Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1992

KEN nr 10188 af 12/01/1993Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

86/1992

Advokat Jesper Berning har på vegne af [K] klaget

til Pressenævnet over Danmarks Radios afgørelse af 26. oktober

1992, hvorved en anmodning om genmæle og en klage over, at DR havde

overtrådt god presseskik, ikke blev taget til følge.

Sagen vedrører et indslag i TV-Avisen den 18.

oktober 1992 - og nogle tidligere bragte orienteringsindslag - om nogle

skibsanpartsprojekter udbudt af DMK-Leasing A/S i 1984.

I hovedindslaget hed det bl.a.:

"Flere tusind danskere blev ført bag lyset, da de

for nogle år siden købte skibsanparter for millioner.

Hovedmanden er den kendte erhvervsadvokat [K], som er stævnet af

anpartshaverne."

.....

"Advokaten ejer selskabet DMK Leasing, og gennem dette

selskab udbyder han nu 4 store olieforsyningsskibe på anparter.

Tusindvis af danskere springer til, og advokaten kan regne med millioner og

atter millioner i indtægt, for det er DMK Leasing, der skal

administrere Danmarks hidtil største anpartsprojekt.

Men projektet bliver et økonomisk mareridt for dem,

der køber anparter, og idag fører over 200 anpartshavere, de

såkaldte kommanditister, retssag mod manden bag det hele, advokaten og

mangemillionæren [K]."

.....

"4 skibe skal altså bygges fra starten af 1984.

Hvert skib puttes ned i et såkaldt kommanditselskab, og

kommanditisterne er dem, der køber anparter.

Her skal vi så se det skib, der kommer til at hedde

DMK ANNE. Foruden DMK ANNE har vi altså nu DMK Leasing, og vi har

Læs alt

placeret advokat [K], der er bestyrelsesformand for både skibet og DMK

Leasing, og det er også ham, der i en appel til befolkningen skriver:

Tænk sikkerhed, tænk DMK - sikkerhed frem for alt, når De

investerer i dansk industri. [K] tilføjer, at DMK ANNE allerede er

lejet ud til en solid gruppe af norske skibsredere, den såkaldte

Stavanger-gruppe. Ifølge [K] råder Stavanger-gruppens selskaber

over en samlet egenkapital på 200 mio.kr., og [K] annoncerer samtidig

med, at Stavanger-gruppen oven i købet stiller med et depositum

på 37 1/2 mio.kr., så hvis noget går galt med DMK ANNE, har

kommanditisterne altså 37 1/2 mio.kr. at gøre godt med."

Det bemærkes, at der med oplysningen om, at [K] "i

en appel til befolkningen skriver: Tænk sikkerhed, tænk DMK -

Sikkerhed frem for alt ..." menes det salgsmateriale, som blev udarbejdet i

forbindelse med udbuddet af anparterne. I dette materiale var der de

oplysninger, som nævnes i indslaget, og endvidere under overskriften

"DMK er sikkerheden selv" en række generelle oplysninger om DMK,

herunder følgende: "Hvorfor kan DMK tiltrække så mange

midler til investering? Årsagen er ligetil: Sikkerhed frem for alt." I

umiddelbar tilknytning til de generelle oplysninger var indsat et billede af

med teksten: "Advokat [K]. Formand for bestyrelsen i DMK."

Det hed endvidere i indslaget:

"236 kommanditister har nu sluttet sig sammen og har

stævnet [K] og en række af hans tidligere medarbejdere og

selskaber. Kommanditisterne bag stævningen har 719 anparter. De skulle

have kostet 12.500 kr. stykket. Det blev 3 gange dyrere, ca. 44.500 kr.

stykket. Kommanditisterne kræver aftalen annulleret og det samlede

beløb på 31 mio.kr. betalt tilbage.

[K] vil ikke interviewes om denne sag, men har forklaret,

at projektet forliste på grund af udviklingen i skibsfartens

verdensmarked.

Sandheden om, hvad der virkelig skete, finder vi i disse

papirer, der er fra skifteretten i Stavanger. Her behandlede man

konkursboerne efter de 4 norske selskaber, og regnskaberne viser

såmænd, at de 4 norske selskaber - i hvert fald 3 af dem -

styrede direkte mod en konkurs netop på det tidspunkt, hvor [K]

fortalte, at de var gode for 200 mio.kr. 3 ud af de 4 selskaber her havde

faktisk en negativ egenkapital. Kommanditisterne blev faktisk ført bag

lyset, og det på mere end én måde.

Her er DMK Leasing, og her er DMK ANNE, og her er

Stavanger-gruppen, der ifølge [K] havde lejet DMK ANNE, men det er

rent faktisk helt forkert. Stavanger-gruppen har nemlig lavet deres eget

lille fælles selskab, Kongsgaard A/S. Det er dette selskab, der er den

reelle ejer af DMK ANNE. Det ved kommanditisterne ikke, og hvad de slet ikke

ved er, at Kongsgaard A/S har fået tilført en egenkapital

på 1 mio.kr. Derfor, sikkerheden er ikke 200 mio.kr., som [K] fortalte,

men 1 mio.kr."

.....

"Hverken Ørskov Skibsværft eller B&W

Alpha-Diesel ønsker at medvirke i dette indslag, og det har ikke

været muligt at spore hovedpersonerne i de norske konkursboer, men

måske er det også langt mere interessant at se på, hvad

udbyderen af projektet, [K], vidste.

I november 1984 modtager [K]s firma, DMK Leasing, det her

brev fra et selskab i Stavanger-gruppen. Afsenderen er firmaet Sigvald

Bergesen, der har læst [K]s salgsprospekt. I brevet fortæller

egen samarbejdspartner, at prospektet indeholder flere fejl, og at det i

det hele taget giver et misvisende indtryk af projektet. Det er altså

egne samarbejdspartnere i Norge, der gør ham opmærksom

på, at investorerne, kommanditisterne, faktisk ikke har en chance for

at vurdere indholdet og risikoen ved det her projekt. Brevskriveren

gør også opmærksom på, at [K] bør gøre

kommanditisterne bekendt med indholdet af det her brev, men det sker

aldrig."

.....

"Resten foregår i Sø- og Handelsretten, men

sagen ventes først afsluttet sidst i 1993. 9 personer og selskaber er

stævnet, men kommanditisterne anser [K] for at være hovedmanden.

Han førte ordet på samtlige generalforsamlinger, han var

bestyrelsesformand i DMK Leasing og i samtlige kommanditselskaber, og

så var det [K] der skrev:

Tænk sikkerhed, tænk DMK, sikkerhed frem for

alt.

DMK ANNE er i mellemtiden blev solgt til A.P.

Møller. Kommanditisterne gav i sin tid 180 mio.kr. for skibet. Men

A.P. Møller fik ifølge vores oplysninger skibet ca. 40 mio.kr.

billigere, altså et prisfald, der svarer ganske godt til det depositum

på 37 1/2 mio.kr., som kommanditisterne mener, de blev narret til at

betale. [K] har gennem sin advokat svaret kommanditisterne, at denne sag

efter hans opfattelse er forældet."

Ved skrivelse af 22. oktober 1992 til DR klagede advokat

Jesper Berning på vegne [K] over, at indslaget på en række

punkter var i strid med god presseskik. Endvidere anmodede klageren DR om at

bringe følgende genmæle:

"I TV-Avisen søndag den 18.ds. bragte vi et indslag

om 4 skibsprojekter, som DMK-Leasing udbød i 1984.

I indslaget blev advokat [K] omtalt som ejer af DMK, og

som den aktive hovedmand i tilblivelsen og udbuddet af projekterne.

Advokat, dr.jur. Jesper Berning har i et brev af 22.ds.

til TV-Avisen gjort gældende, at indslaget var en klar

overtrædelse af § 34 i Medieansvarsloven om god presseetik og har bedt

om genmæle.

Jesper Berning har oplyst, at [K] ejede 1/3 af aktierne i

DMK og kun har deltaget i driften af DMK som formand for bestyrelsen.

[K] har derfor ikke deltaget i forhandlingerne med de

norske redere, Ørskov Staalskibsværft eller B&W Alpha

Diesel.

[K] har heller ikke deltaget i udformningen af

udbudsmaterialet.

Vi beklager, at der i indslaget i TV-Avisen søndag

den 18.ds. uden belæg i de foreliggende oplysninger blev givet indtryk

af, at [K] var den aktive hovedmand og var involveret i eller havde kendskab

til de forhold, som fremgik af TV-udsendelsen.

I samme indslag faldt der udtalelser om,

- at [K] bevidst har ført kommanditisterne bag

lyset og,

- at kommanditisterne er blevet narret til at betale et

depositum på 37,5 mio.kr. pr. skib.

Advokat, dr.jur. Jesper Berning har gjort os

opmærksom på, at disse udtalelser er udtryk for, at vi mener, at

har gjort sig skyldig i en overtrædelse af straffeloven.

Vi beklager, at vi er fremkommet med disse påstande.

Det har ikke været vores hensigt at efterlade det indtryk, at [K] har

gjort sig skyldig i en straffelovsovertrædelse.

Advokat dr.jur. Jesper Berning gør i øvrigt

opmærksom på, at der verserer en civil retssag uden

strafferetlige aspekter mellem nogle kommanditister og DMK samt DMK's

nuværende ledelse, hvor de sagsøgte har påstået

frifindelse. Da der verserer en retssag, kan han ikke kommentere sagen

yderligere. En retssag skal ikke procederes i pressen."

Den 25. oktober 1992 bragte TV-Avisen herefter et indslag

med følgende tekst:

"I søndags bragte vi et indslag om et skibsprojekt,

som DMK-Leasing udbød i 1984. Vi havde opfordret den daværende

formand og medejer af DMK-Leasing, advokat [K], til at medvirke i indslaget,

men det ønskede han ikke.

Nu har [K] imidlertid reageret og siger gennem sin

advokat, at han ikke - som vi sagde - var eneejer af DMK-Leasing. Han ejede

kun en trediedel af aktierne.

[K] anfører samtidig, at han ikke havde kendskab

til en række aftaler, der blev omtalt i indslaget - aftaler, en

række anpartshavere siger, at de ikke blev orienteret om. De har nu

anlagt sag mod DMK-Leasing og bl.a. [K], fordi de føler sig

ført bag lyset, og kræver at få 41 millioner kroner

tilbage, som de har tabt.

Endelig anfører advokat [K], at han ikke kan

betegnes som hovedmand bag udbuddet af skibsprojekterne, og at han ikke

deltog i udformningen af udbudsmaterialet.

Personen på billedet i udbudsmaterialet er [K]."

Ved skrivelse af 26. oktober 1992 til klageren meddelte

DR, at det af klageren udformede genmæle ikke ville blive bragt. DR

afviste endvidere de synspunkter, klageren havde anført om, at

indslaget stred mod god presseskik.

I klagen til Pressenævnet har advokat Berning

på vegne af [K] om genmælet anført, at TV-Avisens

forsøg på at foretage en berigtigelse den 25. oktober 1992 er

helt utilstrækkeligt. Klageren fastholder derfor, at DR bør

pålægges at bringe et genmæle svarende til det, som blev

sendt til DR den 22. oktober 1992.

I en udtalelse om klagen har DR anført, at man ikke

finder anledning til at føje yderligere til indslaget den 25. oktober

1992.

Til støtte for klagen over, at indslaget den 18.

oktober og de tidligere bragte orienteringsindslag strider mod god

presseskik har klageren gjort følgende forhold (1- 4)

gældende :

1.

