Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2000

KEN nr 11572 af 16/10/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet18. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

67/2000

[K] har ved advokat Peter Bang klaget til

Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 9. april

2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere

klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Af udsendelsen bragt i Danmarks Radio søndag den 9.

april 2000 fremgår at:

Speak:

"Men først til et makabert

jubilæum. I denne uge er det ti år siden, at passagerfærgen

"Scandinavian Star" gik op i flammer. 158 mennesker mistede livet, fordi

skibet var kommet for tidligt i drift, sikkerheden var ganske simpelt ikke i

orden. Det var ejendomsspekulanten [H], der påtog sig reder-ansvaret,

han ville have færgen i søen hurtigt, så han kunne tjene

mest muligt på taxfree salg, sagde han. Men først nu bliver det

afsløret, hvad der i virkeligheden var motivet til, at "Scandinavian

Star" skulle sejle så hurtigt. Skibet var nemlig kun en brik i en stor

og kompliceret skatteoperation.

(Scandinavian Star brænder. Vi har behov for

øjeblikkelig hjælp. Her er Stena Saga. Branden er brudt igennem

dækket i styrbords side, og vi må forlade skibet med

passagererne.)

Speak:

Natten mellem den 6. og 7. april 1990 bryder

Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn.

(Det er helt umuligt at sige. Vi har fået alle

med, som vi ved om.)

Speak:

158 mennesker mistede livet, endnu flere fik

Læs alt

mærket deres tilværelse for altid. Efterforskningen viste, at

branden var påsat af en pyroman.

Agne Knutsson, forhenværende

politiinspektør:

Det var et grufuldt syn, som mødte os, da

vi kom om bord. På gangene lå mennesker, som havde forsøgt

at slippe ud i det fri, men som ikke nåede frem og blev liggende. Man

kunne se par, som lå og holdt hinanden i hånden, og man så

mødre, som holdt deres børn i favnen. Det gjorde et

stærkt indtryk at se alle dem.

Speak:

Hverken ejere, redere eller mandskab kan

lastes for, at en pyroman satte ild til skibet, men konsekvenserne blev

så fatale, fordi de ansvarlige satte skibet i drift for tidligt. Mange

kahytter var ikke færdigmonteret, ledninger hang ned fra loftet, og der

var ikke holdt brandøvelser med mandskabet, som for de flestes

vedkommende ikke talte dansk, norsk eller engelsk, og som knap nok kendte

skibet.

Betina Kold, besætningsmedlem, Scandinavian

Star:

Hvis den havde fået lov at vente 14 dage til en måned

mere, så er jeg sikker på, at der ikke havde været noget

Scandinavian Star i dag. Vi havde været forberedt, vi havde kendt

båden. Vi kunne måske endda have håndteret, at en gal mand

satte ild på båden, og fået fat i ham, og slukket branden.

Den havde sikkert ikke en gang udbredt sig i så stor mængde, hvis

vi havde været mere forberedt. Hvis vi ikke havde været

trætte.

Speak:

Men hvorfor satte rederne skibet i drift,

før det var klar? Hvorfor hastede det så meget, at man

bragte andre menneskers liv og helbred i fare? Svaret ligger hovedsageligt i,

at Scandinavian Star var en brik i en større skatteoperation, der

handlede om fradrag på flercifrede millionbeløb.

Indslag fra TV-avisen, 6 oktober, 1992:

Der var

stort presseopbud i dag, da retssagen startede. Ejendomsmægler og

skibsreder [H], rederidirektør [O] og kaptajn [N] er alle anklaget for

at have overtrådt loven om skibes sikkerhed. Det kan give et halvt

års hæfte eller bøde.

Speak:

De, som myndighederne anså for at

være ansvarlige, blev dømt for at have sjusket med sikkerheden

ombord. Men til trods for at der blev afholdt søforklaring, at der

blev nedsat en undersøgelseskommission, og at politiet efterforskede

sagen, var der ingen myndigheder, der undersøgte ejerforholdene

omkring Scandinavian Star. Her lagde man simpelthen de anklagedes egne

forklaringer til grund. Men det var jo netop her, man skulle have fundet

forklaringen på tilsidesættelsen af sikkerheden på

Scandinavian Star. Den dag, katastrofen skete, var skibet nemlig registreret

i Bahamas i et andet navn end[H]'s. Miami er verdens største

krydstogtshavn. Det er her Skandinaviske rederier som DFDS og Stena Line i

starten af 80'erne satsede flere hundrede millioner kroner i håb om at

tjene penge på krydstogter. Sælgeren af Scandinavian Star var det

Miami baserede rederi SeaEscape. Myndighederne fandt aldrig ud af, at

Scandinavian Star var det første skib i et omfattende samarbejde

mellem [H] og SeaEscape med flere hundrede millioner kroner på spil.

Det handlede om skat eller rettere skattefradrag. For [H] havde tjent store

penge på Vognmandsruten over Storebælt. Da han i februar 1990

solgte ruten, fik han et overskud på 250 millioner kroner, og de penge

gjaldt det om at få investeret, før ligningsmyndighederne

forlangte skat af fortjenesten. For at få et skattefradrag skulle

pengene geninvesteres i en ny virksomhed, og det skulle ifølge den

danske skattelovgivning ske senest den 1. april. Med de mange millioner

på lommen begyndte [H] at se sig om efter et nyt skib. I Miami bor

også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job

fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han

rederiet SeaEscape. Det var [K], som gennem SeaEscape formidlede Scandinavian

Star til [H]. De to udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra

det danske Skattevæsen. SeaEscape, [K] og [H] aftalte også

dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end Scandinavian Star.

Planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner

kroner af SeaEscape og [K]. Skibene ville give et samlet fradrag på

mere end 100 millioner kroner. De øvrige tre skibe var Scandinavian

Song, Scandinavian Sun og Sun Fiesta.

Douglas Macgarvey, rederidirektør, SeaEscape,

1989-92:

Køberen, [H], forhandlede og skrev kontrakt med

SeaEscape.

Speak:

Ved de, hvem der tog kontakt?

D.M.:

Det kan jeg ikke huske.

Speak:

Var der andre skibe end Scandinavian Star

indblandet i transaktionerne mellem [H] og SeaEscape.

D.M.:

Jeg kan ikke huske nogen specifikke skibe,

som var i drift dengang. Efterfølgende var han indblandet i

købet af et skib, som han chartrede til driftsselskabet.

Speak:

Handlen blev konstrueret, så det ville

være næsten umuligt at finde ud af, hvem den egentlige ejer var.

Men hvorfor blev alle disse skibshandler holdt hemmelige under

efterforskningen? Det er jo ikke ulovligt at købe skibe. Sandheden kom

for en dag i konkursretten her i Miami i et forsøg på at redde

SeaEscape fra konkurs. Under ed måtte bagmændene fortælle

om skibshandlerne. Under krydsforhøret indrømmede en af

SeaEscapes ejere, at der var tale om rene papirhandler. Med andre ord [H]

havde aldrig kontrollen over de skibe, han krævede skattefradrag for.

De forblev i SeaEscapes eje. Teknikken var, at [K] og hans kompagnoner

købte et skib, som de samme dag og for samme pris solgte videre til et

selskab, som [H] ejede. Dette selskab lejede straks skibet ud igen til

SeaEscape og [K]. [H] havde nu papir på, at han ejede et skib. Ligesom

med Scandinavian Star blev selskabet registreret på Bahamas, og i

forbindelse med købet af Sun Fiesta fik det navnet Ferry Charter, Skt.

Thomas. [H]'s rolle var passiv. Han skulle bare have sit skattefradrag. [H]

havde aldrig noget med Sun Fiesta at gøre, og senere blev det klart,

at han heller ikke kontrollerede det selskab, som ejede færgen. Med

andre ord en handel som kun eksisterede på papiret. Det var [K], der i

sin egenskab af direktør, ordnede finansieringen og underskrev

kontrakterne. Da Scandinavian Star brændte, havde den været i

drift siden 1. april, som var skæringsdagen for at opnå

skattefradraget. Nu risikerede [H] en tilbundsgående

undersøgelse af sine transaktioner, så det var formentlig klogt

af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv om det var [K], der

havde ansvaret ifølge skibsregisteret. Strafferammen for at sjuske med

sikkerheden var i 1990 seks måneders fængsel, mens strafferammen

for grov skattesvindel er op til fire år. Og med en tiltale for

skattesvindel risikerede [H] at miste sin formue.

