Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik.

KEN nr 50907 af 25/10/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik.

Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 4.

september 1995 klaget over, at registreret revisor Bent Vestergaard har

handlet i strid med bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 om revisors

påtegning på regnskaber i forbindelse med indklagedes påtegning på

årsregnskabet for 1993 for Niels Kristensen Viborg ApS.

Bent Vestergaard har været optaget i registeret for registrerede revisorer

siden den 27. august 1973.

Indklagede har været revisor for Niels Kristensen Viborg ApS og bl.a.

foretaget revision af selskabets årsregnskaber for 1993 og 1994.

Det fremgår af årsregnskabet for 1993 , at balancesummen andrager ca. 11

millioner kr. I balancen under aktiver bl.a. optaget en post benævnt »

Tilgodehavender » med et samlet pålydende på ca. 2 1/2 millioner

kr. Som underpost er bl.a. anført » Andre tilgodehavender »

med kr. 482.708.

Det fremgår i øvrigt af specifikationerne til en anden post i balancen -

» Financielle anlægsaktiver » med et samlet pålydende på

ca. 3 millioner kr. - at posten bl.a. vedrører » Gældsbrev Alice

Nørgaard » med kr. 528.030.

Under en beskrivelse af » Anvendt regnskabspraksis » er

det anført:

» Vurderingsprincipper ...

Gældsbrev Alice Nørgaard er optaget til den nominelle restgæld og vi skal

gøre opmærksom på, at gældsbrevet er i strid med anpartsselskabslovens § 84.

...

Tilgodehavender:

Tilgodehavende er optaget til pålydende værdi med fradrag af hensættelser

til dækning af muligt tab opgjort på grundlag af en individuel vurdering af

de enkelte tilgodehavender«.

Indklagede har i øvrigt forsynet årsregnskabet med følgende

Læs alt

» REVISIONSPÅTEGNING

Vi har revideret årsregnskabet for 1993 for Niels Kristensen Viborg ApS.

Revisionen er udført i overensstemmelse med almindelige anerkendte

revisionsprincipper og har omfattet de revisionshandlinger, som vi har anset

for nødvendige.

Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes

krav til regnskabsaflæggelse og giver efter vor opfattelse et retvisende

billede af selskabets aktiver og passiver, den økonomiske stilling og

resultat.

Dog skal vi bemærke, at selskabet i indeværende regnskabsår har lavet en

salgsaftale på kommanditanparterne i Kristensen og Partner, men kursen er

endnu ikke fastlagt, idet årsregnskabet for 1993 endnu ikke foreligger, så

kommanditanparterne er optaget til indskudsværdi, hvilken værdi vi på det

foreliggende ikke kan tage standpunkt til.

Viborg den 28. juni 1994

REVISIONSFIRMAET BENT VESTERGAARD A/S

(sign.)

Bent Vestergaard

registreret revisor FRR«.

Den 9. maj 1995 skrev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Niels Kristensen

Viborg ApS bl.a.:

» Styrelsen har modtaget en henvendelse fra Told- og Skatteregion

Viborg, der har foretaget en gennemgang af selskabets regnskaber og

bogholderi for indkomstårene 1991, 1992 og 1993, hvoraf det fremgår, at

selskabet har ydet lån til selskabets direktør og dennes ægtefælle.

Der er i årsregnskabet for 1993 optaget en post benævnt »andre

tilgodehavender«. Der er ved Told- og Skatteregionens gennemgang

konstateret, at benævnelsen dækker over et udlån til selskabets direktør,

Niels Kristensen. Der er således tale om et udlån i strid med

anpartsselskabslovens § 84.

Der er i årsregnskabet for 1993 tillige under finansielle anlægsaktiver

optaget et gældsbrev med Alice Nørgaard. Da denne er direktørens ægtefælle,

og da der ikke på det foreliggende grundlag kan antages at være tale om et

normalt forretningsmæssigt mellemværende, anses udlånet at være i strid med

anpartsselskabslovens § 84.

Begge lån må derfor straks tilbagebetales, jf. årsregnskabslovens § 63 c,

stk. 2, med tillæg af lovpligtige renter, jf. anpartsselskabslovens § 84,

stk. 4. ... ».

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede samtidigt selskabet om at

dokumentere, at ledelsens handlepligt var opfyldt, eksempelvis ved

indsendelse af en erklæring fra selskabets revisor om, at lånene med tillæg

af lovpligtige renter var tilbagebetalt. Styrelsen orienterede tillige

selskabet om, at oplysning i årsregnskabet om de pågældende udlån - efter

styrelsens opfattelse - var en overtrædelse af årsregnskabslovens § 46 a, og

at årsregnskabet ikke kunne anses for at leve op til kravene i

regnskabsskemaerne i bekendtgørelse nr. 533 af 13. juni 1990 om opstilling af

årsregnskab m.v.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oversendte samme dag - den 9. maj 1995 -

sagen til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog efterfølgende - den 30. juni 1995 -

en erklæring fra Unibank A/S i Viborg, som bekræftede, at man til kredit for

selskabets konto havde modtaget kr. 912.322,69 » til indfrielse af

gældsbrev med påløbende renter udstedt af Alice Nørgaard samt indfrielse af

mellemregningskonto med påløbende renter for Niels Kristensen ».

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede herefter ved skrivelse af 3. juli

1995 selskabet om indsendelse af supplerende dokumentation, eksempelvis en

erklæring fra selskabets revisor om, at tilbagebetalingen inkluderede

lovpligtige renter, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 4.

Den 27. juli 1995 modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en skrivelse fra

indklagede, som attesterede, »at hovedaktionæren og dennes ægtefælle

ved indbetaling af kr. 912.322,69 ultimo juni måned 1995, fuldt og helt har

indfriet selskabets tilgodehavende hos vedkommende, herunder renter frem til

indfrielsestidspunktet ».

På selskabets årsregnskab for 1994 har indklagede i sin revisionspåtegning

af 22. august 1995 bl.a. anført:

» Vi gør opmærksom på, at gældsbrevet til Alice Nørgaard kr.

578.193 og mellemregningen med Niels Kristensen kr. 374.330 er i strid med

anpartsselskabslovens § 84 ».

Klageren har i alt væsentligt anført følgende klagepunkter:

1. Efter § 3, sammenholdt med § 2, i bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar

1989 om revisors påtegning på regnskaber, skal en revisor i påtegningen tage

forbehold og give nødvendige supplerende oplysninger, såfremt regnskabet ikke

er opgjort efter årsregnskabsloven og giver et retvisende billede af

virksomhedens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Indklagede har imidlertid - på trods af at årsregnskabet for vedkommende

selskab ikke er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 46 a og

regnskabsskemaerne i årsregnskabsbekendtgørelsen nr. 533 af 13. juni 1990 for

så vidt angår de omtalte udlån til selskabets direktør og dennes ægtefælle -

ikke i sin påtegning taget forbehold herfor. Den omstændighed, at selskabets

ledelse under » Anvendt regnskabspraksis » har anført, at

gældsbrevet til Alice Nørgaard » er i strid med anpartsselskabslovens

§ 84 », er ikke tilstrækkelig til, at årsregnskabet kan anses for

aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og

årsregnskabsbekendtgørelsens bestemmelser f.s.v.a. dette gældsbrev. Endelig -

for så vidt indklagede vedrørende mellemregningen med direktør Niels

Kristensen har anført, at han med udgangspunkt i en væsentlighedsgrænse har

valgt ikke at revidere posten » Andre tilgodehavender » på

kr. 482.708 - er det klagerens opfattelse, at denne post alene grundet

størrelsen næppe kan betragtes som uvæsentlig. Hertil kommer, at udlån til

selskabsdeltagere og ledelse er undergivet særlig interesse. Uanset den

valgte væsentlighedsgrænse for valg af revisionshandlinger burde indklagede

imidlertid under hensyn til god revisionsskik i det mindste have orienteret

sig i selskabets bogholderi om, hvad posten » Andre

tilgodehavender » i hovedtræk bestod af - så meget desto mere som

der allerede var konstateret eet ulovligt låneforhold.

2. Det fremgår ligeledes af § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 121 af 23.

februar 1989, at hvis en revisor har fundet, at der foreligger forhold, der

kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af

andre ledelsesorganer, skal revisoren oplyse dette i påtegningen. På trods af

at udlånene til direktør Niels Kristensen og dennes ægtefælle er i strid med

anpartsselskabslovens § 84 og derfor, jf. bl.a. anpartsselskabslovens § 131,

kan medføre ansvar for selskabets ledelse, har indklagede ikke i sin

påtegning oplyst herom.

Indklagede har hertil anført, at klageren sammenblander 2 forskellige

forhold, nemlig

1) væsentlighedskriteriet i relation til god revisorskik, og

2) oplysninger i påtegninger om forhold, der allerede er oplyst i

årsregnskabet.

Vedrørende disse 2 punkter har indklagede anført:

1) Vedrørende posten » Andre tilgodehavender » på kr.

482.708:

Det er enhver revisors ret og pligt at anlægge et væsentlighedskriterie,

når han planlægger og udfører sin revision. Der vil derfor altid være

uvæsentlige poster, som ikke revideres, og som revisor ikke opnår kendskab

til. Indklagede valgte i nærværende tilfælde - navnlig på baggrund af

kapitalforholdene i selskabet, der er særdeles velkonsolideret - en

revisionsstrategi med en væsentlighedsgrænse på 5 % af balancesummen.

Muligheden for, at selskabets kreditorer skulle komme til at lide tab på

deres kreditgivning til selskabet, måtte således siges at være af ren

teoretisk karakter. Ingen af indklagedes revisionshandlinger førte i øvrigt

til nogen mistanke om, at der skulle forekomme uregelmæssigheder i

årsregnskabet, og da selskabet af egen drift havde oplyst om et ulovligt

anpartshaverlån, var der ingen grund til at udvide revisionen med henblik på

at konstatere andre, tilsvarende lån. At det senere viste sig, at de ikke

reviderede, uvæsentlige poster indeholdt - revisor ukendte - forhold, hvorom

der skulle have været taget et forbehold (eller afgivet oplysninger) ændrer

ikke ved, at den foretagne revision er foretaget under iagttagelse af god

revisorskik.

Indklagede har endelig anført, at klagerens bemærkning om, at posten

» Andre tilgodehavender » alene grundet størrelsen »

næppe kan betragtes som uvæsentlig », blot er et postulat. For så

vidt angår bemærkningen om, at indklagede - uanset den valgte

væsentlighedsgrænse for valg af revisionshandlinger - i det mindste burde

have orienteret sig i selskabets bogholderi om, hvad posten » Andre

tilgodehavender » i hovedtræk bestod af, har indklagede anført, at

han ikke afviser, at en revisor, selv om han har anlagt en revisionsstrategi,

hvorefter han har fravalgt revision af en række poster via fastlæggelse af en

væsentlighedsgrænse, kan komme ud for i konkrete tilfælde at undersøge andre

poster. Når indklagede i det konkrete tilfælde ikke gjorde det, skyldtes det,

at selskabet gennem en årrække havde beskæftiget sig med byggeri og handel

med fast ejendom, og at det derfor ikke havde været usædvanligt, at der på

statustidspunktet havde stået store beløb som tilgodehavender vedrørende

solgte byggerier. Set i dette lys var et beløb på 482.000 kr. bestemt ikke

usædvanligt og ville ikke i sig selv give anledning til, at revisor burde

udvide sin revision på det pågældende punkt.

2) Vedrørende gældsbrevet med Alice Nørgaard på kr. 528.030:

Det omhandlede gældsbrev blev oprettet i 1988 i forbindelse med, at

selskabet (der driver byggevirksomhed) ønskede at erhverve en ejendom, som

p.g.a. sin beliggenhed kunne udstykkes til nogle attraktive byggegrunde. Da

selskabet ikke selv kunne købe ejendommen, som var udlagt som landbrug, fandt

man den løsning at lade direktørens hustru, Alice Nørgaard, købe den med

henblik på senere at overdrage den til selskabet, når udstykningen kunne

gennemføres. Den fornødne likviditet fandtes imidlertid i selskabet, og da

ejendommen jo sådan set skulle erhverves til selskabets formål, fandt

ledelsen det naturligt at lade selskabet finansiere anskaffelsen. Gældsbrevet

har i øvrigt været opført i selskabets årsregnskab siden 1988, uden at dette

har medført henvendelse fra nogen offentlig myndighed.

Gældsbrevet krævede imidlertid ikke noget forbehold (eller supplerende

oplysninger) i påtegningen på årsregnskabet efter påtegningsbekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, idet

- fordringens værdi svarede til den værdi, som var anført i årsregnskabet,

- fordringen tilhørte selskabet,

- fordringen var anført som særskilt post i årsregnskabet, og

- ledelsen havde givet supplerende oplysninger i årsregnskabet under

afsnittet » Anvendt regnskabspraksis », således at

årsregnskabet indeholdt de krævede oplysninger og udviste et retvisende

billede på balancedagen.

I øvrigt ville debitor i givet fald være i stand til at tilbagebetale

beløbet, og der kunne under hensyn til forholdene omkring gældsbrevets

opståen stilles en berettiget tvivl om, hvorvidt gældsbrevet rent faktisk var

i strid med anpartsselskabslovens § 84.

For så vidt angår bekendtgørelsens § 3, stk. 4, må bestemmelsen fortolkes

således, at det ikke var påkrævet for indklagede at oplyse om forholdet i

påtegningen på årsregnskabet for 1993, idet oplysning om gældsforholdet

allerede var givet på en meget fremtrædende plads i regnskabet, og idet

forholdet var at betragte som uvæsentligt i forhold til en samlet bedømmelse

af regnskabet. Det er i denne forbindelse uden betydning, at indklagede har

udtalt sig om gældsbrevet i sin påtegning på årsregnskabet for 1994. På dette

tidspunkt havde klageren tilkendegivet, at forholdet burde anføres i selve

påtegningen, og når indklagedes fortolkning af påtegningsbekendtgørelsens §

3, stk. 4, således kunne medføre en klagesag, var han naturligvis villig til

fremover at ændre praksis vedrørende dette forhold, uanset at han

grundlæggende havde været af en anden opfattelse.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Den i nærværende sag rejste klage vedrører indklagedes påståede

mangelfulde påtegning på årsregnskabet for 1993 for Niels Kristensen Viborg

ApS vedrørende lån til direktør Niels Kristensen og til dennes ægtefælle,

Alice Nørgaard, på henholdsvis ca. 480.000 kr. og 528.000 kr.

For så vidt angår lånet til direktør Niels Kristensen - som selskabet

ubestridt har ydet i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 1 - bemærkes,

at Disciplinærnævnet efter det oplyste må lægge til grund, at indklagede ikke

var bekendt med lånets eksistens, da han reviderede og underskrev påtegningen

på årsregnskabet den 28. juni 1994. Indklagede kan derfor alene kritiseres

for ikke at have omtalt lånet i sin påtegning, såfremt det kan konstateres,

at han burde have været bekendt hermed på det pågældende tidspunkt.

Indklagede har i denne forbindelse navnlig anført, at han under revisionen

ikke blev opmærksom på lånet, idet det var indeholdt i posten » Andre

tilgodehavender », som han ikke reviderede under hensyn til den af

ham på baggrund af regnskabet valgte revisionsstrategi med en

væsentlighedsgrænse på 5 % af balancesummen.

Det bemærkes hertil, at det fremgår af § 4 a, stk. 2, i lov om

registrerede revisorer, at det påhviler en registreret revisor at udføre sit

hverv i overensstemmelse med god revisorskik samt med omhu, nøjagtighed og

den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader. Det følger heraf, at en

registreret revisor i forbindelse med revision af et årsregnskab er såvel

berettiget som forpligtet til bl.a. at basere sin revision på et kriterium om

væsentlighed, således at revisionen kan foretages fagligt og

omkostningsmæssigt forsvarligt inden for en rimelig periode.

Ved fastlæggelsen af den pågældende grænse for væsentlighed må revisoren

først og fremmest hense til den revisionsmæssige risiko, de revisionsmål, der

kræves iagttaget som led i god revisionsskik, hensynet til omkostningerne ved

revisionens udførelse, regnskabsbrugerens vurdering af regnskabet samt til

sit eget kendskab til den pågældende virksomhed. Det kan således efter

nævnets opfattelse blive nødvendigt at revidere enkelte poster, uanset at de

størrelsesmæssigt ligger under den sædvanlige, gennemsnitlige grænse for

revisionen i øvrigt.

I nærværende sag finder Disciplinærnævnet efter omstændighederne -

herunder oplysningerne om selskabets soliditet - ikke grundlag for at

kritisere indklagedes valg af en (gennemsnitlig) væsentlighedsgrænse på 5 %

af balancesummen.

Nævnet finder imidlertid, at indklagede i overensstemmelse med god

revisorskik i det mindste stikprøvevis burde have gennemgået posten »

Andre tilgodehavender » i balancen. Det ville ved en sådan

gennemgang have vist sig, at denne post, der havde en ikke ubetydelig

størrelse, netop dækkede over det omtalte ulovlige lån til direktør Niels

Kristensen, hvorefter indklagede burde have omtalt lånet i sin påtegning, jf.

bl.a. påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 4.

Ved ikke at have foretaget en sådan gennemgang af den omtalte post i

årsregnskabet for 1993 findes indklagede derfor for så vidt at have handlet i

strid med god revisorskik.

Med hensyn til det omtalte gældsbrev vedrørende lånet til direktørens

ægtefælle, Alice Nørgaard, bemærkes indledningsvis at indklagede har rejst

tvivl om, hvorvidt lånet er ydet i strid med anpartsselskabslovens § 84.

Efter det af indklagede om tilblivelsen af gældsbrevet oplyste må det

imidlertid lægges til grund, at lånet til Alice Nørgaard - som det også er

erkendt af selskabet og anført af indklagede i sin påtegning på selskabets

årsregnskab for 1994 - var i strid med anpartsselskabslovens § 84.

Det må derudover lægges til grund, at årsregnskabet - uanset at det

omtaler selve lånets størrelse og debitors navn - hverken angiver, at lånet

er ydet til direktørens hustru, eller oplyser lånevilkårene, herunder f.eks.

rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Årsregnskabet opfylder

således ikke betingelserne opstillet i årsregnskabslovens § 46 a, stk. 1, jf.

stk. 3.

Indklagede burde derfor allerede af denne grund have omtalt lånet i sin

påtegning på regnskabet i medfør af påtegningsbekendt-gørelsens § 3, stk. 1,

jf. § 2.

Endelig fremgår det direkte af påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4,

sammenholdt med anpartsselskabslovens § 84 og § 131, at lånet til Alice

Nørgaard burde have været udtrykkeligt omtalt i indklagedes påtegning på

årsregnskabet.

Påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, lyder således:

» Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,

som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører eller

medlemmer af andre ledelsesorganer, skal (fremhævet af nævnet) revisor oplyse

dette i påtegningen ».

Forpligtelsen for revisor til at omtale sådanne forhold i påtegningen er

således i henhold til bekendtgørelsens ordlyd ubetinget og gælder derfor,

uanset at selskabet andetsteds i regnskabet har anført, at lånet er i strid

med anpartsselskabslovens § 84.

Ved ikke at tage forbehold herom og give de nødvendige supplerende

oplysninger i påtegningen findes indklagede derfor heller ikke vedrørende

dette låneforhold at have handlet i overensstemmelse med god revisorskik.

Indklagede har derfor forskyldt en bøde i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov

om registrerede revisorer. Bøden fastsættes efter omstændighederne til 10.000

kr.

T h i b e s t e m m e s :

Registreret revisor Bent Vestergaard pålægges en bøde på 10.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter