Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 11707 af 28/08/2000AfgørelseErhvervsministeriet1. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisorskik

Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud

indgav den 12. oktober 1999 klage mod statsautoriseret revisor Niels

Trærup.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Niels

Trærup har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den

26. marts 1980.

Sagen vedrører spørgsmålet, om

indklagede ved sine attestationer i forbindelse med en sag om tilskud fra

Strukturdirektoratet har tilsidesat god revisorskik.

Sagens omstændigheder.

Indklagede var revisor for selskabet Friland Food A/S, der

i januar 1995 ansøgte Strukturdirektoratet om tilskud til projektet

"Økologisk forædlingsselskab" i henhold til lov om støtte

til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk landbrug m.v.

(lovbkg. nr. 247 af 11. april 1994 som ændret ved lov nr. 284 af 27.

april 1994 og lov nr. 1105 af 21. december 1994) og bekendtgørelse om

tilskud til økologisk jordbrugsproduktion (bkg. nr. 250 af 11. april

1994). I medfør af disse regler er der administrativt fastsat

supplerende forskrifter dels i form af "Generelle vilkår for udbetaling

af tilskud til udviklingsprojekter, Økologisk Jordbrug", dels i form

af "Vejledning om tilskud til økologisk jordbrug", der begge var

gældende på bevillingstidspunktet. I nævnte generelle

vilkår anføres bl.a.:

"Afregning af tilskudet.

Tilskudet udbetales på grundlag af en

opgørelse over de afholdte omkostninger. Opgørelsen udarbejdes

på vedlagte skema...

Sammen med opgørelsen sendes en

revisorerklæring. Vedlagte formular anvendes.

Læs alt

...

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med

gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder.

...

Omkostningsopgørelsen.

...

I opgørelsen specificeres udgiftsposterne i

henhold til ansøgningen og bevillingstilsagnet og eventuelt godkendt

revideret budget.

...

Omkostninger, der medtages i opgørelsen skal

være betalt og lønninger udbetalt. Der må således

ikke forekomme skønnede beløb.

Lønopgørelsen.

Lønudgifter skal specificeres på

særligt lønregnskab med angivelse af timesatser og tidsforbrug

i antal timer/måneder. Den faktisk udbetalte timeløn

angives.

Såfremt virksomheden allerede har etableret et

tidsregistreringssystem, f.eks. som jobkort eller med uge- eller

månedstimesedler, der føres dagligt af den enkelte medarbejder,

kan dette anvendes på projektet.

Såfremt virksomheden ikke allerede har et

tidsregistreringssystem skal der etableres et sådant, som opfylder

følgende minimumskrav:

Hver medarbejder, der arbejder under projekt fører

en dagbog, en uge- eller månedstimeseddel. Heri noterer den

pågældende dagligt det antal timer, der arbejdes med

projektet.

...

Der må ikke forekomme skønsmæssigt

fastsatte tidsangivelser, eller tidsangivelser beregnet som brøk-

eller procentdele af tids- eller andet omkostningsforbrug.

Hvis den faktiske lønsats er væsentlig

højere end den budgetterede, skal der afgives en redegørelse

herfor med henblik på eventuel revision af budgettet.

...

Revision.

Ansøger bør snarest efter modtagelse af

tilsagn om tilskud træffe aftale med revisor, således at regnskab

over projektomkostninger, dokumentation for afholdte udgifter og eventuelle

direkte lønomkostninger m.v. tilrettelægges

hensigtsmæssigt under hensyntagen til revision og udfærdigelse af

revisorattest.

..."

Strukturdirektoratet bevilgede den 10. marts 1995 et 40%´s

tilskud, maksimalt kr. 468.000 til projektets meromkostninger. I skrivelsen,

hvori der henvistes til lovgrundlaget, anførtes:

"En udbetalingsanmodning skal udarbejdes på

vedlagte skema: "Opgørelse over projektomkostninger" med udgifterne

hovedgrupperet i overensstemmelse med projektets budget. Direkte

lønomkostninger skal endvidere specificeres på vedlagte skema:

"Lønregnskab".

En statsautoriseret eller registreret revisor skal

påse, at udgifterne er betalt, samt at de er omfattet af tilskuddet og

vilkårene herfor. Den attestationsberettigede revisor skal samtidig

attestere opgørelsen på vedlagte "Revisorattest".

De nærmere regler for opgørelsen af

omkostningerne i forbindelse med udbetaling af tilskudsbeløbet og

indsendelse af slutrapport m.v. fremgår af vedlagte "Generelle

vilkår for udbetaling af tilskud til udviklingsprojekter,

Økologisk Jordbrug."

Som svar på en af indklagede foranlediget

forespørgsel fra Friland Food A/S vedrørende beregning af

husleje og direkte lønomkostninger meddelte Strukturdirektoratet i

brev af 11. januar 1996 bl.a.:

"...

Dette indebærer, at der kun kan medtages en

forholdsmæssig andel af omkostningerne til husleje. Beregningen heraf

er den faktiske andel og ikke den budgetterede andel.

Med hensyn til beregningen af de direkte

lønomkostninger skal lønudgifter i henhold til generelle

vilkår specificeres på et særligt lønregnskab med

angivelse af timesats og tidsforbrug. Angivelsen skal udgå af en

nøjagtig tidsregistrering, jf. vilkårerne.

I periodeopgørelsen kan medtages direkte

lønomkostninger til en eller flere medarbejdere i det omfang

pågældende medarbejdere har arbejdet på projektet og

på grundlag af en nøjagtig tidsregistrering.

..."

Den 19. februar 1996 fremsendte Friland Food A/S en

omkostningsopgørelse for perioden 1. marts - 31. december 1995 vedlagt

lønregnskab og revisorattest, underskrevet af indklagede. Af

revisorattesten fremgik bl.a., at indklagede havde revideret

omkostningsopgørelsen "i henhold til vilkårene i

Jordbrugsdirektoratets tilsagnsskrivelse af 10. marts 1995" og bl.a.

attesterede:

" at omkostningerne vedrører projektet

at omkostningerne er rekvireret og afholdt inden for den

aftalte tidsramme

...

at tidsforbrug for alle projektets medarbejdere

registreres.

..."

Strukturdirektoratet udbetalte på dette grundlag den

11. april 1996 det i brevet af 19. februar 1996 opgjorte tilskud på kr.

184.369. Direktoratet aflagde et kontrolbesøg på virksomheden

den 20. august 1996. Af referatet herfra fremgår, at projektets

delgennemførelse og delresultater ikke gav anledning til

væsentlige bemærkninger.

Friland Food A/S fremsendte den 11. februar 1997

slutopgørelse for projektet. Der var vedlagt lønregnskab og

revisorattest - på samme formular som tidligere - uden forbehold,

underskrevet af Bjørn Jakobsen. Indklagede meddelte

efterfølgende - den 2. februar 1999 - at revisorattesten blev

underskrevet af Bjørn Jakobsen i indklagedes fravær, og at

indklagede kunne indestå for revisorattestationen.

I overensstemmelse med slutopgørelsens udvisende

udbetalte Strukturdirektoratet den 3. april 1997 yderligere tilskud med kr.

50.539.

Efter anmodning fra direktoratet afgav revisionsfirmaet

Deloitte & Touche den 20. april 1999 en revisionsrapport om

tilskudssagen. Det anførtes bl.a.:

"...

KONKLUSION

...

På baggrund af den foretagne gennemgang kan vi

konkludere,

o

at de medtagne lønomkostninger, i alt 333.187

kr., ikke opfylder kravene for medtagelse i tilskudsopgørelserne, idet

der ikke foreligger tidsregistrering vedrørende 800 timer, ligesom der

i øvrigt er foretaget skønsmæssig opgørelse af

timeforbruget,

o

at der ved opgørelsen af lønomkostninger

ikke er anvendt den faktiske timesats, men derimod en sats svarende til den

budgetterede,

o

at der i tilskudsopgørelserne er medtaget for

meget i husleje, som vi har estimeret til 33.000 kr., og

o

at der i tilskudsopgørelserne i et vist omfang

burde have været medtaget indtægter ved projektet, som vi

skønsmæssigt har ansat til 10.000 kr.

...

I forbindelse med udarbejdelsen af revisorattesterne

på tilskudsopgørelserne bør revisor have haft adgang til

bevillingstilsagnet inkl. særlige vilkår samt

Strukturdirektoratets generelle vilkår og korrespondance mellem Friland

Food A/S og Strukturdirektoratet. På baggrund heraf er det vor

opfattelse,

o

at revisor burde have gjort anmærkning

vedrørende det medtagne tidsforbrug, dels i tilfælde hvor der

ikke foreligger ugesedler og dels i tilfælde, hvor der er foretaget

skønsmæsssig opgørelse af timeforbruget,

o

at revisor burde have gjort anmærkning

vedrørende den anvendte timesats,

o

at revisor, baseret på de oplysninger, der har

været tilgængelige for os, burde have gjort anmærkning

vedrørende størrelsen af de medtagne huslejeudgifter,

og

o

at revisor burde have gjort anmærkning

vedrørende opgørelsen af varesalg. For revisor er det dog stort

set umuligt at kontrollere fuldstændigheden af det medtagne

salg.

Da vi ikke har haft adgang til revisors arbejdspapirer

kan vi ikke udtale os om, hvorvidt revisor rent faktisk har overvejet

ovennævnte forhold, vedørende lønomkostninger, husleje og

varesalg, og i denne forbindelse er nået frem til en anden konklusion

end vor.

..."

Rapporten, der blev forelagt for indklagede, førte

til, at Strukturdirektoratet ved brev af 7. oktober 1999 til Friland Food A/S

rejste krav om tilbagebetaling af kr. 79.905 af de udbetalte tilskud.

Klagen:

Klageren har rejst følgende klagepunkter:

1. Indklagede har uden forbehold attesteret, at der var

foretaget tidsregistrering, selv om han var bekendt med, at tidsforbruget i

stedet var opgjort skønsmæssigt.

2. Indklagede burde have gjort anmærkning, idet han

var bekendt med, at opgørelsen ikke var baseret på den faktisk

anvendte timesats.

3. Indklagede burde have gjort anmærkning, idet

opgørelsen også omfattede tidsforbrug for direktører,

hvilket ikke var en tilskudsberettiget lønomkostning.

4. Indklagede burde have gjort anmærkning om den

anvendte omkostningsandel på 55 % vedrørende husleje, som ikke

var korrekt beregnet.

Parternes argumenter:

Klageren

har gjort gældende, at indklagede har

handlet i strid med god revisorskik ved uden forbehold at have attesteret, at

tidsforbrug blev registreret , uanset indklagede var bekendt med, at

opgørelsen af tidsforbruget var baseret på et skøn,

hvilket er i strid med de generelle vilkår. Indklagede burde have gjort

anmærkning om det anvendte skønsprincip. Det er i denne

forbindelse uden betydning, at indklagede var enig i selskabets skøn

over tidsforbrug.

Ligeledes burde indklagede have gjort anmærkning om

den anvendte timesats, som indklagede var bekendt med ikke var i

overensstemmelse med de faktisk anvendte timesatser. Dette gælder

uanset, at det kun ville have medført en uvæsentlig afvigelse i

lønomkostningerne.

Indklagede burde endvidere have gjort anmærkning om,

at der i det skønnede tidsforbrug indgik et fast timetal for

selskabets direktører, idet dette tidsforbrug ikke var direkte

lønomkostninger. Ifølge vejledningen er generelle drifts- og

serviceudgifter udtrykkeligt undtaget som tilskudsberettigede

omkostninger.

Også vedørende husleje burde indklagede have

gjort anmærkning om den anvendte omkostningsandel på 55%.

Opgørelsen burde være sket på grundlag af den

forholdsmæssige andel af timeforbruget i samme perioder, som

huslejeudgifterne vedrørte: 1. marts-31. december 1995 og 1. januar -

30. april 1996.

Strukturdirektorates kontrolbesøg den 20. august

1996 havde det begrænsede formål at undersøge, om der

under projektet var afholdt udgifter, der efter sin karakter ikke var

omfattet af tilskudsgrundlaget. Besøget havde ikke til formål at

foretage en revisionsmæssig gennemgang af udgiftsopgørelsen,

herunder de påklagede forhold. Undersøgelsen blev udført

af direktoratets egne medarbejdere og uden revisorbistand.

Undersøgelsen var tilrettelagt under hensyn til, at indklagede den 19.

februar 1996 havde afgivet revisorattest uden bemærkninger.

Kontrolbesøget kan således ikke tillægges betydning i

nærværende sag, og for så vidt angår den

første revisorattest følger dette allerede af, at

besøget fandt sted 1/2 år efter afgivelsen.

Fastlæggelsen af indklagedes pligter må i

øvrigt ske uafhængigt af direktoratets egne

undersøgelser. Indklagedes pligt til at tage forbehold og afgive

supplerende oplysninger beror alene på indholdet af den afgivne

erklæring og de almindelige krav i

erklæringsbekendtgørelsens §§ 15-16, jf. § 1. Indklagede har

således haft pligt til at gøre bemærkninger i

revisorattesten om forhold, som direktoratet ikke udtrykkelig har oplyst at

være bekendt med. Et sådan kendskab fremgår ikke af

direktoratets rapport, ligesom det ikke fremgår, hvilke

undersøgelser der er foretaget.

Det fastholdes derfor, at indklagede har tilsidesat sine

pligter som statsautoriseret revisor.

Indklagede

har anført, at det er korrekt,

at der i forbindelse med opgørelsen af timeforbruget er foretaget et

skøn. Indklagede vurderede, at selskabet under de givne forhold havde

forsøgt at registrere tidsforbruget så nøjagtigt som

muligt. Der var kun 4-6 ansatte, der fandtes allerede et registreringssystem

med tids- og materialestyring, og der var tale om en blandet produktion. En

yderligere opdeling af de ansattes tidsanvendelse ville også have

været forbundet med et skøn.

De anførte direktørtimer er anvendt til

projektstyring. Et væsentlig antal timer vedrørende strategier,

markedsundersøgelser m.v. er ikke medtaget i opgørelserne.

Det anførte timetal på 7 timer pr. uge pr.

person er væsentligt mindre end det faktisk anvendte. Der var ofte tale

om ad hoc problemstillinger, som er vanskelige at registrere

kontinuerligt.

Indklagede accepterede anvendelse af den budgetterede

timesats, da denne kun i uvæsentlig grad afveg fra den faktiske.

Afvigelsen var kun ca. 1.000 kr. i forhold til den samlede opgjorte

lønudgift på ca. 333.000 kr. Hertil kommer usikkerheden

vedrørende procenttillæg for fravær og sociale

omkostninger.

I forbindelse med husleje er anvendt 55% generelt. Tallet

er baseret efter bedste overbevisning på grundlag af timeforbruget de

første 10 måneder af 1995. Selskabet har ved sin

forespørgsel primo 1996 til Strukturdirektoratet vist vilje til at

foretage en opgørelse efter direktoratets retningslinier. Den

afsluttende opgørelse er udarbejdet efter samme metode som den,

direktoratet havde godkendt for den tidligere periode. Det er korrekt, at

huslejebeløbet fejlagtigt ikke er reguleret i forhold til det faktiske

antal timer på projektet. Forskellen udgør imidlertid kun kr.

8.867, og med et tilskudsgrundlag på 40% er den økonomiske

konsekvens kr. 3.546.

Det bestrides, at der er begået fejl med hensyn til

varesalg. Som anført i revisorrapporten er det stort set umuligt at

kontrollere fuldstændigheden af det medtagne salg.

Indklagede har henholdt sig til ledelsens udsagn om

projektets gennemførelse, herunder de skriftlige redegørelser

til Strukturdirektoratet. Indklagede har på ingen måde

følt, at selskabet forsøgte at medtage "tvivlsomme"

omkostninger. Under kontrolbesøget den 20. august 1996 gennemgik

repræsentanter for direktoratet selv den første

periodeopgørelse, uden at det gav anledning til væsentlige

bemærkninger. Gennemgangen var detaljeret og omfattede alle bilag,

specifikationer og beregninger. Det må derfor kunne konkluderes, at de

skønnede poster for tidsforbrug, husleje og anvendelsen af den

budgetterede timesats er godkendt af direktoratet. Ved attestationen af 10.

februar 1997 af den endelige opgørelse tillagde indklagede

direktoratets rapport fra kontrolbesøget en ikke uvæsentlig

betydning for revisonen af den endelige opgørelse.

Det bestrides således, at indklagede har tilsidesat

sine pligter.

Disciplinærnævnet skal udtale:

For så vidt angår lønomkostninger

følger det af § 10, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, i

tilskudsbekendtgørelsen (nr. 250/1994), at der kan ydes tilskud til

meromkostninger til direkte løn, der kan henføres til det

pågældende projekt. I overensstemmelse hermed er det bestemt i de

generelle vilkår for tilskud, at lønomkostningen skal

opgøres dels på grundlag af det faktiske tidsforbrug som opgjort

efter et tidsregistreringssystem, dels på grundlag af den faktisk

udbetalte timeløn. Det følger heraf, at opgørelse

på andet grundlag ikke måtte forekomme.

Indklagede erklærede i begge revisorattestationer,

at han havde revideret omkostningsopgørelsen for projektet i henhold

til de gældende vilkår, og attesterede særskilt, at

tidsforbruget for alle projektets medarbejdere blev registreret.

Ved revisionsrapporten fra Deloitte & Touche blev det

påvist, at de omtalte vilkår ikke var overholdt. Indklagede har i

sine kommentarer til rapporten bekræftet, at der i opgørelsen af

lønudgiften indgik et skøn over tidsforbruget, ligesom

opgørelsen var baseret på den budgetterede timesats i stedet for

den faktisk anvendte. Der må således gives klageren medhold i de

to første klagepunkter.

Der indgik efter det oplyste et projektrelateret

tidsforbrug for direktørerne i omkostningsopgørelsen. Klager

har gjort gældende, at dette tidsforbrug dog ikke var

tilskudsberettiget, fordi der ifølge tilskudsvejledningen ikke kan

ydes tilskud til "generelle drifts- og serviceudgifter og almindelige

afsætningsforanstaltninger". Dette må imidlertid sammenholdes

med, at de tilskudsberettigede udgifter efter § 10, stk. 1, i

tilskudsbekendtgørelsen (og vejledningen) - foruden udgifter til

direkte løn - tillige omfatter meromkostninger i form af "udgifter til

undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling

af markedsføringsstrategier, planlægning af

markedsføring, testmarkedsføring og lancering".

Herefter kan det ikke med fornøden sikkerhed

udelukkes, at de omkostninger, der blev medtaget vedrørende

direktørerne, i hvert fald i nogen grad kunne være

tilskudsberettigede, og indklagede frifindes derfor for så vidt

angår klagepunkt 3. Der er herved lagt vægt på

oplysningerne om, at de her omtalte omkostninger angik projektstyring og

bl.a. møder med kunder og leverandører.

Hvad endelig angår klagepunkt 4 om beregningen af

den tilskudsberettigede huslejeandel finder nævnet, at andelen burde

være opgjort som angivet i revisionsrapporten fra Deloitte &

Touche, hvorfor der må gives klageren medhold i dette klagepunkt.

Det er af afgørende betydning for administrationen

af et tilskudssystem som det foreliggende, at det offentlige kan have tillid

til rigtigheden af de revisorattestationer, der afgives i den forbindelse.

Dette gælder også på de punkter, hvor attestationerne

går ud på at bekræfte, at de foreskrevne

opgørelsesmåder er benyttet, og det er herved uden betydning, at

afvigelser fra de foreskrevne fremgangsmåder alene måtte have

ført til uvæsentlige beløbsmæssige afvigelser.

Indklagede har med hensyn til klagepunkterne 1, 2 og 4

ikke påset, at tilskudsmodtagerens opgørelser var foretaget i

overensstemmelse med regelgrundlaget, skønt han attesterede dette.

Endvidere har han med hensyn til tidsforbrug og timesats (klagepunkt 1 og 2)

afgivet attestationer mod bedre vidende, idet han var bekendt med, at de

påbudte opgørelsesmetoder ikke var benyttet. Indklagede har

således tilsidesat god revisorskik, hvorfor indklagede i medfør

af § 18 a, stk. 1, pålægges en bøde, der passende

fastsættes til 30.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede statsautoriseret revisor Niels Trærup

pålægges en bøde på 30.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter