Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om markedsføring

2005/1 BTL 13Betænkning over lovforslagFolketinget5. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om markedsføring

[af familie- og forbrugerministeren (Lars

Barfoed)]

1. Ændringsforslag

Familie- og forbrugerministeren har stillet 10 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1.

behandling den 12. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Politisk aftale

Regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 1. december 2005 en aftale

vedrørende forslag til lov om markedsføring. Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender

har sendt aftalen til udvalget. Aftalen er optrykt i bilag 2 til

denne

betænkning.

Som en del af den politiske aftale har Ministeriet for Familie-

og Forbrugeranliggender udarbejdet et notat: »Regulering af brug af børn og

unge til vennehvervning«. Notatet er ligeledes optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

Endelig har forligsparterne ønsket familie- og

forbrugerministerens svar på spørgsmål 20 og 22 optrykt i bilag 2 bagest i

betænkningen.

Læs alt

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 28. juni 2005 dette

udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 2. samling, ERU alm. del

–

bilag 189.

Udkastet til lovforslaget er baseret på Markedsføringsudvalgets

betænkning, nr. 1457/2005: Markedsføring og prisoplysning (339 sider).

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Danske Mediers Forum, 2 skriftlige henvendelser fra

Forbrugerrådet og 1 skriftlig henvendelse fra Håndværksrådet.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har skriftligt

kommenteret henvendelserne over for udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forbrugerrådet og Håndværksrådet mundtligt over

for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt i

bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af familie- og

forbrugerministeren stillede ændringsforslag.

De seks partier bag denne politiske aftale tilslutter

sig synspunkterne i ministeren for familie og forbrugeranliggenders

besvarelse

af L 13 – spørgsmål

20 om bøder i sager

om overtrædelse af forbuddet mod uanmodet henvendelse (spam). Udvalget er

enigt

i, at der efter ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i

Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for

udsendelse af spam. Det er det, som fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget.

Højesterets dom af 22. september 2005 i en sag om overtrædelse af den

nugældende markedsføringslovs §

6 a

ændrer ikke herved.

Som det fremgår af

forslagets bemærkninger, er spam i dag således et stort og stigende problem

for

brugen af internettet og telekommunikation. Derfor skal overtrædelse af

reglerne også straffes med en bøde, som ud over at sikre, at det ikke kan

betale sig at overtræde markedsføringsloven,

også har en meget klar præventiv effekt. Disse særlige hensyn er klart

fremhævet i bemærkningerne til de foreslåede nye regler, og derfor vil

domstolene fremover kunne inddrage dette, når der skal udmåles en bøde for

udsendelse af spam.

I den forbindelse

bemærker de seks partier bag denne politiske aftale, at modellen alene

vil

udgøre et udgangspunkt, og bøden således, som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte

tilfælde

af samtlige sagens omstændigheder, hvorfor de angivne bødeniveauer vil kunne

fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Endelig henviser de seks

partier bag denne politiske aftale til de tre optrykte bilag bagest i

denne betænkning.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling

.

Mindretallet

stemmer hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten erkender, at

der er forbedringer i denne lov, og at nogle af de værste forringelser, som

regeringen havde foreslået, er taget ud, men forbuddet mod tilgift

ophæves, så forbrugerne frem over kan lokkes med »gratis« varer og dermed

nemmere

bliver vildledt. Desuden er loven for slap, hvad angår begrænsning

af

markedsføring rettet mod børn og unge, samt utilstrækkelig med hensyn

til

at regulere antallet og størrelsen af gebyrer. Derfor kan Enhedslisten ikke

støtte loven. Enhedslisten vil desuden udtrykke sin store forundring

over, at

ministeren ikke indkaldte alle Folketingets partier til forhandlinger om

denne

lov.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

familie- og forbrugerministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 8

1)

I

stk. 2

indsættes efter »rusmidler«: », herunder alkohol,«.

[Præcisering]

Til § 9

2)

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller

tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund

til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme

efterspørgslen

i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets

markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i

markedsføringen.«

[Oplysningskrav vedrørende

begrænsninger i et tilbud]

Nye paragraffer

3)

Efter § 9 indsættes

som nye paragraffer med tilhørende overskrifter:

»Rabatkuponer og

-mærker

§ 01.

Der

må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer el.lign.,

der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare

eller

ved udførelsen af en tjenesteydelse.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende må dog

ved salg af en vare eller udførelsen af en tjenesteydelse give rabat eller

anden ydelse i form af mærker, kuponer el.lign. til senere indløsning,

såfremt

hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller

firma

med angivelse af en værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal indløse

mærket til en værdi, når mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af

ministeren for familie- og forbrugeranliggender, kræves indløst.

Lodtrækning og

præmiekonkurrencer

§ 02.

Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller

tjenesteydelser må ikke søges fremmet af mulighed for gevinst ved deltagelse

i

lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden form for foranstaltning, hvis

udfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget

af

køb.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

gælder ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den samlede

gevinstværdi

ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af ministeren for familie- og

forbrugeranliggender. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter produkttype og

modtagerkreds.

Stk. 3.

Udgiveren af et

periodisk skrift kan foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster i

forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer.«

[Forbud mod brug af rabatkuponer

og lign., krav til rabatmærker m.v. samt forbud mod købsbetingede,

tilfældighedsprægede konkurrencer]

Til § 11

4)

Efter stk. 4

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig

tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller

tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig

ydelse.«

[Indsættelse af gebyrdefinition]

Til § 13

5)

I

stk. 1

indsættes efter »et gebyr,«: »jf. § 11, stk. 01,«.

[En præcisering]

Til § 14

6)

I

stk. 1

ændres »af foreninger, organisationer« til: »af foreninger

eller organisationer«.

[Ændring af lovteknisk karakter]

7)

I

stk. 5

ændres »han« til:

»vedkommende«.

[Ændring af lovteknisk karakter]

Til § 20

8)

I

stk. 1

indsættes efter »loven«: »og

de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser«.

[En præcisering]

Til § 28

9)

I

stk. 3

indsættes efter »§ 9,«: »§ 01, § 02,«

Til § 30

10)

Stk.

3, 1. pkt.,

affattes således:

»I lov om markedsføring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, forbliver §§ 6 og 7 samt § 22,

stk.

3 og 6, for så vidt angår overtrædelser af §§ 6 og 7 i kraft indtil den 1.

januar 2007.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringen præciseres det, at

bestemmelsen særligt forbyder opfordring til at anvende alkohol som

rusmiddel.

Formålet er at sende et præcist signal om, at indtagelse af alkohol ikke

hører

hjemme i markedsføring rettet mod børn og unge.

Til nr. 2

Der foreslås

indsat et nyt stykke i bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger med

det

formål at sikre, at en erhvervsdrivende tydeligt oplyser om begrænsninger i

tilbud på særlig favorable vilkår.

Formålet med

ændringen er at sikre forbrugerne det bedst mulige grundlag for at vurdere

deres muligheder for at købe varen eller ydelsen til en favorabel pris. Det

forekommer

således i dag, at erhvervsdrivende udbyder slagtilbud, som skaber en langt

større efterspørgsel, end den erhvervsdrivende kan efterkomme, fordi

vedkommende

kun har få eksemplarer af varen. Det betyder, at mange forbrugere risikerer

at

gå forgæves.

Med den nye

bestemmelse indføres et specifikt strafbelagt krav om, at et tilbud, som kun

findes i begrænset antal, skal markedsføres med klar information herom. Det

er

en forudsætning, at informationen står i umiddelbar tilknytning til

tilbuddet.

Det skal sikre forbrugerne bedre mulighed for at vurdere deres chancer for at

få fat i et slagtilbud og dermed også et bedre grundlag for at beslutte, om

det

er værd at gå efter tilbuddet.

Området er i dag

reguleret af markedsføringslovens generelle forbud mod vildledning og

markedsføringslovens

generalklausul om god skik. Desuden har Forbrugerombudsmanden udsendt en

vejledning om prismarkedsføring, som bl.a. omhandler slagtilbud. Den

foreslåede

bestemmelse knæsætter den gældende praksis på området, hvoraf følger, at en

erhvervsdrivende, som markedsfører et slagtilbud uden at kunne dække den

forventede efterspørgsel, skal skrive »begrænset antal« eller »så længe lager

haves« i markedsføringen af tilbuddet.

Den foreslåede

bestemmelse tager højde for direktivet om urimelig handelspraksis, som

indeholder

en tilsvarende regulering af slagtilbud (bait advertising) i direktivets

bilag

1, nr. 5.

Oplysningskravet

indtræder, hvis den erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at

vedkommende

ikke har en tilstrækkelig mængde varer til salg til at imødekomme den

efterspørgsel, som tilbuddet vil skabe. I vurderingen af, om der skal tages

forbehold for begrænset antal i markedsføringen, skal der lægges vægt på

varens

eller tjenesteydelsens art, kvalitet og pris samt omfanget af den reklame,

der

er gjort for tilbuddet. Det vil således have betydning, om tilbuddet

eksempelvis

kun er markedsført en enkelt gang i et lokalblad eller der har været en

massiv

markedsføringskampagne i husstandsomdelte tilbudsaviser og i tv-reklamer.

Til nr. 3

Lovforslaget

indebærer en revision af de nuværende regler om markedsføring, herunder at

den

nuværende markedsføringslovs specialforbud mod særlige salgsfremmende

markedsføringsmetoder ophæves.

Med denne ændring

bevares to af disse forbud. Det gælder forbuddet mod brug af rabatkuponer,

som

stilles til rådighed for forbrugerne før køb, og reglerne om rabatmærker i

den

nuværende lovs § 8 og forbuddet mod købsbetingede, tilfældighedsprægede

præmiekonkurrencer i lovens § 9.

Hvad angår forbuddet

mod rabatkuponer foreslås dette bevaret, idet denne rabatform skønnes at være

præget af tilfældigheder og særlig besværlig at anvende for såvel forbrugerne

som

detailhandelen. Hertil kommer, at den foreslåede bestemmelse om

oplysningskrav

i forbindelse med brug af salgsfremmende foranstaltninger i lovforslagets § 9

ikke på tilstrækkelig måde imødegår de ulemper, som kan være forbundet med

brug

af rabatkuponer for forbrugerne og detailhandelen.

Det foreslås

endvidere, at den nuværende regel om rabatmærker m.v. i § 8, stk. 2, også

opretholdes. Herved sikres det, at rabatmærker og lign. til senere indløsning

overholder visse formkrav, samt at forbrugeren fortsat har et lovkrav på at

få

mærker til en vis værdi indløst kontant. Grænsen for, hvornår man som

forbruger

har krav på at få sine rabatmærker indløst kontant, fastsættes i en

bekendtgørelse udstedt af ministeren. Grænsen er i dag på 20 kr.

I forhold til den

eksisterende markedsføringslovs § 8 er der foretaget mindre sproglige

tilpasninger

til den terminologi, der i øvrigt benyttes i lovforslaget. Ændringen har ikke

til formål at foretage materielle ændringer i bestemmelsens indhold.

Forbuddet mod

købsbetingede, tilfældighedsprægede konkurrencer foreslås ligeledes

opretholdt

for at sikre, at en række mere samfundsmæssige og etiske hensyn fortsat

varetages.

Det eksisterende

forbud sikrer således ikke kun, at forbrugernes fokus ikke forskydes fra den

ydelse, der søges afsat, til muligheden for at vinde en gevinst. Det

varetager

også en række mere samfundsmæssige og etiske hensyn.

Til nr. 4 og 5

Med ændringen indsættes der en

definition af et gebyr, således at det klart fremgår af loven, hvad der

forstås

ved et gebyr i markedsføringslovens forstand. Gebyrer er således både

reguleret

i lovforslagets § 11, stk. 1, og i § 13.

Ved et gebyr forstås i overensstemmelse

med lovforslagets bemærkninger en betaling for en særlig tjeneste, funktion

eller ydelse, som knytter sig til en vare eller tjenesteydelse eller et

løbende

aftaleforhold, og som ikke har karakter af en selvstændig tjenesteydelse. Som

eksempel kan nævnes faktureringsgebyrer, betalingsgebyrer og

opsigelsesgebyrer.

Samtidig

indsættes en henvisning i § 13, stk. 1, til gebyrdefinitionen.

Til nr. 6

Der

er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen om organiseret

rabat.

Til nr. 7

Med ændringen sikres anvendelse af kønsneutrale

betegnelser i lovgivningen i overensstemmelse med Statsministeriets

cirkulæreskrivelse af 5. december 1980 om samme emne.

Til nr. 8

Med ændringen

præciseres det, at Forbrugerombudsmandens tilsyn både omfatter

markedsføringsloven

og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser, herunder de gældende

bekendtgørelser

efter prismærkningsloven.

Til nr. 9

I lighed med, hvad der

er gældende efter den nuværende markedsføringslov, foreslås det, at de

genindsatte bestemmelser om rabatkuponer og -mærker og købsbetingede

konkurrencer strafbelægges.

Til nr. 10

Ændringen er en

konsekvens af genindsættelsen af den nuværende markedsføringslovs §§ 8 og 9 i

lovforslaget.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Jan Trøjborg (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Karen Hækkerup (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Elisabeth Geday (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 13

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 24/10-05 fra Forbrugerrådet

4

Kopi af brev til Danske Mediers Forum fra Folketingets formand

samt Danske Mediers Forums (DMF) henvendelse til Folketinget

5

Henvendelse af 10/11-2005 fra Forbrugerrådet

6

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

7

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

8

Politisk aftale om lovforslaget

9

Henvendelse af 2/12-05 fra Håndværksrådet

10

Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren

11

Notat vedrørende regulering af brug af børn og unge i

vennehvervning fra familie- og forbrugerministeren

12

Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 14/12-05 fra Sig Nordestgaard, Odense SV

15

Betænkning afgivet 6/12-05

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 13

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af paralleltekster, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om en kommentar til henvendelsen af 24/10-05 fra

Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om annoncehajer, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om skjult reklame, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om skjult reklame, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilken status en vejledning udsendt af Forbrugerombudsmanden

har, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en uddybende kommentar til den foreslåede

bestemmelse om børn og unge, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om muligheden for at reklamere på skoler og for at beskytte

børn mod markedsføring, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om en kommentar til et »forslag om forbud mod at

afholde ophørsudsalg i mere end 3 måneder« og en redegørelse for, hvad der

gælder i dag m.v., til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar

herpå

10

Spm. om gebyrer, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm. om en kommentar til den foreslåede bestemmelse om

reklameidentifikation, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens

svar herpå

12

Spm. om virksomheders ansvar, hvis et produkt indgår i en

given artikel, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilken indflydelse EU-regulering forventes at

få på dansk lovgivning om markedsføring, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om baggrunden for at ophæve specialforbuddene, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om ændringer i Forbrugerombudsmandens opgaver,

prioriteringer og retshåndhævelse efter Markedsføringslovudvalgets afgivelse

af betænkning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om behandling af klager over annoncehajer fra mindre

virksomheder, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om sikring af, at annoncehajer ikke fortsat får frit

spil, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om etablering af et tæt samarbejde mellem

Forbrugerombudsmanden, politiet og relevante erhvervsorganisationer, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om en kommentar til henvendelsen af 10/11-05 fra Forbrugerrådet,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om Højesterets dom af 22/11-05 vedr. udsendelse af

spam, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om vennehvervning, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

22

Spm. om aggressiv markedsføring, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

14/12-05 fra Stig Nordestgaard, Odense SV, til familie- og

forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

To af udvalgets bilag samt 2 spørgsmål til

familie- og forbrugerministeren og dennes svar herpå

Bilagene samt ministerens svar på spørgsmålene er optrykt

efter ønske fra udvalget med undtagelse af EL

L 13 – bilag 8:

Politisk aftale om L 13 – forslag til lov om

markedsføring

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti har den 1. december 2005 indgået følgende aftale om L 13 –

forslag

til lov om markedsføring:

Forslag til lov om markedsføring vedtages med de ændringer, som

fremgår af vedlagte ændringsforslag. Ændringsforslag indeholder følgende

elementer:

–

En præcisering af § 8,

stk. 2, således at det klart understreges, at alkohol er blandt de stoffer,

som

det er forbudt at opfordre til indtagelse af i reklamer rettet mod børn og

unge.

–

Den nuværende

markedsføringslovs § 8 om rabatkuponer og rabatmærker indsættes.

–

Den nuværende

markedsføringslovs § 9 om købsbetingende konkurrencer indsættes.

–

Et nyt stk. 2 til den

foreslåede § 9 om oplysning om begrænsninger i favorable tilbud.

–

En definition af et

gebyr i § 11, der sammen med bestemmelsens øvrige indhold sikrer, at

forbrugerne

oplyses om varens samlede pris.

Den nye markedsføringslov indfører som en nyskabelse i § 8 mere

præcise regler for markedsføring rettet mod børn og unge. Samtidig ophæves

specialforbuddene om tilgift og mængdebegrænsning, og der indføres en ny

bestemmelse i § 9, som skal sikre gennemsigtighed i forbindelse med brug af

salgsfremmende foranstaltninger.

Med henblik på at vurdere konsekvenserne af disse ændringer i

lovgivningen vil ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremlægge en

evalueringsrapport for Folketingets Erhvervsudvalg 3 år efter, at de nye

regler

er trådt i kraft.

Forligsparterne er opmærksomme på problemstillingen om

annoncehajer og har noteret sig, at Forbrugerombudsmanden har fokus på

området.

Også dette emne vil blive behandlet i den ovennævnte evalueringsrapport.

Forligsparterne tager endvidere det fremsendte notat af 30.

november 2005 om vennehvervning til efterretning.

Lars Barfoed

Inger

Støjberg

Martin Henriksen

Elisabeth Geday

Per Ørum Jørgensen

Poul

Henrik Hedeboe

Karen Hækkerup

Pressemeddelelse

Forlig om Markedsføringsloven

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti har indgået aftale om den nye markedsføringslov.

»Jeg er glad for, at vi har fået en så bred politisk aftale om

den nye markedsføringslov. Det ligger mig meget på sinde at sikre forbrugerne

ordentlige vilkår og gennemsigtighed i købssituationen. Det mener jeg at vi

har

sikret med den nye lov«, siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

Den nye markedsføringslov indfører som en nyskabelse mere

præcise regler for markedsføring rettet mod børn og unge. Virksomhederne

forpligtes således til at tage et større hensyn til børn i deres

markedsføring,

så de eksempelvis ikke må opfordre til vold og anvendelse af alkohol.

Der indføres derudover en ny bestemmelse, som skal sikre

gennemsigtighed, når virksomhederne bruger salgsfremmende foranstaltninger.

Hensigten er at sikre, at forbrugerne kan gennemskue tilbuddene og dermed

varens reelle pris.

Samtidig ophæves de nuværende forbud mod mængdebegrænsning og

tilgift.

Af aftalen fremgår desuden, at familie- og forbrugerministeren

vil fremlægge en evalueringsrapport 3 år efter, at de nye regler er trådt i

kraft.

Link til aftaleteksten

For yderligere oplysninger:

Kontakt til familie- og forbrugerminister Lars Barfoed:

Pressechef Mette Hovmand: 25 40 88 40

Venstre: Inger Støjberg: 33 37 45 54

Socialdemokraterne: Karen Hækkerup: 33 37 40 40

Dansk Folkeparti: Martin Henriksen: 33 37 51 29

Det Konservative Folkeparti: Per Ørum Jørgensen: 33 37 42 11

Det Radikale Venstre: Elisabeth Geday: 33 89 25 46

Socialistisk Folkeparti: Poul Henrik Hedeboe: 33 37 44 04

L 13 – bilag 11:

Ministeriet for

familie- og forbrugeranliggender

Forbrugerstyrelsen

30. november 2005

Sag 101/1-325/ubp

L 13 – forslag til lov om markedsføring

Regulering af brug af børn og unge til

vennehvervning

Der har i forhandlingerne om L 13 været udtrykt ønske om, at der

i loven indsættes regler, som forbyder urimelig brug af vennehvervning i

relation til børn og unge.

1. Hvad gælder i dag

Anvendelsen af vennehvervning er i dag reguleret via

markedsføringslovens generalklausul om god skik og forbuddet i § 2 mod

utilbørlige fremgangsmåder.

Forbrugerombudsmanden har fra tid til anden grebet ind over for

forskellige elementer i vennehvervning i medfør af generalklausulen i § 1.

Blandt disse sager kan nævnes den såkaldte Telia-dom, som vedrørte et

koncept,

hvor et teleselskab indgik aftale med sportsforeninger for at afsætte

mobiltelefoner

og -abonnementer til foreningens medlemmer og dennes støtter mod at

sponsorere

foreningen.

Sø- og Handelsretten udtalte følgende i dommen:

»Retten kan tiltræde, at børn og unge under 18 år skal

beskyttes, således at deres loyalitet over for eksempelvis sportsforeninger

ikke misbruges, ligesom børn og unge under 18 år ikke bør benyttes i salgs-

og

markedsføringsøjemed, heller ikke som salgskanaler for private

erhvervsdrivende.« Retten slog dog samtidig fast, at forældre, andre

opdragere

og voksne i sportsforeningerne har et ansvar for, at børn og unge vejledes

om,

hvordan de skal forholde sig til kommercielle henvendelser af denne art, så

de

lærer at forholde sig kritisk hertil og bliver uddannet til at foretage de

afvejninger, som en forbruger må foretage.

I den konkrete sag blev firmaet frikendt, idet retten lagde vægt

på, at der var tale om salg af mobilabonnementer, som børn og unge under 18

år

ikke kan tegne på egen hånd.

Med indførelse af den nye § 8 skærpes kravene til god skik i

forhold til børn og unge, således at der ikke vil skulle så meget til, før

koncepter, som udnytter børn og unges naturlige godtroenhed og

letpåvirkelighed, må anses for at være i strid med god skik og dermed

forbydes.

Vennehvervning er netop karakteriseret ved, at man udnytter den loyalitet,

som

den, der bliver hvervet, føler over for sin ven, og det forhold, at det er

svært at sige nej til en, man kender. Det vil i relation til vennehvervning

over for børn og unge i fremtiden betyde, at grænserne vil blive yderligere

indskrænket i forhold til, hvad der gælder i dag.

»Skjult« vennehvervning vil være i strid med den nye bestemmelse

i L 13 om reklameidentifikation. Der vil således være tale om skjult reklame,

hvis fx et rejsebureau indgår aftale med en gymnasieelev om, at han skal

overtale sine venner til at tage med på bureauets skiferie, uden at vennerne

får at vide, at grunden til, at eleven taler for, at de skal vælge netop den

rejse, er, at han selv får turen gratis.

Endelig er vennehvervningskoncepter, som går ud på at omgå

markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens strafbelagte forbud mod

uanmodet

personlig, telefonisk eller elektronisk henvendelse, allerede efter gældende

ret ikke tilladt. Der er her tale om koncepter, der er baseret på, at barnet

eller den unge selv skal opsøge venner og bekendte i deres hjem eller

telefonisk for at overtale dem til at købe en vare eller tjenesteydelse.

Det må således konkluderes:

–

At brug af børn og

unge til vennehvervning som udgangspunkt er i strid med god

markedsføringsskik,

jf. Teliadommen, men det afhænger dog af en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

–

At den nye § 8

yderligere vil præcisere, at man ikke må benytte markedsføringsmetoder, som

udnytter børn og unges loyalitet og godtroenhed. Forhold som netop bliver

udnyttet i vennehvervning.

–

At skjult

vennehvervning vil være i strid med nye § 4 om reklameidentifikation, som er

strafbelagt.

–

At

vennehvervningskoncepter, som reelt går ud på at omgå markedsføringslovens og

forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet henvendelse, allerede er i strid

med

god skik og vil kunne forbydes.

Hertil kommer, at børn og unge kun i begrænset omfang kan indgå

aftaler på egen hånd, og at de bl.a. ikke kan indgå aftaler, der forpligter

dem

til at betale på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at en mindreårig

ikke

kan tegne et abonnement eller handle på nettet.

2. Overvejelser om indførelse af specifikke

regler om vennehvervning

Der er enighed om, at indførelse af et generelt forbud mod børn

og unges deltagelse i salgs- og markedsføringsarbejde vil være alt for

vidtgående, idet det vil afskære børn og unge fra at have fritidsjobs i

butikker eller at deltage i ukontroversielt salgs- og markedsføringsarbejde

som

led i indsamling af midler til foreninger og sportsklubber.

Der er derfor stillet forslag om, at et evt. strafbelagt forbud

indskrænkes til kun at omfatte markedsføringstiltag, hvori børn og unge på

urimelig måde indgår i arbejdet.

Som det fremgår ovenfor, er urimelig brug af børn og unge til

vennehvervning, enten allerede i dag ikke tilladt eller vil fremover ikke

være

tilladt som følge af de nye bestemmelser om børn og unge og

reklameidentifikation i L 13.

Såfremt man ønsker at skærpe retstilstanden yderligere, vil det

reelt kunne betyde, at man indfører et nyt specialforbud mod brug af børn og

unge til vennehvervning.

Hertil kommer, at såfremt der udformes en specialbestemmelse,

som kun regulerer visse former for vennehvervning, er der risiko for, at

domstolene vil benytte den nye bestemmelse til at slutte modsætningsvis,

således

at andre former for vennehvervning, som ikke er omfattet af den nye

bestemmelse,

men som i dag vil være i strid med god skik, vil blive lovliggjort.

Spørgsmål 20:

Vil ministeren oplyse, hvilken betydning Højesterets dom af 22.

september 2005 i straffesagen om udsendelse af spam har for de foreslåede

regler?

Svar:

Den 22. september 2005 afsagde Højesteret dom i en sag om

overtrædelse af forbuddet mod udsendelse af spam i den nugældende

markedsføringslovs §

6 a.

Højesterets dom er afsagt efter udarbejdelsen af lovforslaget,

og der er således ikke taget højde for dommen i bemærkningerne til

lovforslaget.

Den pågældende sag vedrørte udsendelse af et betydeligt antal

e-mails og sms-beskeder. Der var tale om anke af en dom, som var afsagt af

Sø-

og Handelsretten den 14. marts 2005. Anklagemyndigheden gjorde både for

Højesteret og for Sø- og Handelsretten gældende, at der ved udmålingen af

bøden

skulle tages udgangspunkt i et fast beløb pr. adressat, således som det er

forudsat i den beregningsmodel, som Forbrugerombudsmanden har udarbejdet, og

som der henvises til i bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Sø- og Handelsretten fastsatte straffen til en bøde på 2 mio.

kr., men Højesteret nedsatte bøden til 400.000 kr. Højesteret anførte under

henvisning til bl.a. forarbejderne til markedsføringslovens § 22, at der ikke

som anført af anklagemyndigheden (og forudsat i Forbrugerombudsmandens

beregningsmodel)

kan tages udgangspunkt i et fast beløb pr. adressat, idet der må lægges

betydelig vægt på andre forhold, herunder navnlig den opnåede eller

tilsigtede

fortjeneste og henvendelsens karakter og indhold.

Højesterets dom indebærer således, at den beskrivelse af den

nuværende retsstilling, som findes i bemærkningerne til lovforslagets § 28,

ikke længere er fuldt ud dækkende.

Det er imidlertid fortsat min opfattelse, at der efter

ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i

Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for

udsendelse

af spam. Det er det, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, og

Højesterets dom ændrer ikke herved.

Som det fremgår af forslagets bemærkninger, er spam i dag

således et stort og stigende problem for brugen af internettet og

telekommunikation. Derfor skal overtrædelse af reglerne også straffes med en

bøde, som – ud over at sikre, at det ikke kan betale sig at overtræde

markedsføringsloven – også har en meget klar præventiv effekt. Disse

særlige

hensyn er klart fremhævet i bemærkningerne til de foreslåede nye regler, og

derfor vil domstolene fremover kunne inddrage dette, når der skal udmåles en

bøde for udsendelse af spam.

I den forbindelse bemærkes, at modellen alene vil udgøre et

udgangspunkt, og bøden således, som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger,

vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

sagens omstændigheder, hvorfor de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i

op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder.

Spørgsmål 22:

Vil den aggressive markedsføring, som virksomheden Mund- og

fodmalernes forlag benytter sig af, være ulovlig efter udkastet til den nye

markedsføringslov?

Svar:

L 13 indeholder som den nuværende markedsføringslov et forbud

mod at markedsføre sig på en måde, som er vildledende, urigtig eller urimelig

mangelfuld. Ved afgørelsen af, om der foreligger en vildledende

markedsføring,

skal der foretages en vurdering af det konkrete markedsføringsmateriale,

herunder

en vurdering af det samlede indtryk, som forbrugeren bibringes, når

vedkommende

ser markedsføringen. I denne vurdering indgår ikke blot spørgsmålet om,

hvilke

oplysninger der gives eller ikke gives i reklamen, men også den måde, hvorpå

oplysninger fremgår. Det kan være spørgsmål om den grafiske opsætning og om,

hvor

fremtrædende en placering oplysningerne har i reklamen.

Et eksempel på en vildledende markedsføring kan være, at en

virksomhed fremstiller sig selv som en velgørende forening eller skaber det

indtryk, at overskuddet ved et salg går til velgørende formål, mens der i

virkeligheden

er tale om en helt almindelig kommerciel virksomhed, hvor indtjeningen

tilfalder virksomhedens ejere.

Det er Forbrugerombudsmanden og i sidste instans domstolene, som

foretager vurderingen af et konkret markedsføringstiltag og træffer den

endelige afgørelse om, hvorvidt vildledningsforbuddet er overtrådt.

Selv om et markedsføringstiltag ikke kan betegnes som

vildledende og dermed i strid med det strafbelagte forbud, kan

markedsføringen

bl.a. på grund af sin form være i strid med lovens generalklausul om god skik

og vil kunne forbydes.

Det er også her, Forbrugerombudsmanden og i sidste instans

domstolene, der træffer den endelige afgørelse.

I øvrigt kan den enkelte forbruger ud over at rette henvendelse

til Forbrugerombudsmanden også foretage anmeldelse til politiet angående

overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledning.

Lignende dokumenter