Afgivelse af erklæringer til brug for bevilling af offentlige midler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afgivelse af erklæringer til brug for
bevilling af offentlige midler
Ved skrivelse af 21. oktober 1999 har Kammeradvokaten
på vegne Strukturdirektoratet indgivet en klage over statsautoriseret
revisor Jan Meelby Klausen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede
har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 14. februar
1986.
Klagen angår dels indklagedes afgivelse af en
revisorerklæring af 4. april 1995, dels indklagedes 5 revisorattester
af henholdsvis 4. maj, 1. juni, 3. juli, 3. august og 30. oktober samme
år. Samtlige erklæringer er afgivet over for klageren.
Revisorerklæringen af 4. april 1995 har været en del af
grundlaget for bevilling af produktudviklingstilskud til anpartsselskabet
Medico ApS (senere BerryCo ApS). Revisorattesterne har dannet baggrund for
udbetalingen af dette tilskud til selskabet med i alt 1.416.000 kr.
Medico ApS var ejet af direktøren i selskabet, Poul
Laubjerg, der ved Vestre Landsrets ankedom af 31. marts 1999 blev
idømt fængel i 1 år 3 måneder for bedrageri i
forbindelse med opnåelsen af nævnte tilskud.
Det fremgår i denne forbindelse af
Strukturdirektoratets skrivelse af 15. februar 1995 til Medico ApS
vedrørende selskabets ansøgning om "tilskud til udvikling af
solbærdrikke som mærkevare til England" bl.a.:
"...
Bevillingsnævnet har på sit møde den
9. februar 1995 behandlet ovennævnte ansøgning i henhold til lov
nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og
fiskeriprodukter, som ændret ved lov nr. 291 af 27. april 1994.
Bevillingsnævnets afgørelse:
Læs alt
Der ydes tilskud til ansøgningen med 40 procent
af udviklingsomkostningerne, maksimalt kr. 1.416.000, i henhold til det i
ansøgningen af 19. og 29. januar 1995 samt af 2. og af 12. februar
1995 opstillede udviklingsbudget med tilhørende specifikationer over
meromkostningerne ved produktudviklingen. De tilskudsberettigede udgifter
omfatter ikke moms.
Projektets løbetid:
Projektet løber fra 9. februar 1995 til 31.
januar 1996.
Særlige vilkår:
Det vil være en betingelse for udbetaling af
udviklingstilskud,
...
at
Strukturdirektoratet inden 14 dage modtager et
revideret og specifiseret udviklingsbudget til godkendelse ...,
at
det over for Strukturdirektoratet dokumenteres ved
erklæring fra ansøgers pengeinstitut, at finansieringsgrundlaget
i moderselskabet MEDICO APS for at gennemføre projektet er til stede
og at dokumentere, at selskabets vedtægter omfatter dette projekt
og
at
der ikke kan ske udbetaling af tilskud
vedrørende afholdte projektomkostninger før end
ovennævnte dokumentation og udviklingsbudget er godkendt.
...".
De nærmere regler for opgørelse af
omkostningerne i forbindelse med udbetaling af tilskud fremgik af et vedlagt
bilag vedrørende "Udbetaling af produktudviklingstilskud, marts
1993". Bilaget var - ifølge det oplyste - identisk med de af
Strukturdirektoratet udstedte "Generelle vilkår for
udviklingsprojekter, der modtager statstilskud efter lov nr. 340 af 14. maj
1992", hvor det bl.a. anføres:
"...
Udbetaling af tilskud kan ske samlet ved projektets
afslutning eller som periodeafregning. Periodeafregninger kan foretages
indtil 4 gange årligt, og den enkelte afregning skal specificeres og
attesteres på samme måde som nævnt vedrørende
slutregnskab.
Slutafregning skal fremsendes til direktoratet senest 3
måneder efter projektets afslutning. Slutafregningen skal
vedlægges en specificeret opgørelse attesteret af den
attestationsberettigede rådgiver 'Revisorattest', der dokumenterer, at
samtlige anførte udgifter i afregningen er tilskudsberettigede.
