Teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej
m.v. i skibe )
I medfør af § 1, stk. 2, § 3, § 5, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4, i
lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21.
juni 2000, samt i medfør af § 1, stk. 2, §§ 4-6, § 11, stk. 2, § 12,
stk. 2, og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v., med
senere ændringer, og efter samråd med Færøernes
Landsstyre og Grønlands hjemmestyre, og efter bemyndigelse fra
erhvervsministeren, fastsættes:
§ 1. Denne forskrift gælder for hejsemidler
og lossegrej, hængedæk og ramper, som anvendes ved kaj eller
på beskyttet red om bord i danske skibe, samt i udenlandske skibe,
på dansk søterritorium, i det omfang det ikke er omfattet af lov
om arbejdsmiljø. 2)
Stk.2.
Hejsemidler og lossegrej, som skal benyttes i
åbent farvand, skal opfylde et af de anerkendte
klassifikationsselskabers regler for sådanne hejsemidler og
lossegrej.
Stk. 3. Til udenlandske skibe, der er
hjemmehørende i et land, som har tiltrådt ILO konvention nr. 32
om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt
angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af
skibe, stilles der dog ikke strengere krav, end hvad der følger af
konventionens bestemmelser.
Stk. 4. Forskriften er udformet på baggrund af ILO
konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med
havnearbejde.
§ 2. De nærmere regler for hejsemidler og
lossegrej om bord i skibe er optrykt som bilag til forskriften.
Læs alt
Stk. 2. Danske skibe med hejsemidler, samt udenlandske
skibe med hejsemidler som befinder sig på dansk søterritorium og
er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt ILO konvention nr.
152, skal kunne dokumentere den i bilagets punkt 14.4 nævnte
5-årlige prøvebelastning senest den 15. juli 2001.
Stk. 3. Fiskeskibes lossebomme påmærket en
størst tilladte arbejdsbelastning (SWL) på højst 100 kg
behøver i danske havne ikke være forsynet med certifikater for
belastningsprøver og undersøgelser af de til hejsemidlet
hørende blokke, sjækler, kæder, kroge, svirvler og ringe,
når det kan godtgøres, at benyttede dele er
1) af anerkendt fabrikat,
2) fremstillet af ældningstrægt materiale, fritaget for
varmebehandling, og
3) påmærket en SWL på mindst 250 kg.
§ 3. Forskriftens bestemmelser skal ikke
forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger,
apparater m.v. eller gennemfører andre foranstaltninger, der
repræsenterer mindst den samme grad af sikkerhed som efter denne
forskrift, herunder anerkendte klassifikationsselskabers systemer for
godkendelse af hejsemidler.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer
afprøvninger, der udføres af anerkendte
prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre
EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som
giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og
uafhængig art.
§ 4. Overtrædelse af bestemmelserne i
bilaget nævnt i § 2 straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller
fængsel i indtil 2 år, hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller
tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig
skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr.
1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er
opnået ved overtrædelsen, skal der
ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 6. Såfremt forholdet alene er omfattet af lov
om skibes sikkerhed m.v., kan der alene idømmes straf af bøde
eller hæfte.
§ 5. Forskriften træder i kraft den 1.
december 2000.
Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej på skibe, hvis
køl er lagt før forskriftens ikrafttræden, skal opfylde
bestemmelserne i denne forskrift senest 15. juli 2001, jf. § 2, stk. 2. For
disse skibe finder bilagets pkt. 3-9 ikke anvendelse, når de er
konstrueret og indrettet efter de hidtil gældende regler. For
ombygninger, der berører hejsemidlerne på eksisterende skibe,
finder forskriften dog anvendelse i sin helhed.
Stk. 3. Vejledning nr. 9 af 1. november 1995 om
hejsemidler i skibe ophæves.
Bilag til teknisk forskrift om hejsemidler og
lossegrej m.v. i skibe
Indholdsfortegnelse
Definitioner og almindelige bestem-
melser
*
1 Definitioner
*
2 Almindelige bestemmelser
*
Konstruktion og styrke
*
3 Beregningsmetoder og konstruktionskrav
*
4 Krav om ældningstræge materialer til
lossegrej
*
5 Konstruktionsdetaljer
*
5.1 Tromler
*
5.2 Fastgøring af ståltovet til
tromlen
*
5.3 Bomme, bomlejer, topfæster og beslag for gerder
og preventer
*
5.4 Stålwireskiver og blokke
*
5.5 Svirvler, lossekroge og lod
*
5.6 Ståltov (wire)
*
5.7 Løftestropper
*
5.8 Kovse
*
5.9 Preslåse (talurit)
*
5.10 Ståltovsklemmer
*
5.11 Spil
*
5.12 Betjeningshåndtag
*
5.13 Manøvrested for spil, kraner, og
lignende
*
5.14 Førerhus på kraner
*
5.15 Adkomst og passager
*
5.16 Stuvning af bomme
*
5.17 Hydrauliske, pneumatiske og elektriske
systemer
*
6 Materialer
*
7 Arbejdets udførelse
*
8 Sikkerhedsudstyr
*
8.1 Grænseafbrydere
*
8.2 Overbelastningsafbrydere
*
8.3 Momentafbryder
*
8.4 Stopper for slæk i ståltov
*
8.5 Nødstopanordninger
*
8.6 Advarselssignaler
*
9 Kranhåndbog
*
Prøvning, certificering, periodisk eftersyn og
kontrol
*
10 Prøvning af hejsemidler
*
11 Førstegangskontrol og afprøvning
af hejsemidler
*
12 Mærkning
*
12.2 Bomme
*
12.3 Kraner
*
12.4 Lossegrej og løse dele
*
12.5 Blokke
*
12.6 Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler,
og lignende
*
12.7 Ståltov
*
12.8 Stropper
*
12.9 Løfteåg, grabber og
lignende
*
2.10 Kontrol
*
13 Årligt eftersyn
*
14 5-årlig grundig undersøgelse.
*
15 Føring af Register over skibes hejsemidler og
lossegrej
*
16 Kontrol i forbindelse med
forandringer
*
Forskellige bestemmelser i forbindelse med brug af
hejsemidler om bord
*
17 Eftersyn før lastning eller losning
igangsættes
*
18 Behandling af lossegrej
*
19 Spiloperatør, kranfører, signalmand,
m.v.
*
20 Belastning af hejsemidler
*
21 Håndtering af last
*
22 Udskiftning af lossegrej og ståltov
*
Særlige bestemmelser
*
23 Afvigelser fra og tillæg til
forskrifterne
*
Prøver og eftersyn af hængedæk og
ramper
*
24 Konstruktion og styrke af hænge-
dæk og ramper
*
25 Prøvebelastning af hængedæk og
ramper
*
26 Årligt eftersyn af hængedæk og
ramper
*
27 2-årligt eftersyn af hængedæk og
ramper
*
28 5-årligt eftersyn af hængedæk og
ramper
*
29 Registrering af prøver, eftersyn og reparationer
af hængedæk og
ramper
*
Bemærkninger til teknisk forskrift om
hejsemidler og lossegrej i skibe 155
Definitioner og almindelige
bestemmelser
1 Definitioner
1.1 »Hejsemidler«: Alle faste eller flytbare
laste- og losseindretninger brugt om bord på et skibe til at holde,
hæve eller sænke last eller flytte lasten fra et sted til et
andet, mens den er ophængt eller understøttet (herunder
også proviantkraner og maskinrumstraverskraner).
1.2 »Lossegrej«: Ethvert redskab ved hjælp
af hvilket last kan fæstes til hejsemidlet, men som ikke udgør
en integreret del af hejsemidlet eller lasten.
1.3 »Anerkendte normer«: Danske normer eller
ligeværdige internationale standarder, samt de anerkendte
klassifikationsselskabers regler om hejsemidler.
