Bekendtgørelse om regulativ for lastning og losning af skibe
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om regulativ for lastning og
losning af skibe
I henhold til § 10, stk. 1,sammenholdt med § 29, i lov nr. 226 af 11. juni
1954 om almindelig arbejderbeskyttelse har arbejdsministeren fastsat følgende
regulativ for lastning og losning af skibe:
Område og definitioner.
§ 1. Regulativet gælder for alt arbejde her i landet
med lastning og losning af såvel danske som udenlandske skibe, herunder for
lempningsarbejde, uanset om arbejdet udføres ombord eller i land. Regulativet
omfatter endvidere de forhold, under hvilke det omhandlede arbejde skal
foregå. Til udenlandske skibe, der er hjemmehørende i et land, der har
tiltrådt den internationale konvention af 1929 (rev. 1932) om arbejderes
beskyttelse mod ulykkestilfælde ved lastning og losning af skibe, kan der dog
ikke stilles strengere krav, end hvad der følger af konventionens
forskrifter.
Stk. 2. For arbejde med lastning og losning af skibe på
red gælder bestemmelserne med de afvigelser, der måtte være en følge af
arbejdsstedets særlige beskaffenhed.
§ 2. Ved »hejsemiddel« forstås enhver
indretning, hånd- eller maskindreven, som kan anvendes til løftning af
byrder, således at de er frit hængende. Begrebet omfatter hele den pågældende
indretning, herunder alt fast tilbehør, såsom krantove eller løbere, grabber,
kroge m.v.
Stk. 2. Ved »lossegrej« forstås løse
genstande til brug for lastning og losning, såsom tovstropper, kædestropper,
wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v.
Stk. 3. Ved en »grundig undersøgelse« forstås
en visuel undersøgelse, der om nødvendigt suppleres med anden undersøgelse,
f.eks. en hammerprøve, og som udføres så omhyggeligt, som omstændighederne
tillader det for at opnå en pålidelig bedømmelse af de undersøgte deles
Læs alt
sikkerhed. Såfremt det herunder er påkrævet af hensyn til undersøgelsen, skal
dele af det pågældende materiel eller tilbehør adskilles.
Indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange
Almindelige og fælles bestemmelser.
§ 3. Arbejdspladsen og de sædvanligt brugte
færdselsveje og adgange skal være indrettet således, at arbejde og færdsel
kan foregå forsvarligt.
Stk. 2. Der skal gives arbejderne fornøden instruktion
vedrørende indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange. Arbejderne må
ikke benytte eller beordres til at benytte andre end forskriftsmæssige
færdsesveje og adgange.
Stk. 3. Når arbejdspladser eller færdselsveje er isede
eller af anden årsag glatte, skal der træffes foranstaltninger imod den deraf
følgende fare.
Stk. 4. Arbejdssteder og færdselsveje i land, adgangene
til skibet samt under lastning og losning arbejdsstederne på dæk eller i
lastrum skal være tilstrækkeligt og forsvarligt belyst.
Stk. 5. Rækværker skal være af hensigtsmæssig
konstruktion og mindst 0,9 m høje.Eksisterende rækværker eller indhegninger,
der - i overensstemmelse med tidligere gældende bestemmelser - er af lavere
højde, dog mindst 0,8 m, kan fortsat benyttes. Arbejdssteder, færdselsveje
og adgange i land.
§ 4. Bolværker og kajer skal holdes således ryddet,
at der altid er tilstrækkelig plads til arbejde og færdsel i forbindelse
hermed.
Stk. 2. Passager langs kant af kaj eller bolværk skal
være mindst 0,9 m brede og fri for andre hindringer end faste konstruktioner,
redskaber og maskiner i brug.
Stk. 3. Under hensyntagen til arbejdsforholdene og
færdslen skal så vidt muligt farlige passager på arbejdsstedet og adgangene
dertil (f.eks. farlige åbninger, hjørner, kanter) være forsynet med rækværk.
Stk. 4. Farlige passager over broer, sluseporte, faste
landgange og lignende skal på begge sider være forsynet med rækværk, der er
tilstrækkeligt forlænget ved begge ender.
Arbejdssteder og adgange ombord.
§ 5. Aftagelige lugedæksler og skærstokke, gods eller
andre genstande må ikke anbringes således, at de medfører fare eller unødigt
hindrer færdsel. Dæksler og skærstokke skal kunne aftages og pålægges, uden
at det er nødvendigt at færdes på skærstokkene. Der skal være den fornødne
plads omkring lugen til dækslers og skærstokkes pålægning og aftagning.
Stk. 2. Rækværk skal opsættes omkring åbne luger, ved
hvilke der ikke foregår arbejde. Dette kan dog undlades:
hvis lugekarmen er mindst 0,75 m høj,
hvis den pågældende åbning fører til et lastrum af mindre end 1,5
m's dybde,
hvis for mellemdækslugers vedkommende adgang til mellemdæk er
lukket eller spærret,
hvis der er stillet vagt ved de pågældende åbninger,
eller - under forudsætning af tilstrækkeligt dagslys eller kunstig
belysning -
hvis arbejdet er afbrudt en kortere tid f.eks. på grund af
måltidshvil.
Andre åbninger i dækket på eller ved arbejdsstedet skal tildækkes eller
indhegnes efter tilsvarende regler.
Stk. 3. Hvis der arbejdes på delvis afdækket luge, skal
der ved den åbne kant træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til
imødegåelse af faren for nedstyrtning af personer eller gods.
Stk. 4. Ved arbejde med bulk-ladninger, hvor
sammenstyrtninger kan hindre adgangen til faste lejdere, skal der forefindes
det fornødne antal løse lejdere af tilstrækkelig længde.
Stk. 5. Hvor færdsel hen over ujævn dækslast, der ikke
er under arbejde, er nødvendig, skal løbeplanker eller lignende anvendes i
fornødent omfang.
Adgange mellem skib og land.
§ 6. For passager mellem skib og land eller mellem
skib og skib skal der i fornødent omfang træffes forsvarlige
foranstaltninger. Når det er rimeligt og praktisk muligt, skal der benyttes
en landgangsbro eller falderebstrappe, der skal være mindst 55 cm bred og på
begge sider have rækværk. Kan af praktiske grunde landgangsbro eller
falderebstrappe ikke benyttes, er det tilladt at anvende en lejder -
eventuelt stormlejder - af tilstrækkelig styrke og længde. Løbeplanker og
trapper, herunder lønningstrapper over 1 m's højde skal - i hvert fald på den
ene side - have rækværk eller lignende.
Stk. 2. Landgange, lejdere, trapper, stiger, slidsker,
løbebroer og lignende skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og
opstillet.
Stillinger, pakhusaltaner m.v.
§ 7. Stillinger, platforme, lossebroer, trille- og
skinnebaner skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og opstillet. De
skal have en efter forholdene forsvarlig størrelse. Såfremt deres størrelse
eller andre forhold ikke taler herimod, skal de, når deres højde overstiger
1,6 m, være forsynet med specielle sikkerhedsforanstaltninger, såsom
hensigtsmæssigt rækværk, fodliste eller lignende.
Trillebaners hældning må ikke være større, end at farefri færdsel og
transport kan foregå.
Stk. 2. Pakhusaltaner og lignende skal have en efter
forholdene forsvarlig størrelse. De skal være forsynet med værn mod
nedstyrtning. Dette kan enten bestå af et hensigtsmæssigt rækværk eller af en
massiv kant af passende højde og profil. Altanerne skal - hvis fornævnte
rækværk er af åben konstruktion - tillige være forsynet med en solid fodliste
af mindst 10 cm.
Hvor og i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til arbejdets udførelse,
kan rækværket være helt eller delvis aftageligt.
§ 8: Såfremt der anvendes båd til transport af arbejdere til og fra
arbejdsstedet, skal båden opfylde skibstilsynslovens bestemmelser.
Arbejdets udførelse.
Almindelige bestemmelser.
§ 9. Arbejde med lastning og losning skal
tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at arbejderne er tilbørligt
værnet mod ulykkesrisiko og sundhedsskadelig påvirkning; der skal herunder
gives fornøden instruktion og føres rimeligt tilsyn. (* 1)
Stk. 2. Hvor specielle farer foreligger, såsom
eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare, ætsningsfare eller fare for
radioaktiv stråling, skal der træffes foranstaltninger herimod (jfr. bl.a. §
29), herunder skal specielle regler om sådanne farer iagttages. (* 2)
Stk. 3. Arbejde med opstabling, nedtagning, indstuvning
og udtagning af gods skal foregå forsvarligt. Underminering af bulkladninger
må ikke finde sted.
Specielle bestemmelser.
§ 10. Ved arbejde gennem lastrumsåbninger skal
skærstokke og selvbærende, løse lugedæksler være sikret mod at blive hevet
op. Når lugedæksler og skærstokke aftages eller anbringes, må personer ikke
befinde sig umiddelbart under dem.
Stk. 2. Lugedæksler må ikke benyttes til opførelse af
stillinger eller til andet formål, som kan udsætte dem for beskadigelser.
Stk. 3. Hvor mere end eet hejsemiddel anvendes ved
samme lugeåbning, skal der være en lugemand (friholder) for hvert
hejsemiddel, og der skal være tilstrækkelig afstand mellem hejsemidlerne.
Stk. 4. Ved lastning og losning direkte fra og til vogn
skal der om fornødent træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks.
etablering af stillinger).
Stk. 5. Når der anvendes strop med skarpe kroge, kløer
eller lignende, skal disse hugges op ved tomt hejs.
Stk. 6. Intet gods må efterlades hængende i et
hejsemiddel uden tilsyn.
Stk. 7. Kædestropper må ikke afkortes ved knob.
Stk. 8. Såfremt løbere, krantove, stropper eller kæder
kan beskadiges af skarpe kanter på gods, luger m.v., skal der anvendes
mellemlæg.
Stk. 9. Lossekroge eller lignende må ikke hugges i
bånd, der alene skønnes beregnet til at sammenholde godset, undtagen med det
formål at frigøre godset eller lægge det i slæng.
§ 11. Til betjening af hejse- og transportmidler med
tilbehør samt som signalmand, lugemand og lignende må kun anvendes dertil
egnede personer. Som egnet person anses ikke en person, der er påvirket af
spiritus. Med hensyn til aldersgrænser henvises der til Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 149 af 30. maj 1956 om unge menneskers farlige arbejde.
Stk. 2. Hvor det er nødvendigt for arbejdernes
sikkerhed, skal signalmand anvendes.
Hejsemidler og lossegrej.
Almindelige bestemmelser.
§ 12. Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden
styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i forsvarlig stand. De
må ikke under brugen belastes ud over deres størst tilladte
arbejdsbelastning, jfr. §§ 17 og 18. Dog kan et hejsemiddel efter indhentet
tilladelse fra vedkommende tilsyn undtagelsesvis udsættes for en større
belastning, når der træffes de hertil fornødne foranstaltninger.
Belastningsprøver.
§ 13. Ethvert hejsemiddel, bortset fra sådanne, som
alene falder ind under stk. 2 og stk. 3, skal, forinden det som nyt tages i
brug, underkastes en belastningsprøve.
Prøvevægten skal herunder være:
a) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på indtil 20
tons:
25 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;
b) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20 tons
til 50 tons: 5 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;
c) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på over 50
tons: 10 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.
Belastningsprøven skal foretages i de farligst forekommende
arbejdsstillinger.
Stk. 2. Blokke skal, forinden de som nye tages i brug,
prøvebelastes efter følgende regler:
a) enkeltskivede blokke:
300 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;
b) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning indtil 20
tons: 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;
c) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20-40
tons: 20 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;
d) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning over 40
tons: 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.
Stk. 3. Kalibrerede kæder, som anvendes i forbindelse
med håndbetjente blokke, samt hager, ringe og lignende, der er fast anbragt
herpå, skal prøvebelastes med 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning,
forinden de som nye tages i brug.
Stk. 4. Kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler skal,
hvad enten de skal indgå som dele af et hejsemiddel eller anvendes til
lossegrej, prøvebelastes med 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning,
forinden de som nye tages i brug.
Stk. 5. Såfremt der foretages ændringer eller
reparation af de i denne paragraf omhandlede hejsemidler med tilbehør eller
lossegrej, skal fornyet prøve og undersøgelse foretages. Sådan prøve og
undersøgelse er dog ufornøden, for så vidt angår ændringer og reparationer af
dele, der er uden betydning for hejsemidlers bæreevne samt ved udskiftning af
gerder.
Stk. 6. Lossegrej eller dele til hejsemidler, der
leveres med certifikat, skal ikke påny underkastes prøve, forinden det tages
i brug.
Stk. 7. Efter foretagen belastningsprøve skal der
foretages en grundig undersøgelse, og såfremt det herunder konstateres, at
nogen del af materiellet viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig
formforandring, brist eller lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny
prøve skal foretages.
Varmebehandling.
§ 14. Alle et skib tilhørende kæder, ringe, hager,
sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål skal, hvis de er i
stadig brug, varmebehandles efter følgende regler:
a) for dimensioner på 12,7 mm (1/2 tomme) og derunder mindst hver 6.
måned;
b) for dimensioner over 12,7 mm (1/2 tomme) mindst hver 12. måned.
For dele, der udelukkende anvendes i forbindelse med hånddrevne
hejsemidler, gælder de dobbelte terminer.
Stk. 2. Alle fra land hidrørende kæder, ringe, hager,
sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål, skal, hvis de har
været i brug, varmebehandles med tidsmellemrum afpasset efter brugen, dog
mindst hvert 2. år.
Stk. 3. Varmebehandling af de i stk. 1 og stk. 2
omhandlede dele skal endvidere foretages, såfremt delene har været genstand
for overlast, forandring eller reparation.
Stk. 4. I forbindelse med enhver varmebehandling skal
der foretages en grundig undersøgelse.
Stk. 5. Fritaget for varmebehandling er kæder m.v. af
ældningstrægt materiale (specialstål), dele med kuglelejer, bærende gevind
eller overfladehærdede dele, kalibrerede kæder med fast tilbehør samt andre
dele, som fritages derfor af vedkommende tilsyn.
Periodiske undersøgelser og eftersyn af hejsemidler.
§ 15. Hejsemidler - herunder alt fast tilbehør - skal
undersøges grundigt hver 12. måned, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Lossebomme med tilhørende beslag og
afstivninger til mast og dæk, samt fast tilbehør, hvis nedrigning er særlig
vanskelig, skal undersøges grundigt hvert 4. år og efterses mindst hver 12.
måned.
Periodiske undersøgelser og eftersyn af lossegrej.
§ 16. Alt lossegrej, såsom tovstropper, kædestropper,
wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v., skal
undersøges grundigt mindst hver 12. måned - samt efterses hver gang, de tages
i brug.
Fastsættelse af arbejdsbelastningen.
§ 17. Den størst tilladte arbejdsbelastning for
hejsemidler og lossegrej skal fastsættes i overensstemmelse med anerkendte
normer og beregningsmetoder.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af størst tilladte
arbejdsbelastning for ståltovværk, som anvendes til lossegrej, skal
sikkerhedsfaktoren være 5 i forhold til den af leverandøren angivne effektive
brudbelastning.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af størst tilladte
arbejdsbelastning for fibertovværk, for hvilket der foreligger
garantierklæring fra leverandøren for mindste brudbelastning, skal anvendes
en sikkerhedsfaktor på mindst 5. Såfremt en sådan garantierklæring ikke
foreligger og der anvendes tovværk af normal handelsvare udført af sisal
eller manilla, gælder som vejledende de i nedenstående tabel angivne
arbejdsbelastninger:
---------------------------------------------------------------------
Torvværk af Manilla eller Sisal
Omkreds Diameter Størst tilladte
eng. tommer mm arbejdsbelastning
i kg i enkelt part
---------------------------------------------------------------------
1 8 60
1 1/2 12 130
2 16 220
2 1/2 20 360
3 1/4 26 600
4 32 900
5 40 1.500
6 48 2.200
---------------------------------------------------------------------
Belastningsangivelser.
§ 18. Den størst tilladte arbejdsbelastning skal være
tydeligt og holdbart angivet på hejsemidler.
Stk. 2. For hejsemidler med varierende udlæg skal de
dertil svarende størst tilladte arbejdsbelastninger være tydeligt angivet.
Kravet anses for opfyldt, når bomme med varierende udlæg mærkes med højst
tilladte arbejdsbelastning på bommen i nederste stilling.
Stk. 3. Lossegrej skal være forsynet med tydelig og
varig angivelse af den størst tilladte arbejdsbelastning. Hvor direkte
mærkning er praktisk vanskelig - f.eks. af tovstropper og wirestropper - kan
de størst tilladte arbejdsbelastninger være angivet ved tydelige opslag eller
lignende.
§ 19. Krantove og losseløbere skal være udført i eet
stykke.
Stk. 2. Et krantov eller en losseløber skal have en
sådan længde, at der under anvendelsen altid findes mindst 2 1/2 tørn på
hejsemidlets tromle.
Stk. 3. Den frie ende af et krantov eller en losseløber
skal være tilstrækkelig belastet for at sikre rigtig opvikling på tromlen.
Stk. 4. Splejsninger på stålwirer skal have mindst 3
indstik med hel kordel og 2 indstik med halv kordel; splejsninger på tovværk
skal have mindst 3 indstik med hel kordel. Andre splejsninger af tilsvarende
styrke ligesom wirelåse eller tovlåse af tilstrækkelig styrke kan benyttes.
Stk. 5. Lossekroge og krankroge skal være således
udført, at de ikke slipper eller fisker.
§ 20. De i §§ 13-16 omhandlede belastningsprøver,
varmebehandlinger og undersøgelser samt de i § 15, stk. 2, omhandlede
eftersyn skal udføres af personer, firmaer eller institutioner, der er i
besiddelse af tilstrækkelig sagkundskab og fornødne hjælpemidler.
Register over udførte belastningsprøver, varmebehandling,
undersøgelser m.v.
§ 21. Om de udførte belastningsprøver,
varmebehandlinger og undersøgelser m.v. skal der ske indførelse i et
register, certifikat eller lignende, som skal opbevares af ejeren eller
brugeren af det pågældende hejsemiddel eller lossegrej og på anfordring
forevises vedkommende tilsyn.
Sundheds- og velfærdsforanstaltninger.
§ 22. I havneområder og på andre pladser på
landjorden, hvor lastning og losning foregår, skal der findes sundheds- og
velfærdsforanstaltninger for arbejderne i overensstemmelse med §§ 23-26,
medmindre hel eller delvis etablering af sundheds- og
velfærdsforanstaltninger efter arbejdstilsynets skøn må anses for unødvendig.
Stk. 2. Hvor hel eller delvis etablering af sundheds-
og velfærdsforanstaltninger for arbejderne som omhandlet i stk. 1 enten
umuliggøres af forholdene eller må anses for åbenbart urimelig, kan sundheds-
og velfærdsforanstaltninger indrettes i vogne, transportable skure eller
lignende, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med
arbejdstilsynets regler herom, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 165
af 26. april 1960 om regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og
anlægsvirksomhed.
§ 23. Der skal findes rum af passende størrelse og
indretning, hvori omklædning kan foretages. Omklædningsrummene skal være
hensigtsmæssigt fordelt over området. De skal være vel ventilerede og skal
kunne opvarmes i den kolde årstid.
Stk. 2. I omklædningsrummene skal der for hver arbejder
være indrettet et med lås eller låsebøjler forsynet skab af mindst 30 X 50 cm
tværsnit og passende højde, hvori såvel arbejdstøj som det gangtøj, der ikke
er i brug, vil kunne opbevares. Skabene skal så vidt muligt have aftræk til
fri luft eller luftkanal. Ved afgørelsen af, hvor mange skabe, der skal
indrettes, skal det antal havnearbejdere, der normalt beskæftiges inden for
det pågældende område - eller del af havneområde - tages i betragtning.
Stk. 3. Såfremt der inden for det pågældende område
jævnligt beskæftiges et større antal arbejdere end den normale arbejdsstyrke,
skal der foruden omklædningsrum til det normale antal arbejdere yderligere
findes rum af passende størrelse og indretning, hvor omklædning kan
foretages, og tøjet kan opbevares på hensigtsmæssig og sikker måde.
Stk. 4. De arbejdere, der beskæftiges ved arbejde med
stærkt støvende, giftigt, ætsende eller særligt tilsmudsende gods (f.eks.
kul, støvende korn, fisk og ildelugtende varer), skal have adgang til at
opbevare deres forurenede arbejdstøj adskilt fra andre klædningsstykker i
eller i umiddelbar nærhed af de egentlige garderoberum.
Stk. 5. Til tørring af arbejdstøj skal der uden for
skabene forefindes knager eller tørrestativer.
Stk. 6. Cykler og lignende befordringsmidler, der
anvendes af arbejderne ved befordring til og fra arbejdsstedet, skal i
arbejdstiden opbevares på hensigtsmæssig måde, for så vidt de stedlige
forhold ikke umuliggør det.
§ 24. I eller i passende nærhed af omklædningsrum
skal der findes hensigtsmæssige vaskeindretninger i passende antal og af
passende størrelse og så vidt muligt med tilførsel af rindende vand.
Stk. 2. Hvor der til stadighed lastes eller losses
særligt tilsmudsende eller støvende, giftigt, smittefarligt eller irriterende
gods, skal vaskeindretningerne have tilførsel af varmt og koldt vand, og
arbejdstilsynet kan stille krav om, at der i tilknytning til dem skal være
adgang til brusebad med varmt og koldt vand. Arbejderne er forpligtet til at
benytte disse vaskeindretninger og bade.
§ 25. Der skal findes særlige rum af passende
størrelse og indretning, hvor arbejderne kan spise og opholde sig i aftalte
og påbudte hvilepauser. Disse rum skal være beliggende i passende nærhed af
arbejdsstederne og skal være opvarmet under brugen i den kolde årstid.
Stk. 2. Der skal gives arbejderne mulighed for at
opvarme medbragt mad og drikke.
Stk. 3. Arbejderne skal have adgang til rigeligt, sundt
og friskt drikkevand. Forsyningen hermed skal ske på forsvarlig og hygiejnisk
måde.
Stk. 4. Der skal findes forsvarligt indrettede og
passende beliggende aftrædelsesrum i et antal af mindst 1 for hver 20 normalt
beskræftigede arbejdere samt urinaler i tilstrækkeligt antal.
Aftrædelsesrummene skal være forsynet med papir og så vidt muligt med
vandudskylning.
§ 26. Spise-, vaske-, omklædnings- og tørrerum samt
aftrædelsesrum skal være tilbørligt renholdte. Herunder skal gulvene dagligt
fejes og befries for affald. Mindst 1 gang ugentlig skal gulve, borde, bænke
(stole) samt aftrædelsesrum vaskes.
Stk. 2. Arbejderne skal medvirke til, at den
tilvejebragte orden og renlighed i de nævnte lokaler opretholdes.
Tobaksrygning og anden brug af åben ild.
§ 27. Under lastnings- og losningsarbejde samt under
ophold og færdsel på arbejdsstedet, er tobaksrygning forbudt, jfr. dog stk.
2. Endvidere er brug af åben ild forbudt, medmindre der er truffet særlige
foranstaltninger mod brand. Forbuddet omfatter alle, der færdes på
arbejdsstederne.
Stk. 2. Medmindre specielle forhold på arbejdsstedet,
f.eks. et skibs konstruktion, (kølebåde med korkforede lastrum) eller
ansamlinger af brandfarligt materiel, (såsom garnerings- eller
separationsmateriel i lastrum) gør et forbud berettiget, er tobaksrygning dog
tilladt ved lastning og losning af følgende varer i hele ladninger:
Jern, erts, sten, sand, ral, asbest, cement, salt og fisk samt varer, der
i brandfarlig henseende ganske må sidestilles hermed.
Stk. 3. Når og hvor tobaksrygning eller anden brug af
åben ild i overensstemmelse med stk. 1 og 2 er forbudt, påhviler det
arbejdsgiveren omgående i samråd med skibets fører på iøjnefaldende steder at
anbringe opslag herom. Medmindre tobaksrygning eller anden brug af åben ild
under alle forhold er forbudt - f.eks. i tankskibe og lignende - må
permanente skriftlige forbud, såsom påmaling på lugekarm, lastrums
inderklædning eller andre steder, kun benyttes efter skibstilsynets
henholdsvis arbejdstilsynets udtrykkelige tilladelse.
Nødhjælps- og redningsudstyr.
§ 28. Der skal - se dog stk. 2 - ved eller i passende
nærhed af arbejdsstederne i havneområder og ved laste- og lossepladser findes
en forbindskasse, som skal være indrettet og udstyret i overensstemmelse med
Direktoratet for Arbejdstilsynets regler herom. Forbindskassen skal opbevares
af en person, der har ansvaret for forbindskassens tilstedeværelse og
indholdets vedligeholdelse.
Stk. 2. Såfremt arbejdsgiveren har truffet overenskomst
med vedkommende skibs fører om anvendelse af skibets nødhjælpsudstyr i
tilfælde af, at en arbejder kommer til skade under arbejdet, anses kravet i
stk. 1 hermed for opfyldt.
Stk. 3. Der skal fra arbejdsstedet være let adgang til
at tilkalde ambulance eller anden hjælp i ulykkestilfælde.
Stk. 4. I områder eller på pladser, hvor det af
tilsynet skønnes nødvendigt, skal der anbragt i passende nærhed af
arbejdsstederne forefindes redningsmateriel (fx redningshager og
redningskranse).
Stk. 5. Det skal ved opslag på eller ved arbejdsstedet
tilkendegives, hvor forbindskasse, redningsmateriel og nærmeste telefon eller
anden mulighed for tilkaldelse af hjælp befinder sig.
Personlige beskyttelsesmidler.
§ 29. Er det ikke på anden måde muligt at beskytte
arbejderne mod ulykkesrisiko eller sundhedsskadelige påvirkninger, skal der,
hvor det er gørligt, anvendes særligt arbejdstøj og/eller særlige personlige
beskyttelsesmidler, såsom hjelme, handsker, sikkerhedssko, masker, briller og
hudbeskyttelsesmidler.
Stk. 2. Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren i
overensstemmelse med de i lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 28, stk. 1, givne
regler. (* 3)
Stk. 3. Arbejderne er forpligtet til at anvende de i
stk. 1 påbudte beskyttelsesmidler.
Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.
Opslag.
§ 30. Et af de to tilsyn, jfr. § 32, udfærdiget
opslag indeholdende uddrag af dette regulativs bestemmelser samt oplysning om
de tilsynsførende myndigheders navne, adresser og telefonnumre skal ophænges
på passende steder, såsom i spise- og opholdslokaler eller mønstringslokaler.
§ 31. Direktoratet for Arbejdstilsynet og
Direktoratet for Statens Skibstilsyn kan efter samråd godkende andre
arbejdsmetoder, arbejdsredskaber, sikkerhedsudstyr, prøver m.v., end sådanne,
som er fastsat i dette regulativ, forudsat at det genneem foretagne fornødne
prøver er konstateret, at pågældende arbejdsmetode, arbejdsredskab, udstyr,
prøve eller lignende yder den samme beskyttelse som den i dette regulativ
foreskrevne. Om sådan godkendelse skal der ske behørig offentliggørelse ved
pågældende myndigheds foranstaltning.
Tilsyn.
§ 32. Tilsynet med overholdelsen af dette regulativ
føres af Arbejdstilsynet og Statens Skibstilsyn efter nærmere regler, som
fastsættes af Arbejdsministeriet og Handelsministeriet i forening efter
forhandling med de to tilsyn.
Ansvar.
§ 33. Arbejdsgiveren har ansvaret for overholdelsen
af bestemmelserne i dette regulativ, jfr. dog stk. 2, stk. 3 og stk. 4, 1.
punktum. Ved »arbejdsgiver« forstås den, der til udførelse af
lastnings- og losningsarbejde har antaget arbejdere; som arbejdsgiver
betragtes også skibet, når lastnings- eller losningsarbejde udføres af
skibets egen besætning og/eller af arbejdere fra land antaget af skibet.
Stk. 2. For så vidt angår arbejdere i land, kan
arbejdsgiveren i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni
1954 overføre varetagelsen af sine pligter og sit ansvar.
Stk. 3. Skibet bærer ansvaret 1) for etablering af
belysning ombord (se § 3, stk. 4); hvis belysningen findes utilstrækkelig
eller uforsvarlig, kan ansvaret dog kun gøres gældende under forudsætning af,
at vedkommende arbejdsgiver eller arbejder har henledt skibets opmærksomhed
herpå; 2) for indretning af arbejdsstedet ombord i overensstemmelse med § 5,
stk. 1, 2 og 5; 3) for konstruktion og vedligeholdelse af skibet tilhørende
adgangsveje mellem skib og land, se § 6; 4) for sikring af skærstokke og
selvbærende løse lugedæksler i tilfælde, hvor skibet selv udfører pålægningen
eller aftagningen af luger, se § 10, stk. 1; 5) for konstruktion og
vedligeholdelse af de skibet tilhørende hejsemidler og lossegrej, se §§
12-21; 6) for overholdelsen af forbud mod skibsbesætningens og førerens
tobaksrygning, se § 27 samt 7) for tilstedeværelsen af nødhjælpsudstyr, se §
28, stk. 2.
Stk. 4. Ansvaret for gennemførelse af bestemmelserne i
§§ 22-26 påhviler i overensstemmelse med lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 15
udelukkende ejeren af det område, inden for hvilket lastnings- eller
losningsarbejdet foregår. Den pågældende kan endvidere gøres ansvarlig for
indretning af arbejdssted og færdselsveje i land, se § 3 - bortset fra stk. 2
- og § 4, for indretningen af ham tilhørende pakhusaltaner, se § 7, stk. 2,
samt for tilstedeværelse af og opslag om redningsudstyr, se § 28, stk. 4 og
5.
Stk. 5. Den, som sælger, udlejer, udlåner eller på
anden måde stiller anlæg, tekniske indretninger eller hjælpemidler, herunder
hejsemidler, lossegrej, båd, vogn eller lignende til rådighed, er ansvarlig
for, at de nævnte hjælpemidler opfylder bestemmelserne i dette regulativ.
Stk. 6. Den, som foretager de i dette regulativ
omhandlede prøver, undersøgelser eller eftersyn og udsteder certifikater
eller garantierklæringer, er ansvarlig for, at regulativets bestemmelser
herom efterleves.
Stk. 7. Arbejdernes ansvar indebærer pligt til at
medvirke til, at de i medfør af dette regulativ trufne foranstaltninger
virker efter deres bestemmelse, og til i det hele at iagttage forsigtighed og
orden på arbejdsstedet, se her navnlig
§ 3, stk. 2, sidste punktum om benyttelse af
forskriftsmæssige færdselsveje og adgange,
§ 9, stk. 1, jfr. Regler for anhugning, længning m.v.
af gods ved arbejde med lastning og losning af skibe,
§ 9, stk. 3, om opstabling, nedtagning, indstuvning
og udtagning af gods, samt forbud mod underminering af bulkladninger,
§ 10, stk. 1, 2. punktum, om aftagning eller
anbringelse af lugedæksler og skærstokke,
§ 24, stk. 2, 2. punktum, om anvendelse af
vaskeindretninger og bade ved særlig smudsigt arbejde,
§ 26, stk. 2, om orden og renlighed i
velfærdslokaler,
§ 27, stk. 1 og 2, om tobaksrygning, og
§ 29, stk.3, om anvendelse af påbudte
beskyttelsesmidler.
De har endvidere pligt til at oplyse deres foresatte om sådanne mangler
ved indretningen af arbejdsstedet eller hjælpemidler, som de ikke selv kan
rette.
Straf.
§ 34. Overtrædelse af bestemmelserne i dette
regulativ straffes i henhold til de derom i lov nr. 226 af 11. juni 1954
fastsatte bestemmelser.
Ikrafttrædelse.
§ 35. Dette regulativ træder i kraft den 1. juli
1965.
Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej, som er i brug ved
nærværende regulativs ikrafttræden, skal inden 6 måneder prøvebelastes i
overensstemmelse med dette regulativ, medmindre de tidligere har været
prøvebelastede.
Arbejdsministeriet, den 18. maj 1965.
Erling Dinesen.
/Lundbeck.
Officielle noter
(* 1) Se bl.a. de af Direktoratet for Statens Skibstilsyn og Direktoratet
for Arbejdstilsynet udarbejdede Regler for anhugning, længning m.v. af gods
ved arbejde med lastning og losning af skibe.
(* 2) Se bl.a. Handelsministeriets reglement angående transport til søs af
farligt gods.
(* 3) I lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse §
28, stk. 1, udtales det bl.a.:
»... Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren, dog at dennes
forpligtelser med hensyn til særligt arbejdstøj og dets renholdelse er
betinget af, at arbejdstøjets anvendelse og rensning på grund af dets særlige
karakter eller lignende vil betyde en udgift for arbejderne, der må anses for
urimelig i forhold til bekostningen ved anvendelse og renholdelse af
sædvanemæssigt arbejdstøj, og at arbejderne ikke ved aftale er forpligtet til
selv at sørge for dette særlige arbejdstøj og dets renholdelse eller i øvrigt
erholder særligt vederlag - direkte eller indirekte - for de forhold, der
begrunder anvendelsen af særligt arbejdstøj. Arbejdsgiveren har pligt til at
påse, at det særlige arbejdstøj anvendes og renholdes tilbørligt«.
(* 4) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 152 af 25. juni 1979 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med havnearbejde (* 1) Retsinformation · 1. maj 1991
- Bekendtgørelse om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen) (* 1) Retsinformation · 31. december 1985
- Bekendtgørelse om genanvendelse af dansk-tyske overenskomster. Retsinformation · 26. september 1960
- Cirkulære om samarbejde mellem vandbygningsvæsenet og arbejdstilsynet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 17. juni 2003. - Coe Clerici Logistics SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Konkurrence - klage - artikel 82 EF og 86 EF - formaliteten - havnetjenesteydelser. - Sag T-52/00 EU-domme · 17. juni 2003
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. maj 2019. — Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS "MSC Flaminia" mod Land Niedersachsen. EU-domme · 16. maj 2019