Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik Ansvar for ansatte revisorer

AFG nr 11706 af 07/06/2000AfgørelseErhvervsministeriet1. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisorskik

Ansvar for ansatte revisorer

Ved skrivelse af 26. marts 1999 indgav Ketty Hansen,

Århus, klage over statsautoriseret revisor Karsten Gorm Sattrup,

Århus.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Karsten Gorm

Sattrup blev meddelt beskikkelse som statsautoriseret revisor den 21. februar

1977.

Klagen angår indklagedes behandling af regnskabet

efter klagerens nu afdøde ægtefælle, der drev

selvstændig virksomhed som VVS-installatør.

Sagens omstændigheder:

Den 4. september 1997 afgik klagerens

ægtefælle ved døden efter nogen tids sygdom. Forinden var

hans VVS-virksomhed, så vel som den udlejningsejendom, hvorfra han drev

virksomheden , blevet afhændet. Efter dødsfaldet blev

indklagede, der gennem en årrække havde været familiens

revisor, anmodet om at udarbejde det afsluttende regnskab for virksomheden

til skattevæsenet.

I den forbindelse udarbejdede indklagede den 13. februar

1998 en beregning af klagerens skat for 1997. Denne beregning viste, at

klageren burde indbetale 130.000 kr. i skat straks for at minimere

procenttillæg, hvorefter hun ville få en restskat på 32.347

kr. incl. procenttillæg.

Ved skrivelse af 29. juni 1998 sendte indklagedes kontor

v/registreret revisor John Severinsen selvangivelsen for 1997 til klageren

til underskrift og med anmodning om videresendelse til skattevæsenet,

således at selvangivelsen var fremme den 1. juli 1998.

På dette grundlag opkrævede

skattevæsenet en restskat på 64.417 kr.

Læs alt

Efter at klageren i august 1998 havde modtaget indklagedes

honorarnota på 18.000 kr. excl. moms for det udførte arbejde,

klagede hun til Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg

over honorarets størrelse. I sin redegørelse af 12. april 1999

over for udvalget for det udførte arbejde oplyste indklagede:

"De væsentligste arbejdsopgaver har været

følgende:

Gennemgang af virksomhedens bogføring -

herunder afstemninger af diverse konti - ikke mindst debitorer

Udarbejdelse af perioderegnskab

Udarbejdelse af selvangivelse og forskudsopgørelse

for 1997

Beregning af skat til betaling 15. Februar 1998

Opgørelse af fortjeneste ved salg af

afskrivningsberettiget ejendom - herunder diverse rådgivning samt

adskillige beregninger af skattemæssige konsekvenser (konsulteret Moore

Stephens Skat A/S omkring arbejdsmarkedsbidrag

Rådgivning i forbindelse med salg af

VVS-forretning

Rådgivning i forbindelse med akkord med

hovedleverandør - herunder undersøgelse af skattemæssige

forhold (konsulteret ReviTax A/S)

Skattemæssige overvejelser i forbindelse med

dødsfald - herunder drøftelse med advokat

Diverse telefoniske drøftelser med søn"

Med redegørelsen fremsendte indklagede forskellige

bilag, herunder:

"Bilag 1 - Edb-balance med efterposteringer samt

bemærkninger

Det bemærkes, at der er 3 sider efterposteringer,

hvilket illustrerer, at der ikke forelå en afstemt

bogføring

Bilag 2 - Notat om debitorer

Af materialet fremgår, at der var mange

problemer, hvis afklaring var vanskelig som følge af klientens

død

.....

Bilag 5 - Kontospecifikation samt afstemning

Af kontospecifikationen fremgår, at indbetaling

fra min klients hustru ukritisk var bogført som husleje. Afstemning

viser, at bogføringen ikke var afstemt

Bilag 6 - Vort notat af 27. Oktober 1997 om enkelte af

regnskabets poster

Af notatet fremgår forskellige problemer, der

ikke vil forefindes i et afstemt bogholderi

Bilag 7 - Første beregning af konsekvenser ved

salg af ejendom dateret 2. december 1996 baseret

på ejendomsmæglers budget ved salg

Udover denne beregning er der foretaget beregning ved underskrift af

slutseddel samt på det tidspunkt, hvor salgsomkostningerne var

kendte

Bilag 8 - Beregning af skat baseret på

perioderegnskab for tiden 1. Januar - 30. September 1997

....."

Klageren har rejst følgende klagepunkter:

1. Indklagede var urimelig længe om at få

færdiggjort regnskabet.

2. Indklagede fejlberegnede restskatten, som blev på

64.417 kr., skønt indklagede havde beregnet den samlede skat incl.

restskat til 155.000 kr.

Efter sagens indbringelse for nævnet har klageren

på opfordring fra indklagede tilsendt denne sin

årsopgørelse til nærmere gennemgang. Indklagede har

herefter anmodet skattevæsenet om nedsættelse af klagerens

indkomst for 1997. Det er oplyst, at skattevæsenet har

imødekommet anmodningen og har ændret skatteansættelsen

for indkomståret, således at indkomsten er blevet nedsat som

følge af for meget medregnet overskud af virksomhed på 104.267

kr.

Indklagede har givet møde for nævnet.

Indklagede

har forklaret, at hans mangeårige

medarbejder John Severinsen, der er registreret revisor og har været

ansat hos indklagede i ca. 20 år, var sagsbehandler på klagerens

sag. Ved klagerens ægtefælles død var der en

gældspost til VVS-virksomhedens hovedleverandør, som imidlertid

gik med til at yde en dekort på 104.267 kr. Indklagede drøftede

dette med John Severinsen og gjorde ham opmærksom på, at denne

dekort ikke var skattepligtig indkomst. John Severinsen udarbejdede

skatteberegningen fra februar 1998, som viste, at der for 1997 ville blive en

skat på ca. 155.000 kr. Dekorten indgik - korrekt - ikke i denne

beregning. Indklagede anbefalede herefter klageren at foretage en frivillig

acontoindbetaling af skat på 130.000 kr., hvorved hun i videst muligt

omfang kunne undgå procenttillæg. Samtidig orienterede han hende

om, at restskatten til senere betaling senest 1. juli 1998 herefter ville

andrage ca. 25.000 kr. plus procenttillæg, hvilket i skatteberegningen

blev opgjort til i alt 32.347 kr. Han kan således bekræfte, at

han stillede hende i udsigt, at hendes samlede skat for 1997 ikke ville

overstige ca. 155.000 kr. Han overlod det nu til sin medarbejder John

Severinsen at udarbejde selvangivelsen. Den 29. juni 1998 sendte John

Severinsen selvangivelsen til klager, uden at indklagede havde set den eller

var blevet involveret yderligere i sagen. Det skyldtes, at der kun skulle

ændres nogle småting i forhold til skatteberegningen fra februar.

Da klageren henvendte sig i august samme år, var det med en klage over

honoraret - ikke over den større restskat, som hun i mellemtiden havde

fået. Han fik derfor ikke nogen chance for at få rettet på

restskattens størrelse, som han først blev bekendt med i

forbindelse med nærværende disciplinærsag. Da han fik

klagerens årsopgørelse, fandt han ud af, at det beroede på

en fejl fra John Severinsens side, at retstskatten var blevet større

end beregnet efter klagerens frivillige indbetaling af de 130.000 kr. aconto.

I forbindelse med selvangivelsens udarbejdelse var John Severinsen simpelthen

ved en fejl kommet til at medtage den omtalte dekort ved opgørelsen af

indkomsten, selv om han korrekt havde holdt den uden for skatteberegningen i

februar. Så snart han opdagede denne fejl, fik han den rettet ved

henvendelse til skattevæsenet, der nedsatte indkomsten.

Klageren

har anført, at hun først

modtog selvangivelsen den 30. juni 1998 - 9 måneder efter

ægtefællens død - trods flere rykkere og en oplysning den

8. november 1997 fra indklagedes kontor om, at regnskabet stort set var

færdigt. Indklagede havde fået materialet til brug for

udarbejdelsen af regnskabet ca. 2 uger efter begravelsen, og alle bankkonti,

debitor- og kreditorkonti m.v. var forinden afstemt. For så vidt

angår restskatten oplyste indklagede, at salget af virksomheden og

udlejningsejendommen samt det forhold, at hendes ægtefælle

hovedsagelig havde modtaget sygedagpenge og derfor ikke havde haft nogen

omsætning af betydning, skulle bedømmes efter særlige

beskatningsregler. Dette ville ifølge hans oplysninger føre til

en samlet skat på 155.000 kr., men skattekravet blev alligevel langt

større.

Indklagede

har afvist, at

bogføringsmaterialet, som han i øvrigt først modtog 5

uger efter begravelsen, var i brugbar stand, og at regnskabet allerede stort

set var færdigt i november 1997. Bogføringen var ikke afstemt og

gav anledning til mange efterposteringer. Undervejs opstod mange

skattemæssige spørgsmål, som måtte afklares, inden

regnskabet kunne foreligge. Han var i den forbindelse i hyppig dialog med

klagerens søn, der er bankuddannet, og tidspunktet for fremsendelsen

af selvangivelsen skyldes den med sønnen aftalte procedure. Det er

rigtigt, at restskatten blev større, end indklagede havde stillet

klageren i udsigt, men det skyldtes en fejl i selvangivelsen, som han

rettede, så snart han fik mulighed for det.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 6 a, stk. 2, skal en statsautoriseret revisor

udføre sit hverv med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som

hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god

revisorskik.

Den selvangivelse, som indklagede skulle udarbejde,

forelå så betids, at den kunne indgives rettidigt. Selvangivelsen

vedrørte det indkomstår, hvori klagerens erhvervsdrivende

ægtefælle var afgået ved døden, og hvori der var

sket afvikling af dennes erhvervsvirksomhed og udlejningsejendom. Efter det

således oplyste om opgavens art og omfang er der ikke grundlag for at

fastslå, at indklagede har undladt at udføre sin opgave med den

hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillod.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at

selvangivelsen indeholdt en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, som førte til, at klageren umiddelbart blev opkrævet

en større restskat, end hun var blevet stillet i udsigt af

indklagede.

Efter det oplyste blev fejlen begået af den

medarbejder, som indklagede havde overladt opgaven på egen hånd

at udarbejde den pågældende selvangivelse. Efter § 18 a, stk. 1,

i lov om statsautoriserede revisorer kan en statsautoriseret revisor, der ved

udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, stillingen

medfører, pålægges en disciplinærmæssig

sanktion. Dette disciplinæransvar er personligt. En statsautoriseret

revisor hæfter derfor som udgangspunkt ikke for fejl, som er

begået af andre, herunder den pågældendes medarbejdere, og

som revisoren er uvidende om, medmindre der foreligger særlige

omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan

navnlig tænkes at foreligge, hvis den pågældende revisor

har overdraget opgavens selvstændige løsning til en medarbejder,

der ikke var i besiddelse af de herfor fornødne kvalifikationer, eller

hvis revisoren har forsømt at give medarbejderen tilstrækkelig

instruktion om opgavens udførelse eller forsømt at føre

fornødent tilsyn med dennes arbejde.

I det foreliggende tilfælde har indklagede overladt

det til en mangeårig medarbejder, der var registreret revisor, på

egen hånd at udarbejde klagerens selvangivelse, hvori der alene skulle

foretages mindre korrektioner i forhold til den skatteberegning, i hvilken

den samme medarbejder efter indklagedes forudgående instruktion havde

behandlet dekorten skattemæssigt korrekt. Under disse

omstændigheder kan det ikke pådrage indklagede

disciplinæransvar, at medarbejderen ved en simpel fejl af en art, der

næppe helt kan undgås, alligevel kom til at medregne dekorten i

selvangivelsen ved opgørelsen af klagerens skattepligtige

indkomst.

Efter det således anførte om begge

klagepunkter frifindes indklagede.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede statsautoriseret revisor Karsten Gorm Sattrup

frifindes.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter