Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om godselevatorer i skibe

Gældende VEJ nr 10459 af 28/11/2002VejledningErhvervsministeriet29. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om godselevatorer i skibe

Anvendelsesområde og definitioner

Ved en godselevator forstås i vejledningen et

fast installeret løfteredskab med lad, der bevæges ved mekanisk

kraft, almindeligvis styret af faste styredele, til transport af gods,

ladning, køretøjer uden personer1), stores m.v., og

for hvilken det er tilladt, at den ikke under hele sin bevægelsesbane

er omsluttet af skaktvægge med tilhørende døre eller

porte. Bevægelige ramper, som er hængslet i den ene ende og

løftes med gods på rampen, betragtes også som

godselevatorer.

1) jf. dog pkt. 1.3.

1.2 Vejledningen gælder for godselevatorer m.v. i

skibe, når godselevatoren ikke benyttes til transport af personer, jf.

dog pkt. 1.3.

1.3 Godselevatorer, hvor der medfølger en eller

flere personer (f.eks. chauffør, truckfører) under

løftning eller sænkning, skal opfylde yderligere krav baseret

på reglerne for personelevatorer, dvs. krav om indbygget faldsikring

eller et dobbelt løftesystem samt en sikkerhedsfaktor på 6 for

wire- og løftekomponenter, baseret på komponentens

materialebrudstyrke og beregnet ud fra den maksimale statiske belastning fra

last plus egenvægt.

1.4 Vejledningen finder ikke anvendelse på bov-

og hækramper.

Generelt

2.1 Godselevatorer i skibe skal opfylde bestemmelserne

om tekniske hjælpemidler i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A,

herunder være egnet og tilpasset til arbejdet, så anvendelsen er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Såfremt denne

Læs alt

vejledning om godselevatorer i skibe følges, anses bestemmelserne i

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A normalt for at være opfyldt

for dette område.

Konstruktion

3.1 Elevatorkonstruktionen, inklusiv styr og lad, skal

have den fornødne styrke og være dimensioneret, bygget og

installeret i overensstemmelse med anerkendte normer som f.eks. reglerne fra

en anerkendt organisation (klassifikationsselskab) samt

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v.

i skibe.

3.2 Arbejdet bør udføres under

Søfartsstyrelsens eller en anerkendt organisations kontrol.

3.3 Anvendes stålwirer, kæder eller

lignende til bevægelse af elevatorladet, skal der ved dimensioneringen

af disse komponenter anvendes anerkendte normer og beregningsmetoder.

Sådanne normer og beregningsmetoder er f.eks. de anerkendte

organisationers regler for »cargo gear.« Sikkerhedsfaktorer,

beregningsmetoder og konstruktionerne skal endvidere opfylde de relevante

krav i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om hejsemidler og

lossegrej m.v. i skibe.

Drivarrangement

4.1 Drivmaskiner med tilhørende hejsearrangement

bør være let tilgængelige for eftersyn og vedligeholdelse,

og alle bevægelige dele bør være forsvarligt

afskærmet.

4.2 Wireruller/-skiver bør være sikret

således, at wirerne ikke kan løbe af, selv når de er

slække.

4.3 Hydrauliske anlæg bør være

forsynet med rørbrudsventiler.

4.4 Hydrauliske cylindre skal være sikrede mod at

kunne skyde stemplet ud af cylinderen.

4.5 Den tilladelige arbejdsbelastning for en elevator

må ikke kunne overskrides væsentligt.

Elektriske anlæg

5.1 I nærheden af drivmaskineriet bør der

være anbragt en hovedafbryder, hvormed alle lastrumselevatorens

strømkredse kan afbrydes. Afbryderen bør være anbragt i

et aflåst skab eller sikret på anden måde.

5.2 Der skal være anbragt nødstopafbrydere

ved betjeningsstederne. Afbryderen skal være klart markeret med

rød farve og beskyttet mod utilsigtet aktivering ved hjælp af

bøjle eller tilsvarende.

5.3 Afbrydere bør være sikret mod

utilsigtet genindkobling, når anlægget er afbrudt for service

eller reparation. (F.eks. ved mulighed for placering af hængelås,

hvortil kun reparatøren har nøglen).

5.4 Alt elektrisk udstyr, kabler og ledninger skal

være kapslede og beskyttede i henhold til de pågældende

rums kategori samt under hensyn til, om der skal transporteres farligt gods.

(Eksplosionssikret, gnistfrit udstyr)

Betjeningsarrangementer

6.1 Betjeningspaneler bør være anbragt i

nærheden af elevatoren på hvert af de dæk eller niveauer,

der betjenes af elevatoren.

6.2 Betjeningspanelerne bør hver for sig

være anbragt således, at den person, der betjener dem, har fuldt

overblik over elevatoren, dvs. rummet over og under ladet samt dækket

omkring den. De bør være anbragt beskyttet mod beskadigelse ved

håndtering af gods og ved påkørsel af

køretøjer.

6.3 Der bør være etableret et

samtaleanlæg mellem betjeningspanelerne på de forskellige

dæk.

6.4 Betjeningspaneler bør være forsynet

med nødstop, hvormed alle lastrumselevatorens strømkredse kan

afbrydes.

6.5 Elevatorladet må ikke kunne betjenes,

medmindre en »dødmandsfunktion« er aktiveret samtidig på hvert

af betjeningspanelerne på de dæk, elevatoren betjener.

Sikkerhedsforanstaltninger på skibet mod nedstyrtningsfare og

klemningsfare

Bevægelige afspærringer

7.1 På den eller de sider, hvorfra ladet lastes

eller losses, bør adgangen til dette kunne afspærres ved

hjælp af bevægelige afspærringer, bestående af f.eks.

bomme, der er koblet til ladets løftesystem.

7.2 Koblingsarrangementet bør være

således indrettet, at ladet ikke kan bevæges bort fra en

position, hvori det flugter et dæk, før den bevægelige

afspærring er på plads og låst. En bevægelig

afspærring må endvidere ikke kunne åbnes, medmindre ladet

flugter det dæk, hvor afspærringen forefindes.

7.3 Bevægelige afspærringer, udformet som

bomarrangement, bør være 1 meter høje, når de er i

afspærringsposition, og bestå af en håndliste, en

knæliste samt et fodspark (150 mm). Bomarrangementer bør

på ethvert sted i hver retning kunne modstå et tryk på 750

N/m uden at blive varigt deformerede.

Faste afspærringer

7.4 På de sider, hvor lastning og losning af

ladet ikke kan foregå, bør der forefindes faste

afspærringer (rækværk).

7.5 Afstanden fra ladet til afspærringer må

på intet sted være mindre end 0,5 m. Når afspærringen

består af faste, plane, tætte og glatte flader, der går fra

et dæk til et overliggende dæk, må afstanden højst

være 20 mm.

7.6 Faste rækværk på de sider,

hvorfra ladet ikke kan lastes eller losses, bør være 1 m

høje og bestå af støtter med højst 2 m indbyrdes

afstand, forbundet med håndliste, knæliste og fodspark.

Autoværn

7.7 På dæk, hvorpå

køretøjer kan anvendes, bør der forefindes passende

udformet, 300 mm høje autoværn. Hvor der udelukkende skal

anvendes/transporteres personbiler, kan dette være 200 mm højt.

Ved faste afspærringer kan disse erstatte fodsparket. Der bør

endvidere kunne etableres 300 mm høje autoværn ud for de sider,

hvor ladet kan losses og lastes til brug i de tilfælde, hvor der kun

lastes eller losses fra den ene side, eller hvor der ikke arbejdes med

elevatoren på det pågældende dæk, og

elevatorskakten/åbningen ikke er permanent lukket.

7.8 De nævnte autoværn kan i

tilfælde, hvor lastning af elevatorer foregår ved gaffeltruck,

ved ladestederne erstattes af passende kørestop, der ikke kan forceres

af gaffeltrucks.

Advarselsstriber

7.9 Dækket bør på de steder, hvorfra

ladet kan lastes og losses, være påmalet sort/gule

advarselsstriber ud til en afstand af 1 m fra elevatorskakten.

Bevægelige afspærringer bør ligeledes være malet med

sort/gule advarselsstriber.

7.10 Ladet bør langs oversiden af kanterne og

indtil 200 mm fra disse være påmærket sort/gule

advarselsstriber som en tilkendegivelse af, at gods ikke må anbringes

nærmere ladets kanter end 200 mm,

Advarselslamper

7.11 Midt på de bevægelige

afspærringer og over disse, placeret under det overliggende dæk

på et iøjnefaldende sted, bør der være anbragt

røde advarselslamper eller anden lige så effektiv indikering,

der træder i funktion og lyser, når de bevægelige

afspærringer er i bevægelse samt i afspærrende position.

7.12 På et iøjnefaldende sted, nær

de ovenfor nævnte røde advarselslamper, under det overliggende

dæk bør der være anbragt gule advarselsblinklys, der

træder i funktion og lyser, når ladet er i bevægelse.

Sikkerhedsforanstaltninger på elevatorlad og skakt

Generelt

8.1 Lastrumselevatorens lad samt evt. kontravægte

bør være forsynet med et arrangement, der sikrer, at der ikke

ved svigt i elevatorens løftesystem sker væsentlig skade

på elevator eller skib.

8.2 Kontravægte bør være forsynet

med ledeskinner og være anbragt i lukkede skakter.

8.3 Lastrumselevatorens lad bør

øjeblikkeligt stoppe i tilfælde af energisvigt.

8.4 Ladet bør være forsynet med

skridsikker overflade.

8.5 Anvendes ladet til transport af bevægeligt

gods og vogne, bør der forefindes arrangementer til sikring (surring)

af godset.

8.6 Ladets bevægelseshastighed bør ikke

overstige 0,30 m/s.

Kantsikringer

8.7 Elevatorladet eller dets last må under

bevægelse ikke kunne komme nærmere faste genstande end 0,5 m.

Herfra undtages styreruller og passager gennem dæk, forudsat at disse

på steder, hvor der er nærmere end 0,5 m til ladet eller lasten

under bevægelsen, er forsynet med anordninger, der øjeblikkeligt

stopper ladets bevægelse ved den mindste berøring af ladet eller

dets last. Langs hele periferien af ladets underside bør der passende

anbragt ligeledes findes anordninger, der øjeblikkeligt stopper ladets

bevægelse ved den mindste berøring.

8.8 Kantsikringsanordningerne bør være

udført på en sådan måde, at deres bevægelse er

større end eller lig med ladets maksimale bremsevej.

Prøver og undersøgelser

Førstegangskontrol og

prøvebelastning

Forinden en

elevator tages i brug som ny samt efter enhver væsentlig reparation

eller ændring, bør den underkastes belastningsprøve i

overensstemmelse med bestemmelserne om prøvning og

førstegangskontrol af hejsemidler angivet i teknisk forskrift om

hejsemidler og lossegrej i skibe2). Elevatorer

prøvebelastes med de i forskriften angivne prøvebelastninger.

2) Der henvises til Søfartsstyrelsens

tekniske forskrift nr. 12 af 12. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej

m.v. i skibe.

9.2 Den første prøvebelastning og syn af

nye eller ombyggede elevatorer, inden disse tages i brug, skal

overværes/udføres af en kompetent person af kategori

A1). (F.eks. klassifikationsselskab eller Søfartsstyrelsen)

9.3 Prøverne bør udføres ved at

lade elevatoren foretage samtlige mulige bevægelser med

overbelastningen anbragt de mest ugunstige steder.

9.4 Under prøverne bør samtlige stoppe-

og sikkerhedsanordninger kontrolleres og funktionsprøves i relevant

rækkefølge.

9.5 Under prøverne kontrolleres, om elevatoren

har den fornødne stabilitet.

9.6 Hydrauliske systemer bør trykprøves

med 1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm2

over arbejdstrykket, eller efter en af de anerkendte organisationers regler

herom. Rørbrudsventiler afprøves med normal belastning (SWL)

uden overlast.

9.7 Funktionsprøve uden last bør omfatte

kontrol af:

.1 at ladet stopper i niveau med

betjeningsdækkene,

.2 at bommene fungerer som beskrevet,

.3 »dødmandsfunktion« og nødstop,

.4 kantsikringernes funktion under lad og dæk,

.5 signal- og advarselslys,

.6 samtaleanlæg, og

.7 at wireruller er sikret således, at wirerne

ikke kan løbe af, selv når de er slække.

9.8 Funktionsprøve med prøvebelastning

bør omfatte kontrol af:

.1 at ladet stopper i niveau med samtlige dæk

(ladesteder), jf. 9.7.1,

.2 kantsikringens funktion på underste ladested,

.3 et evt. nederste endestop, og

.4 stop-arrangement i tilfælde af

energisvigt.

.5 Efter belastningsprøven bør der

foretages en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt

der herunder konstateres varige formforandringer, revner, brist eller

lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny prøve bør

foretages.

Det er tilstrækkeligt, såfremt

prøverne under punkterne 9.8.1, 9.8.2 og 9.8.3 kun udføres

under ladets nedadgående bevægelse.

9.9 Funktionsprøve med arbejdsbelastning

bør omfatte:

punkterne 9.7.1, 9.7.2 og 9.7.4 samt kontrol af

arrangementets stabilitet.

9.10 Efterfølgende funktionsprøve uden

last bør omfatte:

kontrol af, at alle sikkerhedsanordninger igen er

tilkoblet og fungerer efter hensigten.

9.11 Periodiske eftersyn og prøver:

Årligt eftersyn

.1 Hvert år (hver 12. måned) skal der

foretages en fuldstændig undersøgelse af godselevatorer,

inklusive alt sikkerhedsudstyr og tilbehør, samt

funktionsprøve. Dette årlige eftersyn kan foretages af en

kompetent person, kategori C3). (F.eks. skibets fører,

overstyrmand, maskinchef o.l.).

3) Der henvises til Søfartsstyrelsens

tekniske forskrift nr. 12 af 12. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej

m.v. i skibe.

Fem-årligt eftersyn

.2 Hvert femte år skal der for godselevatorer,

der kun anvendes til ren godstransport uden personer på disse,

foretages en belastningsprøve samt en fuldstændig

gennemgående undersøgelse af elevatoren. Det 5-årlige

eftersyn og belastningsprøve af godselevatorer (der ikke er til

persontransport) skal foretages/overværes af en kompetent person,

kategori B1). (Person godkendt af Søfartsstyrelsen).

Øvrige eftersyn

.3 Såfremt der foretages ændringer eller

reparationer af elevatoren eller tilbehør, bør fornyede

relevante prøver og undersøgelser foretages.

Registrering af eftersyn og prøver

10.1 Belastningsprøver, funktionsprøver

og udskiftninger vedrørende godselevatorer skal indføres i

skibets register over hejsemidler og lossegrej.

Mærkning

11.1 En elevator bør på tydelig og

iøjnefaldende måde være mærket med fabrikantens

navn, evt. type- og serienummer samt fabrikationsår og den højst

tilladte arbejdsbelastning (SWL) angivet i kg eller tons.

11.2 Den højst tilladte arbejdsbelastning (SWL)

samt forbud mod persontransport bør på en tydelig og

iøjnefaldende måde være angivet på hvert dæk

eller niveau, der betjenes af elevatoren, samt ved betjeningsstederne og ved

steder, hvorfra elevatoren lastes og losses. Dette angives ved symboler eller

dansk/engelsk

tekst. Ved hvert betjeningspanel bør der være

opslået tydelige anvisninger for elevatorens betjening på dansk

og engelsk.

11.3 Nødstop skal være tydeligt og

iøjnefaldende markeret.

11.4 I øvrigt henvises til Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen A, kapitel VIII, om signalgivning,

sikkerhedsskiltning, afmærkning og tegngivning.

Ophævelse

12.1 Retningslinier af 20. oktober 1981 for

særlige godselevatorer i skibe ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 28. november

2002

Lignende dokumenter