Spring til indhold

Retsinformation

Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Ikke gældende LOV nr 397 af 10/06/1987LovIndenrigs- og Sundhedsministeriet17. juni 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 10 afgørelser

Retsinformation 8, Domsdatabasen 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Sundhedsstyrelsen

§ 1. Sundhedsstyrelsen er en styrelse under

indenrigsministeren, der bistår ministeren med den centrale forvaltning af

sundhedsmæssige anliggender.

Stk. 2. Loven medfører ingen ændringer i

Sundhedsstyrelsens stilling efter den lovgivning, der henhører under andre

ministres forretningsområde.

§ 2. Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene

og skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på

sundhedsområdet.

Stk. 2. Når Sundhedsstyrelsen bliver bekendt med

overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, skal Styrelsen orientere

vedkommende myndighed i fornødent omfang. Ligeledes skal Sundhedsstyrelsen

orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det

nødvendigt.

§ 3. Indenrigsministeren og andre myndigheder har

adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i

sundhedsfaglige spørgsmål.

§ 4. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den

sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for

sundhedsvæsenet, samt ledere af plejehjem og lignende, hvortil der ikke er

knyttet en fast læge.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen eller personer, der af

Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og

Læs alt

lignende.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan efter

indenrigsministerens nærmere bestemmelse pålægge personer inden for

sundhedsvæsenet at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende deres

faglige virksomhed.

Kapitel 2

Fratagelse og generhvervelse af

autorisation

§ 5. En person, der er autoriseret til at udøve et

hverv inden for sundhedsvæsenet, kan fratages autorisationen, såfremt

udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af

1) en legemlig mangel, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af

hvervet, eller

2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker, at

udøveren varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld

sjælstilstand, eller

3) udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet.

§ 6. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation

skal fratages, afgiver Styrelsen indstilling til indenrigsministeren herom.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig

erklæring fra Retslægerådet, før Styrelsen afgiver indstilling til

indenrigsministeren.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen skal, forinden Styrelsen

afgiver indstilling, opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig

skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også

Retslægerådet deltager. Den pågældende skal endvidere opfordres til inden 14

dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres

af indenrigsministeren. Afgives en sådan erklæring ikke, skal

indenrigsministeren indbringe sagen for domstolene.

§ 7. Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde,

hvor den fortsatte virksomhed skønnes at frembyde overhængende fare,

midlertidigt fratage udøveren af hvervet autorisationen. Sundhedsstyrelsens

afgørelse skal omgående meddeles indenrigsministeren, der stadfæster eller

ophæver Styrelsens afgørelse.

§ 8. Retssag om fratagelse af autorisation anlægges

af indenrigsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan i en dom

om fratagelse af autorisation fastsættes, at anke ikke har opsættende

virkning. Den pågældende kan dog ikke afskediges fra en stilling på grund af

fratagelse af autorisation, før der foreligger en endelig domstolsafgørelse.

§ 9. Indenrigsministeren kan anmode udøveren af

hvervet om at lade sig underkaste en lægelig undersøgelse til brug for

ministerens stillingtagen til, om autorisation skal søges frataget den

pågældende. Hvis den pågældende afviser at efterkomme en sådan anmodning,

forelægger indenrigsministeren spørgsmålet for den ret, hvor en eventuel

retssag skal anlægges. Retten afgør spørgsmålet ved kendelse. En sådan

afgørelse kan også træffes, efter at der er anlagt retssag om fratagelse af

autorisation.

Stk. 2. Såfremt udøveren af hvervet undlader at

efterkomme en kendelse om at underkaste sig en lægelig undersøgelse, fratager

indenrigsministeren den pågældende autorisationen, og hvis der er anlagt

retssag herom, bortfalder retssagen.

Stk. 3. Udgifterne ved en lægeundersøgelse efter stk. 1

afholdes af statskassen.

§ 10. Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om

midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation efter §§ 5-9.

Stk. 2. Såfremt retten til at udøve hverv inden for

sundhedsvæsenet frakendes ved dom i en straffesag, skal anklagemyndigheden

give Sundhedsstyrelsen meddelelse herom. Sundhedsstyrelsen offentliggør

afgørelser om frakendelse.

§ 11. Indenrigsministeren kan efter ansøgning give en

person, der har fået frataget autorisation til udøvelse af et hverv inden for

sundhedsvæsenet efter §§ 5-9, tilladelse til at generhverve autorisationen,

når de omstændigheder, der begrundede fratagelsen, ikke længere er til stede.

Stk. 2. Et afslag fra indenrigsministeren om

generhvervelse af autorisation efter stk. 1 kan tidligst indbringes for

domstolene eet år efter, at der er truffet afgørelse om endelig fratagelse af

autorisation eller det ved dom er nægtet den pågældende at generhverve

autorisationen.

Kapitel 3

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

§ 12. Klager over den faglige virksomhed, der udøves

af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 15, skal indbringes for

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Dette gælder dog ikke for klager, for

hvilke der i øvrigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.

Stk. 2. Herudover skal Sundhedsstyrelsen til

Patientklagenævnet indbringe sager, som Styrelsen finder vil kunne give

grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for

sundhedsvæsenet.

§ 13. Patientklagenævnet er i sin virksomhed

uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 14. Patientklagenævnet kan give udtryk for sin

opfattelse af sagen, herunder eventuelt fremsætte kritik over for den

pågældende sundhedsperson, eller søge iværksat andre sanktioner.

§ 15. Patientklagenævnet behandler klager over de ved

særlig lovgivning autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet, jfr. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler

om, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet, som ikke har autorisation

efter særlig lovgivning, der i øvrigt er omfattet af reglerne i dette

kapitel.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

Nævnet fastsætte regler om, at Patientklagenævnets virksomhed ikke skal

omfatte dele af den faglige virksomhed, der udøves af persongrupper, som er

autoriseret efter særlig lovgivning. Særlige hensyn skal dog tale herfor.

§ 16. Patientklagenævnet består af en formand og 2

næstformænd samt et antal beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Indenrigsministeren udpeger nævnets formand og

næstformænd, som skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne

beskikkes som landsdommer.

Stk. 3. Indenrigsministeren beskikker et antal

medlemmer, der ikke samtidig må være medlem af noget kommunalt råd, således:

1) 6 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra Amtsrådsforeningen

i Danmark.

2) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Københavns kommune.

3) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Frederiksberg

kommune.

4) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende

Invalideorganisationer.

Stk. 4. Indenrigsministeren beskikker for hvert fagligt

område et antal medlemmer, der alle er fagligt uddannede.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes for en periode, der

følger den kommunale valgperiode. Genbeskikkelse kan finde sted.

§ 17. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal Nævnet

sammensættes af

1) formanden eller een af næstformændene,

2) 2 medlemmer efter § 16, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestemmelsens

nr. 1-3 og 1 beskikket efter nr. 4, og

3) 2 medlemmer efter § 16, stk. 4, afhængig af sagens faglige karakter.

Stk. 2. Formanden eller vedkommende næstformand afgør,

hvilke medlemmer efter § 16, stk. 3 og stk. 4, der skal deltage i Nævnets

møder. Formanden eller vedkommende næstformand afgør endvidere, inden for

hvilket fagligt område eller områder, medlemmer efter § 16, stk. 4, skal

deltage.

§ 18. Nævnets formand eller vedkommende næstformand

kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret

ved Nævnets behandling af sager.

§ 19. Nævnet skal indhente en udtalelse fra

Sundhedsstyrelsen, før Nævnet træffer afgørelse i en sag. Til brug for sin

vurdering kan Sundhedsstyrelsen forelægge sagen for Retslægerådet.

Stk. 2. Personer, omfattet af dette kapitel, skal efter

anmodning meddele Sundhedsstyrelsen enhver oplysning til brug for behandling

af sagen.

§ 20. Indenrigsministeren fastsætter efter

forhandling med Nævnet dettes forretningsorden.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan i forretningsordenen

fastsætte regler om, at Nævnet kan bemyndige formanden til at træffe

afgørelse i visse sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

§ 21. Nævnet afgiver en årlig redegørelse til

indenrigsministeren om sin virksomhed.

§ 22. Klage skal være indgivet inden 2 år efter det

tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der

klages over. Nævnet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis

særlige grunde taler derfor.

Stk. 2. Fristen gælder ikke for sager, som

Sundhedsstyrelsen indbringer for Nævnet, jf. § 12, stk. 2.

§ 23. Det påhviler kommuner og amtskommuner at give

information og yde vejledning til befolkningen om klageadgang på

sundhedsområdet.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at

klagevejledning tillige kan tilbydes i statsamterne, og at enhver klage over

forhold i sundhedsvæsenet kan indgives til statsamterne med henblik på

videresendelse til rette myndighed.

Kapitel 4

Statens Seruminstitut

§ 24. Statens Seruminstitut, der er et institut under

indenrigsministeren, er landets centrallaboratorium for så vidt angår human

bakteriologi, virologi og serologi og udfører undersøgelser for bl.a.

sygehuse og praktiserende læger samt fremstiller og fremskaffer vacciner,

sera, blodprodukter m.v. Statens Seruminstitut driver videnskabelig

forskning, rådgiver og udfører kontrol- og referencefunktioner på områder,

der vedrører Instituttets opgaver.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler, herunder

om betaling, for Instituttets udlevering af præparater og udførelse af

undersøgelser m.m.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 25. Undladelse af at efterkomme en forpligtelse

efter § 4, stk. 3, og § 19, stk. 2, straffes med bøde.

§ 26. Personer, der har fået frataget autorisation

efter kapitel 2, og som fortsætter med at udøve det pågældende hverv,

straffes med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Samtidig ophæves lov nr. 182 af 23. juni 1932 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse.

Stk. 2. Lovens kapitel 3 finder ikke anvendelse på

klager, som Sundhedsstyrelsen har afgjort før 1. januar 1988.

Patientklagenævnet kan dog tage en sag op til behandling og afgørelse,

såfremt der foreligger væsentlige nye oplysninger.

Stk. 3. Klager, der er indgivet til Sundhedsstyrelsen

før 1. januar 1988, og som ikke er færdigbehandlet, behandles af

Patientklagenævnet efter reglerne i denne lovs kapitel 3. Forældelsesreglen i

§ 22 gælder dog ikke for disse klager.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved

kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for øerne med de afvigelser,

som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 10.

juni 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/KNUD ENGGAARD

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter