Cirkulære om arealudlæg til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker (Til samtlige amtsråd og Hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om arealudlæg til placering af
specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker
(Til samtlige amtsråd og
Hovedstadsrådet)
I. Cirkulærets formål og indhold
På baggrund af Folketingets vedtagelse den 23. maj 1984 af lov nr. 251 om
begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker nedsatte Miljøministeren
i august 1984 et udvalg, der bl.a. skulle foreslå en procedure for udpegning
af egnede deponeringspladser for de restprodukter fra kraftvarmeværker, der
ikke kan nyttiggøres. Restprodukter består dels af flyveaske og dels af
afsvovlingsprodukter i form af gips og tørprodukt.
Udvalgets betænkning »Restprodukter fra kulfyrede kraftværker,
Miljøstyrelsen nr. 3, 1985« danner grundlag for dette cirkulære, der har
til formål at sikre mulighed for, at der reserveres arealer til etablering af
de nødvendige deponeringspladser for kraftværkernes restprodukter.
Cirkulæret udstedes i henhold til § 4 og § 17, stk. 1, i lov om lands- og
regionplanlægning (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 735 af 21.
december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af
10. juni 1987) samt i henhold til § 9, stk. 6 i lov om by- og landzoner, (jf.
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret
ved lov nr. 286 af 13. maj 1987) samt § 3 og § 9 i lov om regionplanlægning i
Hovedstadsområdet, (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 736 af 21.
december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987.)
Cirkulæret har været forhandlet med de berørte regionplanmyndigheder,
ministerier og styrelser samt elsammenslutningerne Elsam og Elkraft.
Cirkulæret omfatter restprodukter fra kraftværker (fyret med fossilt
brændsel) i elselskabernes regi. Det er forudsat, at restprodukter fra
værker, som ikke er omfattet af dette cirkulære, overvejende nyttiggøres.
Hvor dette ikke er muligt, skal deponeringsmængderne medtages i den
almindelige affaldsplanlægning.
Læs alt
Regionplanmyndighedernes reservering af arealer til specialdepoter skal
ses i sammenhæng med planlægningen af depoter for andet affald.
Regionplanmyndighederne må i denne sammenhæng derfor også overveje
mulighederne for at tilgodese det mere langsigtede behov for arealudlæg til
begge formål. Det kan vise sig nødvendigt at sikre de nødvendige arealudlæg
hertil gennem regionplanretningslinier.
Cirkulærets punkt II indeholder bindende forudsætninger for
regionplanlægningen og pålæg om udarbejdelse af regionplantillæg. Punkt III
indeholder bindende forskrifter for administrationen af by- og landzoneloven.
II. Forudsætninger for regionplanrevision 1989
I medfør af § 4 og § 17, stk. 1 i lands- og regionplanloven samt § 3 og §
9 i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet fastsættes herved, at
regionplanlægningen skal udføres ud fra den forudsætning, at der i hver
region skal reserveres arealer til egnede placeringer for deponering af de
restprodukter fra kraftværkerne, der ikke kan nyttiggøres. Det drejer sig
f.eks. om flyveaske, gips og/eller tørprodukt.
Deponeringsbehovet afhænger i væsentligt omfang af mulighederne for at
afsætte restprodukterne til nyttiggørelse. Det er hensigten, at
restprodukterne fra kraftværker skal nyttiggøres mest muligt.
Afsætningsmulighederne er imidlertid forskellige for de forskellige typer af
restprodukter. Specielt for afsvovlingsprodukterne gælder, at man ved valg af
gipsprocessen lægger vægt på, at man her kan regne med en næsten fuldstændig
nyttiggørelse. Kun mindre mængder, der på grund af fejl i processen ikke kan
indgå i den videre forarbejdningsproces, må deponeres. Der regnes med sådan
fejlproduktion på op til 10 pct. Ved valg af tørprocessen, der ud fra andre
miljømæssige hensyn kan vise sig fordelagtig, må man regne med betydelig
ringere afsætningsmuligheder, og dermed større deponeringskapacitet.