...
Revisionen skal udføres i overensstemmelse med
gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder".
I den nævnte revisorattest skulle revisor bl.a.
attestere følgende vedrørende de indsendte
opgørelser:
"...
-
at omkostningerne [vedrørte] projektet,
-
at omkostningerne [var] rekvireret og afholdt inden for
den aftalte tidsramme,
-
at omkostningerne [var] betalt senest på
tidspunktet for nærværende opgørelse,
-
at tidsforbrug for alle projektets medarbejdere
-
at medgåede materialer og indkøbte
tjenesteydelser [var] i overensstemmelse med fakturaer og lagerregistreringer
...
...".
Det lykkedes ikke Poul Laubjerg at opnå tilsagn fra
anpartsselskabets pengeinstitut, Sparekassen Nordjylland, om finansiering.
For at opfylde tilskudsbevillingens betingelse om en erklæring fra
ansøgers pengeinstitut tilsendte Laubjerg klageren en skrivelse af 30.
marts 1995 fra sparekassen, som bl.a. udtalte:
"...
Vi har i dag modtaget kopi af bevillingsskrivelse af
15.02.1995, og er samtidig blevet orienteret om det forventede forløb
i projekt perioden:
...
Vor medvirken i projektet begrænser sig til at
stille indlånskonto til rådighed, da der iflg. det for os
oplyste, ikke bliver behov for financiering af moderselskabet Medico ApS i
projektperioden.
På given foranledning bekræftes hermed, at vi
på baggrund af de for os foreliggende oplysninger må anse
financieringsgrundlaget for projektets gennemførelse som værende
tilstede".
Selskabet fremsendte ved telefax af 4. april 1995 til
klageren et drifts- og likviditetsbudget for 1995. Det fremgik af budgettet,
at projektet bl.a. finansieredes ved personlige lån på 255.000
kr. og 238.000 kr. samt ved "Medfinanciering UK" (på 70.000 kr.
månedligt i april og maj 1995, og 180.000 kr. månedligt i juni -
december 1995). Samtidig fremsendtes en balance, udarbejdet af Medico ApS´
revisor, revisionsfirmaet Bent Sloth, udvisende en egenkapital for selskabet
på 60.589 kr. Det fremgik ikke af driftsbudgettet, om det var
udfærdiget af indklagede eller af Bent Sloth. Selskabet oplyste i
fremsendelsesskrivelsen, at de to bilag fremsendtes "i samarbejde" med
indklagede.
Samme dag sendte indklagede følgende telefax til
klageren:
"I forlængelse af telefonsamtale g.d. mellem
Karen Clemmensen [Strukturdirektoratet] og Poul Laubjerg ... har undertegnede
statsautoriseret revisor tilknyttet BerryCo ApS (tidligere Medico) d.d.
gennemgået de foreliggende planer og aftaler for gennemførelse
af projektet og kan oplyse følgende:
1.
Den grundlæggende finansiering af testlancering
sker i samarbejde mellem BerryCo (DK) og det nye engelske selskab
NewCo.
2.
Under forudsætning af en medfinansiering på
40% fra BerryCo er der indgået aftale om, at de resterende 60% af
omkostningerne ved testlanceringen finansieres af NewCo via aktionærers
kapitalindskud og lånekapital.
3.
Der er udarbejdet aftaler mellem BerryCo og NewCo til
sikring af dette forhold.
På baggrund af ovenstående anses
Direktoratets betingelser vedr. finansieringsgrundlaget for
opfyldt."
Under den nævnte straffesag forklarede Poul Laubjerg
bl.a., at indklagedes erklæring byggede på Laubjergs mundtlige
oplysninger om bl.a. tilsagn fra to engelske forretningsforbindelser om at
skaffe finansiering. Den ene "forretningsforbindelse" levede på et
tidspunkt sammen med Poul Laubjerg. Selskabet NewCo var Laubjergs eget
selskab.
Begge de nævnte englændere forklarede som
vidner under straffesagen bl.a., at der hele tiden havde manglet
dokumentation for, at finansieringen var på plads.
Indklagede forklarede selv som vidne under sagen, at han
fik en samlet orientering af Laubjerg, der havde medbragt det fornævnte
likviditetsbudget. Indklagede afgav således erklæringen af 4.
april 1995 på grundlag af Laubjergs oplysninger, herunder om den i
erklæringen omtalte aftale om medfinansiering, som indklagede mente at
have set. Aftalen har dog hverken kunnet fremlægges under straffesagen
eller under nærværende nævnssag.
Klageren - v/ fuldmægtig Karen Clemmensen - meddelte
ved skrivelse af 7. april 1995, at man anså den indsendte
redegørelse for projektets finansiering tilstrækkelig som
grundlag for udbetaling af tilskud til de projektomkostninger, der
ifølge revisorattesteret opgørelse ville blive afholdt/betalt
af selskabet.
I den følgende tid blev der herefter udbetalt et
tilskud på i alt 1.416.000 kr. til Medico ApS på grundlag af 5
omkostningsopgørelser, der alle blev forsynet med indklagedes
attestationer af de ovenfor fra direktoratets generelle vilkår for
udviklingsprojekter citerede forhold, idet indklagede i sine
erklæringer - under overskriften "Revisorattest" - uden forbehold af
nogen art skrev under på følgende:
"Opgørelse vedrørende journal nr. ... har
jeg revideret i henhold til vilkårene i .... direktoratets
tilsagnsskrivelse af 15. februar 1995 ... udvisende et tilskudsgrundlag kr.
... ".
Indklagede har under straffesagen mod Poul Laubjerg herom
bl.a. forklaret, at han modtog og gennemgik fakturakopier, som han
konstaterede var inden for budgettet for den pågældende periode.
Han så enten en kvittering, et kontoudtog eller en faktura, hvoraf det
fremgik, at betaling var sket. Han fandt ikke anledning til nærmere at
kontrollere dokumenternes rigtighed. Han var ikke revisor for selskabet og
undersøgte ikke, om fakturaerne var bogført i selskabet.
I straffesagen mod Poul Laubjerg blev det af retten lagt
til grund, at hverken Laubjerg eller dennes selskaber havde midler til at
gennemføre projektet eller tilsagn herom, ligesom der ikke i
projektperioden var tilført selskaberne investeret kapital eller anden
finansiering. Kontantindskud stammede i alt væsentligt fra de fra
Strukturdirektoratet modtagne tilskud. Den væsentligste del af de
projektomkostninger, som havde været grundlag for de ydede tilskud, var
ikke betalt eller bogført i selskaberne og kunne således ikke
berettige til tilskud. Flere af fakturaerne var fiktive. Nogle var med
betydeligt opskrevne beløb, og enkelte medtog ikke-tilskudsberettigede
udgifter.
Klageren
har gjort gældende, at indklagede
har handlet i strid med god revisorskik såvel ved afgivelsen af sin
erklæring af 4. april 1995 om finansieringsgrundlaget som ved sine
senere gentagne attestationer af omkostningsopgørelserne.
Klageren har nærmere anført, at der på
tidspunktet for erklæringens afgivelse, den 4. april 1995, ikke var
indgået de i erklæringen nævnte aftaler om finansiering,
herunder at finansieringen skulle ske løbende. Det må imidlertid
have stået indklagede klart, at Strukturdirektoratet på
daværende tidspunkt ikke havde frafaldet betingelsen om, at
finansieringsgrundlaget var til stede. Indklagede kendte endvidere
Sparekassen Nordjyllands erklæring og vidste, at denne ikke var anset
for tilstrækkelig til at opfylde kravet i bevillingsskrivelsen.
Indklagede havde endvidere fået forevist Poul Laubjergs telefax af 4.
april 1995 til direktoratet og de deri nævnte bilag, ligesom han i sin
erklæring henviste til Laubjergs telefonsamtale med sagsbehandleren i
direktoratet. Indklagede må således have været klar over,
at hans erklæring skulle tjene som dokumentation for, at
finansieringsgrundlaget var til stede og derfor trådte i stedet for -
eller supplerede - erklæringen fra sparekassen som en betingelse for
udbetaling af tilskud. Han burde derfor udtrykkeligt have anført det i
erklæringen, hvis han ikke tilsigtede en videre dokumentation af
finansieringsgrundlaget end sparekassen. Henvisningen i erklæringen til
telefonsamtalen, hvori direktoratet anmodede om yderligere dokumentation,
viser endvidere, at indklagede kendte formålet med erklæringen.
Eftersom dokumenterne, herunder budgettet med specifikation af
finansieringsgrundlaget, blev fremsendt til direktoratet, må indklagede
have indset, at direktoratet blev bibragt den opfattelse, at
erklæringen byggede på oplysningerne i dette materiale. Klageren
bestrider i denne forbindelse, at man på baggrund af det fremsendte
måtte være klar over, at det forudsatte finansieringsgrundlag
ikke var etableret, men ville blive tilvejebragt løbende i forbindelse
med projektets afvikling. Indklagede nævnte således udtrykkeligt
i erklæringen, at der var indgået en aftale om finansiering af
60% af omkostningerne og en aftale mellem det danske og det engelske selskab
om sikring af dette forhold. Indklagede har imidlertid ikke kunnet
dokumentere eksistensen af disse aftaler, der efter bevisførelsen i
straffesagen mod Poul Laubjerg må antages ikke at have foreligget
på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Indklagede har derfor
ikke haft fornødent grundlag for at afgive en revisorerklæring
med det anførte indhold og har derved handlet i strid med § 5, stk. 2,
jf. § 2, i den dagældende bekendtgørelse om statsautoriserede
revisorers virksomhed, hvorefter revisor skal føre en efter forholdene
afpasset oversigt over revisionsarbejdernes art og udførelse og
opbevare denne i mindst 5 år. Indklagedes manglende mulighed for at
dokumentere aftalerne er tillige i strid med revisionsvejledning nr. 8 om
revisors arbejdspapirer, artikel 2 og artikel 3.3, idet aftalerne var af
afgørende betydning for indholdet af indklagedes erklæring.
Med hensyn til omkostningsopgørelserne har klageren
videre gjort gældende, at indklagede havde pligt til at udføre
revision, som også omfattede hans udtrykkelige erklæring om, at
omkostningerne var betalt. Det fremgår således af de af
indklagede underskrevne revisorattester, at opgørelserne var
"revideret" i henhold til vilkårene i klagerens
tilsagnsskrivelse, og det fremgår af de for bevillingen gældende
generelle vilkår, at denne revision skulle "udføres i
overensstemmelse med gældende lovgivning og anerkendte
revisionsprincipper og -metoder." Klageren kunne derfor med føje
gå ud fra, at indklagede havde foretaget fuld revision, og at han havde
udført de revisionshandlinger, han erklærede sig om. Indklagede
havde imidlertid undladt at følge de forelagte bilag til
bogføring og betaling, herunder ved foretagelse af ekstern afslutning
til bank. Han havde således ikke afsløret, at der var fiktive og
ubetalte fakturaer med i opgørelserne. Indklagedes revisorattester er
derfor urigtige og baseret på et uforsvarligt grundlag, i strid med §
12 i lov om statsautoriserede revisorer (eller princippet heri), hvor det
forudsættes, at en statsautoriseret revisor gennemgår selskabets
bogføring med henblik på at konstatere, at fakturaerne og disses
betaling er bogført. Besvigelserne er uden betydning for
bedømmelsen af indklagedes ansvar, idet det er et
spørgsmål om tilstrækkeligheden af de udførte
revisionsarbejder og ikke om resultatet heraf.
Indklagede
har bestridt at have handlet i strid med
god revisorskik.
Indklagede bestrider således, at erklæringen
af 4. april 1995 er urigtig eller afgivet på et ufyldestgørende
grundlag. Forud for udarbejdelsen af skrivelsen fik indklagede forevist de
relevante aftaler af Poul Laubjerg, der fortalte, hvorledes finansieringen
ville ske. Det fremgår i øvrigt af det til direktoratet
indsendte materiale, at finansieringen endnu ikke var tilvejebragt, men at
den skulle komme løbende i forbindelse med projektets afvikling. Som
forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg stolede indklagede på
denne baggrund på, at finansieringen var i orden - han afgav sin
erklæring på grundlag af Laubjergs oplysninger. Ingen af de i
indklagedes erklæring indeholdte oplysninger var i øvrigt
forkerte, hvorfor indklagede med rette kunne udtale, at han anså
"Direktoratets betingelser vedrørende finansieringsgrundlaget for
opfyldte." Det var herefter op til Strukturdirektoratet at
efterprøve, om tilskuddet kunne udbetales. Det fremgik endvidere ikke
af tilsagnsskrivelsen, hvad erklæringen fra ansøgerens
pengeinstitut om finansieringsgrundlaget skulle indeholde, og der havde
således været overladt et betydeligt skøn til indklagede,
som for sit vedkommende vurderede, at betingelserne måtte anses for
opfyldt. Hvis direktoratet ikke var enig heri, måtte man have
kontrolleret og efterprøvet, at betingelserne var opfyldt.
Endelig, med hensyn til indklagedes attestation af
omkostningsopgørelserne, har indklagede gjort gældende, at han
har foretaget de arbejder, der var nødvendige for at afgive
attestationerne på forsvarligt grundlag. Dette indebærer ikke en
fuldstændig revision, men i overensstemmelse med den nu gældende
erklæringsbekendtgørelse alene en tilrettelæggelse af
arbejdet, så der sikredes et forsvarligt grundlag. Indklagede har i
denne forbindelse oplyst, at han gennemgik hvert enkelt bilag for at
attestere, at omkostningerne vedrørte projektet og var rekvireret og
afholdt inden for projektperioden. Han kontrollerede også, at
udgifterne var betalt (eksempelvis ved at bilaget var kvitteret). Indklagede
bestrider således, at der skulle foretages en revision, idet
Strukturdirektoratet havde foreskrevet anvendelse af en standardblanket, som
ikke indeholdt en revisionspåtegning. Indklagede modtog alle relevante
bilag og havde ikke anledning til at anse nogle af dem for uægte.
Indklagede bestrider i øvrigt, at samtlige bilag var uægte, og
at attestationen forudsatte, at indklagede havde gennemgået selskabets
bogføring (der ofte sker på et langt senere tidspunkt i forhold
til den enkelte transaktion). Der ville således i normalsituationen
ikke nødvendigvis være en á jour ført
bogføring, når attestationen skulle afgives. I øvrigt
ville bogføringen også kunne fingeres i forbindelse med Poul
Laubjergs bedragerihandlinger, som indklagedes gode kendskab til Laubjerg
ikke gav ham den mindste anledning til at have mistanke om.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Det fremgår af sagen, at Medico ApS i februar 1995
på nærmere angivne betingelser - herunder at
finansieringsgrundlaget for at gennemføre projektet var til stede -
fik tilsagn fra klageren, Strukturdirektoratet, om tilskud i henhold til lov
nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og
fiskeriprodukter. Den efterfølgende udbetaling af tilskud, på i
alt ca. 1,4 millioner kr. var bl.a. baseret på en række
erklæringer, udstedt af indklagede, der bl.a. attesterede, at der i
forbindelse med projektet var afholdt og betalt omkostninger med ca. 3,5
millioner kr.
Det fremgår endelig af indklagedes erklæring
af 4. april 1995 til klageren, at han, der ikke var revisor for selskabet
Medico ApS, havde fuldt kendskab til selskabets direktør, Poul
Laubjergs, bestræbelser for at opfylde direktoratets betingelser inden
for den angivne frist.
Indklagede må på denne baggrund utvivlsomt
have været klar over, at direktoratet ikke anså
erklæringen, afgivet af Sparekassen Nordjylland den 30. marts samme
år, for fyldestgørende, og at selskabet ikke kunne få sit
projekt finansieret af et pengeinstitut. Indklagede havde på denne
baggrund særlig anledning til - forud for sin erklæring af 4.
april 1995 - at sikre sig, at direktoratets betingelse om
finansieringsgrundlaget var opfyldt.
Efter Disciplinærnævnets opfattelse må
det derfor anses for særdeles kritisabelt, at indklagede - som
forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg - lod sig nøje med
"en samlet orientering" fra Laubjerg og "stolede på, at
finansieringen var i orden og afgav sin erklæring på grundlag af
oplysninger, herunder om den omhandlede aftale". En
statsautoriseret revisor bør i sin virksomhed som "offentlighedens
tillidsrepræsentant" stedse udføre sit arbejde
uafhængigt af hvervgiveren. Revisor må derfor bl.a. i forbindelse
med afgivelse af erklæringer til brug for offentlige myndigheder ikke
blot forlade sig på klientens eventuelle mundtlige oplysninger, uden at
foretage nogen form for selvstændig efterprøvelse. Det
henstår ganske vist som noget uvist, om indklagede fik forevist den i
hans erklæring nævnte angivelige "aftale" om engelsk finansiering
af 60% af projektomkostningerne, men det må i så fald under alle
omstændigheder anses som en væsentlig fejl i indklagedes
sagsbehandling, at han ikke tog kopi af det omhandlede dokument, hvortil han
udtrykkeligt henviste i sin erklæring. Nævnet må
således - som sagen er oplyst - i hvert fald give klageren medhold i,
at indklagede ikke har dokumenteret at have haft tilstrækkeligt
grundlag for uforbeholdent at udtale, at direktoratets betingelser
vedrørende finansieringsgrundlaget måtte anses for opfyldt.
Det fremgår endvidere af de af indklagede afgivne
revisorattester vedrørende opgørelser over tilskudsgrundlaget,
at indklagede angiveligt havde "revideret" opgørelserne. I
henhold til direktoratets generelle vilkår skulle revisionen endog
udføres "i overensstemmelse med gældende lovgivning og
anerkendte revisionsprincipper og -metoder". Indklagedes arbejde forud
for afgivelsen af revisorattesterne har imidlertid på ingen måde
- selv efter indklagedes egen forklaring - levet op til disse udtrykkelige
krav. Indklagede har som anført alene bygget sine attestationer
på Poul Laubjergs forevisning af kopier af diverse fakturaer,
kontoudtog m.v. Indklagede har således i realiteten ikke foretaget
nogen form for selvstændig kontrol. Det er i denne forbindelse uden
betydning, at fakturaerne og kvitteringspåtegningerne m.v. har
været forfalskede.
Indklagede har derfor i det anførte omfang ved sin
adfærd groft tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor, jf.
lov om statsautoriserede revisorer § 6 a, stk. 2, hvorefter en
statsautoriseret revisor bl.a. skal udføre sit hverv med omhu,
nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt
i overensstemmelse med god revisorskik.
Ved fastsættelsen af den i denne anledning
forskyldte disciplinære sanktion finder nævnet at måtte
hense til, at det ved administrationen af et offentligt tilskudssystem som
det foreliggende er afgørende, at myndighederne kan have fuld tillid
til rigtigheden af de attestationer, der afgives af en revisor i den angivne
forbindelse.
På denne baggrund findes indklagede i medfør
af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer at burde
pålægges en bøde på 75.000 kr.
T h i b e s t e m m e s :
Statsautoriseret revisor Jan Meelby Klausen
pålægges en bøde på 75.000 kr.
Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Lignende dokumenter
- God revisorskik Retsinformation · 1. august 2001
- 074-2020 (12. april 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. april 2021
- Sag 047+048-2025 Kendelse af 10. april 2025 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. april 2025
- 006-2022 (8. august 2022) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. august 2022
- 097-2023 Kendelse af 24. april 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. april 2024
- 063-2022 (Kendelse af 14. juni 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juni 2023