Spring til indhold

Retsinformation

Ulovlig virksomhed

AFG nr 60151 af 23/01/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ulovlig virksomhed

Revisorskik

Den 23. januar 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr.

96-40.712

Jørgen Uhlig mod statsautoriseret revisor Nils Stadeager

sålydende

KENDELSE:

Ved kendelse afsagt den 14. december 1995 af Disciplinærnævnet

for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-1/1994) blev statsautoriseret

revisor Nils Stadeager på baggrund af en klage fra Jørgen Uhlig

ikendt en bøde på 10.000 kr. for ulovlig virksomhed

(advokatarbejde). Disciplinærnævnet tog ikke stilling til

Jørgen Uhligs klager over fejl og andre kritisable forhold ved

indklagedes udførelse af den omhandlede virksomhed, herunder for sen

anmeldelse af et anpartsselskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med den

begrundelse, at klagerne vedrørte forhold, som indklagede ikke lovligt

har kunnet befatte sig med som statsautoriseret revisor, hvorfor mangler ved

arbejdet efter Disciplinærnævnets opfattelse ikke ville

være en tilsidesættelse af god revisorskik.

Ved skrivelse af 18. marts 1996 har klager i medfør af lov om

statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt kendelsen for

Revisornævnet med påstand om, at indklagede i forhold til ham og

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med korrespondance,

anmeldelser med videre har optrådt og udøvet virksomhed som

statsautoriseret revisor. Klager har fremhævet følgende

klagepunkter:

Indklagede har indgivet anmeldelse af 1. marts 1990 til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter udløbet af den i anpartsselskabsloven

fastsatte frist uden at oplyse klager om, at styrelsen som følge heraf

afviste at registrere selskabet,

Læs alt

indklagede manipulerede groft med stiftelsespapirer og

anmeldelsesformularer i forbindelse med en ny anmeldelse af 1. december 1990

og undlod at gøre klager bekendt med ændringer og

tilføjelser i dokumenterne, og

indklagede har til brug for sagen udfærdiget og fremlagt kopi af et

brev, han angiver at have sendt til klager den 15. juli 1991 bilagt et resume

af registreringsoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse dels for det forhold,

der har givet anledning til bøden ved Disciplinærnævnet,

dels for klagers påstande om fejl og mangler ved det udførte

arbejde samt for undladelse af at have holdt klager orienteret.

Sagen er behandlet på Revisornævnets møde den 19.

december 1996 med deltagelse af formanden og 4 nævnsmedlemmer, jf. lov

om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt.

Sagens parter var begge mødt personligt.

Klager har i sine skrivelser til Revisornævnet og mundtligt på

mødet nærmere redegjort for sine synspunkter. Han har blandt

andet udtrykt utilfredshed over, at Disciplinærnævnet har undladt

at tage stilling til nogle af ham påviste uoverensstemmelser i

indklagedes forklaringer og skriftlige oplysninger i sagen, indklagedes

forsøg på at få to medarbejdere, som har underskrevet til

vitterlighed på anmeldelserne af anpartsselskabet, til at afgive

urigtige erklæringer, den på indklagedes kontor foretagne

forfalskning af klagers underskrift på anmeldelsen af 1. marts 1990 til

Erhvervs- og Selskabestyrelsen, indklagedes rettelser og ændringer i

stiftelsesdokumenterne i forsøg på at skjule for klager, at

dokumenterne blev anmeldt for sent, således at selskabets første

regnskabsperiode måtte forskydes i forhold til det oprindeligt aftalte,

og indklagedes til brug under klagesagen fremskaffede brev af 15. juli 1991

til klager bilagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens resumé.

Klager har forklaret, at han selv udfærdigede det oprindelige

stiftelsesdokument på grundlag af det fra indklagede modtagne

paradigma, men ikke anmeldelsesformularen. Det er tydeligt, at underskriften

på anmeldelse nr. 447.706 pr. 1. marts 1990 ikke er klagere, men

må være efterskrevet hos indklagede. Samtidig med, at klager

sendte de første papirer til indklagede, modtog denne dokumentation

fra banken om, at anpartskapitalen var indbetalt kontant. Klager regnede med,

at registrering uden problemer kunne ske, da han den 10. april 1990 havde

tilsendt indklagede et stiftelsesdokument med bl.a. ændret navn

på selskabet. Han hørte herefter ikke noget til sagen,

før indklagede i december bad ham underskrive en ny anmeldelse.

På telefonisk forespørgsel fik han oplyst, at det skete som

følge af navne- og adresseændringer. Han fik ikke oplyst, at den

første registrering var afvist, og han fik ikke oplyst, at det var

nødvendigt at rette i stiftelsesdokumentet. Disse rettelser blev

foretaget af indklagede, der også indføjede ændringen i

anmeldelsesblanketten, efter at klager havde underskrevet denne. Klager blev

ikke underrettet om de skete ændringer og benægter at have

modtaget brevet af 15. juli 1991 fra indklagede og således heller ikke

et resume af registreringen. Han indsendte derfor selskabets første

regnskab til Erhvervs- og Selskabestyrelsen for den oprindeligt fastsatte

regnskabsperiode, som han regnede med, var den gældende. Da regnskabet

blev afvist, blev han klar over, at der var noget galt. Efter hans

henvendelse til indklagede sendte denne den 15. november 1991 kopi af sine

papirer angående sagen, men påfaldende nok - ikke kopi af det

senere fremkomne brev af 15. juli 1991.

Indklagede har i sine indlæg til Revisornævnet samt mundtligt

på mødet fremført sine anbringender til støtte for

frifindelsespåstanden. Han har bestridt at have påtaget sig

hvervet som stifter af anpartsselskabet, men har erkendt at have stillet

paradigmamateriale til rådighed for klager, som selv har

udfærdiget stiftelsesdokumenterne. Han har endvidere erkendt at have

meddelt klager, at han ville være behjælpelig med selskabets

registrering, hvilket han ikke har opfattet som advokatarbejde.

Afgrænsningen mellem at have udført advokatarbejde eller ej

synes for indklagede at være uklar. De første to anmeldelser af

selskabet blev ved en fejl fra indklagedes side indsendt til Erhvervs- og

Selskabestyrelsen med ham som anmelder, men på den sidste og endelige

anmeldelse står klager selv som anmelder. Indklagede har ikke på

noget tidspunkt ydet rådgivning eller assistance ved udfærdigelse

af regnskaber for selskabet, og klager har selv i vidt omfang brevvekslet med

styrelsen i forbindelse med registreringen. Med hensyn til klagere

påstande om, at indklagede har manipuleret med stiftelsesdokumenterne,

har indklagede anført, at det er helt sædvanligt, at opdatering

af vedtægter finder sted ved udlakering af de "gamle

oplysninger" og efterfølgende skrivning af nye. Anmeldelsen af

klagere anpartsselskab kan kun siges at være for sent indsendt med

hensyn til det valgte regnskabsår, som derfor måtte ændres

og ny anmeldelse indsendes. Indklagede tager afstand fra at underskrive i en

anden persons navn, uden angivelse af, at det sker "i henhold til

fuldmagt" eller lignende. I det foreliggende tilfælde kan der

være sket det, at hans skrivedame har måttet kassere den

først udfærdigede anmeldelse og har skrevet en ny, på

hvilken hun har skrevet Jørgen Uhligs navn for ham. I øvrigt er

enhver registrering af et selskab offentlig tilgængelig, således

at ændringer som de skete ikke ville kunne holdes skjult for

klager.

Indklagede har forklaret, at den for sene indsendelse af anmeldelsen,

dateret den 1. marts 1990, skyldtes klagers ønske om ændring af

selskabets navn fra "Sasal Scandinavia ApS" til "Sasal Group

ApS" og af selskabets formål. Indklagedes ferie har også

bidraget til forsinkelsen. Han kontaktede ikke klager, da den første

anmeldelse blev afvist af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men gik i gang med

at få forholdet berigtiget. Den 3. december 1990 sendte han

således en ny anmeldelse til klager til underskrift. Han fik dokumentet

tilbage med klagere skrivelse af 12. december 1990 og ekspederede herefter

anmeldelsen videre til styrelsen. Han fastholder at have sendt sit brev af

15. juli 1991 med "Sammenskrevet Resume" fra styrelsen til klager,

som han derved satte i stand til selv at læse, hvorledes registreringen

havde fundet sted, herunder om regnskabsåret.

Det fremgår af sagen, at der i rubrikken om første

regnskabsperiode der kun udfyldes for et nyt selskab - i anmeldelsen dateret

den 1. december 1990 står "1. december 1990 - 1. april 1991".

Underskriftsdatoen fremtræder som rettet fra 1. marts til 1. december

1990. I det medsendte stiftelsesdokument er der klart rettet - brug af anden

skrifttype - i § 13 om regnskabsåret, således at det

første regnskabsår løber fra stiftelsen "den 1.

december 1990 til 1. april 1992". Underskriftens dato fremtræder

også på stiftelsesdokumentet som rettet - brug af anden

skrifttype - til den 1. december 1990. Den 22. maj 1991 sendte klager til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen referat fra generalforsamlingen,

ændringer til stiftelsesdokumentet og anmeldelse for ændringen i

selskabet. Vedlagt var bl.a. et eksemplar af stiftelsesdokumentet af 1. marts

1990 med ændringerne anført ud for de steder i teksten, der

skulle ændres. I § 13 om regnskabsåret står:

"Første regnskabsår løber fra stiftelsen den 1.

marts 1990 til 1. april 1991," hvilket er ordlyden før

indklagedes rettelser med anmeldelsen af 1. december 1990. I anmeldelsen af

22. maj 1991 var rubrikken om regnskabsår ikke udfyldt, da selskabet

ikke var nyt.

Revisornævnets bemærkninger:

Af de herom i Disciplinærnævnets kendelse anførte

grunde tiltræder Revisornævnet, at indklagede har udført

ulovlig virksomhed i form af advokatarbejde, og at han i den anledning har

forskylde en disciplinærbøde.

Revisornævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte

klagers forklaring om, at han i midten af april 1990 havde tilsendt

indklagede de nødvendige dokumenter til brug for anmeldelsen af

anpartsselskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det lægges derfor

til grund, at den for sene indsendelse og styrelsens afvisning af anmeldelsen

må tilskrives indklagedes forhold. Endvidere må det lægges

til grund, at indklagede ikke underrettede klager om afvisningen, men fik ham

til at underskrive en ny anmeldelse i december 1990 under angivende af, at

der var ændringer i navne og adresser. Endelig lægges det til

grund, at indklagede uden at drøfte det med klager i

stiftelsesdokumentet foretog de rettelser, der var nødvendige som

følge af den senere registrering af selskabet.

Revisornævnet kan ikke med sikkerhed afgøre, om indklagedes

brev af 15. juli 1991 med bilag er modtaget af klager, men nævnet

bemærker, at det på baggrund af det ovenfor fastlagte

handlingsforløb må anses for utilstrækkeligt at underrette

klager om de væsentligt ændrede forhold for anpartsselskabet blot

ved at sende ham et resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Indklagedes adfærd må efter Revisornævnets opfattelse

anses for yderst kritisabel og et groft brud på det tillidsforhold, der

skal bestå mellem revisor og klient.

Revisornævnet finder derfor, at der i sagen foreligger alvorligt

skærpende omstændigheder, og forhøjet bøden med

15.000 kr. til i alt 25.000 kr. Bøden er fastsat i medfør af de

i Disciplinærnævnets kendelse nævnte bestemmelser, jf. §

19, stk. 1, i den dagældende lov om statsautoriserede revisorer

(lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989), hvorefter bøden

ikke må overstige 50.000,- kr.

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11,

stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres og i

medfør af nævnte § 11, stk. 4, at gebyret tilbagebetales

klager.

Thi bestemmes:

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der

pålægges statsautoriseret revisor Nils Stadeager en bøde

på 25.000 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter