Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM KLINISKE DIÆTISTER

1995/1 LSF 178Lovforslag som fremsatFolketinget1. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Autorisation m.v.

§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der

har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.

§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,

der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet

godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en

supplerende praktisk uddannelse i Danmark.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i

stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.

Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører

fortegnelse over de meddelte autorisationer.

Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være

farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist

enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller

sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i

straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren

fastsat gebyr.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om

udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk

diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan

Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes

udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.

§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves

efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Læs alt

Stk. 2. En klinisk diætist kan over for Sundhedsstyrelsen

fraskrive sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen

generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i

øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til

Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,

ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at

generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal

indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes

over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens

afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den

borgerlige retsplejes former.

§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på

grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage

vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land

bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om

autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4 og 5.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin

virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter

diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,

spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning

af diæten som personlig vejledning af patienten.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske

diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele

af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med

læger.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 medfører ingen begrænsninger i andre

sundhedspersoners virksomhedsområde.

§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres

virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år

fra seneste optegnelse.

§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive

de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige

sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin

virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende

eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i

offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen

efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af

tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 13. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 10, § 11 og § 12, stk. 2,

straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i

grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin

virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.

§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som

ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra

Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan

dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været

fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.

Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til

Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan

dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

§ 17. En person, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver

virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1, har ret til at få autorisation som

klinisk diætist, jf. dog § 2, stk. 4, såfremt den pågældende kan dokumentere

følgende:

1) Gennemført uddannelse som enten økonoma eller ernærings- og

husholdningsøkonom før 1981 og

2) sammenlagt beskæftigelse som klinisk diætist svarende til 10 års

fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 15 år forud for lovens

ikrafttræden.

§ 18. Sundhedsministeren nedsætter et midlertidigt

bedømmelsesnævn, der træffer afgørelse om meddelelse af autorisation efter §

17, nr. 1 og 2, herunder om ansættelsen som klinisk diætist, jf. § 17, nr. 2,

har fundet sted på en for autorisationsopnåelse relevant afdeling m.v. Nævnet

kan i sin afgørelse gøre en autorisation betinget af, at ansøgeren gennemgår

en supplerende uddannelse.

Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer. 1 medlem (formanden)

beskikkes af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem beskikkes af Specialkursus i

Husholdning ved Aarhus Universitet, og 1 medlem beskikkes af Foreningen af

Kliniske Diætister.

Stk. 3. Nævnets afgørelser træffes med flertal. Ved stemmelighed

er formandens stemme afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter § 17 skal indsendes til

Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan

dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Autorisation m.v.

§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der

har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.

§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,

der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet

godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en

supplerende praktisk uddannelse i Danmark.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i

stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.

Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører

fortegnelse over de meddelte autorisationer.

Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være

farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist

enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller

sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig

straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren

fastsat gebyr.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om

udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk

diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan

Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes

udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.

§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves efter

reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. En klinisk diætist kan overfor Sundhedsstyrelsen fraskrive

sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves,

når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt, også

indenfor en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til

Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,

ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at

generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal

indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes

over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens

afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den

borgerlige retsplejes former.

§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på

grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage

vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land

bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om

autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4-5.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin

virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter

diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,

spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning

af diæten som personlig vejledning af patienten.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske

diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele

af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med

læger.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 medfører ingen begrænsninger i andre

sundhedspersoners virksomhedsområde.

§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres

virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år

fra seneste optegnelse.

§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive

de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige

sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin

virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende

eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i

offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen

efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af

tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 13. Overtrædelse af §§ 1, 7, 9, 10, 11 og 12, stk. 2, straffes

med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i

grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin

virksomhed straffes med bøde eller hæfte.

Kapitel 5

Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.

§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som

ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra

Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan

dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været

fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.

Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til

Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan

dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er gennem en lovmæssigt fastsat

autorisationsordning for kliniske diætister at øge brugernes sikkerhed og

service indenfor ernæringsvejlednings- og diætområdet. Dette gennemføres ved,

at kun den, der fra Sundhedsstyrelsen har modtaget autorisation, må betegne

sig som klinisk diætist.

Der ligger en forbrugermæssig tryghed i, at man gennem en

autorisationsordning let kan identificere kliniske diætister, samtidig med at

det offentlige garanterer for de uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Samtidig forpligtes kliniske diætister til i lighed med, hvad der gælder

for andet autoriseret sundhedspersonale, at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed i deres virke som kliniske diætister, jf. § 7.

2. Nærmere om lovforslaget

Autorisation kan efter forslaget kun opnås af den, der har bestået en af

Undervisningsministeriet godkendt uddannelse for kliniske diætister suppleret

med en praksistid. Praktikkens varighed og indhold fastsættes af

sundhedsministeren efter nærmere forhandling med Sundhedsstyrelsen.

Der bliver efter forslaget alene tale om en beskyttelse af titlen

»klinisk diætist«. Kostvejledningsfunktionen bliver med forslaget

således ikke forbeholdt de kliniske diætister.

En autorisationsordning medfører endvidere, at kliniske diætister bliver

omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Samtidig vil klager over

kliniske diætisters sundhedsfaglige virksomhed fremover blive varetaget af

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

3. Baggrunden for forslaget

Der har siden 1978 været udtrykt ønsker fra forskellig side om etablering

af en autorisationsordning for kliniske diætister.

Baggrunden for det nuværende lovforslag er den stigende samfundsmæssige

erkendelse af kostens betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme

som diabetes, allergier, hjerte-karsygdomme, overvægt, spiseforstyrrelser

m.v.

Det er vigtigt, at brugerne gennem den beskyttede titel »klinisk

diætist« får mulighed for at kunne identificere personer med den

fornødne uddannelse, da korrekt kostvejledning er afgørende for de nævnte

patientgruppers helbred og helbredelse.

4. Uddannelsen til klinisk diætist m.v.

Uddannelsen til klinisk diætist er en 1-årig videregående uddannelse. For

optagelse på uddannelsen kræves gennemført uddannelse som ernærings- og

husholdningsøkonom eller økonoma.

Uddannelsen er senest reguleret ved Undervisningsministeriets

bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 om optagelse og uddannelse af kliniske

diætister på Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet. Der optages

årligt ca. 20 studerende på specialkurset, og der er i alt ca. 250 kliniske

diætister i Danmark.

I dag driver ca. 1 % af de kliniske diætister egen praksis. Størstedelen

af de kliniske diætister er ansat på hospitalerne eller i lægeklinikker.

5. Øvrige nordiske lande

I Finland autoriseredes, ved lov pr. 1. juli 1994,

ernæringsterapeuter, der på baggrund af en universitetsuddannelse, som

afsluttes med en Master of Science-grad med speciale i klinisk ernæring, er

kvalifierede til rådgivende og behandlende funktioner indenfor

sundhedsvæsenet, samt til funktioner indenfor medicinalindustrien.

Island indførte i 1987 autorisation af kliniske diætister, som har

gennemført minimum 2 års specialstudier i ernæringsrådgivning, efterfulgt af

praktisk arbejde i 6 måneder på bl.a. sygehuse under vejledning af en klinisk

diætist.

Norge uddanner ernæringsfysiologer, hvis virksomhed er

sammenlignelig med de danske kliniske diætisters. Uddannelsen til norsk

ernæringsfysiolog har hidtil bestået i en kombination af et 5 semesters

studium ved ernæringslinjen i Norge og en 3 semesters videreuddannelse ved

Nordiska Hogskolan for Hushållsvetenskap, Goteborg, Sverige, i alt en 31/2

årig uddannelse. En revision af uddannelsen er aktuelt under overvejelse og i

sammenhæng hermed en autorisationsordning.

I Sverige giver linjen for næringsterapi (klinisk ernæringslære)

ved den ovennævnte højskole i Goteborg kompetence til at arbejde som klinisk

diætist. Man har i Sverige nedsat et udvalg, der skal udarbejde en samlet

oversigt over kvalifikationskrav og autorisationsprincipper for

sundhedspersonalegrupper, inklusive kliniske ernæringsfysiologer.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget har ingen umiddelbare statslige eller kommunaløkonomiske

konsekvenser og heller ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser. Der kan dog blive tale om merudgifter for Sundhedsstyrelsen til

administration af den supplerende praktiske uddannelse på 1 år, som indføres

med autorisationen. Det skønnes, at det autorisationsgebyr, som

Sundhedsstyrelsen skal opkræve, vil andrage i alt ca. 105.000 kr. som en

umiddelbar følge af de eksisterende diætisters autorisation, jf.

bemærkningerne til § 2, stk. 5

Lovforslaget berører ingen EU-retlige aspekter.

7. Høring af offentlige myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos de involverede statslige

myndigheder, de kommunale organisationer og de faglige foreninger, herunder

Den Almindelige Danske Lægeforening, Praktiserende Lægers Organisation og

Foreningen af Kliniske Diætister.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1-2

Det fastslås i bestemmelserne, at betegnelsen »klinisk diætist«

er forbeholdt personer, som i henhold til de fastsatte uddannelseskrav har

kunnet autoriseres.

Indførelse af en autorisationsordning indebærer ikke i sig selv ændringer

i uddannelsen til klinisk diætist. Uddannelsen varetages i dag af

Undervisningsministeriet i henhold til bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987

om optagelse og uddannelse af kliniske diætister på Specialkursus i

Husholdning ved Aarhus Universitet. Der er i dag en årlig optagelse på ca. 20

studerende.

Efter § 2, stk. 1 og 2, stilles der som noget nyt krav om en supplerende

praktisk uddannelse på 1 år, før autorisationen kan gives. Dette begrundes

bl.a. med, at uddannelsen, der i forvejen er noget kort for en autorisation

(reelt 1 år), nu bliver praksisorienteret, og at der, ligesom for visse andre

praksisorienterede, autorisationsgivende uddannelser (f.eks. kiropraktorer),

stilles krav om et praksisår forud for autorisation, hvor diætisterne under

nærmere supervision kan føres ind i fagets kliniske dele med henblik på en

selvstændig, rutineret og forsvarlig varetagelse af diagnostik, forebyggelse

og behandling inden for det diætetiske virksomhedsområde.

Hensigten med bestemmelsen i § 2, stk. 4, om nægtelse af at meddele

autorisation til personer, der er farlige for deres medmennesker - der findes

tilsvarende i en række sundhedsautorisationslove - er at undgå tilfælde, hvor

betingelse for meddelelse af autorisation er opfyldt og derfor skal meddeles,

selv om det står klart, at autorisationen umiddelbart derefter må fratages

vedkommende i medfør af reglerne i § 4.

Det gebyr for autorisation, der efter § 2, stk. 5, fastsættes af

sundhedsministeren forudsættes aktuelt at blive 525 kr., hvilket svarer til

autorisationsgebyret for f.eks. kliniske tandteknikere. Antages, at ca. 200

diætister opnår autorisation i forbindelse med lovens ikrafttræden, vil der

samlet tilgå statskassen ca. 105.000 kr.

Til § 3

Uddannelsen som klinisk diætist er ikke for tiden omfattet af de generelle

EU-direktiver om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser.

Med gennemførelse af en autorisationsordning vil der være mulighed for at

søge optagelse af uddannelsen under Rådets Direktiv 92/51/EØF af 18. juni

1992, det såkaldte »2. generelle direktiv«.

Diætisterhvervet er ikke for tiden omfattet af den fællesnordiske

overenskomst af 14. juni 1993 om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse

personalegrupper inden for sundheds- og veterinærvæsenet. Som nævnt i de

almindelige bemærkninger enten overvejes det eller der er allerede iværksat

autorisationsordninger i de øvrige nordiske lande for kliniske diætister,

hvorfor det på et senere tidspunkt kan komme på tale at indføje kliniske

diætister i den fællesnordiske overenskomst, i det omfang de nordiske

uddannelser er sammenlignelige.

Til §§ 4 - 6

Fratagelses- og generhvervelsesbestemmelserne er udformet som de

tilsvarende bestemmelser i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse m.v.

Såfremt en klinisk diætist ikke længere opfylder betingelserne for at

blive autoriseret, skal autorisationen fratages den pågældende.

Retten til at udøve virksomhed som autoriseret klinisk diætist kan

fratages administrativt, såfremt den pågældende er indforstået hermed eller

ved dom, når forhold som beskrevet i § 2, stk. 4, foreligger. Endvidere kan

retten frakendes i henhold til borgerlig straffelov § 79, stk. 1.

I lighed med hvad der gælder for en række andre sundhedsprofessioner,

foreslås det i § 4, stk. 2, at den kliniske diætist selv får adgang til at

fraskrive sig autorisationen.

En fratagelse eller fraskrivelse af autorisationen indebærer, at den

pågældende mister retten til at betegne sig som klinisk diætist.

Til § 7

Bestemmelsen om den autoriseredes forpligtelse til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed svarer til lægelovens § 6 og kan som denne

karakteriseres som en retlig standard. Heri ligger, at forståelsen af, hvad

der ligger i »omhu og samvittighedsfuldhed«, kan undergå ændringer

i takt dels med udviklingen inden for det pågældende fagområde, dels med den

almindelige samfundsudvikling. Det vil sige, at definitionen af

retsstandarden ikke alene afhænger af den medicinske og ernærings- og

sundhedsvidenskabelige viden samt de tekniske muligheder, men også af de

krav, samfundet stiller til virksomhed på sundhedsområdet, og som den

almindelige samfundsudvikling som nævnt i øvrigt medfører.

Til § 8

I bestemmelsen afgrænses de kliniske diætisters virksomhedsområde til

rådgivning og vejledning. Stk. 2 fastslår, at Sundhedsstyrelsen nærmere

fastsætter diætisternes virksomhedsområde.

Stk. 3 fastslår, at stk. 1 og 2 ikke medfører begrænsninger i andre

sundhedspersoners virksomhedområde. F.eks. vil læger, sygeplejersker m.fl.

stadig kunne kostvejlede.

Til §§ 9 - 10

Kravet om journalføring, der svarer til, hvad der gælder på andre

autorisationsområder indenfor sundhedsvæsenet, sigter på større

overskuelighed og sikkerhed omkring relevante oplysninger vedrørende den

enkelte patient, ikke mindst ved skiftende kontakter mellem læge og klinisk

diætist.

Til § 11

Reklamereglen er udformet under hensyntagen til de almindelige principper

i markedsføringsloven og svarer til reklamebestemmelsen i f.eks. lov nr. 494

af 30. juni 1993 om psykologer m.v.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder

indenfor sundhedsvæsenet. Kliniske diætister bliver efter autorisation

omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhedsområde.

Til §§ 13 - 14

Det er med forslaget kun misbrug af den beskyttede titel »klinisk

diætist« og ikke, som i visse andre autorisationslove, brug af

funktionen, der kan straffes, idet andre, som nævnt, stadig vil kunne

kostvejlede.

Strafniveauet svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder.

Til §§ 15 - 17

Det er alene muligt at få autorisation, når Specialkursus i Husholdning

ved Århus Universitet er gennemført. For at sikre at også personer i

overgangsordningen har den fornødne praktiske erfaring, som fremover

tilgodeses gennem indførelsen af et krav om en supplerende praksis, bør

ansøgeren kunne dokumentere, at han/hun rent faktisk har arbejdet som klinisk

diætist, og at arbejdet har en vis aktualitet. For at dette krav kan opfyldes

for personer, der har bestået eksamen i de seneste år, er overgangsordningen

udformet således, at ansøgeren skal have været fuldtidsbeskæftiget som

klinisk diætist svarende til mindst 1 år indenfor de seneste 3 år.

Efter 2. behandling den 26. marts 1996

Kapitel 1

Autorisation m.v.

§ 1. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der

har modtaget autorisation som klinisk diætist efter §§ 2 og 3, stk. 2.

§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver,

der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet

godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en

supplerende praktisk uddannelse i Danmark.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i

stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.

Stk. 3. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører

fortegnelse over de meddelte autorisationer.

Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være

farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som klinisk diætist

enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller

sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i

straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 5. For autorisationen betales et af sundhedsministeren

fastsat gebyr.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om

udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret klinisk diætist, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

for kliniske diætister og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk

diætist til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med den i § 2, stk. 1, nævnte uddannelse. I særlige tilfælde kan

Sundhedsstyrelsen i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes

udøvelse af virksomhed som klinisk diætisk.

§ 4. Autorisation som klinisk diætist kan fratages og generhverves

efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. En klinisk diætist kan over for Sundhedsstyrelsen

fraskrive sig autorisationen for tid eller indtil videre. Autorisationen

generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i

øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til

Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen,

ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at

generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal

indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes

over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens

afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den

borgerlige retsplejes former.

§ 5. Er autorisation som klinisk diætist her i landet givet på

grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage

vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land

bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om

autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4 og 5.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 7. En autoriseret klinisk diætist er under udøvelsen af sin

virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

§ 8. Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter

diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme,

spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning

af diæten som personlig vejledning af patienten.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kliniske

diætisters virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele

af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med

læger.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 medfører ingen begrænsninger i andre

sundhedspersoners virksomhedsområde.

§ 9. Autoriserede kliniske diætister skal føre journal over deres

virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 10 år

fra seneste optegnelse.

§ 10. Autoriserede kliniske diætister er forpligtede til at afgive

de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige

sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

§ 11. En autoriseret klinisk diætist må kun reklamere for sin

virksomhedsudøvelse ved meddelelse af oplysninger, der ikke er vildledende

eller på anden måde egnede til at fremkalde urigtige forestillinger i

offentligheden om den pågældendes kvalifikationer eller behandlingsmåder.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 12. Kliniske diætister er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen

efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Kliniske diætister er forpligtede til på begæring af

tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 13. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 10, § 11 og § 12, stk. 2,

straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i

grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin

virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.

§ 16. Ret til autorisation som klinisk diætist har personer, som

ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som klinisk diætist fra

Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, og som herudover kan

dokumentere sammenlagt i mindst 1 år inden for de seneste 3 år at have været

fuldtidsbeskæftiget som klinisk diætist.

Stk. 2. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 skal indsendes til

Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan

dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

§ 17. En person, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver

virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1, har ret til at få autorisation som

klinisk diætist, jf. dog § 2, stk. 4, såfremt den pågældende kan dokumentere

følgende:

1) Gennemført uddannelse som enten økonoma eller ernærings- og

husholdningsøkonom før 1981 og

2) sammenlagt beskæftigelse som klinisk diætist svarende til 10 års

fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 15 år forud for lovens

ikrafttræden.

§ 18. Sundhedsministeren nedsætter et midlertidigt

bedømmelsesnævn, der træffer afgørelse om meddelelse af autorisation efter §

17, nr. 1 og 2, herunder om ansættelsen som klinisk diætist, jf. § 17, nr. 2,

har fundet sted på en for autorisationsopnåelse relevant afdeling m.v. Nævnet

kan i sin afgørelse gøre en autorisation betinget af, at ansøgeren gennemgår

en supplerende uddannelse.

Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer. 1 medlem (formanden)

beskikkes af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem beskikkes af Specialkursus i

Husholdning ved Aarhus Universitet, og 1 medlem beskikkes af Foreningen af

Kliniske Diætister.

Stk. 3. Nævnets afgørelser træffes med flertal. Ved stemmelighed

er formandens stemme afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter § 17 skal indsendes til

Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan

dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter