Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om arealudlæg til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker (Til samtlige amtsråd og Hovedstadsrådet)

Gældende CIR1H nr 145 af 10/11/1988CirkulæreErhvervsministeriet17. januar 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om arealudlæg til placering af

specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker

(Til samtlige amtsråd og

Hovedstadsrådet)

I. Cirkulærets formål og indhold

På baggrund af Folketingets vedtagelse den 23. maj 1984 af lov nr. 251 om

begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker nedsatte Miljøministeren

i august 1984 et udvalg, der bl.a. skulle foreslå en procedure for udpegning

af egnede deponeringspladser for de restprodukter fra kraftvarmeværker, der

ikke kan nyttiggøres. Restprodukter består dels af flyveaske og dels af

afsvovlingsprodukter i form af gips og tørprodukt.

Udvalgets betænkning »Restprodukter fra kulfyrede kraftværker,

Miljøstyrelsen nr. 3, 1985« danner grundlag for dette cirkulære, der har

til formål at sikre mulighed for, at der reserveres arealer til etablering af

de nødvendige deponeringspladser for kraftværkernes restprodukter.

Cirkulæret udstedes i henhold til § 4 og § 17, stk. 1, i lov om lands- og

regionplanlægning (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 735 af 21.

december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af

10. juni 1987) samt i henhold til § 9, stk. 6 i lov om by- og landzoner, (jf.

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret

ved lov nr. 286 af 13. maj 1987) samt § 3 og § 9 i lov om regionplanlægning i

Hovedstadsområdet, (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 736 af 21.

december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987.)

Cirkulæret har været forhandlet med de berørte regionplanmyndigheder,

ministerier og styrelser samt elsammenslutningerne Elsam og Elkraft.

Cirkulæret omfatter restprodukter fra kraftværker (fyret med fossilt

brændsel) i elselskabernes regi. Det er forudsat, at restprodukter fra

værker, som ikke er omfattet af dette cirkulære, overvejende nyttiggøres.

Hvor dette ikke er muligt, skal deponeringsmængderne medtages i den

almindelige affaldsplanlægning.

Læs alt

Regionplanmyndighedernes reservering af arealer til specialdepoter skal

ses i sammenhæng med planlægningen af depoter for andet affald.

Regionplanmyndighederne må i denne sammenhæng derfor også overveje

mulighederne for at tilgodese det mere langsigtede behov for arealudlæg til

begge formål. Det kan vise sig nødvendigt at sikre de nødvendige arealudlæg

hertil gennem regionplanretningslinier.

Cirkulærets punkt II indeholder bindende forudsætninger for

regionplanlægningen og pålæg om udarbejdelse af regionplantillæg. Punkt III

indeholder bindende forskrifter for administrationen af by- og landzoneloven.

II. Forudsætninger for regionplanrevision 1989

I medfør af § 4 og § 17, stk. 1 i lands- og regionplanloven samt § 3 og §

9 i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet fastsættes herved, at

regionplanlægningen skal udføres ud fra den forudsætning, at der i hver

region skal reserveres arealer til egnede placeringer for deponering af de

restprodukter fra kraftværkerne, der ikke kan nyttiggøres. Det drejer sig

f.eks. om flyveaske, gips og/eller tørprodukt.

Deponeringsbehovet afhænger i væsentligt omfang af mulighederne for at

afsætte restprodukterne til nyttiggørelse. Det er hensigten, at

restprodukterne fra kraftværker skal nyttiggøres mest muligt.

Afsætningsmulighederne er imidlertid forskellige for de forskellige typer af

restprodukter. Specielt for afsvovlingsprodukterne gælder, at man ved valg af

gipsprocessen lægger vægt på, at man her kan regne med en næsten fuldstændig

nyttiggørelse. Kun mindre mængder, der på grund af fejl i processen ikke kan

indgå i den videre forarbejdningsproces, må deponeres. Der regnes med sådan

fejlproduktion på op til 10 pct. Ved valg af tørprocessen, der ud fra andre

miljømæssige hensyn kan vise sig fordelagtig, må man regne med betydelig

ringere afsætningsmuligheder, og dermed større deponeringskapacitet.

I de tilfælde, hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode, må der

arbejdes ud fra, at der kan fremkomme såvel tørprodukt som mindre mængder

afsvovlingsgips til deponering. Ved arealudlægget skal det også lægges til

grund, at restprodukterne ikke må sammenblandes med andet affald, idet

deponeringsegenskaberne er forskellige.

Ved udpegning af deponeringspladser skal regionplanmyndigheden i

forbindelse med Regionplan 1989 følge Restproduktudvalgets anbefaling

vedrørende deponeringsform (jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 6.5).

Det vil sige, at flyveaske samt afsvovlingsprodukter fra tørprocessen med

mindst 35 pct. flyveaske og behandlet med henblik på hærdning kan anbringes

i:

»Kystnære landdepoter, hvor grundvandsstrømmen sker mod kysten, og

hvor grundvandet mellem depotet og kysten ikke kan anvendes til

vandforsyningsformål, og hvor der ikke er risiko for uacceptabel påvirkning

af ferske eller marine recipienter«.

»Marinedeponering i form af landvinding, idet det dog for

tørproduktet er en forudsætning, at havvandet holdes borte, indtil materialet

er hærdnet, medmindre det ved senere forsøg viser sig, at materialet kan

hærde tilstrækkeligt hurtigt i havvand. Ud fra fredningsmæssige og

miljømæssige hensyn kan landvinding normalt bedst finde sted i områder, hvor

der i forvejen findes intensivt byggeri, havneanlæg og lignende«.

Afsvovlingsgips kan efter udvalgets anbefaling alene placeres i kystnære

landdepoter. Det betyder, at i de regioner, hvor deponering tænkes at ske ved

landvinding, skal der derudover udpeges en kystnær deponeringsmulighed til

mindre mængder stabiliseret gips i de tilfælde, hvor gipsproduktionen er

valgt, eller hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode.

Ved ovennævnte deponeringsformer skal der desuden tages hensyn til, at der

fra depoterne ikke sker en udsivning af skadelige stoffer i de berørte

vandområder, således at fiskeri og opvækstmulighederne for fiskeyngel ikke

forringes.

Miljøministeriet vil i det cirkulære, der skal udsendes med henblik på

1993 revisionen af regionplanerne, vurdere om der kan anvendes andre

deponeringsformer end de her nævnte.

Produktionen og afsætningen af restprodukter varierer fra år til år.

Derfor har Miljøministeriet valgt i dette cirkulære, der har sigte på

regionplanrevision 1989, at opdele planperioden således, at de i dette

cirkulære angivne deponeringsmængder for regionplanperioden forudsættes

justeret forud for regionplanrevision 1993.

I regionplan 1989 skal der imidlertid reserveres arealer til restprodukter

i overensstemmelse med de i dette cirkulære angivne størrelser, uanset om

dele af reservationerne på nuværende tidspunkt i den enkelte region ikke

skønnes at ville blive taget i brug inden for den 12 årige planperiode.

Den samlede deponeringskapacitet for restprodukter i regionplanrevision

1989 skal derfor svare til behovet indtil udgangen af år 2000. De nedenfor

angivne restproduktmængder er beregnet med udgangspunkt i elselskabernes

anlægsplan 1987.

Ud fra den fastsatte politiske målsætning om den størst mulige

nyttiggørelse af restprodukterne, har de statslige myndigheder fundet, at man

for perioden 1989-2000 som helhed må kunne regne med en afsætning på 75 pct.

og tilsvarende med deponering på 25 pct. af den samlede produktion. Denne

antagelse understøttes af elværkernes oplysninger om de senere års afsætning

af flyveaske.

For på kort sigt at skabe sikkerhed for deponering af restprodukterne,

også i tilfælde af uforudsete ændringer i afsætningsmulighederne, har de

statslige myndigheder dog anset det for rimeligt i syvårsperioden 1989-95 at

udlægge deponeringskapacitet til 75 pct. af produktionen.

På grund af forskelle i afsætningsmuligheder vil deponeringsprocenten

kunne variere fra region til region. Et depot skal derfor kunne modtage

restprodukter fra kraftværker i andre regioner.

Ved regionplanrevision 1989 skal der på baggrund af de således opstillede

antagelser reserveres areal for deponering af følgende restproduktmængder

frem til år 2000:

Behov for ny deponeringskapacitet frem til år 2000

--------------------------------------------------------------------

Regioner Nuv. Deponering Deponering Ny kapa- Ny kapa-

depone- af 25 pct. af 75 pct. citet citet

rings- af pro- af pro- mio m3 til evt.

kapacitet, duktion duktion gipsde-

ultimo 88 1989-2000 1989-95 ponering,

(skøn) mio m3 mio m3 15 pct.

mio m3 af pro-

duktion

mio m3

---------------------------------------------------------------------

Nordjylland 0,2 0,7 0,9 0,7 0,07

Århus 2,0 1,0 1,8 0 0 (* 1)

Ringkjøbing 2,0 0,07 0,1 0 0

Ribe 0,4 0,4 0,5 0,1 0,04

Vejle 0,6 0,6 0,8 0,2 0,03

Sønderjylland 0,4 0,9 1,1 0,7 0,03

Fyn 0,1 0,5 0,8 0,7 0 (* 1)

Viborg 0 0 0 0 0

Hovedstads-

området 1,4 (* 2) 0,9 1,4 0 0

Vestsjælland 1,4 1,2 1,9 0,5 0,1

Storstrøm(*3) 0,04 0,04 0,04 0 0

Bornholm 0 0,009 0,006 0,009 0

(* 1) Valgt tørproces.

(* 2) Inkl. ansøgning om opfyldning ved Københavns Lufthavn.

(* 3) Tallet indeholder ikke den planlagte - men endnu ikke besluttede

kraftværksudbygning på Masnedøværket i 1996. Med en forudsætning om 25 pct.

deponering vil denne planlagte udbygning resultere i en deponeringsmængde

frem til år 2000 på ca. 100.000 m3, som efter år 1996 i stedet vil blive

produceret på andre kraftværker med deraf følgende forøgede

deponeringsmængder. Dette kan eventuelt medføre behov for yderligere

depotkapacitet inden for planperioden og dermed udarbejdelse af et

regionplantillæg med udpegning af den nødvendige depotplads.

I restproduktudvalgets betænkning er der peget på en række

placeringsmuligheder, der ud fra en foreløbig miljømæssig betragtning er

acceptable. Der henvises dog til en række forbehold, der er indeholdt i

betænkningens kapitel 7. afsnit 7.3. Der må således ske en endelig afklaring

af den konkrete lokalitet i forbindelse med regionplanmyndighedens

udarbejdelse af 1989-regionplanen.

De nævnte placeringsmuligheder for deponeringspladser i betænkningen kan

således danne udgangspunkt for regionplanmyndighedernes videre overvejelser

om arealreservationerne, men også andre placeringer kan indgå i

overvejelserne.

Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, at specialdepoterne placeres på

arealer, der muliggør senere udvidelser.

III. Administrationen af by- og landzoneloven

Når arealreservationerne for specialdepoter for restprodukter er optaget i

den godkendte regionplan, er regionplanmyndighederne og kommunalbestyrelserne

forpligtet til at friholde arealerne for bygninger eller anlæg, som vil være

til hinder for depoternes etablering, jf. bestemmelsen i § 15, stk. 2, i lov

om lands- og regionplanlægning og § 10, stk. 2, i lov om regionplanlægning i

Hovedstadsområdet.

På denne baggrund fastsættes i medfør af § 9, stk. 6, i by- og

landzoneloven, at der ikke må meddeles tilladelser efter lov om by- og

landzoner i strid med de godkendte regionplanretningslinier.

IV. Afslutning

Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet,

Miljøstyrelsen og Planstyrelsen er villig til at yde rådgivning om

kriterierne for udpegning af egnede arealer og om udarbejdelse af det

fornødne planlægningsmæssige grundlag.

Miljøministeriet, den 10. november 1988

LONE DYBKJÆR

/Ole Christiansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter