Spring til indhold

Retsinformation

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR) (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

Gældende CIS nr 9297 af 12/09/1985CirkulæreskrivelseMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om

rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR)

(Til samtlige kommunalbestyrelser og

Civilforsvarskommissionen for

Storkøbenhavn)

Civilforsvarsstyrelsen skal anmode om, at der iværksættes en

rekognoscering og udpegning af egnede kælderrum til supplerende sikringsrum

(SSR) for at skaffe beskyttelsesrum til de eksisterende bygninger, der i dag

ikke har sikringsrum eller ikke har tilstrækkeligt store sikringsrum til alle

personerne i bygningen eller virksomheden.

I henhold til civilforsvarslovens § 17, stk. 3, har indenrigsministeriet

udsendt bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale

civilforsvar. I bekendtgørelsens § 1 er det fastsat, at civilforsvarsplanen

skal redegøre for, hvorledes kommunens civilforsvar vil blive dimensioneret,

herunder om beskyttelsesrum for kommunens befolkning. Vejledende

retningslinier for udarbejdelse af disse planer er udsendt med styrelsens

brev af 30. juni 1983.

Efter civilforsvarslovens § 21 skal der udfærdiges en vedtægt for det

kommunale civilforsvars virksomhed og organisation. Indenrigsministeriet har

med cirkulære af 21. maj 1982 udsendt en normalcivilforsvarsvedtægt. Efter §

6 i denne skal civilforsvarskommissionen (eller det pågældende udvalg)

udarbejde forslag og foretage indstilling til kommunalbestyrelsen om blandt

andet udpegning af private beskyttelsesrum, fx SSR i bygninger, der mangler

lovpligtige sikringsrum.

Som det vil være bekendt, blev sikringsrumspligt for nybygninger indført

med lov nr. 253 af 27. maj 1950 om bygningsmæssige

civilforsvarsforanstaltninger. Efter denne var der på opførelsestidspunktet

pligt til at indrette sikringsrum i nybygninger af en vis størrelse, der blev

opført i de daværende civilforsvarsområder samt i enkelte andre byer. Uden

for disse områder var der kun pligt til at indrette sikringsrum ved

Læs alt

nyopførelse af erhvervsbygninger og institutioner med mindst 25 personer.

Denne begrænsede sikringsrumspligt er siden blevet ophævet den 1. januar

1982.

Ved lov nr. 649 af 19. december 1984 er der fra den 1. januar 1985 blevet

indført sikringsrumspligt overalt i landet, og det er samme bestemmelser for

sikringsrumspligtens omfang, der nu gælder overalt.

Indenrigsministeriet har udsendt vedlagte cirkulære af 17. januar 1985 om

bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, der forklarer

sikringsrumsbestemmelserne.

Eksisterende bygninger overalt i landet, der er opført før der var

sikringsrumspligt, har ingen sikringsrum. Mange af de erhvervs- og

institutionsbygninger, der er blevet opført efter sikringsrumspligtens

indførelse, har idag for få sikringsrumspladser, idet personantallet er

blevet forøget siden bygningens ibrugtagning.

For at råde bod på den manglende dækning med sikringsrum skal man anmode

om, at der iværksættes an rekognoscering i bygninger i kommunen for at

lokalisere egnede kælderrum, der i påkommende tilfælde kan indrettes til SSR

for personerne i bygningerne.

Rekognosceringen efter SSR skal omfatte alle eksisterende bygninger i

kommunen både i byzoner og i landzoner med undtagelse af:

1. Bygninger, der udelukkende er bestemt til bolig for

højst 2 husstande,

2. bygninger, der er bestemt både til bolig for 1

husstand og til virksomheder, hvor der ikke beskæftiges i alt mere end 5

personer samtidigt, og

3. bygninger, hvor der ikke er indrettet bolig og ikke

beskæftiges mere end 10 personer samtidigt.

De under 1, 2 og 3 nævnte bygninger er som nybygninger fritaget for

sikringsrumspligt ifølge § 6 stk. 1 i loven om bygningsmæssige

civilforsvarsforanstaltninger. Ejeren af disse bygninger skal selv foretage

rekognoscering og udpegning af SSR i bygningerne. Indtil videre kan der

henvises til den i 1962 udsendte »Vejledning om hvorledes private

beskyttelsesrum kan indrettes i og uden for bygninger«.

Til brug for udførelse af rekognoscering og udpegning af SSR har man

udarbejdet vedlagte tekniske vejledning.

Udpegningen af SSR skal ses som en naturlig fortsættelse af den

rekognoscering og udpegning af supplerende offentlige beskyttelsesrum, som

man tidligere har anmodet alle kommunalbestyrelserne om at udføre. Kravene i

den tekniske vejledning for SSR er noget mindre end til supplerende

offentlige beskyttelsesrum, jfr. civilforsvarsstyrelsens »Vejledning af

marts 1977 i rekognoscering efter og udpegning af egnede lokaliteter til

supplerende offentlige beskyttelsesrum«. Erfaringerne fra denne

rekognoscering har vist, at det i mange kommuner ikke vil være muligt at

udpege et tilstrækkeligt antal SSR, hvis de skal tilfredsstille de større

krav, der stilles til de supplerende offentlige beskyttelsesrum.

Der skal ikke i fredstid foretages bygningsmæssige foranstaltninger i de

udpegede SSR. Først i en beredskabssituation skal rummene klargøres til brug

som private beskyttelsesrum. Særlige regler for klargøring af SSR er under

udarbejdelse og vil senere blive udsendt. Indtil videre henvises til

ovennævnte vejledning af 1962.

Rekognosceringen efter og udpegningen af SSR påhviler kommunalbestyrelsen,

hvorimod den senere eventuelle klargøring (i en beredskabssituation) påhviler

ejeren af den enkelte bygning.

Resultatet af udpegningen bedes optaget i den civilforsvarsplan, der skal

indsendes hertil til godkendelse pr. 1. januar 1988.

L. Hvidt

administrationschef

/Lahn Høyer

kontorchef

-----------

BILAG

Cirkulære af 17. januar 1985 om bygningsmæssige

civilforsvarsforanstaltninger.

(Udelades her)

-----------

BILAG

Teknisk vejledning i rekognoscering efter og udpegning af egnede kælderrum

til

SUPPLERENDE SIKRINGSRUM (SSR)

----------------------------

1. FORMÅL

Formålet med rekognoscering efter og udpegning af kælderrum til SSR i

bygninger, der mangler sikringsrum, er at tilvejebringe en oversigt over de

kælderlokaler i den enkelte bygning, der i en beredskabssituation er bedst

egnet til at indrette til beskyttelsesrum for personerne i den pågældende

bygning.

Det er ikke hensigten, at de udpegede SSR på nogen måde skal ændre ved

pligten til at indrette lovpligtigt sikringsrum ved nybyggeri. SSR skal kun

udpeges i eksisterende bygninger, der enten helt mangler lovpligtige

sikringsrum eller ikke har lovpligtige sikringsrum med et tilstrækkeligt

antal pladser.

2. GRUNDLAG

Rekognosceringen og udpegningen af SSR hviler på følgende grundlag:

2.1. Behovet for sikringsrumpladser i den pågældende bygning eller

virksomhed m.v.

2.2. Visse tekniske mindstekrav til de udpegede kælderlokaler.

Rekognosceringen skal omfatte alle eksisterende bygninger i kommunen både

i byzoner og i landzoner med undtagelse af:

1. bygninger, der udelukkende er bestemt til bolig for

højst 2 husstande,

2. bygninger, der er bestemt både til bolig for 1

husstand og til virksomheder, hvor der ikke be- skæftiges i alt mere end 5

personer samtidig, og

3. bygninger, hvor der ikke er indrettet bolig og ikke

beskæftiget mere end 10 personer samtidigt.

Det bemærkes, at de under 1, 2 og 3 nævnte bygninger er de bygninger, der

som nybygninger er fritaget for sikringsrumspligt ifølge § 6 stk. 1 i loven

om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

2.1. BEHOV FOR SSR I EN EKSISTERENDE BYGNING ELLER VIRKSOMHED M.V.

SSR skal have en sådan størrelse, at det sammen med eventuelt eksisterende

lovpligtigt sikringsrum kan optage det største antal personer, der normalt er

til stede i den pågældende bygning eller virksomhed.

Ved fastsættelsen af det nødvendige antal sikringsrumspladser gælder

reglerne i § 2, stk. 5 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 19.

december 1984 om sikringsrum.

Hvis det ikke er muligt i den enkelte bygning eller virksomhed at udpege

det tilstrækkelige antal SSR, der tilfredsstiller de tekniske krav i punkt

2.2., skal der udpeges det størst mulige antal pladser.

2.2. TEKNISKE KRAV TIL KÆLDERLOKALER DER UDPEGES TIL SSR

Kælderrummene skal efter klargøring være nedstyrtningssikre, yde en

rimelig beskyttelse mod brand og imod stråling fra radioaktivt nedfald og

have rimelige flugtmuligheder. For at opnå dette, skal det tilstræbes, at

kælderrummet opfylder følgende betingelser:

A. Kælderloftet må højst være beliggende 1,25 m over terrænet, der omgiver

bygningen, men kælderen bør i øvrigt være lavest muligt beliggende og helst

helt under terræn.

B. Kælderens fri højde skal være mindst 1,95 m. Under eventuelle bjælker

tillades dog lavere højde.

C. Der skal være let adgang til kælderrummet.

D. Der må ikke i kælderrummet findes rørledninger eller anlæg, der ved

brud kan frembyde fare, fx damp, gas, kølevæske og lignende. Rørledninger for

vand og varme samt afløbsrør er tilladt i kælderrummet.

E. Loftet over kælderen skal kunne afstives, så det foruden de normale

fredsmæssige hvilende og bevægelige belastninger kan bære den belastning, det

vil komme ud for, såfremt den omliggende bygning styrter sammen. Kælderloft

udført af beton er at foretrække, men loft af træbjælker kan også udpeges.

Størrelsen af nedstyrtningslasten er angivet i § 8, stk. 4, i

indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om

sikringsrum:

Bygninger med indtil 2 etager 28 kN/kvadratmeter

Bygninger med 3-4 etager 34 kN/kvadratmeter

Bygninger med mere end 4 etager 41 kN/kvadratmeter

Der skal ikke ved udpegningen foretages en projektering af afstivningens

udførelse. En vejledning om klargøringen af de udpegede SSR med blandt andet

retningslinier for udførelsen af loftsafstivningen vil senere blive udsendt

af civilforsvarsstyrelsen.

Indtil videre kan der henvises til den i 1962 udsendte »Vejledning om

hvorledes private beskyttelsesrum kan indrettes i og uden for

bygninger«.

F. Der skal ved klargøringen af SSR kunne etableres en nødudgang for hver

påbegyndt 100 personer i rummet, jfr. nedenstående punkt I. Der skal dog

mindst være 2 nødudgange fra hvert sikringsrum. Nødudgangen kan fx være et

kældervindue med størrelse mindst 0,5 kvadratmeter og mindst 50 cm på den

smalleste led. Den ene nødudgang kan eventuelt udføres ved at etablere en

åbning (murgennembrydning) med højde x bredde ca. 100 x 70 cm i brandmuren

ind til kælderen i naboejendommen, hvis nabokælderen har gode udgangsforhold

til det fri.

G. Adgangen til SSR og nødudgangene fra rummet skal være således

beliggende, at de kan sikres mod, at udefra kommende sprængstykker trænger

ind i rummet, fx ved at der stables sandsække op foran døråbningen og

vinduesåbningen.

H. SSR's beskyttelsesfaktor over for radioaktiv stråling skal - eventuelt

efter simpel afskærmning af kælderdæk og -vægge med jord, sandsække, eller

andet tungt materiale - mindst være 40. Vejledning til bestemmelse af

beskyttelsesfaktoren findes i punkt 6.4. i »Retningslinier for

civilforsvarsmæssig byanalyse«, civilforsvarsstyrelsen 1968.

I. Ved bestemmelsen af antallet af pladser i det udpegede SSR regnes der

med 1 plads pr. 1 kvadratmeter gulvareal i selve opholdsrummet.

Eventuelle overdækkede adgangsveje til SSR medregnes ikke ved beregningen

af pladsantallet.

3. TILVEJEBRINGELSE AF OPLYSNINGER

Oplysning om hvilke bygninger der har lovpligtigt sikringsrum og

pladsantallet i sikringsrummet findes hos bygningsmyndigheden og hos det

kommunale civilforsvar.

For at finde frem til de eksisterende bygninger, der skal rekognosceres

for SSR, skal antallet af husstande, henholdsvis antallet af

»beskæftigede« i bygningerne kendes. Fra kommunens bygnings- og

boligregister (BBR), henholdsvis fra det lokale arbejdstilsyn,

brancheforeninger, offentlige administrationskontorer, skoletilsyn m.v., kan

der fås oplysninger om disse forhold. I øvrigt kan man henvise til kapitel

3.2., befolkningsanalyse, kildeanvisning, i »Retningslinier for

civilforsvarsmæssig byanalyse«, civilforsvarsstyrelsen 1968.

Fra kommunernes tekniske forvaltning vil der sædvanligvis kunne

tilvejebringes tegninger af de enkelte bygninger til brug for

rekognosceringen. Desuden kan der fra BBR fås oplysning om, hvilke bygninger

der har kælder og det totale areal af kælderen, samt hvor stort et

kælderareal der har loftet beliggende lavere end 1,25 m over terrænet rundt

om bygningen, jfr. foranstående punkt 2.2.A.

4. REGISTRERING AF DE UDPEGEDE SSR

Der udarbejdes en fortegnelse over de udpegede rum indeholdende

oplysninger om:

1. Ejendommens BBR nummer.

2. Det supplerende sikringsrums adresse.

3. Ejendommens matr.nr.

4. Ejerens/administratorens navn og adresse.

5. En skitse visende rummets beliggenhed i kælderen.

6. Antal pladser i SSR.

7. Oplysninger om eventuelt lovpligtigt sikringsrum i

bygningen.

5. INDBERETNING TIL CIVILFORSVARSSTYRELSEN

Resultatet af udpegningen bedes optaget i den civilforsvarsplan, der skal

indsendes hertil til godkendelse pr. 1. januar 1988.

6. MEDDELELSE TIL EJEREN/ADMINISTRATOREN AF EJENDOMMEN

Når udpegningen af SSR er afsluttet, skal kommunalbestyrelsen sende

meddelelse til ejeren/administratoren af de bygninger, hvori der er udpeget

SSR. Meddelelsen skal indeholde oplysning om hvilke(t) kælderrum, der er

udpeget og til hvor mange personer. Meddelelsen skal være bilagt forannævnte

»Vejledning om hvorledes private beskyttelsesrum kan indrettes i og uden

for bygninger«, civilforsvarsstyrelsen 1962.

En standardudformning af meddelelsen vil senere blive udsendt til

kommunalbestyrelserne.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter