Søllerød Kommune ctr. Konkurrencerådet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Søllerød Kommune ctr.
Konkurrencerådet
K E N D E L S E
Ved skrivelse af 14. april 1998 har
Søllerød Kommune klaget over Konkurrencestyrelsens
afgørelse af 26. marts 1998, hvorved Styrelsen fandt, at det i en
lejekontrakt - mellem Søllerød Kommune som udlejer og Susanne
Fossum som lejer af Rosenhuset til anvendelse som kiosk og café -
indeholdte vilkår om, at der ikke må serveres alkohol, er i strid
med konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Klageren har principalt påstået
Konkurrencestyrelsens afgørelse ophævet, subsidiært
påstået sagen hjemvist.
Konkurrencestyrelsen har påstået
afgørelsen stadfæstet.
Café "Rosenhuset" v/ Susanne Fossum er
ved advokat Johan Schwarz-Nielsen indtrådt i sagen til støtte
for Konkurrencestyrelsen.
Forud for afgørelsen af 26. marts 1998 har
Konkurrencestyrelsen i sin skrivelse af 27. februar 1998 til
Søllerød Kommune bl.a. anført:
"Konkurrencestyrelsen har modtaget vedlagt
henvendelse af 10. december 1997 og 13. februar 1998 fra advokat Johan
Schwarz-Nielsen i anledning af, at ejeren af café Rosenhuset ikke kan
opnå tilladelse til at udskænke alkohol i caféen.
Konkurrencerådet behandlede i 1995 en tilsvarende
sag fra den tidligere ejer af caféen i henhold til den dengang
gældende konkurrencelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10.
marts 1993.
Konkurrencerådet fandt, at kommunens
Læs alt
fremgangsmåde ved fastsættelse af vilkår for udlejning af
fast ejendom til restaurationsdrift, herunder udskænkning af alkohol,
måtte anses for konkurrenceforvridende.
Da lovens indgrebsbeføjelser ikke gjaldt for
erhvervsvirksomhed udøvet af kommunalforvaltningen, jf. § 2, stk. 2,
havde rådet alene hjemmel til at henstille til kommunen at ændre
vilkårene, således at konkurrenceforvridningen mellem
virksomhederne blev undgået. Dette skete ved brev af 20. april 1995,
hvor rådet samtidig tilkendegav, at eventuelle saglige grunde til at
begrænse antallet af udskænkningssteder i de kommunale
udlejningsejendomme måtte fastsættes ud fra objektive
kriterier.
Kommunen tilkendegav ved brev af 7. juni 1995, at man ikke
fandt grundlag for at følge henstillingen, og at lejemålet
således ikke vil kunne udvides med en tilladelse til udskænkning
af alkohol.
Med virkning fra januar 1998 trådte konkurrenceloven
af 10. juni 1997 i kraft. Der vedlægges et eksemplar af loven.
Loven indebærere en skærpelse af
bestemmelserne om konkurrencebegrænsende aftaler. Det hidtidige
kontrolprincip er afløst af et forbudsprincip, og ifølge lovens
§ 6 er alle konkurrencebegrænsende aftaler dvs. aftaler, der har til
formål eller til følge at begrænse konkurrencen
forbudt.
Med loven ligestilles endvidere privat og offentlig
erhvervsudøvelse i konkurrenceretlig forstand.
Loven omfatte således ifølge § 2 enhver form
for erhvervsvirksomhed, og forbudsbestemmelserne omfatter også
konkurrencebegrænsninger inden for offentlig erhvervsvirksomhed.
Undtaget er kun offentlig erhvervsvirksomhed, som er en
direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Det
følger af § 2, stk. 2, at en konkurrencebegrænsning, som er
fastsat af en kommunalbestyrelse, kun er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering, når
konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at
kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til
lovgivningen.
På baggrund af rådets tidligere vurdering af
kommunens vægring ved at tillade udskænkning af alkohol i
Café Rosenhuset er det Konkurrencestyrelsens holdning, at forholdet er
omfattet af forbudsbestemmelsen i § 6.
Under henvisning til konkurrencelovens § 17 skal man
anmode kommunen om en udtalelse.
. . .
".
Konkurrencestyrelsens afgørelse af 26. marts
1998 er sålydende:
"Ved brev af 13. marts 1998 har kommunen besvaret
Konkurrencestyrelsens henvendelse af 27. februar i ovennævnte sag.
Kommunens synspunkter er følgende:
1. Konkurrencerådets tidligere afgørelse
kan ikke tillægges retskraft i den nye sag. Der er nye parter og et
ændret lovgrundlag.
2. Det spørgsmål, der er rejst over for
Konkurrencestyrelsen, vedrører alene kommunen som udlejer af
Rosenhuset. Kommunens virksomhed som bevilgende myndighed henhører
ikke under konkurrenceloven.
3. Det gøres principalt gældende, at der
ikke foreligger nogen situation, der er omfattet af konkurrenceloven.
4. Subsidiært gøres det gældende, at
der ikke bør foretages en partiel tilsidesættelse af
lejeaftalen.
5. Anmeldelse af aftalen.
Til de synspunkter kommunen har gjort gældende, skal
Styrelsen udtale følgende:
ad 1. Konkurrencestyrelsen er enig i, at en behandling af
klagen af 10. december 1997, jf. 13. februar 1998, skal ske efter
bestemmelserne i den nu gældende konkurrencelov nr. 384 af 10. juni
1997.
Som nævnt i Konkurrencestyrelsens brev af 27.
februar 1998 omfatter loven enhver form for erhvervsvirksomhed, og
forbudsbestemmelserne omfatter også konkurrencebegrænsninger
inden for offentlig erhvervsvirksomhed.
ad 2. Det er korrekt, at det i den konkrete klage er
Søllerød Kommunes rolle som udlejer af Rosenhuset, der skal
vurderes efter konkurrencelovens bestemmelser.
Kommunens i dette tilfælde
Landsbevillingsnævnets virksomhed som bevillingsmyndighed er omfattet
af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, 1. punktum om
konkurrencebegrænsninger, som er en følge af offentlig
regulering. Her finder forbudsbestemmelserne i kapitel 2 og 3 ikke
anvendelse.
ad 3. Til støtte for at der ikke foreligger en
situation, som er omfattet af konkurrencelovens § 6, henvises bl.a. til, at
der ikke foreligger nogen aftale mellem kommunen og stedets restauranter
eller andre. Det er kommunen, der ensidigt har bestemt, at der ikke må
sælges alkohol i Rosenhuset.
Ved Konkurrencestyrelsens foreløbige vurdering af
forholdet, jf. brev af 27. februar 1998, er der lagt vægt på, at
Søllerød Kommune og lejeren af Rosenhuset i lejekontrakten har
indgået en aftale om vilkårene for leje af lokalerne, hvorved
kommunen forpligter sit til at stille lokalerne til rådighed, mod at
lejeren har erklæret sig indforstået med at betale den i punkt 4
angivne leje.
Det bemærkes i den forbindelse, at aftalens
betegnelse og form er uden betydning for anvendelsen af lovens § 6.
I kontraktens punkt 2 er det aftalt, at lokalerne kun
må anvendes til kiosk og café. Varesortimentet kan udover
almindeligt kiosksortiment omfatte salater, pizza, sandwich, pølser,
kaffe, the og alkoholfrie drikke.
Ved bestemmelsen om, at der kun må serveres
alkoholfri drikke i Rosenhuset, begrænses lejerens
erhvervsudøvelse.
Styrelsen finder ikke, at det er et sagligt og rimeligt
vilkår for cafédrift, at der ikke må serveres alkohol.
Udskænkning af alkohol i forbindelse med drift af en
virksomhed med servering af lette måltider for offentligheden må
anses for en sædvanlig ydelse, og der foreligger ikke saglige
oplysninger om de lokale forhold, der kan føre til en anden
vurdering.
Der er herved tale om konkurrencebegrænsende
bestemmelse i strid med konkurrencelovens § 6.
ad. 4 Der henvises her til, at der ikke bør
foretages en partiel tilsidesættelse af lejeaftalen.
Hvis bestemmelsen om alkoholservering i lejekontraktens
punkt 2 ikke er tilladt i henhold til konkurrenceloven, finder kommunen, at
den relevante udgang på sagen bør være, at lejeaftalen
ophæves i sin helhed, og lejemålet udbydes offentligt på
nye vilkår.