Der verserer for tiden en civil retssag, hvor et

antal kommanditister i K/S DMK-ANNE har udtaget stævning mod

DMK-Leasing og selskabets daværende ledere, herunder [K]. Uanset at

denne sag endnu ikke er afgjort, anvendes der i indslaget udtryk som "Flere

tusind danskere blev ført bag lyset" og "Kommanditisterne blev faktisk

ført bag lyset, og det på mere end en måde.", hvorved [K]

dømmes på forhånd. Det grundlag - regnskabsoplysninger om

den norske redergruppes egenkapitalforhold samt korrespondancen mellem DMK og

en repræsentant for rederne -, som DR anfører til støtte

for disse udsagn er i øvrigt taget ud af en større

sammenhæng, og strider for så vidt angår oplysningerne om

egenkapitalerne mod vurderinger, der oprindeligt blev givet af

uafhængige kreditgivere.

Endvidere blev klageren gentagne gange betegnet som den

aktive hovedmand i sagen. Den omstændighed, at klageren var afbildet i

udbudsmaterialet, og at han var bestyrelsesformand i DMK-Leasing A/S og i de

fire K/S'er, berettiger ikke denne omtale, og under den verserende retssag er

han da også kun en ud af 9 sagsøgte.

Denne fremhævelse af klagerens rolle og focusering

på hans person bevirker tillige, at seerne efterlades med det indtryk,

at klageren havde kendskab til yderligere en række dadelværdige

forhold, uanset dette ikke direkte blev sagt i indslaget.

Endelig vistes der under hele indslaget billeder af 4

skibe, hvorimod den verserende retssag kun angår 2 skibe, mens de 2

andre skibsprojekter forløber planmæssigt.

Klageren finder, at DR på disse punkter har

overtrådt god presseskik vedrørende retsreportage, og at

indslaget kunne have været indledt med en udtalelse om, "at et antal

anpartshavere har udtaget stævning mod DMK-Leasing og selskabets

daværende ledere, herunder [K] m.fl., idet man mener at have krav

på erstatning som følge af mangelfulde oplysninger i et

tegningsprojekt."

I en udtalelse om klagen har DR gjort gældende, at

man med udsagnene om, at anpartshaverne "blev ført bag lyset" har

villet påpege den åbenlyse divergens mellem på den ene side

udbudsmaterialets oplysning om redergruppens egenkapital og på den

anden side det forhold, at 3 af de 4 redere havde negativ egenkapital, og at

2 af dem gik konkurs.

Til støtte for at fremhæve klageren som

hovedmand er det anført, at klageren var medejer af og

bestyrelsesformand i DMK-Leasing, at han var bestyrelsesformand i de 4

K/S'er, at han var direktør i DMK-Shipping, der administrerede

projektet, at han tegnede DMK på alle generalforsamlinger og personligt

besvarede alle spørgsmål samt personligt imødegik al

kritik, og at han som den eneste repræsentant for DMK fremstår i

udbudsmaterialet med navn og billede i forbindelse med en tekst, der skal

overbevise potentielle anpartshavere om projektets soliditet. Endvidere blev

klageren konkret gennem kopi af et brev af 8. november 1984 gjort bekendt

med, at de norske redere fandt, at der var et misforhold mellem

udbudsmaterialet og de faktiske forhold.

DR finder ikke belæg for påstanden om, at

seerne får det indtryk, at [K] - selvom det ikke siges direkte i

indslaget - har været involveret i en række af de øvrige

dadelværdige forhold.

DR har til dette punkt endelig anført, at indslaget

specifikt handlede om DMK-ANNE. Oplysningerne om, at projektet omfattede 4

skibe, er blot med for at give seerne et helhedsbillede af sagen.

2.

