Bekendtgørelse om en i Oslo den 3. marts 1956 mellem Danmark, Norge og Sverige undertegnet overenskomst om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en i Oslo den 3. marts 1956
mellem Danmark, Norge og Sverige undertegnet overenskomst om forholdet mellem
værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige. (* 1)
OVERENSKOMST
Den kgl. danske regering, den kgl. norske regering og den kgl. svenske
regering, der ønsker at ordne forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i
Danmark, Norge og Sverige, er blevet enige om følgende:
Artikel 1.
Den, som alene har statsborgerret i en af de kontraherende stater, skal i
de andre kontraherende stater være fritaget for værnepligt og anden tjeneste,
som står i forbindelse med værnepligten, herunder hjemmeværnspligt.
Artikel 2.
Den, som har statsborgerret i mere end en kontraherende stat, skal ved
anvendelsen af denne overenskomst behandles, som om han alene havde
statsborgerret i den kontraherende stat, i hvilken han er fast bosat eller,
såfremt han ikke har fast bopæl i en sådan stat, senest har været fast bosat.
Har opholdet i en kontraherende stat udstrakt sig over to år, og opholder
han sig fremdeles i denne stat, er denne under enhver omstændighed berettiget
til at anse ham for fast bosat i staten.
Har den, som har statsborgerret i mere end en kontraherende stat, ikke
overholdt de bestemmelser, der gælder for ham som værnepligtig i en sådan
stat, kan andre kontraherende stater, i hvilke han har statsborgerret, dog
straks pålægge ham værnepligt. Ved uagtsomme eller mindre betydelige
overtrædelser af de pågældende bestemmelser skal der dog indrømmes ham en
rimelig frist til at berigtige forholdet.
Artikel 3.
Har den, som er statsborger i mere end en af de kontraherende stater, i en
af disse forrettet den første samlede tjeneste i forsvaret, skal han være
fritaget for tilsvarende tjenester de andre kontraherende stater.
Ved anvendelsen af denne artikel anses en person for at have forrettet den
Læs alt
første samlede tjeneste i forsvaret, når han
1) er hjemsendt efter at have forrettet den første samlede tjeneste i
forsvaret i den fulde tjenestetid, eller
2) er hjemsendt efter frivilligt at have gjort tjeneste i forsvaret i et
tidsrum, der ikke er kortere end den tjeneste i forsvaret i et tidsrum, der
ikke er kortere end den tjenestetid for værnepligtigt mandskab, som i den
pågældende stat er fastsat for pågældende værn, våbenart o.s.v., for så vidt
sådan tjeneste i denne stat ligestilles med aftjening af værnepligten.
Har den i stykke 1 omhandlede værnepligtige alene forrettet en del af den
første samlede tjeneste i en kontraherende stat, skal han i en anden
kontraherende stat alene kunne indkaldes til tilsvarende tjeneste i det
omfang, som efter omstændighederne anses for rimeligt og nødvendigt af hensyn
til hans anvendelse i forsvaret.
De i denne artikel omhandlede personer kan i den kontraherende stat, i
hvilken de fremtidig vil være værnepligtige, iøvrigt undergives de
forpligtelser, som i denne stat gælder for værnepligtige af tilsvarende
alder, uddannelse o.s.v., herunder hjemmeværnstjeneste.
Artikel 4.
Med tjeneste i forsvaret i den i artikel 3 omhandlede betydning
ligestilles for Danmarks vedkommende tjeneste i civilforsvarskorpset og den
civile arbejdspligt, der træder i stedet for militærtjeneste, for Norges
vedkommende den civile arbejdspligt, der træder i stedet for militærtjeneste,
og for Sveriges vedkommende våbenfri værnepligtstjeneste udenfor forsvaret.
Artikel 5.
Hver kontraherende stat vil velvilligt overveje muligheden for at tilstå
hel eller delvis fritagelse for værnepligt til den, som erhverver dens
statsborgerret efter helt eller delvist at have aftjent værnepligt i en anden
kontraherende stat.
De i artiklerne 3 og 4 indeholdte bestemmelser vil være at betragte som
vejledende for afgørelsen i sådanne tilfælde.
Artikel 6.
Den, som i en de kontraherende stater på grund af legemlige eller
sjælelige mangler, vedvarende sygdom, foreliggende legemlig svaghed eller
anden lignende årsag er blevet erklæret for tjenstudygtig og derfor fritaget
for at opfylde værnepligt, skal også i de andre kontraherende stater være
fritaget herfor.
Artikel 7.
Hel eller delvis fritagelse for værnepligt i henhold til denne
overenskomst skal kunne betinges af, at der tilvejebringes fornøden
bevislighed for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Såfremt vedkommende myndighed ikke på tjenestens vegne tilvejebringer
bevisligheden, kan den pålægge den værnepligtige selv at tilvejebringe den
indenfor en af myndigheden fastsat frist, der ikke må være kortere end tre
måneder. Oversidder han denne frist, kan han betragtes som den, der ikke
opfylder betingelserne, for fritagelse for værnepligt.
Artikel 8.
De kontraherende stater vil meddele hverandre de oplysninger der er
fornødne for at afgøre, om en person opfylder betingelserne for hel eller
delvis fritagelse for værnepligt i henhold til denne overenskomst.
De vil holde hverandre underrettet om, hvilke myndigheder der er
kompetente til at afgive sådanne oplysninger, og hvilke bevisligheder de
udsteder om de i denne overenskomst omhandlede forhold.
Artikel 9.
Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelsen.
Den kan af hver kontraherende stat med en frist af 6 måneder opsiges i
forhold til hver af de andre kontraherende stater.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Oslo den 3. marts 1956 i 3 eksemplarer på dansk, norsk og
svensk, hvilke tekster skal have lige gyldighed.
(sign.) M.A. Wassard.
Udenrigsministeriet, den 23. marts 1956.
H. C. Hansen.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om en med Norge og Sverige indgået overenskomst om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige (Til samtlige udskrivningschefer, lægdsforstanderier og lægdsmænd) Retsinformation · 30. juni 1956
- Bekendtgørelse af protokol af 19. juni 1968 om Finlands tilslutning til overenskomst af 3. marts 1956 om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige. Retsinformation · 31. oktober 1968
- Cirkulære om Finlands tilslutning til overenskomst af 3. marts 1956 om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige. (Til samtlige udskrivningschefer og lægdsforstandere). Retsinformation · 22. januar 1969
- Bekendtgørelse af europæisk konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret. (* 1) Retsinformation · 20. september 1973
- Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1968 om fællesnordisk arbejdsmarked for sygeplejersker. Retsinformation · 20. oktober 1970
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato. Retsinformation · 31. december 1931