Spring til indhold

Retsinformation

Afgivelse af erklæringer til brug for bevilling af offentlige midler

AFG nr 11690 af 23/06/2000AfgørelseErhvervsministeriet30. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afgivelse af erklæringer til brug for

bevilling af offentlige midler

Ved skrivelse af 21. oktober 1999 har Kammeradvokaten

på vegne Strukturdirektoratet indgivet en klage over statsautoriseret

revisor Jan Meelby Klausen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede

har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 14. februar

1986.

Klagen angår dels indklagedes afgivelse af en

revisorerklæring af 4. april 1995, dels indklagedes 5 revisorattester

af henholdsvis 4. maj, 1. juni, 3. juli, 3. august og 30. oktober samme

år. Samtlige erklæringer er afgivet over for klageren.

Revisorerklæringen af 4. april 1995 har været en del af

grundlaget for bevilling af produktudviklingstilskud til anpartsselskabet

Medico ApS (senere BerryCo ApS). Revisorattesterne har dannet baggrund for

udbetalingen af dette tilskud til selskabet med i alt 1.416.000 kr.

Medico ApS var ejet af direktøren i selskabet, Poul

Laubjerg, der ved Vestre Landsrets ankedom af 31. marts 1999 blev

idømt fængel i 1 år 3 måneder for bedrageri i

forbindelse med opnåelsen af nævnte tilskud.

Det fremgår i denne forbindelse af

Strukturdirektoratets skrivelse af 15. februar 1995 til Medico ApS

vedrørende selskabets ansøgning om "tilskud til udvikling af

solbærdrikke som mærkevare til England" bl.a.:

"...

Bevillingsnævnet har på sit møde den

9. februar 1995 behandlet ovennævnte ansøgning i henhold til lov

nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og

fiskeriprodukter, som ændret ved lov nr. 291 af 27. april 1994.

Bevillingsnævnets afgørelse:

Læs alt

Der ydes tilskud til ansøgningen med 40 procent

af udviklingsomkostningerne, maksimalt kr. 1.416.000, i henhold til det i

ansøgningen af 19. og 29. januar 1995 samt af 2. og af 12. februar

1995 opstillede udviklingsbudget med tilhørende specifikationer over

meromkostningerne ved produktudviklingen. De tilskudsberettigede udgifter

omfatter ikke moms.

Projektets løbetid:

Projektet løber fra 9. februar 1995 til 31.

januar 1996.

Særlige vilkår:

Det vil være en betingelse for udbetaling af

udviklingstilskud,

...

at

Strukturdirektoratet inden 14 dage modtager et

revideret og specifiseret udviklingsbudget til godkendelse ...,

at

det over for Strukturdirektoratet dokumenteres ved

erklæring fra ansøgers pengeinstitut, at finansieringsgrundlaget

i moderselskabet MEDICO APS for at gennemføre projektet er til stede

og at dokumentere, at selskabets vedtægter omfatter dette projekt

og

at

der ikke kan ske udbetaling af tilskud

vedrørende afholdte projektomkostninger før end

ovennævnte dokumentation og udviklingsbudget er godkendt.

...".

De nærmere regler for opgørelse af

omkostningerne i forbindelse med udbetaling af tilskud fremgik af et vedlagt

bilag vedrørende "Udbetaling af produktudviklingstilskud, marts

1993". Bilaget var - ifølge det oplyste - identisk med de af

Strukturdirektoratet udstedte "Generelle vilkår for

udviklingsprojekter, der modtager statstilskud efter lov nr. 340 af 14. maj

1992", hvor det bl.a. anføres:

"...

Udbetaling af tilskud kan ske samlet ved projektets

afslutning eller som periodeafregning. Periodeafregninger kan foretages

indtil 4 gange årligt, og den enkelte afregning skal specificeres og

attesteres på samme måde som nævnt vedrørende

slutregnskab.

Slutafregning skal fremsendes til direktoratet senest 3

måneder efter projektets afslutning. Slutafregningen skal

vedlægges en specificeret opgørelse attesteret af den

attestationsberettigede rådgiver 'Revisorattest', der dokumenterer, at

samtlige anførte udgifter i afregningen er tilskudsberettigede.

...

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med

gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder".

I den nævnte revisorattest skulle revisor bl.a.

attestere følgende vedrørende de indsendte

opgørelser:

"...

-

at omkostningerne [vedrørte] projektet,

-

at omkostningerne [var] rekvireret og afholdt inden for

den aftalte tidsramme,

-

at omkostningerne [var] betalt senest på

tidspunktet for nærværende opgørelse,

-

at tidsforbrug for alle projektets medarbejdere

-

at medgåede materialer og indkøbte

tjenesteydelser [var] i overensstemmelse med fakturaer og lagerregistreringer

...

...".

Det lykkedes ikke Poul Laubjerg at opnå tilsagn fra

anpartsselskabets pengeinstitut, Sparekassen Nordjylland, om finansiering.

For at opfylde tilskudsbevillingens betingelse om en erklæring fra

ansøgers pengeinstitut tilsendte Laubjerg klageren en skrivelse af 30.

marts 1995 fra sparekassen, som bl.a. udtalte:

"...

Vi har i dag modtaget kopi af bevillingsskrivelse af

15.02.1995, og er samtidig blevet orienteret om det forventede forløb

i projekt perioden:

...

Vor medvirken i projektet begrænser sig til at

stille indlånskonto til rådighed, da der iflg. det for os

oplyste, ikke bliver behov for financiering af moderselskabet Medico ApS i

projektperioden.

På given foranledning bekræftes hermed, at vi

på baggrund af de for os foreliggende oplysninger må anse

financieringsgrundlaget for projektets gennemførelse som værende

tilstede".

Selskabet fremsendte ved telefax af 4. april 1995 til

klageren et drifts- og likviditetsbudget for 1995. Det fremgik af budgettet,

at projektet bl.a. finansieredes ved personlige lån på 255.000

kr. og 238.000 kr. samt ved "Medfinanciering UK" (på 70.000 kr.

månedligt i april og maj 1995, og 180.000 kr. månedligt i juni -

december 1995). Samtidig fremsendtes en balance, udarbejdet af Medico ApS´

revisor, revisionsfirmaet Bent Sloth, udvisende en egenkapital for selskabet

på 60.589 kr. Det fremgik ikke af driftsbudgettet, om det var

udfærdiget af indklagede eller af Bent Sloth. Selskabet oplyste i

fremsendelsesskrivelsen, at de to bilag fremsendtes "i samarbejde" med

indklagede.

Samme dag sendte indklagede følgende telefax til

klageren:

"I forlængelse af telefonsamtale g.d. mellem

Karen Clemmensen [Strukturdirektoratet] og Poul Laubjerg ... har undertegnede

statsautoriseret revisor tilknyttet BerryCo ApS (tidligere Medico) d.d.

gennemgået de foreliggende planer og aftaler for gennemførelse

af projektet og kan oplyse følgende:

1.

Den grundlæggende finansiering af testlancering

sker i samarbejde mellem BerryCo (DK) og det nye engelske selskab

NewCo.

2.

Under forudsætning af en medfinansiering på

40% fra BerryCo er der indgået aftale om, at de resterende 60% af

omkostningerne ved testlanceringen finansieres af NewCo via aktionærers

kapitalindskud og lånekapital.

3.

Der er udarbejdet aftaler mellem BerryCo og NewCo til

sikring af dette forhold.

På baggrund af ovenstående anses

Direktoratets betingelser vedr. finansieringsgrundlaget for

opfyldt."

Under den nævnte straffesag forklarede Poul Laubjerg

bl.a., at indklagedes erklæring byggede på Laubjergs mundtlige

oplysninger om bl.a. tilsagn fra to engelske forretningsforbindelser om at

skaffe finansiering. Den ene "forretningsforbindelse" levede på et

tidspunkt sammen med Poul Laubjerg. Selskabet NewCo var Laubjergs eget

selskab.

Begge de nævnte englændere forklarede som

vidner under straffesagen bl.a., at der hele tiden havde manglet

dokumentation for, at finansieringen var på plads.

Indklagede forklarede selv som vidne under sagen, at han

fik en samlet orientering af Laubjerg, der havde medbragt det fornævnte

likviditetsbudget. Indklagede afgav således erklæringen af 4.

april 1995 på grundlag af Laubjergs oplysninger, herunder om den i

erklæringen omtalte aftale om medfinansiering, som indklagede mente at

have set. Aftalen har dog hverken kunnet fremlægges under straffesagen

eller under nærværende nævnssag.

Klageren - v/ fuldmægtig Karen Clemmensen - meddelte

ved skrivelse af 7. april 1995, at man anså den indsendte

redegørelse for projektets finansiering tilstrækkelig som

grundlag for udbetaling af tilskud til de projektomkostninger, der

ifølge revisorattesteret opgørelse ville blive afholdt/betalt

af selskabet.

I den følgende tid blev der herefter udbetalt et

tilskud på i alt 1.416.000 kr. til Medico ApS på grundlag af 5

omkostningsopgørelser, der alle blev forsynet med indklagedes

attestationer af de ovenfor fra direktoratets generelle vilkår for

udviklingsprojekter citerede forhold, idet indklagede i sine

erklæringer - under overskriften "Revisorattest" - uden forbehold af

nogen art skrev under på følgende:

"Opgørelse vedrørende journal nr. ... har

jeg revideret i henhold til vilkårene i .... direktoratets

tilsagnsskrivelse af 15. februar 1995 ... udvisende et tilskudsgrundlag kr.

... ".

Indklagede har under straffesagen mod Poul Laubjerg herom

bl.a. forklaret, at han modtog og gennemgik fakturakopier, som han

konstaterede var inden for budgettet for den pågældende periode.

Han så enten en kvittering, et kontoudtog eller en faktura, hvoraf det

fremgik, at betaling var sket. Han fandt ikke anledning til nærmere at

kontrollere dokumenternes rigtighed. Han var ikke revisor for selskabet og

undersøgte ikke, om fakturaerne var bogført i selskabet.

I straffesagen mod Poul Laubjerg blev det af retten lagt

til grund, at hverken Laubjerg eller dennes selskaber havde midler til at

gennemføre projektet eller tilsagn herom, ligesom der ikke i

projektperioden var tilført selskaberne investeret kapital eller anden

finansiering. Kontantindskud stammede i alt væsentligt fra de fra

Strukturdirektoratet modtagne tilskud. Den væsentligste del af de

projektomkostninger, som havde været grundlag for de ydede tilskud, var

ikke betalt eller bogført i selskaberne og kunne således ikke

berettige til tilskud. Flere af fakturaerne var fiktive. Nogle var med

betydeligt opskrevne beløb, og enkelte medtog ikke-tilskudsberettigede

udgifter.

Klageren

har gjort gældende, at indklagede

har handlet i strid med god revisorskik såvel ved afgivelsen af sin

erklæring af 4. april 1995 om finansieringsgrundlaget som ved sine

senere gentagne attestationer af omkostningsopgørelserne.

Klageren har nærmere anført, at der på

tidspunktet for erklæringens afgivelse, den 4. april 1995, ikke var

indgået de i erklæringen nævnte aftaler om finansiering,

herunder at finansieringen skulle ske løbende. Det må imidlertid

have stået indklagede klart, at Strukturdirektoratet på

daværende tidspunkt ikke havde frafaldet betingelsen om, at

finansieringsgrundlaget var til stede. Indklagede kendte endvidere

Sparekassen Nordjyllands erklæring og vidste, at denne ikke var anset

for tilstrækkelig til at opfylde kravet i bevillingsskrivelsen.

Indklagede havde endvidere fået forevist Poul Laubjergs telefax af 4.

april 1995 til direktoratet og de deri nævnte bilag, ligesom han i sin

erklæring henviste til Laubjergs telefonsamtale med sagsbehandleren i

direktoratet. Indklagede må således have været klar over,

at hans erklæring skulle tjene som dokumentation for, at

finansieringsgrundlaget var til stede og derfor trådte i stedet for -

eller supplerede - erklæringen fra sparekassen som en betingelse for

udbetaling af tilskud. Han burde derfor udtrykkeligt have anført det i

erklæringen, hvis han ikke tilsigtede en videre dokumentation af

finansieringsgrundlaget end sparekassen. Henvisningen i erklæringen til

telefonsamtalen, hvori direktoratet anmodede om yderligere dokumentation,

viser endvidere, at indklagede kendte formålet med erklæringen.

Eftersom dokumenterne, herunder budgettet med specifikation af

finansieringsgrundlaget, blev fremsendt til direktoratet, må indklagede

have indset, at direktoratet blev bibragt den opfattelse, at

erklæringen byggede på oplysningerne i dette materiale. Klageren

bestrider i denne forbindelse, at man på baggrund af det fremsendte

måtte være klar over, at det forudsatte finansieringsgrundlag

ikke var etableret, men ville blive tilvejebragt løbende i forbindelse

med projektets afvikling. Indklagede nævnte således udtrykkeligt

i erklæringen, at der var indgået en aftale om finansiering af

60% af omkostningerne og en aftale mellem det danske og det engelske selskab

om sikring af dette forhold. Indklagede har imidlertid ikke kunnet

dokumentere eksistensen af disse aftaler, der efter bevisførelsen i

straffesagen mod Poul Laubjerg må antages ikke at have foreligget

på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Indklagede har derfor

ikke haft fornødent grundlag for at afgive en revisorerklæring

med det anførte indhold og har derved handlet i strid med § 5, stk. 2,

jf. § 2, i den dagældende bekendtgørelse om statsautoriserede

revisorers virksomhed, hvorefter revisor skal føre en efter forholdene

afpasset oversigt over revisionsarbejdernes art og udførelse og

opbevare denne i mindst 5 år. Indklagedes manglende mulighed for at

dokumentere aftalerne er tillige i strid med revisionsvejledning nr. 8 om

revisors arbejdspapirer, artikel 2 og artikel 3.3, idet aftalerne var af

afgørende betydning for indholdet af indklagedes erklæring.

Med hensyn til omkostningsopgørelserne har klageren

videre gjort gældende, at indklagede havde pligt til at udføre

revision, som også omfattede hans udtrykkelige erklæring om, at

omkostningerne var betalt. Det fremgår således af de af

indklagede underskrevne revisorattester, at opgørelserne var

"revideret" i henhold til vilkårene i klagerens

tilsagnsskrivelse, og det fremgår af de for bevillingen gældende

generelle vilkår, at denne revision skulle "udføres i

overensstemmelse med gældende lovgivning og anerkendte

revisionsprincipper og -metoder." Klageren kunne derfor med føje

gå ud fra, at indklagede havde foretaget fuld revision, og at han havde

udført de revisionshandlinger, han erklærede sig om. Indklagede

havde imidlertid undladt at følge de forelagte bilag til

bogføring og betaling, herunder ved foretagelse af ekstern afslutning

til bank. Han havde således ikke afsløret, at der var fiktive og

ubetalte fakturaer med i opgørelserne. Indklagedes revisorattester er

derfor urigtige og baseret på et uforsvarligt grundlag, i strid med §

12 i lov om statsautoriserede revisorer (eller princippet heri), hvor det

forudsættes, at en statsautoriseret revisor gennemgår selskabets

bogføring med henblik på at konstatere, at fakturaerne og disses

betaling er bogført. Besvigelserne er uden betydning for

bedømmelsen af indklagedes ansvar, idet det er et

spørgsmål om tilstrækkeligheden af de udførte

revisionsarbejder og ikke om resultatet heraf.

Indklagede

har bestridt at have handlet i strid med

god revisorskik.

Indklagede bestrider således, at erklæringen

af 4. april 1995 er urigtig eller afgivet på et ufyldestgørende

grundlag. Forud for udarbejdelsen af skrivelsen fik indklagede forevist de

relevante aftaler af Poul Laubjerg, der fortalte, hvorledes finansieringen

ville ske. Det fremgår i øvrigt af det til direktoratet

indsendte materiale, at finansieringen endnu ikke var tilvejebragt, men at

den skulle komme løbende i forbindelse med projektets afvikling. Som

forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg stolede indklagede på

denne baggrund på, at finansieringen var i orden - han afgav sin

erklæring på grundlag af Laubjergs oplysninger. Ingen af de i

indklagedes erklæring indeholdte oplysninger var i øvrigt

forkerte, hvorfor indklagede med rette kunne udtale, at han anså

"Direktoratets betingelser vedrørende finansieringsgrundlaget for

opfyldte." Det var herefter op til Strukturdirektoratet at

efterprøve, om tilskuddet kunne udbetales. Det fremgik endvidere ikke

af tilsagnsskrivelsen, hvad erklæringen fra ansøgerens

pengeinstitut om finansieringsgrundlaget skulle indeholde, og der havde

således været overladt et betydeligt skøn til indklagede,

som for sit vedkommende vurderede, at betingelserne måtte anses for

opfyldt. Hvis direktoratet ikke var enig heri, måtte man have

kontrolleret og efterprøvet, at betingelserne var opfyldt.

Endelig, med hensyn til indklagedes attestation af

omkostningsopgørelserne, har indklagede gjort gældende, at han

har foretaget de arbejder, der var nødvendige for at afgive

attestationerne på forsvarligt grundlag. Dette indebærer ikke en

fuldstændig revision, men i overensstemmelse med den nu gældende

erklæringsbekendtgørelse alene en tilrettelæggelse af

arbejdet, så der sikredes et forsvarligt grundlag. Indklagede har i

denne forbindelse oplyst, at han gennemgik hvert enkelt bilag for at

attestere, at omkostningerne vedrørte projektet og var rekvireret og

afholdt inden for projektperioden. Han kontrollerede også, at

udgifterne var betalt (eksempelvis ved at bilaget var kvitteret). Indklagede

bestrider således, at der skulle foretages en revision, idet

Strukturdirektoratet havde foreskrevet anvendelse af en standardblanket, som

ikke indeholdt en revisionspåtegning. Indklagede modtog alle relevante

bilag og havde ikke anledning til at anse nogle af dem for uægte.

Indklagede bestrider i øvrigt, at samtlige bilag var uægte, og

at attestationen forudsatte, at indklagede havde gennemgået selskabets

bogføring (der ofte sker på et langt senere tidspunkt i forhold

til den enkelte transaktion). Der ville således i normalsituationen

ikke nødvendigvis være en á jour ført

bogføring, når attestationen skulle afgives. I øvrigt

ville bogføringen også kunne fingeres i forbindelse med Poul

Laubjergs bedragerihandlinger, som indklagedes gode kendskab til Laubjerg

ikke gav ham den mindste anledning til at have mistanke om.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Det fremgår af sagen, at Medico ApS i februar 1995

på nærmere angivne betingelser - herunder at

finansieringsgrundlaget for at gennemføre projektet var til stede -

fik tilsagn fra klageren, Strukturdirektoratet, om tilskud i henhold til lov

nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og

fiskeriprodukter. Den efterfølgende udbetaling af tilskud, på i

alt ca. 1,4 millioner kr. var bl.a. baseret på en række

erklæringer, udstedt af indklagede, der bl.a. attesterede, at der i

forbindelse med projektet var afholdt og betalt omkostninger med ca. 3,5

millioner kr.

Det fremgår endelig af indklagedes erklæring

af 4. april 1995 til klageren, at han, der ikke var revisor for selskabet

Medico ApS, havde fuldt kendskab til selskabets direktør, Poul

Laubjergs, bestræbelser for at opfylde direktoratets betingelser inden

for den angivne frist.

Indklagede må på denne baggrund utvivlsomt

have været klar over, at direktoratet ikke anså

erklæringen, afgivet af Sparekassen Nordjylland den 30. marts samme

år, for fyldestgørende, og at selskabet ikke kunne få sit

projekt finansieret af et pengeinstitut. Indklagede havde på denne

baggrund særlig anledning til - forud for sin erklæring af 4.

april 1995 - at sikre sig, at direktoratets betingelse om

finansieringsgrundlaget var opfyldt.

Efter Disciplinærnævnets opfattelse må

det derfor anses for særdeles kritisabelt, at indklagede - som

forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg - lod sig nøje med

"en samlet orientering" fra Laubjerg og "stolede på, at

finansieringen var i orden og afgav sin erklæring på grundlag af

oplysninger, herunder om den omhandlede aftale". En

statsautoriseret revisor bør i sin virksomhed som "offentlighedens

tillidsrepræsentant" stedse udføre sit arbejde

uafhængigt af hvervgiveren. Revisor må derfor bl.a. i forbindelse

med afgivelse af erklæringer til brug for offentlige myndigheder ikke

blot forlade sig på klientens eventuelle mundtlige oplysninger, uden at

foretage nogen form for selvstændig efterprøvelse. Det

henstår ganske vist som noget uvist, om indklagede fik forevist den i

hans erklæring nævnte angivelige "aftale" om engelsk finansiering

af 60% af projektomkostningerne, men det må i så fald under alle

omstændigheder anses som en væsentlig fejl i indklagedes

sagsbehandling, at han ikke tog kopi af det omhandlede dokument, hvortil han

udtrykkeligt henviste i sin erklæring. Nævnet må

således - som sagen er oplyst - i hvert fald give klageren medhold i,

at indklagede ikke har dokumenteret at have haft tilstrækkeligt

grundlag for uforbeholdent at udtale, at direktoratets betingelser

vedrørende finansieringsgrundlaget måtte anses for opfyldt.

Det fremgår endvidere af de af indklagede afgivne

revisorattester vedrørende opgørelser over tilskudsgrundlaget,

at indklagede angiveligt havde "revideret" opgørelserne. I

henhold til direktoratets generelle vilkår skulle revisionen endog

udføres "i overensstemmelse med gældende lovgivning og

anerkendte revisionsprincipper og -metoder". Indklagedes arbejde forud

for afgivelsen af revisorattesterne har imidlertid på ingen måde

- selv efter indklagedes egen forklaring - levet op til disse udtrykkelige

krav. Indklagede har som anført alene bygget sine attestationer

på Poul Laubjergs forevisning af kopier af diverse fakturaer,

kontoudtog m.v. Indklagede har således i realiteten ikke foretaget

nogen form for selvstændig kontrol. Det er i denne forbindelse uden

betydning, at fakturaerne og kvitteringspåtegningerne m.v. har

været forfalskede.

Indklagede har derfor i det anførte omfang ved sin

adfærd groft tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor, jf.

lov om statsautoriserede revisorer § 6 a, stk. 2, hvorefter en

statsautoriseret revisor bl.a. skal udføre sit hverv med omhu,

nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt

i overensstemmelse med god revisorskik.

Ved fastsættelsen af den i denne anledning

forskyldte disciplinære sanktion finder nævnet at måtte

hense til, at det ved administrationen af et offentligt tilskudssystem som

det foreliggende er afgørende, at myndighederne kan have fuld tillid

til rigtigheden af de attestationer, der afgives af en revisor i den angivne

forbindelse.

På denne baggrund findes indklagede i medfør

af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer at burde

pålægges en bøde på 75.000 kr.

T h i b e s t e m m e s :

Statsautoriseret revisor Jan Meelby Klausen

pålægges en bøde på 75.000 kr.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter