Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228
Ekstra Bladet får kritik for redigering af svar
Ekstra Bladet bragte i august 2025 et interview med en tidligere ministers mor, som udtalte sig kritisk om ham i forbindelse med en straffesag mod ham og blandt andet kaldte hans forklaring for ”opdigtet”. I artiklerne havde Ekstra Bladet gengivet et forkortet skriftligt svar fra den tidligere minister og hans søstre. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet ikke havde bragt hans skriftlige svar i sin helhed. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for udeladelsen af væsentlige oplysninger fra svaret og lagde blandt andet vægt på, at artiklen var bragt kort inden retsmødet i straffesagen, hvilket i den konkrete situation udgjorde en skærpende omstændighed. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”- Det er opdigtet” og ”[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det”, som blev bragt af Ekstra Bladet den 20. august 2025 henholdsvis i den trykte udgave og på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har bragt hans skriftlige svar i sin helhed, at Ekstra Bladet har baseret artiklerne på en kilde, og at Ekstra Bladet har anvendt billeder af ham som barn, uden at han har givet samtykke hertil.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] skrev forud for offentliggørelsen af artiklerne med Ekstra Bladet via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.
Den 19. august 2025 skrev [Klager] følgende til Ekstra Bladet:
”Hermed et indlæg som jeg forventer bliver bragt i sin helhed. Indlægget er clearet med mine søskende, som ikke ønsker nogen kontakt med jer. ”
Samme dag svarede Ekstra Bladet følgende:
”Kære [Klager]
Tak for svaret. Vi arbejder på flere vinkler fra interviewet og bringer de dele af dit svar, der er relevant i forhold til indholdet i den enkelte artikel.
Bedste hilsener
[Journalist A]”
[Klager] skrev herefter følgende:
”Det er uacceptabelt. Det skal bringes i sin helhed ellers ikke. Så får jeg bragt det i andet medie. ”
[Klager] skrev yderligere:
”I bedes bekræfte eller afkræfte nu om I bringer indlæg eller ej. Inden 19:15 ellers går jeg andetsteds og I kan ikke bruge indlæg som citater. ”
Ekstra Bladet svarede herefter følgende:
”Kære [Klager]
Vi har drøftet sagen med [Chefredaktøren] (CC). Vi bringer den del af indlægget, der er relevant for artiklen. Som medievant person må du være klar over, at Ekstra Bladet ikke afgiver redigeringsretten. Vi bringer selvfølgelig det hele, når og hvis vi finder det relevant i forhold til dækningen og din mors udtalelser.
Bedste hilsener
[Journalist A]”
De påklagede artikler
Ekstra Bladet bragte den 20. august 2025 artiklen ”- Det er opdigtet” i den trykte udgave på side 6-7. Artiklen har følgende underrubrik:
”Mor taler ud: Efter 20 års tavshed stiller [Moren] op til interview om sin omstridte søn – tidligere minister [Klager], der torsdag sidder på anklagebænken tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn. Han nægter sig skyldig”
Af artiklen fremgår følgende:
”[Klager]s forklaring om, at han som blot to-treårig blev voldtaget på en grøn sofa, er opdigtet. De to korte videoklip, som angiveligt skulle vise forbrydelsen og derefter blev slettet automatisk, har kun eksisteret i hans fantasi.
Det vurderer den tidligere toppolitikers 78-årige mor, [Moren], i et interview med Ekstra Bladet.
Læs alt
- Jeg har jo siddet og kigget på nogle billeder forleden dag fra hans fire års fødselsdag, og han var så glad. Ville han have været det, hvis han lige var blevet misbrugt? Jeg tror ikke på det, siger hun.
Op til straffesagen mod [Klager] om besiddelse af 8000 filer med overgrebsscener mod småbørn, som begynder torsdag, har den mangeårige [Partiet] netop forsvaret sig med, at han kun havde downloadet og gennemset materialet for at genfinde filmklippene med sig selv. Målet var angiveligt at stoppe udbredelsen og finde de skyldige.
Banker på døren
I sin nye bog [Bogtitel] skriver den 59-årige eksminister, at de påståede overgreb blev begået af en mand og en kvinde, mens han formentlig boede alene med sin mor i en toværelses lejlighed i [Bynavn A].
Den opsigtsvækkende anklage er med til at gøre udslaget, da [Moren] tøvende siger ja til et interview med Ekstra Bladets udsendte, da vi sent mandag eftermiddag uanmeldt banker på døren i en lille sjællandsk landsby.
I 20 år har hun kunnet læse og høre sønnens anklager om, at hun og stedfaren gav ham en ukærlig og særdeles voldelig opvækst i 70’ernes [Bynavn B]. Anklager som medierne har gentaget i talrige artikler gennem årene.
Uden at [Moren] efter eget udsagn nogensinde er blevet kontaktet af journalister med mulighed for at give sin version - indtil nu.
Sønnens påstande om seksuelle overgreb gør hende både fortvivlet, vred og ked af det.
- Jeg er sikker på, at han opdigter disse historier i håb om at blive frifundet eller opnå forståelse for at have downloadet materialet, siger hun.
[Moren] er overbevist om, at omgivelserne – hende selv, dagplejen, børnehaven, den biologiske far, bedsteforældre, gudmor eller moster – ville have opdaget det, hvis hendes blot to-tre-årige søn var blevet udsat for så grusomme overgreb.
- Tror du ikke, at børnehaven ville have sagt, at der er noget galt her? Det er jo opdigtet for, at man ikke skal kunne finde ud af, at han har haft de der fantasier om børn. Og så er det nemt at komme det tilbage på mig, siger hun.
Ville ikke spørge mor
Om scenerne i de to filmklip med angiveligt seksuelt misbrug af [Klager] og en lille pige skriver ekspolitikeren i sin bog, at han spekulerer over, hvem der kan have gjort det mod ham:
’Min far er død, og jeg har ikke set min mor de sidste 25 år. Og jeg håber aldrig, at jeg skal se hende igen. Jeg kan eller vil ikke spørge hende. Men det var hende, som var alene med mig på det tidspunkt, hvor overgrebet blev filmet. Eller var hun? Jeg er snart ikke så sikker mere’.
- På offentlighedens vegne, så spørger vi dig?
- Jeg kan jo ikke se, hvor det skulle være foregået. ¬Han har været i dagpleje, og han har været i børnehave, og så har han været hos mig. Eller hos min far og mor, og så skulle det være min far og mor, der skulle have misbrugt [Klager]? Det tror jeg altså ikke på. Men det er jo ligesom, at det er min skyld. Sådan forstår jeg det, han skriver, svarer [Moren].
Hun afviser, at hun nogensinde tidligere har hørt om, at sønnen skulle være blevet seksuelt misbrugt.
- Han ville nok også have fortalt sin (biologiske) far det, hvis han var blevet misbrugt, da han boede der (hos faren). Jeg har ikke haft nogle kærester, da [Klager] var tre år. Jeg har heller ikke lånt ham ud. Jeg havde ingen mænd på besøg. Jeg har ikke haft en grøn sofa.
- Kunne der så have været en grøn sofa et eller andet sted i hans liv?
- Jeg ved det egentlig ikke. Jeg havde en koboltblå sofa. Det er jo ikke ligefrem grønt. Jeg tror ikke, den eksisterer. Det ville da være blevet opdaget, hvis et treårigt barn var blevet udsat for sådan noget.
- Og hvem skulle sende sådan en mail til [Klager] med de der billeder (filmklip)? Det findes ikke. Det er oppe i fantasien. Jeg tror simpelthen, at han prøver på at skrive sig ud af, at han har downloadet alle de billeder. Og så laver han de historier, for at folk skal synes, at det er synd for ham.
- Ikke fordi, jeg vil være ond, men altså, han skal ikke påstå, han ikke vidste, man ikke måtte downloade dem. Den tror jeg ikke på. Selvfølgelig har han vidst det. Men han troede ikke, at der var nogen, der opdagede det. Han var meget klog, også som minister, og hans afdøde far var også superintelligent.
- Hvad vil det gøre ved dit verdensbillede, hvis de videoer pludselig dukker op?
- Det vil jeg da blive frygtelig ked af. Men jeg tror ikke på, at de findes.
- Hvad tænker du om, at [Klager] kommer med de her anklager nu?
- Det er sygt.
- Men det er da også synd for ham. Han skal da have hjælp på en eller anden måde. Der er jo ingen tvivl om, der er noget galt. Men han kan ikke snakke sig ud af det. Han har altså gjort noget ulovligt. Ikke fordi jeg tror, han har gjort nogle børn noget. Det tror jeg ikke, han har, siger [Moren] om sønnen, som hun altså ikke har mødt i cirka 25 år. ”
Til artiklen er indsat en tekstboks med overskriften ”Svar fra [Klager] og søstre: Du er løgnagtig og hjerteløs”. Af tekstboksen fremgår følgende:
”[Klager] nægter sig skyldig og vil ikke stille op til interview.
I stedet har han under overskriften ’Et svar til [Moren]’ sendt et skriftligt svar, hvor han underskriver sig sammen med sine to søstre, som ifølge [Klager] ikke ønsker at tale med Ekstra Bladet:
’Vi kan dårligt tro det. At du går i Ekstra Bladet og endnu engang falder et af dine børn i ryggen. Hvad er du da for en slags mor? Hvad i alverden tænker du på?
Enhver normal mor ville aldrig kunne drømme om at falde et af sine børn i ryggen offentligt. En normal mor ville støtte, hjælpe og altid være der for sit barn. Sådan er vi som forældre, men vi ved godt, at du ikke er sådan.
Tænk sig. Du har fået tre børn, og ingen af dem vil have noget med dig at gøre. Og så stiller du dig op offentligt – ligesom du har gjort det privat hundrede af gange – og fortæller, at det er alle de andre, der er noget galt med, i dette tilfælde [Klager]. Du er nødt til at indse, at det er dig, som der galt på den.
(. . .)
Kan du slet ikke huske alle de gange, hvor du råbte og skreg og fortalte, at du hadede os? Og vi kan også huske det ugjorte: at du aldrig har evnet at være et kærligt og omsorgsfuldt menneske. Du har aldrig hjulpet os med noget. Altid var det os, der var noget galt med.
(. . .)
Vi har alle meddelt dig på et tidspunkt, at vi aldrig ønsker at se dig igen, og din offentlige optræden er for resten ligeså løgnagtig og hjerteløs, som du altid har været.
Nu skal du høre [Moren], for det er, hvad vi kalder dig, retten til at hedde mor har du for længst mistet: [Moren], du skal ikke levere mere ondskab - du har leveret alt rigeligt.
Dine tre børn: [Søster 1], [Søster 2] og [Klager]”
Til artiklen er endvidere indsat en række ældre billeder af [Klager] som barn sammen med sin mor [Moren].
Ekstra Bladet bragte den 20. august 2025 artiklen ”[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det” på ekstrabladet.dk. Artiklens indhold er i det væsentlige enslydende med indholdet af artiklen ”- Det er opdigtet” bragt den 20. august 2025 i den trykte udgave af Ekstra Bladet.
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra Ekstra Bladet modtaget et skriftligt svar sendt af [Klager] og hans to søstre til Ekstra Bladet. Af svaret fremgår følgende:
”Et svar til [Moren]:
Vi kan dårligt tro det. At du går i Ekstra Bladet og endnu engang falder et af dine børn i ryggen. Hvad er du da for en slags mor? Hvad i alverden tænker du på?
Enhver normal mor ville aldrig kunne drømme om at falde et af sine børn i ryggen offentligt. En normal mor ville støtte, hjælpe og altid være der for sit barn. Sådan er vi som forældre, men vi ved godt at du ikke er sådan.
Tænk sig. Du har fået 3 børn og ingen af dem vil have noget med dig at gøre. Og så stiller du dig op offentligt – ligesom du har gjort det privat hundrede af gange – og fortæller at det er alle de andre der er noget galt med, i dette tilfælde [Klager]. Du er nødt til at indse, at det er dig som der galt på den.
Og du benægter vold i hjemmet? Hvordan [Klager] fik daglige tæv og hvordan vi piger blev slået og næsten på daglig basis. Det har du glemt? Har du også glemt at du ofte låsede os piger inde på værelset, så vi ikke kunne komme på toilettet og få mad og at du så først låsede op til når far kom hjem så han kunne slå os? Alle de gange hvor du fortalte, at det havde været bedst om vi aldrig var blevet født?
Du gav os alle tre en barndom i helvede. Det tilgiver vi dig aldrig.
Kan du huske da far gik fra dig, og [Søster 2] som 13 årig fik at vide at hun ikke kunne flytte med? At hun måtte klare sig selv? Eller dengang din nye mand tilbød 13 årige [Søster 2] sex og du smed hende ud og ikke ham? Og da [Søster 1] skulle skilles og have hjælp og du undsagde hende til fordel for den mand behandlede hende dårligt?
Kan du slet ikke huske alle de gange hvor du råbte og skreg og fortalte at du hadede os? Og vi kan også huske det ugjorte: at du aldrig har evnet at være et kærligt og omsorgsfulgt menneske. Du har aldrig hjulpet os med noget. Altid var det os der var noget galt med.
Nu skal du høre her: Vi husker og vi husker det hele. Os alle tre. Du har løjet og løjet til familie, til skole, til venner og naboer om os alle tre. Du har efterladt os med ar på vores sjæl som vi har skulle kæmpe med hele livet. På grund af dig og dine massive svigt.
Vi har alle meddelt dig på et tidspunkt, at vi aldrig ønsker at se dig igen og din offentlige optræden, er forresten ligeså løgnagtig og hjerteløs som du altid har været.
Nu skal du høre [Moren], for det er hvad vi kalder dig, retten til at hedde mor har du for længst mistet: [Moren], du skal ikke levere mere ondskab – du har leveret alt rigeligt.
Dine tre børn:
[Søster 1], [Søster 2] og [Klager]”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. august 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Ekstra Bladet [vil] ikke bringe mit svar i sin helhed. Det finder jeg dybt urimeligt beskyldninger og vinklinger mod min person taget i betragtning. Jeg vil godt klage over Ekstra Bladets unfair gengivelse af mit svar.
Ekstra Bladet anvender et billede af mig som barn som de angiveligt har fået af min mor. Jeg har ikke givet tilsagn om de kan anvende det billede og jeg finder det dybt krænkende, at det anvendes uden min godkendelse og vil gerne klage herover.
Jeg forlod folketinget i 2019 og [har ikke] haft en politik rolle siden da. Kontinuerligt praktiserer Ekstra Bladet personforfølgelse overfor mig, hvilket ikke på nogen kan berettiges i forhold til mit politiske virke, hvorfor det alene har et sigte for at udøve ondskab. Det vil også gerne klage over. ”
[Klager] har afsluttende anført blandt andet:
”Vores manglende gensvar
Da Ekstra Bladet vælger at opsøge min biologiske mor, [Moren], og frit og ukritisk gengiver alle hendes udsagn, så imødegår jeg og mine søskende det ved et fælles indlæg. Det er [og] forbliver dårlig journalistik og decideret fejlagtigt, når Ekstra Bladet vælger at fastholde historien selvom afsender, som har født 3 børn, og vi alle i indlægget uden tøven slår fast at Ekstra Bladets historie på ingen måder holder, så vælger Ekstra Bladet alligevel at fastholde historien. Der er INGEN der kan bekræfte de udsagn som vores biologiske mor giver. Derfor er og forbliver det udokumenteret og løgnagtigt journalistik som Ekstra Bladet leverer.
Ekstra Bladet skal kritiseres for at basere sin artikel på kun én kilde og tilsidesætte og forvanske det svar som vi tre børn beder om lægger til grund for artikel.
Billeder
Det er og forbliver uacceptabelt af man bringer billeder fra min barndom uden accept. Det er dybt traumatiserende og Ekstra Bladets valg er ufølsom og kynisk. Det har saftsuseme ikke nogen relevans at bringe billeder fra min 3 års fødselsdag.
Om hvad man skal tåle i medierne
Ekstra Bladet gør meget ud af, at jeg skulle være en offentlig person. Men jeg ikke været medlem af folketinget siden 2019 og mit job os [Brancheforeningen], var det et sekretariat på 4 personer, hvilket intet har med et topjob at gøre.
Baggrunden for at jeg forlod politik var at jeg blev syg med en dyb depression blandt forårsaget af en intensiv personhetz som Ekstra Bladet stod i spidsen for.
Ekstra Bladet er fuldt ud bekendt med at jeg ingen, som i absolut ingen, indflydelse udøver i samfundet. Ekstra Bladet er ligeledes bekendt med at jeg er syg, hvilket på ingen måder får dem til at indstille deres ondskab.
På mærkeligste vis ønsker Pressenævnet ikke at behandle sager som ikke er blevet udgivet elektronisk, men alligevel falder det fint på plads at nævne, at en journalist [Journalist B] fra Ekstra Bladet vælger at sende mig et spørgsmål om ”Hvor mange gange har jeg onaneret til misbrugsbillederne. ” Jeg har den pågældende sms om I skulle have brug for dokumentation.
Ekstra Bladet er ikke ude i at oplyse om hvad der væsentligt for samfundet. Ekstra Bladet leverer ondskabsfuld personhetz – intet andet. ”
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Ekstra Bladet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet:
”Artiklerne og Klager
Klager er tidligere toppolitiker og folketingsmedlem fra 2000-2019. Klager var i 2013-2015 [Minister] og i perioden 2012-2013 samt 2015-2019 formand for den [Partiet] folketingsgruppe (gruppeformand). Efter sit politiske virke har Klager været administrerende direktør i [Brancheforeningen].
Klager blev i marts 2025 tiltalt for besiddelse af omfattende billede- og videomateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn, samt en børnesexdukke. Materialet omfatter filer i kategori 3, som er materiale af den groveste karakter. I en pressemeddelelse i marts 2025 stod Klager selv frem som tiltalte i sagen. Klager har i interviews udtalt sig om sagen, herunder i podcastprogrammet Q&CO. Klager udgav i juni 2025 derudover bogen [Bogtitel], hvori Klager fortæller sin egen version af sagen, herunder de konkrete omstændigheder vedrørende forholdene, han er tiltalt for. I bogen beskriver Klager også sin barndom og sit forhold til sin mor og fremlægger private og følsomme oplysninger om sin opvækst, herunder at den var præget af vold. Det fremgår blandt andet, at Klagers mor både var vidne til, at Klagers stedfar på daglig basis udsatte Klager for vold, og bakkede op om det, og gjorde en dyd ud af at sladre til stedfaren om Klagers fejl og mangler, så han kunne blive straffet. Bogen indeholder desuden detaljerede beskrivelser af Klagers liv i de første barndomsår, hvor de seksuelle overgreb skulle være sket, og hvor Klagers mor var primær omsorgsperson. Her beskriver Klager hende som en kvinde, der var totalt ligeglad med ham, og som konstant havde fremmende mænd på besøg.
Klager blev i juni ekskluderet af [Partiet] på grund af Klagers straffesag. Der blev afholdt offentligt retsmøde i sagen den 21. august 2025 og den 1. september 2025, som er blevet dækket af den danske presse. Klager blev i Københavns Byret den 1. september 2025 idømt fire måneders ubetinget fængsel i sagen. Klager har ikke anket dommen.
Der er tale om en sag af væsentlig offentlig interesse, og Klagers straffesag og udtalelser herom har siden sagens begyndelse været under massiv offentlig bevågenhed. Ekstra Bladet har siden Anklagemyndighedens tiltale mod Klager dækket sagen og Klager tæt.
De påklagede artikler og forsidehenvisningen sætter fokus på det første retsmøde i straffesagen mod Klager samt på Klagers forklaring i sagen og Klagers mors vurdering af denne og Klagers øvrige påstande om sin opvækst, som Klager har fremsat i bl.a. sin bog [Bogtitel].
Ekstra Bladet har som led i dækningen af straffesagen mod Klager forsøgt at efterprøve, herunder ved forelæggelse for Klagers mor, Klagers påstand om, at Klager som to-treårig at have været udsat for seksuelle overgreb, mens han boede alene med sin mor, samt Klagers øvrige påstande om en voldelig og ukærlig opvækst. Ekstra Bladet opsøgte på denne baggrund Klagers mor på hendes bopæl, hvor hun som følge af Klagers påstande om seksuelle overgreb indvilgede i at stille op til interview. Ekstra Bladet har siden Klagers udgivelse af sin bog forsøgt at finde frem til Klagers mor og få hende i tale, hvilket imidlertid først lykkedes den 18. august 2025.
Klager har igennem adskillige år udtalt sig kritisk om sin barndom og opvækst hos sin mor og stedfar. Denne kritik har Klager skærpet frem mod straffesagen, herunder i bogen [Bogtitel]. Disse voldsomme påstande har ikke tidligere været forelagt Klagers mor og stedfar eller på anden vis blevet efterprøvet, men har fået lov at stå uimodsagt, hvilket i særlig grad har nødvendiggjort, at Ekstra Bladet som medie tryktester disse påstande og forsøger af få Klagers mor i tale.
Ekstra Bladet har forud for publicering af artiklerne ’Det er opdigtet’, ’Vanvittigt familiedrama’, ’Brutale beskyldninger mod [Klager]s mor: Nu svarer hun’, ’[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det’ og ’Svaret til [Moren]: Vores barndom i helvede’ forelagt samtlige oplysninger i artiklerne for Klager. Ekstra Bladet har desuden forsøgt at få et interview med Klager, hvilket han har afvist. Klager har dog sammen med sine to søstre sendt et skriftligt svar under titlen ’Et svar til [Moren]’ til Ekstra Bladet. Klagers søstre har tillige afvist at tale med Ekstra Bladet om sagen.
Ekstra Bladets gengivelse af Klagers svar
Ekstra Bladet bemærker, at Ekstra Bladet i artiklerne ’Det er opdigtet’, ’Vanvittigt familiedrama’, ’Brutale beskyldninger mod [Klager]s mor: Nu svarer hun’, ’[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det’ og ’Svaret til [Moren]: Vores barndom i helvede’ har bragt relevante uddrag af det skriftlige svar med titlen ’Svar til [Moren]’, som Klager sammen med sine søstre har sendt til Ekstra Bladet som følge af Ekstra Bladets forelæggelse for Klager forud for publicering af artiklerne indeholdende interviewet med Klagers mor.
Artiklen ’Det er opdigtet’ i printavisen og artiklen ’[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det’, publiceret på ekstrabladet.dk, omhandler Klagers mors vurdering af Klagers forklaring om, at han som to-treårig, mens han boede alene med sin mor, skulle være blevet udsat for seksuelle overgreb, som blev filmet og efterfølgende sendt til Klager. Klager har fremsat denne påstand som sit forsvar i straffesagen mod ham samt i sin bog [Bogtitel] som forklaring på, hvorfor han var i besiddelse af store mængder børnepornografisk materiale.
Ekstra Bladet har i artiklerne bragt de dele af Klagers svar ’Et svar til [Moren]’, som er relevante for Klagers påstand om at have været udsat for seksuelle overgreb som barn og Klagers mors vurdering heraf.
[…]
Ekstra Bladet har således bragt uddrag af Klagers svar i flere forskellige artikler, da svaret fra Klager angår flere forhold, som adresseres i de forskellige artikler. Ekstra Bladet bemærker, at Ekstra Bladet på intet tidspunkt har indgået aftale med Klager om, at svaret fra Klager alene kunne bringes i sin helhed. Ekstra Bladet bemærker yderligere, at Klager er en offentlig person, der som følge af sit tidligere virke som bl.a. politiker er vant til at optræde i medierne og dermed bør være klar over, at Ekstra Bladet som medie aldrig afgiver redigeringsretten. Det burde derfor have stået klart for Klager, da han sendte det skriftlige svar til Ekstra Bladet, at han ikke kunne kræve, at svaret skulle bringes i sin helhed uden en forudgående aftale herom.
Ekstra Bladet bemærker, at det falder indenfor redaktørens redigeringsret at vælge materiale, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede af sagen. Det er således ikke i strid med god presseskik, at Ekstra Bladet i de enkelte artikler alene har medtaget de dele af Klagers svar, der har relevans for den kritik, der rejses i de enkelte artikler.
Det bemærkes, at det fremgår af talrig retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det er overladt til medierne at vælge de former eller teknikker, hvormed information formidles, og at det ikke er op til domstolene eller myndigheder i øvrigt at vurdere om disse former eller teknikker er berettiget. Det er heller ikke op til Klager eller Pressenævnet at bedømme, om det er nødvendigt, at Ekstra Bladet bringer Klagers svar i sin helhed, eller om det alene er relevant at bringe uddrag heraf. Retspraksis anerkender, at et vidt skøn overlades til mediet, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede af sagen.
Ekstra Bladet har gengivet Klagers svar loyalt, og gengivelsen er i overensstemmelse med Ekstra Bladets redigeringsret og med god presseskik.
Ekstra Bladets brug af billeder
Ekstra Bladet bemærker, at de billeder af Klager, som Ekstra Bladet har anvendt i artiklerne, ikke har en følsom karakter, ligesom Klager ikke er fremstillet i krænkende situationer. Billederne har karakter af portrætter og viser Klager i forskellige situationer som barn. To af de anvendte billeder viser Klager i selskab med sin mor. Et tredje billede viser Klager puste lys ud på en lagkage på hans toårs fødselsdag. Et fjerde billede viser Klager i sommertøj på stranden i selskab med sin stedfar. Billederne bringes ikke i en krænkende sammenhæng. Billederne tilhører Klagers mor og er relevante for beskrivelsen af relationen mellem Klager som barn og Klagers mor. Billederne er i det hele relevante for artiklerne, som omhandler en række forhold, som efter Klagers oplysning fandt sted i hans barndom, og anvendelsen har således
dækning i artiklerne og er i overensstemmelse med Ekstra Bladets redigeringsret.
Ekstra Bladet bemærker også, at Klager som en offentlig kendt person må tåle en mere nærgående omtale af sin person og sine forhold end andre. Hertil kommer, at Klager gennem årene og frem mod straffesagen med bogen [Bogtitel] har givet et meget indgående indblik i sin opvækst og forholdet til sin mor og stedfar.
Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets brug af billederne ikke har krævet Klagers samtykke.
Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager
Ekstra Bladet afviser, at Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager har karakter af personforfølgelse, som påstået af Klager.
Straffesagen mod Klager er en sag af væsentlig offentlig interesse, som siden sagens begyndelse i marts 2025 har været under massiv offentlig bevågenhed og omtalt i samtlige danske medier, herunder Ekstra Bladet. Klager er tidligere toppolitiker, folketingsmedlem og senere topfigur i dansk erhvervsliv og således en offentlig kendt person, som må tåle en mere nærgående omtale af sin person og sine forhold end andre.
Klager har i sine egne udtalelser om sagen samt i retten forklaret de konkrete omstændigheder vedrørende forholdene, som han var tiltalt og nu dømt for. Klager har udtalt, at han som barn blev udsat for seksuelle overgreb. Klager har desuden i sin bog [Bogtitel], som han har udgivet i forbindelse med, at han stod frem som tiltalt i straffesagen om bl.a. besiddelse af børnepornografisk materiale, fremsat en række beskyldninger mod sin mor og stedfar. Det fremgår af bl.a. i bogen, at Klager på daglig basis blev udsat for vold og svigt, ligesom det fremgår, at han som barn blev udsat for overgreb begået af en mand og en kvinde, mens han boede alene med sin mor i [Bynavn A]. Som følge af de alvorlige beskyldninger fremsat af Klager i bogen, har Ekstra Bladet fundet det nødvendigt at lade Klagers mor komme til orde vedrørende de ting, Klagers oplyser at have været udsat for i sin barndom.
Ekstra Bladet bemærker, at det falder indenfor de vide rammer for redaktørens redigeringsret at vælge kilder til en historie. Ekstra Bladet har i interviewet med Klagers mor udvist den fornødne kildekritik, og læseren af artiklerne har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kritisk til Klagers mors udtalelser, herunder at disse kan være farvet af personlig interesse. Hertil kommer, at Ekstra Bladet fuldt ud har forelagt Klagers mors udtalelser for Klager, som sammen med sine søstre er kommet til orde i artiklerne med det skriftlige svar ’Et svar til [Moren]’.
Ekstra Bladet skal på den baggrund afvise klagepunkterne og anfører, at artiklerne i det hele er i overensstemmelse med god presseskik. ”
Ekstra Bladet har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet:
”Vedrørende klagepunktet om, at Ekstra Bladet frit og ukritisk har gengivet Klagers mors udsagn og derved har bragt udokumenteret og fejlagtig journalistik, og at Ekstra Bladet i artiklerne har forvansket Klagers svar ’Et svar til [Moren]’, henviser Ekstra Bladet til udtalelsen af 23. september 2025. Heraf fremgår, at Ekstra Bladet, som led i dækningen af straffesagen mod Klager og Klagers offentlige udtalelser om sin opvækst, har forsøgt at efterprøve, herunder ved forelæggelse for Klagers mor, Klagers påstand om, at Klager som to-treårig har været udsat for seksuelle overgreb, mens han boede alene med sin mor, samt Klagers øvrige påstande om en voldelig og ukærlig opvækst.
Der er tale om udtalelser, som igennem adskillige år og i forbindelse med straffesagen mod Klager har stået uimodsagt, hvilket i særlig grad har nødvendiggjort, at Ekstra Bladet som medie har forsøgt at trykteste disse påstande og forsøgt af få Klagers mor i tale. Dertil kommer, at Klagers mor – såvel som Klager – har ret til at udtale sig om sine oplevelser og sine relationer, og at Ekstra Bladet har ret til at viderebringe disse oplysninger. Det gælder i særlig grad i en sag som denne, hvor Klager er en offentlig person, som frivilligt har udtalt sig om sine personlige oplevelser fra sin opvækst, og hvor samme udtalelser indgår som en del af forklaringen i en offentlig straffesag mod Klager.
Ekstra Bladet har i interviewet med Klagers mor udvist den fornødne kildekritik, og læseren af artiklerne har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kritisk til Klagers mors udtalelser, herunder at disse kan være farvet af personlig interesse.
Klager er derudover blevet grundigt forelagt Klagers mors udtalelser, og Klagers svar fremgår loyalt af artiklerne. Ekstra Bladet har desuden forsøgt at få et interview med Klager, hvilket han har afvist.
Som det fremgår af udtalelsen af 23. september 2025, har Ekstra Bladet i artiklerne bragt henholdsvis relevante uddrag af Klagers svar, der besvarer den fremsatte kritik, eller svaret i sin helhed, dog med undtagelse af et enkelt afsnit, der indeholdt nye beskyldninger, som Ekstra Bladet ikke har kunnet efterprøve. Det fremgår også af artiklerne. Klager er således sammen med sine søstre kommet til orde i artiklerne.
Nedenfor følger en gennemgang af, hvordan Klagers svar har indgået i artiklerne.
Artiklen ’Det er opdigtet’ i printavisen og artiklen [Klagers] mor om børnevoldtægt: Han opdigter det’, publiceret på ekstrabladet.dk, omhandler Klagers mors kommentarer til Klagers påstand om, at han som barn har været udsat for seksuelle overgreb. Klagers påstand indgår som forsvar i straffesagen mod ham samt i hans bog [Bogtitel] som forklaring på, hvorfor han var i besiddelse af store mængder børnepornografisk materiale. Det fremgår bl.a. af artiklen, at Klagers mor afviser Klagers påstande og udtaler, at de er opdigtet af Klager. Alle udtalelser fra Klagers mor, der fremgår af artiklerne, er forelagt Klager.
Ekstra Bladet har i artiklerne bragt følgende dele af Klagers svar ’Et svar til [Moren]’, som er relevante for Klagers påstand om at have været udsat for seksuelle overgreb som barn og Klagers mors vurdering heraf:
”Vi kan dårligt tro det. At du går i Ekstra Bladet og endnu engang falder et af dine børn i ryggen. Hvad er du da for en slags mor? Hvad i alverden tænker du på?
Enhver normal mor ville aldrig kunne drømme om at falde et af sine børn i ryggen offentligt. En normal mor ville støtte, hjælpe og altid være der for sit barn. Sådan er vi som forældre, men vi ved godt, at du ikke er sådan.
Tænk sig. Du har fået tre børn, og ingen af dem vil have noget med dig at gøre. Og så stiller du dig op offentligt – ligesom du har gjort det privat hundrede af gange – og fortæller, at det er alle de andre der er noget galt med, i dette tilfælde [Klager]. Du er nødt til at indse, at det er dig som der galt på den.
(. . .)
Kan du slet ikke huske alle de gange hvor du råbte og skreg og fortalte at du hadede os? Og vi kan også huske det ugjorte: at du aldrig har evnet at være et kærligt og omsorgsfuldt menneske. Du har aldrig hjulpet os med noget. Altid var det os der var noget galt med.
(. . .)
Vi har alle meddelt dig på et tidspunkt, at vi aldrig ønsker at se dig igen og din offentlige optræden, er for resten ligeså løgnagtig og hjerteløs, som du altid har været.
Nu skal du høre [Moren], for det er hvad vi kalder dig, retten til at hedde mor har du for længst mistet: [Moren], du skal ikke levere mere ondskab - du har leveret alt rigeligt.
Dine tre børn:
[Søstrenes og Klagers navne]”
[…]
Ekstra Bladet har dermed gengivet Klagers svar loyalt, og det er Ekstra Bladets opfattelse, at gengivelsen er i overensstemmelse med Ekstra Bladets redigeringsret og god presseskik.
For så vidt angår Klagers bemærkning om, det ikke har relevans at bringe billeder fra Klagers barndom i Ekstra Bladets artikler, henviser Ekstra Bladet til udtalelsen af 23. september 2025, hvori Ekstra Bladet har redegjort for, at brugen af billederne ikke er krænkende for Klager.
Ekstra Bladet bemærker, at Pressenævnet i sag nr. 2025-07170 har vurderet, at Klager ”i kraft af sit virke som minister, medlem af Folketinget, leder i det private erhvervsliv og debattør er en offentligt kendt person”. Klager må dermed i højere grad end en privatperson tåle nærgående omtale af sin person og sine forhold. Hertil kommer, at Klager gennem årene og frem mod straffesagen med bogen [Bogtitel] selv har givet et meget indgående indblik i sin opvækst og forholdet til sin mor og stedfar.
Det er dermed Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets brug af billederne ikke har krævet Klagers samtykke.
Ekstra Bladet skal i øvrigt afvise, at Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager har karakter af en personhetz, hvilket der også er redegjort for udtalelsen af 23. september 2025.
Vedrørende Klagers bemærkning til en sms sendt af en af Ekstra Bladets journalister, bemærker Ekstra Bladet, at Ekstra Bladet ikke har publiceret artikler eller andet indhold, hvor sms’ens indhold indgår, og at Pressenævnet derfor ikke bør behandle spørgsmålet. Ekstra Bladet bemærker i den forbindelse, at der er tale om et spørgsmål som led i en lang række spørgsmål, der indgår i forelæggelsen for Klager i forlængelse af Klagers interview i podcasten ’Q&Co. ’
Ekstra Bladet fastholder, at artiklerne er i overensstemmelse med god presseskik. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
God presseskik
Redigering
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har bragt hans skriftlige svar i sin helhed, og at Ekstra Bladet har baseret artiklerne på en kilde.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 2 og A. 4.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som minister, medlem af Folketinget, leder i det private erhvervsliv og debattør er en offentligt kendt person. Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i marts 2025 blev tiltalt ved Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år) samt straffelovens § 235 a (besiddelse af en dukke, som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje).
Nævnet lægger endvidere til grund, at Ekstra Bladet har bragt et uddrag af [Klager]s og hans søstres svar i artiklerne. Nævnet lægger videre til grund, at der ikke forelå en aftale mellem [Klager] og Ekstra Bladet om, at [Klager] skulle godkende den endelige version af gengivelsen af hans svar.
I forhold til Ekstra Bladets kildevalg har kilden [Moren] udtalt sig kritisk om [Klager] og tilsidesætter hans forklaring. Nævnet finder, at den familiemæssige relation og [Moren]s kritiske udtalelser gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt. Dette gælder særligt, når der i en situation som den foreliggende består et tydeligt modsætningsforhold til [Klager]. Nævnet finder således, at et sådant modsætningsforhold bør skærpe kravene til et medies deklarering af kildens mulige interesser.
Det fremgår dog klart af artiklerne, hvilken relation kilden har til [Klager], at hun er kritisk over for [Klager], og at hendes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse. Ekstra Bladet gør således i artiklerne opmærksom på, at [Moren] er mor til [Klager], og at hun ikke har mødt [Klager] i 25 år, således at læserne har mulighed for at vurdere troværdigheden.
Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet ved redigeringen af [Klager]s svar har overskredet rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne om, at [Klager] som barn dagligt blev udsat for vold, og at [Moren] har fremsat løgne over for familie, skole, venner og naboer om [Klager], udgør væsentlige oplysninger i sammenhængen, og at Ekstra Bladet ved at udelade disse dele af [Klager]s svar får svaret til at fremstå forvansket i artiklerne. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ekstra Bladet har bragt et omfattende interview med en kilde, [Moren], der er mor til [Klager] som tiltalt, hvor der som anført ovenfor består et tydeligt modsætningsforhold, og hvor [Moren] fremsætter beskyldninger, som modsiger [Klager]s egen forklaring.
Nævnet har også lagt vægt på offentliggørelsestidspunktet for artiklerne, herunder at det efter nævnets opfattelse i den konkrete situation udgør en skærpende omstændighed, at interviewet med kilden [Moren] er bragt kort inden retsmødet, som var berammet til dagen efter offentliggørelsen af artiklerne, hvilket Ekstra Bladet var bekendt med, og at kildens udsagn, som er i væsentlig modstrid med [Klager]s egen forklaring, kan være egnet til at påvirke offentlighedens opfattelse af [Klager]s troværdighed og skyldsspørgsmålet.
På denne baggrund udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet for redigeringen.
Brug af billeder
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har anvendt billeder af ham som barn, uden at han har givet samtykke hertil.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at billederne af [Klager] er bragt i artiklerne uden hans samtykke.
Pressenævnet finder, at anvendelsen af billederne af [Klager] i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv. Nævnet har lagt vægt på, at billederne af [Klager] som barn sammen med sin mor [Moren], som er bragt til illustration af hendes oplevelser, ikke viser krænkende eller private forhold, og at billederne ikke fremstår forvanskede. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre billederne. Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet
[underrubrik]
Ekstra Bladet får kritik for redigering af svar
[tekst]
Ekstra Bladet bragte i august 2025 et interview med [Klager]s mor, som udtalte sig kritisk om ham og blandt andet kaldte hans forklaring for ”opdigtet”. I artiklerne havde Ekstra Bladet gengivet et forkortet skriftligt svar fra [Klager] og hans søstre.
[Klager] klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke havde bragt hans skriftlige svar i sin helhed.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for redigeringen af svaret, idet oplysningerne fra svaret om, at [Klager] som barn dagligt blev udsat for vold, og at hans mor har fremsat løgne over for familie, skole, venner og naboer om ham, udgjorde væsentlige oplysninger i sammenhængen.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 22. september 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 ved at have været i besiddelse af mere end 6000 seksuelle videoer og billeder af børn under 18 år. Påstand om konfiskation Domsdatabasen · 1. september 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07170 Retsinformation · 23. september 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09280 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09951 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14363 Retsinformation · 1. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13374 Retsinformation · 11. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09951 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11281 Retsinformation · 21. august 2026