Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
67/2000
[K] har ved advokat Peter Bang klaget til
Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 9. april
2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Af udsendelsen bragt i Danmarks Radio søndag den 9.
april 2000 fremgår at:
Speak:
"Men først til et makabert
jubilæum. I denne uge er det ti år siden, at passagerfærgen
"Scandinavian Star" gik op i flammer. 158 mennesker mistede livet, fordi
skibet var kommet for tidligt i drift, sikkerheden var ganske simpelt ikke i
orden. Det var ejendomsspekulanten [H], der påtog sig reder-ansvaret,
han ville have færgen i søen hurtigt, så han kunne tjene
mest muligt på taxfree salg, sagde han. Men først nu bliver det
afsløret, hvad der i virkeligheden var motivet til, at "Scandinavian
Star" skulle sejle så hurtigt. Skibet var nemlig kun en brik i en stor
og kompliceret skatteoperation.
(Scandinavian Star brænder. Vi har behov for
øjeblikkelig hjælp. Her er Stena Saga. Branden er brudt igennem
dækket i styrbords side, og vi må forlade skibet med
passagererne.)
Speak:
Natten mellem den 6. og 7. april 1990 bryder
Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn.
(Det er helt umuligt at sige. Vi har fået alle
med, som vi ved om.)
Speak:
158 mennesker mistede livet, endnu flere fik
Læs alt
mærket deres tilværelse for altid. Efterforskningen viste, at
branden var påsat af en pyroman.
Agne Knutsson, forhenværende
politiinspektør:
Det var et grufuldt syn, som mødte os, da
vi kom om bord. På gangene lå mennesker, som havde forsøgt
at slippe ud i det fri, men som ikke nåede frem og blev liggende. Man
kunne se par, som lå og holdt hinanden i hånden, og man så
mødre, som holdt deres børn i favnen. Det gjorde et
stærkt indtryk at se alle dem.
Speak:
Hverken ejere, redere eller mandskab kan
lastes for, at en pyroman satte ild til skibet, men konsekvenserne blev
så fatale, fordi de ansvarlige satte skibet i drift for tidligt. Mange
kahytter var ikke færdigmonteret, ledninger hang ned fra loftet, og der
var ikke holdt brandøvelser med mandskabet, som for de flestes
vedkommende ikke talte dansk, norsk eller engelsk, og som knap nok kendte
skibet.
Betina Kold, besætningsmedlem, Scandinavian
Star:
Hvis den havde fået lov at vente 14 dage til en måned
mere, så er jeg sikker på, at der ikke havde været noget
Scandinavian Star i dag. Vi havde været forberedt, vi havde kendt
båden. Vi kunne måske endda have håndteret, at en gal mand
satte ild på båden, og fået fat i ham, og slukket branden.
Den havde sikkert ikke en gang udbredt sig i så stor mængde, hvis
vi havde været mere forberedt. Hvis vi ikke havde været
trætte.
Speak:
Men hvorfor satte rederne skibet i drift,
før det var klar? Hvorfor hastede det så meget, at man
bragte andre menneskers liv og helbred i fare? Svaret ligger hovedsageligt i,
at Scandinavian Star var en brik i en større skatteoperation, der
handlede om fradrag på flercifrede millionbeløb.
Indslag fra TV-avisen, 6 oktober, 1992:
Der var
stort presseopbud i dag, da retssagen startede. Ejendomsmægler og
skibsreder [H], rederidirektør [O] og kaptajn [N] er alle anklaget for
at have overtrådt loven om skibes sikkerhed. Det kan give et halvt
års hæfte eller bøde.
Speak:
De, som myndighederne anså for at
være ansvarlige, blev dømt for at have sjusket med sikkerheden
ombord. Men til trods for at der blev afholdt søforklaring, at der
blev nedsat en undersøgelseskommission, og at politiet efterforskede
sagen, var der ingen myndigheder, der undersøgte ejerforholdene
omkring Scandinavian Star. Her lagde man simpelthen de anklagedes egne
forklaringer til grund. Men det var jo netop her, man skulle have fundet
forklaringen på tilsidesættelsen af sikkerheden på
Scandinavian Star. Den dag, katastrofen skete, var skibet nemlig registreret
i Bahamas i et andet navn end[H]'s. Miami er verdens største
krydstogtshavn. Det er her Skandinaviske rederier som DFDS og Stena Line i
starten af 80'erne satsede flere hundrede millioner kroner i håb om at
tjene penge på krydstogter. Sælgeren af Scandinavian Star var det
Miami baserede rederi SeaEscape. Myndighederne fandt aldrig ud af, at
Scandinavian Star var det første skib i et omfattende samarbejde
mellem [H] og SeaEscape med flere hundrede millioner kroner på spil.
Det handlede om skat eller rettere skattefradrag. For [H] havde tjent store
penge på Vognmandsruten over Storebælt. Da han i februar 1990
solgte ruten, fik han et overskud på 250 millioner kroner, og de penge
gjaldt det om at få investeret, før ligningsmyndighederne
forlangte skat af fortjenesten. For at få et skattefradrag skulle
pengene geninvesteres i en ny virksomhed, og det skulle ifølge den
danske skattelovgivning ske senest den 1. april. Med de mange millioner
på lommen begyndte [H] at se sig om efter et nyt skib. I Miami bor
også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job
fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han
rederiet SeaEscape. Det var [K], som gennem SeaEscape formidlede Scandinavian
Star til [H]. De to udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra
det danske Skattevæsen. SeaEscape, [K] og [H] aftalte også
dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end Scandinavian Star.
Planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner
kroner af SeaEscape og [K]. Skibene ville give et samlet fradrag på
mere end 100 millioner kroner. De øvrige tre skibe var Scandinavian
Song, Scandinavian Sun og Sun Fiesta.
Douglas Macgarvey, rederidirektør, SeaEscape,
1989-92:
Køberen, [H], forhandlede og skrev kontrakt med
SeaEscape.
Speak:
Ved de, hvem der tog kontakt?
D.M.:
Det kan jeg ikke huske.
Speak:
Var der andre skibe end Scandinavian Star
indblandet i transaktionerne mellem [H] og SeaEscape.
D.M.:
Jeg kan ikke huske nogen specifikke skibe,
som var i drift dengang. Efterfølgende var han indblandet i
købet af et skib, som han chartrede til driftsselskabet.
Speak:
Handlen blev konstrueret, så det ville
være næsten umuligt at finde ud af, hvem den egentlige ejer var.
Men hvorfor blev alle disse skibshandler holdt hemmelige under
efterforskningen? Det er jo ikke ulovligt at købe skibe. Sandheden kom
for en dag i konkursretten her i Miami i et forsøg på at redde
SeaEscape fra konkurs. Under ed måtte bagmændene fortælle
om skibshandlerne. Under krydsforhøret indrømmede en af
SeaEscapes ejere, at der var tale om rene papirhandler. Med andre ord [H]
havde aldrig kontrollen over de skibe, han krævede skattefradrag for.
De forblev i SeaEscapes eje. Teknikken var, at [K] og hans kompagnoner
købte et skib, som de samme dag og for samme pris solgte videre til et
selskab, som [H] ejede. Dette selskab lejede straks skibet ud igen til
SeaEscape og [K]. [H] havde nu papir på, at han ejede et skib. Ligesom
med Scandinavian Star blev selskabet registreret på Bahamas, og i
forbindelse med købet af Sun Fiesta fik det navnet Ferry Charter, Skt.
Thomas. [H]'s rolle var passiv. Han skulle bare have sit skattefradrag. [H]
havde aldrig noget med Sun Fiesta at gøre, og senere blev det klart,
at han heller ikke kontrollerede det selskab, som ejede færgen. Med
andre ord en handel som kun eksisterede på papiret. Det var [K], der i
sin egenskab af direktør, ordnede finansieringen og underskrev
kontrakterne. Da Scandinavian Star brændte, havde den været i
drift siden 1. april, som var skæringsdagen for at opnå
skattefradraget. Nu risikerede [H] en tilbundsgående
undersøgelse af sine transaktioner, så det var formentlig klogt
af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv om det var [K], der
havde ansvaret ifølge skibsregisteret. Strafferammen for at sjuske med
sikkerheden var i 1990 seks måneders fængsel, mens strafferammen
for grov skattesvindel er op til fire år. Og med en tiltale for
skattesvindel risikerede [H] at miste sin formue.
(Et mayday fra Scandinavian Star fra passagerskibet
Scandinavian Star. Scandinavian Star? Ja, men jeg spørger
Göteborg.)
Speak:
Scandinavian Star sejler stadig som
passagerskib, nu under navnet Reagle Voyager. Skibet sejler i rutefart mellem
Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, og er stadig registreret i Nassau
på Bahamas. Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig
reder, da skibet brændte for 10 år siden.
Hverken [H] eller [K] har ønsket at medvirke i
dokumentarprogrammet "Gåden Scandinavian Star", der vises i sin helhed
onsdag aften klokken 20.00 her på DR1. Programmet kulegraver
skatteforholdene og sikkerheden for passagerer i international skibsfart."
Programmet "Gåden Scandinavian Star" blev ikke sendt
som planlagt onsdag aften kl. 20.00, idet der på begæring af
klageren blev nedlagt fogedforbud mod udsendelsen.
Den 28. juni 2000 bragte Danmarks Radio derimod
udsendelsen "Scandinavian Star", der blev efterfulgt af et interview med
klageren. Det fremgår af dette interview at:
Speak:
"Det var en dybt tragisk katastrofe, der
skete. Hvordan har det påvirket dig?
[K]:
Jeg mener, man kan se på det i perioder.
Hvis vi ser på ulykkestidspunktet, så påvirkede det mig,
som jeg tror, det påvirkede hele den danske befolkning, og det var jo
ufatteligt, at en pyroman kan sætte ild på et skib og derved at
158 mennesker dør. Og der tror jeg, at man tænker alle
tænker på de pårørende og de overlevende, og det
påvirker en meget, meget dybt. Senere hen, så tænker man jo
over hvad, især når man er i shipping, som jeg er, hvad kunne der
være gjort, og hvad skulle der have være gjort for at undgå
noget sådan.
Speak:
Hvad var din rolle i SeaEscape?
[K]:
Jeg blev administrerende direktør, da
selskabet blev stiftet i 1985. Jeg var administrerende direktør for
Scandinavian World Cruises, som blev afviklet og fortsatte så, mens det
var ejet af både amerikanere og DFDS, i en årrække indtil
og med 1987.
Speak:
Men senere hen, så var du konsulent og
bestyrelsesmedlem i SeaEscape?
[K]:
Det er korrekt. Efter jeg stoppede som
administrerende direktør, fortsatte jeg i perioden 1988-90 som
ikke-stemmeberettiget bestyrelsesmedlem og konsulent for virksomheden.
Speak:
Altså, det vil sige, at i 1990 der var
din rolle bestyrelsesmedlem og konsulent i SeaEscape?
[K]:
Det er korrekt.
Speak:
Hvorfor skulle Scandinavian Star
sælges?
[K]:
Scandinavian Star passede som skib ikke ind i
SeaEscapes flåde, og man besluttede derfor, at man ville godt udvide
flåden med andre skibe og ville derfor sælge Scandinavian
Star.
Speak:
Hvordan kom [H] ind i billedet? Hvordan kom
du i kontakt med ham?
[K]:
Jeg fik til opdrag, på vegne af ejerne
af SeaEscape, at sælge skibet. Vi satte det til salg over hele verden,
og jeg forhandlede med en lang række mulige købere. Der var
så tre seriøse købere, der alle inspicerede skibet.
Én af disse købere viste sig så at være [H].
Speak:
Der ligger en kontrakt, som du har
underskrevet fra den 16. februar, hvor efter der skulle være betalt 2,5
millioner doller altså 16 millioner kroner inden en uge. Blev det
betalt?
[K]:
Ja, depositummet, hvis det var 2,5 million,
det er mellem de 15 og 20 millioner, det blev betalt. Ja.
Speak:
Da så handelen går i stand,
så bliver der aftalt en sælgerfinansiering, og skibet skulle
betales over seks år. Hvad gik aftalen egentlig ud på?
[K]:
Aftalen gik ud på, at skibet skulle
leveres, og det er ikke en lejeaftale, men en købsaftale, det vil sige
køber eller [H]'s selskaber køber skibet og får en
delvis finansiering, og for det skulle han så stille en række
sikkerheder i form af andre skibe og andre aktiver.
Speak:
I den der Skandinaviske Granskningskommision
der står der, og jeg citerer, "at hovedtrækket var, at SeaEscape
skulle låne penge ud til køberen mod sikkerhed i skibet". Er det
rigtigt?
[K]:
Det er korrekt, at der var en
sælgerfinansiering, altså [H] betaler de her 15-20 millioner, det
resterende beløb er så finansieret af sælger over en seks
års periode mod sikkerhed i skibet og i andre aktiver.
Speak:
Da så katastrofen er sket, så
kommer kaskoforsikringen til udbetaling. Hvem fik de penge?
[K]:
Skibet var forsikret af [H]-selskaberne det
var dem, der havde skibet, kontrollerede skibet, disponerede skibet
så udbetalingen foregår sådan, at det beløb af
købesummen, der endnu ikke er betalt til sælgerne, det udbetales
til sælgerne. Resterende beløb eller hvad der ellers er af
aftale med forsikringen, det udbetales til den, der disponerer skibet,
så Sea-Escape fik det beløb, der var i købesum, hverken
mere eller mindre.
Speak:
Kan du huske, hvor meget det var?
[K]:
Jeg mener købsprisen på skibet
var 21 millioner doller i alt. Lige der omkring.
Speak:
Se, den 30. marts, og det er 9 dage
før katastrofen, der bliver SeaEscape registreret som ejer af
Scandinavian Star, og det er samme dag, som [H] skal overtage skibet, da
bliver du så registreret som "bestyrende reder" i Bahamas
skibsregister. Hvordan kan det være, at SeaEscape udpeger dig til at
have den rolle 9 dage før katastrofen?
[K]:
Man skal registrere købet, man
køber skibet af Stena, så det skal registreres i
Bahamas-registeret. Jeg bliver så sat ind som en kontaktperson,
registreret som dét i Bahamas-registeret den dag, uden jeg faktisk ved
det, jeg får det at vide senere, men der skal stå en
kontaktperson, der skal altså være et personnavn, og i og med jeg
stod for handlen, så har det egentlig været meget naturligt for
advokaterne at sætte mig ind i den funktion.
Speak:
Du har fremlagt et brev fra dine advokater i
London. Af det brev fremgår, at alle instruktioner i Star-handlen,
registreringen og så videre, det kommer på instruks fra dig?
[K]:
Det er korrekt, at jeg formidlede det salg,
det var det, den opgave, jeg havde fra SeaEscape, var at sælge skibet.
Og jeg står så for alle ting i forbindelse med salget af skibet,
hvorimod det er advokaterne, SeaEscapes advokater, der registrerer alle ting.
Som du ved fra den registrering, så er min underskrift ikke på
det papir, men det er meget naturligt, det er mig, der bliver registreret,
så der er ikke noget forkert i det.
Speak:
Det er fordi, når jeg spørger,
så er det fordi, så sent som i marts i år, der har du sagt,
at du ikke vidste, at du stod der, men det kan jeg ikke få til at
hænge sammen med, at dine advokater siger, at alt, hvad de gjorde i
forhold til skibsregisteret, det kom fra dig?
[K]:
Jamen, det er korrekt, at jeg har givet alle
instruktioner til advokaterne om, hvad der skulle registreres på vegne
af SeaEscape.
Speak:
Hvilken indflydelse kunne du udøve
over skibet?
[K]:
Ingen.
Speak;
Det vil altså sige, du kunne ikke
stoppe skibet?
[K]:
Nej.
Speak:
Hvad er din mening så om, at Bahamas'
love flere steder understreger, at en manager har de samme juridiske
forpligtelser som en ejer? Det står der.
[K]:
Altså, der kan jeg kun sige, at der
findes kun én sag på dét, og den siger klart det
modsatte; at den, der er registreret har ikke mere eller mindre ansvar ved at
være registreret, end han ellers ville have haft. Man kunne sagtens
forestille sig, at den person, der står der har ansvaret. Jeg var som
administrerende direktør for SeaEscape, for de skibe vi ejede, der var
jeg den kontaktperson, men havde også samtidig ansvaret fordi, jeg drev
skibene
Speak:
Hvordan skal man så finde ud af,
hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet, når
der står et navn i det register?
[K]:
Det kan man kun finde ud af ved at se, hvem
der rent faktisk driver skibet. Det er jo sådan, at tager man
Scandinavian Star i 1985 og 1986, hvor det var ejet af Stena Line, da havde
Stena Line lejet skibet til SeaEscape og overdraget driftsansvaret til
SeaEscape, så selvom Stena Line ejede skibet og havde et Stena-navn
stående i registrere, så var de ikke ansvarlige. Det var jeg
på det tidspunkt.
Speak:
Der blev jo gennemført flere
skibshandler mellem [H] og skal vi sige "miljøet" rundt om SeaEscape.
Så undrer jeg mig lidt over, set i lyset af, at [H], skal vi sige,
misligeholdt sine betalingsforpligtelser i Star-handlen. Hvorfor blev der
så indledt et så omfattende forretningssamarbejde med ham?
[K]:
[H] misligeholdt jo ikke. Han var seks dage
for sent med på det med alle hans dokumenter. Han havde betalt de
beløb, der skulle betales. Han havde en række dokumenter, der
skulle være på plads den 30. marts, og det var de ikke før
den sjette april. Men udover det, var der ikke nogen misligeholdelse.
Speak:
Da [H] solgte Vognmandsruten, og stod med
alle disse mange penge der på lommen, da var han vel en del af
skattetænkning?
[K]:
Det ved jeg ikke noget om. Jeg kender ikke
skatteforhold, jeg kender ikke hans selskabsstruktur, jeg har ikke set
hans selvangivelse.
Speak:
Nu sagde du i 1997 til Jyllandsposten om de
forhandlinger, og jeg citerer dig: "Man mente, der var en person her,
altså [H], der kunne være interesseret i nogle aktiver, som havde
skattemæssige fradragsmuligheder i Danmark"?
[K]:
Ja.
Speak:
Så du har da vidst, at det her
handlede om skattetænkning?
[K]:
Nej. Jeg tror ikke, at det er
skattetænkning. Jeg tror, det er forretning. Er det fornuftigt eller
ikke fornuftigt, ligesom de hundredetusinde af mennesker der køber en
skibsanpart eller har købt en skibsanpart i tidernes løb, det
er jo en kombination af, er det her noget, der giver overskud, men det er da
også en situation, hvor man sparer noget i skat.
I Danmark, med de skattebyrder vi har, der er alle
beslutninger, køb af et hus har jo også en skattetænkning
med sig, så jeg kan ikke forestille mig andet end, at [H] også
har tænkt skat, men det ved jeg ikke noget om, det må du
spørge ham om.
Speak:
I USA i 1993 da bliver du afhørt
under vidneansvar om [H]'s involvering i SeaEscape i efteråret 1990, og
da siger du: "Jeg forsøgte at få sendt to skibe til et dansk
leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg". Så med andre
ord, skattetænkning kan da ikke være dig fremmed i den
sammenhæng?
[K]:
Nej, der er jo skat i alle investeringer i
Danmark, som jeg netop sagde, det er jo en del af det, men det skal
være en forretningsmæssig fornuftig investering samtidig. Det er
klart.
Speak:
Se, der er jo nogle lighedspunkter mellem
handlerne, som [H] gennemførte, altså Scandinavian Star, Sun
Fiesta, Scandinavian Son. Finansieringen er den samme, etablering af
selskaber på Bahamas, og det var SeaEscapes banker, der finansierede
det hele, og du var bankens kontaktperson?
[K]:
Jeg mener ikke, der er ret meget lighedstegn
mellem Scandinavian Star og de to andre skibe. Tager du Scandinavian Star,
så er det et skib, [H] har brug for i en rute, han ejer, og han driver
og har drevet i en årrække. Han ønsker altså at
købe et skib til egen drift. De to andre handler, som jo altså
er nogle, der foregår efter ulykken, og altså derfor ikke har
nogen effekt i ulykken eller nogen involvering i ulykken. Disse to handler er
jo det modsatte. Der er det [H], der køber et skib for at leje det ud,
ikke for at drive det selv, derfor er der ikke rigtig den samme systematik i
disse handler.
Speak:
Nej, jeg antyder heller ikke, at det
driftsmæssigt er ens, jeg siger, at økonomien i det,
finansieringen og kontrakterne, de er skabt over den samme læst. Det
har du jo selv forklaret?
[K]:
Ja og nej, altså det er samme partere,
altså det er [H] på den ene side, det er SeaEscape på den
anden side, men i den ene situation, der køber [H] et skib fra
SeaEscape, og i de to andre situationer, der køber han to skibe fra en
tredje part altså fra nogle andre rederier og charter dem ud til
selskabet.
Speak:
Når man ser det udefra, så ser
det ud som om, at alle de der handler de hænger sammen i et
forretningssamarbejde?
[K]:
Nej, det er det, Danmarks Radio siger i
TV-udsendelsen, der blev vist den tiende, og nu ved jeg ikke, hvad man har
sagt i den her udsendelse, for den har jeg jo ikke fået lov at se, men
det er helt uafhængige handler, og på det tidspunkt, [H]
køber Scandinavian Star, der kender jeg ikke [H], jeg har ikke
mødt ham, jeg har ikke talt med ham, og de to andre skibe har ikke
været drøftet på tidspunktet, så de kommer
altså efter ulykken og har derfor ikke noget med Scandinavian Star og
ulykken at gøre overhovedet.
Speak:
I 1990 der kunne man sejle med passagerer,
uden der var en eneste ansvarlig person på ejersiden, der kunne
identificeres?
[K]:
Det kommer jo helt an på, hvem der
driver skibet, altså der er et helt klart ansvar. Den, der har driften
af skibet, den der beslutter, den der ansætter personalet, det er den
person, der er ansvarlig, og det findes der jo altså en
højesteretsdom på, at det var [H], og det var [O]. De stod for
driften af skibet, og dermed var de ansvarlige redere.
Speak:
Jamen, det er jo dét, som er
bundlinien i det hele, at man undrer sig over, at der kan sejle et skib rundt
uden, man klart kan identificere, hvem er ejeren, hvem er den ansvarlige?
[K]:
Ja, der må man sige, tilbage i 1990, der
var det ikke klart registreret, hvem der havde et rederansvar. Der var det et
spørgsmål om, hvem der rent fysisk udførte det. Det er jo
så lavet om siden hen på grund af Star-katastrofen og en
katastrofe i England, har man jo lavet en ændring i reglerne, der
gør, at fra oktober 1997 af samtlige passagerskibe, er der en
ansvarlig reder. Altså en driftsansvarlig, og det er registreret.
Speak:
Jo, det er korrekt i 1997, ændrer de
det, men det giver jo ikke nogen regler, som indebærer, at der er
åbenhed omkring ejerforholdene?
[K]:
Der er klar åbenhed om ansvar, og det er
jo det, jeg finder er væsentligt, og det burde der også have
været længe før. Jeg er meget enig i de regler."
Klageren har ved brev af 11. april 2000 krævet, at
Danmarks Radio skal bringe et genmæle vedrørende indslaget i
Søndagsavisen den 9. april 2000, og klageren har ved brev af 27. april
2000 formuleret følgende genmælekrav:
"Søndagsavisen bragte den 9. april 2000 et indslag
om Scandinavian Star skibskatastrofen.
I indslaget oplystes det, at [K] etablerede rederiet
SeaEscape. Dette er ikke korrekt.
Af indslaget fremgår endvidere, at [K] har solgt
skibe til [H]. Dette er ikke korrekt. [K] har hverken direkte eller indirekte
været ejer af skibe erhvervet af [H] eller et af denne domineret
selskab.
Det fremgår endvidere af indslaget, at [K] sammen
med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske
skattevæsen. Hertil bemærkes, at [K], der ikke forud for salget
af Scandinavian Star kendte [H], og intet kendte til [H]'s skatteforhold,
ikke har udtænkt nogen form for plan med det formål at redde
penge fra det danske skattevæsen.
Endelig fremgik det af indslaget, at [K] var ansvarlig
reder for Scandinavian Star, da skibet brændte for 10 år siden.
Dette er ikke korrekt. [K] ejede ikke skibet og var ikke involveret i skibets
drift. [H] og [O] blev af Højesteret i straffesagen efter Scandinavian
Star skibskatastrofen dømt som de ansvarlige redere for Scandinavian
Star. [K]"
Klageren har anført, at genmælekravet
vedrører følgende faktuelt forkerte oplysninger:
1. Klageren etablerede rederiet SeaEscape.
2. Klageren har solgt skibe til [H].
3. Klageren udtænkte sammen med [H] en plan, der
skulle redde [H]'s penge fra det Danske skattevæsen.
4. Klageren var ansvarlig reder for Scandinavian Star, da
skibet brændte for ti år siden.
Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har
klageren anført, at oplysningen er faktuelt forkert, idet selskabet
SeaEscape Limited blev stiftet af DFDS. Klageren har aldrig været
aktionær i DFDS' datterselskab Scandinavian Cruises eller SeaEscape
Limited, og han kan derfor heller ikke have "etableret" nogen af dem. Det er
derfor misvisende og langt fra "dækkende", når det i indslaget
postuleres, at klageren "etablerede rederiet SeaEscape". Oplysningen kan
alene anses for at være medtaget som en brik i det, der er udsendelsens
egentlige formål, nemlig at fremstille klageren som den ansvarlige
reder for Scandinavian Star på katastrofetidspunktet.
Vedrørende pkt. 2 i genmælekravet har
klageren anført, at for seerne må det fremstå som om, at
han ejede skibet, og at han havde planlagt at sælge skibet til [H].
Faktum er imidlertid, at klageren hverken ejede Scandinavian Star eller de
skibe, der efterfølgende blev solgt til [H]'s koncern, ligesom det er
et faktum, at klageren på tidspunktet for påbegyndelse af
forhandlingerne om salget af Scandinavian Star ikke kendte [H] og end ikke
havde hørt om ham, ligesom forhandlingsforløbet blev
gennemført uden, at klageren overhovedet mødte [H].
Det forhold, at klageren efterfølgende medvirkede
som formidler ved salg af skibe til [H]'s koncern, misbruges af Danmarks
Radio til at lancere en konspirationsteori. Seerne får således
det indtryk, at der på tidspunktet for købet af Scandinavian
Star bestod en plan om, at [H] skulle købe skibe for ½ mia. kroner af
SeaEscape og [K]. Sådan en plan eksisterede imidlertid ikke, og det
forhold, at der efterfølgende blev gennemført skibshandler
formidlet af [K] ændrer ikke ved, at der ikke forelå nogen plan
på det for udsendelsen interessante tidspunkt, nemlig i forbindelse med
salget af Scandinavian Star. Det fastholdes således, at der er tale om
en faktuelt forkert oplysning, som berettiger klageren til at få bragt
et genmæle.
Vedrørende pkt. 3 i genmælekravet har
klageren anført, at det er en notorisk forkert oplysning, at klageren
sammen med [H] udtænkte nogen form for plan, der skulle redde [H]'s
penge fra det danske skattevæsen, allerede af den grund, at klageren i
forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og
aldrig drøftede dennes skatteforhold med ham, hvilket der heller ikke
var nogen som helst anledning til. Købet af Scandinavian Star fremstod
for klageren som en klar kommerciel beslutning, der gik ud på, at
skibet skulle indsættes på en færgerute, i et selskab
domineret af [H]. Forhandlingerne vedrørende Scandinavian Star foregik
i øvrigt med en græsk mægler i London, T. Yannoulatos og
en dansk mægler, Jørgen Kongstad.
Klageren har endvidere anført, at indklagede ikke
på nogen måde har sandsynliggjort, at skattemæssige
overvejelser var anledning til købet af skibet. Selv om dette havde
været tilfældet, ændrer det ikke ved, at klageren på
ingen måde har taget del i disse overvejelser endsige har haft kendskab
til dem, dersom sådanne overvejelser på noget tidspunkt har
optrådt på købers side.
Klageren har tillige anført, at udtalelsen, om at
han sammen med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra
det danske skattevæsen, ikke er udtryk for en "journalistisk
vurdering", som anført af indklagede. For seerne fremstår det
nemlig som en faktuel oplysning, hvilket er det afgørende. Udtalelsen
indeholder heller ikke "en vis grad af rigtighed", som anført af
indklagede. Oplysningen er ganske enkelt forkert, hvorfor den berettiger
klageren til at få bragt et genmæle.
Klageren har herudover anført, at således som
udsendelsen er bygget op, er det et af udsendelsens hovedbudskaber, at det
forekommer odiøst, at skattemæssige overvejelser kan have
været medvirkende årsag til, at hensynet til sikkerheden blev sat
over styr, og når klageren præsenteres som hovedarkitekten bag
disse skattemæssige planer sammen [H], er det klart, at det er
overordentligt væsentligt at få afkræftet denne urigtige
oplysning. Hertil kommer, at indklagede ikke har fremført nogen som
helst dokumentation for, at klageren ved købet af Scandinavian Star
havde nogen form for kendskab til eventuelle skattemæssige
overvejelser, der måtte have været på købers side.
Det er således væsentligt at holde sig for øje, at
klageren på tidspunktet for købet af Scandinavian Star ikke
på nogen måde havde en central placering i køberens
organisation, og at han på tidspunktet for forhandlingernes
påbegyndelse end ikke havde hørt om [H].
Vedrørende pkt. 4 i genmælekravet har
klageren anført, at han ikke var den ansvarlige reder for Scandinavian
Star, da skibet brændte for ti år siden, hvorfor der er tale om
en faktisk forkert oplysning, der berettiger ham til at få bragt et
genmæle.
Klageren har endvidere anført, at en person, der
med rette kan betegnes som "ansvarlig reder" i relation til et
skibsfartøj også er omfattet af den personkreds, der i henhold
til lov om skibes sikkerhed er hjemfalden til straf ved overtrædelse af
de strafbelagte bestemmelser i loven. Når seerne ikke modtager
oplysninger om karakteren af det registreringsforhold, der er tale om,
står udsagnet alene, og seeren sidder tilbage med indtryk af, at
klageren var en af de hovedansvarlige for den manglende overholdelse af
sikkerhedsreglerne om bord på Scandinavian Star og dermed skyldig i 158
menneskers død. Indklagede kunne have nuanceret udsagnet betydeligt,
men valgte bevidst ikke at gøre dette, idet udsendelsens egentlige
budskab, der var, at en af de hovedansvarlige ikke blev straffet, dermed ikke
ville komme frem i tilstrækkelig klar form.
Klageren har tillige anført, at det ikke er
korrekt, at såfremt medierne én gang har bragt en oplysning, der
er forkert og misvisende, kan oplysningen ansvarsfrit genfremsættes. Af
det baggrundsmateriale indklagede har henvist til, fremgår det med al
tydelighed, at klageren ikke var og aldrig har været medejer af
Scandinavian Star eller SeaEscape, og at han heller ikke har haft ansvar for
driften af skibet i Danmark, samt at han i øvrigt heller ikke ville
kunne få det, bare fordi han uden sin viden var registreret i Bahamas
skibsregisteret. Disse oplysninger er imidlertid udeladt i udsendelsen, selv
om indklagede beviseligt og ubestridt kendte til sagens rette
sammenhæng.
Klageren har herudover anført, at det
fremgår, at indklagede har fremskaffet nogle artikler om branden
på Scandinavian Star via artikeldatabasen på internettet, hvorfor
indklagede har været bekendt med de dementier, der tidligere har
været bragt i danske dagblade om, hvorvidt klageren var den ansvarlige
reder for skibet. Dette er imidlertid, ikke omtalt af indklagede, hvorfor
indklagede må anses for at handle mod bedre vidende.
Klageren har endvidere anført, at det
journalistiske "frisprog" ikke kan udstrækkes til direkte eller
indirekte at beskylde navngivne personer for særdeles alvorlige
strafbare forhold, navnlig ikke når man handler mod bedre vidende,
således som indklagede gør i denne sag.
Klageren har endelig anført, at der er en
afgørende forskel på begreberne "ansvarlig reder" og de
øvrige rederbegreber, hvorfor indklagede ikke med baggrund i, at
klageren tidligere er blevet betegnet som "bestyrende reder" eller
"disponerende reder" uden videre kan betegne ham som "ansvarlig reder".
Når man har gjort dette, er det klart, at det tjener et formål,
og at dette formål er, at udpege klageren som en af de hovedansvarlige
for ulykken.
Klageren har herudover anført, at han ikke er enig
i, at interviewet med ham i forbindelse med udsendelsen vist den 28. juni
2000 kan sidestilles med et genmæle. Et genmæle indebærer
således efter klagerens opfattelse, at det pågældende medie
frivilligt eller efter pålæg fra Pressenævnet, gør
seerne opmærksom på, at tidligere bragte faktuelle oplysninger er
forkerte. Der ligger heri en væsentlig forskel i forhold til et
interview, hvor den forurettede selv, i et vist omfang, får mulighed
for at korrigere de faktuelt forkerte oplysninger. På den baggrund
fastholder klageren genmælekravet.
Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat
god presseskik ved at bringe oplysninger, der er forkerte og misvisende, og
som meget let kunne have været kontrolleret før udsendelsen,
idet det bl.a. udtales i udsendelsen, at "[K] etablerede sammen med
pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K] og [H]
aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end
Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for
næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]".
Klageren har endvidere anført, at indklagede har
tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "alle disse skibshandler blev
holdt hemmelige under efterforskningen", idet der heri ligger et postulat om,
at klageren har forsøgt at undertrykke oplysninger af relevans for
efterforskningen. For det første er det vanskeligt at se hvorledes de
efterfølgende skibssalg på nogen måde skulle have relevans
for ulykken på Scandinavian Star. For det andet har klageren ikke holdt
noget som helst hemmeligt. Det er korrekt, at han ikke har været
afhørt i forbindelse med efterforskningen, og at han har undret sig
over dette, henset til det store antal personer der i øvrigt blev
afhørt under efterforskningen. Klageren ville imidlertid ikke kunne
bidrage med noget af relevans for efterforskningen, hvilken konklusion de
efterforskende myndigheder må antages også at være kommet
til. Udsagnet om, at skibshandler blev holdt hemmelige under efterforskningen
har således intet på sig. Der var intet hemmeligt ved
skibshandlerne, de var bare ikke relevante, og derfor blev de ikke inddraget
i efterforskningen, men det er klart, at indklagede, for at støtte den
lancerede konspirationsteori, er nødsaget til at fremstille det
således, at skibshandlerne blev holdt hemmelige. Det er også
klart, at det ville være særdeles dadelværdigt, dersom
forhold af relevans for efterforskningen virkelig var blevet undertrykt,
hvorfor udsagnet er krænkende overfor klageren.
Klageren har tillige anført, at indklagede har
tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "teknikken var at [K] og hans
kompagnoner købte et skib..", idet seerne nødvendigvis må
sammenholde dette udsagn med, hvad der ellers er anført om disse
"pengestærke kontakter" og "bagmændene" bag SeaEscape. Da
klageren ikke har været ejer af de involverede skibe, er udsagnet
endvidere forkert og misvisende.
Klageren har endvidere anført, at indklagede har
tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "nu risikerede [H]
tilbundsgående undersøgelser af sine transaktioner, så det
var formentlig klogt af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv
om det var [K] der havde ansvaret ifølge skibsregisteret". Hele
udsendelsen bygger således på den forudsætning, at [H] "
har påtaget sig rederansvaret" fordi alternativet ville have
været en dom for skattesvindel. Hvad udsendelsen imidlertid ikke
nævner er, at [H] påstod frifindelse under straffesagen. Det er
således notorisk og beviseligt ukorrekt, at [H] påtog sig noget
ansvar, idet dette nødvendigvis måtte have fordret en
tilståelse. I det citerede udsagn ligger endvidere, at [H] påtog
sig et ansvar, der ikke påhvilede ham, fordi det ikke var ham, der
fremgik som registreret i skibsregisteret. Heri må selvsagt også
ligge, at det så i givet fald burde have været den person, der
fremgik af registeret, som burde have været straffet. Da udsendelsen
gør en del ud af at fortælle, at den pågældende
person var klageren, står seerne nødvendigt tilbage med det
indtryk, at det var klageren, der burde have været straffet.
Klageren har her tillige anført, at indklagede har
tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "den ansvarlige reder er [K], som
også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år
siden". Der er således tale om oplysninger, der er forkerte og
misvisende, og som meget let kunne have været kontrolleret før
indslaget blev bragt og langt hen ad vejen var blevet kontrolleret, uden at
producenten ønskede at bringe de korrekte oplysninger, endsige
redegøre for de fremkomne indsigelser.
Klageren har herudover anført, at det er
åbenbart, at indslaget indeholder oplysninger om ham, som er skadelige,
krænkende og agtelsesforringende, og det kan oplyses, at de i indslaget
fremførte påstande allerede har haft alvorlige økonomiske
konsekvenser for klageren og hans virksomhed. Det må i den forbindelse
erindres, at klageren fortsat driver virksomhed i shippingbranchen med
teknisk management af passagerskibe i betydeligt omfang samt formidling af
køb/salg og chartring af passagerskibe. Hertil kommer, at
beskyldningerne af naturlige årsager har været belastende for
klageren og hele hans personlige omgangskreds. Klageren har i denne
forbindelse oplyst vedrørende kommunikationen mellem de researchende
journalister og ham selv forud for indslaget, at han på ingen
måde blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde oplysninger
om, at han var ansvarlig reder, eller at [H] "tog straffen" for den
ansvarlige reder. Da klageren ikke kunne få en tilfredsstillende dialog
med producenterne om udsendelsen, afslog han at deltage i et interview. Dette
er imidlertid ikke ensbetydende med, at indklagede af den grund er frigjort
fra forpligtelsen til at forelægge for klageren, at man ville
præsentere ham som "ansvarlig reder" i relation til Scandinavian Star,
og som en person der sammen med [H] havde udtænkt en plan om
skattetænkning m.v. Det interview, der blev vist med klageren i
forbindelse med udsendelsen den 28. juni 2000, viser da også, at
indklagede med en rimelig grad af imødekommenhed kunne have fået
et interview med klageren, men spørgsmålet er, om indklagede
overhovedet havde nogen reel interesse heri i forbindelse med den oprindelige
udsendelse,.
Klageren har endvidere anført, at det er i strid
med god presseskik, at det ikke fremgår af indslaget, hvad der er
faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Da indklagede blev bekendt
med karakteren af de urigtige meddelelser indslaget indholdt, burde
indklagede endvidere på eget initiativ have foretaget en berigtigelse
heraf.
Klageren har herudover anført, at klagen ikke alene
vedrører udsendelsens speakertekst, men tillige billedsiden i den
forstand, at billedsiden forstærker det indtryk, speakerteksten skaber
af klagerens rolle i relation til Scandinavian Star skibskatastrofen.
Klageren har endelig anført, at ulykken på
Scandinavian Star den dag i dag påkalder sig overordentlig stor
offentlig interesse, og at det derfor er relevant at producere en udsendelse
i anledning af ti året for ulykken. Når udsendelsens clou
imidlertid er, at den egentlige ansvarlige for skibet er en hidtil ukendt
mystisk dansk/amerikaner, er grænserne for det tilladelige langt
overskredet. Scandinavian Star katastrofen involverede 158 menneskers
død, og det er klart, at det såvel økonomisk som socialt
og personligt er ødelæggende for klageren, at blive fremstillet
som en ansvarlig bagmand i så henseende. Hertil kommer, at indklagede
kynisk har undertrykt faktum samt undladt at referere klagerens indsigelser,
som man udmærket godt kendte til, hvilket gør forholdet
særligt kritisabelt.
Indklagede har anført, at formålet med
udsendelsen var med udgangspunkt i Scandinavian Star katastrofen at belyse,
at reglerne om skibsfart fortsat er sådan, at det er vanskeligt at
afdække ejerforhold, og at den journalistiske præmis for dette
program var at påvise, at myndighederne i forbindelse med
efterforskningen af omstændighederne og baggrunden for den på det
tidspunkt største skibskatastrofe i Norden ikke i tilstrækkeligt
omfang havde efterforsket ejerforholdene omkring Scandinavian Star. Det havde
man udtrykkeligt undladt, fordi "det var for uoverskueligt", og fordi
"målet var at få de sigtede straffet med ubetinget
fængselsstraf". Programmet påpeger således, at passager- og
krydstogtskibe kunne sejle rundt på verdenshavene uden, at
myndighederne havde nogen mulighed for at kortlægge, hvem der var de
egentlige ejere af skibene. De reelle ejerforhold fortonede sig bag
uigennemsigtige skuffeselskaber registreret i skibsregistre med
bekvemmelighedsflag. I dette tilfælde Bahamas.
Vedrørende genmælekravet har indklagede
anført, at forudsætningen for et berettiget krav om
genmæle er, at der enten er enighed om, at faktuelle oplysninger er
forkerte, at der er berettiget tvivl om rigtigheden af faktuelle oplysninger,
eller at det af en relevant instans er fastslået, at der er tvivl om
rigtigheden af faktuelle oplysninger. Ingen af disse forudsætninger er
imidlertid opfyldt, idet det bestrides, at de af genmælekravet
omfattende punkter rummer faktuelt forkerte oplysninger. Da man viste
udsendelsen "Scandinavian Star" den 28. juni 2000, var der således ikke
grundlag for at bringe det begærede genmæle, men klageren havde i
forbindelse med interviewet mulighed for at korrigere de oplysninger, der er
genstand for genmælekravet.
Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har
indklagede anført, at det af indslaget fremgår, at "i Miami bor
også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job
fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han
rederiet SeaEscape". Klageren har gjort gældende, at udsagnet er
faktuelt forkert, idet han ikke stiftede SeaEscape, og idet han ikke var
aktionær i dette, således at det skulle være misvisende at
anføre, at han etablerede SeaEscape. Det fremgår imidlertid
klart af udsagnet, at klageren var ansat i og udsendt af DFDS, og at han i
det job - dvs. som ansat i DFDS etablerede SeaEscape. Udtrykket "etablerede
(rederiet)" implicerer ikke nødvendigvis (med)ejerskab til rederiet. I
daglig tale benyttes formen "etablere" også selv om ejerskab ikke er en
realitet. Udtrykket beskriver dermed ganske godt sprogligt, at klageren, som
den centrale person for DFDS, forestod en ændring af
selskabsstrukturen. Det var ham, der var sendt over af DFDS, ham der forestod
overvågning af ændringerne, ham der fandt de øvrige
aktionærer/investorer i selskabet, og ham, der blev administrerende
direktør i det nyetablerede selskab SeaEscape.
Indklagede har endvidere anført, at ved
afgørelse af, om der er tale om faktisk forkerte oplysninger, som
berettiger til et genmæle, må det kunne godtages ved formidling
af komplicerede forhold gennem et massemedie til en bred offentlighed uden
særlige forudsætninger på det specielle område at
forenkle, således at ikke alle nuancer er med, men så
hovedtrækkene er forståelige og dækkende. Indklagede finder
på denne baggrund ikke, at klageren er berettiget til at få bragt
et genmæle vedrørende pkt. 1 i genmælekravet, hvortil
kommer, at indklagede ikke kan tiltræde, at oplysningerne er medtaget
for at fremme "udsendelsens egentlige formål, nemlig at fremstille [K]
som den ansvarlige reder for "Scandinavian Star" på
katastrofetidspunktet"- dette har aldrig været udsendelsens
formål.
Indklagede har vedrørende pkt. 2 i
genmælekravet anført, at det af indslaget fremgår, at
"planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner
kroner af SeaEscape og [K]". Hertil har klageren anført, at han ikke
direkte eller indirekte har været ejer af skibe erhvervet af [H] eller
et af denne domineret selskab. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at
udtrykket "har solgt skib(e)" er dækkende, også i det omfang
klageren alene formidlede handlerne, men ikke ejede skibene, hvilket netop er
det, klageren levede og lever af, nemlig at sælge/formidle skibe.
Sprogligt er der således dækning for udtrykket, der svarer til i
en handel om fast ejendom at sige, at man købte huset af Home eller en
person fra en anden ejendomsmægler.
Hertil kommer, at der i perioden marts 1990 til december
1990 blev handlet i alt fire skibe mellem [H] og selskaber, som klageren
havde en rolle i. I en af disse handler, der vedrører skibet Sun
Fiesta, var selskabet Marne aktiv part i købsaftalen, og klageren var
aktionær i samt administrerende direktør for selskabet Marne.
Der findes i konsekvens heraf også at være en sproglig konsistens
i ordvalget. Den citerede passage dækker således det forhold,
at klageren ubestridt formidlede salg af skibe til [H]-koncernen,
at klageren i eet tilfælde tillige havde direkte
økonomiske interesser i et af de handlede skibe ("Sun Fiesta"), samt
at klageren spillede en central rolle i samtlige handler. Det udtales
således ikke i programmet, at klageren ejede Scandinavian Star, hvilket
heller ikke er programmets standpunkt. Indklagede kan således ikke
tiltræde klagerens udlægning, hvoraf det synes at fremgå,
at klageren var uden enhver form for ejerskab til de handlede skibe.
Vedrørende de øvrige overdragne skibe fungerede klageren dels
som formidler, og indtog dels en central placering i de selskaber, der var
involveret i de pågældende handler. Indklagede finder
således ikke, at klageren er berettiget til at få bragt et
genmæle vedrørende pkt. 2 i hans genmælekrav.
Indklagede har vedrørende pkt. 3 i
genmælekravet anført, at klageren heller ikke i dette
tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, idet
oplysningen i udsendelsen er korrekt. I perioden marts 1990 til december 1990
blev der således lagt planer om at handle i alt fire skibe mellem [H]
og selskaber, som klageren havde en rolle i. Tre af disse handler blev
gennemført, og klageren havde en række tilknytningsmomenter til
alle disse handler. Den samlede værdi for de fire skibe var
næsten 500 millioner kroner. I henhold til danske skatteregler med en
afskrivning på 30 procent, var det samlede skattefradrag, som [H] gik
efter, mellem 100 og 150 millioner kroner. Skattefradraget på
Scandinavian Star alene var på 43,5 millioner kroner. Som det
fremgår, vedrører det udsagn, der ønskes genmæle
over for, ikke blot "Scandinavian Star", men alle de skibe, der blev handlet
mellem parterne. Der må lægges en plan, blandt andet for
finansiering, når transaktioner af denne størrelse skal
gennemføres. Udsagnet om at klageren og [H] "sammen" udtænkte en
plan implicerer eller forudsætter ikke en direkte personlig kontakt
mellem [H] og klageren. Udtrykket implicerer, at klageren personligt var
involveret i en eller anden udstrækning i den nævnte
planlægning, eller i effektueringen af planerne, hvilket han var.
Klageren var således direktør i SeaEscape, aktionær og
direktør i Marne, stifter af og direktør i Ferry
Charter-selskaberne, og aktionær og direktør i International
Shipping Partners, Miami, som administrerende [H]'s Ferry
Charter-selskaber.
Indklagede har endvidere anført, at da klageren
indtog en central placering i såvel sælgers som købers
organisation, er det ikke afgørende, hvorvidt han i egentlig forstand
var ophavsmand til de beskrevne planer, eller om han blot effektuerede planer
truffet af andre. Der er imidlertid dækning for at hævde, at
klageren på væsentlig måde var involveret i samtlige
transaktioner. Indslaget belyser, at der forelå en samlet plan
vedrørende blandt andet finansiering, disponering af skibene og
selskabsetablering, som tilgodeså og var betinget af både
sælgers og købers interesser, og som for købers
vedkommende dokumenteret var begrundet hovedsagelig i skattemæssige
hensyn. To af de handlede skibe blev således erhvervet af [H]'s Ferry
Charter-selskaber med det formål at leje de pågældende
skibe til SeaEscape, der var sælger, og selskaberne var stiftet af
klageren til dette formål, og klageren var direktør i
selskaberne.
Indklagede har herudover anført, at klageren under
vidneansvar i forbindelse med rekonstruktionen af SeaEscape forklarede i US
Bank-ruptcy Court, Miami, at "Jeg forsøgte at få sendt to
skibe til et dansk leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg".
Indklagede kan derfor ikke tiltræde klagerens oplysning om, at han
" på ingen måde har taget del i disse (skattemæssige)
overvejelser endsige har haft kendskab til dem, dersom sådanne
overvejelser nogensinde har optrådt på købers side."
Det kan derimod konstateres, at SeaEscape og klageren var engageret i
planlægningen af og/eller den faktiske medvirken til selskabsdannelser
med henblik på at tilrettelægge ejerstrukturen på
købers side. Dette forhold er i sig selv udtryk for, at samarbejdet
rakte væsentligt videre end den blotte formidling af skibshandler.
Indklagede har herudover anført, at det
tidsmæssige aspekt af de indgåede skibshandler ikke er
afgørende. Alle handler fandt sted i løbet af otte
måneder i 1990, hvilket må være det afgørende.
Udtrykket "dengang" viser ikke tilbage til tidspunktet for selve handelen
vedrørende Scandinavian Star, men derimod til det forløb i
1990, hvorunder der ubestridt blev indgået en række
skibshandler.
Indklagede har herudover anført, at det ikke
udtales i programmet, at de pågældende skattemæssige hensyn
i sig selv var odiøse, men det konstateres, at disse hensyn gjorde sig
gældende. Der sker endvidere ikke i udsendelsen nogen generel
sammenkædning mellem på den ene side de pågældende
skattemæssige motiver til skibshandlerne og klagerens involvering heri,
og på den anden side tilsidesættelsen af sikkerhedsmæssige
forhold. Derimod fremføres i udsendelsen det synspunkt, at det for [H]
og kun for denne var væsentligt at få sat Scandinavian Star i
drift inden 1. april 1990 af afskrivningsmæssige årsager, og at
dette forhold kan have indebåret en sikkerhedsmæssig risiko.
Dette forhold involverer imidlertid ikke klageren.
Indklagede har endelig anført, at pkt. 3 i
klagerens genmælekrav i højere grad har karakter af en
journalistisk vurdering end en oplysning af faktisk karakter, og den allerede
af den grund ikke kan danne grundlag for et genmæle
Indklagede har vedrørende pkt. 4 i klagerens
genmælekrav anført, at klageren heller ikke i dette
tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, samt at
formuleringen ikke utvetydigt udgør en sigtelse mod ham for at
være ansvarlig for ulykken og dermed for 158 menneskers død. Det
skal således understreges, at omtalen af klageren som "ansvarlig reder"
ikke er et udsagn om, at klageren strafferetligt eller på anden
måde er juridisk ansvarlig for "Scandinavian Stars" forlis, men derimod
alene er en beskrivelse af klagerens formelle position i forhold til skibet,
og herunder at hvervet som "managing owner" udøves under ansvar. Det
har således aldrig været udsendelsens formål at fremstille
klageren som juridisk ansvarlig for skibskatastrofen, og noget sådant
udtales eller antydes ikke. Det har derimod været udsendelsens
formål at påpege, at der i forbindelse med efterforskningen ikke
er taget stilling til, hvorvidt andre end de faktisk tiltalte og dømte
herunder eventuelt klageren kunne have pådraget sig ansvar i
forbindelse med ulykken. Det udtales eller antydes endvidere ikke, at
klageren var medejer af Scandinavian Star.
Indklagede har endvidere anført, at begrundelsen
for at afvise genmælekravet på dette punkt er selve
registreringen af klageren som "managing owner" i skibsregisteret i Bahamas,
idet et genmælekrav ikke skal tages til følge, hvis
oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Når klageren i det officielle
skibsregister, som i international søret er den almindeligt anerkendte
og eneste kilde til at fastslå et skibs ejer- og reder-forhold, er
registreret som "managing owner", er det berettiget at præsentere ham
som sket i udsendelsen. Det skønnes endvidere at en eventuel
nuanceforskel mellem udtrykkene "ansvarlig reder" og "bestyrende reder" er
uden betydning. Hertil kommer, at der ikke kan konstateres noget grundlag for
klagerens påstand om, at den pågældende registrering
"managing owner" alene gør ham til kontaktperson.
Indklagede har tillige anført, at der gælder
et vist frisprog, i særlig grad i en sag som denne, der påkalder
sig stor offentlig interesse, og hvor "frisproget" allerede tidligere er
fastslået. Det kan således konstateres, at udtrykket "ansvarlig
reder", "bestyrende reder" og "disponerende reder" har været anvendt om
klageren i dansk presse i en lang række tilfælde uden at dette
har givet anledning til påtale fra hans side. Sammenfattende fastholdes
det således, at der heller ikke på dette punkt har været
grundlag for genmæle, samt at den meget hyppige, offentlige anvendelse
af de påtalte formuleringer har skabt et bestyrket grundlag for den
fortsatte anvendelse heraf.
Indklagede har herudover anført, at klager på
nuværende tidspunkt er stillet, som om anmodningen om genmæle er
imødekommet. Under interviewet med klageren bragt den 28. juni 2000
fik klageren således lejlighed til at fremsætte en række af
de synspunkter, som han overfor indklagede har fremført som
begrundelse for kravet om genmæle. Det fremgår således af
interviewets spørgsmål og svar, at det blev
fastslået at klageren ikke var medejer af SeaEscape, at det blev
fastslået at klageren ikke var medejer af "Scandinavian Star",
at klageren fik fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede
sig om sin involvering i og sit kendskab til [H]'s planer, og disse planers
skattemæssige forudsætninger, samt at klageren fik
fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede sig om sit syn på
baggrunden for og konsekvenserne af, at han på ulykkestidspunktet var
registreret som "managing owner" i Bahamas skibsregister. Indklagede må
på denne baggrund konstatere, at det begærede genmæle under
alle omstændigheder faktisk er ydet klageren.
Indklagede har endvidere anført, at god presseskik
ikke er tilsidesat, idet oplysningerne i udsendelsen om, at "[K] etablerede
sammen med pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K]
og [H] aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner
end Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for
næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]", er undersøgt i
tilstrækkelig grad.
Indklagede har endvidere anført, at når det i
udsendelsen siges, at "alle disse skibshandler (blev) holdt hemmelige"
så er dette ikke udtryk for, at man har forsøgte at undertrykke
oplysninger af relevans for efterforskningen af ulykken. Formulering hverken
udtaler eller antyder, at klageren fortiede eller tilbageholdt oplysninger,
idet klageren slet ikke er omtalt i passagen. Hertil kommer, at det er
ubestridt, at klageren ikke blev præsenteret for
spørgsmål, hverken af politiet eller af Granskningsudvalget, og
at klageren således ikke var genstand for efterforskning.
Indklagede har tillige anført, at [H] afviste at
afgive forklaring for Granskningsudvalget med henvisning til, at han
risikerede sigtelse/tiltale, og han ville derfor udelukkende afgive
forklaring til politiet. Frederiksberg Politi, som forestod efterforskningen,
fandt imidlertid selskabs- og ejerforholdene "overordentlig
uoverskuelige". På dette grundlag afstod Frederiksberg Politi fra
at efterforske de mange og komplicerede selskabsforhold samt de talrige
øvrige transaktioner mellem [H]-koncernen og SeaEscape, ligesom
politiet opgav at rejse tiltale mod andre mulige ansvarlige end [H] og
personer med tilknytning til hans selskaber. I betragtning af den erkendte
uigennemsigtighed, der prægede alle forhold vedrørende salget af
"Scandinavian Star" og de øvrige skibshandler, kan det undre, at [H]
ikke på eget initiativ fremlagde oplysninger, der kunne kaste lys over
de nævnte forhold. Af de nævnte grunde er der derfor belæg
for at hævde, at relevante oplysninger ikke blev fremlagt, og god
presseskik er derfor ikke tilsidesat.
Indklagede har endvidere anført, at udsagnet om, at
"teknikken var, at [K] og hans kompagnoner købte et skib " ikke
udgør en overtrædelse af god presseskik, og indklagede henviser
i denne forbindelse til sine bemærkningerne vedrørende
genmæle.
Indklagede har tillige anført, at udtalelsen om, at
"nu risikerede [H] en tilbundsgående undersøgelse af sine
transaktioner, så det var formentligt klogt af ham at påtage sig
det fulde rederansvar, selvom det var [K], der havde ansvaret ifølge
skibsregisteret." heller ikke indebærer en tilsidesættelse af god
presseskik. Indklagede har således ikke gjort gældende, at [H]
påtog sig et strafferetligt ansvar, men derimod alene et rederansvar.
Heri ligger nærmere, at [H] i forbindelse med straffesagen erkendte, at
han havde den øverste ledelse eller beslutningsmyndighed i samtlige de
berørte selskaber (K/S Scandinavian Star, VR Holdings ApS, VR Dano
ApS, Project Shipping Ltd. m.fl.). For så vidt angår udsagnet om,
at klageren havde ansvaret ifølge skibsregisteret, henvises til
bemærkningerne vedrørende genmæle.
Indklagede har endvidere anført, at udsagnet: "den
ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet
brændte for 10 år siden." ikke indebærer en
tilsidesættelse af god presseskik. Indklagede henviser i denne
forbindelse til sine bemærkninger vedrørende klagers
genmælekrav.
Indklagede har herudover anført, at det ikke er
rigtigt, at man ikke forelagde udsendelsens oplysninger for klageren.
Når klageren gør gældende, at han ikke forudgående
blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde bl.a. oplysninger om,
at han var ansvarlig reder, og at der burde være sket
forelæggelse heraf for ham, er det således forkert. Det skal
endvidere på ny understreges, at det med udsagnet "ansvarlig reder"
ikke er tilkendegivet, at klageren efter en strafferetlig bedømmelse
er ansvarlig, men at han indtog en position, til hvilken der formelt er
knytter eller kan knytte sig et ansvar. Det skal endvidere understreges, at
klageren havde fået forelagt påstanden om, at han på
ulykkestidspunktet var ansvarlig eller disponerende reder ("managing owner").
Klageren afslog således oprindeligt at deltage i et interview. Det
forekommer derfor besynderligt, når klageren påstår, at han
ikke var bekendt med temaet for eller formålet med de ham stillede
spørgsmål. Den "tilfredsstillende dialog med producenterne", som
klageren angiveligt ikke kunne opnå, bestod i, at indklagede afviste
klagerens krav om at få lov til at se og godkende de klip og det
indhold, der var om ham. Klageren var således bekendt med temaet for
udsendelsen, dels gennem de klageren forelagte skriftlige
spørgsmål, og dels gennem klagerens forhåndskendskab til
journalist Tron Strand og dennes tidligere interviews med og artikler om
klageren og skibsulykken.
Indklagede har endvidere anført, at det
fremgår, hvilke dele af udsendelsen, der er faktiske oplysninger, og
hvilke der er kommentarer.
Indklagede har tillige anført, at indslaget belyser
et emne, der er væsentligt, og som har stor offentlig interesse. Der
kan i en sag som den foreliggende ikke opstilles begrænsninger, som
hindrer medierne i at opfylde deres rolle som samfundets kontrol- og
informationsorgan - public watchdog. Klageren havde på tidspunktet for
indslagets udsendelse afslået at medvirke i interviewform. Han fik
herefter stillet skriftlige spørgsmål i den udstrækning,
det var relevant. Udsendelsens speak blev naturligvis først lavet til
allersidst, og det er ikke et krav, at den nøjagtige ordlyd gengives
for enkeltpersoner forud for en udsendelse. Hertil kommer, at udsendelsen i
al væsentlighed var et sammendrag af det, der allerede havde
været fremme i den trykte presse i årene 1997 og fremefter. Der
er stort set ingen nye oplysninger i udsendelsen i forhold til det, klageren
har været bekendt med og offentligt har tålt. Særligt
på den baggrund finder indklagede ikke, at udsendelsen indebærer
en tilsidesættelse af god presseskik.
Indklagede har endelig anført, at klageren, efter
at indklagede bragte udsendelsen "Scandinavian Star" med tilhørende
efterfølgende interview, ikke har haft grundlag for at opretholde en
klage over forhold, som måtte have været i strid med god
presseskik, lige som klager de fakto har opnået genmæle som
ønsket.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou,
Bo Maltesen og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Vedrørende påstanden om genmæle:
Klageren har krævet genmæle i anledning
af, at det i udsendelsen den 9. april 2000 hedder, at han "arbejdede i mange
år i DFDS, og i det job fik han mange pengestærke kontakter.
Sammen med dem etablerede han rederiet SeaEscape". Klageren gør
gældende, at udsagnet er forkert, idet det var DFDS og ikke ham, der
etablerede SeaEscape, og idet klageren aldrig har været aktionær
i SeaEscape. Efter Pressenævnets opfattelse er ordet "etablerede" ikke
dækkende, men den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk
forkerte oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få
bragt et genmæle.
Klageren har også krævet genmæle i
anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "planen var, at [H] skulle
købe skibe for næsten 500 millioner kroner af SeaEscape og [K]",
idet klageren har anført, at han ikke selv ejede skibe, og at det
derfor er et forkert og misvisende udsagn. Efter Pressenævnets
opfattelse er formuleringen " købe skibe af SeaEscape og [K]" ikke
dækkende specielt ikke sammenholdt med formuleringen "Teknikken var,
at [K] og hans kompagnoner købte et skib, som de solgte videre " - men
den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk forkerte
oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få bragt et
genmæle.
Klageren har endvidere krævet genmæle i
anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "de to [[H] og klageren, [K]]
udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske
skattevæsen", idet klageren bl.a. har anført, at han i
forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og
aldrig drøftede [H]'s skatteforhold med denne. Det citerede udsagn fra
udsendelsen må efter Pressenævnets opfattelse forstås
således, at klageren i et samarbejde med [H] har været aktivt
involveret i at udtænke en plan, som muliggjorde, at [H] kunne
nedbringe sin skattepligt. Nævnet finder, at indklagede ikke har
sandsynliggjort en sådan involvering, hvorfor der foreligger faktisk
forkerte oplysninger desangående. I det interview med klageren, som
indklagede bragte den 28. juni 2000, fik klageren imidlertid lejlighed til at
redegøre og redegjorde - grundigt for, at han ikke havde været
involveret i [H]'s skatteforhold. Nævnet finder på denne
baggrund, at klageren ikke har krav på at få bragt et
genmæle.
Klageren har endelig krævet genmæle i
anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "Den ansvarlige reder er [K],
som også var ansvarlig reder, da skibet Scandinavian Star brændte
for 10 år siden". Klageren har herved navnlig anført, at
registreringen af ham i skibsregistret på Bahamas som "managing owner"
alene indebar, at han var kontaktperson vedrørende skibet. Det er
Pressenævnets opfattelse, at registreringen af klageren som "managing
owner" i skibsregistret på Bahamas ikke giver grundlag for i
udsendelsen at betegne ham som "ansvarlig reder", hvorfor der foreligger
faktisk forkerte oplysninger desangående. Da klageren imidlertid under
det interview, der blev bragt med ham den 28. juni 2000, fik lejlighed til at
redegøre og redegjorde grundigt for, hvad der efter hans
opfattelse kan indlægges og ikke kan indlægges i registreringen
som "managing owner", finder nævnet, at klageren ikke har krav på
herudover at få bragt et genmæle.
Vedrørende påstanden om
tilsidesættelse af god presseskik:
Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen
den 9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian
Star", hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at
Danmarks Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret
skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat
på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt
forsvarligt.
I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to
og [K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det
danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som
også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år
siden".
Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i
planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at
var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks
Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det
indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen
på "Scandinavian Star".
Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har
tilsidesat god presseskik. Det ændrer ikke ved denne vurdering, at [K]
i et interview i forbindelse med en opfølgende tv-udsendelse den 28.
juni 2000 har haft lejlighed til at redegøre for sine synspunkter, og
det ændrer heller ikke ved vurderingen, at der i tiden fra 1997 og frem
til indslaget i Danmarks Radio den 9. april 2000 havde været visse
spredte udsagn i den trykte presse, som var på linie med udsagnene i
indslaget.
Nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
Danmarks Radio.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
DR-TV bragte søndag den 9. april 2000 i
Søndagsavisen et indslag, der handlede om katastrofen på
"Scandinavian Star" for ti år siden, da 158 mennesker omkom.
[K], som blev omtalt i indslaget, har klaget til
Pressenævnet, idet han anser god presseskik for tilsidesat.
Pressenævnet udtaler i anledning af denne klage:
Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen den
9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian Star",
hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at Danmarks
Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret
skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat
på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt
forsvarligt.
I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de
to [[H] og[K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det
danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som
også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år
siden".
Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i
planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at
var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks
Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det
indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen
på "Scandinavian Star".
Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har
tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler derfor sin alvorlige
kritik af Danmarks Radio.
København den 16. oktober 2000
Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou, Bo
Maltesen og Kirsten Dyregaard."
Afsagt den 16. oktober 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 62/2003 Retsinformation · 17. november 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00936 Retsinformation · 14. april 2016
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-81 Retsinformation · 4. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en uvildig kommission til undersøgelse af sagen om »Scandinavian Star« Retsinformation · 9. april 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-309/315 Retsinformation · 27. juni 2006