Hertil bemærkes, at det er kommunen, der
afgør, hvilke konsekvenser Konkurrencestyrelsens afgørelse
får for lejemålet i øvrigt. Konkurrenceloven er ikke til
hinder for den foreslåede løsning.
ad 5. Det fremgår, at kommunen ønsker at
anmelde den aftale, som Konkurrencestyrelsen måtte finde grundlag for
at give påbud om e.l.
Hertil bemærkes, at anmeldelse af aftaler i henhold
til konkurrencelovens § 8, stk. 2, skal ske efter nærmere fastsatte
retningslinier, der skal sikre, at Konkurrencestyrelsen har det
fornødne grundlag for at kunne bedømme forholdene.
Reglerne er fastsat i Konkurrencerådets
bekendtgørelse nr. 986 af 11. december 1997.
Til hjælp for anmeldelsen er der udarbejdet et
særligt skema, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger og
dokumenter der forudsættes, jf. bekendtgørelsens § 5 og 6.
Til orientering vedlægges en pjece om vejledning i
regler for anmeldelse af aftaler.
Ud fra en konkurrenceretlig vurdering er det således
Styrelsens opfattelse, at bestemmelsen i lejekontrakten om, at der ikke
må serveres alkohol, er en konkurrencebegrænsning, som er
omfattet af forbudsbestemmelsen i konkurrencelovens § 6, stk. 1.
. . .
".
3. Klagerens argumentation
3.1 Klageren har til støtte for den principale
påstand om ophævelse af Konkurrencestyrelsens afgørelse
anført, at afgørelsen er uhjemlet, da lejekontrakten ikke er
omfattet af forbudsbestemmelsen i konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Det er ikke enhver form for begrænsning af
erhvervsudøvelsen, der er omfattet af konkurrenceloven. Bestemmelsen i
lejekontrakten, om at der kun må serveres alkoholfri drikke i
"Rosenhuset", er saglig og rimelig, og den kan ikke tilsidesættes i
henhold til konkurrenceloven. Klageren har i nærheden af
"Rosenhuset" udlejet ejendommen "La Vela".
"Rosenhuset" er ifølge lejekontrakten udlejet til brug som
kiosk og café uden alkohol, medens "La Vela" er udlejet til
brug som restaurant uden at der i lejekontrakten er noget forbud mod
servering af alkohol.. Der foreligger ikke dermed "ydelser af samme
værdi", idet "Rosenhuset" er udlejet til et brug, der er
meget forskelligt fra det brug, der må gøres af de lokaler, der
er udlejet til "La Vela".
Det er en udlejers ret i forbindelse med lejeaftalens
indgåelse frit at aftale med en lejer, om udlejede lokaler skal
benyttes til kaffehus, konditori, restauration, beværtning eller andet.
Konkurrenceloven kan ikke benyttes til tilsidesættelse af denne ret.
Formuleringen af lejekontrakten vedrørende "Rosenhuset" er
baseret på det synspunkt, at en udlejning af den pågældende
bygning til kiosk og café med tilladelse til alkoholsalg ville
bevirke, at lokalerne primært ville blive drevet som café og
derfor i mindre grad som kiosk, samt at caféen ville få karakter
af spisested i stedet for konditori, hvilket klageren ikke ønsker. For
forbrugerne vil forbudet mod alkohol også betyde, at der i hvert fald
er ét sted på havnen med et alkoholfrit serveringsmiljø.
Forbudet indgår i lejekontrakten, men reelt er der tale om et ensidigt
fastsat udlejningsvilkår.
Som kommune og udlejer ønsker klageren
således, at der i kommunens 2 udlejningsejendomme ved Vedbæk
Strand er to forskellige virksomheder, nemlig henholdsvis en virksomhed, hvor
badegæster m.fl. skal kunne købe bl.a. kioskvarer, og en
restaurationsvirksomhed. Der er i den forbindelse tale om et
servicesynspunkt, men også et forretningsmæssigt synspunkt.
Det forretningsmæssige aspekt ligger i, at klageren
kan blive påført økonomisk tab, hvis der udlejes til to
konkurrerende virksomheder inden for samme geografiske område. Tabet
kan opstå i den situation, hvor den virksomhed, der ikke overlever
konkurrencen, lukker og efterlader lejerestancer m.v. Konkurrenceloven
bør ikke kunne benyttes til at tvinge en udlejer til dispositioner,
der kan påføre udlejeren tab, medmindre der er tvingende
konkurrencemæssig hensyn, der kan begrunde dette.
Hertil kommer, at den for "Rosenhuset"
gældende leje, herunder især mindstelejens størrelse, og
øvrige vilkår i sin tid er fastsat efter et offentligt udbud og
på grundlag af et kontraktsoplæg, som indebar, at der ikke ville
være adgang til at sælge alkohol. Det aftalte vederlag er blevet
fastsat under hensyn til, at der er tale om et lejemål, som
indebærer reducerede indtjeningsmuligheder, da lejeaftalen ikke giver
mulighed for at servere alkohol. Hvis klageren som udlejer ikke kan
opretholde, at der ikke må serveres alkohol i de lejede lokaler, vil
det derfor give lejeren af "Rosenhuset" en urimelig konkurrencefordel i
forhold til lejeren af "La Vela", som i sin tid har betalt den tidligere
lejer af lokalerne for, at der var mulighed for servering af alkohol.
Konkurrencefordelen består i væsentlig omfang
i, at den betaling, som den nuværende lejer af "Rosenhuset" har aftalt
med den tidligere lejer af "Rosenhuset" til dækning af goodwill m.v.,
har været lavere, end den betaling, der ville være blevet aftalt,
hvis der i lejekontrakten havde været tilladelse til alkoholsalg.
Klageren bestrider endvidere, at "Rosenhuset" er
udlejet til et formål, der berettiger til at karakterisere
udskænkning af alkohol som en sædvanlig ydelse. Der findes ikke
nogen entydig definition af ordet "café". Det
afgørende må være, hvilket varesortiment parterne har
aftalt. Lejekontraktens beskrivelse af forretningens varesortiment er derfor
en beskrivelse af, hvilken type virksomhed, der må drives fra
lokalerne, og det er ikke relevant at betragte denne beskrivelse som en
konkurrencebegrænsende klausul.
3.2 Til støtte for påstanden om
hjemvisning har klageren anført, at Konkurrencestyrelsen ikke har
taget stilling til, om der foreligger en bagatelsag, som allerede derfor ikke
er omfattet af konkurrencelovens § 6, jf. konkurrencelovens § 7.
Klageren har endvidere gjort gældende, at sagen
i stedet skal behandles af Konkurrencerådet, da det er første
sag af denne type.
4. Konkurrencestyrelsens argumentation
Konkurrencestyrelsen har anført, at
bestemmelsen i lejekontrakten, hvorefter der alene må serveres
alkoholfri drikke til et varesortiment omfattende salater, pizza, sandwich og
pølser er en konkurrencebegrænsende bestemmelse i strid med
konkurrencelovens § 6. Det skyldes, at bestemmelsen begrænser lejeren
af "Rosenhuset" i sin erhvervsudøvelse, og at udskænkning af
alkohol i forbindelse med servering af lette måltider må anses
for en sædvanlig ydelse. Det er ikke et sagligt og rimeligt
vilkår for cafédrift i almindelighed, at der ikke må
serveres alkohol. Det er derimod ikke afgørende, at "La
Vela" har tilladelse til at servere alkohol. Styrelsen finder ikke, at
der er oplyst saglige grunde, der kan føre til en anden vurdering.
Under alle omstændigheder må servering af alkohol betragtes som
et sædvanligt supplement til en frokost.
Styrelsen har på ingen måde søgt at
tilsidesætte en udlejers ret til i forbindelse med lejeaftalens
indgåelse frit at aftale med en lejer, om udlejede lokaler skal
benyttes til kaffehus, konditori, restauration, beværtning eller andet.
Styrelsen har kun vurderet de vilkår, der er knyttet til anvendelsen af
det udlejede, herunder de begrænsninger, der bliver lagt for driften af
den nævnte virksomhed: kiosk og café.
Den omtvistede bestemmelse er
konkurrencebegrænsende. Det gælder uanset om klageren har
ønsket to forskellige virksomheder, nemlig henholdsvis en virksomhed,
hvor badegæster m.fl. skal kunne købe kioskvarer, og en
restaurationsvirksomhed, og uanset at kommunen kan blive påført
et økonomisk tab, hvis der udlejes til to konkurrerende virksomheder
inden for samme geografiske område.
5. Lejeren af "Rosenhuset" Susanne Fossums
argumentation
Advokat Johan Schwarz-Nielsen har på vegne Susanne
Fossum tilsluttet sig det af Konkurrencestyrelsen anførte. Forbudet
mod alkoholservering er både usagligt og ulovligt.
Der er ikke tale om nogen bagatelsag for Susanne Fossum.
Den mistede omsætning og mistede fortjeneste er af væsentlig
størrelse. Hun mister ikke blot omsætningen og fortjeneste ved
salg af alkohol, men også accessoirer dertil, herunder først og
fremmest madvarer, idet hun er det eneste serveringssted i området, som
ikke serverer alkohol.
7. Konkurrenceankenævnets
bemærkninger
Det konkurrenceretlige udgangspunkt for sagens
bedømmelse er, at Søllerød Kommune som ejer og udlejer
af Rosenhuset har frihed til at betinge udleje af vilkår, som
fastlægger og begrænser lejerens brug af ejendommen, uden hensyn
til, hvilken anvendelse der ville indebære den mest effektive
samfundsmæssige ressourceanvendelse, og uden hensyn til, hvorledes
cafévirksomhed sædvanligt eller driftsøkonomisk bedst
drives.
Det følger imidlertid af konkurrencelovens § 6,
stk. 1, at Søllerød Kommune ikke kan udnytte denne frihed til
at indgå en lejeaftale vedrørende Rosenhuset med et
vilkår, hvorefter der ikke må serveres alkohol, hvis dette
vilkår må anses for en aftale, "der direkte eller indirekte
har til formål eller følge at begrænse
konkurrencen".
Det er som anført af Konkurrencestyrelsen en
tilstræbt følge af vilkåret, at Susanne Fossum som lejer
af Rosenhuset er afskåret fra at servere alkohol i Rosenhuset, og at
hun således er begrænset i sin erhvervsudøvelse dér
- ganske som hendes erhvervsudøvelse dér begrænses af, at
lokalerne efter lejekontrakten skal anvendes til kiosk og café, og at
varesortimentet kun må omfatte pizza, sandwich, pølser, kaffe,
the og andre (alkoholfrie) drikke. Dette kan imidlertid ikke i sig selv anses
for en konkurrencebegrænsning omfattet af forbudet i konkurrencelovens
§6, stk. 1. Vilkåret er alene i strid med denne bestemmelse, hvis det
kan være af betydning for en virksom konkurrence på det relevante
marked.
Ankenævnet finder intet grundlag for at antage, at
vilkåret skulle kunne have en sådan markedspåvirkning, at
der er tale om en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens
§ 6, stk. 1.
Ankenævnet ophæver derfor
Konkurrencestyrelsens afgørelse.
Herefter bestemmes:
Konkurrencestyrelsens afgørelse af 26 marts 1998
ophæves.
Klageafgiften skal tilbagebetales til klageren.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagerne drejer sig om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse. Ifølge disse afgørelser har Deutz AG misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motoren ved leveringsnægtelse og hindring af parallelimport, ligesom Diesel Motor Nordic A/S og Deutz har indgået en konkurrencebegrænsende aftale om hindring af parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk Domsdatabasen · 11. januar 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte har drevet virksomhed med hundeosteopati i strid med konkurrenceklausul, og om sagsøgte har krænket sagsøger ApS' varemærkerettigheder Domsdatabasen · 29. maj 2024
- HB-Care A/S mod Sønderborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. januar 2022
- Peak Consulting Group A/S mod Skatteministeriet ved Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. januar 2021
- Højesteret fastslår, at betingelserne for anke til Højesteret er opfyldt, og stadfæster Sø- og Handelsrettens afgørelse, samt tiltræder, at appelindstævnte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, var berettiget til at bruge de oplysninger, som blev tilvejebragt ved kontrolundersøgelse, som grundlag for at udstede et påbud, der vedrørte koordinering af priser Domsdatabasen · 13. juni 2025
- Afvisning af klage over Konkurrencerådets beslutning om ikke at foretage undersøgelse (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Afgørelse Retsinformation · 30. maj 2001
- Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet Retsinformation · 6. november 1998
- Scandlines A/S ctr. Konkurrencerådet Retsinformation · 6. november 1998
- Faste videresalgspriser for tobak (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Påbud om ophævelse af lokal takstaftale for ejendomsmæglere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage over Konkurrencerådets beslutning om ikke at foretage undersøgelse (* 1). Retsinformation · 24. september 1997