Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om markedsføring

2005/1 LSV 13Lovforslag som vedtagetFolketinget19. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december

2005

Forslag

til

Lov

om markedsføring

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

God markedsføringsskik

§ 1.

Erhvervsdrivende

omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen

til

forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

Anvendelsesområde

§ 2.

Loven

finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed,

i

det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet.

Stk. 2.

§§ 1 og 3 og § 13,

stk. 3 og stk. 6, nr. 1, finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet

af lov om finansiel virksomhed, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren

har

udstedt regler på de pågældende områder.

Stk. 3.

§ 13, stk. 2 og

4, og §§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af lov om

finansiel virksomhed.

Læs alt

Kapitel 2

Generelle regler om adfærd på markedet

Vildledning, nedsættende omtale m.v.

§ 3.

Der

må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde

angivelser,

som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom

og

andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de

angår

uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller

forbrugere.

Stk. 3.

Der må ikke

anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel

og

udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning,

såfremt

de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende

forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 4.

Rigtigheden af

angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Reklameidentifikation

§ 4.

En

reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame

uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Sammenlignende reklame

§ 5.

Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte

henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes

af en konkurrent.

Stk. 2.

Sammenlignende

reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen

1)

ikke er vildledende,

2)

angår varer eller

tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,

3)

er objektiv og

sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan

dokumenteres,

og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder

prisen,

4)

ikke skaber

forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem

annoncørens

og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn,

varer eller tjenesteydelser,

5)

ikke miskrediterer

eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre

karakteristiske

kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,

6)

for produkter med

oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme

betegnelse,

7)

ikke drager

utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents

varemærke,

firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende

produkters oprindelsesbetegnelser og

8)

ikke fremstiller en

vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller

tjenesteydelse,

der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.

Stk. 3.

I enhver

sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå,

hvornår

tilbuddet ophører, eller efter omstændighederne, at tilbudet kun gælder, så

længe de pågældende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder

særtilbuddet

endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris

eller for andre særlige betingelser begynder.

Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

§ 6.

En

erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk

post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af

varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser,

medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Stk. 2.

Uanset stk. 1

kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske

adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse,

markedsføre

egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk

post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at

frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den

erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.

Stk. 3.

En

erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved

brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som

nævnt

i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig

dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale

Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig

henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den

erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den

pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse

til

forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse

forbrugeraftaler.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder

ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra

den erhvervsdrivende.

Stk. 5.

Første gang en

erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk

person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende

tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig

henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal

samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.

Stk. 6.

Der må ikke

kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning

efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3

frabedes.

Stk. 7.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om den

erhvervsdrivendes

informationspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at

frabede

sig henvendelser som nævnt i stk. 3.

Vejledning

§ 7.

Ved

tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på

leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art

forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets

eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber,

holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.

Kapitel 3

Forbrugerbeskyttelse

Markedsføring rettet mod børn og unge

§ 8.

Markedsføring

rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og

unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som

bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.

Stk. 2.

Markedsføring

rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold,

anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller

hensynsløs

adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold,

frygt eller overtro som virkemidler.

Salgsfremmende foranstaltninger

§ 9.

En salgsfremmende foranstaltning skal markedsføres således, at

tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren og værdien

af eventuelle tillægsydelser klart er oplyst.

Stk. 2.

Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt

pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke

vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig

i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den

erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen.

Rabatkuponer og -mærker

§ 10.

Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer

el.lign., der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en

vare eller ved udførelsen af en tjenesteydelse.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende må dog ved salg af en vare eller udførelsen af en

tjenesteydelse give rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer

el.lign.

til senere indløsning, såfremt hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet

med udstederens navn eller firma med angivelse af en værdi i dansk mønt.

Rabatmærkeudstederen skal indløse mærket til en værdi, når mærker til et

beløb,

hvis størrelse fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender,

kræves indløst.

Lodtrækning og præmiekonkurrencer

§ 11.

Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller tjenesteydelser må ikke søges

fremmet af mulighed for gevinst ved deltagelse i lodtrækninger,

præmiekonkurrencer eller anden form for foranstaltning, hvis udfald beror

helt

eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af køb.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 gælder ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den

samlede

gevinstværdi ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af ministeren for

familie- og forbrugeranliggender. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter

produkttype og modtagerkreds.

Stk. 3.

Udgiveren

af et periodisk skrift kan foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster

i

forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer.

Garanti

§ 12.

Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti el.lign. kun anvendes,

såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den,

modtageren har efter lovgivningen.

Stk. 2.

Ydes der

garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde informere

forbrugeren

om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre

garantien

gældende. Endvidere skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde

oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke

berøres af garantien. Efter anmodning skal den erhvervsdrivende udlevere

garantien skriftligt. Skriftlige garantier skal være affattet på dansk.

Prisoplysninger

§ 13.

Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til

forbrugerne, dog ikke salg af varer ved auktionssalg, skal der ved mærkning,

skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om

den samlede pris for varen

inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller

omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve

direkte hos forbrugerne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses

særskilt. Hvor varer udbydes

elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder 1. og 2.

pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugerne fra

fast forretningssted, samt når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til

forbrugerne med mulighed for bestilling. Hvor det

ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal

grundlaget

for beregningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for

forbrugerne selv at beregne den endelige pris.

Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt

at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller

beregningsgrundlaget anføres for et relevant og repræsentativt udvalg.

Stk. 3.

Når der ved annoncering eller på anden måde i

markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser,

skal

oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, § 14 samt de i medfør af stk.

6

fastsatte regler.

Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i

annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til

forbrugerne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende.

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

mundtlige prisoplysninger

Stk. 4.

Når en tjenesteydelse er udført efter regning,

skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning,

der

sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og

tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.

Stk. 5.

Ved et

gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som

knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har

karakter

af betaling for en selvstændig ydelse.

Stk. 6.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender

kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for

forbrugerne

og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om

1)

særregler om og

undtagelser fra stk. 1-4, herunder regler om oplysninger i forbindelse med

ydelse af kredit,

2)

fremgangsmåden ved

meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oplysninger, der

gives,

3)

at der på samme måde

som efter stk. 1 skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse

af

måleenhed for de enkelte varegrupper,

og

4)

at

færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med

oplysning om pakningens nettomængde.

Kreditkøb

§ 14.

Såfremt varerne udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne med oplysning om

omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som

anført i § 13, stk. 1, gives oplysning om

1)

kontantprisen,

2)

kreditomkostningerne

angivet som et beløb og

3)

de årlige

omkostninger i procent for kreditten. De årlige omkostninger i procent skal

gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplysninger.

Stk. 2.

Ved beregning af

kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent

efter stk. 1, nr. 3, finder kapitel 2 i lov om kreditaftaler anvendelse.

Stk. 3.

Oplysninger

efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er

den

eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde.

Gebyrer

§ 15.

Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr,

jf. § 13, stk. 5, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende

kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne

herfor

være klart fremhævet i kontrakten.

Stk. 2.

Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye

gebyrer i et løbende kontraktforhold skal altid varsles med en rimelig frist,

inden de får virkning for forbrugeren.

Stk. 3.

Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et

nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation,

inden ændringen får virkning. Såfremt forbrugeren har ret til at opsige

aftalen, skal dette fremgå af varslingen, samt under hvilke betingelser

forbrugeren kan opsige aftalen.

Organiseret rabat

§ 16.

Erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden

særlig

fordel til medlemmer af foreninger eller organisationer eller til bestemte

persongrupper vedrørende varer eller tjenesteydelser omfattet af § 13, stk.

2,

skal ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet

oplyse, hvilke grupper der modtager organiseret rabat, samt størrelsen heraf.

Stk. 2.

Den

erhvervsdrivende skal efter anmodning forevise en liste over de varer og

tjenesteydelser, der er omfattet af den organiserede rabat, samt over

rabattens

størrelse.

Stk. 3.

Ved fjernsalg

skal de i stk. 1 nævnte oplysninger gives i forbindelse med prisoplysning,

mens

de i stk. 2 nævnte oplysninger skal gives efter anmodning.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

stk. 1-3 gælder ikke for organiseret rabat, der gives som led i et

ansættelsesforhold

til rabatgiveren.

Stk. 5.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende

minister

samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer

fastsætte regler om skiltningens udformning og indhold samt om, at en

tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 13, stk. 2, skal give oplysning om,

at vedkommende

yder organiseret rabat.

Mærkning og emballering

§ 17.

Ministeren

for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med repræsentanter

for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser

om,

at bestemte varer, som udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne, kun må sælges

eller udbydes til salg med angivelse af, om varen er dansk eller udenlandsk,

eller dens frembringelses- eller oprindelsessted. Ministeren kan nærmere

fastsætte, på hvilken måde de pågældende angivelser skal anbringes, samt hvad

der i hvert tilfælde skal forstås ved varens frembringelses- eller

oprindelsessted.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med repræsentanter for

forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om,

1)

at bestemte

varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer,

der

opfylder visse nærmere angivne betingelser, og

2)

at bestemte varer kun

må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning på

nærmere af ministeren foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes

indhold og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt.

Kapitel 4

Regler vedrørende erhvervsdrivende

Forretningskendetegn

§ 18.

Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke

tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at

fremkalde forveksling med andres.

Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger

§ 19.

Den,

der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et

hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at

skaffe

sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Stk. 2.

Har den

pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens

erhvervshemmeligheder

på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte

sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets,

samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.

Stk. 3.

Reglerne i stk.

1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang

til virksomheden.

Stk. 4.

Den, der i

anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet

betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må

ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende

må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed

over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.

Kapitel 5

Retsmidler og værneting

Retsmidler

§ 20.

Handlinger

i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan

der ved dom gives sådanne påbud, som må anses for nødvendige for at sikre

1)

forbuddets

overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med

et forbud, er ugyldige, og

2)

genoprettelse af den

forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om

tilintetgørelse

eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller

berigtigelse af angivelser.

Stk. 2.

Handlinger i

strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets

almindelige regler.

Stk. 3.

Den, der krænker

eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med denne lov, skal betale

et

rimeligt vederlag herfor.

Stk. 4.

Foreligger der

hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en

ret i strid med denne lov, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det

skønnes rimeligt.

Sø- og Handelsretten

§ 21.

Borgerlige sager, hvor anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning for

sagens udfald, anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre

parterne vedtager andet.

Stk. 2.

Offentlige

straffesager om overtrædelse af denne lov behandles ved Sø- og Handelsretten

i

København, medmindre nærmere kendskab til markedsføringsforhold skønnes at

være

af uvæsentlig betydning for sagens afgørelse.

Kapitel 6

Forbrugerombudsmandens virksomhed

Forbrugerombudsmanden

§ 22.

Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, at loven og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser

overholdes,

navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden

kan kræve meddelt alle oplysninger, som skønnes nødvendige for dennes

virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens

bestemmelser. Oplysningerne kan kræves meddelt inden for en kort frist, når

det

gælder sammenlignende reklame, eller når det efter omstændighederne skønnes

påkrævet.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden

udnævnes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender for et tidsrum af

6

år og kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i

helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart

forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i

stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori

den

pågældende fylder 70 år. Forlængelse eller genansættelse kan ikke finde sted.

Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive

dommer.

Stk. 4.

Forbrugerombudsmandens

afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om

Forbrugerombudsmandens

virksomhed.

Forhandlingsprincippet

§ 23.

Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de

erhvervsdrivende

til at handle i overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik

og

til at overholde loven i øvrigt.

Stk. 2.

Tilsidesætter en

erhvervsdrivende et tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden

efter forhandling i henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den

erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre

tilsagnets

overholdelse.

Retningslinjer

§ 24.

Forbrugerombudsmanden

søger efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante

erhvervsorganisationer

at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og

offentliggørelse

af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses

for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden

kan uanset stk. 1 ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod

virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Forhåndsbesked

§ 25.

Forbrugerombudsmanden

afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte

markedsføringsforanstaltninger,

medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl eller der i

øvrigt

foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en

egentlig

stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.

Stk. 2.

Når Forbrugerombudsmanden

har afgivet en forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt

foranstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan

Forbrugerombudsmanden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende

gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden

og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.

Stk. 3.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om gebyr for

forhåndsbesked.

Kapitel 7

Henlæggelsesbeføjelser

§ 26.

Ministeren

for familie- og forbrugeranliggender kan henlægge sine beføjelser efter loven

til en myndighed under ministeriet. Dette gælder ikke for beføjelser i

henhold

til § 22, stk. 5. Henlægger ministeren sine beføjelser til en myndighed under

ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 8

Retsforfølgning, forbud, påbud og erstatning

Retsforfølgning m.v.

§ 27.

Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud,

erstatning og vederlag efter § 20. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om

forbud og påbud efter § 20, stk. 1.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid

med

loven og ikke kan ændres ved forhandling.

Stk. 3.

Et påbud kan af

den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning

herom skal fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden inden 4 uger

efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal

inden

1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringe sagen for retten i den

borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

Anmodning efter

stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at

den pågældende under sagens behandling kan fortsætte den handling, påbuddet

angår.

Stk. 5.

Ankes en dom,

hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen,

eller

den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under

ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.

Stk. 6.

Rejses tiltale

for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltalen til

Forbrugerombudsmanden,

såfremt denne begærer dette.

Erstatningssøgsmål

§ 28.

Dersom

en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i

denne lov har ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på

begæring indtale kravene under ét.

Foreløbigt forbud

§ 29.

Forbrugerombudsmanden

kan, når der er øjensynlig fare for, at formålet med et forbud som nævnt i §

20,

stk. 1, vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge

foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af forbuddet skal anlægges senest

næste

hverdag. Reglerne i retsplejelovens § 642, nr. 2, § 643, § 645, stk. 1-3, og

§ 651

finder tilsvarende anvendelse, og reglerne i §§ 636 og 638 og § 648, stk. 2,

finder anvendelse med de fornødne lempelser.

Stk. 2.

Såfremt sag til

stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke kan afgøres ved dom senest 5

hverdage efter sagens anlæg, kan retten under sagens forberedelse inden

udløbet

af den nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbuddet fortsat skal stå ved

magt. Retten giver, forinden sådan afgørelse træffes, så vidt muligt parterne

adgang til at udtale sig. Stadfæstes forbuddet ikke inden fristens udløb, er

det bortfaldet.

Straf og påtale

§ 30.

Tilsidesættelse

af et af retten nedlagt forbud eller påbud eller et af Forbrugerombudsmanden

i

henhold til § 23, stk. 2, eller § 27, stk. 2, meddelt påbud straffes med bøde

eller fængsel i op til 4 måneder. Tilsidesættelse af et påbud om at

tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.

Stk. 2.

Den, som

undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 22, stk. 2, eller som i

forhold, der omfattes af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller

vildledende oplysninger, straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt

efter anden lovgivning.

Stk. 3.

Overtrædelse af

bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, §§ 4-6, § 8, stk. 2, §§ 9-11, § 13, stk. 1-4,

§

14, § 15, stk. 3, og § 16, stk. 1-4, og forsætlig overtrædelse af § 18

straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Overtrædelser af § 3, stk. 2 og 3, der består i skadelig omtale af en anden

erhvervsdrivende eller af forhold, der særlig angår den pågældende, er

undergivet

privat påtale.

Stk. 4.

Overtrædelse af

§ 19 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens §

299 a. Påtale finder kun sted efter den

forurettedes begæring.

Stk. 5.

I regler, der

udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne.

Stk. 6.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 31.

I

straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2005, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 299 a

ændres »markedsføringslovens § 10« til:

»markedsføringslovens § 19«.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden

§ 32.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2006. Dog træder § 9 først i kraft den 1. januar

2007.

Stk. 2.

Den 1. juli 2006

ophæves med de i stk. 3 nævnte undtagelser lov om markedsføring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, samt lov om mærkning og skiltning

med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000.

Stk. 3.

I lov om

markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, forbliver §§ 6

og 7 samt § 22, stk. 3 og 6, for så vidt angår overtrædelser af §§ 6 og 7, i

kraft indtil den 1. januar 2007. Endvidere opretholdes § 23 i lov om

markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, som ophævet

ved

§ 9 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, indtil den 1. juli 2007.

Stk. 4.

Regler udstedt

eller opretholdt i medfør af lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr.

699 af 17. juli 2000, og lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000, opretholdes, indtil de ophæves

eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelser af

reglerne straffes med bøde efter de hidtidige regler.

Færøerne og Grønland

§ 33.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter