folketinget har det ifølge

bemærkningerne til lovudkastet ikke været hensigten, at loven skal regulere

en arbejdstagers forhold i relation til mere end en arbejdsgiver, men denne

hensigt har efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse den forudsætning, at

arbejdstageren frivilligt indgår i to arbejdsforhold. Da imidlertid

uddannelses- og øvelsesvirksomheden for de § 31-værnepligtige er pligtmæssig

og ikke frivillig, kan det ikke udelukkes, at en § 31-værnepligtig ved

manglende dispensationer for området vil påberåbe sig arbejdsmiljølovens § 82

nr. 2, der også kan medføre straf til en arbejdstager, der overtræder

hviletidsbestemmelserne. Civilforsvarsstyrelsen finder det derfor nødvendigt,

at der udstedes de nødvendige tilladelser og dispensationer for uddannelsen

af § 31-værnepligtige.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i relation til den

uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår ved det lokale civilforsvar

ikke kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn, idet der derved vil ske

indgreb over for den værnepligtiges normale arbejdsgiver i det omfang, der

foregår week-end uddannelse ved det lokale civilforsvar. Det vil derfor være

nødvendigt helt at se bort fra ugentlig fridøgn i de tilfælde, hvor sådan

virksomhed foregår. Det skal oplyses, at for § 31-værnepligtige menige

omfatter pligten til at møde ved det lokale civilforsvar 50 timer om året i 2

år og derefter deltagelse i lejlighedsvise mønstringer, hvis omfang er meget

begrænset.

Befalingsmænd, instruktører og ansatte ved det lokale civilforsvar vil

tilsvarende skulle medvirke ved gennemførelse af uddannelses- og

øvelsesvirksomhed uden for normal daglig arbejdstid. Omfanget af en sådan

tjeneste kan ikke oplyses, da den vil afhænge bl.a. af det enkelte lokale

civilforsvars uddannelsesbehov og personalenormering.

7. TILKALDEVAGTER/RÅDIGHEDSVAGTER.

A. Tilkaldevagter/rådighedsvagter medregnes kun som arbejdstid i det

omfang, der er pålagt personellet tjeneste på tjenestestedet eller i

forbindelse med ydelse af katastrofebistand, jfr. i øvrigt punkterne 2 - 5

foran.

B. Tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at

tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde befalingsmænd i de

tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udrykningsvagten. Der befales

sådanne vagter for to mand pr. døgn pr. afdeling. I det omfang de pågældende,

jfr. foranstående, bliver pålagt egentlig tjeneste, vil denne blive medregnet

i arbejdstiden i overensstemmelse med de gældende arbejdstidsregler.

Rådighedsvagter eksisterer ikke som begreb i de af Civilforsvarsstyrelsen

udgivne vagtbestemmelser, men begrebet anvendes lokalt ved afdelingerne for

at sikre den store del af de værnepligtige en høj grad af sikkerhed for

frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes

opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de

værnepligtige, som i følge den normale vagtturnus skulle have bestridt

vagten. Ved indtræden i vagten følger de pågældende rådighedsvagter de for

pågældende vagtform gældende regler, jfr foran punkterne 2-5.

Rådighedsvagternes hyppighed afhænger af antallet af værnepligtige på det

enkelte tjenestested, hvorfor der ikke kan gives eksakte oplysninger herom.

8. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE OMLÆGNING AF UGENTLIGT

FRIDØGN.

I punkter 2 - 5 foran er det anført, at der kan ske omlægning af det

ugentlige fridøgn. Denne passus er er anvendt alene i relation til ansat

personel og værnepligtige under den kasernemæssige uddannelse.

Det vil bl.a. af hensyn til en samlet planlægning ved de enkelte

tjenestesteder være formålstjenligt, at der ikke fastsættes nærmere regler

for afvikling af disse fridøgn. Der er forskellige forhold ved de enkelte

tjenestesteder. Som eksempel kan nævnes, at værnepligtige i Hillerød har

andre interesser end værnepligtige i Allinge. De værnepligtige ved begge

tjenestesteder kommer bl.a. fra det storkøbenhavnske område, og derfor vil en

forskellighed i afviklingen af tilgodehavende fridøgn kunne give de

pågældende størst udbytte. Det bør derfor være således, at tilgodehavende

fridøgn kan afvikles som frihed i enkeltdøgn eller som frihed i flere på

hinanden følgende døgn p.g.a. opsparing til samlet afvikling.

I særlige situationer kan der ske det, at et fridøgn helt kan bortfalde af

tjenstlige årsager. I gennemsnit vil civilforsvarets personale have 2 fridøgn

pr. uge, hvorfor bortfald af et enkelt fridøgn ikke vil vedføre, at man

kommer under gennemsnittet på 1 fridøgn pr. uge. Som eksempler på de særlige

situationer, hvor fridøgn kan bortfalde kan nævnes den situation, hvor der

den sidste fredag før en hjemsendelsesdag opstår en katastrofe, der kræver

indsats af alle civilforsvarskorpsets styrker ud over week-enden. Der vil

næppe i en sådan situation være praktisk mulighed for at kompensere for denne

week-end tjeneste for de værnepligtige, som står for hjemsendelse.

Et andet eksempel på bortfald af ugentligt fridøgn kan være ved

gennemførelse af de i civilforsvarslovens § 9, stk. 2 nævnte genindkaldelser

og mønstringer. Civilforsvarsstyrelsen har ikke aktuelle planer om

gennemførelse af genindkaldelser og mønstringer, men da loven åbner mulighed

for at gennemføre sådan tjeneste, findes det rigtigst at nævne dette. Hvis

der skulle forekomme genindkaldelser eller mønstringer, vil

Civilforsvarsstyrelsen være indstillet på at gennemføre sådanne tjenester på

en sådan måde, at det bliver til mindst mulig gene for de værnepligtiges

normale arbejdsforhold, hvilket betyder, at mønstringer - som normalt er af

kort varighed - vil kunne gennemføres i week-ends, med deraf følgende

bortfald af det ugentlige fridøgn. Geninkaldelser og mønstringer må iøvrigt i

henseende til arbejdsmiljøloven betragtes som almindelig uddannelses- og

øvelsesaktivitet.

9. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE VARIGHEDEN AF DE NØDVENDIGE

TILLADELSER OG DISPENSATIONER.

De foran anførte præciseringer af nødvendige tilladelser og dispensationer

er en betingelse for gennemførelse af de forpligtelser, som er pålagt

civilforsvaret i henhold til civilforsvarsloven. Det er derfor nødvendigt, at

de anførte tilladelser og dispensationer udstrækkes til at have en varighed

uden tidsmæssig begrænsning og helst således, at foranstående i relation til

arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid (kapitel 9) fastsættes som

generelle regler for civilforsvaret.

10. MODTAGNE UDTALELSER FRA BERØRTE PERSONALEGRUPPER.

Civilforsvarsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkt svar på sin

skrivelse af 1. september 1978 fra følgende adressater:

- Civilforsvars-Forbundet

- Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (Vedr. kommunalt

ansat kontorpersonale)

- Dansk Kommunal Arbejdsforbund (vedr. kommunalt ansat depotpersonale og

arbejdere).

For den førstnævntes vedkommende forventer Civilforsvarsstyrelsen at

modtage et svar i nær fremtid. De to sidstnævnte har man samtidig hermed

erindret om sagen. Når skriftlige svar foreligger fra de pågældende, vil

disse svar tilgå Direktoratet for Arbejdstilsynet i kopi.

Baggrunden for, at Civilforsvarsstyrelsen - på trods af de manglende svar

- fremsender nærværende skrivelser, at man vurderer situationen således, at

de modtagne svar dækker den overvejende del af det personale, som skal være

omfattede af dispensationerne, hvorfor man ikke har ønsket at forsinke sagen

unødigt.

De modtagne svar (i alt 10) vedlægges i kopi til orientering for

Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Ses bort fra svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige

finder Civilforsvarsstyrelsen ikke anledning til at kommentere de enkelte

svar ud over, hvad der er anført i nedenstående sammenfatning. Til svaret fra

Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige skal Civilforsvarsstyrelsen

anføre, at man ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet

en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse

eller opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette er meddelt udvalget

i skrivelse af 4. oktober 1978 - 6-kt-j-nr.424-52/78 - hvoraf kopi er tilgået

Direktoratet for Arbejdstilsynet. Udvalget har, på trods af det i skrivelsen

af 1. september 1978 og senere mundtlige tilsagn om drøftelser, kun ønsket at

deltage i drøftelser med Civilforsvarsstyrelsen på basis af de anførte for

Civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Det skal endelig oplyses, at udtalelsen fra Danmarks Jurist- og

Økonomforbund ifølge aftale med direktør Høyer, Dansk Ingeniørforening, også

dækker de civilingeniører i Civilforsvarsstyrelsen, der ikke er omfattet af

CIF's forhandlingsret.

11. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER.

Bortset fra bemærkningerne fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets

menige, er der gennemgående tilslutning fra organisationerne til de af

Civilforsvarsstyrelsen ønskede dispensationer. Civilforsvarsstyrelsen skal

dog med baggrund i de fremførte bemærkninger anføre, at man er indforstået

med, at varigheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer

differentieres således, at der for afsnittene »øvelser« og »§

31-værnepligtige« gives dispensationer uden tidsbegrænsning, medens

dispensationerne for de øvrige områder gøres tidsbegrænsede .

Tidsbegrænsningen bør efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse ikke

fastsættes til en kortere varighed end 1 år for den første periode, dog

således at den første periode ikke bør være kortere end det tidsrum, der må

forventes at medgå til afklaring af forholdet omkring tilkaldevagter og deres

medregning i arbejdstid eller hviletid.

Under sagens behandling er Civilforsvarsstyrelsen fra nogle af CF-korpsets

tjenestesteder blevet gjort opmærksom på, at reglen om vagt i 3 på hinanden

følgende døgn kan virke til ulempe for de værnepligtige f.eks. ved pinse,

hvor også mandagen er helligdag. Civilforsvarsstyrelsen skal derfor anmode

om, at der åbnes mulighed for i enkelte, ganske særlige tilfælde, at

udstrække udrykningsvagtens varighed for værnepligtige til 4 døgn, hvis det

sker efter ønske fra de værnepligtige, og såfremt det ikke sker i umiddelbar

tilslutning til de pågældende værnepligtiges deltagelse i øvelsesvirksomhed,

der strækker sig ud over normal daglig arbejdstid. Endelig kan det oplyses,

at der p.t. foregår overvejelser om ændrede forhold vedr. vagt og friheder

for værnepligtige ved CF-korpsets afdeling i Allinge på Bornholm. Baggrunden

for disse overvejelser er forestående omlægninger i Bornholmstrafikkens

fartplaner. Hvis disse overvejelser medfører behov for ændringer i

dispensationerne, således som de er beskrevet i nærværende skrivelse, vil

Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen.

Da Civilforsvarstyrelsen administrerer en del af det område, som benævnes

det civile beredskab, er der opstået vanskeligheder med at vurdere, om det er

Civilforsvarsstyrelsen, der skal søge dispensationer til øvelsesdeltagelse

for personer, der er ansat uden for Civilforsvarsstyrelsen område. I den

nævnte øvelsesaktivitet medvirker personale fra centraladministrationen og de

dertil hørende styrelser m.v., statsamterne, kommunerne (amts- og

primærkommuner) og erhvervslivet (banker, sparekasser, olieselskaber,

handelsfirmaer, elværker m.v.). Umiddelbart vil Civilforsvarsstyrelsen mene,

at de pågældende myndigheder og firmaer selv må søge de nødvendige

dispensationer, da de er forpligtede til øvelsesdeltagelse. Hvis Direktoratet

for Arbejdstilsynet derimod finder, at dispensationerne skal søges af

Civilforsvarsstyrelsen, hører man gerne derom, men man må i givet fald

forudse, at der vil medgå nogen tid til at behandle denne sag, herunder at

tage kontakt med de berørte myndigheder og firmaer m.v. samt de pågældendes

organisationer.

Det er fra Civilforsvarsstyrelsen forudsat, at civilforsvarets personale -

i det omfang der arbejdes for Indenrigsministeriet med f.eks. trykning

og/eller som afløser for ministerchaufføren - arbejder efter de samme

retningslinier som er gældende for de ansatte i samme funktioner i

ministeriet.

Med baggrund i foranstående skal Civilforsvarsstyrelsen herefter anmode

om, at der i overensstemmelse med de i nærværende skrivelse anførte

præciseringer gives civilforsvaret det nødvendige tilladelser og

dispensationer i relation til arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

Civilforsvarsstyrelsen skal senere vende tilbage til spørgsmålet om

dispensationer i øvrigt.

SCHULTZ

/K. B. Kristoffersen

Bilag (Udelades her)

-------------

BILAG 2

Efter at arbejdsministeriet i skrivelse af 12. juni 1987 havde taget

stilling til spørgsmålet om civilforsvarets relationer til lov om

arbejdsmiljø og anmodet om, at civilforsvarsstyrelsen optog forhandlinger med

nærværende direktorat om nødvendige tilladelser og dispensationer for

civilforsvaret, har civilforsvarsstyrelsen i skrivelse af 13. oktober 1978 i

fortsættelse af stedfundne forhandlinger præciseret sine tidligere fremsatte

ønsker om dispensationer fra arbejdsmiljølovens regler om daglig hviletid og

ugentligt fridøgn. Skrivelsen var bilagt udtalelse fra de berørte

personaleorganisationer, der - bortset fra Landstalsmandsudvalget for de

værnepligtige menige - stort set kunne tiltræde ansøgningen.

Landstalsmandsudvalget har i skrivelse af 28. september 1978 opfordret

civilforsvarsstyrelsen til at trække sin skrivelse af 1. september 1978,

hvori styrelsen over for organisationerne præciserede civilforsvarets behov

for afvigelser fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsregler, tilbage. Udvalget

har i stedet anbefalet styrelsen at optage forhandlinger med

landstalsmandsudvalget ud fra principperne:

»1) al vagttjeneste er arbejdstid 2) ingen dispensation fra Lov om

Arbejdsmiljø uden tilsvarende kompensation til de menige«.

I skrivelse af 13. oktober 1978 har civilforsvarsstyrelsen, for så vidt

angår ovennævnte svar fra landstalsmandsudvalget, bemærket, at styrelsen ikke

kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning

vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller

opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette har styrelsen meddelt

udvalget i skrivelse af 4. oktober 1978. På trods af, at

civilforsvarsstyrelsen i sin høringsskrivelse af 1. september 1978 og senere

mundtligt har givet tilsagn om drøftelser, har landstalsmandsudvalget kun

ønsket at deltage i drøftelser med styrelsen på basis af de anførte for

civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Landstalsmandsudvalget har i en efterfølgende skrivelse af 1. december

1978 anmodet om lejlighed til ved et møde at fremsætte sine synspunkter

vedrørende styrelsens ansøgning. Da landstalsmandsudvalget ikke så sig i

stand til at deltage i et til den 11. december 1978 berammet møde, har

direktoratet i skrivelse af 7. december 1978 anmodet landstalsmandsudvalget

om snarest muligt at fremsætte sine synspunkter skriftligt. Ved skrivelse af

19. december 1978 har landstalsmandsudvalget meddelt, at man snarest muligt,

dvs. først i det nye år, skriftligt vil fremføre udvalgets synspunkter.

I afsnit II, nr. 1, i overnævnte skrivelse har civilforsvarsstyrelsen

opregnet de personalegrupper, som skal være omfattet af de ønskede

dispensationer. Styrelsen har herved specielt bemærket, at dispensation også

ønskes for de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar, selv om

det må anses for tvivlsomt, om de pågældende er omfattet af

arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Med hensyn til dette punkt bemærkes, at direktoratet er enig i, at de

frivillige næppe er omfattet af arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, men

at direktoratet for at udelukke enhver tvivl er indforstået med, at de

nedenfor omtalte dispensationer også skal omfatte de frivillige.

I skrivelsens afsnit II, nr. 2-7, er angivet de områder, for hvilke

civilforsvarsstyrelsen søger om dispensation. Det drejer sig om følgende:

øvelser, fredsmæssig katastrofebistand, udrykningsvagter, herunder

rondevagter, vagtkommandører og telefonvagter, § 31-værnepligtige og

tilkalde-/rådighedsvagter. I skrivelsens pkt. 11 er endvidere søgt om

dispensation til, at udrykningsvagter i enkelte ganske særlige tilfælde og

efter ønske fra de værnepligtige kan udstrækkes til 4 døgn.

Om dispensationerne for de enkelte områder er oplyst følgende:

ØVELSER (NR. 2)

Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål efter

civilforsvarets direktiver og/eller at opretholde det nødvendige beredskab,

ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig

hviletid og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Øvelser er nødvendige, dels for uddannelsen af personellet, dels for

opretholdelse af civilforsvarets beredskab. For de værnepligtige har

øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Ved

CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed, og der er afsat i

alt 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige værnepligtige er

der gennemsnitligt en lavere øvelsesdeltagelse. Øvelser af hensyn til

beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser af hensyn til uddannelsen.

Værnepligtigt personel deltager kun sjældent eller kun i begrænset omfang i

de øvelser.

FREDSMÆSSIG KATASTROFEBISTAND (NR. 3)

Under fredsmæssig katastrofebistabd efter civilforsvarslovens § 1, stk. 2,

ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig

hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, som

gennem de sidste år gennemsnitligt har haft 365 bistandsydelser om året fra 7

kaserner svarende til 1 ydelse pr. kaserne pr. uge. Da det værnepligtige

mandskab gennemsnitligt har vagt hver 4. døgn. betyder dette, at det enkelte

vagthold gennemsnitligt har 1 ydelse pr. måned.

Ydelsen af katastrofebistand sker for at hjælpe samfundet med det personel

og materiel, som civilforsvaret råder over, men er samtidig et vigtigt led i

uddannelsen af de værnepligtige. Ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte

situation og uddannelsesmålene gives der personellet mulighed for hvil under

eller efter den enkelte indsats.

UDRYKNINGSVAGT, HERUNDER RONDEVAGT (NR. 4)

Der ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og til at

foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn, således at man på CF- korpsets

kaserner kan afvikle disse vagter som døgntjeneste, der efterfølges af en

normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Ved udrykningsvagt i forbindelse med weekend, andre fridage eller

øvelsesdeltagelse for en del af styrken ønskes tilladelse til at udstrække

denne døgntjeneste over 3 på hinanden følgende dage og eventuelt ved 5-dages

øvelser over i alt 8 døgn. Tjenesten som rondevagter ønskes dog kun for 1

døgn.

Udrykningsvagt skal opretholdes på kasernerne for at der altid på kasernen

er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel af hensyn til den

fredsmæssige katastrofebistand.

Udrykningsvagt pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier,

således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. De værnepligtige

menige har normalt udrykningsvagt i gennemsnit hver 4. døgn.

Årsagen til, at man ønsker at kunne udstrække døgntjenesten ved

udrykningsvagt over 3 døgn ved weekends, skyldes hensynet til de

værnepligtige menige, som ved at bestride vagt en hel weekend opnår

gennemsnitligt at få fuldstændig frihed i 3 ud af 4 weekends.

Rondevagt udføres på skift af 2 af de menige i et udrykningsvagthold. Den

enkelte menige vil ved kolonnerne have 1 rondevagt hvert 48. døgn eller 5

gange inden for en 8-måneders tjenestetid, og ved sektionerne hvert 32. døgn

eller 7-8 gange i en 8-måneders periode.

Rondevagterne foretager kontrol af kaserneområdet uden for normal daglig

tjenestetid ved 3 ronderinger i tiden kl. 18-6. Ronderingerne kan foretages

af den ene af de 2 vagter, således at de kan dele ronderingerne mellem sig.

VAGTKOMMANDØR OG TELEFONVAGT (NR. 5)

Der ønskes tilladelse til at fravige reglerne om den daglig hvileperiode

og til at omlægge det ugentlige fridøgn, således at også disse vagter kan

afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller

ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udover udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages

værnepligtige menige til bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og

telefonvagt. De pågældende skal dels bestride denne tjeneste, dels deltage i

udrykningsvagten efter de vagtskemaer, der er indsendt som bilag 1 og 2.

Civilforsvarsstyrelsen stiler herved imod, at man, i det omfang det er

tjenstligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen af tildelingen af

udrykningsvagter, primært tilrettelægger tjenesten som vagtkommandør og

telefonvagt efter bilag 1, der omfatter en 5-mands vagtturnus, og subsidiært

efter bilag 2, der har en 4-mands vagtturnus.

Efter bilag 1 sikres der 4 af de 5 vagthavende 8 timers samlet hvil inden

for vagten og den 5. 7 timer samt andre hvileperioder, således at den

sammenlagte hvile udgør 11-13 timer.

Efter bilag 2 har samtlige vagthavende 6 timers samlet hvil inden for

vagten og herudover hvil i 1-5 timer, således at det sammenlagte hvil udgør

11-12 timer.

Det er oplyst, at der må kræves en sikker telefonbetjening døgnet rundt,

da der skal modtages alarmmeldinger, hvorved der stilles krav til

personellets kvalitet ved telefonvagterne. Civilforsvarsstyrelsen vil dog

under forudsætning af, at kravet om sikker telefonvagttjeneste kan

tilgodeses, være indstillet på, at aå mange som muligt deltager i tjenesten

som telefonvagt.

Derimod mener styrelsen ikke, at der er mulighed for at lade tjenesten som

vagtkommandør og telefonvagt udføre af særligt ansat personale eller af

værnepligtige, som kun udfører denne tjeneste.