(Et mayday fra Scandinavian Star fra passagerskibet

Scandinavian Star. Scandinavian Star? Ja, men jeg spørger

Göteborg.)

Speak:

Scandinavian Star sejler stadig som

passagerskib, nu under navnet Reagle Voyager. Skibet sejler i rutefart mellem

Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, og er stadig registreret i Nassau

på Bahamas. Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig

reder, da skibet brændte for 10 år siden.

Hverken [H] eller [K] har ønsket at medvirke i

dokumentarprogrammet "Gåden Scandinavian Star", der vises i sin helhed

onsdag aften klokken 20.00 her på DR1. Programmet kulegraver

skatteforholdene og sikkerheden for passagerer i international skibsfart."

Programmet "Gåden Scandinavian Star" blev ikke sendt

som planlagt onsdag aften kl. 20.00, idet der på begæring af

klageren blev nedlagt fogedforbud mod udsendelsen.

Den 28. juni 2000 bragte Danmarks Radio derimod

udsendelsen "Scandinavian Star", der blev efterfulgt af et interview med

klageren. Det fremgår af dette interview at:

Speak:

"Det var en dybt tragisk katastrofe, der

skete. Hvordan har det påvirket dig?

[K]:

Jeg mener, man kan se på det i perioder.

Hvis vi ser på ulykkestidspunktet, så påvirkede det mig,

som jeg tror, det påvirkede hele den danske befolkning, og det var jo

ufatteligt, at en pyroman kan sætte ild på et skib og derved at

158 mennesker dør. Og der tror jeg, at man tænker alle

tænker på de pårørende og de overlevende, og det

påvirker en meget, meget dybt. Senere hen, så tænker man jo

over hvad, især når man er i shipping, som jeg er, hvad kunne der

være gjort, og hvad skulle der have være gjort for at undgå

noget sådan.

Speak:

Hvad var din rolle i SeaEscape?

[K]:

Jeg blev administrerende direktør, da

selskabet blev stiftet i 1985. Jeg var administrerende direktør for

Scandinavian World Cruises, som blev afviklet og fortsatte så, mens det

var ejet af både amerikanere og DFDS, i en årrække indtil

og med 1987.

Speak:

Men senere hen, så var du konsulent og

bestyrelsesmedlem i SeaEscape?

[K]:

Det er korrekt. Efter jeg stoppede som

administrerende direktør, fortsatte jeg i perioden 1988-90 som

ikke-stemmeberettiget bestyrelsesmedlem og konsulent for virksomheden.

Speak:

Altså, det vil sige, at i 1990 der var

din rolle bestyrelsesmedlem og konsulent i SeaEscape?

[K]:

Det er korrekt.

Speak:

Hvorfor skulle Scandinavian Star

sælges?

[K]:

Scandinavian Star passede som skib ikke ind i

SeaEscapes flåde, og man besluttede derfor, at man ville godt udvide

flåden med andre skibe og ville derfor sælge Scandinavian

Star.

Speak:

Hvordan kom [H] ind i billedet? Hvordan kom

du i kontakt med ham?

[K]:

Jeg fik til opdrag, på vegne af ejerne

af SeaEscape, at sælge skibet. Vi satte det til salg over hele verden,

og jeg forhandlede med en lang række mulige købere. Der var

så tre seriøse købere, der alle inspicerede skibet.

Én af disse købere viste sig så at være [H].

Speak:

Der ligger en kontrakt, som du har

underskrevet fra den 16. februar, hvor efter der skulle være betalt 2,5

millioner doller altså 16 millioner kroner inden en uge. Blev det

betalt?

[K]:

Ja, depositummet, hvis det var 2,5 million,

det er mellem de 15 og 20 millioner, det blev betalt. Ja.

Speak:

Da så handelen går i stand,

så bliver der aftalt en sælgerfinansiering, og skibet skulle

betales over seks år. Hvad gik aftalen egentlig ud på?

[K]:

Aftalen gik ud på, at skibet skulle

leveres, og det er ikke en lejeaftale, men en købsaftale, det vil sige

køber eller [H]'s selskaber køber skibet og får en

delvis finansiering, og for det skulle han så stille en række

sikkerheder i form af andre skibe og andre aktiver.

Speak:

I den der Skandinaviske Granskningskommision

der står der, og jeg citerer, "at hovedtrækket var, at SeaEscape

skulle låne penge ud til køberen mod sikkerhed i skibet". Er det

rigtigt?

[K]:

Det er korrekt, at der var en

sælgerfinansiering, altså [H] betaler de her 15-20 millioner, det

resterende beløb er så finansieret af sælger over en seks

års periode mod sikkerhed i skibet og i andre aktiver.

Speak:

Da så katastrofen er sket, så

kommer kaskoforsikringen til udbetaling. Hvem fik de penge?

[K]:

Skibet var forsikret af [H]-selskaberne det

var dem, der havde skibet, kontrollerede skibet, disponerede skibet

så udbetalingen foregår sådan, at det beløb af

købesummen, der endnu ikke er betalt til sælgerne, det udbetales

til sælgerne. Resterende beløb eller hvad der ellers er af

aftale med forsikringen, det udbetales til den, der disponerer skibet,

så Sea-Escape fik det beløb, der var i købesum, hverken

mere eller mindre.

Speak:

Kan du huske, hvor meget det var?

[K]:

Jeg mener købsprisen på skibet

var 21 millioner doller i alt. Lige der omkring.

Speak:

Se, den 30. marts, og det er 9 dage

før katastrofen, der bliver SeaEscape registreret som ejer af

Scandinavian Star, og det er samme dag, som [H] skal overtage skibet, da

bliver du så registreret som "bestyrende reder" i Bahamas

skibsregister. Hvordan kan det være, at SeaEscape udpeger dig til at

have den rolle 9 dage før katastrofen?

[K]:

Man skal registrere købet, man

køber skibet af Stena, så det skal registreres i

Bahamas-registeret. Jeg bliver så sat ind som en kontaktperson,

registreret som dét i Bahamas-registeret den dag, uden jeg faktisk ved

det, jeg får det at vide senere, men der skal stå en

kontaktperson, der skal altså være et personnavn, og i og med jeg

stod for handlen, så har det egentlig været meget naturligt for

advokaterne at sætte mig ind i den funktion.

Speak:

Du har fremlagt et brev fra dine advokater i

London. Af det brev fremgår, at alle instruktioner i Star-handlen,

registreringen og så videre, det kommer på instruks fra dig?

[K]:

Det er korrekt, at jeg formidlede det salg,

det var det, den opgave, jeg havde fra SeaEscape, var at sælge skibet.

Og jeg står så for alle ting i forbindelse med salget af skibet,

hvorimod det er advokaterne, SeaEscapes advokater, der registrerer alle ting.

Som du ved fra den registrering, så er min underskrift ikke på

det papir, men det er meget naturligt, det er mig, der bliver registreret,

så der er ikke noget forkert i det.

Speak:

Det er fordi, når jeg spørger,

så er det fordi, så sent som i marts i år, der har du sagt,

at du ikke vidste, at du stod der, men det kan jeg ikke få til at

hænge sammen med, at dine advokater siger, at alt, hvad de gjorde i

forhold til skibsregisteret, det kom fra dig?

[K]:

Jamen, det er korrekt, at jeg har givet alle

instruktioner til advokaterne om, hvad der skulle registreres på vegne

af SeaEscape.

Speak:

Hvilken indflydelse kunne du udøve

over skibet?

[K]:

Ingen.

Speak;

Det vil altså sige, du kunne ikke

stoppe skibet?

[K]:

Nej.

Speak:

Hvad er din mening så om, at Bahamas'

love flere steder understreger, at en manager har de samme juridiske

forpligtelser som en ejer? Det står der.

[K]:

Altså, der kan jeg kun sige, at der

findes kun én sag på dét, og den siger klart det

modsatte; at den, der er registreret har ikke mere eller mindre ansvar ved at

være registreret, end han ellers ville have haft. Man kunne sagtens

forestille sig, at den person, der står der har ansvaret. Jeg var som

administrerende direktør for SeaEscape, for de skibe vi ejede, der var

jeg den kontaktperson, men havde også samtidig ansvaret fordi, jeg drev

skibene

Speak:

Hvordan skal man så finde ud af,

hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet, når

der står et navn i det register?

[K]:

Det kan man kun finde ud af ved at se, hvem

der rent faktisk driver skibet. Det er jo sådan, at tager man

Scandinavian Star i 1985 og 1986, hvor det var ejet af Stena Line, da havde

Stena Line lejet skibet til SeaEscape og overdraget driftsansvaret til

SeaEscape, så selvom Stena Line ejede skibet og havde et Stena-navn

stående i registrere, så var de ikke ansvarlige. Det var jeg

på det tidspunkt.

Speak:

Der blev jo gennemført flere

skibshandler mellem [H] og skal vi sige "miljøet" rundt om SeaEscape.

Så undrer jeg mig lidt over, set i lyset af, at [H], skal vi sige,

misligeholdt sine betalingsforpligtelser i Star-handlen. Hvorfor blev der

så indledt et så omfattende forretningssamarbejde med ham?

[K]:

[H] misligeholdt jo ikke. Han var seks dage

for sent med på det med alle hans dokumenter. Han havde betalt de

beløb, der skulle betales. Han havde en række dokumenter, der

skulle være på plads den 30. marts, og det var de ikke før

den sjette april. Men udover det, var der ikke nogen misligeholdelse.

Speak:

Da [H] solgte Vognmandsruten, og stod med

alle disse mange penge der på lommen, da var han vel en del af

skattetænkning?

[K]:

Det ved jeg ikke noget om. Jeg kender ikke

skatteforhold, jeg kender ikke hans selskabsstruktur, jeg har ikke set

hans selvangivelse.

Speak:

Nu sagde du i 1997 til Jyllandsposten om de

forhandlinger, og jeg citerer dig: "Man mente, der var en person her,

altså [H], der kunne være interesseret i nogle aktiver, som havde

skattemæssige fradragsmuligheder i Danmark"?

[K]:

Ja.

Speak:

Så du har da vidst, at det her

handlede om skattetænkning?

[K]:

Nej. Jeg tror ikke, at det er

skattetænkning. Jeg tror, det er forretning. Er det fornuftigt eller

ikke fornuftigt, ligesom de hundredetusinde af mennesker der køber en

skibsanpart eller har købt en skibsanpart i tidernes løb, det

er jo en kombination af, er det her noget, der giver overskud, men det er da

også en situation, hvor man sparer noget i skat.

I Danmark, med de skattebyrder vi har, der er alle

beslutninger, køb af et hus har jo også en skattetænkning

med sig, så jeg kan ikke forestille mig andet end, at [H] også

har tænkt skat, men det ved jeg ikke noget om, det må du

spørge ham om.

Speak:

I USA i 1993 da bliver du afhørt

under vidneansvar om [H]'s involvering i SeaEscape i efteråret 1990, og

da siger du: "Jeg forsøgte at få sendt to skibe til et dansk

leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg". Så med andre

ord, skattetænkning kan da ikke være dig fremmed i den

sammenhæng?

[K]:

Nej, der er jo skat i alle investeringer i

Danmark, som jeg netop sagde, det er jo en del af det, men det skal

være en forretningsmæssig fornuftig investering samtidig. Det er

klart.

Speak:

Se, der er jo nogle lighedspunkter mellem

handlerne, som [H] gennemførte, altså Scandinavian Star, Sun

Fiesta, Scandinavian Son. Finansieringen er den samme, etablering af

selskaber på Bahamas, og det var SeaEscapes banker, der finansierede

det hele, og du var bankens kontaktperson?

[K]:

Jeg mener ikke, der er ret meget lighedstegn

mellem Scandinavian Star og de to andre skibe. Tager du Scandinavian Star,

så er det et skib, [H] har brug for i en rute, han ejer, og han driver

og har drevet i en årrække. Han ønsker altså at

købe et skib til egen drift. De to andre handler, som jo altså

er nogle, der foregår efter ulykken, og altså derfor ikke har

nogen effekt i ulykken eller nogen involvering i ulykken. Disse to handler er

jo det modsatte. Der er det [H], der køber et skib for at leje det ud,

ikke for at drive det selv, derfor er der ikke rigtig den samme systematik i

disse handler.

Speak:

Nej, jeg antyder heller ikke, at det

driftsmæssigt er ens, jeg siger, at økonomien i det,

finansieringen og kontrakterne, de er skabt over den samme læst. Det

har du jo selv forklaret?

[K]:

Ja og nej, altså det er samme partere,

altså det er [H] på den ene side, det er SeaEscape på den

anden side, men i den ene situation, der køber [H] et skib fra

SeaEscape, og i de to andre situationer, der køber han to skibe fra en

tredje part altså fra nogle andre rederier og charter dem ud til

selskabet.

Speak:

Når man ser det udefra, så ser

det ud som om, at alle de der handler de hænger sammen i et

forretningssamarbejde?

[K]:

Nej, det er det, Danmarks Radio siger i

TV-udsendelsen, der blev vist den tiende, og nu ved jeg ikke, hvad man har

sagt i den her udsendelse, for den har jeg jo ikke fået lov at se, men

det er helt uafhængige handler, og på det tidspunkt, [H]

køber Scandinavian Star, der kender jeg ikke [H], jeg har ikke

mødt ham, jeg har ikke talt med ham, og de to andre skibe har ikke

været drøftet på tidspunktet, så de kommer

altså efter ulykken og har derfor ikke noget med Scandinavian Star og

ulykken at gøre overhovedet.

Speak:

I 1990 der kunne man sejle med passagerer,

uden der var en eneste ansvarlig person på ejersiden, der kunne

identificeres?

[K]:

Det kommer jo helt an på, hvem der

driver skibet, altså der er et helt klart ansvar. Den, der har driften

af skibet, den der beslutter, den der ansætter personalet, det er den

person, der er ansvarlig, og det findes der jo altså en

højesteretsdom på, at det var [H], og det var [O]. De stod for

driften af skibet, og dermed var de ansvarlige redere.

Speak:

Jamen, det er jo dét, som er

bundlinien i det hele, at man undrer sig over, at der kan sejle et skib rundt

uden, man klart kan identificere, hvem er ejeren, hvem er den ansvarlige?

[K]:

Ja, der må man sige, tilbage i 1990, der

var det ikke klart registreret, hvem der havde et rederansvar. Der var det et

spørgsmål om, hvem der rent fysisk udførte det. Det er jo

så lavet om siden hen på grund af Star-katastrofen og en

katastrofe i England, har man jo lavet en ændring i reglerne, der

gør, at fra oktober 1997 af samtlige passagerskibe, er der en

ansvarlig reder. Altså en driftsansvarlig, og det er registreret.

Speak:

Jo, det er korrekt i 1997, ændrer de

det, men det giver jo ikke nogen regler, som indebærer, at der er

åbenhed omkring ejerforholdene?

[K]:

Der er klar åbenhed om ansvar, og det er

jo det, jeg finder er væsentligt, og det burde der også have

været længe før. Jeg er meget enig i de regler."

Klageren har ved brev af 11. april 2000 krævet, at

Danmarks Radio skal bringe et genmæle vedrørende indslaget i

Søndagsavisen den 9. april 2000, og klageren har ved brev af 27. april

2000 formuleret følgende genmælekrav:

"Søndagsavisen bragte den 9. april 2000 et indslag

om Scandinavian Star skibskatastrofen.

I indslaget oplystes det, at [K] etablerede rederiet

SeaEscape. Dette er ikke korrekt.

Af indslaget fremgår endvidere, at [K] har solgt

skibe til [H]. Dette er ikke korrekt. [K] har hverken direkte eller indirekte

været ejer af skibe erhvervet af [H] eller et af denne domineret

selskab.

Det fremgår endvidere af indslaget, at [K] sammen

med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske

skattevæsen. Hertil bemærkes, at [K], der ikke forud for salget

af Scandinavian Star kendte [H], og intet kendte til [H]'s skatteforhold,

ikke har udtænkt nogen form for plan med det formål at redde

penge fra det danske skattevæsen.

Endelig fremgik det af indslaget, at [K] var ansvarlig

reder for Scandinavian Star, da skibet brændte for 10 år siden.

Dette er ikke korrekt. [K] ejede ikke skibet og var ikke involveret i skibets

drift. [H] og [O] blev af Højesteret i straffesagen efter Scandinavian

Star skibskatastrofen dømt som de ansvarlige redere for Scandinavian

Star. [K]"

Klageren har anført, at genmælekravet

vedrører følgende faktuelt forkerte oplysninger:

1. Klageren etablerede rederiet SeaEscape.

2. Klageren har solgt skibe til [H].

3. Klageren udtænkte sammen med [H] en plan, der

skulle redde [H]'s penge fra det Danske skattevæsen.

4. Klageren var ansvarlig reder for Scandinavian Star, da

skibet brændte for ti år siden.

Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har

klageren anført, at oplysningen er faktuelt forkert, idet selskabet

SeaEscape Limited blev stiftet af DFDS. Klageren har aldrig været

aktionær i DFDS' datterselskab Scandinavian Cruises eller SeaEscape

Limited, og han kan derfor heller ikke have "etableret" nogen af dem. Det er

derfor misvisende og langt fra "dækkende", når det i indslaget

postuleres, at klageren "etablerede rederiet SeaEscape". Oplysningen kan

alene anses for at være medtaget som en brik i det, der er udsendelsens

egentlige formål, nemlig at fremstille klageren som den ansvarlige

reder for Scandinavian Star på katastrofetidspunktet.

Vedrørende pkt. 2 i genmælekravet har

klageren anført, at for seerne må det fremstå som om, at

han ejede skibet, og at han havde planlagt at sælge skibet til [H].

Faktum er imidlertid, at klageren hverken ejede Scandinavian Star eller de

skibe, der efterfølgende blev solgt til [H]'s koncern, ligesom det er

et faktum, at klageren på tidspunktet for påbegyndelse af

forhandlingerne om salget af Scandinavian Star ikke kendte [H] og end ikke

havde hørt om ham, ligesom forhandlingsforløbet blev

gennemført uden, at klageren overhovedet mødte [H].

Det forhold, at klageren efterfølgende medvirkede

som formidler ved salg af skibe til [H]'s koncern, misbruges af Danmarks

Radio til at lancere en konspirationsteori. Seerne får således

det indtryk, at der på tidspunktet for købet af Scandinavian

Star bestod en plan om, at [H] skulle købe skibe for ½ mia. kroner af

SeaEscape og [K]. Sådan en plan eksisterede imidlertid ikke, og det

forhold, at der efterfølgende blev gennemført skibshandler

formidlet af [K] ændrer ikke ved, at der ikke forelå nogen plan

på det for udsendelsen interessante tidspunkt, nemlig i forbindelse med

salget af Scandinavian Star. Det fastholdes således, at der er tale om

en faktuelt forkert oplysning, som berettiger klageren til at få bragt

et genmæle.

Vedrørende pkt. 3 i genmælekravet har

klageren anført, at det er en notorisk forkert oplysning, at klageren

sammen med [H] udtænkte nogen form for plan, der skulle redde [H]'s

penge fra det danske skattevæsen, allerede af den grund, at klageren i

forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og

aldrig drøftede dennes skatteforhold med ham, hvilket der heller ikke

var nogen som helst anledning til. Købet af Scandinavian Star fremstod

for klageren som en klar kommerciel beslutning, der gik ud på, at

skibet skulle indsættes på en færgerute, i et selskab

domineret af [H]. Forhandlingerne vedrørende Scandinavian Star foregik

i øvrigt med en græsk mægler i London, T. Yannoulatos og

en dansk mægler, Jørgen Kongstad.

Klageren har endvidere anført, at indklagede ikke

på nogen måde har sandsynliggjort, at skattemæssige

overvejelser var anledning til købet af skibet. Selv om dette havde

været tilfældet, ændrer det ikke ved, at klageren på

ingen måde har taget del i disse overvejelser endsige har haft kendskab

til dem, dersom sådanne overvejelser på noget tidspunkt har

optrådt på købers side.

Klageren har tillige anført, at udtalelsen, om at

han sammen med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra

det danske skattevæsen, ikke er udtryk for en "journalistisk

vurdering", som anført af indklagede. For seerne fremstår det

nemlig som en faktuel oplysning, hvilket er det afgørende. Udtalelsen

indeholder heller ikke "en vis grad af rigtighed", som anført af

indklagede. Oplysningen er ganske enkelt forkert, hvorfor den berettiger

klageren til at få bragt et genmæle.

Klageren har herudover anført, at således som

udsendelsen er bygget op, er det et af udsendelsens hovedbudskaber, at det

forekommer odiøst, at skattemæssige overvejelser kan have

været medvirkende årsag til, at hensynet til sikkerheden blev sat

over styr, og når klageren præsenteres som hovedarkitekten bag

disse skattemæssige planer sammen [H], er det klart, at det er

overordentligt væsentligt at få afkræftet denne urigtige

oplysning. Hertil kommer, at indklagede ikke har fremført nogen som

helst dokumentation for, at klageren ved købet af Scandinavian Star

havde nogen form for kendskab til eventuelle skattemæssige

overvejelser, der måtte have været på købers side.

Det er således væsentligt at holde sig for øje, at

klageren på tidspunktet for købet af Scandinavian Star ikke

på nogen måde havde en central placering i køberens

organisation, og at han på tidspunktet for forhandlingernes

påbegyndelse end ikke havde hørt om [H].

Vedrørende pkt. 4 i genmælekravet har

klageren anført, at han ikke var den ansvarlige reder for Scandinavian

Star, da skibet brændte for ti år siden, hvorfor der er tale om

en faktisk forkert oplysning, der berettiger ham til at få bragt et

genmæle.

Klageren har endvidere anført, at en person, der

med rette kan betegnes som "ansvarlig reder" i relation til et

skibsfartøj også er omfattet af den personkreds, der i henhold

til lov om skibes sikkerhed er hjemfalden til straf ved overtrædelse af

de strafbelagte bestemmelser i loven. Når seerne ikke modtager

oplysninger om karakteren af det registreringsforhold, der er tale om,

står udsagnet alene, og seeren sidder tilbage med indtryk af, at

klageren var en af de hovedansvarlige for den manglende overholdelse af

sikkerhedsreglerne om bord på Scandinavian Star og dermed skyldig i 158

menneskers død. Indklagede kunne have nuanceret udsagnet betydeligt,

men valgte bevidst ikke at gøre dette, idet udsendelsens egentlige

budskab, der var, at en af de hovedansvarlige ikke blev straffet, dermed ikke

ville komme frem i tilstrækkelig klar form.

Klageren har tillige anført, at det ikke er

korrekt, at såfremt medierne én gang har bragt en oplysning, der

er forkert og misvisende, kan oplysningen ansvarsfrit genfremsættes. Af

det baggrundsmateriale indklagede har henvist til, fremgår det med al

tydelighed, at klageren ikke var og aldrig har været medejer af

Scandinavian Star eller SeaEscape, og at han heller ikke har haft ansvar for

driften af skibet i Danmark, samt at han i øvrigt heller ikke ville

kunne få det, bare fordi han uden sin viden var registreret i Bahamas

skibsregisteret. Disse oplysninger er imidlertid udeladt i udsendelsen, selv

om indklagede beviseligt og ubestridt kendte til sagens rette

sammenhæng.

Klageren har herudover anført, at det

fremgår, at indklagede har fremskaffet nogle artikler om branden

på Scandinavian Star via artikeldatabasen på internettet, hvorfor

indklagede har været bekendt med de dementier, der tidligere har

været bragt i danske dagblade om, hvorvidt klageren var den ansvarlige

reder for skibet. Dette er imidlertid, ikke omtalt af indklagede, hvorfor

indklagede må anses for at handle mod bedre vidende.

Klageren har endvidere anført, at det

journalistiske "frisprog" ikke kan udstrækkes til direkte eller

indirekte at beskylde navngivne personer for særdeles alvorlige

strafbare forhold, navnlig ikke når man handler mod bedre vidende,

således som indklagede gør i denne sag.

Klageren har endelig anført, at der er en

afgørende forskel på begreberne "ansvarlig reder" og de

øvrige rederbegreber, hvorfor indklagede ikke med baggrund i, at

klageren tidligere er blevet betegnet som "bestyrende reder" eller

"disponerende reder" uden videre kan betegne ham som "ansvarlig reder".

Når man har gjort dette, er det klart, at det tjener et formål,

og at dette formål er, at udpege klageren som en af de hovedansvarlige

for ulykken.

Klageren har herudover anført, at han ikke er enig

i, at interviewet med ham i forbindelse med udsendelsen vist den 28. juni

2000 kan sidestilles med et genmæle. Et genmæle indebærer

således efter klagerens opfattelse, at det pågældende medie

frivilligt eller efter pålæg fra Pressenævnet, gør

seerne opmærksom på, at tidligere bragte faktuelle oplysninger er

forkerte. Der ligger heri en væsentlig forskel i forhold til et

interview, hvor den forurettede selv, i et vist omfang, får mulighed

for at korrigere de faktuelt forkerte oplysninger. På den baggrund

fastholder klageren genmælekravet.

Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat

god presseskik ved at bringe oplysninger, der er forkerte og misvisende, og

som meget let kunne have været kontrolleret før udsendelsen,

idet det bl.a. udtales i udsendelsen, at "[K] etablerede sammen med

pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K] og [H]

aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end

Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for

næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]".

Klageren har endvidere anført, at indklagede har

tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "alle disse skibshandler blev

holdt hemmelige under efterforskningen", idet der heri ligger et postulat om,

at klageren har forsøgt at undertrykke oplysninger af relevans for

efterforskningen. For det første er det vanskeligt at se hvorledes de

efterfølgende skibssalg på nogen måde skulle have relevans

for ulykken på Scandinavian Star. For det andet har klageren ikke holdt

noget som helst hemmeligt. Det er korrekt, at han ikke har været

afhørt i forbindelse med efterforskningen, og at han har undret sig

over dette, henset til det store antal personer der i øvrigt blev

afhørt under efterforskningen. Klageren ville imidlertid ikke kunne

bidrage med noget af relevans for efterforskningen, hvilken konklusion de

efterforskende myndigheder må antages også at være kommet

til. Udsagnet om, at skibshandler blev holdt hemmelige under efterforskningen

har således intet på sig. Der var intet hemmeligt ved

skibshandlerne, de var bare ikke relevante, og derfor blev de ikke inddraget

i efterforskningen, men det er klart, at indklagede, for at støtte den

lancerede konspirationsteori, er nødsaget til at fremstille det

således, at skibshandlerne blev holdt hemmelige. Det er også

klart, at det ville være særdeles dadelværdigt, dersom

forhold af relevans for efterforskningen virkelig var blevet undertrykt,

hvorfor udsagnet er krænkende overfor klageren.

Klageren har tillige anført, at indklagede har

tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "teknikken var at [K] og hans

kompagnoner købte et skib..", idet seerne nødvendigvis må

sammenholde dette udsagn med, hvad der ellers er anført om disse

"pengestærke kontakter" og "bagmændene" bag SeaEscape. Da

klageren ikke har været ejer af de involverede skibe, er udsagnet

endvidere forkert og misvisende.

Klageren har endvidere anført, at indklagede har

tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "nu risikerede [H]

tilbundsgående undersøgelser af sine transaktioner, så det

var formentlig klogt af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv

om det var [K] der havde ansvaret ifølge skibsregisteret". Hele

udsendelsen bygger således på den forudsætning, at [H] "

har påtaget sig rederansvaret" fordi alternativet ville have

været en dom for skattesvindel. Hvad udsendelsen imidlertid ikke

nævner er, at [H] påstod frifindelse under straffesagen. Det er

således notorisk og beviseligt ukorrekt, at [H] påtog sig noget

ansvar, idet dette nødvendigvis måtte have fordret en

tilståelse. I det citerede udsagn ligger endvidere, at [H] påtog

sig et ansvar, der ikke påhvilede ham, fordi det ikke var ham, der

fremgik som registreret i skibsregisteret. Heri må selvsagt også

ligge, at det så i givet fald burde have været den person, der

fremgik af registeret, som burde have været straffet. Da udsendelsen

gør en del ud af at fortælle, at den pågældende

person var klageren, står seerne nødvendigt tilbage med det

indtryk, at det var klageren, der burde have været straffet.

Klageren har her tillige anført, at indklagede har

tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "den ansvarlige reder er [K], som

også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år

siden". Der er således tale om oplysninger, der er forkerte og

misvisende, og som meget let kunne have været kontrolleret før

indslaget blev bragt og langt hen ad vejen var blevet kontrolleret, uden at

producenten ønskede at bringe de korrekte oplysninger, endsige

redegøre for de fremkomne indsigelser.

Klageren har herudover anført, at det er

åbenbart, at indslaget indeholder oplysninger om ham, som er skadelige,

krænkende og agtelsesforringende, og det kan oplyses, at de i indslaget

fremførte påstande allerede har haft alvorlige økonomiske

konsekvenser for klageren og hans virksomhed. Det må i den forbindelse

erindres, at klageren fortsat driver virksomhed i shippingbranchen med

teknisk management af passagerskibe i betydeligt omfang samt formidling af

køb/salg og chartring af passagerskibe. Hertil kommer, at

beskyldningerne af naturlige årsager har været belastende for

klageren og hele hans personlige omgangskreds. Klageren har i denne

forbindelse oplyst vedrørende kommunikationen mellem de researchende

journalister og ham selv forud for indslaget, at han på ingen

måde blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde oplysninger

om, at han var ansvarlig reder, eller at [H] "tog straffen" for den

ansvarlige reder. Da klageren ikke kunne få en tilfredsstillende dialog

med producenterne om udsendelsen, afslog han at deltage i et interview. Dette

er imidlertid ikke ensbetydende med, at indklagede af den grund er frigjort

fra forpligtelsen til at forelægge for klageren, at man ville

præsentere ham som "ansvarlig reder" i relation til Scandinavian Star,

og som en person der sammen med [H] havde udtænkt en plan om

skattetænkning m.v. Det interview, der blev vist med klageren i

forbindelse med udsendelsen den 28. juni 2000, viser da også, at

indklagede med en rimelig grad af imødekommenhed kunne have fået

et interview med klageren, men spørgsmålet er, om indklagede

overhovedet havde nogen reel interesse heri i forbindelse med den oprindelige

udsendelse,.

Klageren har endvidere anført, at det er i strid

med god presseskik, at det ikke fremgår af indslaget, hvad der er

faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Da indklagede blev bekendt

med karakteren af de urigtige meddelelser indslaget indholdt, burde

indklagede endvidere på eget initiativ have foretaget en berigtigelse

heraf.

Klageren har herudover anført, at klagen ikke alene

vedrører udsendelsens speakertekst, men tillige billedsiden i den

forstand, at billedsiden forstærker det indtryk, speakerteksten skaber

af klagerens rolle i relation til Scandinavian Star skibskatastrofen.

Klageren har endelig anført, at ulykken på

Scandinavian Star den dag i dag påkalder sig overordentlig stor

offentlig interesse, og at det derfor er relevant at producere en udsendelse

i anledning af ti året for ulykken. Når udsendelsens clou

imidlertid er, at den egentlige ansvarlige for skibet er en hidtil ukendt

mystisk dansk/amerikaner, er grænserne for det tilladelige langt

overskredet. Scandinavian Star katastrofen involverede 158 menneskers

død, og det er klart, at det såvel økonomisk som socialt

og personligt er ødelæggende for klageren, at blive fremstillet

som en ansvarlig bagmand i så henseende. Hertil kommer, at indklagede

kynisk har undertrykt faktum samt undladt at referere klagerens indsigelser,

som man udmærket godt kendte til, hvilket gør forholdet

særligt kritisabelt.

Indklagede har anført, at formålet med

udsendelsen var med udgangspunkt i Scandinavian Star katastrofen at belyse,

at reglerne om skibsfart fortsat er sådan, at det er vanskeligt at

afdække ejerforhold, og at den journalistiske præmis for dette

program var at påvise, at myndighederne i forbindelse med

efterforskningen af omstændighederne og baggrunden for den på det

tidspunkt største skibskatastrofe i Norden ikke i tilstrækkeligt

omfang havde efterforsket ejerforholdene omkring Scandinavian Star. Det havde

man udtrykkeligt undladt, fordi "det var for uoverskueligt", og fordi

"målet var at få de sigtede straffet med ubetinget

fængselsstraf". Programmet påpeger således, at passager- og

krydstogtskibe kunne sejle rundt på verdenshavene uden, at

myndighederne havde nogen mulighed for at kortlægge, hvem der var de

egentlige ejere af skibene. De reelle ejerforhold fortonede sig bag

uigennemsigtige skuffeselskaber registreret i skibsregistre med

bekvemmelighedsflag. I dette tilfælde Bahamas.

Vedrørende genmælekravet har indklagede

anført, at forudsætningen for et berettiget krav om

genmæle er, at der enten er enighed om, at faktuelle oplysninger er

forkerte, at der er berettiget tvivl om rigtigheden af faktuelle oplysninger,

eller at det af en relevant instans er fastslået, at der er tvivl om

rigtigheden af faktuelle oplysninger. Ingen af disse forudsætninger er

imidlertid opfyldt, idet det bestrides, at de af genmælekravet

omfattende punkter rummer faktuelt forkerte oplysninger. Da man viste

udsendelsen "Scandinavian Star" den 28. juni 2000, var der således ikke

grundlag for at bringe det begærede genmæle, men klageren havde i

forbindelse med interviewet mulighed for at korrigere de oplysninger, der er

genstand for genmælekravet.

Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har

indklagede anført, at det af indslaget fremgår, at "i Miami bor

også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job

fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han

rederiet SeaEscape". Klageren har gjort gældende, at udsagnet er

faktuelt forkert, idet han ikke stiftede SeaEscape, og idet han ikke var

aktionær i dette, således at det skulle være misvisende at

anføre, at han etablerede SeaEscape. Det fremgår imidlertid

klart af udsagnet, at klageren var ansat i og udsendt af DFDS, og at han i

det job - dvs. som ansat i DFDS etablerede SeaEscape. Udtrykket "etablerede

(rederiet)" implicerer ikke nødvendigvis (med)ejerskab til rederiet. I

daglig tale benyttes formen "etablere" også selv om ejerskab ikke er en

realitet. Udtrykket beskriver dermed ganske godt sprogligt, at klageren, som

den centrale person for DFDS, forestod en ændring af

selskabsstrukturen. Det var ham, der var sendt over af DFDS, ham der forestod

overvågning af ændringerne, ham der fandt de øvrige

aktionærer/investorer i selskabet, og ham, der blev administrerende

direktør i det nyetablerede selskab SeaEscape.

Indklagede har endvidere anført, at ved

afgørelse af, om der er tale om faktisk forkerte oplysninger, som

berettiger til et genmæle, må det kunne godtages ved formidling

af komplicerede forhold gennem et massemedie til en bred offentlighed uden

særlige forudsætninger på det specielle område at

forenkle, således at ikke alle nuancer er med, men så

hovedtrækkene er forståelige og dækkende. Indklagede finder

på denne baggrund ikke, at klageren er berettiget til at få bragt

et genmæle vedrørende pkt. 1 i genmælekravet, hvortil

kommer, at indklagede ikke kan tiltræde, at oplysningerne er medtaget

for at fremme "udsendelsens egentlige formål, nemlig at fremstille [K]

som den ansvarlige reder for "Scandinavian Star" på

katastrofetidspunktet"- dette har aldrig været udsendelsens

formål.

Indklagede har vedrørende pkt. 2 i

genmælekravet anført, at det af indslaget fremgår, at

"planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner

kroner af SeaEscape og [K]". Hertil har klageren anført, at han ikke

direkte eller indirekte har været ejer af skibe erhvervet af [H] eller

et af denne domineret selskab. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at

udtrykket "har solgt skib(e)" er dækkende, også i det omfang

klageren alene formidlede handlerne, men ikke ejede skibene, hvilket netop er

det, klageren levede og lever af, nemlig at sælge/formidle skibe.

Sprogligt er der således dækning for udtrykket, der svarer til i

en handel om fast ejendom at sige, at man købte huset af Home eller en

person fra en anden ejendomsmægler.

Hertil kommer, at der i perioden marts 1990 til december

1990 blev handlet i alt fire skibe mellem [H] og selskaber, som klageren

havde en rolle i. I en af disse handler, der vedrører skibet Sun

Fiesta, var selskabet Marne aktiv part i købsaftalen, og klageren var

aktionær i samt administrerende direktør for selskabet Marne.

Der findes i konsekvens heraf også at være en sproglig konsistens

i ordvalget. Den citerede passage dækker således det forhold,

at klageren ubestridt formidlede salg af skibe til [H]-koncernen,

at klageren i eet tilfælde tillige havde direkte

økonomiske interesser i et af de handlede skibe ("Sun Fiesta"), samt

at klageren spillede en central rolle i samtlige handler. Det udtales

således ikke i programmet, at klageren ejede Scandinavian Star, hvilket

heller ikke er programmets standpunkt. Indklagede kan således ikke

tiltræde klagerens udlægning, hvoraf det synes at fremgå,

at klageren var uden enhver form for ejerskab til de handlede skibe.

Vedrørende de øvrige overdragne skibe fungerede klageren dels

som formidler, og indtog dels en central placering i de selskaber, der var

involveret i de pågældende handler. Indklagede finder

således ikke, at klageren er berettiget til at få bragt et

genmæle vedrørende pkt. 2 i hans genmælekrav.

Indklagede har vedrørende pkt. 3 i

genmælekravet anført, at klageren heller ikke i dette

tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, idet

oplysningen i udsendelsen er korrekt. I perioden marts 1990 til december 1990

blev der således lagt planer om at handle i alt fire skibe mellem [H]

og selskaber, som klageren havde en rolle i. Tre af disse handler blev

gennemført, og klageren havde en række tilknytningsmomenter til

alle disse handler. Den samlede værdi for de fire skibe var

næsten 500 millioner kroner. I henhold til danske skatteregler med en

afskrivning på 30 procent, var det samlede skattefradrag, som [H] gik

efter, mellem 100 og 150 millioner kroner. Skattefradraget på

Scandinavian Star alene var på 43,5 millioner kroner. Som det

fremgår, vedrører det udsagn, der ønskes genmæle

over for, ikke blot "Scandinavian Star", men alle de skibe, der blev handlet

mellem parterne. Der må lægges en plan, blandt andet for

finansiering, når transaktioner af denne størrelse skal

gennemføres. Udsagnet om at klageren og [H] "sammen" udtænkte en

plan implicerer eller forudsætter ikke en direkte personlig kontakt

mellem [H] og klageren. Udtrykket implicerer, at klageren personligt var

involveret i en eller anden udstrækning i den nævnte

planlægning, eller i effektueringen af planerne, hvilket han var.

Klageren var således direktør i SeaEscape, aktionær og

direktør i Marne, stifter af og direktør i Ferry

Charter-selskaberne, og aktionær og direktør i International

Shipping Partners, Miami, som administrerende [H]'s Ferry

Charter-selskaber.

Indklagede har endvidere anført, at da klageren

indtog en central placering i såvel sælgers som købers

organisation, er det ikke afgørende, hvorvidt han i egentlig forstand

var ophavsmand til de beskrevne planer, eller om han blot effektuerede planer

truffet af andre. Der er imidlertid dækning for at hævde, at

klageren på væsentlig måde var involveret i samtlige

transaktioner. Indslaget belyser, at der forelå en samlet plan

vedrørende blandt andet finansiering, disponering af skibene og

selskabsetablering, som tilgodeså og var betinget af både

sælgers og købers interesser, og som for købers

vedkommende dokumenteret var begrundet hovedsagelig i skattemæssige

hensyn. To af de handlede skibe blev således erhvervet af [H]'s Ferry

Charter-selskaber med det formål at leje de pågældende

skibe til SeaEscape, der var sælger, og selskaberne var stiftet af

klageren til dette formål, og klageren var direktør i

selskaberne.

Indklagede har herudover anført, at klageren under

vidneansvar i forbindelse med rekonstruktionen af SeaEscape forklarede i US

Bank-ruptcy Court, Miami, at "Jeg forsøgte at få sendt to

skibe til et dansk leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg".

Indklagede kan derfor ikke tiltræde klagerens oplysning om, at han

" på ingen måde har taget del i disse (skattemæssige)

overvejelser endsige har haft kendskab til dem, dersom sådanne

overvejelser nogensinde har optrådt på købers side."

Det kan derimod konstateres, at SeaEscape og klageren var engageret i

planlægningen af og/eller den faktiske medvirken til selskabsdannelser

med henblik på at tilrettelægge ejerstrukturen på

købers side. Dette forhold er i sig selv udtryk for, at samarbejdet

rakte væsentligt videre end den blotte formidling af skibshandler.

Indklagede har herudover anført, at det

tidsmæssige aspekt af de indgåede skibshandler ikke er

afgørende. Alle handler fandt sted i løbet af otte

måneder i 1990, hvilket må være det afgørende.

Udtrykket "dengang" viser ikke tilbage til tidspunktet for selve handelen

vedrørende Scandinavian Star, men derimod til det forløb i

1990, hvorunder der ubestridt blev indgået en række

skibshandler.

Indklagede har herudover anført, at det ikke

udtales i programmet, at de pågældende skattemæssige hensyn

i sig selv var odiøse, men det konstateres, at disse hensyn gjorde sig

gældende. Der sker endvidere ikke i udsendelsen nogen generel

sammenkædning mellem på den ene side de pågældende

skattemæssige motiver til skibshandlerne og klagerens involvering heri,

og på den anden side tilsidesættelsen af sikkerhedsmæssige

forhold. Derimod fremføres i udsendelsen det synspunkt, at det for [H]

og kun for denne var væsentligt at få sat Scandinavian Star i

drift inden 1. april 1990 af afskrivningsmæssige årsager, og at

dette forhold kan have indebåret en sikkerhedsmæssig risiko.

Dette forhold involverer imidlertid ikke klageren.

Indklagede har endelig anført, at pkt. 3 i

klagerens genmælekrav i højere grad har karakter af en

journalistisk vurdering end en oplysning af faktisk karakter, og den allerede

af den grund ikke kan danne grundlag for et genmæle

Indklagede har vedrørende pkt. 4 i klagerens

genmælekrav anført, at klageren heller ikke i dette

tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, samt at

formuleringen ikke utvetydigt udgør en sigtelse mod ham for at

være ansvarlig for ulykken og dermed for 158 menneskers død. Det

skal således understreges, at omtalen af klageren som "ansvarlig reder"

ikke er et udsagn om, at klageren strafferetligt eller på anden

måde er juridisk ansvarlig for "Scandinavian Stars" forlis, men derimod

alene er en beskrivelse af klagerens formelle position i forhold til skibet,

og herunder at hvervet som "managing owner" udøves under ansvar. Det

har således aldrig været udsendelsens formål at fremstille

klageren som juridisk ansvarlig for skibskatastrofen, og noget sådant

udtales eller antydes ikke. Det har derimod været udsendelsens

formål at påpege, at der i forbindelse med efterforskningen ikke

er taget stilling til, hvorvidt andre end de faktisk tiltalte og dømte

herunder eventuelt klageren kunne have pådraget sig ansvar i

forbindelse med ulykken. Det udtales eller antydes endvidere ikke, at

klageren var medejer af Scandinavian Star.

Indklagede har endvidere anført, at begrundelsen

for at afvise genmælekravet på dette punkt er selve

registreringen af klageren som "managing owner" i skibsregisteret i Bahamas,

idet et genmælekrav ikke skal tages til følge, hvis

oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Når klageren i det officielle

skibsregister, som i international søret er den almindeligt anerkendte

og eneste kilde til at fastslå et skibs ejer- og reder-forhold, er

registreret som "managing owner", er det berettiget at præsentere ham

som sket i udsendelsen. Det skønnes endvidere at en eventuel

nuanceforskel mellem udtrykkene "ansvarlig reder" og "bestyrende reder" er

uden betydning. Hertil kommer, at der ikke kan konstateres noget grundlag for

klagerens påstand om, at den pågældende registrering

"managing owner" alene gør ham til kontaktperson.

Indklagede har tillige anført, at der gælder

et vist frisprog, i særlig grad i en sag som denne, der påkalder

sig stor offentlig interesse, og hvor "frisproget" allerede tidligere er

fastslået. Det kan således konstateres, at udtrykket "ansvarlig

reder", "bestyrende reder" og "disponerende reder" har været anvendt om

klageren i dansk presse i en lang række tilfælde uden at dette

har givet anledning til påtale fra hans side. Sammenfattende fastholdes

det således, at der heller ikke på dette punkt har været

grundlag for genmæle, samt at den meget hyppige, offentlige anvendelse

af de påtalte formuleringer har skabt et bestyrket grundlag for den

fortsatte anvendelse heraf.

Indklagede har herudover anført, at klager på

nuværende tidspunkt er stillet, som om anmodningen om genmæle er

imødekommet. Under interviewet med klageren bragt den 28. juni 2000

fik klageren således lejlighed til at fremsætte en række af

de synspunkter, som han overfor indklagede har fremført som

begrundelse for kravet om genmæle. Det fremgår således af

interviewets spørgsmål og svar, at det blev

fastslået at klageren ikke var medejer af SeaEscape, at det blev

fastslået at klageren ikke var medejer af "Scandinavian Star",

at klageren fik fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede

sig om sin involvering i og sit kendskab til [H]'s planer, og disse planers

skattemæssige forudsætninger, samt at klageren fik

fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede sig om sit syn på

baggrunden for og konsekvenserne af, at han på ulykkestidspunktet var

registreret som "managing owner" i Bahamas skibsregister. Indklagede må

på denne baggrund konstatere, at det begærede genmæle under

alle omstændigheder faktisk er ydet klageren.

Indklagede har endvidere anført, at god presseskik

ikke er tilsidesat, idet oplysningerne i udsendelsen om, at "[K] etablerede

sammen med pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K]

og [H] aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner

end Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for

næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]", er undersøgt i

tilstrækkelig grad.

Indklagede har endvidere anført, at når det i

udsendelsen siges, at "alle disse skibshandler (blev) holdt hemmelige"

så er dette ikke udtryk for, at man har forsøgte at undertrykke

oplysninger af relevans for efterforskningen af ulykken. Formulering hverken

udtaler eller antyder, at klageren fortiede eller tilbageholdt oplysninger,

idet klageren slet ikke er omtalt i passagen. Hertil kommer, at det er

ubestridt, at klageren ikke blev præsenteret for

spørgsmål, hverken af politiet eller af Granskningsudvalget, og

at klageren således ikke var genstand for efterforskning.

Indklagede har tillige anført, at [H] afviste at

afgive forklaring for Granskningsudvalget med henvisning til, at han

risikerede sigtelse/tiltale, og han ville derfor udelukkende afgive

forklaring til politiet. Frederiksberg Politi, som forestod efterforskningen,

fandt imidlertid selskabs- og ejerforholdene "overordentlig

uoverskuelige". På dette grundlag afstod Frederiksberg Politi fra

at efterforske de mange og komplicerede selskabsforhold samt de talrige

øvrige transaktioner mellem [H]-koncernen og SeaEscape, ligesom

politiet opgav at rejse tiltale mod andre mulige ansvarlige end [H] og

personer med tilknytning til hans selskaber. I betragtning af den erkendte

uigennemsigtighed, der prægede alle forhold vedrørende salget af

"Scandinavian Star" og de øvrige skibshandler, kan det undre, at [H]

ikke på eget initiativ fremlagde oplysninger, der kunne kaste lys over

de nævnte forhold. Af de nævnte grunde er der derfor belæg

for at hævde, at relevante oplysninger ikke blev fremlagt, og god

presseskik er derfor ikke tilsidesat.

Indklagede har endvidere anført, at udsagnet om, at

"teknikken var, at [K] og hans kompagnoner købte et skib " ikke

udgør en overtrædelse af god presseskik, og indklagede henviser

i denne forbindelse til sine bemærkningerne vedrørende

genmæle.

Indklagede har tillige anført, at udtalelsen om, at

"nu risikerede [H] en tilbundsgående undersøgelse af sine

transaktioner, så det var formentligt klogt af ham at påtage sig

det fulde rederansvar, selvom det var [K], der havde ansvaret ifølge

skibsregisteret." heller ikke indebærer en tilsidesættelse af god

presseskik. Indklagede har således ikke gjort gældende, at [H]

påtog sig et strafferetligt ansvar, men derimod alene et rederansvar.

Heri ligger nærmere, at [H] i forbindelse med straffesagen erkendte, at

han havde den øverste ledelse eller beslutningsmyndighed i samtlige de

berørte selskaber (K/S Scandinavian Star, VR Holdings ApS, VR Dano

ApS, Project Shipping Ltd. m.fl.). For så vidt angår udsagnet om,

at klageren havde ansvaret ifølge skibsregisteret, henvises til

bemærkningerne vedrørende genmæle.

Indklagede har endvidere anført, at udsagnet: "den

ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet

brændte for 10 år siden." ikke indebærer en

tilsidesættelse af god presseskik. Indklagede henviser i denne

forbindelse til sine bemærkninger vedrørende klagers

genmælekrav.

Indklagede har herudover anført, at det ikke er

rigtigt, at man ikke forelagde udsendelsens oplysninger for klageren.

Når klageren gør gældende, at han ikke forudgående

blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde bl.a. oplysninger om,

at han var ansvarlig reder, og at der burde være sket

forelæggelse heraf for ham, er det således forkert. Det skal

endvidere på ny understreges, at det med udsagnet "ansvarlig reder"

ikke er tilkendegivet, at klageren efter en strafferetlig bedømmelse

er ansvarlig, men at han indtog en position, til hvilken der formelt er

knytter eller kan knytte sig et ansvar. Det skal endvidere understreges, at

klageren havde fået forelagt påstanden om, at han på

ulykkestidspunktet var ansvarlig eller disponerende reder ("managing owner").

Klageren afslog således oprindeligt at deltage i et interview. Det

forekommer derfor besynderligt, når klageren påstår, at han

ikke var bekendt med temaet for eller formålet med de ham stillede

spørgsmål. Den "tilfredsstillende dialog med producenterne", som

klageren angiveligt ikke kunne opnå, bestod i, at indklagede afviste

klagerens krav om at få lov til at se og godkende de klip og det

indhold, der var om ham. Klageren var således bekendt med temaet for

udsendelsen, dels gennem de klageren forelagte skriftlige

spørgsmål, og dels gennem klagerens forhåndskendskab til

journalist Tron Strand og dennes tidligere interviews med og artikler om

klageren og skibsulykken.

Indklagede har endvidere anført, at det

fremgår, hvilke dele af udsendelsen, der er faktiske oplysninger, og

hvilke der er kommentarer.

Indklagede har tillige anført, at indslaget belyser

et emne, der er væsentligt, og som har stor offentlig interesse. Der

kan i en sag som den foreliggende ikke opstilles begrænsninger, som

hindrer medierne i at opfylde deres rolle som samfundets kontrol- og

informationsorgan - public watchdog. Klageren havde på tidspunktet for

indslagets udsendelse afslået at medvirke i interviewform. Han fik

herefter stillet skriftlige spørgsmål i den udstrækning,

det var relevant. Udsendelsens speak blev naturligvis først lavet til

allersidst, og det er ikke et krav, at den nøjagtige ordlyd gengives

for enkeltpersoner forud for en udsendelse. Hertil kommer, at udsendelsen i

al væsentlighed var et sammendrag af det, der allerede havde

været fremme i den trykte presse i årene 1997 og fremefter. Der

er stort set ingen nye oplysninger i udsendelsen i forhold til det, klageren

har været bekendt med og offentligt har tålt. Særligt

på den baggrund finder indklagede ikke, at udsendelsen indebærer

en tilsidesættelse af god presseskik.

Indklagede har endelig anført, at klageren, efter

at indklagede bragte udsendelsen "Scandinavian Star" med tilhørende

efterfølgende interview, ikke har haft grundlag for at opretholde en

klage over forhold, som måtte have været i strid med god

presseskik, lige som klager de fakto har opnået genmæle som

ønsket.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou,

Bo Maltesen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Vedrørende påstanden om genmæle:

Klageren har krævet genmæle i anledning

af, at det i udsendelsen den 9. april 2000 hedder, at han "arbejdede i mange

år i DFDS, og i det job fik han mange pengestærke kontakter.

Sammen med dem etablerede han rederiet SeaEscape". Klageren gør

gældende, at udsagnet er forkert, idet det var DFDS og ikke ham, der

etablerede SeaEscape, og idet klageren aldrig har været aktionær

i SeaEscape. Efter Pressenævnets opfattelse er ordet "etablerede" ikke

dækkende, men den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk

forkerte oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få

bragt et genmæle.

Klageren har også krævet genmæle i

anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "planen var, at [H] skulle

købe skibe for næsten 500 millioner kroner af SeaEscape og [K]",

idet klageren har anført, at han ikke selv ejede skibe, og at det

derfor er et forkert og misvisende udsagn. Efter Pressenævnets

opfattelse er formuleringen " købe skibe af SeaEscape og [K]" ikke

dækkende specielt ikke sammenholdt med formuleringen "Teknikken var,

at [K] og hans kompagnoner købte et skib, som de solgte videre " - men

den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk forkerte

oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få bragt et

genmæle.

Klageren har endvidere krævet genmæle i

anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "de to [[H] og klageren, [K]]

udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske

skattevæsen", idet klageren bl.a. har anført, at han i

forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og

aldrig drøftede [H]'s skatteforhold med denne. Det citerede udsagn fra

udsendelsen må efter Pressenævnets opfattelse forstås

således, at klageren i et samarbejde med [H] har været aktivt

involveret i at udtænke en plan, som muliggjorde, at [H] kunne

nedbringe sin skattepligt. Nævnet finder, at indklagede ikke har

sandsynliggjort en sådan involvering, hvorfor der foreligger faktisk

forkerte oplysninger desangående. I det interview med klageren, som

indklagede bragte den 28. juni 2000, fik klageren imidlertid lejlighed til at

redegøre og redegjorde - grundigt for, at han ikke havde været

involveret i [H]'s skatteforhold. Nævnet finder på denne

baggrund, at klageren ikke har krav på at få bragt et

genmæle.

Klageren har endelig krævet genmæle i

anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "Den ansvarlige reder er [K],

som også var ansvarlig reder, da skibet Scandinavian Star brændte

for 10 år siden". Klageren har herved navnlig anført, at

registreringen af ham i skibsregistret på Bahamas som "managing owner"

alene indebar, at han var kontaktperson vedrørende skibet. Det er

Pressenævnets opfattelse, at registreringen af klageren som "managing

owner" i skibsregistret på Bahamas ikke giver grundlag for i

udsendelsen at betegne ham som "ansvarlig reder", hvorfor der foreligger

faktisk forkerte oplysninger desangående. Da klageren imidlertid under

det interview, der blev bragt med ham den 28. juni 2000, fik lejlighed til at

redegøre og redegjorde grundigt for, hvad der efter hans

opfattelse kan indlægges og ikke kan indlægges i registreringen

som "managing owner", finder nævnet, at klageren ikke har krav på

herudover at få bragt et genmæle.

Vedrørende påstanden om

tilsidesættelse af god presseskik:

Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen

den 9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian

Star", hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at

Danmarks Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret

skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat

på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt

forsvarligt.

I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to

og [K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det

danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som

også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år

siden".

Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i

planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at

var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks

Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det

indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen

på "Scandinavian Star".

Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har

tilsidesat god presseskik. Det ændrer ikke ved denne vurdering, at [K]

i et interview i forbindelse med en opfølgende tv-udsendelse den 28.

juni 2000 har haft lejlighed til at redegøre for sine synspunkter, og

det ændrer heller ikke ved vurderingen, at der i tiden fra 1997 og frem

til indslaget i Danmarks Radio den 9. april 2000 havde været visse

spredte udsagn i den trykte presse, som var på linie med udsagnene i

indslaget.

Nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

DR-TV bragte søndag den 9. april 2000 i

Søndagsavisen et indslag, der handlede om katastrofen på

"Scandinavian Star" for ti år siden, da 158 mennesker omkom.

[K], som blev omtalt i indslaget, har klaget til

Pressenævnet, idet han anser god presseskik for tilsidesat.

Pressenævnet udtaler i anledning af denne klage:

Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen den

9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian Star",

hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at Danmarks

Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret

skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat

på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt

forsvarligt.

I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de

to [[H] og[K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det

danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som

også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år

siden".

Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i

planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at

var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks

Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det

indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen

på "Scandinavian Star".

Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har

tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler derfor sin alvorlige

kritik af Danmarks Radio.

København den 16. oktober 2000

Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou, Bo

Maltesen og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 16. oktober 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter