Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret indenfor arbejdsmiljølovens rammer (Til samtlige civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København og samtlige politimestre)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om
nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret indenfor
arbejdsmiljølovens rammer
(Til samtlige
civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København
og samtlige politimestre)
Som bilag til Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 13. juni 1978 - 6
kt.j.nr.424-52/78 - fordeltes arbejdsministeriets skrivelse af 12. juni 1978
til samtlige civilforsvarskommissioner. Af arbejdsministerkets skrivelse
fremgår bl.a., at civilforsvaret må anses for at være omfattet af
arbejdsmiljølovens bestemmelser (lov nr. 681 af 23. december 1975), men man
forudså samtidig, at der måtte gives nogle dispensationer til civilforsvaret.
Det blev pålagt direktoratet for arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen i
forening at udforme de nødvendige dispensationer. Samtidig bestemte
arbejdsministeriet, at Civilforsvarsstyrelsen var berettiget til - i tiden
fra lovens ikrafttræden (1. juli 1977) til de nødvendige beslutninger kunne
træffes med hensyn til dispensationer - at videreføre den hidtidige ordning
med hensyn til sikkerhed og sundhed for civilforsvarets personel i og uden
for CF-korpset, herunder hviletid og fridøgn for de værnepligtige.
Arbejdsministeriet forudsatte samtidig, at Civilforsvarsstyrelsen drog omsorg
for, at de værnepligtiges talsmænd og de organisationer der i øvrigt
repræsenterer civilforsvarets personale blev inddraget i overvejelserne
omkring tilladelser til dispensationer for civilforsvaret. Dette betød for
det lokale civilforsvar ingen ændringer i den måde, hvorpå man hidtil havde
administreret f.eks. uddannelsesvirksomheden.
Efter at der i sommeren 1978 havde været ført drøftelser om dispensationer
mellem direktoratet for arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen samt
indhentet udtalelser fra bl.a. Civilforsvars Forbundet, Det kommunale
civilforsvars personales landsforbund, Handels- og kontorfunktionærernes
forbund i Danmark og Dansk Kommunalarbejder Forbund præciserede
Læs alt
Civilforsvarsstyrelsen i sin skrivelse af 13. oktober 1978 overfor
direktoratet for arbejdstilsynet sine ønsker om dispensationer fra
arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser. Civilforsvarsstyrelsens skrivelse
af 13. oktober 1978 vedlægges i kopi. Af denne skrivelses side 3 fremgår
hvilke personalegrupper, der ønskedes omfattet af dispensationer fra
arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser. For så vidt angår det lokale
civilforsvar henvises specielt til afsnit II.1.b.
Ved skrivelse af 22. december 1978 (vedlægges i kopi) meddelte
direktoratet for arbejdstilsynet Civilforsvarsstyrelsen de nødvendige
tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens
rammer i relation til bestemmelserne om hviletid og fridøgn. I relation til
det lokale civilforsvar betyder disse dispensationer, at der fortsat kan
administreres efter de hidtil gældende retningslinier med hensyn til
uddannelsens tidsmæssige tilrettelæggelse. I arbejdstilsynets nævnte
skrivelse skal opmærksomheden specielt henledes på følgende punkter: - side
3, afsnittet om øvelser. - side 3, afsnittet om fredsmæssig katastrofebistand
og - side 6, afsnittet om § 31-værnepligtige. Disse punkter skal sammenholdes
med teksten på side 7 i arbejdstilsynets skrivelse, hvoraf fremgår: »I
denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter omstændighederne i
medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2 og § 54, stk. 1, nr. 2, kan
give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt
fridøgn, som ansøgt under afsnit II, nr. 2 - 7 og 11.«
Da de givne dispensationer er tidsbegrænsede, men dog uden fastsættelse af
udløbstidspunktet, vil Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen,
såfremt der sker ændringer i de foran nævnte dispensationer.
Evt. henvendelser til Civilforsvarsstyrelsen i denne sag bedes rettet til
sektionschef K. Bork Kristoffersen.
SCHULTZ
/K. Bork Kristoffersen
sektionschef
--------------
BILAG 1
NØDVENDIGE TILLADELSER OG DISPENSATIONER FOR CIVILFORSVARET INDEN FOR
ARBEJDSMILJØLOVENS RAMMER.
I skrivelse af 12. juni 1978 - 3.kt.j.nr.1977-100-12 - har
Arbejdsministeriet tilkendegivet sin principielle opfattelse af
civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og samtidig anmodet om, at
Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen optager
forhandlinger om de nødvendige tilladelser og dispensationer for
civilforsvaret.
På denne baggrund har der - jfr. bl.a. skrivelse af 14. juni 1978 -
j.nr.258/77 - fra Direktoratet for Arbejdstilsynet - været drøftelser af
sagen mellem direktoratet og Civilforsvarsstyrelsen henholdsvis den 5. juli
og 8. august 1978. Der har under disse drøftelser været enighed om, at det
mest presserende problem er afklaring af forholdene omkring
arbejdsmiljølovens kapitel 9 - hviletid og fridøgn.
Nærværende skrivelse indeholder derfor - med baggrund i de gennemførte
drøftelser - en præcisering af civilforsvarets behov for tilladelser og
dispensationer i forhold til dette kapitel, medens man senere vil vende
tilbage til spørgsmålet om bestemmelserne i de øvrige kapitler.
I overensstemmelse med anmodningen i Arbejdsministeriets foran nævnte
skrivelse har Civilforsvarsstyrelsen medinddraget personalets organisationer
og de værnepligtiges landstalsmandsudvalg i behandlingen af sagen. Dette er
sket ved at et udkast af nærværende skrivelse har været tilstillet de
pågældende til udtalelse. De pågældende udtalelser følger hoslagt i kopi,
jfr. oversigten sidst i skrivelsen. I det omfang Civilforsvarsstyrelsen ikke
har ment at kunne imødekomme personalets ønsker, er dette anført i
forbindelse med de enkelte udtalelser. En kopi af nærværende skrivelse er
samtidig hermed tilgået de interessegrupper, der er nævnt nedenfor som
værende omfattet af de tilladelser og dispensationer, der ønskes udstedt.
