Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)

Gældende CIR nr 26 af 07/02/1980CirkulæreMiljø- og Ligestillingsministeriet16. april 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v.

(Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)

I. Indledning

Dette cirkulære giver en kort orientering om det hidtidige analyse- og

planlægningsarbejde på naturfredningsområdet og om indholdet af de nye

bestemmelser om fredningsplanlægning i naturfredningsloven (lovbekendtgørelse

nr. 435 af 1. september 1978). Cirkulæret indeholder endvidere visse

vejledende retningslinjer for amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets,

arbejde med fredningsplanlægningen samt administration af naturfredningsloven

i perioden frem til godkendelsen af den første fredningsplan.

Cirkulæret vil blive fulgt op af vejledninger om udarbejdelse af den

første regionale fredningsplan. Den første vejledning vil behandle 1. fase af

fredningsplanlægningen samt forholdet mellem fredningsplanlægningen og den

sammenfattende fysiske planlægning. I øvrigt henledes opmærksomheden på de af

planstyrelsen bebudede vejledninger vedrørende region- og kommuneplanlægning

for det åbne land.

Med gennemførelsen af de seneste ændringer i naturfredningsloven, der

trådte i kraft den 1. januar 1979, er der i loven indført en række nye

bestemmelser om fredningsplanlægning (§§ 35-39).

Baggrunden for disse bestemmelser er bl. a. gennemførelsen af

planlovreformen, herunder især lovgivningen om lands- og regionplanlægning

(1973) og lov om kommuneplanlægning (1975). Med vedtagelsen af disse love var

forudsætningen for fredningsplanudvalgenes funktion og karakteren af det

hidtidige planlægningsarbejde blevet ændret.

Ved ændringen af naturfredningsloven er der sket en ophævelse af

fredningsplanudvalgene og en overførsel af hovedparten af udvalgenes

beføjelser til amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, samtidig med at der

er blevet etableret et lovgrundlag for gennemførelsen af en egentlig

fredningsplanlægning og udarbejdelsen af fredningsplaner omfattende de

respektive regioner.

Læs alt

Fredningsplanlægningen skal finde sted inden for rammerne af

regionplanlægningen og vil danne grundlag for det regionale

naturfredningsarbejde. Derudover vil fredningsplanlægningen indgå i

grundlaget for administrationen af love, i hvis formålsbestemmelser der

indgår varetagelse af hensynet til landskabet og naturen, dvs. by- og

landzoneloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven,

vandløbsloven, landbrugsloven og kommuneplanloven. Resultaterne af

fredningsplanlægningen vil samtidig indgå i det fortsatte arbejde med

regionplanlægningen.

2. Det hidtidige analyse- og planlægningsarbejde

De nye planlægningsbestemmelser og det kommende arbejde med

fredningsplanlægningen må ses som en naturlig fortsættelse af det analyse- og

planlægningsarbejde, som blev udført af fredningsplanudvalgene i samarbejde

med de centrale fredningsmyndigheder.

Med gennemførelsen af 1969-naturfredningsloven blev det pålagt

fredningsplanudvalgene at foretage landskabsanalyser og udarbejde vejledende

retningslinjer til støtte for andre myndigheders planlægning og

administration.

Ved lovændringen i 1975 indføjedes en hjemmel for fredningsplanudvalgene

til at udarbejde planer for landskabets beskyttelse, samtidig med at nærmere

regler for planlægningens udførelse kunne fastsættes af miljøministeren.

Fredningsplanudvalgenes analysearbejde var baseret på indsamling af

oplysninger om landskabets geologi, plante- og dyreliv, kulturhistoriske

indhold og rekreative værdi.

Der foreligger i dag sådanne landskabsanalyser for næsten alle amter. På

grundlag af landskabsanalyserne blev der i 1972 udarbejdet landsdækkende

landskabsboniteringskort i 1:100.000, der opdeler landet i 3 zoner afhængig

af områdernes fredningsmæssige værdi.

De landsdækkende landskabsboniteringskort er blevet godkendt af ministeren

for kulturelle anliggender, nu miljøministeren, som grundlag for

administrationen af de af ministeren udstedte bekendtgørelser om godkendelse

af vejanlæg og el-anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser

(bekendtgørelse nr. 612 og 613 af 1. december 1978).

Endvidere har flere fredningsplanudvalg udarbejdet delanalyser og

delplaner for afgrænsede områder. Hertil kommer den planlægning, som er

foregået i forbindelse med arbejdet med afgrænsning og indhold af de mange

større og mindre fredningssager, som er blevet rejst af udvalgene.

I 1976 udsendte fredningsstyrelsen og planstyrelsen en vejledning om

fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen, og i overensstemmelse

hermed udarbejdede fredningsplanudvalgene ideskitser for hvert amt bortset

fra hovedstadsregionen og Bornholm, hvor særlige forhold gjorde sig gældende.

I disse ideskitser udpegede fredningsplanudvalgene de vigtigste naturområder

i amtet med en opdeling i følgende kategorier: 1) nationale naturområder, 2)

regionale naturområder og 3) lokale naturområder.

Ideskitserne indeholder generelle retningslinjer for anvendelsen af de

forskellige kategorier af naturområder, samtidig med at der for hvert enkelt

af de områder, som er betegnet nationale naturområder, er skitseret visse

mere konkrete retningslinjer for deres beskyttelse, pleje og rekreative

anvendelse.

Fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder

ideskitserne, er indgået i forudsætningsmaterialet for fredningsstyrelsens

udpegning af de større nationale naturområder, som er indtegnet på et kort,

der er udsendt med skrivelse af 10. april 1979. Den samlede beskrivelse af de

større nationale naturområder vil af fredningsstyrelsen blive udsendt i løbet

af foråret 1980.

3. De nye planlægningsbestemmelser

De nye planlægningsbestemmelser i naturfredningsloven er indført for dels

at styrke fredningsplanlægningen, dels at knytte den til regionplanlægningen

som en sektorplanlægning.

Det er karakteristisk for fredningsplanlægningen, at den omfatter de

landskabelige, naturvidenskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser

i hele det åbne land, og at disse interesser indbyrdes skal afvejes i

fredningsplanen.

Det fremgår af naturfredningslovens kap. IV, at amtsrådene, henholdsvis

hovedstadsrådet, skal udarbejde fredningsplaner omfattende hele regionen.

Planerne må ikke være i strid med regionplanlægningen, jfr. § 36, stk. 1.

Planlægningsarbejdet indledes med en kortlægning af fredningsinteresserne,

dvs. en indsamling af data og oplysninger, som efterfølgende skal underkastes

analyse og vurdering, jfr. § 36, stk. 1.

Kortlægningsarbejdet omfatter dels en bedømmelse af landskabsbilledet,

dels en dataindsamling inden for de øvrige interesseområder, som er opregnet

i naturfredningslovens formålsbestemmelse, jfr. lovens § 1, f. eks. om

zoologiske, geologiske, botaniske og andre naturvidenskabelige forhold, og

arkæologiske, arkitektoniske og andre kulturhistoriske forhold samt om

friluftslivets behov, herunder befolkningens adgang til naturen og andre

rekreative forhold.

De for fredningsplanlægningen relevante data er karakteriseret ved, at de

er af vidt forskellig karakter og ofte mere uhåndgribelige end data på andre

planlægningsområder. Der må derfor stilles præcise krav til koordinationen og

styringen af både selve indsamlingen af data som den efterfølgende analyse og

vurdering.

Det er på denne baggrund i § 35, stk. 1, bestemt, at miljøministeren

fastsætter nærmere retningslinjer for udførelsen af dette arbejde.

Miljøministeren kan beslutte selv at udføre dette kortlægnings- og

analysearbejde dels for særlige områder i regionen, dels for hele landet for

så vidt angår særlige typer af fredningsinteresser, jfr. § 35, stk. 2.

Endelig udarbejder miljøministeren på grundlag af det tilvejebragte

planlægningsgrundlag landsdækkende oversigter over fredningsinteressernes

fordeling, jfr. § 35, stk. 3. Sådanne oversigter foreligger allerede i form

af de ovenfor nævnte landsdækkende landskabsorienteringskort og

fredningsstyrelsens oversigt over de større nationale naturområder.

På det ovenfor beskrevne grundlag skal amtsrådene, henholdsvis

hovedstadsrådet, udarbejde en plan til varetagelse af de i lovens

formålsbestemmelse nævnte interesser, jfr. § 36, stk. 1. Disse planer skal

udstikke retningslinjer for landskabets beskyttelse og pleje og for dets

rekreative udnyttelse i de enkelte regioner.

Miljøministeren yder vejledning om og kan fastsætte retningslinjer for

planernes indhold og tilvejebringelse, jfr. § 36, stk. 2. Planerne skal

godkendes af miljøministeren, jfr. § 37.

Miljøministeren kan godkende en fredningsplan delvis, hvis dette findes

hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko for uheldig

foregribelse af planen som helhed, jfr. lovens § 37, stk. 3.

Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde planer til varetagelse af

særlige fredningsinteresser af naturvidenskabelig, kulturhistorisk og

rekreativ betydning, jfr. § 36, stk. 3.

Amtsrådet, hovedstadsrådet og kommunalbestyrelserne skal virke for

fredningsplanens gennemførelse ved udøvelse af beføjelser efter

naturfredningsloven. Planen angiver endvidere retningslinier for de nævnte

myndigheders varetagelse af fredningshensyn ved udøvelsen af beføjelser efter

anden lovgivning, jfr. lovens § 38.

4. Den første fredningsplan

Fredningsplanlægningen vil i praksis foregå som en løbende proces, således

at amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, i første omgang udarbejder en

mere oversigtlig fredninsplan omfattende hele regionen, der godkendes af

miljøministeren.

Denne fredningsplan vil herefter kunne danne baggrund for udarbejdelsen af

mere detaljerede planer for afgrænsede naturområder eller for afgrænsede

emner, der kan godkendes af miljøministeren som tillæg til fredningsplanen og

herefter indgår i denne.

Af hensyn til det fortsatte naturfredningsarbejde vil det være nødvendigt,

at fredningsplanlægningen igangsættes snarest.

Da der samtidig med fremningsplanlægningen igangsættes eller pågår anden

sektorplanlægning på arealanvendelsesområdet, vil den første fase af

fredningsplanlægningen resultere i udarbejdelsen af et forslag til en

fredningsplan, der samtidig vil tjene som oplæg til den fortsatte

regionplanlægning.

De foreløbige tidsrammer for den første periode af fredningsplanlægningen

er vedhæftet som bilag.

Et væsentligt grundlag for denne første fredningsplan vil være

fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder de ovenfor

nævnte landskabsanalyser og ideskitser, Ramsarkonventionens liste over

vådområder af international betydning, jfr. bekendtgørelse af 4. april 1978,

den af fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale

naturområder samt det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsområdet, i medfør

af naturfredningsloven allerede udførte kortlægnings-, analyse og

planlægningsarbejde.

Rammerne og de overordnede retningslinjer for fredningsplanen vil i øvrigt

være fastlagt gennem regionplanlægningen. Disse retningslinjer vil være et

resultat af bl. a. forhandlinger mellem fredningsplanudvalg og amtsråd og

dermed i vidt omfang være udtryk for synspunkter, som er fremkommet på

grundlag af den hidtidige planlægning på fredningsområdet.

Herudover vil der i varierende omfang skulle gennemføres supplerende

kortlægnings- og analysearbejde, således at der foreligger det fornødne

grundlag for udarbejdelse af en plan for beskyttelse, pleje og rekreativ

udnyttelse af regionens naturområder og for varetagelsen af regionens

naturfredningsinteresser i øvrigt.

Det kan dog af tidsmæssige årsager ikke forventes, at det i § 35, stk. 1,

nævnte kortlægnings- og analysearbejde når sit fulde omfang allerede i

forbindelse med udarbejdelsen af den første fredningsplan.

Det er af betydning, at såvel kortlægnings- og analysearbejdet som

planlægningsarbejdet udføres i nær kontakt med kommunerne, således at disse

løbende orienteres om de regionale fredningsmyndigheders intentioner,

samtidig med at fredningsmyndighederne informeres om kommunernes overvejelser

om den fremtidige arealanvendelse. Kommunalbestyrelserne vil herigennem opnå

kendskab til motiverne for fredningsplanlægningen, hvilket vil medvirke til

at sikre planernes virkeliggørelse.

Betydningen af en sådan nær kontakt understreges af, at tidsplanen for

udarbejdelse af fredningsplanerne indebærer, at denne planlægning vil finde

sted sideløbende med påbegyndelsen af kommuneplanarbejdet.

5. Fredningsplanlægningen i perioden inden den første

fredningsplan

Det er af største betydning, at arbejdet med fredningsplanlægningen

videreføres og intensiveres, ikke blot som led i udarbejdelsen af den første

regionale fredningsplan, men også med henblik på løsning af konkrete

planlægningsproblemer, som ikke kan afvente fremkomsten af den første

fredningsplan.

Det kan forudses, at det fortsatte regionplanarbejde efter godkendelsen af

den første regionplan vil kræve løsning af forskellige spørgsmål, der

forudsætter en mere detaljeret analyse og vurdering af de fredningsmæssige

aspekter. Dette kan fremgå af regionplanen, af miljøministerens

godkendelsesskrivelse, eller det kan vise sig nødvendigt under det fortsatte

regionplanarbejde.

Hertil kommer, at kommunernes planlægningsarbejde kan rejse en række

problemer, som vil kunne afklares gennem den regionale fredningsplanlægning.

Ud over arbejdet med tilvejebringelsen af den første fredningsplan vil der

således kunne være øjeblikkeligt behov for en mere detaljeret planlægning

omfattende mindre områder, inden den første fredningsplan foreligger. Som

regionale fredningsmyndigheder er det amtsrådenes, henholdsvis

hovedstadsrådets, opgave at videreføre igangværende planlægningsarbejde og at

løse aktuelle eller forventede naturbeskyttelsesproblemer mv. Planlægning af

større og mere problemfyldte områder vil dog normalt forudsætte en

klarlægning af de regionale forudsætninger, gennem regionplanen og den første

samlede fredningsplan.

Det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en orientering af

fredningsstyrelsen om arbejdet med og de foreløbige resultater af den

regionale fredningsplanlægning.

En sådan orientering af fredningsstyrelsen vil kunne medvirke til, at

fredningsstyrelsen kan opfylde bestemmelserne i naturfredningslovens § 65 b,

stk. 1 og 2, hvorefter fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om

naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele, ligesom

styrelsen yder faglig rådgivning og bistand til miljøministeren og andre

myndigheder i spørgsmål vedrørende naturfredning.

Orienteringen vil endvidere være hensigtsmæssig i forbindelse med

varetagelsen af de nationale fredningsinteresser, ligesom den vil være af

betydning for fredningsstyrelsens og amtskommunernes arbejde med prioritering

af fredningssager og arealerhvervelser.

6. Det øvrige fredningsarbejde i perioden inden den

første fredningsplan

Dette arbejde består blandt andet i videreførelsen af fredningssager rejst

af fredningsplanudvalgene og rejsning af nye fredningssager, samt af opgaver

i forbindelse med tilsyn med og pleje af fredede områder, indstilling til

fredningsstyrelsen om erhvervelse af ejendomme til rekreative formål,

medvirken ved planlægningen af miljøministeriets arealer samt afgivelse af

udtalelser til fredningsnævnene i forbindelse med nævnenes behandling af

bygge- og beskyttelseslinjesager og fredningssager. Endvidere påhviler der

amtsrådene opgaver i forbindelse med administrationen af naturfredningslovens

§ 43 om beskyttelse af vandløb, søer og moser samt bekendtgørelserne om

godkendelse af vej- og el-anlæg. Endelig indgår naturfredningsmæssige

vurderinger, som nævnt ovenfor, i administrationen af en række andre love.

Herudover yder amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, bistand til

fredningsnævnene til brug ved nævnenes behandling af fredningssager, bygge-

og beskyttelseslinjesager mv. Denne bistand vil oftest være af en mere

teknisk karakter, men den kan også give sig udslag i gennemførelsen af

undersøgelser eller lignende.

Indtil tilvejebringelsen af den første godkendte fredningsplan foregår

amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets, administration på

naturfredningsområdet på grundlag af regionplanlægningen samt det materiale,

som er tilvejebragt gennem fredningsplanudvalgenes analyse- og

planlægningsarbejde, herunder landskabsanalyserne og ideskitserne,

Ramsarkonventionens liste over vådområder af international betydning, den af

fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale naturområder samt

det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, udførte planlægningsarbejde.

Miljøministeriet, den 7. februar 1980

Ivar Nørgaard

/Ole Plougmann

Bilag

Foreløbig tidsplan for fredningsplanlægningen

1. Vejledning nr. 1 i fredningsplanlægning

1.6.1980

2. Bekendtgørelse/ vejledning om offentliggørelse

af fredningsplaner

1.12.1980

3. Amtsrådet udarbejder forslag til fredningsplan

1.6.1980-1.1.1982

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter