Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om regulativ for lastning og losning af skibe

Gældende BEK nr 181 af 18/05/1965BekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. juni 1965

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om regulativ for lastning og

losning af skibe

I henhold til § 10, stk. 1,sammenholdt med § 29, i lov nr. 226 af 11. juni

1954 om almindelig arbejderbeskyttelse har arbejdsministeren fastsat følgende

regulativ for lastning og losning af skibe:

Område og definitioner.

§ 1. Regulativet gælder for alt arbejde her i landet

med lastning og losning af såvel danske som udenlandske skibe, herunder for

lempningsarbejde, uanset om arbejdet udføres ombord eller i land. Regulativet

omfatter endvidere de forhold, under hvilke det omhandlede arbejde skal

foregå. Til udenlandske skibe, der er hjemmehørende i et land, der har

tiltrådt den internationale konvention af 1929 (rev. 1932) om arbejderes

beskyttelse mod ulykkestilfælde ved lastning og losning af skibe, kan der dog

ikke stilles strengere krav, end hvad der følger af konventionens

forskrifter.

Stk. 2. For arbejde med lastning og losning af skibe på

red gælder bestemmelserne med de afvigelser, der måtte være en følge af

arbejdsstedets særlige beskaffenhed.

§ 2. Ved »hejsemiddel« forstås enhver

indretning, hånd- eller maskindreven, som kan anvendes til løftning af

byrder, således at de er frit hængende. Begrebet omfatter hele den pågældende

indretning, herunder alt fast tilbehør, såsom krantove eller løbere, grabber,

kroge m.v.

Stk. 2. Ved »lossegrej« forstås løse

genstande til brug for lastning og losning, såsom tovstropper, kædestropper,

wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v.

Stk. 3. Ved en »grundig undersøgelse« forstås

en visuel undersøgelse, der om nødvendigt suppleres med anden undersøgelse,

f.eks. en hammerprøve, og som udføres så omhyggeligt, som omstændighederne

tillader det for at opnå en pålidelig bedømmelse af de undersøgte deles

Læs alt

sikkerhed. Såfremt det herunder er påkrævet af hensyn til undersøgelsen, skal

dele af det pågældende materiel eller tilbehør adskilles.

Indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange

Almindelige og fælles bestemmelser.

§ 3. Arbejdspladsen og de sædvanligt brugte

færdselsveje og adgange skal være indrettet således, at arbejde og færdsel

kan foregå forsvarligt.

Stk. 2. Der skal gives arbejderne fornøden instruktion

vedrørende indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange. Arbejderne må

ikke benytte eller beordres til at benytte andre end forskriftsmæssige

færdsesveje og adgange.

Stk. 3. Når arbejdspladser eller færdselsveje er isede

eller af anden årsag glatte, skal der træffes foranstaltninger imod den deraf

følgende fare.

Stk. 4. Arbejdssteder og færdselsveje i land, adgangene

til skibet samt under lastning og losning arbejdsstederne på dæk eller i

lastrum skal være tilstrækkeligt og forsvarligt belyst.

Stk. 5. Rækværker skal være af hensigtsmæssig

konstruktion og mindst 0,9 m høje.Eksisterende rækværker eller indhegninger,

der - i overensstemmelse med tidligere gældende bestemmelser - er af lavere

højde, dog mindst 0,8 m, kan fortsat benyttes. Arbejdssteder, færdselsveje

og adgange i land.

§ 4. Bolværker og kajer skal holdes således ryddet,

at der altid er tilstrækkelig plads til arbejde og færdsel i forbindelse

hermed.

Stk. 2. Passager langs kant af kaj eller bolværk skal

være mindst 0,9 m brede og fri for andre hindringer end faste konstruktioner,

redskaber og maskiner i brug.

Stk. 3. Under hensyntagen til arbejdsforholdene og

færdslen skal så vidt muligt farlige passager på arbejdsstedet og adgangene

dertil (f.eks. farlige åbninger, hjørner, kanter) være forsynet med rækværk.

Stk. 4. Farlige passager over broer, sluseporte, faste

landgange og lignende skal på begge sider være forsynet med rækværk, der er

tilstrækkeligt forlænget ved begge ender.

Arbejdssteder og adgange ombord.

§ 5. Aftagelige lugedæksler og skærstokke, gods eller

andre genstande må ikke anbringes således, at de medfører fare eller unødigt

hindrer færdsel. Dæksler og skærstokke skal kunne aftages og pålægges, uden

at det er nødvendigt at færdes på skærstokkene. Der skal være den fornødne

plads omkring lugen til dækslers og skærstokkes pålægning og aftagning.

Stk. 2. Rækværk skal opsættes omkring åbne luger, ved

hvilke der ikke foregår arbejde. Dette kan dog undlades:

hvis lugekarmen er mindst 0,75 m høj,

hvis den pågældende åbning fører til et lastrum af mindre end 1,5

m's dybde,

hvis for mellemdækslugers vedkommende adgang til mellemdæk er

lukket eller spærret,

hvis der er stillet vagt ved de pågældende åbninger,

eller - under forudsætning af tilstrækkeligt dagslys eller kunstig

belysning -

hvis arbejdet er afbrudt en kortere tid f.eks. på grund af

måltidshvil.

Andre åbninger i dækket på eller ved arbejdsstedet skal tildækkes eller

indhegnes efter tilsvarende regler.

Stk. 3. Hvis der arbejdes på delvis afdækket luge, skal

der ved den åbne kant træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til

imødegåelse af faren for nedstyrtning af personer eller gods.

Stk. 4. Ved arbejde med bulk-ladninger, hvor

sammenstyrtninger kan hindre adgangen til faste lejdere, skal der forefindes

det fornødne antal løse lejdere af tilstrækkelig længde.

Stk. 5. Hvor færdsel hen over ujævn dækslast, der ikke

er under arbejde, er nødvendig, skal løbeplanker eller lignende anvendes i

fornødent omfang.

Adgange mellem skib og land.

§ 6. For passager mellem skib og land eller mellem

skib og skib skal der i fornødent omfang træffes forsvarlige

foranstaltninger. Når det er rimeligt og praktisk muligt, skal der benyttes

en landgangsbro eller falderebstrappe, der skal være mindst 55 cm bred og på

begge sider have rækværk. Kan af praktiske grunde landgangsbro eller

falderebstrappe ikke benyttes, er det tilladt at anvende en lejder -

eventuelt stormlejder - af tilstrækkelig styrke og længde. Løbeplanker og

trapper, herunder lønningstrapper over 1 m's højde skal - i hvert fald på den

ene side - have rækværk eller lignende.

Stk. 2. Landgange, lejdere, trapper, stiger, slidsker,

løbebroer og lignende skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og

opstillet.

Stillinger, pakhusaltaner m.v.

§ 7. Stillinger, platforme, lossebroer, trille- og

skinnebaner skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og opstillet. De

skal have en efter forholdene forsvarlig størrelse. Såfremt deres størrelse

eller andre forhold ikke taler herimod, skal de, når deres højde overstiger

1,6 m, være forsynet med specielle sikkerhedsforanstaltninger, såsom

hensigtsmæssigt rækværk, fodliste eller lignende.

Trillebaners hældning må ikke være større, end at farefri færdsel og

transport kan foregå.

Stk. 2. Pakhusaltaner og lignende skal have en efter

forholdene forsvarlig størrelse. De skal være forsynet med værn mod

nedstyrtning. Dette kan enten bestå af et hensigtsmæssigt rækværk eller af en

massiv kant af passende højde og profil. Altanerne skal - hvis fornævnte

rækværk er af åben konstruktion - tillige være forsynet med en solid fodliste

af mindst 10 cm.

Hvor og i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til arbejdets udførelse,

kan rækværket være helt eller delvis aftageligt.

§ 8: Såfremt der anvendes båd til transport af arbejdere til og fra

arbejdsstedet, skal båden opfylde skibstilsynslovens bestemmelser.

Arbejdets udførelse.

Almindelige bestemmelser.

§ 9. Arbejde med lastning og losning skal

tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at arbejderne er tilbørligt

værnet mod ulykkesrisiko og sundhedsskadelig påvirkning; der skal herunder

gives fornøden instruktion og føres rimeligt tilsyn. (* 1)

Stk. 2. Hvor specielle farer foreligger, såsom

eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare, ætsningsfare eller fare for

radioaktiv stråling, skal der træffes foranstaltninger herimod (jfr. bl.a. §

29), herunder skal specielle regler om sådanne farer iagttages. (* 2)

Stk. 3. Arbejde med opstabling, nedtagning, indstuvning

og udtagning af gods skal foregå forsvarligt. Underminering af bulkladninger

må ikke finde sted.

Specielle bestemmelser.

§ 10. Ved arbejde gennem lastrumsåbninger skal

skærstokke og selvbærende, løse lugedæksler være sikret mod at blive hevet

op. Når lugedæksler og skærstokke aftages eller anbringes, må personer ikke

befinde sig umiddelbart under dem.

Stk. 2. Lugedæksler må ikke benyttes til opførelse af

stillinger eller til andet formål, som kan udsætte dem for beskadigelser.

Stk. 3. Hvor mere end eet hejsemiddel anvendes ved

samme lugeåbning, skal der være en lugemand (friholder) for hvert

hejsemiddel, og der skal være tilstrækkelig afstand mellem hejsemidlerne.

Stk. 4. Ved lastning og losning direkte fra og til vogn

skal der om fornødent træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks.

etablering af stillinger).

Stk. 5. Når der anvendes strop med skarpe kroge, kløer

eller lignende, skal disse hugges op ved tomt hejs.

Stk. 6. Intet gods må efterlades hængende i et

hejsemiddel uden tilsyn.

Stk. 7. Kædestropper må ikke afkortes ved knob.

Stk. 8. Såfremt løbere, krantove, stropper eller kæder

kan beskadiges af skarpe kanter på gods, luger m.v., skal der anvendes

mellemlæg.

Stk. 9. Lossekroge eller lignende må ikke hugges i

bånd, der alene skønnes beregnet til at sammenholde godset, undtagen med det

formål at frigøre godset eller lægge det i slæng.

§ 11. Til betjening af hejse- og transportmidler med

tilbehør samt som signalmand, lugemand og lignende må kun anvendes dertil

egnede personer. Som egnet person anses ikke en person, der er påvirket af

spiritus. Med hensyn til aldersgrænser henvises der til Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 149 af 30. maj 1956 om unge menneskers farlige arbejde.

Stk. 2. Hvor det er nødvendigt for arbejdernes

sikkerhed, skal signalmand anvendes.

Hejsemidler og lossegrej.

Almindelige bestemmelser.

§ 12. Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden

styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i forsvarlig stand. De

må ikke under brugen belastes ud over deres størst tilladte

arbejdsbelastning, jfr. §§ 17 og 18. Dog kan et hejsemiddel efter indhentet

tilladelse fra vedkommende tilsyn undtagelsesvis udsættes for en større

belastning, når der træffes de hertil fornødne foranstaltninger.

Belastningsprøver.

§ 13. Ethvert hejsemiddel, bortset fra sådanne, som

alene falder ind under stk. 2 og stk. 3, skal, forinden det som nyt tages i

brug, underkastes en belastningsprøve.

Prøvevægten skal herunder være:

a) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på indtil 20

tons:

25 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20 tons

til 50 tons: 5 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på over 50

tons: 10 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Belastningsprøven skal foretages i de farligst forekommende

arbejdsstillinger.

Stk. 2. Blokke skal, forinden de som nye tages i brug,

prøvebelastes efter følgende regler:

a) enkeltskivede blokke:

300 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning indtil 20

tons: 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20-40

tons: 20 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

d) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning over 40

tons: 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Stk. 3. Kalibrerede kæder, som anvendes i forbindelse

med håndbetjente blokke, samt hager, ringe og lignende, der er fast anbragt

herpå, skal prøvebelastes med 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning,

forinden de som nye tages i brug.

Stk. 4. Kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler skal,

hvad enten de skal indgå som dele af et hejsemiddel eller anvendes til

lossegrej, prøvebelastes med 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning,

forinden de som nye tages i brug.

Stk. 5. Såfremt der foretages ændringer eller

reparation af de i denne paragraf omhandlede hejsemidler med tilbehør eller

lossegrej, skal fornyet prøve og undersøgelse foretages. Sådan prøve og

undersøgelse er dog ufornøden, for så vidt angår ændringer og reparationer af

dele, der er uden betydning for hejsemidlers bæreevne samt ved udskiftning af

gerder.

Stk. 6. Lossegrej eller dele til hejsemidler, der

leveres med certifikat, skal ikke påny underkastes prøve, forinden det tages

i brug.

Stk. 7. Efter foretagen belastningsprøve skal der

foretages en grundig undersøgelse, og såfremt det herunder konstateres, at

nogen del af materiellet viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig

formforandring, brist eller lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny

prøve skal foretages.

Varmebehandling.

§ 14. Alle et skib tilhørende kæder, ringe, hager,

sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål skal, hvis de er i

stadig brug, varmebehandles efter følgende regler:

a) for dimensioner på 12,7 mm (1/2 tomme) og derunder mindst hver 6.

måned;

b) for dimensioner over 12,7 mm (1/2 tomme) mindst hver 12. måned.

For dele, der udelukkende anvendes i forbindelse med hånddrevne

hejsemidler, gælder de dobbelte terminer.

Stk. 2. Alle fra land hidrørende kæder, ringe, hager,

sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål, skal, hvis de har

været i brug, varmebehandles med tidsmellemrum afpasset efter brugen, dog

mindst hvert 2. år.

Stk. 3. Varmebehandling af de i stk. 1 og stk. 2

omhandlede dele skal endvidere foretages, såfremt delene har været genstand

for overlast, forandring eller reparation.

Stk. 4. I forbindelse med enhver varmebehandling skal

der foretages en grundig undersøgelse.

Stk. 5. Fritaget for varmebehandling er kæder m.v. af

ældningstrægt materiale (specialstål), dele med kuglelejer, bærende gevind

eller overfladehærdede dele, kalibrerede kæder med fast tilbehør samt andre

dele, som fritages derfor af vedkommende tilsyn.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af hejsemidler.

§ 15. Hejsemidler - herunder alt fast tilbehør - skal

undersøges grundigt hver 12. måned, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Lossebomme med tilhørende beslag og

afstivninger til mast og dæk, samt fast tilbehør, hvis nedrigning er særlig

vanskelig, skal undersøges grundigt hvert 4. år og efterses mindst hver 12.

måned.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af lossegrej.

§ 16. Alt lossegrej, såsom tovstropper, kædestropper,

wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v., skal

undersøges grundigt mindst hver 12. måned - samt efterses hver gang, de tages

i brug.

Fastsættelse af arbejdsbelastningen.

§ 17. Den størst tilladte arbejdsbelastning for

hejsemidler og lossegrej skal fastsættes i overensstemmelse med anerkendte

normer og beregningsmetoder.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af størst tilladte

arbejdsbelastning for ståltovværk, som anvendes til lossegrej, skal

sikkerhedsfaktoren være 5 i forhold til den af leverandøren angivne effektive

brudbelastning.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af størst tilladte

arbejdsbelastning for fibertovværk, for hvilket der foreligger

garantierklæring fra leverandøren for mindste brudbelastning, skal anvendes

en sikkerhedsfaktor på mindst 5. Såfremt en sådan garantierklæring ikke

foreligger og der anvendes tovværk af normal handelsvare udført af sisal

eller manilla, gælder som vejledende de i nedenstående tabel angivne

arbejdsbelastninger:

---------------------------------------------------------------------

Torvværk af Manilla eller Sisal

Omkreds Diameter Størst tilladte

eng. tommer mm arbejdsbelastning

i kg i enkelt part

---------------------------------------------------------------------

1 8 60

1 1/2 12 130

2 16 220

2 1/2 20 360

3 1/4 26 600

4 32 900

5 40 1.500

6 48 2.200

---------------------------------------------------------------------

Belastningsangivelser.

§ 18. Den størst tilladte arbejdsbelastning skal være

tydeligt og holdbart angivet på hejsemidler.

Stk. 2. For hejsemidler med varierende udlæg skal de

dertil svarende størst tilladte arbejdsbelastninger være tydeligt angivet.

Kravet anses for opfyldt, når bomme med varierende udlæg mærkes med højst

tilladte arbejdsbelastning på bommen i nederste stilling.

Stk. 3. Lossegrej skal være forsynet med tydelig og

varig angivelse af den størst tilladte arbejdsbelastning. Hvor direkte

mærkning er praktisk vanskelig - f.eks. af tovstropper og wirestropper - kan

de størst tilladte arbejdsbelastninger være angivet ved tydelige opslag eller

lignende.

§ 19. Krantove og losseløbere skal være udført i eet

stykke.

Stk. 2. Et krantov eller en losseløber skal have en

sådan længde, at der under anvendelsen altid findes mindst 2 1/2 tørn på

hejsemidlets tromle.

Stk. 3. Den frie ende af et krantov eller en losseløber

skal være tilstrækkelig belastet for at sikre rigtig opvikling på tromlen.

Stk. 4. Splejsninger på stålwirer skal have mindst 3

indstik med hel kordel og 2 indstik med halv kordel; splejsninger på tovværk

skal have mindst 3 indstik med hel kordel. Andre splejsninger af tilsvarende

styrke ligesom wirelåse eller tovlåse af tilstrækkelig styrke kan benyttes.

Stk. 5. Lossekroge og krankroge skal være således

udført, at de ikke slipper eller fisker.

§ 20. De i §§ 13-16 omhandlede belastningsprøver,

varmebehandlinger og undersøgelser samt de i § 15, stk. 2, omhandlede

eftersyn skal udføres af personer, firmaer eller institutioner, der er i

besiddelse af tilstrækkelig sagkundskab og fornødne hjælpemidler.

Register over udførte belastningsprøver, varmebehandling,

undersøgelser m.v.

§ 21. Om de udførte belastningsprøver,

varmebehandlinger og undersøgelser m.v. skal der ske indførelse i et

register, certifikat eller lignende, som skal opbevares af ejeren eller

brugeren af det pågældende hejsemiddel eller lossegrej og på anfordring

forevises vedkommende tilsyn.

Sundheds- og velfærdsforanstaltninger.

§ 22. I havneområder og på andre pladser på

landjorden, hvor lastning og losning foregår, skal der findes sundheds- og

velfærdsforanstaltninger for arbejderne i overensstemmelse med §§ 23-26,

medmindre hel eller delvis etablering af sundheds- og

velfærdsforanstaltninger efter arbejdstilsynets skøn må anses for unødvendig.

Stk. 2. Hvor hel eller delvis etablering af sundheds-

og velfærdsforanstaltninger for arbejderne som omhandlet i stk. 1 enten

umuliggøres af forholdene eller må anses for åbenbart urimelig, kan sundheds-

og velfærdsforanstaltninger indrettes i vogne, transportable skure eller

lignende, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med

arbejdstilsynets regler herom, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 165

af 26. april 1960 om regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og

anlægsvirksomhed.

§ 23. Der skal findes rum af passende størrelse og

indretning, hvori omklædning kan foretages. Omklædningsrummene skal være

hensigtsmæssigt fordelt over området. De skal være vel ventilerede og skal

kunne opvarmes i den kolde årstid.

Stk. 2. I omklædningsrummene skal der for hver arbejder

være indrettet et med lås eller låsebøjler forsynet skab af mindst 30 X 50 cm

tværsnit og passende højde, hvori såvel arbejdstøj som det gangtøj, der ikke

er i brug, vil kunne opbevares. Skabene skal så vidt muligt have aftræk til

fri luft eller luftkanal. Ved afgørelsen af, hvor mange skabe, der skal

indrettes, skal det antal havnearbejdere, der normalt beskæftiges inden for

det pågældende område - eller del af havneområde - tages i betragtning.

Stk. 3. Såfremt der inden for det pågældende område

jævnligt beskæftiges et større antal arbejdere end den normale arbejdsstyrke,

skal der foruden omklædningsrum til det normale antal arbejdere yderligere

findes rum af passende størrelse og indretning, hvor omklædning kan

foretages, og tøjet kan opbevares på hensigtsmæssig og sikker måde.

Stk. 4. De arbejdere, der beskæftiges ved arbejde med

stærkt støvende, giftigt, ætsende eller særligt tilsmudsende gods (f.eks.

kul, støvende korn, fisk og ildelugtende varer), skal have adgang til at

opbevare deres forurenede arbejdstøj adskilt fra andre klædningsstykker i

eller i umiddelbar nærhed af de egentlige garderoberum.

Stk. 5. Til tørring af arbejdstøj skal der uden for

skabene forefindes knager eller tørrestativer.

Stk. 6. Cykler og lignende befordringsmidler, der

anvendes af arbejderne ved befordring til og fra arbejdsstedet, skal i

arbejdstiden opbevares på hensigtsmæssig måde, for så vidt de stedlige

forhold ikke umuliggør det.

§ 24. I eller i passende nærhed af omklædningsrum

skal der findes hensigtsmæssige vaskeindretninger i passende antal og af

passende størrelse og så vidt muligt med tilførsel af rindende vand.

Stk. 2. Hvor der til stadighed lastes eller losses

særligt tilsmudsende eller støvende, giftigt, smittefarligt eller irriterende

gods, skal vaskeindretningerne have tilførsel af varmt og koldt vand, og

arbejdstilsynet kan stille krav om, at der i tilknytning til dem skal være

adgang til brusebad med varmt og koldt vand. Arbejderne er forpligtet til at

benytte disse vaskeindretninger og bade.

§ 25. Der skal findes særlige rum af passende

størrelse og indretning, hvor arbejderne kan spise og opholde sig i aftalte

og påbudte hvilepauser. Disse rum skal være beliggende i passende nærhed af

arbejdsstederne og skal være opvarmet under brugen i den kolde årstid.

Stk. 2. Der skal gives arbejderne mulighed for at

opvarme medbragt mad og drikke.

Stk. 3. Arbejderne skal have adgang til rigeligt, sundt

og friskt drikkevand. Forsyningen hermed skal ske på forsvarlig og hygiejnisk

måde.

Stk. 4. Der skal findes forsvarligt indrettede og

passende beliggende aftrædelsesrum i et antal af mindst 1 for hver 20 normalt

beskræftigede arbejdere samt urinaler i tilstrækkeligt antal.

Aftrædelsesrummene skal være forsynet med papir og så vidt muligt med

vandudskylning.

§ 26. Spise-, vaske-, omklædnings- og tørrerum samt

aftrædelsesrum skal være tilbørligt renholdte. Herunder skal gulvene dagligt

fejes og befries for affald. Mindst 1 gang ugentlig skal gulve, borde, bænke

(stole) samt aftrædelsesrum vaskes.

Stk. 2. Arbejderne skal medvirke til, at den

tilvejebragte orden og renlighed i de nævnte lokaler opretholdes.

Tobaksrygning og anden brug af åben ild.

§ 27. Under lastnings- og losningsarbejde samt under

ophold og færdsel på arbejdsstedet, er tobaksrygning forbudt, jfr. dog stk.

2. Endvidere er brug af åben ild forbudt, medmindre der er truffet særlige

foranstaltninger mod brand. Forbuddet omfatter alle, der færdes på

arbejdsstederne.

Stk. 2. Medmindre specielle forhold på arbejdsstedet,

f.eks. et skibs konstruktion, (kølebåde med korkforede lastrum) eller

ansamlinger af brandfarligt materiel, (såsom garnerings- eller

separationsmateriel i lastrum) gør et forbud berettiget, er tobaksrygning dog

tilladt ved lastning og losning af følgende varer i hele ladninger:

Jern, erts, sten, sand, ral, asbest, cement, salt og fisk samt varer, der

i brandfarlig henseende ganske må sidestilles hermed.

Stk. 3. Når og hvor tobaksrygning eller anden brug af

åben ild i overensstemmelse med stk. 1 og 2 er forbudt, påhviler det

arbejdsgiveren omgående i samråd med skibets fører på iøjnefaldende steder at

anbringe opslag herom. Medmindre tobaksrygning eller anden brug af åben ild

under alle forhold er forbudt - f.eks. i tankskibe og lignende - må

permanente skriftlige forbud, såsom påmaling på lugekarm, lastrums

inderklædning eller andre steder, kun benyttes efter skibstilsynets

henholdsvis arbejdstilsynets udtrykkelige tilladelse.

Nødhjælps- og redningsudstyr.

§ 28. Der skal - se dog stk. 2 - ved eller i passende

nærhed af arbejdsstederne i havneområder og ved laste- og lossepladser findes

en forbindskasse, som skal være indrettet og udstyret i overensstemmelse med

Direktoratet for Arbejdstilsynets regler herom. Forbindskassen skal opbevares

af en person, der har ansvaret for forbindskassens tilstedeværelse og

indholdets vedligeholdelse.

Stk. 2. Såfremt arbejdsgiveren har truffet overenskomst

med vedkommende skibs fører om anvendelse af skibets nødhjælpsudstyr i

tilfælde af, at en arbejder kommer til skade under arbejdet, anses kravet i

stk. 1 hermed for opfyldt.

Stk. 3. Der skal fra arbejdsstedet være let adgang til

at tilkalde ambulance eller anden hjælp i ulykkestilfælde.

Stk. 4. I områder eller på pladser, hvor det af

tilsynet skønnes nødvendigt, skal der anbragt i passende nærhed af

arbejdsstederne forefindes redningsmateriel (fx redningshager og

redningskranse).

Stk. 5. Det skal ved opslag på eller ved arbejdsstedet

tilkendegives, hvor forbindskasse, redningsmateriel og nærmeste telefon eller

anden mulighed for tilkaldelse af hjælp befinder sig.

Personlige beskyttelsesmidler.

§ 29. Er det ikke på anden måde muligt at beskytte

arbejderne mod ulykkesrisiko eller sundhedsskadelige påvirkninger, skal der,

hvor det er gørligt, anvendes særligt arbejdstøj og/eller særlige personlige

beskyttelsesmidler, såsom hjelme, handsker, sikkerhedssko, masker, briller og

hudbeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren i

overensstemmelse med de i lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 28, stk. 1, givne

regler. (* 3)

Stk. 3. Arbejderne er forpligtet til at anvende de i

stk. 1 påbudte beskyttelsesmidler.

Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.

Opslag.

§ 30. Et af de to tilsyn, jfr. § 32, udfærdiget

opslag indeholdende uddrag af dette regulativs bestemmelser samt oplysning om

de tilsynsførende myndigheders navne, adresser og telefonnumre skal ophænges

på passende steder, såsom i spise- og opholdslokaler eller mønstringslokaler.

§ 31. Direktoratet for Arbejdstilsynet og

Direktoratet for Statens Skibstilsyn kan efter samråd godkende andre

arbejdsmetoder, arbejdsredskaber, sikkerhedsudstyr, prøver m.v., end sådanne,

som er fastsat i dette regulativ, forudsat at det genneem foretagne fornødne

prøver er konstateret, at pågældende arbejdsmetode, arbejdsredskab, udstyr,

prøve eller lignende yder den samme beskyttelse som den i dette regulativ

foreskrevne. Om sådan godkendelse skal der ske behørig offentliggørelse ved

pågældende myndigheds foranstaltning.

Tilsyn.

§ 32. Tilsynet med overholdelsen af dette regulativ

føres af Arbejdstilsynet og Statens Skibstilsyn efter nærmere regler, som

fastsættes af Arbejdsministeriet og Handelsministeriet i forening efter

forhandling med de to tilsyn.

Ansvar.

§ 33. Arbejdsgiveren har ansvaret for overholdelsen

af bestemmelserne i dette regulativ, jfr. dog stk. 2, stk. 3 og stk. 4, 1.

punktum. Ved »arbejdsgiver« forstås den, der til udførelse af

lastnings- og losningsarbejde har antaget arbejdere; som arbejdsgiver

betragtes også skibet, når lastnings- eller losningsarbejde udføres af

skibets egen besætning og/eller af arbejdere fra land antaget af skibet.

Stk. 2. For så vidt angår arbejdere i land, kan

arbejdsgiveren i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni

1954 overføre varetagelsen af sine pligter og sit ansvar.

Stk. 3. Skibet bærer ansvaret 1) for etablering af

belysning ombord (se § 3, stk. 4); hvis belysningen findes utilstrækkelig

eller uforsvarlig, kan ansvaret dog kun gøres gældende under forudsætning af,

at vedkommende arbejdsgiver eller arbejder har henledt skibets opmærksomhed

herpå; 2) for indretning af arbejdsstedet ombord i overensstemmelse med § 5,

stk. 1, 2 og 5; 3) for konstruktion og vedligeholdelse af skibet tilhørende

adgangsveje mellem skib og land, se § 6; 4) for sikring af skærstokke og

selvbærende løse lugedæksler i tilfælde, hvor skibet selv udfører pålægningen

eller aftagningen af luger, se § 10, stk. 1; 5) for konstruktion og

vedligeholdelse af de skibet tilhørende hejsemidler og lossegrej, se §§

12-21; 6) for overholdelsen af forbud mod skibsbesætningens og førerens

tobaksrygning, se § 27 samt 7) for tilstedeværelsen af nødhjælpsudstyr, se §

28, stk. 2.

Stk. 4. Ansvaret for gennemførelse af bestemmelserne i

§§ 22-26 påhviler i overensstemmelse med lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 15

udelukkende ejeren af det område, inden for hvilket lastnings- eller

losningsarbejdet foregår. Den pågældende kan endvidere gøres ansvarlig for

indretning af arbejdssted og færdselsveje i land, se § 3 - bortset fra stk. 2

- og § 4, for indretningen af ham tilhørende pakhusaltaner, se § 7, stk. 2,

samt for tilstedeværelse af og opslag om redningsudstyr, se § 28, stk. 4 og

5.

Stk. 5. Den, som sælger, udlejer, udlåner eller på

anden måde stiller anlæg, tekniske indretninger eller hjælpemidler, herunder

hejsemidler, lossegrej, båd, vogn eller lignende til rådighed, er ansvarlig

for, at de nævnte hjælpemidler opfylder bestemmelserne i dette regulativ.

Stk. 6. Den, som foretager de i dette regulativ

omhandlede prøver, undersøgelser eller eftersyn og udsteder certifikater

eller garantierklæringer, er ansvarlig for, at regulativets bestemmelser

herom efterleves.

Stk. 7. Arbejdernes ansvar indebærer pligt til at

medvirke til, at de i medfør af dette regulativ trufne foranstaltninger

virker efter deres bestemmelse, og til i det hele at iagttage forsigtighed og

orden på arbejdsstedet, se her navnlig

§ 3, stk. 2, sidste punktum om benyttelse af

forskriftsmæssige færdselsveje og adgange,

§ 9, stk. 1, jfr. Regler for anhugning, længning m.v.

af gods ved arbejde med lastning og losning af skibe,

§ 9, stk. 3, om opstabling, nedtagning, indstuvning

og udtagning af gods, samt forbud mod underminering af bulkladninger,

§ 10, stk. 1, 2. punktum, om aftagning eller

anbringelse af lugedæksler og skærstokke,

§ 24, stk. 2, 2. punktum, om anvendelse af

vaskeindretninger og bade ved særlig smudsigt arbejde,

§ 26, stk. 2, om orden og renlighed i

velfærdslokaler,

§ 27, stk. 1 og 2, om tobaksrygning, og

§ 29, stk.3, om anvendelse af påbudte

beskyttelsesmidler.

De har endvidere pligt til at oplyse deres foresatte om sådanne mangler

ved indretningen af arbejdsstedet eller hjælpemidler, som de ikke selv kan

rette.

Straf.

§ 34. Overtrædelse af bestemmelserne i dette

regulativ straffes i henhold til de derom i lov nr. 226 af 11. juni 1954

fastsatte bestemmelser.

Ikrafttrædelse.

§ 35. Dette regulativ træder i kraft den 1. juli

1965.

Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej, som er i brug ved

nærværende regulativs ikrafttræden, skal inden 6 måneder prøvebelastes i

overensstemmelse med dette regulativ, medmindre de tidligere har været

prøvebelastede.

Arbejdsministeriet, den 18. maj 1965.

Erling Dinesen.

/Lundbeck.

Officielle noter

(* 1) Se bl.a. de af Direktoratet for Statens Skibstilsyn og Direktoratet

for Arbejdstilsynet udarbejdede Regler for anhugning, længning m.v. af gods

ved arbejde med lastning og losning af skibe.

(* 2) Se bl.a. Handelsministeriets reglement angående transport til søs af

farligt gods.

(* 3) I lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse §

28, stk. 1, udtales det bl.a.:

»... Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren, dog at dennes

forpligtelser med hensyn til særligt arbejdstøj og dets renholdelse er

betinget af, at arbejdstøjets anvendelse og rensning på grund af dets særlige

karakter eller lignende vil betyde en udgift for arbejderne, der må anses for

urimelig i forhold til bekostningen ved anvendelse og renholdelse af

sædvanemæssigt arbejdstøj, og at arbejderne ikke ved aftale er forpligtet til

selv at sørge for dette særlige arbejdstøj og dets renholdelse eller i øvrigt

erholder særligt vederlag - direkte eller indirekte - for de forhold, der

begrunder anvendelsen af særligt arbejdstøj. Arbejdsgiveren har pligt til at

påse, at det særlige arbejdstøj anvendes og renholdes tilbørligt«.

(* 4) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen.

Lignende dokumenter