Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v.
(Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)
I. Indledning
Dette cirkulære giver en kort orientering om det hidtidige analyse- og
planlægningsarbejde på naturfredningsområdet og om indholdet af de nye
bestemmelser om fredningsplanlægning i naturfredningsloven (lovbekendtgørelse
nr. 435 af 1. september 1978). Cirkulæret indeholder endvidere visse
vejledende retningslinjer for amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets,
arbejde med fredningsplanlægningen samt administration af naturfredningsloven
i perioden frem til godkendelsen af den første fredningsplan.
Cirkulæret vil blive fulgt op af vejledninger om udarbejdelse af den
første regionale fredningsplan. Den første vejledning vil behandle 1. fase af
fredningsplanlægningen samt forholdet mellem fredningsplanlægningen og den
sammenfattende fysiske planlægning. I øvrigt henledes opmærksomheden på de af
planstyrelsen bebudede vejledninger vedrørende region- og kommuneplanlægning
for det åbne land.
Med gennemførelsen af de seneste ændringer i naturfredningsloven, der
trådte i kraft den 1. januar 1979, er der i loven indført en række nye
bestemmelser om fredningsplanlægning (§§ 35-39).
Baggrunden for disse bestemmelser er bl. a. gennemførelsen af
planlovreformen, herunder især lovgivningen om lands- og regionplanlægning
(1973) og lov om kommuneplanlægning (1975). Med vedtagelsen af disse love var
forudsætningen for fredningsplanudvalgenes funktion og karakteren af det
hidtidige planlægningsarbejde blevet ændret.
Ved ændringen af naturfredningsloven er der sket en ophævelse af
fredningsplanudvalgene og en overførsel af hovedparten af udvalgenes
beføjelser til amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, samtidig med at der
er blevet etableret et lovgrundlag for gennemførelsen af en egentlig
fredningsplanlægning og udarbejdelsen af fredningsplaner omfattende de
respektive regioner.
Læs alt
Fredningsplanlægningen skal finde sted inden for rammerne af
regionplanlægningen og vil danne grundlag for det regionale
naturfredningsarbejde. Derudover vil fredningsplanlægningen indgå i
grundlaget for administrationen af love, i hvis formålsbestemmelser der
indgår varetagelse af hensynet til landskabet og naturen, dvs. by- og
landzoneloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven,
vandløbsloven, landbrugsloven og kommuneplanloven. Resultaterne af
fredningsplanlægningen vil samtidig indgå i det fortsatte arbejde med
regionplanlægningen.
2. Det hidtidige analyse- og planlægningsarbejde
De nye planlægningsbestemmelser og det kommende arbejde med
fredningsplanlægningen må ses som en naturlig fortsættelse af det analyse- og
planlægningsarbejde, som blev udført af fredningsplanudvalgene i samarbejde
med de centrale fredningsmyndigheder.
Med gennemførelsen af 1969-naturfredningsloven blev det pålagt
fredningsplanudvalgene at foretage landskabsanalyser og udarbejde vejledende
retningslinjer til støtte for andre myndigheders planlægning og
administration.
Ved lovændringen i 1975 indføjedes en hjemmel for fredningsplanudvalgene
til at udarbejde planer for landskabets beskyttelse, samtidig med at nærmere
regler for planlægningens udførelse kunne fastsættes af miljøministeren.
Fredningsplanudvalgenes analysearbejde var baseret på indsamling af
oplysninger om landskabets geologi, plante- og dyreliv, kulturhistoriske
indhold og rekreative værdi.
Der foreligger i dag sådanne landskabsanalyser for næsten alle amter. På
grundlag af landskabsanalyserne blev der i 1972 udarbejdet landsdækkende
landskabsboniteringskort i 1:100.000, der opdeler landet i 3 zoner afhængig
af områdernes fredningsmæssige værdi.
De landsdækkende landskabsboniteringskort er blevet godkendt af ministeren
for kulturelle anliggender, nu miljøministeren, som grundlag for
administrationen af de af ministeren udstedte bekendtgørelser om godkendelse
af vejanlæg og el-anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser
(bekendtgørelse nr. 612 og 613 af 1. december 1978).
Endvidere har flere fredningsplanudvalg udarbejdet delanalyser og
delplaner for afgrænsede områder. Hertil kommer den planlægning, som er
foregået i forbindelse med arbejdet med afgrænsning og indhold af de mange
større og mindre fredningssager, som er blevet rejst af udvalgene.
I 1976 udsendte fredningsstyrelsen og planstyrelsen en vejledning om
fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen, og i overensstemmelse
hermed udarbejdede fredningsplanudvalgene ideskitser for hvert amt bortset
fra hovedstadsregionen og Bornholm, hvor særlige forhold gjorde sig gældende.
I disse ideskitser udpegede fredningsplanudvalgene de vigtigste naturområder
i amtet med en opdeling i følgende kategorier: 1) nationale naturområder, 2)
regionale naturområder og 3) lokale naturområder.
Ideskitserne indeholder generelle retningslinjer for anvendelsen af de
forskellige kategorier af naturområder, samtidig med at der for hvert enkelt
af de områder, som er betegnet nationale naturområder, er skitseret visse
mere konkrete retningslinjer for deres beskyttelse, pleje og rekreative
anvendelse.
Fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder
ideskitserne, er indgået i forudsætningsmaterialet for fredningsstyrelsens
udpegning af de større nationale naturområder, som er indtegnet på et kort,
der er udsendt med skrivelse af 10. april 1979. Den samlede beskrivelse af de
større nationale naturområder vil af fredningsstyrelsen blive udsendt i løbet
af foråret 1980.
3. De nye planlægningsbestemmelser
De nye planlægningsbestemmelser i naturfredningsloven er indført for dels
at styrke fredningsplanlægningen, dels at knytte den til regionplanlægningen
som en sektorplanlægning.
Det er karakteristisk for fredningsplanlægningen, at den omfatter de
landskabelige, naturvidenskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser
i hele det åbne land, og at disse interesser indbyrdes skal afvejes i
fredningsplanen.
Det fremgår af naturfredningslovens kap. IV, at amtsrådene, henholdsvis
hovedstadsrådet, skal udarbejde fredningsplaner omfattende hele regionen.
Planerne må ikke være i strid med regionplanlægningen, jfr. § 36, stk. 1.
Planlægningsarbejdet indledes med en kortlægning af fredningsinteresserne,
dvs. en indsamling af data og oplysninger, som efterfølgende skal underkastes
analyse og vurdering, jfr. § 36, stk. 1.
Kortlægningsarbejdet omfatter dels en bedømmelse af landskabsbilledet,
dels en dataindsamling inden for de øvrige interesseområder, som er opregnet
i naturfredningslovens formålsbestemmelse, jfr. lovens § 1, f. eks. om
zoologiske, geologiske, botaniske og andre naturvidenskabelige forhold, og
arkæologiske, arkitektoniske og andre kulturhistoriske forhold samt om
friluftslivets behov, herunder befolkningens adgang til naturen og andre
rekreative forhold.
De for fredningsplanlægningen relevante data er karakteriseret ved, at de
er af vidt forskellig karakter og ofte mere uhåndgribelige end data på andre
planlægningsområder. Der må derfor stilles præcise krav til koordinationen og
styringen af både selve indsamlingen af data som den efterfølgende analyse og
vurdering.
Det er på denne baggrund i § 35, stk. 1, bestemt, at miljøministeren
fastsætter nærmere retningslinjer for udførelsen af dette arbejde.
Miljøministeren kan beslutte selv at udføre dette kortlægnings- og
analysearbejde dels for særlige områder i regionen, dels for hele landet for
så vidt angår særlige typer af fredningsinteresser, jfr. § 35, stk. 2.
Endelig udarbejder miljøministeren på grundlag af det tilvejebragte
planlægningsgrundlag landsdækkende oversigter over fredningsinteressernes
fordeling, jfr. § 35, stk. 3. Sådanne oversigter foreligger allerede i form
af de ovenfor nævnte landsdækkende landskabsorienteringskort og
fredningsstyrelsens oversigt over de større nationale naturområder.
På det ovenfor beskrevne grundlag skal amtsrådene, henholdsvis
hovedstadsrådet, udarbejde en plan til varetagelse af de i lovens
formålsbestemmelse nævnte interesser, jfr. § 36, stk. 1. Disse planer skal
udstikke retningslinjer for landskabets beskyttelse og pleje og for dets
rekreative udnyttelse i de enkelte regioner.
Miljøministeren yder vejledning om og kan fastsætte retningslinjer for
planernes indhold og tilvejebringelse, jfr. § 36, stk. 2. Planerne skal
godkendes af miljøministeren, jfr. § 37.
Miljøministeren kan godkende en fredningsplan delvis, hvis dette findes
hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko for uheldig
foregribelse af planen som helhed, jfr. lovens § 37, stk. 3.
Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde planer til varetagelse af
særlige fredningsinteresser af naturvidenskabelig, kulturhistorisk og
rekreativ betydning, jfr. § 36, stk. 3.
Amtsrådet, hovedstadsrådet og kommunalbestyrelserne skal virke for
fredningsplanens gennemførelse ved udøvelse af beføjelser efter
naturfredningsloven. Planen angiver endvidere retningslinier for de nævnte
myndigheders varetagelse af fredningshensyn ved udøvelsen af beføjelser efter
anden lovgivning, jfr. lovens § 38.
4. Den første fredningsplan
Fredningsplanlægningen vil i praksis foregå som en løbende proces, således
at amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, i første omgang udarbejder en
mere oversigtlig fredninsplan omfattende hele regionen, der godkendes af
miljøministeren.
Denne fredningsplan vil herefter kunne danne baggrund for udarbejdelsen af
mere detaljerede planer for afgrænsede naturområder eller for afgrænsede
emner, der kan godkendes af miljøministeren som tillæg til fredningsplanen og
herefter indgår i denne.
Af hensyn til det fortsatte naturfredningsarbejde vil det være nødvendigt,
at fredningsplanlægningen igangsættes snarest.
Da der samtidig med fremningsplanlægningen igangsættes eller pågår anden
sektorplanlægning på arealanvendelsesområdet, vil den første fase af
fredningsplanlægningen resultere i udarbejdelsen af et forslag til en
fredningsplan, der samtidig vil tjene som oplæg til den fortsatte
regionplanlægning.
De foreløbige tidsrammer for den første periode af fredningsplanlægningen
er vedhæftet som bilag.
Et væsentligt grundlag for denne første fredningsplan vil være
fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder de ovenfor
nævnte landskabsanalyser og ideskitser, Ramsarkonventionens liste over
vådområder af international betydning, jfr. bekendtgørelse af 4. april 1978,
den af fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale
naturområder samt det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsområdet, i medfør
af naturfredningsloven allerede udførte kortlægnings-, analyse og
planlægningsarbejde.
Rammerne og de overordnede retningslinjer for fredningsplanen vil i øvrigt
være fastlagt gennem regionplanlægningen. Disse retningslinjer vil være et
resultat af bl. a. forhandlinger mellem fredningsplanudvalg og amtsråd og
dermed i vidt omfang være udtryk for synspunkter, som er fremkommet på
grundlag af den hidtidige planlægning på fredningsområdet.
Herudover vil der i varierende omfang skulle gennemføres supplerende
kortlægnings- og analysearbejde, således at der foreligger det fornødne
grundlag for udarbejdelse af en plan for beskyttelse, pleje og rekreativ
udnyttelse af regionens naturområder og for varetagelsen af regionens
naturfredningsinteresser i øvrigt.
Det kan dog af tidsmæssige årsager ikke forventes, at det i § 35, stk. 1,
nævnte kortlægnings- og analysearbejde når sit fulde omfang allerede i
forbindelse med udarbejdelsen af den første fredningsplan.
Det er af betydning, at såvel kortlægnings- og analysearbejdet som
planlægningsarbejdet udføres i nær kontakt med kommunerne, således at disse
løbende orienteres om de regionale fredningsmyndigheders intentioner,
samtidig med at fredningsmyndighederne informeres om kommunernes overvejelser
om den fremtidige arealanvendelse. Kommunalbestyrelserne vil herigennem opnå
kendskab til motiverne for fredningsplanlægningen, hvilket vil medvirke til
at sikre planernes virkeliggørelse.
Betydningen af en sådan nær kontakt understreges af, at tidsplanen for
udarbejdelse af fredningsplanerne indebærer, at denne planlægning vil finde
sted sideløbende med påbegyndelsen af kommuneplanarbejdet.
5. Fredningsplanlægningen i perioden inden den første
fredningsplan
Det er af største betydning, at arbejdet med fredningsplanlægningen
videreføres og intensiveres, ikke blot som led i udarbejdelsen af den første
regionale fredningsplan, men også med henblik på løsning af konkrete
planlægningsproblemer, som ikke kan afvente fremkomsten af den første
fredningsplan.
Det kan forudses, at det fortsatte regionplanarbejde efter godkendelsen af
den første regionplan vil kræve løsning af forskellige spørgsmål, der
forudsætter en mere detaljeret analyse og vurdering af de fredningsmæssige
aspekter. Dette kan fremgå af regionplanen, af miljøministerens
godkendelsesskrivelse, eller det kan vise sig nødvendigt under det fortsatte
regionplanarbejde.
Hertil kommer, at kommunernes planlægningsarbejde kan rejse en række
problemer, som vil kunne afklares gennem den regionale fredningsplanlægning.
Ud over arbejdet med tilvejebringelsen af den første fredningsplan vil der
således kunne være øjeblikkeligt behov for en mere detaljeret planlægning
omfattende mindre områder, inden den første fredningsplan foreligger. Som
regionale fredningsmyndigheder er det amtsrådenes, henholdsvis
hovedstadsrådets, opgave at videreføre igangværende planlægningsarbejde og at
løse aktuelle eller forventede naturbeskyttelsesproblemer mv. Planlægning af
større og mere problemfyldte områder vil dog normalt forudsætte en
klarlægning af de regionale forudsætninger, gennem regionplanen og den første
samlede fredningsplan.
Det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en orientering af
fredningsstyrelsen om arbejdet med og de foreløbige resultater af den
regionale fredningsplanlægning.
En sådan orientering af fredningsstyrelsen vil kunne medvirke til, at
fredningsstyrelsen kan opfylde bestemmelserne i naturfredningslovens § 65 b,
stk. 1 og 2, hvorefter fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om
naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele, ligesom
styrelsen yder faglig rådgivning og bistand til miljøministeren og andre
myndigheder i spørgsmål vedrørende naturfredning.
Orienteringen vil endvidere være hensigtsmæssig i forbindelse med
varetagelsen af de nationale fredningsinteresser, ligesom den vil være af
betydning for fredningsstyrelsens og amtskommunernes arbejde med prioritering
af fredningssager og arealerhvervelser.
6. Det øvrige fredningsarbejde i perioden inden den
første fredningsplan
Dette arbejde består blandt andet i videreførelsen af fredningssager rejst
af fredningsplanudvalgene og rejsning af nye fredningssager, samt af opgaver
i forbindelse med tilsyn med og pleje af fredede områder, indstilling til
fredningsstyrelsen om erhvervelse af ejendomme til rekreative formål,
medvirken ved planlægningen af miljøministeriets arealer samt afgivelse af
udtalelser til fredningsnævnene i forbindelse med nævnenes behandling af
bygge- og beskyttelseslinjesager og fredningssager. Endvidere påhviler der
amtsrådene opgaver i forbindelse med administrationen af naturfredningslovens
§ 43 om beskyttelse af vandløb, søer og moser samt bekendtgørelserne om
godkendelse af vej- og el-anlæg. Endelig indgår naturfredningsmæssige
vurderinger, som nævnt ovenfor, i administrationen af en række andre love.
Herudover yder amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, bistand til
fredningsnævnene til brug ved nævnenes behandling af fredningssager, bygge-
og beskyttelseslinjesager mv. Denne bistand vil oftest være af en mere
teknisk karakter, men den kan også give sig udslag i gennemførelsen af
undersøgelser eller lignende.
Indtil tilvejebringelsen af den første godkendte fredningsplan foregår
amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets, administration på
naturfredningsområdet på grundlag af regionplanlægningen samt det materiale,
som er tilvejebragt gennem fredningsplanudvalgenes analyse- og
planlægningsarbejde, herunder landskabsanalyserne og ideskitserne,
Ramsarkonventionens liste over vådområder af international betydning, den af
fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale naturområder samt
det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, udførte planlægningsarbejde.
Miljøministeriet, den 7. februar 1980
Ivar Nørgaard
/Ole Plougmann
Bilag
Foreløbig tidsplan for fredningsplanlægningen
1. Vejledning nr. 1 i fredningsplanlægning
1.6.1980
2. Bekendtgørelse/ vejledning om offentliggørelse
af fredningsplaner
1.12.1980
3. Amtsrådet udarbejder forslag til fredningsplan
1.6.1980-1.1.1982
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære nr. 2 om fredningsplanlægning (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser) Retsinformation · 20. december 1982
- 1991 BTL 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE NR L 70 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- Cirkulæreskrivelse om ændring af naturfredningsloven og ny lov om vandforsyning m.v. (Til samtlige formænd for landvæsensnævnene, landvæsenskommissionerne og overlandvæsenskommissionerne) *) Retsinformation · 18. april 1979
- 1989 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 18. januar 1990
- 1990 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 23. januar 1991
- 1990 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 4. oktober 1990