I de tilfælde, hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode, må der
arbejdes ud fra, at der kan fremkomme såvel tørprodukt som mindre mængder
afsvovlingsgips til deponering. Ved arealudlægget skal det også lægges til
grund, at restprodukterne ikke må sammenblandes med andet affald, idet
deponeringsegenskaberne er forskellige.
Ved udpegning af deponeringspladser skal regionplanmyndigheden i
forbindelse med Regionplan 1989 følge Restproduktudvalgets anbefaling
vedrørende deponeringsform (jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 6.5).
Det vil sige, at flyveaske samt afsvovlingsprodukter fra tørprocessen med
mindst 35 pct. flyveaske og behandlet med henblik på hærdning kan anbringes
i:
»Kystnære landdepoter, hvor grundvandsstrømmen sker mod kysten, og
hvor grundvandet mellem depotet og kysten ikke kan anvendes til
vandforsyningsformål, og hvor der ikke er risiko for uacceptabel påvirkning
af ferske eller marine recipienter«.
»Marinedeponering i form af landvinding, idet det dog for
tørproduktet er en forudsætning, at havvandet holdes borte, indtil materialet
er hærdnet, medmindre det ved senere forsøg viser sig, at materialet kan
hærde tilstrækkeligt hurtigt i havvand. Ud fra fredningsmæssige og
miljømæssige hensyn kan landvinding normalt bedst finde sted i områder, hvor
der i forvejen findes intensivt byggeri, havneanlæg og lignende«.
Afsvovlingsgips kan efter udvalgets anbefaling alene placeres i kystnære
landdepoter. Det betyder, at i de regioner, hvor deponering tænkes at ske ved
landvinding, skal der derudover udpeges en kystnær deponeringsmulighed til
mindre mængder stabiliseret gips i de tilfælde, hvor gipsproduktionen er
valgt, eller hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode.
Ved ovennævnte deponeringsformer skal der desuden tages hensyn til, at der
fra depoterne ikke sker en udsivning af skadelige stoffer i de berørte
vandområder, således at fiskeri og opvækstmulighederne for fiskeyngel ikke
forringes.
Miljøministeriet vil i det cirkulære, der skal udsendes med henblik på
1993 revisionen af regionplanerne, vurdere om der kan anvendes andre
deponeringsformer end de her nævnte.
Produktionen og afsætningen af restprodukter varierer fra år til år.
Derfor har Miljøministeriet valgt i dette cirkulære, der har sigte på
regionplanrevision 1989, at opdele planperioden således, at de i dette
cirkulære angivne deponeringsmængder for regionplanperioden forudsættes
justeret forud for regionplanrevision 1993.
I regionplan 1989 skal der imidlertid reserveres arealer til restprodukter
i overensstemmelse med de i dette cirkulære angivne størrelser, uanset om
dele af reservationerne på nuværende tidspunkt i den enkelte region ikke
skønnes at ville blive taget i brug inden for den 12 årige planperiode.
Den samlede deponeringskapacitet for restprodukter i regionplanrevision
1989 skal derfor svare til behovet indtil udgangen af år 2000. De nedenfor
angivne restproduktmængder er beregnet med udgangspunkt i elselskabernes
anlægsplan 1987.
Ud fra den fastsatte politiske målsætning om den størst mulige
nyttiggørelse af restprodukterne, har de statslige myndigheder fundet, at man
for perioden 1989-2000 som helhed må kunne regne med en afsætning på 75 pct.
og tilsvarende med deponering på 25 pct. af den samlede produktion. Denne
antagelse understøttes af elværkernes oplysninger om de senere års afsætning
af flyveaske.
For på kort sigt at skabe sikkerhed for deponering af restprodukterne,
også i tilfælde af uforudsete ændringer i afsætningsmulighederne, har de
statslige myndigheder dog anset det for rimeligt i syvårsperioden 1989-95 at
udlægge deponeringskapacitet til 75 pct. af produktionen.
På grund af forskelle i afsætningsmuligheder vil deponeringsprocenten
kunne variere fra region til region. Et depot skal derfor kunne modtage
restprodukter fra kraftværker i andre regioner.
Ved regionplanrevision 1989 skal der på baggrund af de således opstillede
antagelser reserveres areal for deponering af følgende restproduktmængder
frem til år 2000:
Behov for ny deponeringskapacitet frem til år 2000
--------------------------------------------------------------------
Regioner Nuv. Deponering Deponering Ny kapa- Ny kapa-
depone- af 25 pct. af 75 pct. citet citet
rings- af pro- af pro- mio m3 til evt.
kapacitet, duktion duktion gipsde-
ultimo 88 1989-2000 1989-95 ponering,
(skøn) mio m3 mio m3 15 pct.
mio m3 af pro-
duktion
mio m3
---------------------------------------------------------------------
Nordjylland 0,2 0,7 0,9 0,7 0,07
Århus 2,0 1,0 1,8 0 0 (* 1)
Ringkjøbing 2,0 0,07 0,1 0 0
Ribe 0,4 0,4 0,5 0,1 0,04
Vejle 0,6 0,6 0,8 0,2 0,03
Sønderjylland 0,4 0,9 1,1 0,7 0,03
Fyn 0,1 0,5 0,8 0,7 0 (* 1)
Viborg 0 0 0 0 0
Hovedstads-
området 1,4 (* 2) 0,9 1,4 0 0
Vestsjælland 1,4 1,2 1,9 0,5 0,1
Storstrøm(*3) 0,04 0,04 0,04 0 0
Bornholm 0 0,009 0,006 0,009 0
(* 1) Valgt tørproces.
(* 2) Inkl. ansøgning om opfyldning ved Københavns Lufthavn.
(* 3) Tallet indeholder ikke den planlagte - men endnu ikke besluttede
kraftværksudbygning på Masnedøværket i 1996. Med en forudsætning om 25 pct.
deponering vil denne planlagte udbygning resultere i en deponeringsmængde
frem til år 2000 på ca. 100.000 m3, som efter år 1996 i stedet vil blive
produceret på andre kraftværker med deraf følgende forøgede
deponeringsmængder. Dette kan eventuelt medføre behov for yderligere
depotkapacitet inden for planperioden og dermed udarbejdelse af et
regionplantillæg med udpegning af den nødvendige depotplads.
I restproduktudvalgets betænkning er der peget på en række
placeringsmuligheder, der ud fra en foreløbig miljømæssig betragtning er
acceptable. Der henvises dog til en række forbehold, der er indeholdt i
betænkningens kapitel 7. afsnit 7.3. Der må således ske en endelig afklaring
af den konkrete lokalitet i forbindelse med regionplanmyndighedens
udarbejdelse af 1989-regionplanen.
De nævnte placeringsmuligheder for deponeringspladser i betænkningen kan
således danne udgangspunkt for regionplanmyndighedernes videre overvejelser
om arealreservationerne, men også andre placeringer kan indgå i
overvejelserne.
Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, at specialdepoterne placeres på
arealer, der muliggør senere udvidelser.
III. Administrationen af by- og landzoneloven
Når arealreservationerne for specialdepoter for restprodukter er optaget i
den godkendte regionplan, er regionplanmyndighederne og kommunalbestyrelserne
forpligtet til at friholde arealerne for bygninger eller anlæg, som vil være
til hinder for depoternes etablering, jf. bestemmelsen i § 15, stk. 2, i lov
om lands- og regionplanlægning og § 10, stk. 2, i lov om regionplanlægning i
Hovedstadsområdet.
På denne baggrund fastsættes i medfør af § 9, stk. 6, i by- og
landzoneloven, at der ikke må meddeles tilladelser efter lov om by- og
landzoner i strid med de godkendte regionplanretningslinier.
IV. Afslutning
Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet,
Miljøstyrelsen og Planstyrelsen er villig til at yde rådgivning om
kriterierne for udpegning af egnede arealer og om udarbejdelse af det
fornødne planlægningsmæssige grundlag.
Miljøministeriet, den 10. november 1988
LONE DYBKJÆR
/Ole Christiansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om placering af depot(er) i hovedstadsområdet for afsvovlingsprodukter fra kraftværker (Til Hovedstadsrådet) Retsinformation · 4. februar 1987
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. september 2000
- Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet) Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald Retsinformation · 21. december 2016
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Affaldsafgift ved etablering af biocover SKM-databasen · 30. april 2019