Oplysningerne i TV-indslaget, som forbandt

klageren med overtrædelse af straffeloven og en række andre

dadelværdige forhold, burde have været efterprøvet

yderligere ved forelæggelse for klageren. Det er herved uden betydning,

at klageren på et tidspunkt, hvor han ikke kendte indholdet af

udsendelsen, meddelte, at han ikke ønskede at kommentere sagen. Med

det indhold, indslaget fik, skulle dette på forhånd have

været forelagt for ham, så han havde haft en chance for at

imødegå hele indholdet og ikke kun de konkrete forhold, der kom

frem under en telefonsamtale med en medarbejder på TV.

Af udtalelsen om klagen fremgår, at TV-Avisens

medarbejder ihærdigt forsøgte, at få klageren til at

medvirke i indslaget. Under en telefonsamtale med klageren oplyste

medarbejderen, at han i interviewet ønskede nogle kommentarer til de

oplysninger, som indgik i indslaget. Medarbejderen forsøgte at

redegøre for det materiale, man havde, men blev afbrudt og henvist til

klagerens advokat. Denne advarede blot medarbejderen mod at inddrage

klagerens navn i indslaget.

3.

Klageren finder, at det i indslaget burde have

været gjort mere klart, hvad der var faktiske oplysninger og hvad der

var kommentarer. Således blev kommentarer som f.eks. "tusindvis af

anpartshavere ført bag lyset" og "hovedmanden er den kendte

erhvervsadvokat" fremstillet som den objektive sandhed baseret på

foreliggende oplysninger i sagen.

DR finder i udtalelsen om klagen ikke, at der er

belæg for, at kommentarer og faktiske oplysninger er blandet

sammen.

4.

Klageren har endeligt anført, at

indslagets konsekvente fremhævelse af [K]s rolle i sagen udgør

en krænkelse af privatlivets fred.

DR har heroverfor gjort gældende, at en

fremtrædende erhvervsadvokat, der med navn og billede over for

offentligheden tegner et selskab som DMK-Leasing, som med navn og billede

står inde for selskabets soliditet, som er medejer og

bestyrelsesformand, og som i kraft af denne stilling også står

til ansvar for sine og selskabets dispositioner over for hundredvis af

anpartshavere i en retssag, ikke kan forvente anonymitet med henvisning til

privatlivets fred.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Tøger Seidenfaden, Kaare R. Skou og Ole

Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

I indslaget den 25. oktober 1992, der blev

præsenteret som en rettelse, har DR i det væsentlige bragt de

faktiske oplysninger, der er indeholdt i det af klageren ønskede

genmæle. Klageren har derfor ikke krav på yderligere

genmæle.

Det bemærkes endvidere, at klagerens genmæle

indeholder vurderinger, kommentarer og bemærkninger om, at DR beklager

indslaget. Da et genmæle efter medieansvarsloven skal være

begrænset til faktiske oplysninger, kan Pressenævnet også

af denne grund tiltræde, at DR har afslået at bringe klagerens

genmæle.

For så vidt angår klagen over, at DR har

overtrådt god presseskik, finder nævnet, at de konkluderende

udsagn "Flere tusind danskere blev ført bag lyset, ...." og

"Kommanditisterne blev faktisk ført bag lyset, og det på mere

end én måde" er vidtgående og burde have været

undgået. Sammenholdt med, at der i øvrigt loyalt gives

oplysninger om, at der verserer en retssag, at [K] i denne sag er en ud af 9

sagsøgte, og at han under retssagen påstår frifindelse,

finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for

at udtale kritik på dette punkt.

I kraft af den fremtrædende og helt centrale

position, [K] indtog i anpartsprojektet, finder Pressenævnet ikke

grundlag for at kritisere, at han er gjort til indslagets hovedperson.

Som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet

endelig ikke grundlag for at antage, at DR ikke har udfoldet

tilstrækkelige bestræbelser på at efterprøve

indslagets oplysninger ved forelæggelse for klageren.

Afsagt den 12. januar 1993.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter