God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
God revisorskik
Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud
indgav den 12. oktober 1999 klage mod statsautoriseret revisor Niels
Trærup.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Niels
Trærup har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den
26. marts 1980.
Sagen vedrører spørgsmålet, om
indklagede ved sine attestationer i forbindelse med en sag om tilskud fra
Strukturdirektoratet har tilsidesat god revisorskik.
Sagens omstændigheder.
Indklagede var revisor for selskabet Friland Food A/S, der
i januar 1995 ansøgte Strukturdirektoratet om tilskud til projektet
"Økologisk forædlingsselskab" i henhold til lov om støtte
til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk landbrug m.v.
(lovbkg. nr. 247 af 11. april 1994 som ændret ved lov nr. 284 af 27.
april 1994 og lov nr. 1105 af 21. december 1994) og bekendtgørelse om
tilskud til økologisk jordbrugsproduktion (bkg. nr. 250 af 11. april
1994). I medfør af disse regler er der administrativt fastsat
supplerende forskrifter dels i form af "Generelle vilkår for udbetaling
af tilskud til udviklingsprojekter, Økologisk Jordbrug", dels i form
af "Vejledning om tilskud til økologisk jordbrug", der begge var
gældende på bevillingstidspunktet. I nævnte generelle
vilkår anføres bl.a.:
"Afregning af tilskudet.
Tilskudet udbetales på grundlag af en
opgørelse over de afholdte omkostninger. Opgørelsen udarbejdes
på vedlagte skema...
Sammen med opgørelsen sendes en
revisorerklæring. Vedlagte formular anvendes.
Læs alt
...
Revisionen skal udføres i overensstemmelse med
gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder.
...
Omkostningsopgørelsen.
...
I opgørelsen specificeres udgiftsposterne i
henhold til ansøgningen og bevillingstilsagnet og eventuelt godkendt
revideret budget.
...
Omkostninger, der medtages i opgørelsen skal
være betalt og lønninger udbetalt. Der må således
ikke forekomme skønnede beløb.
Lønopgørelsen.
Lønudgifter skal specificeres på
særligt lønregnskab med angivelse af timesatser og tidsforbrug
i antal timer/måneder. Den faktisk udbetalte timeløn
angives.
Såfremt virksomheden allerede har etableret et
tidsregistreringssystem, f.eks. som jobkort eller med uge- eller
månedstimesedler, der føres dagligt af den enkelte medarbejder,
kan dette anvendes på projektet.
Såfremt virksomheden ikke allerede har et
tidsregistreringssystem skal der etableres et sådant, som opfylder
følgende minimumskrav:
Hver medarbejder, der arbejder under projekt fører
en dagbog, en uge- eller månedstimeseddel. Heri noterer den
pågældende dagligt det antal timer, der arbejdes med
projektet.
...
Der må ikke forekomme skønsmæssigt
fastsatte tidsangivelser, eller tidsangivelser beregnet som brøk-
eller procentdele af tids- eller andet omkostningsforbrug.
Hvis den faktiske lønsats er væsentlig
højere end den budgetterede, skal der afgives en redegørelse
herfor med henblik på eventuel revision af budgettet.
...
Revision.
Ansøger bør snarest efter modtagelse af
tilsagn om tilskud træffe aftale med revisor, således at regnskab
over projektomkostninger, dokumentation for afholdte udgifter og eventuelle
direkte lønomkostninger m.v. tilrettelægges
hensigtsmæssigt under hensyntagen til revision og udfærdigelse af
revisorattest.
..."
Strukturdirektoratet bevilgede den 10. marts 1995 et 40%´s
tilskud, maksimalt kr. 468.000 til projektets meromkostninger. I skrivelsen,
hvori der henvistes til lovgrundlaget, anførtes:
"En udbetalingsanmodning skal udarbejdes på
vedlagte skema: "Opgørelse over projektomkostninger" med udgifterne
hovedgrupperet i overensstemmelse med projektets budget. Direkte
lønomkostninger skal endvidere specificeres på vedlagte skema:
"Lønregnskab".
En statsautoriseret eller registreret revisor skal
påse, at udgifterne er betalt, samt at de er omfattet af tilskuddet og
vilkårene herfor. Den attestationsberettigede revisor skal samtidig
attestere opgørelsen på vedlagte "Revisorattest".
De nærmere regler for opgørelsen af
omkostningerne i forbindelse med udbetaling af tilskudsbeløbet og
indsendelse af slutrapport m.v. fremgår af vedlagte "Generelle
vilkår for udbetaling af tilskud til udviklingsprojekter,
Økologisk Jordbrug."
Som svar på en af indklagede foranlediget
forespørgsel fra Friland Food A/S vedrørende beregning af
husleje og direkte lønomkostninger meddelte Strukturdirektoratet i
brev af 11. januar 1996 bl.a.:
"...
Dette indebærer, at der kun kan medtages en
forholdsmæssig andel af omkostningerne til husleje. Beregningen heraf
er den faktiske andel og ikke den budgetterede andel.
Med hensyn til beregningen af de direkte
lønomkostninger skal lønudgifter i henhold til generelle
vilkår specificeres på et særligt lønregnskab med
angivelse af timesats og tidsforbrug. Angivelsen skal udgå af en
nøjagtig tidsregistrering, jf. vilkårerne.
I periodeopgørelsen kan medtages direkte
lønomkostninger til en eller flere medarbejdere i det omfang
pågældende medarbejdere har arbejdet på projektet og
på grundlag af en nøjagtig tidsregistrering.
..."
Den 19. februar 1996 fremsendte Friland Food A/S en
omkostningsopgørelse for perioden 1. marts - 31. december 1995 vedlagt
lønregnskab og revisorattest, underskrevet af indklagede. Af
revisorattesten fremgik bl.a., at indklagede havde revideret
omkostningsopgørelsen "i henhold til vilkårene i
Jordbrugsdirektoratets tilsagnsskrivelse af 10. marts 1995" og bl.a.
attesterede:
" at omkostningerne vedrører projektet
at omkostningerne er rekvireret og afholdt inden for den
aftalte tidsramme
...
at tidsforbrug for alle projektets medarbejdere
registreres.
..."
Strukturdirektoratet udbetalte på dette grundlag den
11. april 1996 det i brevet af 19. februar 1996 opgjorte tilskud på kr.
184.369. Direktoratet aflagde et kontrolbesøg på virksomheden
den 20. august 1996. Af referatet herfra fremgår, at projektets
delgennemførelse og delresultater ikke gav anledning til
væsentlige bemærkninger.
Friland Food A/S fremsendte den 11. februar 1997
slutopgørelse for projektet. Der var vedlagt lønregnskab og
revisorattest - på samme formular som tidligere - uden forbehold,
underskrevet af Bjørn Jakobsen. Indklagede meddelte
efterfølgende - den 2. februar 1999 - at revisorattesten blev
underskrevet af Bjørn Jakobsen i indklagedes fravær, og at
indklagede kunne indestå for revisorattestationen.
I overensstemmelse med slutopgørelsens udvisende
udbetalte Strukturdirektoratet den 3. april 1997 yderligere tilskud med kr.
50.539.
Efter anmodning fra direktoratet afgav revisionsfirmaet
Deloitte & Touche den 20. april 1999 en revisionsrapport om
tilskudssagen. Det anførtes bl.a.:
"...
KONKLUSION
...
På baggrund af den foretagne gennemgang kan vi
konkludere,
o
at de medtagne lønomkostninger, i alt 333.187
kr., ikke opfylder kravene for medtagelse i tilskudsopgørelserne, idet
der ikke foreligger tidsregistrering vedrørende 800 timer, ligesom der
i øvrigt er foretaget skønsmæssig opgørelse af
timeforbruget,
o
at der ved opgørelsen af lønomkostninger
ikke er anvendt den faktiske timesats, men derimod en sats svarende til den
budgetterede,
o
at der i tilskudsopgørelserne er medtaget for
meget i husleje, som vi har estimeret til 33.000 kr., og
o
at der i tilskudsopgørelserne i et vist omfang
burde have været medtaget indtægter ved projektet, som vi
skønsmæssigt har ansat til 10.000 kr.
...
I forbindelse med udarbejdelsen af revisorattesterne
på tilskudsopgørelserne bør revisor have haft adgang til
bevillingstilsagnet inkl. særlige vilkår samt
Strukturdirektoratets generelle vilkår og korrespondance mellem Friland
Food A/S og Strukturdirektoratet. På baggrund heraf er det vor
opfattelse,
o
at revisor burde have gjort anmærkning
vedrørende det medtagne tidsforbrug, dels i tilfælde hvor der
ikke foreligger ugesedler og dels i tilfælde, hvor der er foretaget
skønsmæsssig opgørelse af timeforbruget,
o
at revisor burde have gjort anmærkning
vedrørende den anvendte timesats,
o
at revisor, baseret på de oplysninger, der har
været tilgængelige for os, burde have gjort anmærkning
vedrørende størrelsen af de medtagne huslejeudgifter,
og
o
at revisor burde have gjort anmærkning
vedrørende opgørelsen af varesalg. For revisor er det dog stort
set umuligt at kontrollere fuldstændigheden af det medtagne
salg.
Da vi ikke har haft adgang til revisors arbejdspapirer
kan vi ikke udtale os om, hvorvidt revisor rent faktisk har overvejet
ovennævnte forhold, vedørende lønomkostninger, husleje og
varesalg, og i denne forbindelse er nået frem til en anden konklusion
end vor.
..."
Rapporten, der blev forelagt for indklagede, førte
til, at Strukturdirektoratet ved brev af 7. oktober 1999 til Friland Food A/S
rejste krav om tilbagebetaling af kr. 79.905 af de udbetalte tilskud.
Klagen:
Klageren har rejst følgende klagepunkter:
1. Indklagede har uden forbehold attesteret, at der var
foretaget tidsregistrering, selv om han var bekendt med, at tidsforbruget i
stedet var opgjort skønsmæssigt.
2. Indklagede burde have gjort anmærkning, idet han
var bekendt med, at opgørelsen ikke var baseret på den faktisk
anvendte timesats.
3. Indklagede burde have gjort anmærkning, idet
opgørelsen også omfattede tidsforbrug for direktører,
hvilket ikke var en tilskudsberettiget lønomkostning.
4. Indklagede burde have gjort anmærkning om den
anvendte omkostningsandel på 55 % vedrørende husleje, som ikke
var korrekt beregnet.
Parternes argumenter:
Klageren
har gjort gældende, at indklagede har
handlet i strid med god revisorskik ved uden forbehold at have attesteret, at
tidsforbrug blev registreret , uanset indklagede var bekendt med, at
opgørelsen af tidsforbruget var baseret på et skøn,
hvilket er i strid med de generelle vilkår. Indklagede burde have gjort
anmærkning om det anvendte skønsprincip. Det er i denne
forbindelse uden betydning, at indklagede var enig i selskabets skøn
over tidsforbrug.
Ligeledes burde indklagede have gjort anmærkning om
den anvendte timesats, som indklagede var bekendt med ikke var i
overensstemmelse med de faktisk anvendte timesatser. Dette gælder
uanset, at det kun ville have medført en uvæsentlig afvigelse i
lønomkostningerne.
Indklagede burde endvidere have gjort anmærkning om,
at der i det skønnede tidsforbrug indgik et fast timetal for
selskabets direktører, idet dette tidsforbrug ikke var direkte
lønomkostninger. Ifølge vejledningen er generelle drifts- og
serviceudgifter udtrykkeligt undtaget som tilskudsberettigede
omkostninger.
Også vedørende husleje burde indklagede have
gjort anmærkning om den anvendte omkostningsandel på 55%.
Opgørelsen burde være sket på grundlag af den
forholdsmæssige andel af timeforbruget i samme perioder, som
huslejeudgifterne vedrørte: 1. marts-31. december 1995 og 1. januar -
30. april 1996.
Strukturdirektorates kontrolbesøg den 20. august
1996 havde det begrænsede formål at undersøge, om der
under projektet var afholdt udgifter, der efter sin karakter ikke var
omfattet af tilskudsgrundlaget. Besøget havde ikke til formål at
foretage en revisionsmæssig gennemgang af udgiftsopgørelsen,
herunder de påklagede forhold. Undersøgelsen blev udført
af direktoratets egne medarbejdere og uden revisorbistand.
Undersøgelsen var tilrettelagt under hensyn til, at indklagede den 19.
februar 1996 havde afgivet revisorattest uden bemærkninger.
Kontrolbesøget kan således ikke tillægges betydning i
nærværende sag, og for så vidt angår den
første revisorattest følger dette allerede af, at
besøget fandt sted 1/2 år efter afgivelsen.
Fastlæggelsen af indklagedes pligter må i
øvrigt ske uafhængigt af direktoratets egne
undersøgelser. Indklagedes pligt til at tage forbehold og afgive
supplerende oplysninger beror alene på indholdet af den afgivne
erklæring og de almindelige krav i
erklæringsbekendtgørelsens §§ 15-16, jf. § 1. Indklagede har
således haft pligt til at gøre bemærkninger i
revisorattesten om forhold, som direktoratet ikke udtrykkelig har oplyst at
være bekendt med. Et sådan kendskab fremgår ikke af
direktoratets rapport, ligesom det ikke fremgår, hvilke
undersøgelser der er foretaget.
Det fastholdes derfor, at indklagede har tilsidesat sine
pligter som statsautoriseret revisor.
Indklagede
har anført, at det er korrekt,
at der i forbindelse med opgørelsen af timeforbruget er foretaget et
skøn. Indklagede vurderede, at selskabet under de givne forhold havde
forsøgt at registrere tidsforbruget så nøjagtigt som
muligt. Der var kun 4-6 ansatte, der fandtes allerede et registreringssystem
med tids- og materialestyring, og der var tale om en blandet produktion. En
yderligere opdeling af de ansattes tidsanvendelse ville også have
været forbundet med et skøn.
De anførte direktørtimer er anvendt til
projektstyring. Et væsentlig antal timer vedrørende strategier,
markedsundersøgelser m.v. er ikke medtaget i opgørelserne.
Det anførte timetal på 7 timer pr. uge pr.
person er væsentligt mindre end det faktisk anvendte. Der var ofte tale
om ad hoc problemstillinger, som er vanskelige at registrere
kontinuerligt.
Indklagede accepterede anvendelse af den budgetterede
timesats, da denne kun i uvæsentlig grad afveg fra den faktiske.
Afvigelsen var kun ca. 1.000 kr. i forhold til den samlede opgjorte
lønudgift på ca. 333.000 kr. Hertil kommer usikkerheden
vedrørende procenttillæg for fravær og sociale
omkostninger.
I forbindelse med husleje er anvendt 55% generelt. Tallet
er baseret efter bedste overbevisning på grundlag af timeforbruget de
første 10 måneder af 1995. Selskabet har ved sin
forespørgsel primo 1996 til Strukturdirektoratet vist vilje til at
foretage en opgørelse efter direktoratets retningslinier. Den
afsluttende opgørelse er udarbejdet efter samme metode som den,
direktoratet havde godkendt for den tidligere periode. Det er korrekt, at
huslejebeløbet fejlagtigt ikke er reguleret i forhold til det faktiske
antal timer på projektet. Forskellen udgør imidlertid kun kr.
8.867, og med et tilskudsgrundlag på 40% er den økonomiske
konsekvens kr. 3.546.
Det bestrides, at der er begået fejl med hensyn til
varesalg. Som anført i revisorrapporten er det stort set umuligt at
kontrollere fuldstændigheden af det medtagne salg.
Indklagede har henholdt sig til ledelsens udsagn om
projektets gennemførelse, herunder de skriftlige redegørelser
til Strukturdirektoratet. Indklagede har på ingen måde
følt, at selskabet forsøgte at medtage "tvivlsomme"
omkostninger. Under kontrolbesøget den 20. august 1996 gennemgik
repræsentanter for direktoratet selv den første
periodeopgørelse, uden at det gav anledning til væsentlige
bemærkninger. Gennemgangen var detaljeret og omfattede alle bilag,
specifikationer og beregninger. Det må derfor kunne konkluderes, at de
skønnede poster for tidsforbrug, husleje og anvendelsen af den
budgetterede timesats er godkendt af direktoratet. Ved attestationen af 10.
februar 1997 af den endelige opgørelse tillagde indklagede
direktoratets rapport fra kontrolbesøget en ikke uvæsentlig
betydning for revisonen af den endelige opgørelse.
Det bestrides således, at indklagede har tilsidesat
sine pligter.
Disciplinærnævnet skal udtale:
For så vidt angår lønomkostninger
følger det af § 10, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, i
tilskudsbekendtgørelsen (nr. 250/1994), at der kan ydes tilskud til
meromkostninger til direkte løn, der kan henføres til det
pågældende projekt. I overensstemmelse hermed er det bestemt i de
generelle vilkår for tilskud, at lønomkostningen skal
opgøres dels på grundlag af det faktiske tidsforbrug som opgjort
efter et tidsregistreringssystem, dels på grundlag af den faktisk
udbetalte timeløn. Det følger heraf, at opgørelse
på andet grundlag ikke måtte forekomme.
Indklagede erklærede i begge revisorattestationer,
at han havde revideret omkostningsopgørelsen for projektet i henhold
til de gældende vilkår, og attesterede særskilt, at
tidsforbruget for alle projektets medarbejdere blev registreret.
Ved revisionsrapporten fra Deloitte & Touche blev det
påvist, at de omtalte vilkår ikke var overholdt. Indklagede har i
sine kommentarer til rapporten bekræftet, at der i opgørelsen af
lønudgiften indgik et skøn over tidsforbruget, ligesom
opgørelsen var baseret på den budgetterede timesats i stedet for
den faktisk anvendte. Der må således gives klageren medhold i de
to første klagepunkter.
Der indgik efter det oplyste et projektrelateret
tidsforbrug for direktørerne i omkostningsopgørelsen. Klager
har gjort gældende, at dette tidsforbrug dog ikke var
tilskudsberettiget, fordi der ifølge tilskudsvejledningen ikke kan
ydes tilskud til "generelle drifts- og serviceudgifter og almindelige
afsætningsforanstaltninger". Dette må imidlertid sammenholdes
med, at de tilskudsberettigede udgifter efter § 10, stk. 1, i
tilskudsbekendtgørelsen (og vejledningen) - foruden udgifter til
direkte løn - tillige omfatter meromkostninger i form af "udgifter til
undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling
af markedsføringsstrategier, planlægning af
markedsføring, testmarkedsføring og lancering".
Herefter kan det ikke med fornøden sikkerhed
udelukkes, at de omkostninger, der blev medtaget vedrørende
direktørerne, i hvert fald i nogen grad kunne være
tilskudsberettigede, og indklagede frifindes derfor for så vidt
angår klagepunkt 3. Der er herved lagt vægt på
oplysningerne om, at de her omtalte omkostninger angik projektstyring og
bl.a. møder med kunder og leverandører.
Hvad endelig angår klagepunkt 4 om beregningen af
den tilskudsberettigede huslejeandel finder nævnet, at andelen burde
være opgjort som angivet i revisionsrapporten fra Deloitte &
Touche, hvorfor der må gives klageren medhold i dette klagepunkt.
Det er af afgørende betydning for administrationen
af et tilskudssystem som det foreliggende, at det offentlige kan have tillid
til rigtigheden af de revisorattestationer, der afgives i den forbindelse.
Dette gælder også på de punkter, hvor attestationerne
går ud på at bekræfte, at de foreskrevne
opgørelsesmåder er benyttet, og det er herved uden betydning, at
afvigelser fra de foreskrevne fremgangsmåder alene måtte have
ført til uvæsentlige beløbsmæssige afvigelser.
Indklagede har med hensyn til klagepunkterne 1, 2 og 4
ikke påset, at tilskudsmodtagerens opgørelser var foretaget i
overensstemmelse med regelgrundlaget, skønt han attesterede dette.
Endvidere har han med hensyn til tidsforbrug og timesats (klagepunkt 1 og 2)
afgivet attestationer mod bedre vidende, idet han var bekendt med, at de
påbudte opgørelsesmetoder ikke var benyttet. Indklagede har
således tilsidesat god revisorskik, hvorfor indklagede i medfør
af § 18 a, stk. 1, pålægges en bøde, der passende
fastsættes til 30.000 kr.
Thi bestemmes:
Indklagede statsautoriseret revisor Niels Trærup
pålægges en bøde på 30.000 kr.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Lignende dokumenter
- Afgivelse af erklæringer til brug for bevilling af offentlige midler Retsinformation · 30. maj 2001
- A.C.3.8.2.1 Klage til Revisornævnet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Tilsidesat god revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- 1994 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 156 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997