Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1992
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
86/1992
Advokat Jesper Berning har på vegne af [K] klaget
til Pressenævnet over Danmarks Radios afgørelse af 26. oktober
1992, hvorved en anmodning om genmæle og en klage over, at DR havde
overtrådt god presseskik, ikke blev taget til følge.
Sagen vedrører et indslag i TV-Avisen den 18.
oktober 1992 - og nogle tidligere bragte orienteringsindslag - om nogle
skibsanpartsprojekter udbudt af DMK-Leasing A/S i 1984.
I hovedindslaget hed det bl.a.:
"Flere tusind danskere blev ført bag lyset, da de
for nogle år siden købte skibsanparter for millioner.
Hovedmanden er den kendte erhvervsadvokat [K], som er stævnet af
anpartshaverne."
.....
"Advokaten ejer selskabet DMK Leasing, og gennem dette
selskab udbyder han nu 4 store olieforsyningsskibe på anparter.
Tusindvis af danskere springer til, og advokaten kan regne med millioner og
atter millioner i indtægt, for det er DMK Leasing, der skal
administrere Danmarks hidtil største anpartsprojekt.
Men projektet bliver et økonomisk mareridt for dem,
der køber anparter, og idag fører over 200 anpartshavere, de
såkaldte kommanditister, retssag mod manden bag det hele, advokaten og
mangemillionæren [K]."
.....
"4 skibe skal altså bygges fra starten af 1984.
Hvert skib puttes ned i et såkaldt kommanditselskab, og
kommanditisterne er dem, der køber anparter.
Her skal vi så se det skib, der kommer til at hedde
DMK ANNE. Foruden DMK ANNE har vi altså nu DMK Leasing, og vi har
Læs alt
placeret advokat [K], der er bestyrelsesformand for både skibet og DMK
Leasing, og det er også ham, der i en appel til befolkningen skriver:
Tænk sikkerhed, tænk DMK - sikkerhed frem for alt, når De
investerer i dansk industri. [K] tilføjer, at DMK ANNE allerede er
lejet ud til en solid gruppe af norske skibsredere, den såkaldte
Stavanger-gruppe. Ifølge [K] råder Stavanger-gruppens selskaber
over en samlet egenkapital på 200 mio.kr., og [K] annoncerer samtidig
med, at Stavanger-gruppen oven i købet stiller med et depositum
på 37 1/2 mio.kr., så hvis noget går galt med DMK ANNE, har
kommanditisterne altså 37 1/2 mio.kr. at gøre godt med."
Det bemærkes, at der med oplysningen om, at [K] "i
en appel til befolkningen skriver: Tænk sikkerhed, tænk DMK -
Sikkerhed frem for alt ..." menes det salgsmateriale, som blev udarbejdet i
forbindelse med udbuddet af anparterne. I dette materiale var der de
oplysninger, som nævnes i indslaget, og endvidere under overskriften
"DMK er sikkerheden selv" en række generelle oplysninger om DMK,
herunder følgende: "Hvorfor kan DMK tiltrække så mange
midler til investering? Årsagen er ligetil: Sikkerhed frem for alt." I
umiddelbar tilknytning til de generelle oplysninger var indsat et billede af
med teksten: "Advokat [K]. Formand for bestyrelsen i DMK."
Det hed endvidere i indslaget:
"236 kommanditister har nu sluttet sig sammen og har
stævnet [K] og en række af hans tidligere medarbejdere og
selskaber. Kommanditisterne bag stævningen har 719 anparter. De skulle
have kostet 12.500 kr. stykket. Det blev 3 gange dyrere, ca. 44.500 kr.
stykket. Kommanditisterne kræver aftalen annulleret og det samlede
beløb på 31 mio.kr. betalt tilbage.
[K] vil ikke interviewes om denne sag, men har forklaret,
at projektet forliste på grund af udviklingen i skibsfartens
verdensmarked.
Sandheden om, hvad der virkelig skete, finder vi i disse
papirer, der er fra skifteretten i Stavanger. Her behandlede man
konkursboerne efter de 4 norske selskaber, og regnskaberne viser
såmænd, at de 4 norske selskaber - i hvert fald 3 af dem -
styrede direkte mod en konkurs netop på det tidspunkt, hvor [K]
fortalte, at de var gode for 200 mio.kr. 3 ud af de 4 selskaber her havde
faktisk en negativ egenkapital. Kommanditisterne blev faktisk ført bag
lyset, og det på mere end én måde.
Her er DMK Leasing, og her er DMK ANNE, og her er
Stavanger-gruppen, der ifølge [K] havde lejet DMK ANNE, men det er
rent faktisk helt forkert. Stavanger-gruppen har nemlig lavet deres eget
lille fælles selskab, Kongsgaard A/S. Det er dette selskab, der er den
reelle ejer af DMK ANNE. Det ved kommanditisterne ikke, og hvad de slet ikke
ved er, at Kongsgaard A/S har fået tilført en egenkapital
på 1 mio.kr. Derfor, sikkerheden er ikke 200 mio.kr., som [K] fortalte,
men 1 mio.kr."
.....
"Hverken Ørskov Skibsværft eller B&W
Alpha-Diesel ønsker at medvirke i dette indslag, og det har ikke
været muligt at spore hovedpersonerne i de norske konkursboer, men
måske er det også langt mere interessant at se på, hvad
udbyderen af projektet, [K], vidste.
I november 1984 modtager [K]s firma, DMK Leasing, det her
brev fra et selskab i Stavanger-gruppen. Afsenderen er firmaet Sigvald
Bergesen, der har læst [K]s salgsprospekt. I brevet fortæller
egen samarbejdspartner, at prospektet indeholder flere fejl, og at det i
det hele taget giver et misvisende indtryk af projektet. Det er altså
egne samarbejdspartnere i Norge, der gør ham opmærksom
på, at investorerne, kommanditisterne, faktisk ikke har en chance for
at vurdere indholdet og risikoen ved det her projekt. Brevskriveren
gør også opmærksom på, at [K] bør gøre
kommanditisterne bekendt med indholdet af det her brev, men det sker
aldrig."
.....
"Resten foregår i Sø- og Handelsretten, men
sagen ventes først afsluttet sidst i 1993. 9 personer og selskaber er
stævnet, men kommanditisterne anser [K] for at være hovedmanden.
Han førte ordet på samtlige generalforsamlinger, han var
bestyrelsesformand i DMK Leasing og i samtlige kommanditselskaber, og
så var det [K] der skrev:
Tænk sikkerhed, tænk DMK, sikkerhed frem for
alt.
DMK ANNE er i mellemtiden blev solgt til A.P.
Møller. Kommanditisterne gav i sin tid 180 mio.kr. for skibet. Men
A.P. Møller fik ifølge vores oplysninger skibet ca. 40 mio.kr.
billigere, altså et prisfald, der svarer ganske godt til det depositum
på 37 1/2 mio.kr., som kommanditisterne mener, de blev narret til at
betale. [K] har gennem sin advokat svaret kommanditisterne, at denne sag
efter hans opfattelse er forældet."
Ved skrivelse af 22. oktober 1992 til DR klagede advokat
Jesper Berning på vegne [K] over, at indslaget på en række
punkter var i strid med god presseskik. Endvidere anmodede klageren DR om at
bringe følgende genmæle:
"I TV-Avisen søndag den 18.ds. bragte vi et indslag
om 4 skibsprojekter, som DMK-Leasing udbød i 1984.
I indslaget blev advokat [K] omtalt som ejer af DMK, og
som den aktive hovedmand i tilblivelsen og udbuddet af projekterne.
Advokat, dr.jur. Jesper Berning har i et brev af 22.ds.
til TV-Avisen gjort gældende, at indslaget var en klar
overtrædelse af § 34 i Medieansvarsloven om god presseetik og har bedt
om genmæle.
Jesper Berning har oplyst, at [K] ejede 1/3 af aktierne i
DMK og kun har deltaget i driften af DMK som formand for bestyrelsen.
[K] har derfor ikke deltaget i forhandlingerne med de
norske redere, Ørskov Staalskibsværft eller B&W Alpha
Diesel.
[K] har heller ikke deltaget i udformningen af
udbudsmaterialet.
Vi beklager, at der i indslaget i TV-Avisen søndag
den 18.ds. uden belæg i de foreliggende oplysninger blev givet indtryk
af, at [K] var den aktive hovedmand og var involveret i eller havde kendskab
til de forhold, som fremgik af TV-udsendelsen.
I samme indslag faldt der udtalelser om,
- at [K] bevidst har ført kommanditisterne bag
lyset og,
- at kommanditisterne er blevet narret til at betale et
depositum på 37,5 mio.kr. pr. skib.
Advokat, dr.jur. Jesper Berning har gjort os
opmærksom på, at disse udtalelser er udtryk for, at vi mener, at
har gjort sig skyldig i en overtrædelse af straffeloven.
Vi beklager, at vi er fremkommet med disse påstande.
Det har ikke været vores hensigt at efterlade det indtryk, at [K] har
gjort sig skyldig i en straffelovsovertrædelse.
Advokat dr.jur. Jesper Berning gør i øvrigt
opmærksom på, at der verserer en civil retssag uden
strafferetlige aspekter mellem nogle kommanditister og DMK samt DMK's
nuværende ledelse, hvor de sagsøgte har påstået
frifindelse. Da der verserer en retssag, kan han ikke kommentere sagen
yderligere. En retssag skal ikke procederes i pressen."
Den 25. oktober 1992 bragte TV-Avisen herefter et indslag
med følgende tekst:
"I søndags bragte vi et indslag om et skibsprojekt,
som DMK-Leasing udbød i 1984. Vi havde opfordret den daværende
formand og medejer af DMK-Leasing, advokat [K], til at medvirke i indslaget,
men det ønskede han ikke.
Nu har [K] imidlertid reageret og siger gennem sin
advokat, at han ikke - som vi sagde - var eneejer af DMK-Leasing. Han ejede
kun en trediedel af aktierne.
[K] anfører samtidig, at han ikke havde kendskab
til en række aftaler, der blev omtalt i indslaget - aftaler, en
række anpartshavere siger, at de ikke blev orienteret om. De har nu
anlagt sag mod DMK-Leasing og bl.a. [K], fordi de føler sig
ført bag lyset, og kræver at få 41 millioner kroner
tilbage, som de har tabt.
Endelig anfører advokat [K], at han ikke kan
betegnes som hovedmand bag udbuddet af skibsprojekterne, og at han ikke
deltog i udformningen af udbudsmaterialet.
Personen på billedet i udbudsmaterialet er [K]."
Ved skrivelse af 26. oktober 1992 til klageren meddelte
DR, at det af klageren udformede genmæle ikke ville blive bragt. DR
afviste endvidere de synspunkter, klageren havde anført om, at
indslaget stred mod god presseskik.
I klagen til Pressenævnet har advokat Berning
på vegne af [K] om genmælet anført, at TV-Avisens
forsøg på at foretage en berigtigelse den 25. oktober 1992 er
helt utilstrækkeligt. Klageren fastholder derfor, at DR bør
pålægges at bringe et genmæle svarende til det, som blev
sendt til DR den 22. oktober 1992.
I en udtalelse om klagen har DR anført, at man ikke
finder anledning til at føje yderligere til indslaget den 25. oktober
1992.
Til støtte for klagen over, at indslaget den 18.
oktober og de tidligere bragte orienteringsindslag strider mod god
presseskik har klageren gjort følgende forhold (1- 4)
gældende :
1.
Der verserer for tiden en civil retssag, hvor et
antal kommanditister i K/S DMK-ANNE har udtaget stævning mod
DMK-Leasing og selskabets daværende ledere, herunder [K]. Uanset at
denne sag endnu ikke er afgjort, anvendes der i indslaget udtryk som "Flere
tusind danskere blev ført bag lyset" og "Kommanditisterne blev faktisk
ført bag lyset, og det på mere end en måde.", hvorved [K]
dømmes på forhånd. Det grundlag - regnskabsoplysninger om
den norske redergruppes egenkapitalforhold samt korrespondancen mellem DMK og
en repræsentant for rederne -, som DR anfører til støtte
for disse udsagn er i øvrigt taget ud af en større
sammenhæng, og strider for så vidt angår oplysningerne om
egenkapitalerne mod vurderinger, der oprindeligt blev givet af
uafhængige kreditgivere.
Endvidere blev klageren gentagne gange betegnet som den
aktive hovedmand i sagen. Den omstændighed, at klageren var afbildet i
udbudsmaterialet, og at han var bestyrelsesformand i DMK-Leasing A/S og i de
fire K/S'er, berettiger ikke denne omtale, og under den verserende retssag er
han da også kun en ud af 9 sagsøgte.
Denne fremhævelse af klagerens rolle og focusering
på hans person bevirker tillige, at seerne efterlades med det indtryk,
at klageren havde kendskab til yderligere en række dadelværdige
forhold, uanset dette ikke direkte blev sagt i indslaget.
Endelig vistes der under hele indslaget billeder af 4
skibe, hvorimod den verserende retssag kun angår 2 skibe, mens de 2
andre skibsprojekter forløber planmæssigt.
Klageren finder, at DR på disse punkter har
overtrådt god presseskik vedrørende retsreportage, og at
indslaget kunne have været indledt med en udtalelse om, "at et antal
anpartshavere har udtaget stævning mod DMK-Leasing og selskabets
daværende ledere, herunder [K] m.fl., idet man mener at have krav
på erstatning som følge af mangelfulde oplysninger i et
tegningsprojekt."
I en udtalelse om klagen har DR gjort gældende, at
man med udsagnene om, at anpartshaverne "blev ført bag lyset" har
villet påpege den åbenlyse divergens mellem på den ene side
udbudsmaterialets oplysning om redergruppens egenkapital og på den
anden side det forhold, at 3 af de 4 redere havde negativ egenkapital, og at
2 af dem gik konkurs.
Til støtte for at fremhæve klageren som
hovedmand er det anført, at klageren var medejer af og
bestyrelsesformand i DMK-Leasing, at han var bestyrelsesformand i de 4
K/S'er, at han var direktør i DMK-Shipping, der administrerede
projektet, at han tegnede DMK på alle generalforsamlinger og personligt
besvarede alle spørgsmål samt personligt imødegik al
kritik, og at han som den eneste repræsentant for DMK fremstår i
udbudsmaterialet med navn og billede i forbindelse med en tekst, der skal
overbevise potentielle anpartshavere om projektets soliditet. Endvidere blev
klageren konkret gennem kopi af et brev af 8. november 1984 gjort bekendt
med, at de norske redere fandt, at der var et misforhold mellem
udbudsmaterialet og de faktiske forhold.
DR finder ikke belæg for påstanden om, at
seerne får det indtryk, at [K] - selvom det ikke siges direkte i
indslaget - har været involveret i en række af de øvrige
dadelværdige forhold.
DR har til dette punkt endelig anført, at indslaget
specifikt handlede om DMK-ANNE. Oplysningerne om, at projektet omfattede 4
skibe, er blot med for at give seerne et helhedsbillede af sagen.
2.
Oplysningerne i TV-indslaget, som forbandt
klageren med overtrædelse af straffeloven og en række andre
dadelværdige forhold, burde have været efterprøvet
yderligere ved forelæggelse for klageren. Det er herved uden betydning,
at klageren på et tidspunkt, hvor han ikke kendte indholdet af
udsendelsen, meddelte, at han ikke ønskede at kommentere sagen. Med
det indhold, indslaget fik, skulle dette på forhånd have
været forelagt for ham, så han havde haft en chance for at
imødegå hele indholdet og ikke kun de konkrete forhold, der kom
frem under en telefonsamtale med en medarbejder på TV.
Af udtalelsen om klagen fremgår, at TV-Avisens
medarbejder ihærdigt forsøgte, at få klageren til at
medvirke i indslaget. Under en telefonsamtale med klageren oplyste
medarbejderen, at han i interviewet ønskede nogle kommentarer til de
oplysninger, som indgik i indslaget. Medarbejderen forsøgte at
redegøre for det materiale, man havde, men blev afbrudt og henvist til
klagerens advokat. Denne advarede blot medarbejderen mod at inddrage
klagerens navn i indslaget.
3.
Klageren finder, at det i indslaget burde have
været gjort mere klart, hvad der var faktiske oplysninger og hvad der
var kommentarer. Således blev kommentarer som f.eks. "tusindvis af
anpartshavere ført bag lyset" og "hovedmanden er den kendte
erhvervsadvokat" fremstillet som den objektive sandhed baseret på
foreliggende oplysninger i sagen.
DR finder i udtalelsen om klagen ikke, at der er
belæg for, at kommentarer og faktiske oplysninger er blandet
sammen.
4.
Klageren har endeligt anført, at
indslagets konsekvente fremhævelse af [K]s rolle i sagen udgør
en krænkelse af privatlivets fred.
DR har heroverfor gjort gældende, at en
fremtrædende erhvervsadvokat, der med navn og billede over for
offentligheden tegner et selskab som DMK-Leasing, som med navn og billede
står inde for selskabets soliditet, som er medejer og
bestyrelsesformand, og som i kraft af denne stilling også står
til ansvar for sine og selskabets dispositioner over for hundredvis af
anpartshavere i en retssag, ikke kan forvente anonymitet med henvisning til
privatlivets fred.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Tøger Seidenfaden, Kaare R. Skou og Ole
Malmqvist.
Pressenævnet udtaler:
I indslaget den 25. oktober 1992, der blev
præsenteret som en rettelse, har DR i det væsentlige bragt de
faktiske oplysninger, der er indeholdt i det af klageren ønskede
genmæle. Klageren har derfor ikke krav på yderligere
genmæle.
Det bemærkes endvidere, at klagerens genmæle
indeholder vurderinger, kommentarer og bemærkninger om, at DR beklager
indslaget. Da et genmæle efter medieansvarsloven skal være
begrænset til faktiske oplysninger, kan Pressenævnet også
af denne grund tiltræde, at DR har afslået at bringe klagerens
genmæle.
For så vidt angår klagen over, at DR har
overtrådt god presseskik, finder nævnet, at de konkluderende
udsagn "Flere tusind danskere blev ført bag lyset, ...." og
"Kommanditisterne blev faktisk ført bag lyset, og det på mere
end én måde" er vidtgående og burde have været
undgået. Sammenholdt med, at der i øvrigt loyalt gives
oplysninger om, at der verserer en retssag, at [K] i denne sag er en ud af 9
sagsøgte, og at han under retssagen påstår frifindelse,
finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for
at udtale kritik på dette punkt.
I kraft af den fremtrædende og helt centrale
position, [K] indtog i anpartsprojektet, finder Pressenævnet ikke
grundlag for at kritisere, at han er gjort til indslagets hovedperson.
Som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet
endelig ikke grundlag for at antage, at DR ikke har udfoldet
tilstrækkelige bestræbelser på at efterprøve
indslagets oplysninger ved forelæggelse for klageren.
Afsagt den 12. januar 1993.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Cirkulære om skibsværftsaftalen m.v. Retsinformation · 29. januar 1988
- Kendelse i Pressenævnets sag nr. 39/2000 Retsinformation · 11. august 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0801 Retsinformation · 25. april 2009
- 96/178/EKSF: Kommissionens beslutning af 18. oktober 1995 om statsstøtte ydet af delstaten Bayern til EKSF- stålvirksomheden Neue Maxhütte Stahlwerke GmbH Sulzbach- Rosenberg (Kun den tyske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EØS) EU-lovgivning · 18. oktober 1995
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2000 Retsinformation · 18. oktober 2000
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020