1995 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM KLINISKE DIÆTISTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Autorisation m.v.
§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der
har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.
§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,
der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet
godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en
supplerende praktisk uddannelse i Danmark.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i
stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører
fortegnelse over de meddelte autorisationer.
Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være
farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist
enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller
sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren
fastsat gebyr.
§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om
udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er
nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk
diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan
Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.
§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves
efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Læs alt
Stk. 2. En klinisk diætist kan over for Sundhedsstyrelsen
fraskrive sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen
generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i
øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til
Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,
ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til
sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange
afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år
efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at
generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal
indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes
over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens
afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den
borgerlige retsplejes former.
§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på
grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage
vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land
bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om
autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4 og 5.
Kapitel 2
Rettigheder og pligter
§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin
virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter
diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,
spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning
af diæten som personlig vejledning af patienten.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske
diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele
af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med
læger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 medfører ingen begrænsninger i andre
sundhedspersoners virksomhedsområde.
§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres
virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år
fra seneste optegnelse.
§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive
de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige
sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.
§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin
virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende
eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i
offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen
efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af
tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelse af tilsynet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 13. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 10, § 11 og § 12, stk. 2,
straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i
grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin
virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.
§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som
ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra
Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan
dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været
fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til
Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan
dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.
§ 17. En person, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver
virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1, har ret til at få autorisation som
klinisk diætist, jf. dog § 2, stk. 4, såfremt den pågældende kan dokumentere
følgende:
1) Gennemført uddannelse som enten økonoma eller ernærings- og
husholdningsøkonom før 1981 og
2) sammenlagt beskæftigelse som klinisk diætist svarende til 10 års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 15 år forud for lovens
ikrafttræden.
§ 18. Sundhedsministeren nedsætter et midlertidigt
bedømmelsesnævn, der træffer afgørelse om meddelelse af autorisation efter §
17, nr. 1 og 2, herunder om ansættelsen som klinisk diætist, jf. § 17, nr. 2,
har fundet sted på en for autorisationsopnåelse relevant afdeling m.v. Nævnet
kan i sin afgørelse gøre en autorisation betinget af, at ansøgeren gennemgår
en supplerende uddannelse.
Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer. 1 medlem (formanden)
beskikkes af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem beskikkes af Specialkursus i
Husholdning ved Aarhus Universitet, og 1 medlem beskikkes af Foreningen af
Kliniske Diætister.
Stk. 3. Nævnets afgørelser træffes med flertal. Ved stemmelighed
er formandens stemme afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter § 17 skal indsendes til
Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan
dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Autorisation m.v.
§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der
har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.
§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,
der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet
godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en
supplerende praktisk uddannelse i Danmark.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i
stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører
fortegnelse over de meddelte autorisationer.
Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være
farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist
enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller
sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig
straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren
fastsat gebyr.
§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om
udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er
nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk
diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan
Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.
§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves efter
reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. En klinisk diætist kan overfor Sundhedsstyrelsen fraskrive
sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves,
når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt, også
indenfor en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til
Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,
ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til
sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange
afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år
efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at
generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal
indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes
over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens
afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den
borgerlige retsplejes former.
§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på
grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage
vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land
bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om
autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4-5.
Kapitel 2
Rettigheder og pligter
§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin
virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter
diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,
spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning
af diæten som personlig vejledning af patienten.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske
diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele
af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med
læger.
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 medfører ingen begrænsninger i andre
sundhedspersoners virksomhedsområde.
§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres
virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år
fra seneste optegnelse.
§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive
de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige
sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.
§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin
virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende
eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i
offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen
efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af
tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelse af tilsynet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 13. Overtrædelse af §§ 1, 7, 9, 10, 11 og 12, stk. 2, straffes
med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i
grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin
virksomhed straffes med bøde eller hæfte.
Kapitel 5
Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.
§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som
ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra
Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan
dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været
fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til
Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan
dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er gennem en lovmæssigt fastsat
autorisationsordning for kliniske diætister at øge brugernes sikkerhed og
service indenfor ernæringsvejlednings- og diætområdet. Dette gennemføres ved,
at kun den, der fra Sundhedsstyrelsen har modtaget autorisation, må betegne
sig som klinisk diætist.
Der ligger en forbrugermæssig tryghed i, at man gennem en
autorisationsordning let kan identificere kliniske diætister, samtidig med at
det offentlige garanterer for de uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Samtidig forpligtes kliniske diætister til i lighed med, hvad der gælder
for andet autoriseret sundhedspersonale, at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i deres virke som kliniske diætister, jf. § 7.
2. Nærmere om lovforslaget
Autorisation kan efter forslaget kun opnås af den, der har bestået en af
Undervisningsministeriet godkendt uddannelse for kliniske diætister suppleret
med en praksistid. Praktikkens varighed og indhold fastsættes af
sundhedsministeren efter nærmere forhandling med Sundhedsstyrelsen.
Der bliver efter forslaget alene tale om en beskyttelse af titlen
»klinisk diætist«. Kostvejledningsfunktionen bliver med forslaget
således ikke forbeholdt de kliniske diætister.
En autorisationsordning medfører endvidere, at kliniske diætister bliver
omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Samtidig vil klager over
kliniske diætisters sundhedsfaglige virksomhed fremover blive varetaget af
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
3. Baggrunden for forslaget
Der har siden 1978 været udtrykt ønsker fra forskellig side om etablering
af en autorisationsordning for kliniske diætister.
Baggrunden for det nuværende lovforslag er den stigende samfundsmæssige
erkendelse af kostens betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme
som diabetes, allergier, hjerte-karsygdomme, overvægt, spiseforstyrrelser
m.v.
Det er vigtigt, at brugerne gennem den beskyttede titel »klinisk
diætist« får mulighed for at kunne identificere personer med den
fornødne uddannelse, da korrekt kostvejledning er afgørende for de nævnte
patientgruppers helbred og helbredelse.
4. Uddannelsen til klinisk diætist m.v.
Uddannelsen til klinisk diætist er en 1-årig videregående uddannelse. For
optagelse på uddannelsen kræves gennemført uddannelse som ernærings- og
husholdningsøkonom eller økonoma.
Uddannelsen er senest reguleret ved Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 om optagelse og uddannelse af kliniske
diætister på Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet. Der optages
årligt ca. 20 studerende på specialkurset, og der er i alt ca. 250 kliniske
diætister i Danmark.
I dag driver ca. 1 % af de kliniske diætister egen praksis. Størstedelen
af de kliniske diætister er ansat på hospitalerne eller i lægeklinikker.
5. Øvrige nordiske lande
I Finland autoriseredes, ved lov pr. 1. juli 1994,
ernæringsterapeuter, der på baggrund af en universitetsuddannelse, som
afsluttes med en Master of Science-grad med speciale i klinisk ernæring, er
kvalifierede til rådgivende og behandlende funktioner indenfor
sundhedsvæsenet, samt til funktioner indenfor medicinalindustrien.
Island indførte i 1987 autorisation af kliniske diætister, som har
gennemført minimum 2 års specialstudier i ernæringsrådgivning, efterfulgt af
praktisk arbejde i 6 måneder på bl.a. sygehuse under vejledning af en klinisk
diætist.
Norge uddanner ernæringsfysiologer, hvis virksomhed er
sammenlignelig med de danske kliniske diætisters. Uddannelsen til norsk
ernæringsfysiolog har hidtil bestået i en kombination af et 5 semesters
studium ved ernæringslinjen i Norge og en 3 semesters videreuddannelse ved
Nordiska Hogskolan for Hushållsvetenskap, Goteborg, Sverige, i alt en 31/2
årig uddannelse. En revision af uddannelsen er aktuelt under overvejelse og i
sammenhæng hermed en autorisationsordning.
I Sverige giver linjen for næringsterapi (klinisk ernæringslære)
ved den ovennævnte højskole i Goteborg kompetence til at arbejde som klinisk
diætist. Man har i Sverige nedsat et udvalg, der skal udarbejde en samlet
oversigt over kvalifikationskrav og autorisationsprincipper for
sundhedspersonalegrupper, inklusive kliniske ernæringsfysiologer.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget har ingen umiddelbare statslige eller kommunaløkonomiske
konsekvenser og heller ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser. Der kan dog blive tale om merudgifter for Sundhedsstyrelsen til
administration af den supplerende praktiske uddannelse på 1 år, som indføres
med autorisationen. Det skønnes, at det autorisationsgebyr, som
Sundhedsstyrelsen skal opkræve, vil andrage i alt ca. 105.000 kr. som en
umiddelbar følge af de eksisterende diætisters autorisation, jf.
bemærkningerne til § 2, stk. 5
Lovforslaget berører ingen EU-retlige aspekter.
7. Høring af offentlige myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring hos de involverede statslige
myndigheder, de kommunale organisationer og de faglige foreninger, herunder
Den Almindelige Danske Lægeforening, Praktiserende Lægers Organisation og
Foreningen af Kliniske Diætister.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1-2
Det fastslås i bestemmelserne, at betegnelsen »klinisk diætist«
er forbeholdt personer, som i henhold til de fastsatte uddannelseskrav har
kunnet autoriseres.
Indførelse af en autorisationsordning indebærer ikke i sig selv ændringer
i uddannelsen til klinisk diætist. Uddannelsen varetages i dag af
Undervisningsministeriet i henhold til bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987
om optagelse og uddannelse af kliniske diætister på Specialkursus i
Husholdning ved Aarhus Universitet. Der er i dag en årlig optagelse på ca. 20
studerende.
Efter § 2, stk. 1 og 2, stilles der som noget nyt krav om en supplerende
praktisk uddannelse på 1 år, før autorisationen kan gives. Dette begrundes
bl.a. med, at uddannelsen, der i forvejen er noget kort for en autorisation
(reelt 1 år), nu bliver praksisorienteret, og at der, ligesom for visse andre
praksisorienterede, autorisationsgivende uddannelser (f.eks. kiropraktorer),
stilles krav om et praksisår forud for autorisation, hvor diætisterne under
nærmere supervision kan føres ind i fagets kliniske dele med henblik på en
selvstændig, rutineret og forsvarlig varetagelse af diagnostik, forebyggelse
og behandling inden for det diætetiske virksomhedsområde.
Hensigten med bestemmelsen i § 2, stk. 4, om nægtelse af at meddele
autorisation til personer, der er farlige for deres medmennesker - der findes
tilsvarende i en række sundhedsautorisationslove - er at undgå tilfælde, hvor
betingelse for meddelelse af autorisation er opfyldt og derfor skal meddeles,
selv om det står klart, at autorisationen umiddelbart derefter må fratages
vedkommende i medfør af reglerne i § 4.
Det gebyr for autorisation, der efter § 2, stk. 5, fastsættes af
sundhedsministeren forudsættes aktuelt at blive 525 kr., hvilket svarer til
autorisationsgebyret for f.eks. kliniske tandteknikere. Antages, at ca. 200
diætister opnår autorisation i forbindelse med lovens ikrafttræden, vil der
samlet tilgå statskassen ca. 105.000 kr.
Til § 3
Uddannelsen som klinisk diætist er ikke for tiden omfattet af de generelle
EU-direktiver om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser.
Med gennemførelse af en autorisationsordning vil der være mulighed for at
søge optagelse af uddannelsen under Rådets Direktiv 92/51/EØF af 18. juni
1992, det såkaldte »2. generelle direktiv«.
Diætisterhvervet er ikke for tiden omfattet af den fællesnordiske
overenskomst af 14. juni 1993 om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse
personalegrupper inden for sundheds- og veterinærvæsenet. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger enten overvejes det eller der er allerede iværksat
autorisationsordninger i de øvrige nordiske lande for kliniske diætister,
hvorfor det på et senere tidspunkt kan komme på tale at indføje kliniske
diætister i den fællesnordiske overenskomst, i det omfang de nordiske
uddannelser er sammenlignelige.
Til §§ 4 - 6
Fratagelses- og generhvervelsesbestemmelserne er udformet som de
tilsvarende bestemmelser i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets
centralstyrelse m.v.
Såfremt en klinisk diætist ikke længere opfylder betingelserne for at
blive autoriseret, skal autorisationen fratages den pågældende.
Retten til at udøve virksomhed som autoriseret klinisk diætist kan
fratages administrativt, såfremt den pågældende er indforstået hermed eller
ved dom, når forhold som beskrevet i § 2, stk. 4, foreligger. Endvidere kan
retten frakendes i henhold til borgerlig straffelov § 79, stk. 1.
I lighed med hvad der gælder for en række andre sundhedsprofessioner,
foreslås det i § 4, stk. 2, at den kliniske diætist selv får adgang til at
fraskrive sig autorisationen.
En fratagelse eller fraskrivelse af autorisationen indebærer, at den
pågældende mister retten til at betegne sig som klinisk diætist.
Til § 7
Bestemmelsen om den autoriseredes forpligtelse til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed svarer til lægelovens § 6 og kan som denne
karakteriseres som en retlig standard. Heri ligger, at forståelsen af, hvad
der ligger i »omhu og samvittighedsfuldhed«, kan undergå ændringer
i takt dels med udviklingen inden for det pågældende fagområde, dels med den
almindelige samfundsudvikling. Det vil sige, at definitionen af
retsstandarden ikke alene afhænger af den medicinske og ernærings- og
sundhedsvidenskabelige viden samt de tekniske muligheder, men også af de
krav, samfundet stiller til virksomhed på sundhedsområdet, og som den
almindelige samfundsudvikling som nævnt i øvrigt medfører.
Til § 8
I bestemmelsen afgrænses de kliniske diætisters virksomhedsområde til
rådgivning og vejledning. Stk. 2 fastslår, at Sundhedsstyrelsen nærmere
fastsætter diætisternes virksomhedsområde.
Stk. 3 fastslår, at stk. 1 og 2 ikke medfører begrænsninger i andre
sundhedspersoners virksomhedområde. F.eks. vil læger, sygeplejersker m.fl.
stadig kunne kostvejlede.
Til §§ 9 - 10
Kravet om journalføring, der svarer til, hvad der gælder på andre
autorisationsområder indenfor sundhedsvæsenet, sigter på større
overskuelighed og sikkerhed omkring relevante oplysninger vedrørende den
enkelte patient, ikke mindst ved skiftende kontakter mellem læge og klinisk
diætist.
Til § 11
Reklamereglen er udformet under hensyntagen til de almindelige principper
i markedsføringsloven og svarer til reklamebestemmelsen i f.eks. lov nr. 494
af 30. juni 1993 om psykologer m.v.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder
indenfor sundhedsvæsenet. Kliniske diætister bliver efter autorisation
omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhedsområde.
Til §§ 13 - 14
Det er med forslaget kun misbrug af den beskyttede titel »klinisk
diætist« og ikke, som i visse andre autorisationslove, brug af
funktionen, der kan straffes, idet andre, som nævnt, stadig vil kunne
kostvejlede.
Strafniveauet svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder.
Til §§ 15 - 17
Det er alene muligt at få autorisation, når Specialkursus i Husholdning
ved Århus Universitet er gennemført. For at sikre at også personer i
overgangsordningen har den fornødne praktiske erfaring, som fremover
tilgodeses gennem indførelsen af et krav om en supplerende praksis, bør
ansøgeren kunne dokumentere, at han/hun rent faktisk har arbejdet som klinisk
diætist, og at arbejdet har en vis aktualitet. For at dette krav kan opfyldes
for personer, der har bestået eksamen i de seneste år, er overgangsordningen
udformet således, at ansøgeren skal have været fuldtidsbeskæftiget som
klinisk diætist svarende til mindst 1 år indenfor de seneste 3 år.
Efter 2. behandling den 26. marts 1996
Kapitel 1
Autorisation m.v.
§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der
har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.
§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,
der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet
godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en
supplerende praktisk uddannelse i Danmark.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i
stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører
fortegnelse over de meddelte autorisationer.
Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være
farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist
enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller
sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren
fastsat gebyr.
§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om
udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er
nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk
diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan
Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.
§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves
efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. En klinisk diætist kan over for Sundhedsstyrelsen
fraskrive sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen
generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i
øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til
Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,
ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til
sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange
afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år
efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at
generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal
indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes
over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens
afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den
borgerlige retsplejes former.
§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på
grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage
vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land
bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om
autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4 og 5.
Kapitel 2
Rettigheder og pligter
§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin
virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter
diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,
spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning
af diæten som personlig vejledning af patienten.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske
diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele
af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med
læger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 medfører ingen begrænsninger i andre
sundhedspersoners virksomhedsområde.
§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres
virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år
fra seneste optegnelse.
§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive
de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige
sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.
§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin
virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende
eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i
offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen
efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af
tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelse af tilsynet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 13. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 10, § 11 og § 12, stk. 2,
straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i
grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin
virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.
§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som
ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra
Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan
dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været
fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til
Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan
dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.
§ 17. En person, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver
virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1, har ret til at få autorisation som
klinisk diætist, jf. dog § 2, stk. 4, såfremt den pågældende kan dokumentere
følgende:
1) Gennemført uddannelse som enten økonoma eller ernærings- og
husholdningsøkonom før 1981 og
2) sammenlagt beskæftigelse som klinisk diætist svarende til 10 års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 15 år forud for lovens
ikrafttræden.
§ 18. Sundhedsministeren nedsætter et midlertidigt
bedømmelsesnævn, der træffer afgørelse om meddelelse af autorisation efter §
17, nr. 1 og 2, herunder om ansættelsen som klinisk diætist, jf. § 17, nr. 2,
har fundet sted på en for autorisationsopnåelse relevant afdeling m.v. Nævnet
kan i sin afgørelse gøre en autorisation betinget af, at ansøgeren gennemgår
en supplerende uddannelse.
Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer. 1 medlem (formanden)
beskikkes af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem beskikkes af Specialkursus i
Husholdning ved Aarhus Universitet, og 1 medlem beskikkes af Foreningen af
Kliniske Diætister.
Stk. 3. Nævnets afgørelser træffes med flertal. Ved stemmelighed
er formandens stemme afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter § 17 skal indsendes til
Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan
dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 16. maj 2006
- 1995 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM TANDPLEJERE Retsinformation · 12. juni 1996
- 1992 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM PSYKOLOGER M.V. Retsinformation · 29. juli 1993
- 1990 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM KIROPRAKTORER M.V. Retsinformation · 10. juli 1991
- SKAT har besvaret spørgsmålet med et nej Landsskatteretten · 30. november 2009
- Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 5. september 2024