Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 9011 af 31/10/1997AfgørelseErhvervsministeriet1. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik

K E N D E L S E:

Under denne sag har Inger Nielsen ved skrivelse af 21.

marts 1997 indgivet en klage over statsautoriseret revisor Hans H.

Hansen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede

har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 20. marts

1985.

Det fremgår af sagen, at klageren personligt drev

forretningen Johanne Sko, som blev taget under konkursbehandling med fristdag

den 15. november 1994. Der blev afsagt konkursdekret den 5. december

1994.

Indklagede, der var revisor for klageren, skrev samme dag

til klageren, at virksomhedsindkomsten ( underskuddet ) for 1994 ville blive

såkaldt "konkursindkomst", og at denne negative indkomst ikke ville

kunne modregnes i hverken hendes eller hendes ægtefælles

øvrige indkomst. Indklagede skrev videre, at han derfor ikke så

nogen grund til, at klageren ofrede omkostninger på at få

udarbejdet årsregnskab for 1994.

Efter at have modtaget en skrivelse af 8. maj 1995 fra

advokat M. Vangkilde Hansen, hvori denne oplyser, at konkursboet blev sluttet

i henhold til konkurslovens § 143, kontaktede klageren skatteforvaltningen i

Holbæk omkring mulighederne for modregning i den negative indkomst.

Klageren oplyser i klageskrivelsen, at hun af skatteforvaltningen fik oplyst,

at en del af indkomsten kunne modregnes, og at hun skulle tale med sin

revisor herom. Hun kontaktede derefter indklagede og gav ham brevet fra

advokat M. Vangkilde Hansen. Det fremgår af såvel klagerens som

indklagedes skrivelser, at indklagede under deres møde ringede til

skatteforvaltningen og fik bekræftet oplysningen om muligheden for

modregning. Skatteforvaltningen har i et notat om sagsforløbet, ikke

Læs alt

bekræftet at have givet denne oplysning.

Indklagede udarbejdede herefter årsregnskab som

grundlag for indkomstansættelsen.

Indklagede fremsendte samtidig en faktura på

16.875,- kr., som blev betalt. Ifølge indklagede blev det endvidere

aftalt, at klageren skulle betale et tilsvarende beløb på

indklagedes "gamle" tilgodehavende hos klageren, som var på ca.

50.000,- kr. Dette beløb er ikke betalt, og der er så vidt ses

uenighed mellem parterne om, hvad der skyldes, eller om der fortsat skyldes

noget.

Den 28. februar 1996 meddelte skatteforvaltningen

klageren, at underskuddet af virksomheden indgik i konkursindkomsten og ikke

kunne godkendes som fradrag i klagerens regnskab.

Klageren har herefter fået en restskat på

9.832,- kr. og hendes ægtefælle har fået en restskat

på 109.028,- kr.

Klageren

gør gældende, at indklagede

har begået fejl ved ikke at have skaffet korrekte oplysninger om

konkursen og ved at have misforstået skattereglerne.

Indklagede

har heroverfor anført, at

forløbet vedrørende regnskabsudarbejdelsen beror på

misforståelser. Indklagede var af den opfattelse, at konkursen

indtrådte den 5. december 1994, således som det fremgår af

brevet til klageren af samme dato. Senere overbeviste klageren ham om, at der

kun var "indledt" konkursbehandling den 5. december 1994, og at konkursen

først var indtrådt i 1995. Indklagede har imidlertid hele tiden

gjort indklagede klart, at tidspunktet for konkursdekretets afsigelse var

afgørende for indkomstforholdene.

Indklagede oplyser afslutningsvis, at klageren ikke har

mistet penge på forløbet af sagen ud over honoraret for

udarbejdelsen af årsregnskabet, som han havde frarådet hende at

få udført.

Klageren har i skrivelse af 18. juli 1997 afvist, at der

skulle være misforståelser mellem hende og indklagede om

tidspunktet for konkursens indtræden.

Klageren har endelig anført, at skatteforvaltningen

i Holbæk kommune har forsøgt at kontakte indklagede om

skattesagen, men at indklagede ikke har reageret.

Indklagede har i skrivelse af 11. juli 1997 herom

anført: "Endvidere har vi efterfølgende forsøgt at

afklare situationen med Holbæk Kommune, men uden held. Vi kunne

måske have fået en fornuftig løsning gennemført

på grund af de forkerte oplysninger afgivet af Holbæk Kommune,

men min forståelse overfor kundens problemer var på dette

tidspunkt meget ringe".

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 7 i konkursskatteloven omfatter konkursindkomsten

skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det

indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, og indtil dekretets afsigelse

samt skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og

passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens

slutning. Ifølge § 12, stk. 4, kan underskud i konkursindkomsten ikke

fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes

ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under

konkursbehandling, eller senere indkomstår. Konkursskatteloven giver

ikke skattevæsenet hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.

Konkursdekretet vedrørende klageren er afsagt den 5. december 1994.

Den rådgivning, som indklagede i sin skrivelse af samme dato ydede

klageren, var således fuldstændig korrekt.

Det kan lægges til grund, at indklagede alligevel i

foråret 1995 mod sit nævnte råd påtog sig at

udarbejde regnskab for klageren for 1994, for at hun for dette

indkomstår i det mindste delvis kunne opnå fradrag for sit

underskud i hendes ægtefælles positive indkomst i samme

år.

Indklagede har herved henvist til, at han var blevet i

tvivl, om konkursen var indtrådt i 1994 eller 1995, og at en

medarbejder i skattevæsenet ved en telefonsamtale, som ikke

efterfølgende har kunnet bekræftes af skattevæsenet,

skulle have oplyst, at klagerens underskud for 1994 delvis kunne modregnes i

ægtefællens indkomst.

Det er nævnets opfattelse, at indklagede burde have

skaffet sig vished for, hvornår konkursdekretet var afsagt, inden han

på ny rådgav klageren om behovet for at få udarbejdet

regnskab for 1994. For så vidt den nævnte telefonsamtale har

fundet sted, er det endvidere nævnets opfattelse, at indklagede ikke

burde have forladt sig på rigtigheden af den meddelte oplysning - der i

forbindelse med en konkurs i 1994 var i direkte modstrid med § 12, stk. 4, i

konkursskatteloven - men burde have forelagt sagen skriftligt for

skattevæsenet, før han foretog sig yderligere.

Ved således på dette ufuldstændige

grundlag at have tilrådet klageren at afholde ikke uvæsentlige og

formålsløse udgifter til udarbejdelsen af regnskabet for 1994,

finder nævnet, at indklagede ikke har levet op til god revisorskik. I

den anledning tildeles indklagede en advarsel i medfør af § 18 a, stk.

1, i lov om statsautoriserede revisorer.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Hans H. Hansen tildeles en

advarsel.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Kendelsen kan inden 3 måneder fra dens meddelelse

indbringes for Revisornævnet. Indbringelse af sagen for

Revisornævnet har opsættende virkning.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter