Spring til indhold

Retsinformation

Teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe

Gældende BEK nr 11643 af 12/10/2000BekendtgørelseErhvervsministeriet15. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej

m.v. i skibe )

I medfør af § 1, stk. 2, § 3, § 5, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4, i

lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21.

juni 2000, samt i medfør af § 1, stk. 2, §§ 4-6, § 11, stk. 2, § 12,

stk. 2, og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v., med

senere ændringer, og efter samråd med Færøernes

Landsstyre og Grønlands hjemmestyre, og efter bemyndigelse fra

erhvervsministeren, fastsættes:

§ 1. Denne forskrift gælder for hejsemidler

og lossegrej, hængedæk og ramper, som anvendes ved kaj eller

på beskyttet red om bord i danske skibe, samt i udenlandske skibe,

på dansk søterritorium, i det omfang det ikke er omfattet af lov

om arbejdsmiljø. 2)

Stk.2.

Hejsemidler og lossegrej, som skal benyttes i

åbent farvand, skal opfylde et af de anerkendte

klassifikationsselskabers regler for sådanne hejsemidler og

lossegrej.

Stk. 3. Til udenlandske skibe, der er

hjemmehørende i et land, som har tiltrådt ILO konvention nr. 32

om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt

angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af

skibe, stilles der dog ikke strengere krav, end hvad der følger af

konventionens bestemmelser.

Stk. 4. Forskriften er udformet på baggrund af ILO

konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med

havnearbejde.

§ 2. De nærmere regler for hejsemidler og

lossegrej om bord i skibe er optrykt som bilag til forskriften.

Læs alt

Stk. 2. Danske skibe med hejsemidler, samt udenlandske

skibe med hejsemidler som befinder sig på dansk søterritorium og

er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt ILO konvention nr.

152, skal kunne dokumentere den i bilagets punkt 14.4 nævnte

5-årlige prøvebelastning senest den 15. juli 2001.

Stk. 3. Fiskeskibes lossebomme påmærket en

størst tilladte arbejdsbelastning (SWL) på højst 100 kg

behøver i danske havne ikke være forsynet med certifikater for

belastningsprøver og undersøgelser af de til hejsemidlet

hørende blokke, sjækler, kæder, kroge, svirvler og ringe,

når det kan godtgøres, at benyttede dele er

1) af anerkendt fabrikat,

2) fremstillet af ældningstrægt materiale, fritaget for

varmebehandling, og

3) påmærket en SWL på mindst 250 kg.

§ 3. Forskriftens bestemmelser skal ikke

forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger,

apparater m.v. eller gennemfører andre foranstaltninger, der

repræsenterer mindst den samme grad af sikkerhed som efter denne

forskrift, herunder anerkendte klassifikationsselskabers systemer for

godkendelse af hejsemidler.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer

afprøvninger, der udføres af anerkendte

prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre

EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som

giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og

uafhængig art.

§ 4. Overtrædelse af bestemmelserne i

bilaget nævnt i § 2 straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller

fængsel i indtil 2 år, hvis der

1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred

eller fremkaldt fare herfor,

2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller

tilsvarende forhold eller

3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig

skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket

skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr.

1.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er

opnået ved overtrædelsen, skal der

ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,

tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller

tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Stk. 6. Såfremt forholdet alene er omfattet af lov

om skibes sikkerhed m.v., kan der alene idømmes straf af bøde

eller hæfte.

§ 5. Forskriften træder i kraft den 1.

december 2000.

Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej på skibe, hvis

køl er lagt før forskriftens ikrafttræden, skal opfylde

bestemmelserne i denne forskrift senest 15. juli 2001, jf. § 2, stk. 2. For

disse skibe finder bilagets pkt. 3-9 ikke anvendelse, når de er

konstrueret og indrettet efter de hidtil gældende regler. For

ombygninger, der berører hejsemidlerne på eksisterende skibe,

finder forskriften dog anvendelse i sin helhed.

Stk. 3. Vejledning nr. 9 af 1. november 1995 om

hejsemidler i skibe ophæves.

Bilag til teknisk forskrift om hejsemidler og

lossegrej m.v. i skibe

Indholdsfortegnelse

Definitioner og almindelige bestem-

melser

*

1 Definitioner

*

2 Almindelige bestemmelser

*

Konstruktion og styrke

*

3 Beregningsmetoder og konstruktionskrav

*

4 Krav om ældningstræge materialer til

lossegrej

*

5 Konstruktionsdetaljer

*

5.1 Tromler

*

5.2 Fastgøring af ståltovet til

tromlen

*

5.3 Bomme, bomlejer, topfæster og beslag for gerder

og preventer

*

5.4 Stålwireskiver og blokke

*

5.5 Svirvler, lossekroge og lod

*

5.6 Ståltov (wire)

*

5.7 Løftestropper

*

5.8 Kovse

*

5.9 Preslåse (talurit)

*

5.10 Ståltovsklemmer

*

5.11 Spil

*

5.12 Betjeningshåndtag

*

5.13 Manøvrested for spil, kraner, og

lignende

*

5.14 Førerhus på kraner

*

5.15 Adkomst og passager

*

5.16 Stuvning af bomme

*

5.17 Hydrauliske, pneumatiske og elektriske

systemer

*

6 Materialer

*

7 Arbejdets udførelse

*

8 Sikkerhedsudstyr

*

8.1 Grænseafbrydere

*

8.2 Overbelastningsafbrydere

*

8.3 Momentafbryder

*

8.4 Stopper for slæk i ståltov

*

8.5 Nødstopanordninger

*

8.6 Advarselssignaler

*

9 Kranhåndbog

*

Prøvning, certificering, periodisk eftersyn og

kontrol

*

10 Prøvning af hejsemidler

*

11 Førstegangskontrol og afprøvning

af hejsemidler

*

12 Mærkning

*

12.2 Bomme

*

12.3 Kraner

*

12.4 Lossegrej og løse dele

*

12.5 Blokke

*

12.6 Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler,

og lignende

*

12.7 Ståltov

*

12.8 Stropper

*

12.9 Løfteåg, grabber og

lignende

*

2.10 Kontrol

*

13 Årligt eftersyn

*

14 5-årlig grundig undersøgelse.

*

15 Føring af Register over skibes hejsemidler og

lossegrej

*

16 Kontrol i forbindelse med

forandringer

*

Forskellige bestemmelser i forbindelse med brug af

hejsemidler om bord

*

17 Eftersyn før lastning eller losning

igangsættes

*

18 Behandling af lossegrej

*

19 Spiloperatør, kranfører, signalmand,

m.v.

*

20 Belastning af hejsemidler

*

21 Håndtering af last

*

22 Udskiftning af lossegrej og ståltov

*

Særlige bestemmelser

*

23 Afvigelser fra og tillæg til

forskrifterne

*

Prøver og eftersyn af hængedæk og

ramper

*

24 Konstruktion og styrke af hænge-

dæk og ramper

*

25 Prøvebelastning af hængedæk og

ramper

*

26 Årligt eftersyn af hængedæk og

ramper

*

27 2-årligt eftersyn af hængedæk og

ramper

*

28 5-årligt eftersyn af hængedæk og

ramper

*

29 Registrering af prøver, eftersyn og reparationer

af hængedæk og

ramper

*

Bemærkninger til teknisk forskrift om

hejsemidler og lossegrej i skibe 155

Definitioner og almindelige

bestemmelser

1 Definitioner

1.1 »Hejsemidler«: Alle faste eller flytbare

laste- og losseindretninger brugt om bord på et skibe til at holde,

hæve eller sænke last eller flytte lasten fra et sted til et

andet, mens den er ophængt eller understøttet (herunder

også proviantkraner og maskinrumstraverskraner).

1.2 »Lossegrej«: Ethvert redskab ved hjælp

af hvilket last kan fæstes til hejsemidlet, men som ikke udgør

en integreret del af hejsemidlet eller lasten.

1.3 »Anerkendte normer«: Danske normer eller

ligeværdige internationale standarder, samt de anerkendte

klassifikationsselskabers regler om hejsemidler.

1.4 »Nyt skib«: Et skib, herunder en pram, hvis

køl er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadie,

på eller efter denne forskrifts ikrafttræden. Som nyt skib anses

også et skib, der ombygges på eller efter den nævnte dag,

og hvor ombygningen berører hejsemidlerne.

1.5 »Eksisterende skib«: Et skib, herunder en

pram, som ikke er et nyt skib.

1.6 »Godkendt«: Betyder godkendt af

Søfartsstyrelsen, jf. dog forskriftens § 3, stk. 2.

1.7 »Ansvarlig person«: En person udpeget af

kaptajnen eller ejeren af hejsemidlet, som ansvarlig for udførelsen af

kontrollen, og som har tilstrækkelig kundskab og erfaring til at

påtage sig en sådan kontrol.

1.8 »Grundig undersøgelse«: En

udførlig visuel undersøgelse udført af en kompetent

person, om nødvendig suppleret af andre passende midler eller

forholdsregler for at komme til et pålideligt resultat med hensyn til

sikkerheden af hejsemidlet eller grejet, der undersøges.

1.9 »Inspektion«: En visuel inspektion

udført af en ansvarlig person for at afgøre, i den grad det kan

konstateres på denne måde, hvorvidt redskabet eller stroppen er i

sikker stand til fortsat brug.

1.10 »Kompetent person«: En person eller

virksomhed, som er godkendt til at udføre konstruktion, beregning,

afprøvning og certificering af hejsemidler og lossegrej eller en

begrænset del af heraf. En kompetent person i Danmark godkendes af

Søfartsstyrelsen efter ansøgning. Vedkommende må kunne

dokumentere sine kundskaber og erfaring. Der skelnes mellem tre typer

kompetente personer:

a) Kompetent person, kategori A, er godkendt til

førstegangscertificering af hejsemidler og lossegrej. For at

opnå sådan godkendelse skal vedkommende i samarbejde med et

værksted have udført konstruktion, beregning, kontrol med

arbejdets udførelse, prøvning, besigtigelse og certificering af

et komplet rigarrangement til Søfartsstyrelsens tilfredshed. De

anerkendte klassifikations-selskaber anses for at være godkendt som

kompetent person, kategori A.

b) Kompetent person, kategori B, er godkendt til

periodisk certificering samt certificering efter mindre reparationer af

eksisterende hejsemidler og lossegrej. For at opnå en sådan

godkendelse skal vedkommende have udført periodisk kontrol,

prøvning, besigtigelse og certificering af et eksisterende hejsemiddel

til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

c) Kompetent person, kategori C, er godkendt til

certificering i forbindelse med årligt eftersyn, samt certificering

efter mindre reparationer af eksisterende hejsemidler og lossegrej. Skibets

fører, overstyrmand, maskinchef og førstemester anses for at

være kompetent person, kategori C.

2 Almindelige bestemmelser

2.1 Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden

styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i

forsvarlig stand. De må ikke under brugen belastes ud over deres

største tilladte arbejdsbelastning. Dog kan et hejsemiddel efter

indhentet tilladelse fra Søfartsstyrelsen undtagelsesvis

udsættes for en større belastning, når der træffes

de hertil fornødne foranstaltninger.

2.2 Rigningsarrangementtegninger og kranhåndbog

skal opbevares om bord sammen med skibets certifikater. Tegninger skal

udarbejdes med en anerkendt standard som model, hvis disse er anvendelige for

det aktuelle skibs rigning. For mindre skibe kan en enklere dokumentation dog

tillades.

2.3 Regler i kraft i udlandet, og som fuldt ud bygger

på ILO-konvention nr. 152, anses ligeværdige med reglerne i denne

forskrift.

Konstruktion og styrke

3 Beregningsmetoder og

konstruktionskrav

3.1 Kraner og bomarrangementer skal beregnes i

overensstemmelse med anerkendte normer. En kompetent person skal kontrollere

hejsemidlers samt lossegrejs styrke og at nødvendige beregninger er

udført i denne forbindelse. Benyttede krangrupper,

konstruktionskriterier samt operationsbetingelser skal specificeres i

arrangementets kranhåndbog, jf. pkt. 9.

3.2 For specielle typer hejsemidler kan

Søfartsstyrelsen kræve eller give tilladelse til, at

arrangementet konstrueres i henhold til en speciel standard, eller at der

benyttes andre sikkerhedsfaktorer end foreskrevet i pkt. 3.1 og 3.3.

3.3 Lossegrej såsom ståltov, kæder,

kroge, sjækler, blokke, svirvler, ringe osv. skal beregnes og

konstrueres efter anerkendte normer. Der skal benyttes følgende

sikkerhedsfaktorer i forhold til materialebrudstyrken, og beregnet ud fra den

største teoretiske statiske belastning:

Sikkerhedsfaktor

Ståltov (wire) som almindelig regel (se også pkt. 3.2)

5

Kæder

4,5

Andet lossegrej som kroge, sjækler, blokke, svirvler, ringe

osv.

5

Tovværk

7

3.4 I tillæg til ovennævnte

skal kraner og bomarrangementer beregnes for en slagside på 5°, eller

for den maksimal slagside, som fartøjet får ved størst

tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) og største udlæg af bom

eller kran (største moment). Kraner og bomme i stuvet position skal

kunne tåle en slagside på indtil 35°.

4 Krav om ældningstræge materialer til

lossegrej

4.1 Til lossegrej må kun benyttes stål, som

er undtaget for periodisk varmebehandling, dvs. fremstillet af såkaldt

ældningstrægt materiale.

5 Konstruktionsdetaljer

5.1 Tromler

5.1.1 Wiretromler skal have en sådan

størrelse, at det ikke er nødvendigt med mere end 3 lag wire

på tromlen. Flere lag kan imidlertid tillades, dersom dette ikke

fører til øget slitage, og god spoling opnås. Maksimal

indløbsvinkel må ikke være det større end at god

spoling opnås med mindst mulig slitage på ståltovet.

Tromler med spor bør ikke have større indløbsvinkel end

5° og tromler uden spor ikke større end 3°. Tromler og spoleapparat

for ståltov skal konstrueres sådan, at ståltovet ikke

spoler af tromlen. Når tromlen er fuld, skal der være en

højde på tromlen, der svarer til 2,5 × ståltovets diameter

eller en tilsvarende sikring, som forhindrer ståltovet i at spole

af.

5.1.2 Forholdet mellem tromlediameter og

ståltovets diameter skal være i henhold til specifikationen fra

producenten af ståltovet, men ikke mindre end 18:1.

5.1.3 Der skal være mindst 3 tørn

ståltov tilbage på hejsetromlen med krogen i laveste og bom eller

kranarm i højeste operative stilling. Med laveste stilling menes

normalt bunden af lastrummet eller letteste vandlinie, dersom den er

lavere.

5.1.4 Der skal være mindst 3 tørn

ståltov tilbage på bomløftetromlen, når bom- eller

kranarm er i laveste stilling.

5.2 Fastgøring af ståltovet til

tromlen

5.2.1 Alt ståltov skal være

fastgjort til tromlen med wireklemmer, pladeklemmer eller anden form for

fastgøring således, at endefæstet tåler mindst 80%

af ståltovets effektive brudbelastning.

5.2.2 Wirens fastgøring skal være let at

inspicere og have mulighed for efterspænding.

5.3 Bomme, bomlejer, topfæster og beslag for

gerder og preventer

5.3.1 Bomme skal være konstrueret

efter anerkendte normer. Kræfter fra gerder og lignende skal

undersøges og tages hensyn til, når disse er af betydning.

5.3.2 Bomlejer og topfæster skal konstrueres i

henhold til anerkendte normer.

5.3.3 Når gerder ikke er beregnet for

sidebelastninger, som virker f.eks., når man benytter koblede bomme,

skal der rigges en preventer af passende styrke, som en

sikkerhedsforanstaltning mod brud i gerden. Gerder og preventere skal have

hver sin fastgøring til bommen og i dæk eller ræling.

Fæstet for gerder og preventere skal være konstrueret efter

anerkendte standarder.

5.4 Stålwireskiver og blokke

5.4.1 Stålwireskiver og blokke skal

være konstrueret efter anerkendte standarder. Forholdet mellem

skivediameter og ståltovets diameter skal være i helhold til

producenten af ståltovets anvisninger, men ikke mere end 15:1 for

løbende rig, og 11:1 for stående rig.

5.4.2 På kraner tillades åbne blokke eller

skiver kun, hvor de er placeret, så personer ikke kan komme i

berøring med dem under drift.

5.4.3 Nedføring af ståltov fra

flerskårne hangerblokke på masten bør undgås, pga.

skævt træk og deraf øget slitage. Ved tre eller flere

parter i hangerwiren bør hangerwireblokken på masten bestå

af mindst to blokke, hvor den blok, som leder den nedadgående wire er

enkeltskivet.

5.4.4 Fodblokledet bør udstyres med en

friktionsmekanisme for fodblokkens øje eller gaffel, således at

fodblokken beholder sin stilling, selv om trækket i hangerwiren

slækkes.

5.5 Svirvler, lossekroge og lod

5.5.1 Alle hejsemidler med hejsewire med

enkel part skal være udstyret med svirvel for at hindre tørn i

hejsewiren. Svirvel kan også være indbygget i krog,

blokøje og lod.

5.5.2 Lastekroge skal være udformet

således, at stropper hindres i at falde ud, og således at den

ikke sætter sig fast i fremspring og lignende.

5.5.3 Styrkeelementer i svirvel og krog skal være

udført i materialekvalitet RST 42-2 eller tilsvarende materiale. Det

er ikke tilladt at svejse på kroge.

5.5.4 Lod eller kugle skal benyttes, dersom

vægten af krog og svirvel ikke er tilstrækkelig til at

trække løberen ud, når krogen er ubelastet, og man firer

med fuld fart. Loddets gennemgående styrkedel skal være af

stål.

5.6 Ståltov (wire)

5.6.1 Alt ståltov skal være

lavet i overensstemmelse med en anerkendt norm og være egnet til den

tiltænkte brug.

5.6.2 Ståltov til stående og

løbende rig skal være udført i henhold til anerkendte

normer, dog med en minimumssikkerhed mod brud som angivet nedenunder:

Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) i krogen

Sikkerhedsfaktor

0 - 10 ton eller hvis enkel part i krog

5

10 - 25 ton

5 - (S.W.L.-10)/30

25 - 60 ton

4,5 - (S.W.L. - 25)/70

60 ton og derover

4,0

5.6.3 Alt ståltov til løbende rig skal

have minimum 114 tråde, og det skal være af såkaldt

dauslået (preformed) type, dvs. parterne skal forblive

sammenslået, når ståltovet kappes.

5.6.4 Rotationsfrit ståltov må ikke

benyttes til hanger.

5.6.5 Wireløber til kraner, som er rigget med

enkel part bør være af rotationsfri type.

5.7 Løftestropper

5.7.1 Løftestropper af

ståltov, som benyttes til løftning af byrder under 10 tons skal

have en sikkerhedsfaktor på mindst 6. Øvrige

løftestropper skal mindst have samme sikkerhedsfaktor som det

tilhørende ståltov, jf. pkt. 5.6.2.

5.7.2 Efter speciel vurdering kan

Søfartsstyrelsen, efter beregning for veldefinerede løft

på 100 ton og derover, godtage sikkerhedsfaktorer ned til 3,0 for

stroppens højeste belastede del. For stropper til løft under

100 tons gælder bestemmelserne i pkt. 5.7.1.

5.7.3 Alle ståltovstropper skal være

fremstillet af ståltov med certifikat.

5.7.4 Splejsning af øjer på stropper skal

udføres imod den retning, som ståltovet er slået, og have

mindst tre indstik med hel kordel og to indstik med halvdelen af

trådene skåret bort i hver part. Anden ligeværdig

splejsemetode, med samme styrke kan også godtages.

5.7.5 Tovstropper skal være af certificeret

natur- eller kunstfibertov af bedste kvalitet og med kendt brudstyrke.

Sikkerhedsfaktor mod brud skal være mindst 7. Tilladt arbejdsbelastning

(S.W.L.) må aldrig overskride brudbelastningen divideret med

sikkerhedsfaktoren.

5.8 Kovse

5.8.1 Kovse skal være udført

efter anerkendte normer.

5.9 Preslåse (talurit)

5.9.1 Preslåse skal være

korrekt udformet og i Danmark være mærket med fabrikantens

kendemærke i tillæg til den påbudte mærkning, jf.

pkt. 12.

5.10 Ståltovsklemmer

5.10.1 Der skal bruges

ståltovsklemmer med to gribeflader (U-bolt typen er ikke tilladt) og

leverandørens anvisninger skal følges. Antal

ståltovsklemmer må ikke være mindre end tre, og den frie

ende af ståltovet skal have en længe på mindst fem gange

ståltovets diameter.

5.11 Spil

5.11.1 Ved valg af spiltype og

størrelse skal det tilpasses således, at den øvrige

indretning er beregnet for den belastning, som spillets maksimale

trækkraft udsætter den for.

5.11.2 For rene laste- og lossespil skal

trækkraften sædvanligvis ikke kunne overstige sikker

arbejdsbelastning i det tilhørende ståltov. Dersom laste- og

lossespillet også skal bruges til andet formål, må dette

vurderes specielt.

5.11.3 Når gerder eller krøjespil skal

benyttes, skal gerdkraften bestemmes. Gerdspils trækkraft må ikke

overstige tilladt arbejdsbelastning i halende part, men skal mindst give en

kraftkomponent under hensyn til antal blokke i gerdtaljen, som er lige

så stor som de maksimale gerdkræfter.

5.11.4 Alle spil skal være udstyret med

stopanordning, som kan holde den største last spillet er beregnet til.

Ved svigt i krafttilførslen skal bremsen automatisk kobles ind og

bremse og stoppe størst tilladte arbejdsbelastning fra største

fart, eller der skal være en manuel bremse med samme kapacitet, som kan

betjenes fra manøvrepladsen. jf. pkt. 5.13. For rene laste-/lossespil

skal der være direkte kobling mellem stopanordning, driftanordning og

tromle således, at fritfald affiring ikke kan ske. For kombinerede spil

kan frikobling af tromlen tillades. Arrangementet skal da være

således, at utilsigtet frikobling af tromlen ikke bliver mulig ved

normal operation.

5.11.5 Tandhjul, spoleapparater og andre

bevægelige dele på spil og kraner, såvel over som under

dæk, skal være forsvarligt skærmede. Det samme gælder

for transmissioner fra motor til spil, for damprør, hydrauliske

slanger, elektriske ledninger m.v. Der skal sørges for god adkomst for

at lette vedligehold m.v.

5.11.6 Når spil fjernstyres eller

manøvreres fra anden plads, skal speciel afskærmning eller

rækværk være opsat for at forhindre, at personer kan komme

i kontakt med ståltov, blokke, tromler eller andre bevægelige

dele. Skilt med advarsel om, at spillet fjernstyres og kan sættes i

gang uden forudgående varsel, skal opsættes.

5.12 Betjeningshåndtag

5.12.1 Betjeningshåndtag skal

være monteret således, at de bevæges i lastens retning og

med »stop« vertikalt, »fir« mod lugeåbningen, og »hiv« med

håndtaget trukket væk fra lugeåbningen (mod

spiloperatøren).

5.12.2 Manøvreanordninger for spil og kraner

skal være således indrettet, at de hurtigt går tilbage til

markeret midterstilling (stop), når de slippes, og de skal kunne sikres

i midterstilling, når spillet eller kranen er ubetjent.

5.12.3 Betjeningshåndtag skal være varigt

mærket med tydelige standardsymboler eller betegnelser, som angiver

brugen.

5.12.4 Ergonomiske principper skal lægges til

grund ved konstruktion af manøvreanordningen.

5.13 Manøvrested for spil, kraner, og

lignende

5.13.1 Manøvrestedet skal give

spiloperatøren en tryg placering med bedst mulig udsigt til byrden,

wireføring og spiltromle. Manøvrestedet skal give

operatøren bedst mulig beskyttelse mod faldende last og skader, som

kan opstå som følge af ståltovbrud.

5.13.2 Manøvrestedet skal arrangeres

således at operatøren får godt fodfæste. Specielt

ristværk kan forlanges, dersom manøvresteder er udsat for vand,

oliespild og lignende.

5.13.3 For spil, som styres med løs

kabelføring, skal kablet være så langt, at

operatøren overalt kan vælge en tryg position, med godt udsyn

over løfteoperationen.

5.14 Førerhus på kraner

5.14.1 Laste- og lossekraner skal normalt

være udstyret med førerhus. Dette skal være solidt bygget

og give operatøren beskyttelse med faldende genstande.

5.14.2 Førerhuset skal have en indvendig fri

højde på minimum 2,0 m, være isoleret med kulde, varme og

støj (maksimalt 80 dB(A)), have tilstrækkelig ventilation og

mulighed for opvarmning, samt være udstyret med en transportabel

ildslukker af pulver-typen (minimum 2 kg for mindre kraner).

5.14.3 Alle vinduer i førerhuset skal være

lavet af hærdet eller lamineret glas, og der skal være sikker

adkomst til rengøring af vinduerne udvendig. Vinduerne skal være

udstyret med nødvendigt antal motordrevne vinduesviskere,

varmetråde eller blæsere således, at sigten gennem

vinduerne ikke reduceres væsentligt pga. regn, dug, is og lignende.

5.14.4 Der skal være mulighed for sikker adkomst

til førerhuset, og der skal være sikker flugtvej uanset hvilken

stilling kranen er i.

5.14.5 Førersæde,

manøvrehåndtag og andet udstyr skal være udført

efter ergonomiske principper.

5.15 Adkomst og passager

5.15.1 Der skal være sikker adkomst

til manøvrested for spil og alle dele på kraner og

bomarrangementer, som skal vedligeholdes og kontrolleres.

5.15.2 Mellem faste og bevægelige dele på

kraner, spil og lignende, hvor det er almindeligt at folk færdes, skal

der være en fri passage. Denne skal have en bredde på minimum 0,6

m op til en højde af 2,0 m.

5.15.3 Lejder, rækværk o.s.v. skal

tilfredsstille kravene i forskrifter for sådanne anordninger på

dæk.

5.16 Stuvning af bomme

5.16.1 Til stuvning af bomme og kraner

under sørejsen, skal der være anbragt faste eller demonterbare

»bomstøtter« eller lignende stuveanordninger, som kan holde bom eller

kran i fastlåst position. For beregning af disse se pkt. 3.4.

ovenfor.

5.17 Hydrauliske, pneumatiske og elektriske

systemer

5.17.1 Hydrauliske og pneumatiske systemer

skal være udstyret med sikkerhedsventil. Sikkerhedsventilen skal

plomberes af en kompetent person, efter at laste- og lossemidlet har

været belastningsprøvet, således at den ikke kan stilles

højere end til systemets tilladte arbejdstryk. Dersom plomberingen har

været brudt, skal der foretages ny 5-årlig særlig grundig

undersøgelse af en kompetent person.

5.17.2 Der skal være tilkoblingsmulighed for

kontrolmanometre i hovedtryksystemerne.

5.17.3 Slanger, rør og ledninger skal

lægges på en sådan måde, at de er bedst muligt

beskyttet mod slag, klemning, varme, vibrationer og lignende Slanger skal

også være beskyttet på en sådan måde, at

operatøren ikke skades ved slangebrud, og de skal være lette at

skifte og vedligeholde.

5.17.4 Hydrauliske cylindere skal arrangeres

således, at de stopper eller firer kontrolleret ved svigt i

krafttilførslen eller ved slange- eller rørbrud.

5.17.5 Tryksystemer skal være konstrueret efter

en anerkendt standard. Standarden skal angives og bekræftes af en

kompetent person.

5.17.6 Elektrisk udstyr skal være konstrueret

efter en anerkendt standard, som også tager hensyn til zonen om bord,

hvor kranen er placeret med hensyn til områdeklassifikation. Standarden

skal angives i kranhåndbogen og bekræftes af en kompetent

person.

5.18 En kompetent person skal kontrollere, at

hejsemidlet med lossegrej er konstrueret i henhold til kravene i denne

paragraf.

6 Materialer

6.1 Kun materialer, som er certificeret, må

benyttes til styrkekomponenter. Stålkvaliteten skal omhyggeligt

udvælges, idet der skal tages tilbørligt hensyn til

materialetræthed, vigtighed af konstruktionen, lasttype,

materialetykkelse, svejsebarhed og »design«-temperatur.

6.2 Alle stålmaterialer til styrkeelementer i

kran- og bomarrangementer skal være desoxyderede (beroligede) og skal

leveres med værkcertifikat, som viser materialets fysiske og kemiske

egenskaber i forhold til en anerkendt standard.

6.3 Ved valg af materialer skal der sørges for,

at disse er egnet til den brug, de er tiltænkt under maritime

miljøforhold.

6.4 En kompetent person skal kontrollere, at de

specificerede materialer er benyttet i hejsemidler og til lossegrej.

6.5 Materialetype og kvalitet, eventuelle

begrænsninger i svejsebarhed ved reparation og lignende, samt

eventuelle temperaturbegrænsninger ved brug af kranen, skal gives i

certifikat og kranhåndbog og være bekræftet af en kompetent

person.

7 Arbejdets udførelse

7.1 Al svejsning af styrkedele skal udføres af

certificerede svejsere med certifikat for den aktuelle svejsetype.

7.2 Vigtige svejsninger skal kontrolleres med en

ikke-destruktiv metode efter anvisning og tilsyn af kompetent person.

7.3 Røngtenbilleder skal i almindelighed

tilfredsstille kravene i karakter 4 (blåt) ifølge »II W

Collection og Reference Radiographs of Welds«, men mindre poredannelse

ifølge Karakter 3 (grønt) kan dog godtages.

7.4 En rapport, som specificerer hvad der er

kontrolleret og resultatet af kontrollen, bekræftet af kompetent

person, skal vedlægges kranhåndbogen, jf. pkt. 9.2.

8 Sikkerhedsudstyr

8.1 Grænseafbrydere

8.1.1 Kraner skal have

grænseafbrydere, hvor der er begrænsninger for bevægelse af

kran, karnarm eller krog.

8.1.2 Grænseafbrydere skal placeres

således, at der ikke opstår skade eller fare, selv om kranen

bliver stoppet fra fuld fart af disse afbrydere.

8.1.3 Når grænseafbrydere træder i

funktion, skal driften i den aktuelle retning automatisk falde ud.

Nyindkobling af drivkraft eller frigøring af bremse må ikke

være mulig, før det aktuelle betjeningsorgan er bragt i

0-stilling og således, at bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig

retning.

8.1.4 Omgåelse (bypass) af grænseafbrydere

for laveste stilling af bom eller kranarm er tilladt, når dette er

nødvendigt for at stuve bommen. Betjeningsknap til omgåelsen

skal placeres under et dæksel, og et stykke fra de øvrige

kontrolorganer, men således, at operatøren kan nå den fra

sin faste plads. Et skilt som angiver, at omgåelsen af endestoppet ikke

må benyttes til andre operationer end stuvning af bommen, skal

opsættes.

8.1.5 Indretninger som drives hydraulisk eller

pneumatisk kan i stedet for grænseafbrydere have automatisk virkende

trykbegrænsning, som hindrer at bevægelse til yderpunkterne

medfører uacceptable påvirkninger eller situationer.

8.2 Overbelastningsafbrydere

8.2.1 Overbelastningsafbrydere

kræves for kraner, som kan løfte mere end tilladt

arbejdsbelastning, S.W.L. Nyindkobling af drivkraften eller frigøring

af bremsen må ikke være mulig, før det aktuelle

betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at

bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning. S.W.L. må ikke

kunne overskrides med mere end 5%.3)

8.3 Momentafbryder

8.3.1 Kraner med tilladt

arbejdsbelastning, som mindsker med øget udlæg og med maksimal

tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med

momentafbryder. Nykobling af drivkraft eller frigøring af bremsen

må ikke være mulig, før det aktuelle

betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at

bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning.

8.4 Stopper for slæk i

ståltov

8.4.1 Kraner med tilladt arbejdsbelastning

(S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med »stop for slækt

ståltov«, som automatisk standser nedfiringen, dersom ståltovet

fires ud for hurtigt fra tromlen. Denne stopper kan imidlertid udelades, hvis

operatøren har fuldt udsyn til tromlen.

8.5 Nødstopanordninger

8.5.1 Alle kraner skal være udstyret

med en nødstopafbryder, som kan nås fra førerpladsen.

Afbryderen skal være rød, og beskyttet med bøjle eller

tilsvarende.

8.5.2 Når nødstopafbryderen bliver

aktiveret, skal alle bremsere øjeblikkelig virke maksimalt

således at al bevægelse bremses op på sikker måde og

stoppes så hurtigt som muligt.

8.5.3 På elektriske kraner skal

nødstopafbryderne afbryde hovedstrømforsyningen til kranen

(alle faser).

8.5.4 Ved nødstop skal alle funktioner

nulstilles, før kranen kan startes påny.

8.5.5 For kraner, som kører på skinner

eller bælter, skal der på kranen eventuelt ved hvert kranben

være monteret en nødstopafbryder, som kan nås fra

dækket. Denne nødstopafbryder skal så hurtigt som muligt

stoppe kranen. Afbryderen må ikke kunne nulstilles fra

førerhuset.

8.5.6 Kraner, som kører på skinner eller

bælter, skal være udstyret med fleksible afviserbøjler for

at forhindre, at kranen påkører personer.

8.6 Advarselssignaler

8.6.1 Enhver kran med førerhus skal

være udstyret med lydsignalgiver, til at varsle fare. Alle skinne- og

bæltekørende kraner skal have en advarselsklokke eller alarm,

som advarer, inden kranen sættes i bevægelse.

8.6.2 En kompetent person skal kontrollere, at

hejsemidler er konstrueret i henhold til retningslinierne i dette

afsnit.

9 Kranhåndbog

9.1 Der skal findes håndbøger om bord for

alle typer kraner, der findes om bord i skibet, herunder også

proviantkraner, maskinrumstraverskraner og større bomarrangementer

hvor rigarrangementstegning, jf. pkt. 2.2, ikke alene giver alle

nødvendige oplysninger nævnt i pkt. 9.2

9.2 Kranhåndbogen skal indeholde en

arrangementstegning og en fuldstændig beskrivelse af hejsemidlet med

oplysninger, om hvilken standard denne er beregnet efter,

konstruktionskriterier, hvilke krangrupper der er benyttet, og lignende.

Operationsbetingelser som S.W.L., S.W.M., min. og maks. kranarm- eller

bomvinkel, begrænsninger for svingning og lignende. Levetid i relation

til brugsbetingelser. En tegning som viser materialekvalitet for hele kranen,

samt rapport over den egenkontrol, som fabrikanten har udført i form

af svejsekontrol, produktkontrol, m.m. bekræftet af en kompetent

person, jf. pkt. 7. Den skal endvidere indeholde tegninger og skemaer for

alle sikkerhedsindretninger, skema for elektrisk, hydraulisk og pneumatisk

udstyr med opgiven maksimalt tilladt tryk, samt regler for vedligehold og

kontrol (servicedel). Servicedelen skal bl.a. indeholde en detaljeret

beskrivelse af kontrol med svinglejer og kronkrans, hvilket moment bolte skal

trækkes til med m.v.

Prøvning, certificering, periodisk

eftersyn og kontrol

10 Prøvning af

hejsemidler

10.1 Alle nye lossemidler skal, før de tages i

brug, være prøvet af en kompetent person med følgende

prøvebelastniger:

Genstand

Tilladt arbejdsbelastning

Prøvebelastning

Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler, flerskivede blokke,

m.v.

til og med 25 tons

til og med 30 tons

til og med 35 tons

til og med 40 tons

til og med 45 tons

til og med 50 tons

til og med 55 tons

til og med 60 tons

til og med 65 tons

til og med 70 tons

til og med 75 tons

til og med 80 tons

til og med 85 tons

til og med 90 tons

til og med 95 tons

til og med 100 tons

til og med 110 tons

til og med 120 tons

til og med 130 tons

til og med 140 tons

til og med 150 tons

til og med 160 tons

til og med 170 tons

til og med 180 tons

over 180 tons

2 ´

S.W.L.

55

65

70

75

85

90

95

100

110

115

120

125

130

135

145

155

165

175

190

200

215

230

240

1,33 ´

S.W.L.

Enkeltskivet blok:

Enkeltskivet blok m. hundsvot:

Ståltov:

Løfteåg, grab, og lignende:

4 ´

S.W.L.

6 ´

S.W.L.

Brudlast

2,0 ´

S.W.L.

10.2 Efter udført prøvebelastning, skal

de genstande, som ikke er prøvet til brud undersøges

nøje for eventuelle skader eller deformation. For blokke, skal skiven

tages ud for undersøgelse af aksel og lejer i den udstrækning,

den kompetente person finder det nødvendigt.

10.3 Prøvning og kontrol ifølge pkt. 10.1

og 10.2 skal udføres af redskabsproducenten eller af autoriseret

værksted.

10.4 Efter prøve og kontrol skal en kompetent

person udstede certifikat på formular 3. eller 4.

10.5 Fabrikant eller forhandler, som har fået

certificeret et parti lossegrej, skal ved salg af en del af partiet levere

køberen en kopi af originalcertifikatet, hvor det aktuelle lossegrej

er specielt afmærket.

10.6 Standard masseproduceret lossegrej kan, efter

ansøgning til Søfartsstyrelsen, tillades certificeret på

grundlag af stikprøvekontrol efter nærmere specificeret

mønster.

11 Førstegangskontrol og afprøvning af

hejsemidler

11.1 Hejsemidler skal, før de tages i brug,

prøves, kontrolleres og certificeres af en kompetent person af

kategori A.

11.2 Før laste- og losseindretninger

prøves om bord, skal den kompetente person undersøge, om der

foreligger dokumentation i.h.t. pkt. 3 og 9, og at der for alle lossegrej er

fremlagt certifikat.

11.3 Hejsemidler skal, efter at de er

færdigmonteret om bord, prøvebelastes af den kompetente person

med følgende prøvebelastninger:

S.W.L.

Prøvebelastning

Op til 20 tons

1,25 × S.W.L.

Fra 20 til 50 tons

S.W.L. + 5 tons

Over 50 tons

1,1 × S.W.L.

11.4 Prøvelasten skal løftes med skibets

egen indretning, og bommen må ikke danne større vinkel med det

horisontale plan end 15

°. Dersom dette ikke er muligt, eller bommen er konstrueret for en

bomvinkel, som er større eller mindre end 15°, skal bommen stilles i den mindste vinkel, det

er muligt at bringe den i, eller i den bomvinkel arrangementet er beregnet

for. Efter at prøvelasten er løftet, skal arrangementet

funktionstestes med prøvelasten, dvs. hejsning, affiring, svingning og

topning (dersom dette kan udføres med last hængende i krogen),

og opbremsning af de nævnte bevægelser skal prøves. Skibet

skal, om muligt, gives en slagside på 5°, eller den maksimale slagside det får, ved

største tilladte arbejdsbelastning for at få den mest mulige

realistiske prøve (se pkt. 3.4). mindste og eventuelt største

vinkel (dersom bommen kan toppes med last), som benyttes under prøven,

skal anføres i certifikatet

11.5 Koblede bomme (union purchase) skal prøves

sammen med en prøvelast i henhold til pkt. 11.3 og den tilladte

arbejdsbelastning S.W.L., for denne lastemåde. Prøven skal

foretages med bommene i de ugunstigste stillinger. Preventere skal være

tilriggede, og kontrollen skal omfatte også preventerfæster og

parallelkøring af spillene ved hejsning, overføring, affiring

og bremsning af prøvelasten.

11.6 Kraner og andet hejsemaskineri skal

prøvebelastes med prøvebelastningen i pkt. 11.3.

Prøvelasten skal hejses, fires, svinges, køres og kranarmens

radius varieres. Opbremsning af de nævnte bevægelser skal

prøves. Kranarmen skal prøves med den fastsatte

prøvelast ved største og mindste radius. Når det er

umuligt at hejse prøvelasten med et hydraulisk spil på grund af

begrænsningen af trykket, er det tilstrækkeligt at hejse den

størst mulige last. Efter prøvebelastningen skal

sikkerhedsventilen justeres til det tryk, som svarer til den tilladte

arbejdsbelastning.

11.7 Alle prøvebelastninger af hejsemidler skal

fortrinsvis udføres med løse vægte (last). På nye

arrangementer tillades undtagelse fra denne regel. I forbindelse med

udskiftninger eller fornyelser kan fjedervægt eller hydraulisk

vægt bruges, dersom løse vægte ikke kan skaffes. Dersom

fjedervægt eller hydraulisk vægt bliver anvendt, skal de

være pålidelige og nøjagtige, og prøvebelastningen

skal anbringes med hejsemidlet svinget så langt som muligt -

først i den ene retning og så i den anden retning. Prøven

er ikke tilfredsstillende, medmindre indikatoren forbliver ubevægelig i

mindst to minutter.

11.8 Før og efter prøverne skal den

kompetente person undersøge, om laste- og lossemidlet med

tilbehør er i henhold til tegningerne, samt om nogen del af dette er

blevet skadet, eller har fået varige deformationer efter

prøverne. Den kompetente person afgør, om enkelte dele skal

demonteres for kontrol.

11.9 Den kompetente person skal certificere

prøvningen på formular 2 for bomme og kraner og formular 2(U)

for koblede bomme og kraner og foretage indførsel i register over

skibes hejsemidler og lossegrej, jf. pkt. 15.

11.10 Før hejsemidler som nye tages i brug, skal

en kompetent person af kategori A kontrollere og prøve, at

sikkerhedsindretningerne, såsom grænseafbrydere,

overbelastningsafbryder, momentafbryder, stopper for slæk

wireløber, nødstopanordning, advarselssignaler,

afskærmning af bevægelige dele, instrumentering og

betjeningshåndtag fungerer, og er i overensstemmelse pkt. 5.11.4. til

og med pkt. 5.16 og pkt. 8, samt at mærkningen er udført i

henhold til pkt. 12.

11.11 En kompetent person af kategori A skal

kontrollere at Register over skibes hejsemidler og lossegrej, certifikater,

tilfredsstillende rigtegninger, samt eventuelt kranhåndbog findes om

bord.

12 Mærkning

12.1 Hejsemidler og -grej skal være varigt

mærket (mejsling, kørning, stålstempel) med tilladt

arbejdsbelastning (S.W.L.), og certifikat/mrk. nr. Bomme og kraner skal i

endvidere mærkes med reference nr., tilsvarende deres placering i

rigarrangement/oversigtsplan, skema 3 eller tilsvarende.

12.2 Bomme

12.2.1 Bomme skal mærkes med tillade

arbejdsbelastning (S.W.L.) med enkelt part og for 15

° vinkel, eller med den laveste

vinkel større end 15 °, som bommen på grund af arrangementet om bord skal sænkes

til. Eks. NR 3 S.W.L. 5T 15°.

Dersom den samme bom er beregnet til at kunne løfte

10 ton, når den er rigget med en fast og en løs blok, dobbelt

part, bliver mærkningen som følger: NR 3 S.W.L. 5-10 T 15

°.

12.2.2 Sværvægtsbomme skal mærkes med

den mindste vinkel og den største last, som bom og redskab er beregnet

for. Eks. S.W.L. 60T 30

°.

12.2.3 Dersom der er fare for stejling skal også

den største tilladte bomvinkel angives. Eks. S.W.L. 15T

15-60

°.

12.2.4 Når to bomme kan arbejde sammen i

såkaldt koblede bompar (union purchase), skal speciel mærkning

for dette være mærket på et særligt skilt, opsat

på et egnet sted, mellem bommene eller masterne. Eks. NR 3 + 4 S.W.L.

(U) 2T.

12.2.5 Bom- eller krannummer og S.W.L. skal

udføres med 80 mm høje tal og bogstaver, mens bomvinkel kan

angives med 60 mm høje tal. Mærkningen skal være

varig.

12.3 Kraner

12.3.1 Kraner med konstant S.W.L. for alle

radier, skal mærkes med krannummer, tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.)

og mindste og største radius for denne belastning. Eks. NR 5 S.W.L.

5T 4-14M.

12.3.2 Kraner, hvis S.W.L. varierer med kranarmens

radius, skal være mærket med største og mindste tilladte

arbejdsbelastning og den tilsvarende radius. Eks. NR 5 S.W.L. 15T 5M, S.W.L.

5T 15M.

12.3.3 Krannummer og S.W.L. skal udføres med 80

mm høje tal og bogstaver, mens kranradius kan angives med 60 mm

høje tal og bogstaver.

12.3.4 Når to kraner kan arbejde sammen, skal

speciel mærkning for dette være mærket på eget skilt,

opsat et egnet sted mellem kranerne.

12.4 Lossegrej og løse dele

12.4.1 Lossegrej og løse dele skal

være mærket ifølge de krav, som er givet i det

efterfølgende, og mærkningen skal være anbragt

således, at den forbliver læselig i hele lossegrejets praktiske

levetid.

12.5 Blokke

12.5.1 Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.)

for en enkeltskivet blok er lig trækket i ståltovet (dvs.

halvdelen af kraften i ophængningsledet), når blokken anvendes

som enkelt lasteblok. For enkelt blok med hundsvot (becket) er S.W.L.

også lig trækket i ståltovet, som i dette tilfælde er

en tredjedel af kraften i ophængningsleddet. I begge tilfælde

skal blokken mærkes med S.W.L. lig trækket i ståltovet.

12.5.2 For en flerskivet blok er S.W.L. lig kraften i

ophængningsleddet og lig den S.W.L., som blokken skal mærkes

med.

12.6 Kæder, ringe, kroge, sjækler,

svirvler, og lignende

12.6.1 Kæder, ringe, kroge,

sjækler, svirvler, og lignende skal være mærket med den

tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) som vedkommende del er certificeret

til.

12.7 Ståltov

12.7.1 Ståltov skal leveres med

certifikat, hvor der er angivet eller påført, til hvilken bom

eller kran og til hvilket formål (losseløber, hanger, gerd,

m.v.), ståltovet skal anvendes. Dersom ikke hele ståltovet

anvendes til det angivne formål, skal den anvendte længde og

eventuel rest angives i certifikatet. Denne anførsel skal dateres og

signeres af en kompetent person ved første kontrol og senere af

overstyrmanden eller føreren.

12.8 Stropper

12.8.1 Stropper og lignende skal

mærkes med tilladt arbejdsbelastning med tydelige tal og bogstaver,

enten på selve stroppen eller på en plade eller ring af varigt

materiale som er fæstet sikkert til stroppen, eller tilladt

arbejdsbelastning skal være angivet på plakater, opslået

således, at de er let læselige for alle vedkommende.

Ståltov udstyret med preslås (talurit) skal mærkes med

tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) indslået på denne.

12.9 Løfteåg, grabber og

lignende

12.9.1 Løfteåg, grabber, og

lignende skal mærkes med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) samt

vægt.

2.10 Kontrol

12.10.1 En kompetent person skal

kontrollere, at hejsemidler er mærket i henhold til denne

paragraf.

13 Årligt eftersyn

13.1 Hejsemidler skal efterses mindst én gang

hver 12. måned.

13.2 Det årlige eftersyn skal omfatte kontrol og

funktionsprøve af alle skibets hejsemidler og lossegrej, samt visuel

kontrol med hensyn til deformering, slitage, tæring, brud og

revnedannelser m.v. Eftersynet skal udføres således, at det

giver et så pålideligt som muligt kendskab til sikkerheden af de

undersøgte dele.

13.3 Dersom dele er blevet udskiftet, skal den nye dels

certifikatnummer indføres i kontrolbogens del I og certifikatet

vedlægges, mens den udskiftede dels certifikat fjernes, jf. pkt.

22.4.

13.4 En kompetent person eller skibets overstyrmand,

makinchef eller førstemester4)4)

, skal udføre det årlige eftersyn og foretage

indførsel i kontrolbogen. På mindre fartøjer, som ikke

har disse officerskategorier, skal føreren foretage nævnte

eftersyn og indførsel.

14 5-årlig grundig

undersøgelse.

14.1 Alle skibets hejsemidler med tilbehør skal

grundigt undersøges og afprøves hvert 5. år.

14.2 Den 5-årlige grundige undersøgelse

skal sædvanligvis omfatte en fuldstændig nedrigning, og

åbning eller demontering af lossemidler og -grej, således at alle

komponenter kan besigtiges for deformering, slitage, tæring, brud- og

sprækkedannelser. For bomarrangementer skal svanehalsens bomnål

løftes, topfæster demonteres, blokke og spil åbnes, m.v.

Kraner skal demonteres og undersøges ifølge specifikationerne i

kranhåndbogens servicedel.

14.3 Den 5-årlige grundige undersøgelse

skal foretages af et værksted med nødvendige

prøvningsudstyr og personel med tilstrækkelige

kvalifikationer.

14.4 Efter undersøgelsen jf. pkt. 14.1 monteres

delene sammen, og hejsemidlerne prøvebelastes og kontrolleres i

henhold til pkt. 11.

14.5 En kompetent person af kategori B, jf. pkt. 1.10(b), skal forestå den 5-årlige grundige

undersøgelse og udstede nye certifikater, men kan også

certificere undersøgelse og prøvning med værkstedets

stempel, dato og underskrift på bagsiden af eksisterende formular 2

(for hejsemidler) eller formular 3 (for lossegrej). Derefter skal den

kompetente person foretage indførsel i Register over skibes

hejsemidler og lossegrej.

15 Fø

ring af Register over skibes

hejsemidler og lossegrej

15.1 Eftersyn og undersøgelser af hejsemidler

skal indføres i Register over skibes hejsemidler og lossegrej i

overensstemmelse med vejledningen, som er trykt i denne.

15.2 For at holde regnskab med den løbende

overhaling og udskiftning af lossegrej, skal fartøjets overstyrmand

eller fører udfylde de forlangte data i del II i Register over skibes

hejsemidler og lossegrej.

15.3 På fartøjer med omfattende

hejsemidler kan skibets overstyrmand føre sin egen rigprotokol i

stedet for at udfylde del I i Register over skibes hejsemidler og lossegrej.

Protokollen skal have rubrikker for den overhalede eller udskiftede dels

betegnelse (navn, dimension, mrk., S.W.L., antal, certifikatnummer), samt

plads til forklarende anmærkninger, dato og underskrift.

15.4 Register over skibes hejsemidler og lossegrej,

certifikat og eventuel rigprotokol skal til enhver tid være

tilgængelig for Søfartsstyrelsen, andre landes myndigheder og

kompetente personer. De skal opbevares i mindst 5 år fra datoen for

sidste notering.

16 Kontrol i forbindelse med

forandringer

16.1 Forandringer eller fornyelser af hejsemidler skal

udføres af et værksted med de fornødne hjælpemidler

og ekspertise.

16.2 Prøvebelastning og kontrol skal foretages i

henhold til pkt. 11.

Forskellige bestemmelser i forbindelse med brug af

hejsemidler om bord

17 Eftersyn før lastning eller losning

igangsættes

17.1 Hejsemidler skal efterses i nødvendig

udstrækning før og under brugen og indførsel herom

foretages i skibets dagbog.

18 Behandling af lossegrej

18.1 Kæder må ikke afkortes ved hjælp

af knob. For at undgå at kædeløkker ligger an mod skarpe

kanter ved løft af hårde og tunge genstande, skal der benyttes

passende mellemlæg.

18.2 Ståltov skal fortrinsvis lagres i et

tørt rum ved jævn temperatur. Ved montering skal ståltov

trækkes af tromlen fra ydre tamp for at undgå kinker. Alt

ståltov i løbende rig skal jævnlig smøres med egnet

smøremiddel, som trænger helt ind i ståltovets

kærne.

18.3 Stropper af ståltov skal opbevares på

en sådan måde, at skadelige bøjninger undgås.

18.4 Lossegrej, som ikke er i brug, skal opbevares

på et dertil egnet sted, hvor det er let at finde frem til redskaber

med den rigtige tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).

19 Spiloperatør, kranfører, signalmand,

m.v.

19.1. Alle spil, som er i drift, skal være

betjent.

19.2. Til spilfører, kranfører og

signalmand må kun anvendes personer, som er fyldt 18 år. Hvor det

er nødvendigt af hensyn til arbejdernes sikkerhed, skal der bruges en

eller flere signalmænd.

19.3 Hvor der er høje lugekarme eller andre

hindringer for signalmandens udsyn, skal der arrangeres faste eller flytbare

platforme.

20 Belastning af hejsemidler

20.1 Hejsemidler må aldrig belastes ud over den

tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).

20.2 Kraner og bomme må kun benyttes til hejsning

og affiring af last i vertikal retning, dvs. lasten skal befinde sig

vertikalt under lasteblok eller kranskive, medmindre det klart fremgår

af Register over skibes hejsemidler og lossegrej eller Kranhåndbogen,

at arrangementet er specielt beregnet til anden brug, f.eks. koblede

bomme.

20.3 Når bom eller kran benyttes til af- eller

påkøring af luger, skal mantelwiren løbe via en kasteblok

anbragt vertikalt under lasteblok eller kranskive.

21 Håndtering af last

21.1 Når fartøjets laste- og

losseindretning bruges, er skibsføreren ansvarlig for, at der anvendes

passende lossegrej.

21.2 Ingen person må sættes til andet

arbejde i områder, hvor lastning og losning forgår.

21.3 Særlig agtpågivenhed skal udvises,

når arbejdspladsen i lastrummet er begrænset til pladsen under

lugeåbningen.

21.4 Alle beskyttelsesforanstaltninger såsom

rækværk, lejdere, lys og lignende, der må fjernes for at

give adkomst for lastning eller losning, må ikke flyttes uden at

arbejdslederen eller en ansvarlig officer er varslet og har givet sin

tilladelse hertil. Beskyttelsesforanstaltningerne skal sættes på

plads igen så hurtigt som muligt.

22 Udskiftning af lossegrej og

ståltov

22.1 Lossegrej og ståltov som er slidt,

tæret eller skadet, skal straks udskiftes, og der skal indføres

oplysninger herom i Register over skibes hejsemidler og lossegrej, del II,

eller i egen rigprotokol, jf. pkt. 15.2 og 15.3.

22.2 Lossegrej, bortset fra ståltov, skal fornys,

når det på grund af tæring eller slitage har fået sin

vægt eller sit tværsnitsareal reduceret med 20%, dog tillades

ingen reduktion i dimensionerne ud over 10 % noget sted.

22.3 Ståltov skal udskiftes, dersom det

over en længde svarende til 8 diametre kan ses, at

det samlede antal bristede tråde overstiger 10% af det totale antal

tråde,

viser tegn på skadelig slitage eller indvendig eller

udvendig tæring,

har været overbelastet til varig deformation,

har andre mangler så som kinker, enkel part

tiltrukket, tendens til spiraldannelse eller andre deformationer, som

gør det uegnet til brug.

22.4 Certifikater på formular 3 for nyt lossegrej

og formular 4 for ståltov skal vedlægges Register over skibes

hejsemidler og lossegrej, men ståltovscertifikat kan også

vedlægges egen rigprotokol, jf. pkt. 15.3, hvor sådan findes.

Certifikat for de udskiftede dele fjernes fra Register over skibes

hejsemidler og lossegrej eller egen rigprotokol og opbevares separat, jf.

pkt. 15.4.

Særlige bestemmelser

23 Afvigelser fra og tillæg til

forskrifterne

23.1 Søfartsstyrelsen kan under særlige

forhold tillade afvigelser fra bestemmelserne i dette bilag, når det

findes forsvarligt for sikkerheden og ikke er i strid med de internationale

konventioner Danmark har tiltrådt.

Prøver og eftersyn af hængedæk og

ramper

24 Konstruktion og styrke af hængedæk og

ramper

Konstruktion og styrke af hængedæk og ramper i

skibe skal opfylde bestemmelserne herom i Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen B, kapitel II-1, regel 3-5.

25 Prøvebelastning af hængedæk og

ramper

25.1 Platforme prøvebelastes med de under pkt.

11.3 angivne prøvebelastninger, hvis den ene eller begge kanter

hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler

på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele

den bærende konstruktion inspiceres.

25.2 Ramper prøvebelastes statisk

understøttet i den bevægelige ende med de under pkt. 11.3

angivne prøvebelastninger.

25.3 Det hydrauliske system skal trykprøves med

1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm2 over

arbejdstrykket, eller efter et af de anerkendte klasseselskabers regler

herom.

25.4 Faldsikringer afprøves ikke med belastet

rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen

med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for

faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne

prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte

prøvebelastning.

25.5 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes

løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og

rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling, eller

så tæt mod denne som muligt med en prøvebelastning

på 25% af platformens resp. rampens egenvægt.

25.6 Efter afsluttende prøver skal der foretages

en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt nogen del

af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig

formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres

og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens

anvisning i det enkelte tilfælde

26 Årligt

eftersyn af hængedæk og ramper

26.1 Hvert år skal der foretages en

fuldstændig undersøgelse af platforme, ramper og

løfteanordninger, samt funktionsprøve.

26.2 Såfremt faldsikringen er af en sådan

type eller konstruktion, at en afprøvning ikke kan arrangeres, skal

alle komponenter i systemet funktionsprøves og udskiftes om

nødvendigt.

27 2-årligt

eftersyn af hængedæk og ramper

Hvert andet år skal der, for ramper og platforme,

der manøvreres, når der er personer på disse, tillige

afholdes belastningsprøver, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet

under prøvebelastning af hængedæk og ramper

ovenfor.

28 5-årligt

eftersyn af hængedæk og ramper

For ramper og platforme, der kun manøvreres,

når der ikke er personer på disse, skal

belastningsprøverne, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet under

prøveblastning af hængedæk og ramper ovenfor afholdes

hvert femte år, sammen med en grundig undersøgelse og

funktionsprøvning af platforme, ramper og løfteanordninger,

herunder afprøvning af faldsikringer.

29 Registrering af

prøver, eftersyn og reparationer af hængedæk og

ramper

Belastningsprøver, funktionsprøver og

udskiftninger vedrørende platforme, ramper og løfteanordninger

skal indføres i Register over hejsemidler og lossegrej.

Bemærkninger til teknisk forskrift om hejsemidler

og lossegrej i skibe

Til register over hejsemidler og lossegrej må kun

anvendes registre, der med hensyn til indhold og form er udført i

overensstemmelser med det af Den internationale Arbejderorganisation (ILO)

anbefalede register til attestation for afholdte periodiske

undersøgelser og eftersyn af hejsemidler.

Følgende registre, der er udarbejdet i

overensstemmelse med ovennævnte anbefaling, kan benyttes:

»Register over hejsemidler og lossegrej«,

Søfartsstyrelsen

»Register of Machinery Chains etc. and wire Ropes«,

udgivet i medfør af de britiske »Dock Regulations«

Endvidere kan benyttes registre fra de anerkendte

klassifikationsselskaber.

Et skibs tilsynsbog kan ikke benyttes som register.

I flere af de ovennævnte registre, herunder det af

Søfartsstyrelsen udgivne, findes ikke fortrykte sider til attestation

for afholdte belastningsprøver af hejsemidler og lossegrej, herunder

stålwirer samt varmebehandling af kæder m.v. Disse arbejder

udføres som hovedregel af et skibsværft eller et specialfirma,

hvorefter en kompetent person udsteder et særligt

prøvecertifikat. Disse prøvecertifikater skal vedlægges

registeret og på forlangende forevises for Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen har foranlediget udstedt

nedennævnte certifikatformularer baseret på formularmodellerne

til ILO konvention nr. 152 (»Model Forms of Register of Ship's Lifting

Appliances and Certificates as Required by ILO Convention No. 152«), som kan

benyttes:

Form No. 2: Certificate of Test and Thorough

Examination of Lifting Appliances

Form No. 2(U): Certificate of Test and Thorough

Examination of Derricks Used in Union Purchase

Form No. 3: Certificate of Test and Thorough

Examination of Loose Gear

Form No. 4: Certificate of Test and Thorough

Examination of Wire Rope

Søfartsstyrelsen, den 12. oktober

2000

Chridtian Breinholt

/Peter Lauridsen

Officielle noter

4) Dersom hejsemidlerne er så komplicerede, at

det ikke anses for naturligt for skibets ledelse at udføre det

årlige eftersyn, så skal en kompetent person udføre

dette.

Lignende dokumenter