Bekendtgørelse af overenskomst af 16. december 1966 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fællesnordisk arbejdsmarked for tandlæger.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 16. december
1966 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fællesnordisk arbejdsmarked
for tandlæger.
Overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles
nordisk arbejdsmarked for tandlæger
De kontraherende stater,
som tidligere har truffet overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked,
som i princippet finder, at muligheden for fri bevægelighed for den
medicinske arbejdskraft mellem de nordiske stater ville være tilgavn for den
medicinske og sociale udvikling i disse stater,
som finder, at den grundlæggende uddannelse for tandlæger er stort set
ligeværdig i de respektive stater,
som finder, at der bør tilvejebringes den størst mulige ensartethed i
tandlægeuddannelsen i de nordiske stater, og
som vil tilstræbe den størst mulige ensartethed i lovgivningen om
medicinsk personel,
er enedes om følgende:
Artikel 1
Statsborgere i de kontraherende stater, som har aflagt
dansk tandlægeeksamen og gennemgået den foreskrevne assistenttjeneste
eller
finsk odontologisk licentiateksamen eller norsk odontologisk embedseksamen
(tandlægeeksamen) eller
svensk tandlægeeksamen,
og som på dette grundlag har erhvervet og vedblivende har ubegrænset
autorisation som tandlæge i den stat, hvor eksamen er aflagt, skal have ret
til under de i denne overenskomst angivne forudsætninger at få autorisation
som tandlæge i de øvrige kontraherende stater.
Samme ret skal også tilkomme statsborgere i de kontraherende stater, som
har aflagt tandlægeeksamen i en ikke-nordisk stat, og som har erhvervet
Læs alt
ubegrænset autorisation i et af de nordiske lande.
Artikel 2
Som vilkår for meddelelse af autorisation efter artikel 1 kan en
kontraherende stat kræve, at tandlægen godtgør at have indhentet de fornødne
kundskaber om den der gældende lovgivning vedrørende tandlægers virksomhed.
Artikel 3
En statsborger i en kontraherende stat, som ønsker at udøve
tandlægevirksomhed i en anden kontraherende stat, skal til den centrale
sundhedsmyndighed i den sidstnævnte stat indgive bevis for, at han opfylder
vilkårene i artikel 1 og 2.
Ansøgere, som opfylder disse vilkår, har ret til at få autorisation som
tandlæge, hvis der ikke foreligger sådanne forhold, at autorisationen kunne
tilbagekaldes, hvis ansøgeren havde været autoriseret tandlæge.
Underretning om en således meddelt autorisation skal tilstilles den
centrale sundhedsmyndighed i den eller de stater, hvor tandlægen tidligere
har fået autorisation. De centrale sundhedsmyndigheder skal give hinanden de
yderligere oplysninger, som findes nødvendige i anledning af en ansøgt
autorisation.
Artikel 4
Er autorisation som tandlæge i en kontraherende stat blevet meddelt en
tandlæge på grundlag af hans autorisation i en anden stat, skal
autorisationen tilbagekaldes, hvis den oprindelige autorisation
tilbagekaldes. I øvrigt kan autorisationen kun tilbagekaldes af de grunde,
som gælder i den stat, hvor den er meddelt, dog at der herved også kan tages
hensyn til i anden kontraherende stat begået forbrydelse eller udvist grov
uduelighed ved udøvelse af tandlægegerningen eller udvist åbenbar uegnethed
som tandlæge.
Bliver en tandlæge, som har fået autorisation i flere af de kontraherende
stater, i nogen af disse genstand for judiciel eller disciplinær
foranstaltning i anledning af sin tandlægevirksomhed der, eller tilbagekaldes
en for ham udfærdiget autorisation, skal den centrale sundhedsmyndighed i den
eller de andre kontraherende stater underrettes om foranstaltningen eller
tilbagekaldelsen samt om grundlaget derfor. Sådan underretning skal også ske,
hvis der er foretaget begrænsning i tandlægens ret til at ordinere lægemidler
eller alkohol fra apotek, eller hvis han frivilligt har givet afkald herpå
eller på retten til at udøve tandlægevirksomhed.
Artikel 5
En tandlæge i en kontraherende stat, som har fået autorisation som
tandlæge i en anden sådan stat, bør være berettiget til at søge og opnå
ansættelse i civil stilling som tandlæge i sidstnævnte stat, uanset at han
ikke er statsborger i denne stat.
Tjeneste som tandlæge i nogen af de kontraherende stater bør ved
besættelse af tandlægestilling i anden kontraherende stat tillægges samme
værdi som i sidstnævnte stat udført tjeneste af tilsvarende art.
Artikel 6
En tandlæge i en kontraherende stat, som har fået ansættelse i stilling
som tandlæge i en anden kontraherende stat, bør i princippet være ligestillet
med tandlæger i sidstnævnte stat, for så vidt angår ret til løn og pension
samt de øvrige med stillingen forbundne fordele.
Artikel 7
Enhver kontraherende stat forpligter sig til efter undertegnelsen af denne
overenskomst at træffe foranstaltninger til i det omfang, det findes muligt,
at gennemføre de ændringer af gældende bestemmelser, som er nødvendige til
opfyldelse af de i artiklerne 5 og 6 angivne principper, for så vidt angår
statslige civile stillinger, og i øvrigt at virke for, at disse principper
finder anvendelse også på ikke-statslige stillinger.
Artikel 8
De centrale sundhedsmyndigheder i de kontraherende stater skal nøje følge
udviklingen på arbejdsmarkedet for tandlæger i de respektive stater og, når
særlige foranstaltninger synes påkrævede, gøre anmeldelse derom til den i
medfør af artikel 5 i overenskomsten af 22. maj 1954 om fælles arbejdsmarked
nedsatte kommission.
De centrale sundhedsmyndigheder skal til stadighed give hinanden de
meddelelser og oplysninger, som er af betydning for bedømmelsen af
udviklingen på arbejdsmarkedet for tandlæger i de respektive stater.
Artikel 9
Efter forhandling skal Island kunne slutte sig til denne overenskomst.
Artikel 10
Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne
deponeres i det svenske udenrigsministeriums arkiv.
Overenskomsten træder i kraft, så snart samtlige ratifikationsinstrumenter
er deponeret.
Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten med et varsel
på 6 måneder til ophør den 1. juli eller den 1. januar.
Enhver af de kontraherende stater kan med umiddelbar virkning sætte
overenskomsten ud af kraft i forhold til en eller flere af de øvrige stater i
tilfælde af krig eller krigsfare, eller hvis andre særlige nationale eller
internationale forhold måtte gøre det nødvendigt. Vedkommende staters
regeringer skal straks underrettes om beslutningen.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede repræsentanter for de
respektive stater undertegnet denne overenskomst og forsynet den med deres
segl.
Udfærdiget i Stockholm den 16. december 1966 i et eksemplar på dansk,
finsk, norsk og svensk, af hvilket det svenske udenrigsministerium skal
overlade bekræftede genparter til de øvrige kontraherende staters regeringer.
A. Hessellund Jensen
Protokol
I forbindelse med den dags dato afsluttede overenskomst mellem Danmark,
Finland, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for tandlæger er
de kontraherendestater blevet enige om, at overenskomsten ikke skal omfatte
Færøerne.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede repræsentanter for de
respektive stater undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Stockholm den 16. december 1966.
A. Hessellund Jensen
Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarmagter. Det sidste
ratifikationsinstrument (Norges) blev deponeret den 2. november 1967,
hvorefter overenskomsten i henhold til sine bestemmelser er trådt i kraft
samme dato.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav den norske regering
følgende erklæring:
»Af hensyn til de i medfør af lov af 27. juli 1956 om udlændinges
adgang til riget udfærdigede bestemmelser må der, ligesom for alle
udlændinge, herunder nordboer, kræves opholds- og arbejdstilladelse for
danske, finske og svenske tandlæger, der vil arbejde i Troms og Finmark
fylker. De tandlæger, der omfattes af overenskomsten, vil imidlertid få
opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af autorisation meddelt i henhold
til overenskomstens artikel 3. Sådan tilladelse vil kun blive nægtet, såfremt
hensynet til den offentlige ro og orden og til rigets sikkerhed eller
interesser i øvrigt måtte kræve det.«
Udenrigsministeriet, den 3. marts 1968.
Poul Hartling
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 19. august 1976 om ændring i overenskomst af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger. Retsinformation · 29. juni 1978
- Bekendtgørelse om overenskomst af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger. Retsinformation · 4. januar 1967
- Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1968 om fællesnordisk arbejdsmarked for sygeplejersker. Retsinformation · 20. oktober 1970
- Bekendtgørelse om udvidelse til Færøerne af overenskomst af 16. december 1966 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fællesnordisk arbejdsmarked for tandlæger. Retsinformation · 5. marts 1971
- Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Retsinformation · 21. september 1994
- 96/177/EF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1995 om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet og med EØS- aftalen (Sag nr. IV/M. 490 - Nordic Satellite Distribution) (Kun den engelske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EØS) EU-lovgivning · 19. juli 1995