Betænkning over Forslag til lov om markedsføring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. december 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om markedsføring
[af familie- og forbrugerministeren (Lars
Barfoed)]
1. Ændringsforslag
Familie- og forbrugerministeren har stillet 10 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1.
behandling den 12. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Erhvervsudvalget.
Politisk aftale
Regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 1. december 2005 en aftale
vedrørende forslag til lov om markedsføring. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender
har sendt aftalen til udvalget. Aftalen er optrykt i bilag 2 til
denne
betænkning.
Som en del af den politiske aftale har Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender udarbejdet et notat: »Regulering af brug af børn og
unge til vennehvervning«. Notatet er ligeledes optrykt i bilag 2 til
betænkningen.
Endelig har forligsparterne ønsket familie- og
forbrugerministerens svar på spørgsmål 20 og 22 optrykt i bilag 2 bagest i
betænkningen.
Læs alt
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 28. juni 2005 dette
udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 2. samling, ERU alm. del
–
bilag 189.
Udkastet til lovforslaget er baseret på Markedsføringsudvalgets
betænkning, nr. 1457/2005: Markedsføring og prisoplysning (339 sider).
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Danske Mediers Forum, 2 skriftlige henvendelser fra
Forbrugerrådet og 1 skriftlig henvendelse fra Håndværksrådet.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har skriftligt
kommenteret henvendelserne over for udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbrugerrådet og Håndværksrådet mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt i
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af familie- og
forbrugerministeren stillede ændringsforslag.
De seks partier bag denne politiske aftale tilslutter
sig synspunkterne i ministeren for familie og forbrugeranliggenders
besvarelse
af L 13 – spørgsmål
20 om bøder i sager
om overtrædelse af forbuddet mod uanmodet henvendelse (spam). Udvalget er
enigt
i, at der efter ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i
Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for
udsendelse af spam. Det er det, som fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget.
Højesterets dom af 22. september 2005 i en sag om overtrædelse af den
nugældende markedsføringslovs §
6 a
ændrer ikke herved.
Som det fremgår af
forslagets bemærkninger, er spam i dag således et stort og stigende problem
for
brugen af internettet og telekommunikation. Derfor skal overtrædelse af
reglerne også straffes med en bøde, som ud over at sikre, at det ikke kan
betale sig at overtræde markedsføringsloven,
også har en meget klar præventiv effekt. Disse særlige hensyn er klart
fremhævet i bemærkningerne til de foreslåede nye regler, og derfor vil
domstolene fremover kunne inddrage dette, når der skal udmåles en bøde for
udsendelse af spam.
I den forbindelse
bemærker de seks partier bag denne politiske aftale, at modellen alene
vil
udgøre et udgangspunkt, og bøden således, som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde
af samtlige sagens omstændigheder, hvorfor de angivne bødeniveauer vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Endelig henviser de seks
partier bag denne politiske aftale til de tre optrykte bilag bagest i
denne betænkning.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling
.
Mindretallet
stemmer hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten erkender, at
der er forbedringer i denne lov, og at nogle af de værste forringelser, som
regeringen havde foreslået, er taget ud, men forbuddet mod tilgift
ophæves, så forbrugerne frem over kan lokkes med »gratis« varer og dermed
nemmere
bliver vildledt. Desuden er loven for slap, hvad angår begrænsning
af
markedsføring rettet mod børn og unge, samt utilstrækkelig med hensyn
til
at regulere antallet og størrelsen af gebyrer. Derfor kan Enhedslisten ikke
støtte loven. Enhedslisten vil desuden udtrykke sin store forundring
over, at
ministeren ikke indkaldte alle Folketingets partier til forhandlinger om
denne
lov.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
familie- og forbrugerministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 8
1)
I
stk. 2
indsættes efter »rusmidler«: », herunder alkohol,«.
[Præcisering]
Til § 9
2)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk. 2.
Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller
tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund
til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme
efterspørgslen
i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets
markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i
markedsføringen.«
[Oplysningskrav vedrørende
begrænsninger i et tilbud]
Nye paragraffer
3)
Efter § 9 indsættes
som nye paragraffer med tilhørende overskrifter:
»Rabatkuponer og
-mærker
§ 01.
Der
må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer el.lign.,
der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare
eller
ved udførelsen af en tjenesteydelse.
Stk. 2.
Erhvervsdrivende må dog
ved salg af en vare eller udførelsen af en tjenesteydelse give rabat eller
anden ydelse i form af mærker, kuponer el.lign. til senere indløsning,
såfremt
hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller
firma
med angivelse af en værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal indløse
mærket til en værdi, når mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af
ministeren for familie- og forbrugeranliggender, kræves indløst.
Lodtrækning og
præmiekonkurrencer
§ 02.
Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller
tjenesteydelser må ikke søges fremmet af mulighed for gevinst ved deltagelse
i
lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden form for foranstaltning, hvis
udfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget
af
køb.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den samlede
gevinstværdi
ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter produkttype og
modtagerkreds.
Stk. 3.
Udgiveren af et
periodisk skrift kan foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster i
forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer.«
[Forbud mod brug af rabatkuponer
og lign., krav til rabatmærker m.v. samt forbud mod købsbetingede,
tilfældighedsprægede konkurrencer]
Til § 11
4)
Efter stk. 4
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig
tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller
tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig
ydelse.«
[Indsættelse af gebyrdefinition]
Til § 13
5)
I
stk. 1
indsættes efter »et gebyr,«: »jf. § 11, stk. 01,«.
[En præcisering]
Til § 14
6)
I
stk. 1
ændres »af foreninger, organisationer« til: »af foreninger
eller organisationer«.
[Ændring af lovteknisk karakter]
7)
I
stk. 5
ændres »han« til:
»vedkommende«.
[Ændring af lovteknisk karakter]
Til § 20
8)
I
stk. 1
indsættes efter »loven«: »og
de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser«.
[En præcisering]
Til § 28
9)
I
stk. 3
indsættes efter »§ 9,«: »§ 01, § 02,«
Til § 30
10)
Stk.
3, 1. pkt.,
affattes således:
»I lov om markedsføring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, forbliver §§ 6 og 7 samt § 22,
stk.
3 og 6, for så vidt angår overtrædelser af §§ 6 og 7 i kraft indtil den 1.
januar 2007.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringen præciseres det, at
bestemmelsen særligt forbyder opfordring til at anvende alkohol som
rusmiddel.
Formålet er at sende et præcist signal om, at indtagelse af alkohol ikke
hører
hjemme i markedsføring rettet mod børn og unge.
Til nr. 2
Der foreslås
indsat et nyt stykke i bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger med
det
formål at sikre, at en erhvervsdrivende tydeligt oplyser om begrænsninger i
tilbud på særlig favorable vilkår.
Formålet med
ændringen er at sikre forbrugerne det bedst mulige grundlag for at vurdere
deres muligheder for at købe varen eller ydelsen til en favorabel pris. Det
forekommer
således i dag, at erhvervsdrivende udbyder slagtilbud, som skaber en langt
større efterspørgsel, end den erhvervsdrivende kan efterkomme, fordi
vedkommende
kun har få eksemplarer af varen. Det betyder, at mange forbrugere risikerer
at
gå forgæves.
Med den nye
bestemmelse indføres et specifikt strafbelagt krav om, at et tilbud, som kun
findes i begrænset antal, skal markedsføres med klar information herom. Det
er
en forudsætning, at informationen står i umiddelbar tilknytning til
tilbuddet.
Det skal sikre forbrugerne bedre mulighed for at vurdere deres chancer for at
få fat i et slagtilbud og dermed også et bedre grundlag for at beslutte, om
det
er værd at gå efter tilbuddet.
Området er i dag
reguleret af markedsføringslovens generelle forbud mod vildledning og
markedsføringslovens
generalklausul om god skik. Desuden har Forbrugerombudsmanden udsendt en
vejledning om prismarkedsføring, som bl.a. omhandler slagtilbud. Den
foreslåede
bestemmelse knæsætter den gældende praksis på området, hvoraf følger, at en
erhvervsdrivende, som markedsfører et slagtilbud uden at kunne dække den
forventede efterspørgsel, skal skrive »begrænset antal« eller »så længe lager
haves« i markedsføringen af tilbuddet.
Den foreslåede
bestemmelse tager højde for direktivet om urimelig handelspraksis, som
indeholder
en tilsvarende regulering af slagtilbud (bait advertising) i direktivets
bilag
1, nr. 5.
Oplysningskravet
indtræder, hvis den erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at
vedkommende
ikke har en tilstrækkelig mængde varer til salg til at imødekomme den
efterspørgsel, som tilbuddet vil skabe. I vurderingen af, om der skal tages
forbehold for begrænset antal i markedsføringen, skal der lægges vægt på
varens
eller tjenesteydelsens art, kvalitet og pris samt omfanget af den reklame,
der
er gjort for tilbuddet. Det vil således have betydning, om tilbuddet
eksempelvis
kun er markedsført en enkelt gang i et lokalblad eller der har været en
massiv
markedsføringskampagne i husstandsomdelte tilbudsaviser og i tv-reklamer.
Til nr. 3
Lovforslaget
indebærer en revision af de nuværende regler om markedsføring, herunder at
den
nuværende markedsføringslovs specialforbud mod særlige salgsfremmende
markedsføringsmetoder ophæves.
Med denne ændring
bevares to af disse forbud. Det gælder forbuddet mod brug af rabatkuponer,
som
stilles til rådighed for forbrugerne før køb, og reglerne om rabatmærker i
den
nuværende lovs § 8 og forbuddet mod købsbetingede, tilfældighedsprægede
præmiekonkurrencer i lovens § 9.
Hvad angår forbuddet
mod rabatkuponer foreslås dette bevaret, idet denne rabatform skønnes at være
præget af tilfældigheder og særlig besværlig at anvende for såvel forbrugerne
som
detailhandelen. Hertil kommer, at den foreslåede bestemmelse om
oplysningskrav
i forbindelse med brug af salgsfremmende foranstaltninger i lovforslagets § 9
ikke på tilstrækkelig måde imødegår de ulemper, som kan være forbundet med
brug
af rabatkuponer for forbrugerne og detailhandelen.
Det foreslås
endvidere, at den nuværende regel om rabatmærker m.v. i § 8, stk. 2, også
opretholdes. Herved sikres det, at rabatmærker og lign. til senere indløsning
overholder visse formkrav, samt at forbrugeren fortsat har et lovkrav på at
få
mærker til en vis værdi indløst kontant. Grænsen for, hvornår man som
forbruger
har krav på at få sine rabatmærker indløst kontant, fastsættes i en
bekendtgørelse udstedt af ministeren. Grænsen er i dag på 20 kr.
I forhold til den
eksisterende markedsføringslovs § 8 er der foretaget mindre sproglige
tilpasninger
til den terminologi, der i øvrigt benyttes i lovforslaget. Ændringen har ikke
til formål at foretage materielle ændringer i bestemmelsens indhold.
Forbuddet mod
købsbetingede, tilfældighedsprægede konkurrencer foreslås ligeledes
opretholdt
for at sikre, at en række mere samfundsmæssige og etiske hensyn fortsat
varetages.
Det eksisterende
forbud sikrer således ikke kun, at forbrugernes fokus ikke forskydes fra den
ydelse, der søges afsat, til muligheden for at vinde en gevinst. Det
varetager
også en række mere samfundsmæssige og etiske hensyn.
Til nr. 4 og 5
Med ændringen indsættes der en
definition af et gebyr, således at det klart fremgår af loven, hvad der
forstås
ved et gebyr i markedsføringslovens forstand. Gebyrer er således både
reguleret
i lovforslagets § 11, stk. 1, og i § 13.
Ved et gebyr forstås i overensstemmelse
med lovforslagets bemærkninger en betaling for en særlig tjeneste, funktion
eller ydelse, som knytter sig til en vare eller tjenesteydelse eller et
løbende
aftaleforhold, og som ikke har karakter af en selvstændig tjenesteydelse. Som
eksempel kan nævnes faktureringsgebyrer, betalingsgebyrer og
opsigelsesgebyrer.
Samtidig
indsættes en henvisning i § 13, stk. 1, til gebyrdefinitionen.
Til nr. 6
Der
er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen om organiseret
rabat.
Til nr. 7
Med ændringen sikres anvendelse af kønsneutrale
betegnelser i lovgivningen i overensstemmelse med Statsministeriets
cirkulæreskrivelse af 5. december 1980 om samme emne.
Til nr. 8
Med ændringen
præciseres det, at Forbrugerombudsmandens tilsyn både omfatter
markedsføringsloven
og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser, herunder de gældende
bekendtgørelser
efter prismærkningsloven.
Til nr. 9
I lighed med, hvad der
er gældende efter den nuværende markedsføringslov, foreslås det, at de
genindsatte bestemmelser om rabatkuponer og -mærker og købsbetingede
konkurrencer strafbelægges.
Til nr. 10
Ændringen er en
konsekvens af genindsættelsen af den nuværende markedsføringslovs §§ 8 og 9 i
lovforslaget.
Kim Andersen (V)
Jacob Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
fmd.
Jens Hald Madsen (V)
Marion Pedersen (V)
Colette L. Brix (DF)
nfmd.
Kim Christiansen (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Jan Trøjborg (S)
Jens Christian Lund (S)
Niels Sindal (S)
Karen Hækkerup (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Elisabeth Geday (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 13
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 24/10-05 fra Forbrugerrådet
4
Kopi af brev til Danske Mediers Forum fra Folketingets formand
samt Danske Mediers Forums (DMF) henvendelse til Folketinget
5
Henvendelse af 10/11-2005 fra Forbrugerrådet
6
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
8
Politisk aftale om lovforslaget
9
Henvendelse af 2/12-05 fra Håndværksrådet
10
Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren
11
Notat vedrørende regulering af brug af børn og unge i
vennehvervning fra familie- og forbrugerministeren
12
Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Henvendelse af 14/12-05 fra Sig Nordestgaard, Odense SV
15
Betænkning afgivet 6/12-05
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 13
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om oversendelse af paralleltekster, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en kommentar til henvendelsen af 24/10-05 fra
Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om annoncehajer, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om skjult reklame, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om skjult reklame, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilken status en vejledning udsendt af Forbrugerombudsmanden
har, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en uddybende kommentar til den foreslåede
bestemmelse om børn og unge, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om muligheden for at reklamere på skoler og for at beskytte
børn mod markedsføring, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om en kommentar til et »forslag om forbud mod at
afholde ophørsudsalg i mere end 3 måneder« og en redegørelse for, hvad der
gælder i dag m.v., til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar
herpå
10
Spm. om gebyrer, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om en kommentar til den foreslåede bestemmelse om
reklameidentifikation, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens
svar herpå
12
Spm. om virksomheders ansvar, hvis et produkt indgår i en
given artikel, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilken indflydelse EU-regulering forventes at
få på dansk lovgivning om markedsføring, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om baggrunden for at ophæve specialforbuddene, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om ændringer i Forbrugerombudsmandens opgaver,
prioriteringer og retshåndhævelse efter Markedsføringslovudvalgets afgivelse
af betænkning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om behandling af klager over annoncehajer fra mindre
virksomheder, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om sikring af, at annoncehajer ikke fortsat får frit
spil, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om etablering af et tæt samarbejde mellem
Forbrugerombudsmanden, politiet og relevante erhvervsorganisationer, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om en kommentar til henvendelsen af 10/11-05 fra Forbrugerrådet,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om Højesterets dom af 22/11-05 vedr. udsendelse af
spam, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om vennehvervning, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
22
Spm. om aggressiv markedsføring, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
14/12-05 fra Stig Nordestgaard, Odense SV, til familie- og
forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
To af udvalgets bilag samt 2 spørgsmål til
familie- og forbrugerministeren og dennes svar herpå
Bilagene samt ministerens svar på spørgsmålene er optrykt
efter ønske fra udvalget med undtagelse af EL
L 13 – bilag 8:
Politisk aftale om L 13 – forslag til lov om
markedsføring
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 1. december 2005 indgået følgende aftale om L 13 –
forslag
til lov om markedsføring:
Forslag til lov om markedsføring vedtages med de ændringer, som
fremgår af vedlagte ændringsforslag. Ændringsforslag indeholder følgende
elementer:
–
En præcisering af § 8,
stk. 2, således at det klart understreges, at alkohol er blandt de stoffer,
som
det er forbudt at opfordre til indtagelse af i reklamer rettet mod børn og
unge.
–
Den nuværende
markedsføringslovs § 8 om rabatkuponer og rabatmærker indsættes.
–
Den nuværende
markedsføringslovs § 9 om købsbetingende konkurrencer indsættes.
–
Et nyt stk. 2 til den
foreslåede § 9 om oplysning om begrænsninger i favorable tilbud.
–
En definition af et
gebyr i § 11, der sammen med bestemmelsens øvrige indhold sikrer, at
forbrugerne
oplyses om varens samlede pris.
Den nye markedsføringslov indfører som en nyskabelse i § 8 mere
præcise regler for markedsføring rettet mod børn og unge. Samtidig ophæves
specialforbuddene om tilgift og mængdebegrænsning, og der indføres en ny
bestemmelse i § 9, som skal sikre gennemsigtighed i forbindelse med brug af
salgsfremmende foranstaltninger.
Med henblik på at vurdere konsekvenserne af disse ændringer i
lovgivningen vil ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremlægge en
evalueringsrapport for Folketingets Erhvervsudvalg 3 år efter, at de nye
regler
er trådt i kraft.
Forligsparterne er opmærksomme på problemstillingen om
annoncehajer og har noteret sig, at Forbrugerombudsmanden har fokus på
området.
Også dette emne vil blive behandlet i den ovennævnte evalueringsrapport.
Forligsparterne tager endvidere det fremsendte notat af 30.
november 2005 om vennehvervning til efterretning.
Lars Barfoed
Inger
Støjberg
Martin Henriksen
Elisabeth Geday
Per Ørum Jørgensen
Poul
Henrik Hedeboe
Karen Hækkerup
Pressemeddelelse
Forlig om Markedsføringsloven
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har indgået aftale om den nye markedsføringslov.
»Jeg er glad for, at vi har fået en så bred politisk aftale om
den nye markedsføringslov. Det ligger mig meget på sinde at sikre forbrugerne
ordentlige vilkår og gennemsigtighed i købssituationen. Det mener jeg at vi
har
sikret med den nye lov«, siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.
Den nye markedsføringslov indfører som en nyskabelse mere
præcise regler for markedsføring rettet mod børn og unge. Virksomhederne
forpligtes således til at tage et større hensyn til børn i deres
markedsføring,
så de eksempelvis ikke må opfordre til vold og anvendelse af alkohol.
Der indføres derudover en ny bestemmelse, som skal sikre
gennemsigtighed, når virksomhederne bruger salgsfremmende foranstaltninger.
Hensigten er at sikre, at forbrugerne kan gennemskue tilbuddene og dermed
varens reelle pris.
Samtidig ophæves de nuværende forbud mod mængdebegrænsning og
tilgift.
Af aftalen fremgår desuden, at familie- og forbrugerministeren
vil fremlægge en evalueringsrapport 3 år efter, at de nye regler er trådt i
kraft.
Link til aftaleteksten
For yderligere oplysninger:
Kontakt til familie- og forbrugerminister Lars Barfoed:
Pressechef Mette Hovmand: 25 40 88 40
Venstre: Inger Støjberg: 33 37 45 54
Socialdemokraterne: Karen Hækkerup: 33 37 40 40
Dansk Folkeparti: Martin Henriksen: 33 37 51 29
Det Konservative Folkeparti: Per Ørum Jørgensen: 33 37 42 11
Det Radikale Venstre: Elisabeth Geday: 33 89 25 46
Socialistisk Folkeparti: Poul Henrik Hedeboe: 33 37 44 04
L 13 – bilag 11:
Ministeriet for
familie- og forbrugeranliggender
Forbrugerstyrelsen
30. november 2005
Sag 101/1-325/ubp
L 13 – forslag til lov om markedsføring
Regulering af brug af børn og unge til
vennehvervning
Der har i forhandlingerne om L 13 været udtrykt ønske om, at der
i loven indsættes regler, som forbyder urimelig brug af vennehvervning i
relation til børn og unge.
1. Hvad gælder i dag
Anvendelsen af vennehvervning er i dag reguleret via
markedsføringslovens generalklausul om god skik og forbuddet i § 2 mod
utilbørlige fremgangsmåder.
Forbrugerombudsmanden har fra tid til anden grebet ind over for
forskellige elementer i vennehvervning i medfør af generalklausulen i § 1.
Blandt disse sager kan nævnes den såkaldte Telia-dom, som vedrørte et
koncept,
hvor et teleselskab indgik aftale med sportsforeninger for at afsætte
mobiltelefoner
og -abonnementer til foreningens medlemmer og dennes støtter mod at
sponsorere
foreningen.
Sø- og Handelsretten udtalte følgende i dommen:
»Retten kan tiltræde, at børn og unge under 18 år skal
beskyttes, således at deres loyalitet over for eksempelvis sportsforeninger
ikke misbruges, ligesom børn og unge under 18 år ikke bør benyttes i salgs-
og
markedsføringsøjemed, heller ikke som salgskanaler for private
erhvervsdrivende.« Retten slog dog samtidig fast, at forældre, andre
opdragere
og voksne i sportsforeningerne har et ansvar for, at børn og unge vejledes
om,
hvordan de skal forholde sig til kommercielle henvendelser af denne art, så
de
lærer at forholde sig kritisk hertil og bliver uddannet til at foretage de
afvejninger, som en forbruger må foretage.
I den konkrete sag blev firmaet frikendt, idet retten lagde vægt
på, at der var tale om salg af mobilabonnementer, som børn og unge under 18
år
ikke kan tegne på egen hånd.
Med indførelse af den nye § 8 skærpes kravene til god skik i
forhold til børn og unge, således at der ikke vil skulle så meget til, før
koncepter, som udnytter børn og unges naturlige godtroenhed og
letpåvirkelighed, må anses for at være i strid med god skik og dermed
forbydes.
Vennehvervning er netop karakteriseret ved, at man udnytter den loyalitet,
som
den, der bliver hvervet, føler over for sin ven, og det forhold, at det er
svært at sige nej til en, man kender. Det vil i relation til vennehvervning
over for børn og unge i fremtiden betyde, at grænserne vil blive yderligere
indskrænket i forhold til, hvad der gælder i dag.
»Skjult« vennehvervning vil være i strid med den nye bestemmelse
i L 13 om reklameidentifikation. Der vil således være tale om skjult reklame,
hvis fx et rejsebureau indgår aftale med en gymnasieelev om, at han skal
overtale sine venner til at tage med på bureauets skiferie, uden at vennerne
får at vide, at grunden til, at eleven taler for, at de skal vælge netop den
rejse, er, at han selv får turen gratis.
Endelig er vennehvervningskoncepter, som går ud på at omgå
markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens strafbelagte forbud mod
uanmodet
personlig, telefonisk eller elektronisk henvendelse, allerede efter gældende
ret ikke tilladt. Der er her tale om koncepter, der er baseret på, at barnet
eller den unge selv skal opsøge venner og bekendte i deres hjem eller
telefonisk for at overtale dem til at købe en vare eller tjenesteydelse.
Det må således konkluderes:
–
At brug af børn og
unge til vennehvervning som udgangspunkt er i strid med god
markedsføringsskik,
jf. Teliadommen, men det afhænger dog af en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
–
At den nye § 8
yderligere vil præcisere, at man ikke må benytte markedsføringsmetoder, som
udnytter børn og unges loyalitet og godtroenhed. Forhold som netop bliver
udnyttet i vennehvervning.
–
At skjult
vennehvervning vil være i strid med nye § 4 om reklameidentifikation, som er
strafbelagt.
–
At
vennehvervningskoncepter, som reelt går ud på at omgå markedsføringslovens og
forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet henvendelse, allerede er i strid
med
god skik og vil kunne forbydes.
Hertil kommer, at børn og unge kun i begrænset omfang kan indgå
aftaler på egen hånd, og at de bl.a. ikke kan indgå aftaler, der forpligter
dem
til at betale på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at en mindreårig
ikke
kan tegne et abonnement eller handle på nettet.
2. Overvejelser om indførelse af specifikke
regler om vennehvervning
Der er enighed om, at indførelse af et generelt forbud mod børn
og unges deltagelse i salgs- og markedsføringsarbejde vil være alt for
vidtgående, idet det vil afskære børn og unge fra at have fritidsjobs i
butikker eller at deltage i ukontroversielt salgs- og markedsføringsarbejde
som
led i indsamling af midler til foreninger og sportsklubber.
Der er derfor stillet forslag om, at et evt. strafbelagt forbud
indskrænkes til kun at omfatte markedsføringstiltag, hvori børn og unge på
urimelig måde indgår i arbejdet.
Som det fremgår ovenfor, er urimelig brug af børn og unge til
vennehvervning, enten allerede i dag ikke tilladt eller vil fremover ikke
være
tilladt som følge af de nye bestemmelser om børn og unge og
reklameidentifikation i L 13.
Såfremt man ønsker at skærpe retstilstanden yderligere, vil det
reelt kunne betyde, at man indfører et nyt specialforbud mod brug af børn og
unge til vennehvervning.
Hertil kommer, at såfremt der udformes en specialbestemmelse,
som kun regulerer visse former for vennehvervning, er der risiko for, at
domstolene vil benytte den nye bestemmelse til at slutte modsætningsvis,
således
at andre former for vennehvervning, som ikke er omfattet af den nye
bestemmelse,
men som i dag vil være i strid med god skik, vil blive lovliggjort.
Spørgsmål 20:
Vil ministeren oplyse, hvilken betydning Højesterets dom af 22.
september 2005 i straffesagen om udsendelse af spam har for de foreslåede
regler?
Svar:
Den 22. september 2005 afsagde Højesteret dom i en sag om
overtrædelse af forbuddet mod udsendelse af spam i den nugældende
markedsføringslovs §
6 a.
Højesterets dom er afsagt efter udarbejdelsen af lovforslaget,
og der er således ikke taget højde for dommen i bemærkningerne til
lovforslaget.
Den pågældende sag vedrørte udsendelse af et betydeligt antal
e-mails og sms-beskeder. Der var tale om anke af en dom, som var afsagt af
Sø-
og Handelsretten den 14. marts 2005. Anklagemyndigheden gjorde både for
Højesteret og for Sø- og Handelsretten gældende, at der ved udmålingen af
bøden
skulle tages udgangspunkt i et fast beløb pr. adressat, således som det er
forudsat i den beregningsmodel, som Forbrugerombudsmanden har udarbejdet, og
som der henvises til i bemærkningerne til lovforslagets § 28.
Sø- og Handelsretten fastsatte straffen til en bøde på 2 mio.
kr., men Højesteret nedsatte bøden til 400.000 kr. Højesteret anførte under
henvisning til bl.a. forarbejderne til markedsføringslovens § 22, at der ikke
som anført af anklagemyndigheden (og forudsat i Forbrugerombudsmandens
beregningsmodel)
kan tages udgangspunkt i et fast beløb pr. adressat, idet der må lægges
betydelig vægt på andre forhold, herunder navnlig den opnåede eller
tilsigtede
fortjeneste og henvendelsens karakter og indhold.
Højesterets dom indebærer således, at den beskrivelse af den
nuværende retsstilling, som findes i bemærkningerne til lovforslagets § 28,
ikke længere er fuldt ud dækkende.
Det er imidlertid fortsat min opfattelse, at der efter
ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i
Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for
udsendelse
af spam. Det er det, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, og
Højesterets dom ændrer ikke herved.
Som det fremgår af forslagets bemærkninger, er spam i dag
således et stort og stigende problem for brugen af internettet og
telekommunikation. Derfor skal overtrædelse af reglerne også straffes med en
bøde, som – ud over at sikre, at det ikke kan betale sig at overtræde
markedsføringsloven – også har en meget klar præventiv effekt. Disse
særlige
hensyn er klart fremhævet i bemærkningerne til de foreslåede nye regler, og
derfor vil domstolene fremover kunne inddrage dette, når der skal udmåles en
bøde for udsendelse af spam.
I den forbindelse bemærkes, at modellen alene vil udgøre et
udgangspunkt, og bøden således, som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger,
vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
sagens omstændigheder, hvorfor de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i
op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder.
Spørgsmål 22:
Vil den aggressive markedsføring, som virksomheden Mund- og
fodmalernes forlag benytter sig af, være ulovlig efter udkastet til den nye
markedsføringslov?
Svar:
L 13 indeholder som den nuværende markedsføringslov et forbud
mod at markedsføre sig på en måde, som er vildledende, urigtig eller urimelig
mangelfuld. Ved afgørelsen af, om der foreligger en vildledende
markedsføring,
skal der foretages en vurdering af det konkrete markedsføringsmateriale,
herunder
en vurdering af det samlede indtryk, som forbrugeren bibringes, når
vedkommende
ser markedsføringen. I denne vurdering indgår ikke blot spørgsmålet om,
hvilke
oplysninger der gives eller ikke gives i reklamen, men også den måde, hvorpå
oplysninger fremgår. Det kan være spørgsmål om den grafiske opsætning og om,
hvor
fremtrædende en placering oplysningerne har i reklamen.
Et eksempel på en vildledende markedsføring kan være, at en
virksomhed fremstiller sig selv som en velgørende forening eller skaber det
indtryk, at overskuddet ved et salg går til velgørende formål, mens der i
virkeligheden
er tale om en helt almindelig kommerciel virksomhed, hvor indtjeningen
tilfalder virksomhedens ejere.
Det er Forbrugerombudsmanden og i sidste instans domstolene, som
foretager vurderingen af et konkret markedsføringstiltag og træffer den
endelige afgørelse om, hvorvidt vildledningsforbuddet er overtrådt.
Selv om et markedsføringstiltag ikke kan betegnes som
vildledende og dermed i strid med det strafbelagte forbud, kan
markedsføringen
bl.a. på grund af sin form være i strid med lovens generalklausul om god skik
og vil kunne forbydes.
Det er også her, Forbrugerombudsmanden og i sidste instans
domstolene, der træffer den endelige afgørelse.
I øvrigt kan den enkelte forbruger ud over at rette henvendelse
til Forbrugerombudsmanden også foretage anmeldelse til politiet angående
overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledning.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring (Gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis, kontrolundersøgelser m.v.) Retsinformation · 30. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om fødevarer Retsinformation · 9. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning) Retsinformation · 22. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) Retsinformation · 18. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet) Retsinformation · 9. maj 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.) Retsinformation · 14. maj 2007