§ 31-VÆRNEPLIGTIGE (NR. 6)

For disse værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste uden for

CF-korpset, ønskes der tilladelse til under den kasernemæssige uddannelse af

de værnepligtige at foretage samme fravigelser fra den daglige hvileperiode

og det ugentlige fridøgn som for CF-korpsets værnepligtige.

Endvidere ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og det

ugentlige fridøgn ved disse værnepligtiges påfølgende uddannelse og

øvelsesdeltagelse ved det lokale civilforsvar.

Det er herved oplyst, at gennemførelsen af uddannelses- og

øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt for §

31-værnepligtige og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid,

hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller weekendundervisning.

Uanset at disse afvigelser normalt kun er aktuelle i forhold til

pågældendes sædvanlige daglige arbejde for en arbejdsgiver uden for

civilforsvaret, har styrelsen ment, at en dispensation er nødvendig, fordi

uddannelses- og øvelsesdeltagelsen er pligtmæssig for § 31-værnepligtige.

TILKALDE-/RÅDIGHEDSVAGTER (NR. 7)

Der ønskes tilladelse til, at tilkalde-/rådighedsvagter kun medregnes som

arbejdstid i det omfang, der er pålagt tjeneste på tjenestestedet eller i

forbindelse med ydelse af katastrofebistand.

Det er oplyst, at tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter,

således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde en

befalingsmand i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over

udrykningsvagten.

Rådighedsvagt anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del

af de værnepligtige en højere grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for

deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den

egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som normalt skulle

have haft vagten.

UDSTRÆKNING TIL 4 DØGN (NR. 11)

Der ønskes tilladelse til, at udrykningsvagten i enkelte ganske særlige

tilfælde udstrækkes til 4 døgn efter ønske fra de værnepligtige.

Det er oplyst, at det fx ved pinse samt ved tjeneste i CF-korpset på

Bornholm kan være af interesse for de værnepligtige, at udrykningsvagten i

disse særlige tilfælde kan udstrækkes til 4 døgn, men dette skal kun ske

efter ønske fra de værnepligtige.

I denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter omstændighederne

i medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2, og § 54, stk. 1, nr. 2,

kan give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og

ugentligt fridøgn som ansøgt under afsnit II, nr. 2-7 og 11. For så vidt

angår de under nr. 5 nævnte vagtkommandører og telefonvagter er det dog en

betingelse for dispensation, at vagten, så vidt det overhovedet er muligt,

bestrudes af mindst 5 mand, således at der gives personalet det længst mulige

sammenhængende hvil inden for vagten, jfr. det i bilag 1 angivne skema. For

så vidt angår den i pkt. 11 nævnte udstrækning af udrykningsvagten er det en

betingelse, at denne fastsættes efter ønske fra de værnepligtige.

Direktoratet har ved dispensationen navnlig lagt vægt på,

AT civilforsvarets øvelser, der er nødvendige for at opøve personellets

beredskab med henblik på krigssituationer, ikke kan gennemføres uden de

angivne afvigelser,

AT den fredsmæssige katastrofebistand ligeledes kræver afvigelser fra

arbejdsmiljølovens bestemmelser og bidrager til opøvelse af personellet,

AT udrykninger til katastrofemæssig bistand hidtil gennemsnitlig pr.

vagthold kun er sket 1 gang pr. måned,

AT udrykningsvagterne er nødvendige for at opretholde den fredsmæssige

katastrofebistand, der er af samfundsmæssig betydning, og

AT det, for så vidt angår de værnepligtige, kun drejer sig om en

uddannelse af kortere varighed af unge mænd, der ved session er fundet egnede

til denne tjeneste.

Under hensyn til, at der under arbejdsmiljørådet er nedsat udvalg til

udarbejdelse af principielle retningslinjer vedrørende afvigelser fra daglig

hvileperiode og ugentligt fridøgn, mener direktoratet ikke at kunne give en

varig dispensation. Dispensationen er derfor kun midlertidig og gælder,

indtil varige regler for dette område træder i kraft. Direktoratet er

opmærksom på, at Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal

Arbejderforbund, i sin skrivelse af 25. oktober 1978 kun er gået ind for en

dispensation indtil 1. april 1979. Direktoratet mener, at en så kortvarig

dispensation ikke er realistisk.

Landstalsmandsudvalget er herfra underrettet ved genpart af denne

skrivelse, hvorimod direktoratet får ud fra, at civilforsvarsstyrelsen selv

underretter organisationerne for de øvrige personalegrupper.

ERIK ANDERSEN

/E.H

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter