Bekendtgørelse af lov om markedsføring
Gældende udgave: LBK nr 1420 af 02/12/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 437 afgørelser
Klagenævnet for Domænenavne 379, Retsinformation 36, Det finansielle ankenævn 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Teleankenævnet 3, Domsdatabasen 2
- § 1 375
- § 5 298
- § 2 33
- § 3 7
- § 6 a 6
- § 4 5
- § 2 a 3
- § 22 2
- § 17 2
- § 14 2
- § 8 2
- § 6 2
- § 10 1
- § 9 1
- § 7 1
De nyeste afgørelser
- spinning.dk (sag 778) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- astro.dk (sag 776) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- oregon.dk (sag 743) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- oeresundsbroen.dk (sag 738) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- galathea.dk, galathea-kroen.dk, galatheakroen.dk (sag 798, 799, 800) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- fdde.dk (sag 772) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- securesoft.dk (sag 767) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- tv2sporten.dk (sag 812) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- massage-guiden.dk (sag 751) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- byggebiksen.dk (sag 715) Klagenævnet for Domænenavne · 23. september 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om
markedsføring
Herved bekendtgøres lov nr. 428 af 1. juni 1994 om
markedsføring med de ændringer, der følger af lov nr. 342
af 2. juni 1999.
God markedsføringsskik
§ 1. Loven gælder i privat
erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der
må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod
god markedsføringsskik.
Vildledning, nedsættende omtale m.v.
§ 2. Der må ikke anvendes urigtige,
vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at
påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og
andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også
angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår
uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende
eller forbrugere.
Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende
fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel og udbud
som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning,
såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de
inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre
erhvervsdrivende eller forbrugere.
Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold
skal kunne dokumenteres.
Vejledning
§ 3. Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af
aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal
Læs alt
der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning,
når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller
ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber,
holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.
Garanti
§ 4. Over for forbrugere må erklæring
om ydelse af garanti eller lignende kun anvendes, såfremt
erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end
den, modtageren har efter lovgivningen.
Stk. 2. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og
tydelig måde informere forbrugeren om dens indhold og give de
oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien
gældende. Endvidere skal den erhvervsdrivende på en klar og
tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter
lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter anmodning skal den
erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier skal
være affattet på dansk.
Forretningskendetegn
§ 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte
forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne
kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling
med andres.
Tilgift
§ 6. Erhvervsdrivende må ikke ved salg af
varer eller fast ejendom til forbruger eller ved udførelse af arbejds-
eller tjenesteydelser for forbruger yde tilgift, eller hvad der må
sidestilles hermed, medmindre tilgiften er af ganske ubetydelig værdi.
Reklamering med ulovlig tilgift er ligeledes forbudt.
Stk. 2. En ydelse, der er af ganske samme art som
hovedydelsen, anses ikke som tilgift.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan erhvervsdrivende med tilladelse
efter luftfartslovens § 75, stk. 1 og 2, ved salg af flyrejser og dertil
hørende ydelser yde tilgift, når dette sker som led i et
flybonusprogram som nævnt i stk. 5. Andre erhvervsdrivende kan yde
tilgift i form af rejser, hotelophold og biludleje, såfremt dette sker
som led i et flybonusprogram.
Stk. 4. En tilladelsesindehaver og andre erhvervsdrivende
kan dog som led i et flybonusprogram yde tilgift uden de i stk. 3
nævnte begrænsninger, når en anden tilladelsesindehaver,
der konkurrerer med tilladelsesindehaveren, yder en sådan tilgift i sit
flybonusprogram. Såfremt der ydes tilgift i henhold til 1. pkt., skal
dette anmeldes til Forbrugerombudsmanden.
Stk. 5. Flybonusprogrammet skal udbydes internationalt og
skal være etableret af en tilladelsesindehaver som led i dennes
sædvanlige virksomhed. Programmets væsentligste element her i
landet skal være ydelse af tilgift ved salg af flyrejser. Såfremt
tilladelsesindehaveren samarbejder med andre erhvervsdrivende, skal
programmet derudover omfatte ydelse af tilgift ved salg af hotelophold og
biludleje.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3-5 om
tilladelsesindehavere gælder også for erhvervsdrivende med licens
udstedt af et EU-land efter Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92
af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber eller af et
land, der efter aftale med Fællesskabet har tilsluttet sig denne
forordning.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan tillade, at andre
virksomheder, der er i en tilsvarende international konkurrence, yder tilgift
i nærmere bestemt omfang. Tilladelsen kan betinges og begrænses
tidsmæssigt.
Mængdebegrænsning
§ 7. En detailvirksomhed må ikke
fastsætte noget loft for, hvor stort et antal enheder den enkelte kunde
må købe af en vare. Der må endvidere ikke nægtes
salg til bestemte aftagere.
Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte regler gælder ikke
egentlige udsalgsvarer.
Rabatmærker
§ 8. Der må ikke gives rabat eller anden
ydelse ved brug af mærker, kuponer eller lignende, der er stillet til
rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved
udførelse af en arbejds- eller tjenesteydelse.
Stk. 2. Erhvervsdrivende må dog ved salg af en vare
eller ved udførelse af en arbejds- og tjenesteydelse give rabat eller
anden ydelse i form af mærker, kuponer eller lignende til senere
indløsning, såfremt hvert enkelt mærke på tydelig
måde er forsynet med udstederens navn eller firma med angivelse af en
værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal
indløse mærket her i landet til den pålydende værdi,
når mærker til et beløb, hvis størrelse
fastsættes af erhvervsministeren, kræves indløst.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i forbindelse
med de i § 6, stk. 3-6, nævnte flybonusprogrammer eller i forbindelse
med de i § 6, stk. 7, nævnte tilladelser.
Lodtrækning og præmiekonkurrencer
§ 9. Afsætning til forbrugere af formuegoder
eller tjenester må ikke søges fremmet af en mulighed for gevinst
ved deltagelse i lodtrækning, præmiekonkurrence eller anden form
for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis på
tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af et køb.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, dersom
den enkelte gevinsts størrelse og den samlede gevinstværdi
ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af
erhvervsministeren. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter
produkttype og modtagerkreds.
Stk. 3. Udgiveren af et periodisk skrift kan foranstalte
lodtrækning til fordeling af gevinster i forbindelse med løsning
af præmiekonkurrencer.
Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger
§ 10. Den, der er i tjeneste- eller
samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne,
må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller
forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over
virksomhedens erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået
kendskab til - eller fået rådighed over - virksomhedens
erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den
pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte
sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter
tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
Stk. 3. Den, der i anledning af udførelsen af
arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet
tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende,
må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller
sætte andre i stand hertil.
Stk. 4. Erhvervsdrivende må ikke benytte en
erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den
er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.
Mærkning og emballering
§ 11. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
hovedorganisationerne for dansk erhvervsliv og forbrugerorganisationerne
fastsætte bestemmelser om, at bestemte varer i detailsalg (salg til
forbruger) kun må sælges eller udbydes til salg med angivelse af,
om varen er dansk eller udenlandsk, eller dens frembringelses- eller
oprindelsessted. Erhvervsministeren kan nærmere fastsætte,
på hvilken måde de pågældende angivelser skal
anbringes, samt hvad der i hvert tilfælde skal forstås ved varens
frembringelses- eller oprindelsessted.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
hovedorganisationerne for dansk erhvervsliv og forbrugerorganisationerne
fastsætte bestemmelser om,
at bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal
benyttes for varer, der opfylder visse nærmere angivne betingelser,
og
at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg,
såfremt varerne eller deres indpakning på nærmere af
ministeren foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes
indhold og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og
egenskaber i øvrigt.
§ 12. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
hovedorganisationerne for erhvervslivet og forbrugerorganisationerne
fastsætte begrænsninger i adgangen til køb og salg samt
til benyttelse af sådanne emballagegenstande eller dele heraf, der
på nærmere foreskrevet måde enten er mærket med nogen
her i landet hjemmehørende virksomheds navn eller forretningskendetegn
eller er mærket som bestemt alene til emballage for varer af en bestemt
art. Erhvervsministeren kan på tilsvarende måde forbyde, at
sådanne genstande forsætligt tilintetgøres eller
beskadiges.
Forbud, påbud og erstatning
§ 13. Handlinger i strid med loven kan forbydes
ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives
sådanne påbud, som må anses nødvendige for at
sikre
forbudets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som
indgås i strid med et forbud, er ugyldige,
genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende
tilstand, herunder om tilintetgørelse eller tilbagekaldelse af
produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af
angivelser.
Stk. 2. Handlinger i strid med loven pådrager
erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Sø- og Handelsretten
§ 14. Borgerlige sager, hvor anvendelsen af denne
lov er af væsentlig betydning for sagens udfald, anlægges ved
Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager
andet.
Stk. 2. Offentlige straffesager om overtrædelse af
denne lov behandles ved Sø- og Handelsretten i København,
medmindre nærmere kendskab til markedsføringsforhold
skønnes at være af uvæsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Forbrugerombudsmanden
§ 15. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn
med, at loven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve meddelt
alle oplysninger, som skønnes nødvendige for dennes virksomhed,
herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens
bestemmelser.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af
erhvervsministeren for et tidsrum af 6 år. Forlængelse eller
genansættelse kan ikke finde sted. Forbrugerombudsmanden skal opfylde
de almindelige betingelser for at blive dommer.
Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter
denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om Forbrugerombudsmandens virksomhed.
Forhandlingsprincippet
§ 16. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling
søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i
overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik og til at
overholde loven i øvrigt.
Stk. 2. Tilsidesætter en erhvervsdrivende et
tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling i
henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den erhvervsdrivende
sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre
tilsagnets overholdelse.
Retningslinjer
§ 17. Forbrugerombudsmanden søger efter
forhandling med de relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer at
påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og
offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på
nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige,
navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Retningslinjer efter stk. 1, der er
tiltrådt af relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer, kan efter
aftale med disse danne grundlag for påbud meddelt af
Forbrugerombudsmanden, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt. Et sådant påbud
kan kun meddeles erhvervsdrivende, der er medlem af en organisation, der har
indgået aftale efter 1. pkt.
Stk. 3. En organisation kan opsige en aftale efter stk. 2
med et aftalt varsel.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden bekendtgør
ikrafttræden og opsigelse af en aftale efter stk. 2. Ved opsigelse
efter stk. 3 bekendtgør Forbrugerombudsmanden, fra hvilken dato
retningslinjerne ikke længere er omfattet af stk. 2, og om
retningslinjerne bibeholdes efter stk. 1 eller bortfalder.
Forhåndsbesked
§ 18. Forbrugerombudsmanden afgiver på
begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af
påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en
stillingtagen giver anledning til særlig tvivl eller der i
øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En
forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til
lovligheden af vedkommende foranstaltning.
Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en
forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt
foranstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig,
kan Forbrugerombudsmanden ikke på eget initiativ over for den
erhvervsdrivende gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er
dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid
efter dennes afgivelse.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om gebyr for forhåndsbesked.
Retsforfølgning m.v.
§ 19. Enhver med en retlig interesse deri kan
anlægge sag om forbud, påbud og erstatning efter § 13.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud efter §
13, stk. 1.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud,
hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved
forhandling. For overtrædelse af retningslinjer, jf. § 17, stk. 2 og 4,
kan påbud meddeles uden forudgående forhandling.
Stk. 3. Et påbud kan af den, påbudet retter
sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden inden 4 uger
efter, at påbudet er meddelt den pågældende.
Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen
indbringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling kan fortsætte den handling, påbudet
angår.
Stk. 5. Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes
lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen
må udøve den handling, påbudet angår.
Stk. 6. Rejses tiltale for overtrædelse af loven,
overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsmanden,
såfremt denne begærer dette.
Erstatningssøgsmål
§ 20. Dersom en flerhed af forbrugere i
forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i denne lov har
ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på
begæring indtale kravene under eet.
Foreløbigt forbud
§ 21. Forbrugerombudsmanden kan, når der er
øjensynlig fare for, at formålet med et forbud som nævnt i
§ 13, stk. 1, vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes,
nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af
forbudet skal anlægges senest næste hverdag. Reglerne i
retsplejelovens §§ 642, nr. 2, 643, 645, stk. 1-3, og 651 finder tilsvarende
anvendelse, og reglerne i §§ 636, 638 og 648, stk. 2, finder anvendelse med
de fornødne lempelser.
Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et
forbud efter stk. 1 ikke kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter
sagens anlæg, kan retten under sagens forberedelse inden udløbet
af den nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbudet fortsat skal
stå ved magt. Retten giver, forinden sådan afgørelse
træffes, så vidt muligt parterne adgang til at udtale sig.
Stadfæstes forbudet ikke inden fristens udløb, er det
bortfaldet.
Straf og påtale
§ 22. Tilsidesættelse af et af retten
nedlagt forbud eller påbud eller et af Forbrugerombudsmanden i henhold
til § 16, stk. 2, eller § 19, stk. 2, meddelt påbud straffes med
bøde eller hæfte. Tilsidesættelse af et påbud om at
tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.
Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der
afkræves efter § 15, stk. 2, eller som i forhold, der omfattes af
loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk.
1-3, §§ 6-9 og forsætlig overtrædelse af § 5 straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Overtrædelser af § 2, stk. 2 og 3, der består i
skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der
særligt angår den pågældende, er undergivet privat
påtale.
Stk. 4. Overtrædelse af § 10 straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Påtale
finder kun sted efter den forurettedes begæring.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i medfør af §§
11 og 12, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Fri proces
§ 23. Forbrugere, der opfylder betingelserne i
retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, har fri proces i sager om
tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et af retten nedlagt
eller af Forbrugerombudsmanden meddelt påbud.
Henlæggelsesbeføjelser
§ 24. Erhvervsministeren kan henlægge sine
beføjelser efter loven til Forbrugerstyrelsen. Dette gælder ikke
for beføjelser i henhold til § 15, stk. 5. Henlægger
erhvervsministeren sine beføjelser til Forbrugerstyrelsen, kan
ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Ikrafttrædelse
§ 25. Loven træder i kraft den 1. oktober
1994. Samtidig ophæves lov om markedsføring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 594 af 27. juni 1992.
Færøerne og Grønland
§ 26. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 342 af 2. juni 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 19991) .
Erhvervsministeriet, den 1. juli
1999
Pia Gjellerup
/Georg Ferdinandsen
Officielle noter
1) Lov nr. 342 af
2. juni 1999 angår § 4, stk. 2, § 15, stk. 3, § 17, stk. 2-4, § 19,
stk. 2-5, § 21, stk. 1, 3. pkt., § 22, stk. 1, og § 22, stk. 6.
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 50 FORSLAG TIL MARKEDSFØRINGSLOV Retsinformation · 26. februar 1993
- Forslag til Lov om markedsføring Retsinformation · 19. december 2005
- Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser Retsinformation · 28. juni 2013
- Betænkning over Forslag til lov om markedsføring Retsinformation · 5. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr Retsinformation · 10. december 2002
- Markedsføringslovens anvendelighed overfor Danmarks Radio. Licenskampagne med præmiekonkurrence. mfl § 1. mfl § 8. Retsinformation · 18. april 1998