1.4 »Nyt skib«: Et skib, herunder en pram, hvis
køl er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadie,
på eller efter denne forskrifts ikrafttræden. Som nyt skib anses
også et skib, der ombygges på eller efter den nævnte dag,
og hvor ombygningen berører hejsemidlerne.
1.5 »Eksisterende skib«: Et skib, herunder en
pram, som ikke er et nyt skib.
1.6 »Godkendt«: Betyder godkendt af
Søfartsstyrelsen, jf. dog forskriftens § 3, stk. 2.
1.7 »Ansvarlig person«: En person udpeget af
kaptajnen eller ejeren af hejsemidlet, som ansvarlig for udførelsen af
kontrollen, og som har tilstrækkelig kundskab og erfaring til at
påtage sig en sådan kontrol.
1.8 »Grundig undersøgelse«: En
udførlig visuel undersøgelse udført af en kompetent
person, om nødvendig suppleret af andre passende midler eller
forholdsregler for at komme til et pålideligt resultat med hensyn til
sikkerheden af hejsemidlet eller grejet, der undersøges.
1.9 »Inspektion«: En visuel inspektion
udført af en ansvarlig person for at afgøre, i den grad det kan
konstateres på denne måde, hvorvidt redskabet eller stroppen er i
sikker stand til fortsat brug.
1.10 »Kompetent person«: En person eller
virksomhed, som er godkendt til at udføre konstruktion, beregning,
afprøvning og certificering af hejsemidler og lossegrej eller en
begrænset del af heraf. En kompetent person i Danmark godkendes af
Søfartsstyrelsen efter ansøgning. Vedkommende må kunne
dokumentere sine kundskaber og erfaring. Der skelnes mellem tre typer
kompetente personer:
a) Kompetent person, kategori A, er godkendt til
førstegangscertificering af hejsemidler og lossegrej. For at
opnå sådan godkendelse skal vedkommende i samarbejde med et
værksted have udført konstruktion, beregning, kontrol med
arbejdets udførelse, prøvning, besigtigelse og certificering af
et komplet rigarrangement til Søfartsstyrelsens tilfredshed. De
anerkendte klassifikations-selskaber anses for at være godkendt som
kompetent person, kategori A.
b) Kompetent person, kategori B, er godkendt til
periodisk certificering samt certificering efter mindre reparationer af
eksisterende hejsemidler og lossegrej. For at opnå en sådan
godkendelse skal vedkommende have udført periodisk kontrol,
prøvning, besigtigelse og certificering af et eksisterende hejsemiddel
til Søfartsstyrelsens tilfredshed.
c) Kompetent person, kategori C, er godkendt til
certificering i forbindelse med årligt eftersyn, samt certificering
efter mindre reparationer af eksisterende hejsemidler og lossegrej. Skibets
fører, overstyrmand, maskinchef og førstemester anses for at
være kompetent person, kategori C.
2 Almindelige bestemmelser
2.1 Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden
styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i
forsvarlig stand. De må ikke under brugen belastes ud over deres
største tilladte arbejdsbelastning. Dog kan et hejsemiddel efter
indhentet tilladelse fra Søfartsstyrelsen undtagelsesvis
udsættes for en større belastning, når der træffes
de hertil fornødne foranstaltninger.
2.2 Rigningsarrangementtegninger og kranhåndbog
skal opbevares om bord sammen med skibets certifikater. Tegninger skal
udarbejdes med en anerkendt standard som model, hvis disse er anvendelige for
det aktuelle skibs rigning. For mindre skibe kan en enklere dokumentation dog
tillades.
2.3 Regler i kraft i udlandet, og som fuldt ud bygger
på ILO-konvention nr. 152, anses ligeværdige med reglerne i denne
forskrift.
Konstruktion og styrke
3 Beregningsmetoder og
konstruktionskrav
3.1 Kraner og bomarrangementer skal beregnes i
overensstemmelse med anerkendte normer. En kompetent person skal kontrollere
hejsemidlers samt lossegrejs styrke og at nødvendige beregninger er
udført i denne forbindelse. Benyttede krangrupper,
konstruktionskriterier samt operationsbetingelser skal specificeres i
arrangementets kranhåndbog, jf. pkt. 9.
3.2 For specielle typer hejsemidler kan
Søfartsstyrelsen kræve eller give tilladelse til, at
arrangementet konstrueres i henhold til en speciel standard, eller at der
benyttes andre sikkerhedsfaktorer end foreskrevet i pkt. 3.1 og 3.3.
3.3 Lossegrej såsom ståltov, kæder,
kroge, sjækler, blokke, svirvler, ringe osv. skal beregnes og
konstrueres efter anerkendte normer. Der skal benyttes følgende
sikkerhedsfaktorer i forhold til materialebrudstyrken, og beregnet ud fra den
største teoretiske statiske belastning:
Sikkerhedsfaktor
Ståltov (wire) som almindelig regel (se også pkt. 3.2)
5
Kæder
4,5
Andet lossegrej som kroge, sjækler, blokke, svirvler, ringe
osv.
5
Tovværk
7
3.4 I tillæg til ovennævnte
skal kraner og bomarrangementer beregnes for en slagside på 5°, eller
for den maksimal slagside, som fartøjet får ved størst
tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) og største udlæg af bom
eller kran (største moment). Kraner og bomme i stuvet position skal
kunne tåle en slagside på indtil 35°.
4 Krav om ældningstræge materialer til
lossegrej
4.1 Til lossegrej må kun benyttes stål, som
er undtaget for periodisk varmebehandling, dvs. fremstillet af såkaldt
ældningstrægt materiale.
5 Konstruktionsdetaljer
5.1 Tromler
5.1.1 Wiretromler skal have en sådan
størrelse, at det ikke er nødvendigt med mere end 3 lag wire
på tromlen. Flere lag kan imidlertid tillades, dersom dette ikke
fører til øget slitage, og god spoling opnås. Maksimal
indløbsvinkel må ikke være det større end at god
spoling opnås med mindst mulig slitage på ståltovet.
Tromler med spor bør ikke have større indløbsvinkel end
5° og tromler uden spor ikke større end 3°. Tromler og spoleapparat
for ståltov skal konstrueres sådan, at ståltovet ikke
spoler af tromlen. Når tromlen er fuld, skal der være en
højde på tromlen, der svarer til 2,5 × ståltovets diameter
eller en tilsvarende sikring, som forhindrer ståltovet i at spole
af.
5.1.2 Forholdet mellem tromlediameter og
ståltovets diameter skal være i henhold til specifikationen fra
producenten af ståltovet, men ikke mindre end 18:1.
5.1.3 Der skal være mindst 3 tørn
ståltov tilbage på hejsetromlen med krogen i laveste og bom eller
kranarm i højeste operative stilling. Med laveste stilling menes
normalt bunden af lastrummet eller letteste vandlinie, dersom den er
lavere.
5.1.4 Der skal være mindst 3 tørn
ståltov tilbage på bomløftetromlen, når bom- eller
kranarm er i laveste stilling.
5.2 Fastgøring af ståltovet til
tromlen
5.2.1 Alt ståltov skal være
fastgjort til tromlen med wireklemmer, pladeklemmer eller anden form for
fastgøring således, at endefæstet tåler mindst 80%
af ståltovets effektive brudbelastning.
5.2.2 Wirens fastgøring skal være let at
inspicere og have mulighed for efterspænding.
5.3 Bomme, bomlejer, topfæster og beslag for
gerder og preventer
5.3.1 Bomme skal være konstrueret
efter anerkendte normer. Kræfter fra gerder og lignende skal
undersøges og tages hensyn til, når disse er af betydning.
5.3.2 Bomlejer og topfæster skal konstrueres i
henhold til anerkendte normer.
5.3.3 Når gerder ikke er beregnet for
sidebelastninger, som virker f.eks., når man benytter koblede bomme,
skal der rigges en preventer af passende styrke, som en
sikkerhedsforanstaltning mod brud i gerden. Gerder og preventere skal have
hver sin fastgøring til bommen og i dæk eller ræling.
Fæstet for gerder og preventere skal være konstrueret efter
anerkendte standarder.
5.4 Stålwireskiver og blokke
5.4.1 Stålwireskiver og blokke skal
være konstrueret efter anerkendte standarder. Forholdet mellem
skivediameter og ståltovets diameter skal være i helhold til
producenten af ståltovets anvisninger, men ikke mere end 15:1 for
løbende rig, og 11:1 for stående rig.
5.4.2 På kraner tillades åbne blokke eller
skiver kun, hvor de er placeret, så personer ikke kan komme i
berøring med dem under drift.
5.4.3 Nedføring af ståltov fra
flerskårne hangerblokke på masten bør undgås, pga.
skævt træk og deraf øget slitage. Ved tre eller flere
parter i hangerwiren bør hangerwireblokken på masten bestå
af mindst to blokke, hvor den blok, som leder den nedadgående wire er
enkeltskivet.
5.4.4 Fodblokledet bør udstyres med en
friktionsmekanisme for fodblokkens øje eller gaffel, således at
fodblokken beholder sin stilling, selv om trækket i hangerwiren
slækkes.
5.5 Svirvler, lossekroge og lod
5.5.1 Alle hejsemidler med hejsewire med
enkel part skal være udstyret med svirvel for at hindre tørn i
hejsewiren. Svirvel kan også være indbygget i krog,
blokøje og lod.
5.5.2 Lastekroge skal være udformet
således, at stropper hindres i at falde ud, og således at den
ikke sætter sig fast i fremspring og lignende.
5.5.3 Styrkeelementer i svirvel og krog skal være
udført i materialekvalitet RST 42-2 eller tilsvarende materiale. Det
er ikke tilladt at svejse på kroge.
5.5.4 Lod eller kugle skal benyttes, dersom
vægten af krog og svirvel ikke er tilstrækkelig til at
trække løberen ud, når krogen er ubelastet, og man firer
med fuld fart. Loddets gennemgående styrkedel skal være af
stål.
5.6 Ståltov (wire)
5.6.1 Alt ståltov skal være
lavet i overensstemmelse med en anerkendt norm og være egnet til den
tiltænkte brug.
5.6.2 Ståltov til stående og
løbende rig skal være udført i henhold til anerkendte
normer, dog med en minimumssikkerhed mod brud som angivet nedenunder:
Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) i krogen
Sikkerhedsfaktor
0 - 10 ton eller hvis enkel part i krog
5
10 - 25 ton
5 - (S.W.L.-10)/30
25 - 60 ton
4,5 - (S.W.L. - 25)/70
60 ton og derover
4,0
5.6.3 Alt ståltov til løbende rig skal
have minimum 114 tråde, og det skal være af såkaldt
dauslået (preformed) type, dvs. parterne skal forblive
sammenslået, når ståltovet kappes.
5.6.4 Rotationsfrit ståltov må ikke
benyttes til hanger.
5.6.5 Wireløber til kraner, som er rigget med
enkel part bør være af rotationsfri type.
5.7 Løftestropper
5.7.1 Løftestropper af
ståltov, som benyttes til løftning af byrder under 10 tons skal
have en sikkerhedsfaktor på mindst 6. Øvrige
løftestropper skal mindst have samme sikkerhedsfaktor som det
tilhørende ståltov, jf. pkt. 5.6.2.
5.7.2 Efter speciel vurdering kan
Søfartsstyrelsen, efter beregning for veldefinerede løft
på 100 ton og derover, godtage sikkerhedsfaktorer ned til 3,0 for
stroppens højeste belastede del. For stropper til løft under
100 tons gælder bestemmelserne i pkt. 5.7.1.
5.7.3 Alle ståltovstropper skal være
fremstillet af ståltov med certifikat.
5.7.4 Splejsning af øjer på stropper skal
udføres imod den retning, som ståltovet er slået, og have
mindst tre indstik med hel kordel og to indstik med halvdelen af
trådene skåret bort i hver part. Anden ligeværdig
splejsemetode, med samme styrke kan også godtages.
5.7.5 Tovstropper skal være af certificeret
natur- eller kunstfibertov af bedste kvalitet og med kendt brudstyrke.
Sikkerhedsfaktor mod brud skal være mindst 7. Tilladt arbejdsbelastning
(S.W.L.) må aldrig overskride brudbelastningen divideret med
sikkerhedsfaktoren.
5.8 Kovse
5.8.1 Kovse skal være udført
efter anerkendte normer.
5.9 Preslåse (talurit)
5.9.1 Preslåse skal være
korrekt udformet og i Danmark være mærket med fabrikantens
kendemærke i tillæg til den påbudte mærkning, jf.
pkt. 12.
5.10 Ståltovsklemmer
5.10.1 Der skal bruges
ståltovsklemmer med to gribeflader (U-bolt typen er ikke tilladt) og
leverandørens anvisninger skal følges. Antal
ståltovsklemmer må ikke være mindre end tre, og den frie
ende af ståltovet skal have en længe på mindst fem gange
ståltovets diameter.
5.11 Spil
5.11.1 Ved valg af spiltype og
størrelse skal det tilpasses således, at den øvrige
indretning er beregnet for den belastning, som spillets maksimale
trækkraft udsætter den for.
5.11.2 For rene laste- og lossespil skal
trækkraften sædvanligvis ikke kunne overstige sikker
arbejdsbelastning i det tilhørende ståltov. Dersom laste- og
lossespillet også skal bruges til andet formål, må dette
vurderes specielt.
5.11.3 Når gerder eller krøjespil skal
benyttes, skal gerdkraften bestemmes. Gerdspils trækkraft må ikke
overstige tilladt arbejdsbelastning i halende part, men skal mindst give en
kraftkomponent under hensyn til antal blokke i gerdtaljen, som er lige
så stor som de maksimale gerdkræfter.
5.11.4 Alle spil skal være udstyret med
stopanordning, som kan holde den største last spillet er beregnet til.
Ved svigt i krafttilførslen skal bremsen automatisk kobles ind og
bremse og stoppe størst tilladte arbejdsbelastning fra største
fart, eller der skal være en manuel bremse med samme kapacitet, som kan
betjenes fra manøvrepladsen. jf. pkt. 5.13. For rene laste-/lossespil
skal der være direkte kobling mellem stopanordning, driftanordning og
tromle således, at fritfald affiring ikke kan ske. For kombinerede spil
kan frikobling af tromlen tillades. Arrangementet skal da være
således, at utilsigtet frikobling af tromlen ikke bliver mulig ved
normal operation.
5.11.5 Tandhjul, spoleapparater og andre
bevægelige dele på spil og kraner, såvel over som under
dæk, skal være forsvarligt skærmede. Det samme gælder
for transmissioner fra motor til spil, for damprør, hydrauliske
slanger, elektriske ledninger m.v. Der skal sørges for god adkomst for
at lette vedligehold m.v.
5.11.6 Når spil fjernstyres eller
manøvreres fra anden plads, skal speciel afskærmning eller
rækværk være opsat for at forhindre, at personer kan komme
i kontakt med ståltov, blokke, tromler eller andre bevægelige
dele. Skilt med advarsel om, at spillet fjernstyres og kan sættes i
gang uden forudgående varsel, skal opsættes.
5.12 Betjeningshåndtag
5.12.1 Betjeningshåndtag skal
være monteret således, at de bevæges i lastens retning og
med »stop« vertikalt, »fir« mod lugeåbningen, og »hiv« med
håndtaget trukket væk fra lugeåbningen (mod
spiloperatøren).
5.12.2 Manøvreanordninger for spil og kraner
skal være således indrettet, at de hurtigt går tilbage til
markeret midterstilling (stop), når de slippes, og de skal kunne sikres
i midterstilling, når spillet eller kranen er ubetjent.
5.12.3 Betjeningshåndtag skal være varigt
mærket med tydelige standardsymboler eller betegnelser, som angiver
brugen.
5.12.4 Ergonomiske principper skal lægges til
grund ved konstruktion af manøvreanordningen.
5.13 Manøvrested for spil, kraner, og
lignende
5.13.1 Manøvrestedet skal give
spiloperatøren en tryg placering med bedst mulig udsigt til byrden,
wireføring og spiltromle. Manøvrestedet skal give
operatøren bedst mulig beskyttelse mod faldende last og skader, som
kan opstå som følge af ståltovbrud.
5.13.2 Manøvrestedet skal arrangeres
således at operatøren får godt fodfæste. Specielt
ristværk kan forlanges, dersom manøvresteder er udsat for vand,
oliespild og lignende.
5.13.3 For spil, som styres med løs
kabelføring, skal kablet være så langt, at
operatøren overalt kan vælge en tryg position, med godt udsyn
over løfteoperationen.
5.14 Førerhus på kraner
5.14.1 Laste- og lossekraner skal normalt
være udstyret med førerhus. Dette skal være solidt bygget
og give operatøren beskyttelse med faldende genstande.
5.14.2 Førerhuset skal have en indvendig fri
højde på minimum 2,0 m, være isoleret med kulde, varme og
støj (maksimalt 80 dB(A)), have tilstrækkelig ventilation og
mulighed for opvarmning, samt være udstyret med en transportabel
ildslukker af pulver-typen (minimum 2 kg for mindre kraner).
5.14.3 Alle vinduer i førerhuset skal være
lavet af hærdet eller lamineret glas, og der skal være sikker
adkomst til rengøring af vinduerne udvendig. Vinduerne skal være
udstyret med nødvendigt antal motordrevne vinduesviskere,
varmetråde eller blæsere således, at sigten gennem
vinduerne ikke reduceres væsentligt pga. regn, dug, is og lignende.
5.14.4 Der skal være mulighed for sikker adkomst
til førerhuset, og der skal være sikker flugtvej uanset hvilken
stilling kranen er i.
5.14.5 Førersæde,
manøvrehåndtag og andet udstyr skal være udført
efter ergonomiske principper.
5.15 Adkomst og passager
5.15.1 Der skal være sikker adkomst
til manøvrested for spil og alle dele på kraner og
bomarrangementer, som skal vedligeholdes og kontrolleres.
5.15.2 Mellem faste og bevægelige dele på
kraner, spil og lignende, hvor det er almindeligt at folk færdes, skal
der være en fri passage. Denne skal have en bredde på minimum 0,6
m op til en højde af 2,0 m.
5.15.3 Lejder, rækværk o.s.v. skal
tilfredsstille kravene i forskrifter for sådanne anordninger på
dæk.
5.16 Stuvning af bomme
5.16.1 Til stuvning af bomme og kraner
under sørejsen, skal der være anbragt faste eller demonterbare
»bomstøtter« eller lignende stuveanordninger, som kan holde bom eller
kran i fastlåst position. For beregning af disse se pkt. 3.4.
ovenfor.
5.17 Hydrauliske, pneumatiske og elektriske
systemer
5.17.1 Hydrauliske og pneumatiske systemer
skal være udstyret med sikkerhedsventil. Sikkerhedsventilen skal
plomberes af en kompetent person, efter at laste- og lossemidlet har
været belastningsprøvet, således at den ikke kan stilles
højere end til systemets tilladte arbejdstryk. Dersom plomberingen har
været brudt, skal der foretages ny 5-årlig særlig grundig
undersøgelse af en kompetent person.
5.17.2 Der skal være tilkoblingsmulighed for
kontrolmanometre i hovedtryksystemerne.
5.17.3 Slanger, rør og ledninger skal
lægges på en sådan måde, at de er bedst muligt
beskyttet mod slag, klemning, varme, vibrationer og lignende Slanger skal
også være beskyttet på en sådan måde, at
operatøren ikke skades ved slangebrud, og de skal være lette at
skifte og vedligeholde.
5.17.4 Hydrauliske cylindere skal arrangeres
således, at de stopper eller firer kontrolleret ved svigt i
krafttilførslen eller ved slange- eller rørbrud.
5.17.5 Tryksystemer skal være konstrueret efter
en anerkendt standard. Standarden skal angives og bekræftes af en
kompetent person.
5.17.6 Elektrisk udstyr skal være konstrueret
efter en anerkendt standard, som også tager hensyn til zonen om bord,
hvor kranen er placeret med hensyn til områdeklassifikation. Standarden
skal angives i kranhåndbogen og bekræftes af en kompetent
person.
5.18 En kompetent person skal kontrollere, at
hejsemidlet med lossegrej er konstrueret i henhold til kravene i denne
paragraf.
6 Materialer
6.1 Kun materialer, som er certificeret, må
benyttes til styrkekomponenter. Stålkvaliteten skal omhyggeligt
udvælges, idet der skal tages tilbørligt hensyn til
materialetræthed, vigtighed af konstruktionen, lasttype,
materialetykkelse, svejsebarhed og »design«-temperatur.
6.2 Alle stålmaterialer til styrkeelementer i
kran- og bomarrangementer skal være desoxyderede (beroligede) og skal
leveres med værkcertifikat, som viser materialets fysiske og kemiske
egenskaber i forhold til en anerkendt standard.
6.3 Ved valg af materialer skal der sørges for,
at disse er egnet til den brug, de er tiltænkt under maritime
miljøforhold.
6.4 En kompetent person skal kontrollere, at de
specificerede materialer er benyttet i hejsemidler og til lossegrej.
6.5 Materialetype og kvalitet, eventuelle
begrænsninger i svejsebarhed ved reparation og lignende, samt
eventuelle temperaturbegrænsninger ved brug af kranen, skal gives i
certifikat og kranhåndbog og være bekræftet af en kompetent
person.
7 Arbejdets udførelse
7.1 Al svejsning af styrkedele skal udføres af
certificerede svejsere med certifikat for den aktuelle svejsetype.
7.2 Vigtige svejsninger skal kontrolleres med en
ikke-destruktiv metode efter anvisning og tilsyn af kompetent person.
7.3 Røngtenbilleder skal i almindelighed
tilfredsstille kravene i karakter 4 (blåt) ifølge »II W
Collection og Reference Radiographs of Welds«, men mindre poredannelse
ifølge Karakter 3 (grønt) kan dog godtages.
7.4 En rapport, som specificerer hvad der er
kontrolleret og resultatet af kontrollen, bekræftet af kompetent
person, skal vedlægges kranhåndbogen, jf. pkt. 9.2.
8 Sikkerhedsudstyr
8.1 Grænseafbrydere
8.1.1 Kraner skal have
grænseafbrydere, hvor der er begrænsninger for bevægelse af
kran, karnarm eller krog.
8.1.2 Grænseafbrydere skal placeres
således, at der ikke opstår skade eller fare, selv om kranen
bliver stoppet fra fuld fart af disse afbrydere.
8.1.3 Når grænseafbrydere træder i
funktion, skal driften i den aktuelle retning automatisk falde ud.
Nyindkobling af drivkraft eller frigøring af bremse må ikke
være mulig, før det aktuelle betjeningsorgan er bragt i
0-stilling og således, at bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig
retning.
8.1.4 Omgåelse (bypass) af grænseafbrydere
for laveste stilling af bom eller kranarm er tilladt, når dette er
nødvendigt for at stuve bommen. Betjeningsknap til omgåelsen
skal placeres under et dæksel, og et stykke fra de øvrige
kontrolorganer, men således, at operatøren kan nå den fra
sin faste plads. Et skilt som angiver, at omgåelsen af endestoppet ikke
må benyttes til andre operationer end stuvning af bommen, skal
opsættes.
8.1.5 Indretninger som drives hydraulisk eller
pneumatisk kan i stedet for grænseafbrydere have automatisk virkende
trykbegrænsning, som hindrer at bevægelse til yderpunkterne
medfører uacceptable påvirkninger eller situationer.
8.2 Overbelastningsafbrydere
8.2.1 Overbelastningsafbrydere
kræves for kraner, som kan løfte mere end tilladt
arbejdsbelastning, S.W.L. Nyindkobling af drivkraften eller frigøring
af bremsen må ikke være mulig, før det aktuelle
betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at
bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning. S.W.L. må ikke
kunne overskrides med mere end 5%.3)
8.3 Momentafbryder
8.3.1 Kraner med tilladt
arbejdsbelastning, som mindsker med øget udlæg og med maksimal
tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med
momentafbryder. Nykobling af drivkraft eller frigøring af bremsen
må ikke være mulig, før det aktuelle
betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at
bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning.
8.4 Stopper for slæk i
ståltov
8.4.1 Kraner med tilladt arbejdsbelastning
(S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med »stop for slækt
ståltov«, som automatisk standser nedfiringen, dersom ståltovet
fires ud for hurtigt fra tromlen. Denne stopper kan imidlertid udelades, hvis
operatøren har fuldt udsyn til tromlen.
8.5 Nødstopanordninger
8.5.1 Alle kraner skal være udstyret
med en nødstopafbryder, som kan nås fra førerpladsen.
Afbryderen skal være rød, og beskyttet med bøjle eller
tilsvarende.
8.5.2 Når nødstopafbryderen bliver
aktiveret, skal alle bremsere øjeblikkelig virke maksimalt
således at al bevægelse bremses op på sikker måde og
stoppes så hurtigt som muligt.
8.5.3 På elektriske kraner skal
nødstopafbryderne afbryde hovedstrømforsyningen til kranen
(alle faser).
8.5.4 Ved nødstop skal alle funktioner
nulstilles, før kranen kan startes påny.
8.5.5 For kraner, som kører på skinner
eller bælter, skal der på kranen eventuelt ved hvert kranben
være monteret en nødstopafbryder, som kan nås fra
dækket. Denne nødstopafbryder skal så hurtigt som muligt
stoppe kranen. Afbryderen må ikke kunne nulstilles fra
førerhuset.
8.5.6 Kraner, som kører på skinner eller
bælter, skal være udstyret med fleksible afviserbøjler for
at forhindre, at kranen påkører personer.
8.6 Advarselssignaler
8.6.1 Enhver kran med førerhus skal
være udstyret med lydsignalgiver, til at varsle fare. Alle skinne- og
bæltekørende kraner skal have en advarselsklokke eller alarm,
som advarer, inden kranen sættes i bevægelse.
8.6.2 En kompetent person skal kontrollere, at
hejsemidler er konstrueret i henhold til retningslinierne i dette
afsnit.
9 Kranhåndbog
9.1 Der skal findes håndbøger om bord for
alle typer kraner, der findes om bord i skibet, herunder også
proviantkraner, maskinrumstraverskraner og større bomarrangementer
hvor rigarrangementstegning, jf. pkt. 2.2, ikke alene giver alle
nødvendige oplysninger nævnt i pkt. 9.2
9.2 Kranhåndbogen skal indeholde en
arrangementstegning og en fuldstændig beskrivelse af hejsemidlet med
oplysninger, om hvilken standard denne er beregnet efter,
konstruktionskriterier, hvilke krangrupper der er benyttet, og lignende.
Operationsbetingelser som S.W.L., S.W.M., min. og maks. kranarm- eller
bomvinkel, begrænsninger for svingning og lignende. Levetid i relation
til brugsbetingelser. En tegning som viser materialekvalitet for hele kranen,
samt rapport over den egenkontrol, som fabrikanten har udført i form
af svejsekontrol, produktkontrol, m.m. bekræftet af en kompetent
person, jf. pkt. 7. Den skal endvidere indeholde tegninger og skemaer for
alle sikkerhedsindretninger, skema for elektrisk, hydraulisk og pneumatisk
udstyr med opgiven maksimalt tilladt tryk, samt regler for vedligehold og
kontrol (servicedel). Servicedelen skal bl.a. indeholde en detaljeret
beskrivelse af kontrol med svinglejer og kronkrans, hvilket moment bolte skal
trækkes til med m.v.
Prøvning, certificering, periodisk
eftersyn og kontrol
10 Prøvning af
hejsemidler
10.1 Alle nye lossemidler skal, før de tages i
brug, være prøvet af en kompetent person med følgende
prøvebelastniger:
Genstand
Tilladt arbejdsbelastning
Prøvebelastning
Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler, flerskivede blokke,
m.v.
til og med 25 tons
til og med 30 tons
til og med 35 tons
til og med 40 tons
til og med 45 tons
til og med 50 tons
til og med 55 tons
til og med 60 tons
til og med 65 tons
til og med 70 tons
til og med 75 tons
til og med 80 tons
til og med 85 tons
til og med 90 tons
til og med 95 tons
til og med 100 tons
til og med 110 tons
til og med 120 tons
til og med 130 tons
til og med 140 tons
til og med 150 tons
til og med 160 tons
til og med 170 tons
til og med 180 tons
over 180 tons
2 ´
S.W.L.
55
65
70
75
85
90
95
100
110
115
120
125
130
135
145
155
165
175
190
200
215
230
240
1,33 ´
S.W.L.
Enkeltskivet blok:
Enkeltskivet blok m. hundsvot:
Ståltov:
Løfteåg, grab, og lignende:
4 ´
S.W.L.
6 ´
S.W.L.
Brudlast
2,0 ´
S.W.L.
10.2 Efter udført prøvebelastning, skal
de genstande, som ikke er prøvet til brud undersøges
nøje for eventuelle skader eller deformation. For blokke, skal skiven
tages ud for undersøgelse af aksel og lejer i den udstrækning,
den kompetente person finder det nødvendigt.
10.3 Prøvning og kontrol ifølge pkt. 10.1
og 10.2 skal udføres af redskabsproducenten eller af autoriseret
værksted.
10.4 Efter prøve og kontrol skal en kompetent
person udstede certifikat på formular 3. eller 4.
10.5 Fabrikant eller forhandler, som har fået
certificeret et parti lossegrej, skal ved salg af en del af partiet levere
køberen en kopi af originalcertifikatet, hvor det aktuelle lossegrej
er specielt afmærket.
10.6 Standard masseproduceret lossegrej kan, efter
ansøgning til Søfartsstyrelsen, tillades certificeret på
grundlag af stikprøvekontrol efter nærmere specificeret
mønster.
11 Førstegangskontrol og afprøvning af
hejsemidler
11.1 Hejsemidler skal, før de tages i brug,
prøves, kontrolleres og certificeres af en kompetent person af
kategori A.
11.2 Før laste- og losseindretninger
prøves om bord, skal den kompetente person undersøge, om der
foreligger dokumentation i.h.t. pkt. 3 og 9, og at der for alle lossegrej er
fremlagt certifikat.
11.3 Hejsemidler skal, efter at de er
færdigmonteret om bord, prøvebelastes af den kompetente person
med følgende prøvebelastninger:
S.W.L.
Prøvebelastning
Op til 20 tons
1,25 × S.W.L.
Fra 20 til 50 tons
S.W.L. + 5 tons
Over 50 tons
1,1 × S.W.L.
11.4 Prøvelasten skal løftes med skibets
egen indretning, og bommen må ikke danne større vinkel med det
horisontale plan end 15
°. Dersom dette ikke er muligt, eller bommen er konstrueret for en
bomvinkel, som er større eller mindre end 15°, skal bommen stilles i den mindste vinkel, det
er muligt at bringe den i, eller i den bomvinkel arrangementet er beregnet
for. Efter at prøvelasten er løftet, skal arrangementet
funktionstestes med prøvelasten, dvs. hejsning, affiring, svingning og
topning (dersom dette kan udføres med last hængende i krogen),
og opbremsning af de nævnte bevægelser skal prøves. Skibet
skal, om muligt, gives en slagside på 5°, eller den maksimale slagside det får, ved
største tilladte arbejdsbelastning for at få den mest mulige
realistiske prøve (se pkt. 3.4). mindste og eventuelt største
vinkel (dersom bommen kan toppes med last), som benyttes under prøven,
skal anføres i certifikatet
11.5 Koblede bomme (union purchase) skal prøves
sammen med en prøvelast i henhold til pkt. 11.3 og den tilladte
arbejdsbelastning S.W.L., for denne lastemåde. Prøven skal
foretages med bommene i de ugunstigste stillinger. Preventere skal være
tilriggede, og kontrollen skal omfatte også preventerfæster og
parallelkøring af spillene ved hejsning, overføring, affiring
og bremsning af prøvelasten.
11.6 Kraner og andet hejsemaskineri skal
prøvebelastes med prøvebelastningen i pkt. 11.3.
Prøvelasten skal hejses, fires, svinges, køres og kranarmens
radius varieres. Opbremsning af de nævnte bevægelser skal
prøves. Kranarmen skal prøves med den fastsatte
prøvelast ved største og mindste radius. Når det er
umuligt at hejse prøvelasten med et hydraulisk spil på grund af
begrænsningen af trykket, er det tilstrækkeligt at hejse den
størst mulige last. Efter prøvebelastningen skal
sikkerhedsventilen justeres til det tryk, som svarer til den tilladte
arbejdsbelastning.
11.7 Alle prøvebelastninger af hejsemidler skal
fortrinsvis udføres med løse vægte (last). På nye
arrangementer tillades undtagelse fra denne regel. I forbindelse med
udskiftninger eller fornyelser kan fjedervægt eller hydraulisk
vægt bruges, dersom løse vægte ikke kan skaffes. Dersom
fjedervægt eller hydraulisk vægt bliver anvendt, skal de
være pålidelige og nøjagtige, og prøvebelastningen
skal anbringes med hejsemidlet svinget så langt som muligt -
først i den ene retning og så i den anden retning. Prøven
er ikke tilfredsstillende, medmindre indikatoren forbliver ubevægelig i
mindst to minutter.
11.8 Før og efter prøverne skal den
kompetente person undersøge, om laste- og lossemidlet med
tilbehør er i henhold til tegningerne, samt om nogen del af dette er
blevet skadet, eller har fået varige deformationer efter
prøverne. Den kompetente person afgør, om enkelte dele skal
demonteres for kontrol.
11.9 Den kompetente person skal certificere
prøvningen på formular 2 for bomme og kraner og formular 2(U)
for koblede bomme og kraner og foretage indførsel i register over
skibes hejsemidler og lossegrej, jf. pkt. 15.
11.10 Før hejsemidler som nye tages i brug, skal
en kompetent person af kategori A kontrollere og prøve, at
sikkerhedsindretningerne, såsom grænseafbrydere,
overbelastningsafbryder, momentafbryder, stopper for slæk
wireløber, nødstopanordning, advarselssignaler,
afskærmning af bevægelige dele, instrumentering og
betjeningshåndtag fungerer, og er i overensstemmelse pkt. 5.11.4. til
og med pkt. 5.16 og pkt. 8, samt at mærkningen er udført i
henhold til pkt. 12.
11.11 En kompetent person af kategori A skal
kontrollere at Register over skibes hejsemidler og lossegrej, certifikater,
tilfredsstillende rigtegninger, samt eventuelt kranhåndbog findes om
bord.
12 Mærkning
12.1 Hejsemidler og -grej skal være varigt
mærket (mejsling, kørning, stålstempel) med tilladt
arbejdsbelastning (S.W.L.), og certifikat/mrk. nr. Bomme og kraner skal i
endvidere mærkes med reference nr., tilsvarende deres placering i
rigarrangement/oversigtsplan, skema 3 eller tilsvarende.
12.2 Bomme
12.2.1 Bomme skal mærkes med tillade
arbejdsbelastning (S.W.L.) med enkelt part og for 15
° vinkel, eller med den laveste
vinkel større end 15 °, som bommen på grund af arrangementet om bord skal sænkes
til. Eks. NR 3 S.W.L. 5T 15°.
Dersom den samme bom er beregnet til at kunne løfte
10 ton, når den er rigget med en fast og en løs blok, dobbelt
part, bliver mærkningen som følger: NR 3 S.W.L. 5-10 T 15
°.
12.2.2 Sværvægtsbomme skal mærkes med
den mindste vinkel og den største last, som bom og redskab er beregnet
for. Eks. S.W.L. 60T 30
°.
12.2.3 Dersom der er fare for stejling skal også
den største tilladte bomvinkel angives. Eks. S.W.L. 15T
15-60
°.
12.2.4 Når to bomme kan arbejde sammen i
såkaldt koblede bompar (union purchase), skal speciel mærkning
for dette være mærket på et særligt skilt, opsat
på et egnet sted, mellem bommene eller masterne. Eks. NR 3 + 4 S.W.L.
(U) 2T.
12.2.5 Bom- eller krannummer og S.W.L. skal
udføres med 80 mm høje tal og bogstaver, mens bomvinkel kan
angives med 60 mm høje tal. Mærkningen skal være
varig.
12.3 Kraner
12.3.1 Kraner med konstant S.W.L. for alle
radier, skal mærkes med krannummer, tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.)
og mindste og største radius for denne belastning. Eks. NR 5 S.W.L.
5T 4-14M.
12.3.2 Kraner, hvis S.W.L. varierer med kranarmens
radius, skal være mærket med største og mindste tilladte
arbejdsbelastning og den tilsvarende radius. Eks. NR 5 S.W.L. 15T 5M, S.W.L.
5T 15M.
12.3.3 Krannummer og S.W.L. skal udføres med 80
mm høje tal og bogstaver, mens kranradius kan angives med 60 mm
høje tal og bogstaver.
12.3.4 Når to kraner kan arbejde sammen, skal
speciel mærkning for dette være mærket på eget skilt,
opsat et egnet sted mellem kranerne.
12.4 Lossegrej og løse dele
12.4.1 Lossegrej og løse dele skal
være mærket ifølge de krav, som er givet i det
efterfølgende, og mærkningen skal være anbragt
således, at den forbliver læselig i hele lossegrejets praktiske
levetid.
12.5 Blokke
12.5.1 Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.)
for en enkeltskivet blok er lig trækket i ståltovet (dvs.
halvdelen af kraften i ophængningsledet), når blokken anvendes
som enkelt lasteblok. For enkelt blok med hundsvot (becket) er S.W.L.
også lig trækket i ståltovet, som i dette tilfælde er
en tredjedel af kraften i ophængningsleddet. I begge tilfælde
skal blokken mærkes med S.W.L. lig trækket i ståltovet.
12.5.2 For en flerskivet blok er S.W.L. lig kraften i
ophængningsleddet og lig den S.W.L., som blokken skal mærkes
med.
12.6 Kæder, ringe, kroge, sjækler,
svirvler, og lignende
12.6.1 Kæder, ringe, kroge,
sjækler, svirvler, og lignende skal være mærket med den
tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) som vedkommende del er certificeret
til.
12.7 Ståltov
12.7.1 Ståltov skal leveres med
certifikat, hvor der er angivet eller påført, til hvilken bom
eller kran og til hvilket formål (losseløber, hanger, gerd,
m.v.), ståltovet skal anvendes. Dersom ikke hele ståltovet
anvendes til det angivne formål, skal den anvendte længde og
eventuel rest angives i certifikatet. Denne anførsel skal dateres og
signeres af en kompetent person ved første kontrol og senere af
overstyrmanden eller føreren.
12.8 Stropper
12.8.1 Stropper og lignende skal
mærkes med tilladt arbejdsbelastning med tydelige tal og bogstaver,
enten på selve stroppen eller på en plade eller ring af varigt
materiale som er fæstet sikkert til stroppen, eller tilladt
arbejdsbelastning skal være angivet på plakater, opslået
således, at de er let læselige for alle vedkommende.
Ståltov udstyret med preslås (talurit) skal mærkes med
tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) indslået på denne.
12.9 Løfteåg, grabber og
lignende
12.9.1 Løfteåg, grabber, og
lignende skal mærkes med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) samt
vægt.
2.10 Kontrol
12.10.1 En kompetent person skal
kontrollere, at hejsemidler er mærket i henhold til denne
paragraf.
13 Årligt eftersyn
13.1 Hejsemidler skal efterses mindst én gang
hver 12. måned.
13.2 Det årlige eftersyn skal omfatte kontrol og
funktionsprøve af alle skibets hejsemidler og lossegrej, samt visuel
kontrol med hensyn til deformering, slitage, tæring, brud og
revnedannelser m.v. Eftersynet skal udføres således, at det
giver et så pålideligt som muligt kendskab til sikkerheden af de
undersøgte dele.
13.3 Dersom dele er blevet udskiftet, skal den nye dels
certifikatnummer indføres i kontrolbogens del I og certifikatet
vedlægges, mens den udskiftede dels certifikat fjernes, jf. pkt.
22.4.
13.4 En kompetent person eller skibets overstyrmand,
makinchef eller førstemester4)4)
, skal udføre det årlige eftersyn og foretage
indførsel i kontrolbogen. På mindre fartøjer, som ikke
har disse officerskategorier, skal føreren foretage nævnte
eftersyn og indførsel.
14 5-årlig grundig
undersøgelse.
14.1 Alle skibets hejsemidler med tilbehør skal
grundigt undersøges og afprøves hvert 5. år.
14.2 Den 5-årlige grundige undersøgelse
skal sædvanligvis omfatte en fuldstændig nedrigning, og
åbning eller demontering af lossemidler og -grej, således at alle
komponenter kan besigtiges for deformering, slitage, tæring, brud- og
sprækkedannelser. For bomarrangementer skal svanehalsens bomnål
løftes, topfæster demonteres, blokke og spil åbnes, m.v.
Kraner skal demonteres og undersøges ifølge specifikationerne i
kranhåndbogens servicedel.
14.3 Den 5-årlige grundige undersøgelse
skal foretages af et værksted med nødvendige
prøvningsudstyr og personel med tilstrækkelige
kvalifikationer.
14.4 Efter undersøgelsen jf. pkt. 14.1 monteres
delene sammen, og hejsemidlerne prøvebelastes og kontrolleres i
henhold til pkt. 11.
14.5 En kompetent person af kategori B, jf. pkt. 1.10(b), skal forestå den 5-årlige grundige
undersøgelse og udstede nye certifikater, men kan også
certificere undersøgelse og prøvning med værkstedets
stempel, dato og underskrift på bagsiden af eksisterende formular 2
(for hejsemidler) eller formular 3 (for lossegrej). Derefter skal den
kompetente person foretage indførsel i Register over skibes
hejsemidler og lossegrej.
15 Fø
ring af Register over skibes
hejsemidler og lossegrej
15.1 Eftersyn og undersøgelser af hejsemidler
skal indføres i Register over skibes hejsemidler og lossegrej i
overensstemmelse med vejledningen, som er trykt i denne.
15.2 For at holde regnskab med den løbende
overhaling og udskiftning af lossegrej, skal fartøjets overstyrmand
eller fører udfylde de forlangte data i del II i Register over skibes
hejsemidler og lossegrej.
15.3 På fartøjer med omfattende
hejsemidler kan skibets overstyrmand føre sin egen rigprotokol i
stedet for at udfylde del I i Register over skibes hejsemidler og lossegrej.
Protokollen skal have rubrikker for den overhalede eller udskiftede dels
betegnelse (navn, dimension, mrk., S.W.L., antal, certifikatnummer), samt
plads til forklarende anmærkninger, dato og underskrift.
15.4 Register over skibes hejsemidler og lossegrej,
certifikat og eventuel rigprotokol skal til enhver tid være
tilgængelig for Søfartsstyrelsen, andre landes myndigheder og
kompetente personer. De skal opbevares i mindst 5 år fra datoen for
sidste notering.
16 Kontrol i forbindelse med
forandringer
16.1 Forandringer eller fornyelser af hejsemidler skal
udføres af et værksted med de fornødne hjælpemidler
og ekspertise.
16.2 Prøvebelastning og kontrol skal foretages i
henhold til pkt. 11.
Forskellige bestemmelser i forbindelse med brug af
hejsemidler om bord
17 Eftersyn før lastning eller losning
igangsættes
17.1 Hejsemidler skal efterses i nødvendig
udstrækning før og under brugen og indførsel herom
foretages i skibets dagbog.
18 Behandling af lossegrej
18.1 Kæder må ikke afkortes ved hjælp
af knob. For at undgå at kædeløkker ligger an mod skarpe
kanter ved løft af hårde og tunge genstande, skal der benyttes
passende mellemlæg.
18.2 Ståltov skal fortrinsvis lagres i et
tørt rum ved jævn temperatur. Ved montering skal ståltov
trækkes af tromlen fra ydre tamp for at undgå kinker. Alt
ståltov i løbende rig skal jævnlig smøres med egnet
smøremiddel, som trænger helt ind i ståltovets
kærne.
18.3 Stropper af ståltov skal opbevares på
en sådan måde, at skadelige bøjninger undgås.
18.4 Lossegrej, som ikke er i brug, skal opbevares
på et dertil egnet sted, hvor det er let at finde frem til redskaber
med den rigtige tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).
19 Spiloperatør, kranfører, signalmand,
m.v.
19.1. Alle spil, som er i drift, skal være
betjent.
19.2. Til spilfører, kranfører og
signalmand må kun anvendes personer, som er fyldt 18 år. Hvor det
er nødvendigt af hensyn til arbejdernes sikkerhed, skal der bruges en
eller flere signalmænd.
19.3 Hvor der er høje lugekarme eller andre
hindringer for signalmandens udsyn, skal der arrangeres faste eller flytbare
platforme.
20 Belastning af hejsemidler
20.1 Hejsemidler må aldrig belastes ud over den
tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).
20.2 Kraner og bomme må kun benyttes til hejsning
og affiring af last i vertikal retning, dvs. lasten skal befinde sig
vertikalt under lasteblok eller kranskive, medmindre det klart fremgår
af Register over skibes hejsemidler og lossegrej eller Kranhåndbogen,
at arrangementet er specielt beregnet til anden brug, f.eks. koblede
bomme.
20.3 Når bom eller kran benyttes til af- eller
påkøring af luger, skal mantelwiren løbe via en kasteblok
anbragt vertikalt under lasteblok eller kranskive.
21 Håndtering af last
21.1 Når fartøjets laste- og
losseindretning bruges, er skibsføreren ansvarlig for, at der anvendes
passende lossegrej.
21.2 Ingen person må sættes til andet
arbejde i områder, hvor lastning og losning forgår.
21.3 Særlig agtpågivenhed skal udvises,
når arbejdspladsen i lastrummet er begrænset til pladsen under
lugeåbningen.
21.4 Alle beskyttelsesforanstaltninger såsom
rækværk, lejdere, lys og lignende, der må fjernes for at
give adkomst for lastning eller losning, må ikke flyttes uden at
arbejdslederen eller en ansvarlig officer er varslet og har givet sin
tilladelse hertil. Beskyttelsesforanstaltningerne skal sættes på
plads igen så hurtigt som muligt.
22 Udskiftning af lossegrej og
ståltov
22.1 Lossegrej og ståltov som er slidt,
tæret eller skadet, skal straks udskiftes, og der skal indføres
oplysninger herom i Register over skibes hejsemidler og lossegrej, del II,
eller i egen rigprotokol, jf. pkt. 15.2 og 15.3.
22.2 Lossegrej, bortset fra ståltov, skal fornys,
når det på grund af tæring eller slitage har fået sin
vægt eller sit tværsnitsareal reduceret med 20%, dog tillades
ingen reduktion i dimensionerne ud over 10 % noget sted.
22.3 Ståltov skal udskiftes, dersom det
over en længde svarende til 8 diametre kan ses, at
det samlede antal bristede tråde overstiger 10% af det totale antal
tråde,
viser tegn på skadelig slitage eller indvendig eller
udvendig tæring,
har været overbelastet til varig deformation,
har andre mangler så som kinker, enkel part
tiltrukket, tendens til spiraldannelse eller andre deformationer, som
gør det uegnet til brug.
22.4 Certifikater på formular 3 for nyt lossegrej
og formular 4 for ståltov skal vedlægges Register over skibes
hejsemidler og lossegrej, men ståltovscertifikat kan også
vedlægges egen rigprotokol, jf. pkt. 15.3, hvor sådan findes.
Certifikat for de udskiftede dele fjernes fra Register over skibes
hejsemidler og lossegrej eller egen rigprotokol og opbevares separat, jf.
pkt. 15.4.
Særlige bestemmelser
23 Afvigelser fra og tillæg til
forskrifterne
23.1 Søfartsstyrelsen kan under særlige
forhold tillade afvigelser fra bestemmelserne i dette bilag, når det
findes forsvarligt for sikkerheden og ikke er i strid med de internationale
konventioner Danmark har tiltrådt.
Prøver og eftersyn af hængedæk og
ramper
24 Konstruktion og styrke af hængedæk og
ramper
Konstruktion og styrke af hængedæk og ramper i
skibe skal opfylde bestemmelserne herom i Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen B, kapitel II-1, regel 3-5.
25 Prøvebelastning af hængedæk og
ramper
25.1 Platforme prøvebelastes med de under pkt.
11.3 angivne prøvebelastninger, hvis den ene eller begge kanter
hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler
på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele
den bærende konstruktion inspiceres.
25.2 Ramper prøvebelastes statisk
understøttet i den bevægelige ende med de under pkt. 11.3
angivne prøvebelastninger.
25.3 Det hydrauliske system skal trykprøves med
1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm2 over
arbejdstrykket, eller efter et af de anerkendte klasseselskabers regler
herom.
25.4 Faldsikringer afprøves ikke med belastet
rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen
med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for
faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne
prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte
prøvebelastning.
25.5 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes
løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og
rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling, eller
så tæt mod denne som muligt med en prøvebelastning
på 25% af platformens resp. rampens egenvægt.
25.6 Efter afsluttende prøver skal der foretages
en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt nogen del
af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig
formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres
og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens
anvisning i det enkelte tilfælde
26 Årligt
eftersyn af hængedæk og ramper
26.1 Hvert år skal der foretages en
fuldstændig undersøgelse af platforme, ramper og
løfteanordninger, samt funktionsprøve.
26.2 Såfremt faldsikringen er af en sådan
type eller konstruktion, at en afprøvning ikke kan arrangeres, skal
alle komponenter i systemet funktionsprøves og udskiftes om
nødvendigt.
27 2-årligt
eftersyn af hængedæk og ramper
Hvert andet år skal der, for ramper og platforme,
der manøvreres, når der er personer på disse, tillige
afholdes belastningsprøver, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet
under prøvebelastning af hængedæk og ramper
ovenfor.
28 5-årligt
eftersyn af hængedæk og ramper
For ramper og platforme, der kun manøvreres,
når der ikke er personer på disse, skal
belastningsprøverne, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet under
prøveblastning af hængedæk og ramper ovenfor afholdes
hvert femte år, sammen med en grundig undersøgelse og
funktionsprøvning af platforme, ramper og løfteanordninger,
herunder afprøvning af faldsikringer.
29 Registrering af
prøver, eftersyn og reparationer af hængedæk og
ramper
Belastningsprøver, funktionsprøver og
udskiftninger vedrørende platforme, ramper og løfteanordninger
skal indføres i Register over hejsemidler og lossegrej.
Bemærkninger til teknisk forskrift om hejsemidler
og lossegrej i skibe
Til register over hejsemidler og lossegrej må kun
anvendes registre, der med hensyn til indhold og form er udført i
overensstemmelser med det af Den internationale Arbejderorganisation (ILO)
anbefalede register til attestation for afholdte periodiske
undersøgelser og eftersyn af hejsemidler.
Følgende registre, der er udarbejdet i
overensstemmelse med ovennævnte anbefaling, kan benyttes:
»Register over hejsemidler og lossegrej«,
Søfartsstyrelsen
»Register of Machinery Chains etc. and wire Ropes«,
udgivet i medfør af de britiske »Dock Regulations«
Endvidere kan benyttes registre fra de anerkendte
klassifikationsselskaber.
Et skibs tilsynsbog kan ikke benyttes som register.
I flere af de ovennævnte registre, herunder det af
Søfartsstyrelsen udgivne, findes ikke fortrykte sider til attestation
for afholdte belastningsprøver af hejsemidler og lossegrej, herunder
stålwirer samt varmebehandling af kæder m.v. Disse arbejder
udføres som hovedregel af et skibsværft eller et specialfirma,
hvorefter en kompetent person udsteder et særligt
prøvecertifikat. Disse prøvecertifikater skal vedlægges
registeret og på forlangende forevises for Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen har foranlediget udstedt
nedennævnte certifikatformularer baseret på formularmodellerne
til ILO konvention nr. 152 (»Model Forms of Register of Ship's Lifting
Appliances and Certificates as Required by ILO Convention No. 152«), som kan
benyttes:
Form No. 2: Certificate of Test and Thorough
Examination of Lifting Appliances
Form No. 2(U): Certificate of Test and Thorough
Examination of Derricks Used in Union Purchase
Form No. 3: Certificate of Test and Thorough
Examination of Loose Gear
Form No. 4: Certificate of Test and Thorough
Examination of Wire Rope
Søfartsstyrelsen, den 12. oktober
2000
Chridtian Breinholt
/Peter Lauridsen
Officielle noter
4) Dersom hejsemidlerne er så komplicerede, at
det ikke anses for naturligt for skibets ledelse at udføre det
årlige eftersyn, så skal en kompetent person udføre
dette.
Lignende dokumenter
- Vejledning om godselevatorer i skibe Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. september 1982. — Anklagemyndigheden mod Jack Noble Kerr. EU-domme · 29. september 1982
- Bekendtgørelse om regulativ for lastning og losning af skibe Retsinformation · 2. juni 1965
- Sag om krænkelse af menneskerettigheder efter EMRK artikler 2, 6 og 13 ifm. havnestatskontrol før brand på passagerfærge samt om efterfølgende undersøgelser Domsdatabasen · 20. maj 2026
- Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for last- og passagerskibe Retsinformation · 16. september 2021
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018