I. Det er under drøftelserne mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og
Civilforsvarsstyrelsen blevet klart, at direktoratet ikke kan udstede sådanne
dispensationer, at unge under 18 år kan aftjene værnepligt på ligefod med
værnepligtige over 18 år. Derfor skal Civilforsvarsstyrelsen indstille, at
den retstilstand, der er tilkendegivet i Arbejdsministeriets skrivelse af 12.
juni 1978, udstrækkes til at gælde for værnepligtige under 18 år, indtil der
er fundet en endelig afklaring af forholdene for denne gruppe. Baggrunden for
denne indstilling er, at det nugældende værnepligtssystem, der i så vid
udstrækning som muligt bygger på frivillig værnepligt, indebærer, at personer
på 17 år kan komme til at aftjene værnepligt. De pågældende kan blive
sessionsbedømt i det år, hvori de fylder 18 år, og de kan ved at melde sig
frivilligt til aftjening af værnepligt komme til tjeneste før de fylder 18
år. Der vil endda - selvom om det er sjældent forekommende - være mulighed
for, at de kan have gennemført hele tjenestetiden inden de fylder 18 år.
Bestemmelserne herom findes i kongelig anordning af 20. juni 1975 om det
værnepligtige mandskabs tjenestdygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling
(Indenrigsministeriets anordning nr. 305 af 20. juni 1975). Der henvises
særligt til anordningens kapitel II, § 12, 1) og § 13. Det kan endelig
oplyses, at der ikke findes hjemmel til at forhindre de værnepligtige i at
møde på session i det år hvor de fylder 18 år.
Når unge på 17 år møder til aftjening af værnepligt sker det alene med
baggrund i frivillighed. Denne frivillighed er efter Civilforsvarsstyrelsens
opfattelse nøje forbundet med et behov hos den pågældende for at løse et
socialt problem, som eksempelvis kan være, at den pågældende vil være henvist
til arbejdsløshed, hvis han ikke kan aftjene værnepligt. Problemet eksisterer
i meget begrænset udstrækning, idet der kun er tale om ganske få
værnepligtige på et indkaldelseshold, men civilforsvaret kan ikke uddanne
værnepligtige, der ikke kan følge de normale regler for denne
personelkategori.
Der findes to muligheder for løsning af sagen. Enten må
Indenrigsministeriet søge værnepligtsbestemmelserne ændret eller også må
Arbejdsministeriet give de nødvendige tilladelser og dispensationer, således
at de unge på 17 år kan følge de samme regler, som er/bliver fastsat for
værnepligtige på 18 år og derover. Henset til at der på værnepligtsområdet er
mulighed for, at unge, som måske er arbejdsløse, kan løse en del af deres
problemer ved frivilligt at aftjene værnepligt, finder
Civilforsvarsstyrelsen, at sagen bedst løses gennem udstedelse af nødvendige
tilladelser og dispensationer i relation til lov om arbejdsmiljø.
II: Nedenfor skal punktvis anføres dels de personalegrupper, som skal være
omfattet af de nødvendige tilladelser og dispensationer, dels de områder, som
skal omfattes.
De nødvendige tilladelser og dispensationer vedrører hviletidens længde og
placering og fridøgns placering, jfr. §§ 52, stk. 1 og 54, stk. 1 i lov nr.
681 af 23 december 1975 om arbejdsmiljø.
1. OMFATTEDE PERSONALEGRUPPER.
De nødvendige tilladelser og dispensationer skal omfatte følgende personel
i det statslige og kommunale civilforsvar:
a. Det statslige civilforsvar Befalingsmænd af CF-korpsets chef-,
forvaltnings- og ingeniørgruppe. Befalingsmænd af CF-korpsets mester- og
værkstedsgruppe. De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte jurister, ingeniører
samt akademiske medarbejdere i øvrigt. De under Civilforsvarsstyrelsen
ansatte medarbejdere inden for det civile beredskab. Det under det statslige
civilforsvar ansatte administrative kontorpersonale, såvel tjenestemands- som
overenskomstansat. Værnepligtige befalingsmænd til frivillig tjeneste.
Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste i og udenfor
CF-korpset. Frivillige tilknyttet den centrale signaltjeneste og den
statslige ambulancetjeneste.
b. Det kommunale civilforsvar Det lokale civilforsvars befalingsmænd og
instruktører. Det under det lokale civilforsvar ansatte administrative
personale (kontor, depot m.v.), såvel tjenestemands- som overenskomstansat.
Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste. Frivillige
tilknyttet det lokale civilforsvar.
Det må anses for tvivlsomt om de frivillige i det statslige og kommunale
civilforsvar er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Når denne
personelgruppe alligevel er vedtaget i opregningen skyldes det, at man ikke
ganske kan se bort fra, at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82 nr. 2 kan
give problemer for enkeltpersoner, der mener at lovens bestemmelser også er
gældende f.eks. under deltagelse i øvelser. For at undgå sådanne moralske
problemer hos dette personel, findes det rigtigst at fastholde de frivillige
blandt det personel, som dispensationerne omfatter.
2. ØVELSER.
A. Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål i
henhold til gældende direktiver inden for civilforsvaret og/eller at
opretholde det nødvendige beredskab, kan der ses bort fra bestemmelserne i
arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der
kan ske omlægning af fridøgn, jfr. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.
B. Øvelser er i et uddannelsesforløb nødvendige for personellets opnåelse
af uddannelsesmål. De er endvidere nødvendige for opretholdelse af
civilforsvarets beredskab, jfr. civilforsvarslovens § 1. For værnepligtigt
personel har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn.
Efter de gældende direktiver for uddannelsen i CF-korpset afholdes ikke
øvelser af over 4 døgns varighed. Der er i alt afsat 11 døgn til øvelser i
løbet af 8 måneder.For de øvrige kategorier af værnepligtige er der
gennemsnitlig en lavere øvelsesdeltagelse. Befalingsmænd ved civilforsvarets
kaserner og skoler deltager i øvelsesaktiviteter i samme omfang som de
værnepligtige ved pågældende institution.
Øvelser med henblik på opretholdelse af beredskabet afholdes i mindre
omfang end øvelser ved de uddannende enheder. I disse øvelser deltager
værnepligtigt personel kun sjældent og i givet fald i meget begrænset
udstrækning. Deltagerne i disse øvelser kommer fortrinsvis fra
Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarsregionerne. Der kan ikke siges noget
eksakt om øvelsernes omfang og hyppighed, da der sker tilpasning til anden
øvelsesvirksomhed inden for totalforsvaret.
3. FREDSMÆSSIG KATASTROFEBISTAND.
A. Under fredsmæssig katastrofebistand udført i henhold til
civilforsvarslovens § 1, stk. 2, kan der ses bort fra bestemmelserne i
arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperiodernes længde og placering, ligesom der
kan ske omlægning af fridøgn jfr. arbejdsmiljølovens 53, stk. 1.
B. Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, man
også det lokale civilforsvar har i flere byer etableret et fredsmæssigt
katastrofeberedskab (som dog kun sjældent indsættes). Det lokale
civilforsvars beredskab består udelukkende af frivillige, som i givet fald
kan tilkaldes. CF-korpset har gennem de sidste år haft gennemsnitlig 365
bistandsydelser om året fra 7 kaserner, hvilket svarer til gennemsnitlig en
ydelse pr. kaserne pr. uge. Sammenholdes det med, at det værnepligtige
mandskab gennemsnitlig har vagt hver 4. døgn, betyder det, at det enkelte
vagthold gennemsnitlig har 1 ydelse pr. måned. Dette er som anført
gennemsnitsberegninger, som ikke oplyser om de faktiske forhold. Ydelserne
kan være så skævt fordelt, at enkelte værnepligtige aldrig vil deltage i en
ydelse af katastrofebistand. Modsætningsvis vil en bistandsydelse kunne
strække sig over flere døgn, som f.eks. indsatsen mod branden i St. Vildmose
i 1976.
Ydelse af katastrofebistand sker efter den politiske bestemmelse, som
findes i civilforsvarsloven, med henblik på at hjælpe samfundet med det
personel og materiel, som civilforsvaret råder over. Ydelse af
katastrofebistand er endvidere vigtigt for motivation af de værnepligtige. Da
civilforsvaret uddanner til krigens hårde vilkår, er det nødvendigt, at
øvelser og katastrofeindsats i fredstid belaster personellet mere end det vil
være normalt i almindelige arbejdsforhold. Kun på denne måde har man i
fredstid mulighed for at illudere krigens vilkår. De ansvarlige ledere for
civilforsvarets indsats vil i fredstid som i krigstid skønne over, hvilke
belastninger, der med rimelighed bør bydes mandskabet. Derfor vil der ud fra
denne bedømmelse samt en samlet bedømmelse af situationen i øvrigt kunne
gives personellet mulighed for hvile under eller efter indsatsen. Ved en
bedømmelse af disse forhold lægges der vægt på, at tjenestetiden for menige
kun er 8 måneder, samt at der er tale om unge, stærke mænd.
4. UDRYKNINGSVAGT, HERUNDER RONDEVAGT.
Udrykningsvagt opretholdes ved, at der på CF-korpsets 7 kaserner altid er
en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel.
A. På CF-korpsets kaserner kan udrykningsvagt, herunder rondevagt afvikles
som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i
forlængelse af en normal arbejdsdag.
Udrykningsvagt i forbindelse med week-ends, andre fridage eller
øvelsesdeltagelse for en del af styrken kan gennemføres som døgntjeneste i 3
på hinanden følgende døgn, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller
ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag. Rondevagt kan dog alene
pålægges for 1 af de 3 døgn. Såfremt en øvelse på indtil 5 døgns varighed er
placeret i forbindelse med udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, kan
der forrettes tjeneste i indtil 8 døgn.
I forbindelse med afvikling af udrykningsvagt, herunder rondevagt kan der
ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders
længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jfr.
arbejdsmiljølovens § 53, stk, 1.
B. Udrykningsvagt pålægges befalingsmænd og menige ved Cf-korpsets
afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev, Middelfart, Hillerød, Næstved og
Allinge. Vagterne pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier,
således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. For de
værnepligtige menige betyder det normalt udrykningsvagt i gennemsnit hvert 4.
døgn, medens for befalingsmændene normalt er en mindre frekvens.
Udrykningsvagten består af 27 mand (2-3 befalingsmænd og 24-25 menige) ved
kolonnerne i Thisted, Herning, Haderslev, Hillerød og Næstved, medens der er
18 mand (2 befalingsmænd og 16 menige) ved sektionerne i Middelfart og
Allinge.
Når Civilforsvarsstyrelsen ønsker mulighed for at kunne gennemføre, at
værnepligtige menige har udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn,
skyldes det hensynet til, at de værnepligtige menige, hvis de ønsker det, kan
bestride vagten en hel week-end og dermed gennemsnitlig have fuldstændig
frihed i 3 ud af 4 week-ends.
Udrykningsvagtens menige personel varetager på skift tjenesten som
rondevagter med to mand pr. døgn. Ved kolonnerne betyder det, at den enkelte
menige har en rondevagt hvert 48. døgn eller 5 gange i en 8 måneders
tjenesteperiode. Ved sektionerne er de tilsvarende tal en rondevagt hvert 32.
døgn eller 7 - 8 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Hvis der ved enkelte
tjenestesteder er afvigelser fra disse gennemsnitsbetragtninger, skyldes det
lokale aftaler mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtige.
Rondevagtens opgave er at foretage kontrol af kaserneområdet uden for
normal daglig tjenestetid. Dette sker ved 3 ronderinger i perioden kl. 1800 -
0600. Den første rondering foretages ca. 1 time efter normal daglig
tjenestetids ophør, den anden rondering foregår om aftenen (inden midnat) og
den tredie rondering foregår om natten (efter midnat). Der er alene krav om,
at ronderingen foretages af 1 mand, hvorfor de to rondevagter kan dele
ronderingerne mellem sig. På normalt arbejdsfrie dage ronderes endvidere 1
gang formiddag og 1 gang eftermiddag. Mellem de nævnte ronderinger har de
pågældende adgang til hvile.
5. VAGTKOMMANDØR OG TELEFONVAGT.
A. Tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt kan på CF-korpsets kaserner
pålægges personellet efter de i pkt. 4.A, stk. 1 nævnte regler.
B. Ud over udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages
to værnepligtige menige ekstra pr. døgn for bestridelse af tjenesten som
vagtkommandør og telefonvagt. Disse to værnepligtige menige skal dels
bestride den omhandlede tjeneste dels deltage i udrykningsvagt i henhold til
vedlagte bilag 1 eller bilag 2. I det omfang det er tjenestligt muligt og
uden forhøjelse af frekvensen i tildeling af udrykningsvagt, skal tjenesten
som vagtkommandør og telefonvagt primært bestrides i henhold til bilag 1 (5
mands vagtturnus) subsidiært i henhold til bilag 2 (4 mands vagtturnus).
Overgang til 4 mands vagtturnus kan f.eks. være betinget af mulighederne
for tilvejebringelse af kvalificeret personale.
Såfremt der ved kasernerne - eventuelt kun enkelte kaserner - kan opnås en
ordning, der medfører større mulighed for sammenhængende hvile for det
personel, der bestrider tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt, vil
sådanne ordninger kunne gennemføres efter aftale mellem tjenestestedets
ledelse og de værnepligtiges talsmænd. Der tænkes her på de muligheder, som
evt. består ved kaserner med forholdsvis mange værnepligtige eller som kan
opstå i de situationer, hvor et indkaldelseshold bliver større end forudset.
Modsætningsvis må der ved indkaldelseshold mindre end det planlagte
henholdsvis kaserner med færre værnepligtige menige findes løsninger som
f.eks. udtrykt i bilag 2 (4 mands vagtturnus). Der vil således fra de enkelte
kaserners side blive søgt gennemført sådanne ordninger, som giver personellet
størst mulighed for sammenhængende hvile.
Civilforsvarsstyrelsen må lægge vægt på en sikker telefonbetjening døgnet
rundt, da det drejer sig om betjening af en telefon, der modtager
alarmmeldinger. Der stilles derfor krav til betjeningspersonellets kvalitet.
Under den forudsætning, at disse krav om sikker telefonbetjening kan
tilgodeses, vil Civilforsvarsstyrelsen være indforstået med, at så mange som
muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.
En løsning, som vil skabe de største muligheder for hvile til det
værnepligtige personel vil være at ansætte personel til at bestride tjenesten
som vagtkommandør og telefonvagt eller udtage et antal værnepligtige, som
alene skal bestride denne tjeneste og således ikke deltage i uddannelse i den
periode, hvor de bestrider den pågældende tjeneste. Henset til
civilforsvarets økonomiske situation, som ikke ser ud til at bedre sig, vil
Civilforsvarsstyrelsen ikke kunne gå ind for ansættes af arbejdskraft til
disse funktioner, som også tillægges uddannelsesmæssig værdi for det
værnepligtige personel. En ordning med værnepligtige, som alene har til
opgave at bestride tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt kan ej heller
tiltrædes af Civilforsvarsstyrelsen, idet der p.t. foregår overvejelser om
total afskaffelse af værnepligtige i funktioner, som ikke har et entydigt
mobiliseringsmæssigt sigte. Anvendelse af værnepligtigt personel til sådanne
funktioner er i øvrigt i de seneste år reduceret kraftigt, hvorfor en
udvidelse vil modvirke den igangværende udvikling.
6. § 31-VÆRNEPLIGTIGE.
A. Værnepligtige, der er udskrevet til civilforsvaret uden for CF-korpset
i henhold til civilforsvarslovens § 31 (§ 31-værnepligtige) er under deres
kasernemæssige uddannelse i relation til arbejdsmiljøloven undergivet de
samme regler som CF-korpsets værnepligtige.
Under den påfølgende uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale
civilforsvar kan der ses bort fra arbejdsmiljølovens bestemmelser om
hvileperioders længde og placering samt ugentligt fridøgn.
B. Gennemførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale
civilforsvar er pligtmæssigt og forudsættes gennemført uden for normal daglig
arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og /eller week-end
undervisning. De værnepligtige har således pligt til at møde til denne lokale
uddannelses- og øvelsesvirksomhed sideløbende med et normalt arbejdsforhold.
Ved behandlingen af lov om arbejdsmiljø i folketinget har det ifølge
bemærkningerne til lovudkastet ikke været hensigten, at loven skal regulere
en arbejdstagers forhold i relation til mere end en arbejdsgiver, men denne
hensigt har efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse den forudsætning, at
arbejdstageren frivilligt indgår i to arbejdsforhold. Da imidlertid
uddannelses- og øvelsesvirksomheden for de § 31-værnepligtige er pligtmæssig
og ikke frivillig, kan det ikke udelukkes, at en § 31-værnepligtig ved
manglende dispensationer for området vil påberåbe sig arbejdsmiljølovens § 82
nr. 2, der også kan medføre straf til en arbejdstager, der overtræder
hviletidsbestemmelserne. Civilforsvarsstyrelsen finder det derfor nødvendigt,
at der udstedes de nødvendige tilladelser og dispensationer for uddannelsen
af § 31-værnepligtige.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i relation til den
uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår ved det lokale civilforsvar
ikke kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn, idet der derved vil ske
indgreb over for den værnepligtiges normale arbejdsgiver i det omfang, der
foregår week-end uddannelse ved det lokale civilforsvar. Det vil derfor være
nødvendigt helt at se bort fra ugentlig fridøgn i de tilfælde, hvor sådan
virksomhed foregår. Det skal oplyses, at for § 31-værnepligtige menige
omfatter pligten til at møde ved det lokale civilforsvar 50 timer om året i 2
år og derefter deltagelse i lejlighedsvise mønstringer, hvis omfang er meget
begrænset.
Befalingsmænd, instruktører og ansatte ved det lokale civilforsvar vil
tilsvarende skulle medvirke ved gennemførelse af uddannelses- og
øvelsesvirksomhed uden for normal daglig arbejdstid. Omfanget af en sådan
tjeneste kan ikke oplyses, da den vil afhænge bl.a. af det enkelte lokale
civilforsvars uddannelsesbehov og personalenormering.
7. TILKALDEVAGTER/RÅDIGHEDSVAGTER.
A. Tilkaldevagter/rådighedsvagter medregnes kun som arbejdstid i det
omfang, der er pålagt personellet tjeneste på tjenestestedet eller i
forbindelse med ydelse af katastrofebistand, jfr. i øvrigt punkterne 2 - 5
foran.
B. Tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at
tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde befalingsmænd i de
tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udrykningsvagten. Der befales
sådanne vagter for to mand pr. døgn pr. afdeling. I det omfang de pågældende,
jfr. foranstående, bliver pålagt egentlig tjeneste, vil denne blive medregnet
i arbejdstiden i overensstemmelse med de gældende arbejdstidsregler.
Rådighedsvagter eksisterer ikke som begreb i de af Civilforsvarsstyrelsen
udgivne vagtbestemmelser, men begrebet anvendes lokalt ved afdelingerne for
at sikre den store del af de værnepligtige en høj grad af sikkerhed for
frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes
opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de
værnepligtige, som i følge den normale vagtturnus skulle have bestridt
vagten. Ved indtræden i vagten følger de pågældende rådighedsvagter de for
pågældende vagtform gældende regler, jfr foran punkterne 2-5.
Rådighedsvagternes hyppighed afhænger af antallet af værnepligtige på det
enkelte tjenestested, hvorfor der ikke kan gives eksakte oplysninger herom.
8. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE OMLÆGNING AF UGENTLIGT
FRIDØGN.
I punkter 2 - 5 foran er det anført, at der kan ske omlægning af det
ugentlige fridøgn. Denne passus er er anvendt alene i relation til ansat
personel og værnepligtige under den kasernemæssige uddannelse.
Det vil bl.a. af hensyn til en samlet planlægning ved de enkelte
tjenestesteder være formålstjenligt, at der ikke fastsættes nærmere regler
for afvikling af disse fridøgn. Der er forskellige forhold ved de enkelte
tjenestesteder. Som eksempel kan nævnes, at værnepligtige i Hillerød har
andre interesser end værnepligtige i Allinge. De værnepligtige ved begge
tjenestesteder kommer bl.a. fra det storkøbenhavnske område, og derfor vil en
forskellighed i afviklingen af tilgodehavende fridøgn kunne give de
pågældende størst udbytte. Det bør derfor være således, at tilgodehavende
fridøgn kan afvikles som frihed i enkeltdøgn eller som frihed i flere på
hinanden følgende døgn p.g.a. opsparing til samlet afvikling.
I særlige situationer kan der ske det, at et fridøgn helt kan bortfalde af
tjenstlige årsager. I gennemsnit vil civilforsvarets personale have 2 fridøgn
pr. uge, hvorfor bortfald af et enkelt fridøgn ikke vil vedføre, at man
kommer under gennemsnittet på 1 fridøgn pr. uge. Som eksempler på de særlige
situationer, hvor fridøgn kan bortfalde kan nævnes den situation, hvor der
den sidste fredag før en hjemsendelsesdag opstår en katastrofe, der kræver
indsats af alle civilforsvarskorpsets styrker ud over week-enden. Der vil
næppe i en sådan situation være praktisk mulighed for at kompensere for denne
week-end tjeneste for de værnepligtige, som står for hjemsendelse.
Et andet eksempel på bortfald af ugentligt fridøgn kan være ved
gennemførelse af de i civilforsvarslovens § 9, stk. 2 nævnte genindkaldelser
og mønstringer. Civilforsvarsstyrelsen har ikke aktuelle planer om
gennemførelse af genindkaldelser og mønstringer, men da loven åbner mulighed
for at gennemføre sådan tjeneste, findes det rigtigst at nævne dette. Hvis
der skulle forekomme genindkaldelser eller mønstringer, vil
Civilforsvarsstyrelsen være indstillet på at gennemføre sådanne tjenester på
en sådan måde, at det bliver til mindst mulig gene for de værnepligtiges
normale arbejdsforhold, hvilket betyder, at mønstringer - som normalt er af
kort varighed - vil kunne gennemføres i week-ends, med deraf følgende
bortfald af det ugentlige fridøgn. Geninkaldelser og mønstringer må iøvrigt i
henseende til arbejdsmiljøloven betragtes som almindelig uddannelses- og
øvelsesaktivitet.
9. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE VARIGHEDEN AF DE NØDVENDIGE
TILLADELSER OG DISPENSATIONER.
De foran anførte præciseringer af nødvendige tilladelser og dispensationer
er en betingelse for gennemførelse af de forpligtelser, som er pålagt
civilforsvaret i henhold til civilforsvarsloven. Det er derfor nødvendigt, at
de anførte tilladelser og dispensationer udstrækkes til at have en varighed
uden tidsmæssig begrænsning og helst således, at foranstående i relation til
arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid (kapitel 9) fastsættes som
generelle regler for civilforsvaret.
10. MODTAGNE UDTALELSER FRA BERØRTE PERSONALEGRUPPER.
Civilforsvarsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkt svar på sin
skrivelse af 1. september 1978 fra følgende adressater:
- Civilforsvars-Forbundet
- Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (Vedr. kommunalt
ansat kontorpersonale)
- Dansk Kommunal Arbejdsforbund (vedr. kommunalt ansat depotpersonale og
arbejdere).
For den førstnævntes vedkommende forventer Civilforsvarsstyrelsen at
modtage et svar i nær fremtid. De to sidstnævnte har man samtidig hermed
erindret om sagen. Når skriftlige svar foreligger fra de pågældende, vil
disse svar tilgå Direktoratet for Arbejdstilsynet i kopi.
Baggrunden for, at Civilforsvarsstyrelsen - på trods af de manglende svar
- fremsender nærværende skrivelser, at man vurderer situationen således, at
de modtagne svar dækker den overvejende del af det personale, som skal være
omfattede af dispensationerne, hvorfor man ikke har ønsket at forsinke sagen
unødigt.
De modtagne svar (i alt 10) vedlægges i kopi til orientering for
Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Ses bort fra svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige
finder Civilforsvarsstyrelsen ikke anledning til at kommentere de enkelte
svar ud over, hvad der er anført i nedenstående sammenfatning. Til svaret fra
Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige skal Civilforsvarsstyrelsen
anføre, at man ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet
en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse
eller opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette er meddelt udvalget
i skrivelse af 4. oktober 1978 - 6-kt-j-nr.424-52/78 - hvoraf kopi er tilgået
Direktoratet for Arbejdstilsynet. Udvalget har, på trods af det i skrivelsen
af 1. september 1978 og senere mundtlige tilsagn om drøftelser, kun ønsket at
deltage i drøftelser med Civilforsvarsstyrelsen på basis af de anførte for
Civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.
Det skal endelig oplyses, at udtalelsen fra Danmarks Jurist- og
Økonomforbund ifølge aftale med direktør Høyer, Dansk Ingeniørforening, også
dækker de civilingeniører i Civilforsvarsstyrelsen, der ikke er omfattet af
CIF's forhandlingsret.
11. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER.
Bortset fra bemærkningerne fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets
menige, er der gennemgående tilslutning fra organisationerne til de af
Civilforsvarsstyrelsen ønskede dispensationer. Civilforsvarsstyrelsen skal
dog med baggrund i de fremførte bemærkninger anføre, at man er indforstået
med, at varigheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer
differentieres således, at der for afsnittene »øvelser« og »§
31-værnepligtige« gives dispensationer uden tidsbegrænsning, medens
dispensationerne for de øvrige områder gøres tidsbegrænsede .
Tidsbegrænsningen bør efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse ikke
fastsættes til en kortere varighed end 1 år for den første periode, dog
således at den første periode ikke bør være kortere end det tidsrum, der må
forventes at medgå til afklaring af forholdet omkring tilkaldevagter og deres
medregning i arbejdstid eller hviletid.
Under sagens behandling er Civilforsvarsstyrelsen fra nogle af CF-korpsets
tjenestesteder blevet gjort opmærksom på, at reglen om vagt i 3 på hinanden
følgende døgn kan virke til ulempe for de værnepligtige f.eks. ved pinse,
hvor også mandagen er helligdag. Civilforsvarsstyrelsen skal derfor anmode
om, at der åbnes mulighed for i enkelte, ganske særlige tilfælde, at
udstrække udrykningsvagtens varighed for værnepligtige til 4 døgn, hvis det
sker efter ønske fra de værnepligtige, og såfremt det ikke sker i umiddelbar
tilslutning til de pågældende værnepligtiges deltagelse i øvelsesvirksomhed,
der strækker sig ud over normal daglig arbejdstid. Endelig kan det oplyses,
at der p.t. foregår overvejelser om ændrede forhold vedr. vagt og friheder
for værnepligtige ved CF-korpsets afdeling i Allinge på Bornholm. Baggrunden
for disse overvejelser er forestående omlægninger i Bornholmstrafikkens
fartplaner. Hvis disse overvejelser medfører behov for ændringer i
dispensationerne, således som de er beskrevet i nærværende skrivelse, vil
Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen.
Da Civilforsvarstyrelsen administrerer en del af det område, som benævnes
det civile beredskab, er der opstået vanskeligheder med at vurdere, om det er
Civilforsvarsstyrelsen, der skal søge dispensationer til øvelsesdeltagelse
for personer, der er ansat uden for Civilforsvarsstyrelsen område. I den
nævnte øvelsesaktivitet medvirker personale fra centraladministrationen og de
dertil hørende styrelser m.v., statsamterne, kommunerne (amts- og
primærkommuner) og erhvervslivet (banker, sparekasser, olieselskaber,
handelsfirmaer, elværker m.v.). Umiddelbart vil Civilforsvarsstyrelsen mene,
at de pågældende myndigheder og firmaer selv må søge de nødvendige
dispensationer, da de er forpligtede til øvelsesdeltagelse. Hvis Direktoratet
for Arbejdstilsynet derimod finder, at dispensationerne skal søges af
Civilforsvarsstyrelsen, hører man gerne derom, men man må i givet fald
forudse, at der vil medgå nogen tid til at behandle denne sag, herunder at
tage kontakt med de berørte myndigheder og firmaer m.v. samt de pågældendes
organisationer.
Det er fra Civilforsvarsstyrelsen forudsat, at civilforsvarets personale -
i det omfang der arbejdes for Indenrigsministeriet med f.eks. trykning
og/eller som afløser for ministerchaufføren - arbejder efter de samme
retningslinier som er gældende for de ansatte i samme funktioner i
ministeriet.
Med baggrund i foranstående skal Civilforsvarsstyrelsen herefter anmode
om, at der i overensstemmelse med de i nærværende skrivelse anførte
præciseringer gives civilforsvaret det nødvendige tilladelser og
dispensationer i relation til arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.
Civilforsvarsstyrelsen skal senere vende tilbage til spørgsmålet om
dispensationer i øvrigt.
SCHULTZ
/K. B. Kristoffersen
Bilag (Udelades her)
-------------
BILAG 2
Efter at arbejdsministeriet i skrivelse af 12. juni 1987 havde taget
stilling til spørgsmålet om civilforsvarets relationer til lov om
arbejdsmiljø og anmodet om, at civilforsvarsstyrelsen optog forhandlinger med
nærværende direktorat om nødvendige tilladelser og dispensationer for
civilforsvaret, har civilforsvarsstyrelsen i skrivelse af 13. oktober 1978 i
fortsættelse af stedfundne forhandlinger præciseret sine tidligere fremsatte
ønsker om dispensationer fra arbejdsmiljølovens regler om daglig hviletid og
ugentligt fridøgn. Skrivelsen var bilagt udtalelse fra de berørte
personaleorganisationer, der - bortset fra Landstalsmandsudvalget for de
værnepligtige menige - stort set kunne tiltræde ansøgningen.
Landstalsmandsudvalget har i skrivelse af 28. september 1978 opfordret
civilforsvarsstyrelsen til at trække sin skrivelse af 1. september 1978,
hvori styrelsen over for organisationerne præciserede civilforsvarets behov
for afvigelser fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsregler, tilbage. Udvalget
har i stedet anbefalet styrelsen at optage forhandlinger med
landstalsmandsudvalget ud fra principperne:
»1) al vagttjeneste er arbejdstid 2) ingen dispensation fra Lov om
Arbejdsmiljø uden tilsvarende kompensation til de menige«.
I skrivelse af 13. oktober 1978 har civilforsvarsstyrelsen, for så vidt
angår ovennævnte svar fra landstalsmandsudvalget, bemærket, at styrelsen ikke
kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning
vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller
opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette har styrelsen meddelt
udvalget i skrivelse af 4. oktober 1978. På trods af, at
civilforsvarsstyrelsen i sin høringsskrivelse af 1. september 1978 og senere
mundtligt har givet tilsagn om drøftelser, har landstalsmandsudvalget kun
ønsket at deltage i drøftelser med styrelsen på basis af de anførte for
civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.
Landstalsmandsudvalget har i en efterfølgende skrivelse af 1. december
1978 anmodet om lejlighed til ved et møde at fremsætte sine synspunkter
vedrørende styrelsens ansøgning. Da landstalsmandsudvalget ikke så sig i
stand til at deltage i et til den 11. december 1978 berammet møde, har
direktoratet i skrivelse af 7. december 1978 anmodet landstalsmandsudvalget
om snarest muligt at fremsætte sine synspunkter skriftligt. Ved skrivelse af
19. december 1978 har landstalsmandsudvalget meddelt, at man snarest muligt,
dvs. først i det nye år, skriftligt vil fremføre udvalgets synspunkter.
I afsnit II, nr. 1, i overnævnte skrivelse har civilforsvarsstyrelsen
opregnet de personalegrupper, som skal være omfattet af de ønskede
dispensationer. Styrelsen har herved specielt bemærket, at dispensation også
ønskes for de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar, selv om
det må anses for tvivlsomt, om de pågældende er omfattet af
arbejdsmiljølovens bestemmelser.
Med hensyn til dette punkt bemærkes, at direktoratet er enig i, at de
frivillige næppe er omfattet af arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, men
at direktoratet for at udelukke enhver tvivl er indforstået med, at de
nedenfor omtalte dispensationer også skal omfatte de frivillige.
I skrivelsens afsnit II, nr. 2-7, er angivet de områder, for hvilke
civilforsvarsstyrelsen søger om dispensation. Det drejer sig om følgende:
øvelser, fredsmæssig katastrofebistand, udrykningsvagter, herunder
rondevagter, vagtkommandører og telefonvagter, § 31-værnepligtige og
tilkalde-/rådighedsvagter. I skrivelsens pkt. 11 er endvidere søgt om
dispensation til, at udrykningsvagter i enkelte ganske særlige tilfælde og
efter ønske fra de værnepligtige kan udstrækkes til 4 døgn.
Om dispensationerne for de enkelte områder er oplyst følgende:
ØVELSER (NR. 2)
Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål efter
civilforsvarets direktiver og/eller at opretholde det nødvendige beredskab,
ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig
hviletid og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.
Øvelser er nødvendige, dels for uddannelsen af personellet, dels for
opretholdelse af civilforsvarets beredskab. For de værnepligtige har
øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Ved
CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed, og der er afsat i
alt 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige værnepligtige er
der gennemsnitligt en lavere øvelsesdeltagelse. Øvelser af hensyn til
beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser af hensyn til uddannelsen.
Værnepligtigt personel deltager kun sjældent eller kun i begrænset omfang i
de øvelser.
FREDSMÆSSIG KATASTROFEBISTAND (NR. 3)
Under fredsmæssig katastrofebistabd efter civilforsvarslovens § 1, stk. 2,
ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig
hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.
Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, som
gennem de sidste år gennemsnitligt har haft 365 bistandsydelser om året fra 7
kaserner svarende til 1 ydelse pr. kaserne pr. uge. Da det værnepligtige
mandskab gennemsnitligt har vagt hver 4. døgn. betyder dette, at det enkelte
vagthold gennemsnitligt har 1 ydelse pr. måned.
Ydelsen af katastrofebistand sker for at hjælpe samfundet med det personel
og materiel, som civilforsvaret råder over, men er samtidig et vigtigt led i
uddannelsen af de værnepligtige. Ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte
situation og uddannelsesmålene gives der personellet mulighed for hvil under
eller efter den enkelte indsats.
UDRYKNINGSVAGT, HERUNDER RONDEVAGT (NR. 4)
Der ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og til at
foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn, således at man på CF- korpsets
kaserner kan afvikle disse vagter som døgntjeneste, der efterfølges af en
normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.
Ved udrykningsvagt i forbindelse med weekend, andre fridage eller
øvelsesdeltagelse for en del af styrken ønskes tilladelse til at udstrække
denne døgntjeneste over 3 på hinanden følgende dage og eventuelt ved 5-dages
øvelser over i alt 8 døgn. Tjenesten som rondevagter ønskes dog kun for 1
døgn.
Udrykningsvagt skal opretholdes på kasernerne for at der altid på kasernen
er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel af hensyn til den
fredsmæssige katastrofebistand.
Udrykningsvagt pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier,
således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. De værnepligtige
menige har normalt udrykningsvagt i gennemsnit hver 4. døgn.
Årsagen til, at man ønsker at kunne udstrække døgntjenesten ved
udrykningsvagt over 3 døgn ved weekends, skyldes hensynet til de
værnepligtige menige, som ved at bestride vagt en hel weekend opnår
gennemsnitligt at få fuldstændig frihed i 3 ud af 4 weekends.
Rondevagt udføres på skift af 2 af de menige i et udrykningsvagthold. Den
enkelte menige vil ved kolonnerne have 1 rondevagt hvert 48. døgn eller 5
gange inden for en 8-måneders tjenestetid, og ved sektionerne hvert 32. døgn
eller 7-8 gange i en 8-måneders periode.
Rondevagterne foretager kontrol af kaserneområdet uden for normal daglig
tjenestetid ved 3 ronderinger i tiden kl. 18-6. Ronderingerne kan foretages
af den ene af de 2 vagter, således at de kan dele ronderingerne mellem sig.
VAGTKOMMANDØR OG TELEFONVAGT (NR. 5)
Der ønskes tilladelse til at fravige reglerne om den daglig hvileperiode
og til at omlægge det ugentlige fridøgn, således at også disse vagter kan
afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller
ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.
Udover udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages
værnepligtige menige til bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og
telefonvagt. De pågældende skal dels bestride denne tjeneste, dels deltage i
udrykningsvagten efter de vagtskemaer, der er indsendt som bilag 1 og 2.
Civilforsvarsstyrelsen stiler herved imod, at man, i det omfang det er
tjenstligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen af tildelingen af
udrykningsvagter, primært tilrettelægger tjenesten som vagtkommandør og
telefonvagt efter bilag 1, der omfatter en 5-mands vagtturnus, og subsidiært
efter bilag 2, der har en 4-mands vagtturnus.
Efter bilag 1 sikres der 4 af de 5 vagthavende 8 timers samlet hvil inden
for vagten og den 5. 7 timer samt andre hvileperioder, således at den
sammenlagte hvile udgør 11-13 timer.
Efter bilag 2 har samtlige vagthavende 6 timers samlet hvil inden for
vagten og herudover hvil i 1-5 timer, således at det sammenlagte hvil udgør
11-12 timer.
Det er oplyst, at der må kræves en sikker telefonbetjening døgnet rundt,
da der skal modtages alarmmeldinger, hvorved der stilles krav til
personellets kvalitet ved telefonvagterne. Civilforsvarsstyrelsen vil dog
under forudsætning af, at kravet om sikker telefonvagttjeneste kan
tilgodeses, være indstillet på, at aå mange som muligt deltager i tjenesten
som telefonvagt.
Derimod mener styrelsen ikke, at der er mulighed for at lade tjenesten som
vagtkommandør og telefonvagt udføre af særligt ansat personale eller af
værnepligtige, som kun udfører denne tjeneste.
§ 31-VÆRNEPLIGTIGE (NR. 6)
For disse værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste uden for
CF-korpset, ønskes der tilladelse til under den kasernemæssige uddannelse af
de værnepligtige at foretage samme fravigelser fra den daglige hvileperiode
og det ugentlige fridøgn som for CF-korpsets værnepligtige.
Endvidere ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og det
ugentlige fridøgn ved disse værnepligtiges påfølgende uddannelse og
øvelsesdeltagelse ved det lokale civilforsvar.
Det er herved oplyst, at gennemførelsen af uddannelses- og
øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt for §
31-værnepligtige og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid,
hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller weekendundervisning.
Uanset at disse afvigelser normalt kun er aktuelle i forhold til
pågældendes sædvanlige daglige arbejde for en arbejdsgiver uden for
civilforsvaret, har styrelsen ment, at en dispensation er nødvendig, fordi
uddannelses- og øvelsesdeltagelsen er pligtmæssig for § 31-værnepligtige.
TILKALDE-/RÅDIGHEDSVAGTER (NR. 7)
Der ønskes tilladelse til, at tilkalde-/rådighedsvagter kun medregnes som
arbejdstid i det omfang, der er pålagt tjeneste på tjenestestedet eller i
forbindelse med ydelse af katastrofebistand.
Det er oplyst, at tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter,
således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde en
befalingsmand i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over
udrykningsvagten.
Rådighedsvagt anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del
af de værnepligtige en højere grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for
deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den
egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som normalt skulle
have haft vagten.
UDSTRÆKNING TIL 4 DØGN (NR. 11)
Der ønskes tilladelse til, at udrykningsvagten i enkelte ganske særlige
tilfælde udstrækkes til 4 døgn efter ønske fra de værnepligtige.
Det er oplyst, at det fx ved pinse samt ved tjeneste i CF-korpset på
Bornholm kan være af interesse for de værnepligtige, at udrykningsvagten i
disse særlige tilfælde kan udstrækkes til 4 døgn, men dette skal kun ske
efter ønske fra de værnepligtige.
I denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter omstændighederne
i medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2, og § 54, stk. 1, nr. 2,
kan give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og
ugentligt fridøgn som ansøgt under afsnit II, nr. 2-7 og 11. For så vidt
angår de under nr. 5 nævnte vagtkommandører og telefonvagter er det dog en
betingelse for dispensation, at vagten, så vidt det overhovedet er muligt,
bestrudes af mindst 5 mand, således at der gives personalet det længst mulige
sammenhængende hvil inden for vagten, jfr. det i bilag 1 angivne skema. For
så vidt angår den i pkt. 11 nævnte udstrækning af udrykningsvagten er det en
betingelse, at denne fastsættes efter ønske fra de værnepligtige.
Direktoratet har ved dispensationen navnlig lagt vægt på,
AT civilforsvarets øvelser, der er nødvendige for at opøve personellets
beredskab med henblik på krigssituationer, ikke kan gennemføres uden de
angivne afvigelser,
AT den fredsmæssige katastrofebistand ligeledes kræver afvigelser fra
arbejdsmiljølovens bestemmelser og bidrager til opøvelse af personellet,
AT udrykninger til katastrofemæssig bistand hidtil gennemsnitlig pr.
vagthold kun er sket 1 gang pr. måned,
AT udrykningsvagterne er nødvendige for at opretholde den fredsmæssige
katastrofebistand, der er af samfundsmæssig betydning, og
AT det, for så vidt angår de værnepligtige, kun drejer sig om en
uddannelse af kortere varighed af unge mænd, der ved session er fundet egnede
til denne tjeneste.
Under hensyn til, at der under arbejdsmiljørådet er nedsat udvalg til
udarbejdelse af principielle retningslinjer vedrørende afvigelser fra daglig
hvileperiode og ugentligt fridøgn, mener direktoratet ikke at kunne give en
varig dispensation. Dispensationen er derfor kun midlertidig og gælder,
indtil varige regler for dette område træder i kraft. Direktoratet er
opmærksom på, at Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal
Arbejderforbund, i sin skrivelse af 25. oktober 1978 kun er gået ind for en
dispensation indtil 1. april 1979. Direktoratet mener, at en så kortvarig
dispensation ikke er realistisk.
Landstalsmandsudvalget er herfra underrettet ved genpart af denne
skrivelse, hvorimod direktoratet får ud fra, at civilforsvarsstyrelsen selv
underretter organisationerne for de øvrige personalegrupper.
ERIK ANDERSEN
/E.H
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om arbejdsmiljølovens gyldighedsområde (Til samtlige civilforsvarskommissioner, samtlige CF-regioner m.fl.) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om tvangsmidlet anholdelse (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, politidirektøren i København og samtlige politimestre, samtlige CF-korpsets afdelinger m.fl.) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse vedrørende samarbejdsaftale mellem Civilforsvarsstyrelsen og Dansk Røde Kors og ASF/Dansk Folkehjælp (Til samtlige CF-kommissioner - sendt politidirektøren i København og samtlige politimestre til orientering) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende offentlige beskyttelsesrum (Til samtlige kommunalbestyrelser i kommuner uden udvidet hjælpetjeneste) Retsinformation · 25. september 1997
- Vejledende retningslinier for kommunernes civilforsvarsplanlægning Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn. Samtlige CF-regioner Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR) (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn) Retsinformation · 25. september 1997