Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokol af 2. november 1973 vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie (* 1)

BKI nr 113 af 26/09/1988Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af protokol af 2. november 1973

vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre

stoffer end olie (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 9. maj 1983 har Danmark ratificeret en i

London den 2. november 1973 udfærdiget protokol vedrørende indgriben på det

åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie.

Protokollen knytter sig til den internationale konvention af 29. november

1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker, jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 27. juni 1975 og senere

bekendtgørelser, senest nr. 37 af 25. maj 1984, Lovtidende C.

Protokollens ordlyd er som følger:

PROTOKOL VEDRØRENDE INDGRIBEN PÅ DET ÅBNE HAV VED FORURENING AF HAVET MED

ANDRE STOFFER END OLIE, 1973 DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL,

SOM ER KONTRAHERENDE PARTER i den internationale konvention om indgriben

på det åbne hav ved olieforureningsulykker, udfærdiget i Bruxelles den 29.

november 1969,

SOM TAGER I BETRAGTNING den resolution om internationalt samarbejde

vedrørende andre forureningsstoffer end olie, som blev vedtaget af den

internationale juridiske konference om skader ved havforurening, 1969,

SOM OGSÅ TAGER I BETRAGTNING, at Den mellemstatlige rådgivende

Søfartsorganisation i medfør af resolutionen har intensiveret sit arbejde med

alle aspekter af forurening med andre stoffer end olie i samarbejde med alle

interesserede internationale organisationer,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel I

1. Parterne i denne protokol kan træffe de nødvendige

foranstaltninger på det åbne hav til at forebygge, mindske eller eliminere

alvorlig og overhængende fare for deres kystlinie eller dermed forbundne

interesser, som hidrører fra forurening eller trussel om forurening med andre

stoffer end olie efter en søulykke eller handlinger i forbindelse med en

Læs alt

sådan ulykke, som med rimelighed kan forventes at have alvorlige skadelige

virkninger.

2. Andre stoffer end olie' som omtalt i stk. 1.

omfatter:

a) de stoffer, der er anført i en liste, som skal opstilles af et særligt

organ udpeget af organisationen, og som skal føjes til denne protokol som

bilag, og

b)de stoffer i øvrigt, som kan fremkalde fare for den menneskelige

sundhed, være skadelige for levende ressourcer og livet i havet, volde skade

på rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig anvendelse af

havet.

3. Når som helst en intervenerende kontraherende part

træffer foranstaltninger med henblik på det af de i stk. 2, punkt b), ovenfor

omtalte stoffer, påhviler det den pågældende kontraherende part at bevise, at

stoffet under de på tidspunktet for indgriben rådende forhold med rimelighed

kunne frembyde en alvorlig og overhængende fare svarende til den, der

frembydes af et hvilket som helst af de stoffer, der er anført i den i stk. 2

a), ovenfor omtalte liste.

Artikel II

1. Bestemmelserne i artikel I, stk. 2, og i artiklerne

II-VIII i den internationale konvention om indgriben på det åbne hav ved

olieforureningsulykker, 1969, og dennes bilag skal i det omfang, de vedrører

olie, finde anvendelse på de stoffer, som er omtalt i denne protokols artikel

I.

2. For anvendelsen af denne protokol skal den i

artikel III c) og IV i konventionen omtalte liste over eksperter udvides til

at omfatte eksperter, der er kvalificeret til at rådgive om andre stoffer end

olie. Indstilling til listen kan foretages af organisationens medlemsstater

og af denne protokols parter.

Artikel III

1. Den i artikel I, stk. 2 a), nævnte liste skal

holdes ajour af det af organisationen udpegede særlige organ.

2. Enhver ændring til listen, som foreslås af en part

i denne protokol, skal indsendes til organisationen og af denne rundsendes

til alle medlemmer af organisationen og alle parter i denne protokol, mindst

tre måneder før den behandles af det særlige organ.

3. Parter i denne protokol skal, uanset om de er

medlemmer af organisationen eller ej, være berettiget til at deltage i dette

organs forhandlinger.

4. Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal

af kun de parter i denne protokol, som er til stede og afgiver deres stemme.

5. Hvis en ændring vedtages i overensstemmelse med

stk. 4 ovenfor, skal den af organisationen videresendes til alle parter i

denne protokol til accept.

6. Ændringen skal anses for at være blevet accepteret

ved udløbet af et tidsrum på seks måneder, efter at den er blevet

videresendt, medmindre der inden for dette tidsrum er tilgået organisationen

indsigelse fra mindst en tredjedel af parterne i denne protokol.

7. En ændring, som anses for at være blevet accepteret

i overensstemmelse med stk. 6 ovenfor, træder i kraft tre måneder efter dens

accept for alle parter i denne protokol med undtagelse af dem, der før denne

dato har afgivet erklæring om, at de ikke accepterer ændringen.

Artikel IV

1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse for

de stater, der har undertegnet eller tiltrådt den i artikel II omtalte

konvention, og for enhver stat, som var indbudt til at lade sig repræsentere

ved den internationale konference om havforurening, 1973. Protokollen skal

være åben for undertegnelse fra den 15. januar 1974 til den 31. december 1974

i organisationens hovedsæde.

2. Med forbehold af stk. 4 i denne artikel skal denne

protokol være genstand for ratifikation, accept eller godkendelse fra de

stater, som har undertegnet den.

3. Med forbehold af stk. 4 skal denne protokol stå

åben for tiltrædelse for de stater, som ikke har undertegnet den.

4. Denne protokol kan kun ratificeres, accepteres,

godkendes eller tiltrædes af de stater, som har ratificeret, accepteret,

godkendt eller tiltrådt den i artikel II omtalte konvention.

Artikel V

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

skal ske ved deponering af et instrument herom hos organisationens

generalsekretær.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres, efter at en ændring til denne

protokol er trådt i kraft for alle eksisterende parter, eller efter at alle

de skridt er taget, som er nødvendige for ændringens ikrafttræden for alle

eksisterende parter, skal anses for at gælde protokollen som ændret.

Artikel VI

1. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den

dato, hvor femten stater har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrumenter hos organisationens generalsekretær, dog

således at denne protokol ikke træder i kraft, før den i artikel II nævnte

konvention er trådt i kraft.

2. For enhver stat, som derefter ratificerer,

accepterer, godkender eller tiltræder den, træder denne protokol i kraft 90

dage efter, at en sådan stat har deponeret det behørige instrument.

Artikel VII

1. Denne protokol kan opsiges af enhver part på

ethvert tidspunkt efter den dato, hvorpå protokollen træder i kraft for den

pågældende part.

2. Opsigelse sker ved, at et instrument derom

deponeres hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning et år, eller det længere

tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet, efter dens

deponering hos organisationens generalsekretær.

4. En kontraherende parts opsigelse af den i artikel

II omtalte konvention skal anses for også at være en opsigelse af denne

protokol. En sådan opsigelse får virkning på samme dag, som opsigelsen af

konventionen får virkning i henhold til artikel XII, stk. 3, i nævnte

konvention.

Artikel VIII

1. En konference med det formål at revidere eller

ændre denne protokol kan sammenkaldes af organisationen.

2. På begæring af mindst en tredjedel af parterne skal

organisationen sammenkalde en konference af denne protokols parter med det

formål af revidere eller ændre protokollen.

Artikel IX

1. Denne protokol skal deponeres hos organisationens

generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal:

a) underrette alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne

protokol om:

1) enhver ny undertegnelse eller enhver ny deponering af et instrument

samt datoen herfor,

2)datoen for denne protokols ikrafttræden,

3)deponering af ethvert instrument om opsigelse af denne protokol samt

datoen, da opsigelsen får virkning,

4)alle ændringer til denne protokol eller dens bilag og enhver indsigelse

mod en ændring eller erklæring om, at en part ikke kan acceptere en ændring,

b)tilstille alle de stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne

protokol, bekræftede afskrifter af den.

Artikel X

Så snart denne protokol træder i kraft, skal organisationens

generalsekretær tilstille De forenede Nationers sekretariat en bekræftet

afskrift af den til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med

artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XI

Denne protokol er udfærdiget i et eksemplar på engelsk, fransk, russisk og

spansk, hvis tekster er af lige gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil,

underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I LONDON den anden november nittenhundrede og treoghalvfjerds.

Protokollen trådte i medfør af artikel VI, stk. 1, i kraft den 30. marts

1983.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos IMO den 9. maj 1983, og

protokollen trådte i medfør af artikel VI, stk. 2, i kraft for Danmark den 7.

august 1983.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt protokollen:

Amerikas Forenede Stater, Australien, Bahama-øerne, Belgien, Italien,

Jugoslavien, Liberia, Nederlandene, Norge, Mexico, Oman, Polen, De

Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland, Sverige, Tunesien og Yemen.

Der er afgivet følgende erklæringer og forbehold:

Den australske regerings tiltrædelsesinstrument var ledsaget af følgende

erklæring: »Australien henleder opmærksomheden på den udtalelse, som

blev afgivet af den australske delegation ved den internationale konference

om havforurening i 1973, som havde følgende ordlyd: ». . .

Australien mener, at ingen kyststat ville afholde sig fra at tage de

nødvendige forholdsregler for at beskytte områder under sin jurisdiktion mod

alvorlig skade på miljøet, og Australien mener, at en kyststats ret til

indgriben på det åbne hav for at beskytte områder under sin jurisdiktion er

anerkendt i folkeretlig sædvaneret.«» »Ved indtrædelse som

deltager i protokollen anfører Australien som sit synspunkt, at det stadigvæk

kan tage forholdsregler for at beskytte områder og ressourcer under sin

jurisdiktion, som er tilladt efter folkeretlig sædvaneret, og som er i

overensstemmelse med protokollen«.

Storbritannien erklærede i sit ratifikationsinstrument, at det forbeholder

sig retten til, på et senere tidspunkt, at anvende nærværende protokol på

ethvert territorium, for hvis internationale relationer Storbritanniens

regering er ansvarlig, og til hvilke den internationale konvention om

indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker er blevet

gjort anvendelig i overensstemmelse med bestemmelsen i dennes artikel III,

stk. 1. Under henvisning hertil finder nærværende protokol fra den 20. marts

1983 også anvendelse på: Anguilla. Bermuda-øerne, Det britiske antarktiske

Territorium, De britiske Jomfruøer, Cayman-øerne, Falklands-øerne og

tilhørende områder, Hongkong, Montserrat, Pitcairn-, Henderson-,

Duci-, og Oeno-øerne, St. Helena og tilhørende områder,

Turks- og Caicos-øerne og Det Forenede Kongeriges Suveræne

Baseområder Akrotiri og Dhekelia på Cypern.

Nederlandene har afgivet erklæring om, at protokollen også finder

anvendelse for De nederlandske Antiller.

Udenrigsministeriet, den 26. september

1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Lignende dokumenter