God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
K E N D E L S E:
Under denne sag har Inger Nielsen ved skrivelse af 21.
marts 1997 indgivet en klage over statsautoriseret revisor Hans H.
Hansen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede
har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 20. marts
1985.
Det fremgår af sagen, at klageren personligt drev
forretningen Johanne Sko, som blev taget under konkursbehandling med fristdag
den 15. november 1994. Der blev afsagt konkursdekret den 5. december
1994.
Indklagede, der var revisor for klageren, skrev samme dag
til klageren, at virksomhedsindkomsten ( underskuddet ) for 1994 ville blive
såkaldt "konkursindkomst", og at denne negative indkomst ikke ville
kunne modregnes i hverken hendes eller hendes ægtefælles
øvrige indkomst. Indklagede skrev videre, at han derfor ikke så
nogen grund til, at klageren ofrede omkostninger på at få
udarbejdet årsregnskab for 1994.
Efter at have modtaget en skrivelse af 8. maj 1995 fra
advokat M. Vangkilde Hansen, hvori denne oplyser, at konkursboet blev sluttet
i henhold til konkurslovens § 143, kontaktede klageren skatteforvaltningen i
Holbæk omkring mulighederne for modregning i den negative indkomst.
Klageren oplyser i klageskrivelsen, at hun af skatteforvaltningen fik oplyst,
at en del af indkomsten kunne modregnes, og at hun skulle tale med sin
revisor herom. Hun kontaktede derefter indklagede og gav ham brevet fra
advokat M. Vangkilde Hansen. Det fremgår af såvel klagerens som
indklagedes skrivelser, at indklagede under deres møde ringede til
skatteforvaltningen og fik bekræftet oplysningen om muligheden for
modregning. Skatteforvaltningen har i et notat om sagsforløbet, ikke
Læs alt
bekræftet at have givet denne oplysning.
Indklagede udarbejdede herefter årsregnskab som
grundlag for indkomstansættelsen.
Indklagede fremsendte samtidig en faktura på
16.875,- kr., som blev betalt. Ifølge indklagede blev det endvidere
aftalt, at klageren skulle betale et tilsvarende beløb på
indklagedes "gamle" tilgodehavende hos klageren, som var på ca.
50.000,- kr. Dette beløb er ikke betalt, og der er så vidt ses
uenighed mellem parterne om, hvad der skyldes, eller om der fortsat skyldes
noget.
Den 28. februar 1996 meddelte skatteforvaltningen
klageren, at underskuddet af virksomheden indgik i konkursindkomsten og ikke
kunne godkendes som fradrag i klagerens regnskab.
Klageren har herefter fået en restskat på
9.832,- kr. og hendes ægtefælle har fået en restskat
på 109.028,- kr.
Klageren
gør gældende, at indklagede
har begået fejl ved ikke at have skaffet korrekte oplysninger om
konkursen og ved at have misforstået skattereglerne.
Indklagede
har heroverfor anført, at
forløbet vedrørende regnskabsudarbejdelsen beror på
misforståelser. Indklagede var af den opfattelse, at konkursen
indtrådte den 5. december 1994, således som det fremgår af
brevet til klageren af samme dato. Senere overbeviste klageren ham om, at der
kun var "indledt" konkursbehandling den 5. december 1994, og at konkursen
først var indtrådt i 1995. Indklagede har imidlertid hele tiden
gjort indklagede klart, at tidspunktet for konkursdekretets afsigelse var
afgørende for indkomstforholdene.
Indklagede oplyser afslutningsvis, at klageren ikke har
mistet penge på forløbet af sagen ud over honoraret for
udarbejdelsen af årsregnskabet, som han havde frarådet hende at
få udført.
Klageren har i skrivelse af 18. juli 1997 afvist, at der
skulle være misforståelser mellem hende og indklagede om
tidspunktet for konkursens indtræden.
Klageren har endelig anført, at skatteforvaltningen
i Holbæk kommune har forsøgt at kontakte indklagede om
skattesagen, men at indklagede ikke har reageret.
Indklagede har i skrivelse af 11. juli 1997 herom
anført: "Endvidere har vi efterfølgende forsøgt at
afklare situationen med Holbæk Kommune, men uden held. Vi kunne
måske have fået en fornuftig løsning gennemført
på grund af de forkerte oplysninger afgivet af Holbæk Kommune,
men min forståelse overfor kundens problemer var på dette
tidspunkt meget ringe".
Disciplinærnævnet skal udtale:
Efter § 7 i konkursskatteloven omfatter konkursindkomsten
skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det
indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, og indtil dekretets afsigelse
samt skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og
passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens
slutning. Ifølge § 12, stk. 4, kan underskud i konkursindkomsten ikke
fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes
ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under
konkursbehandling, eller senere indkomstår. Konkursskatteloven giver
ikke skattevæsenet hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.
Konkursdekretet vedrørende klageren er afsagt den 5. december 1994.
Den rådgivning, som indklagede i sin skrivelse af samme dato ydede
klageren, var således fuldstændig korrekt.
Det kan lægges til grund, at indklagede alligevel i
foråret 1995 mod sit nævnte råd påtog sig at
udarbejde regnskab for klageren for 1994, for at hun for dette
indkomstår i det mindste delvis kunne opnå fradrag for sit
underskud i hendes ægtefælles positive indkomst i samme
år.
Indklagede har herved henvist til, at han var blevet i
tvivl, om konkursen var indtrådt i 1994 eller 1995, og at en
medarbejder i skattevæsenet ved en telefonsamtale, som ikke
efterfølgende har kunnet bekræftes af skattevæsenet,
skulle have oplyst, at klagerens underskud for 1994 delvis kunne modregnes i
ægtefællens indkomst.
Det er nævnets opfattelse, at indklagede burde have
skaffet sig vished for, hvornår konkursdekretet var afsagt, inden han
på ny rådgav klageren om behovet for at få udarbejdet
regnskab for 1994. For så vidt den nævnte telefonsamtale har
fundet sted, er det endvidere nævnets opfattelse, at indklagede ikke
burde have forladt sig på rigtigheden af den meddelte oplysning - der i
forbindelse med en konkurs i 1994 var i direkte modstrid med § 12, stk. 4, i
konkursskatteloven - men burde have forelagt sagen skriftligt for
skattevæsenet, før han foretog sig yderligere.
Ved således på dette ufuldstændige
grundlag at have tilrådet klageren at afholde ikke uvæsentlige og
formålsløse udgifter til udarbejdelsen af regnskabet for 1994,
finder nævnet, at indklagede ikke har levet op til god revisorskik. I
den anledning tildeles indklagede en advarsel i medfør af § 18 a, stk.
1, i lov om statsautoriserede revisorer.
Thi bestemmes:
Statsautoriseret revisor Hans H. Hansen tildeles en
advarsel.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.
Kendelsen kan inden 3 måneder fra dens meddelelse
indbringes for Revisornævnet. Indbringelse af sagen for
Revisornævnet har opsættende virkning.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke godkendt fradrag for renteudgifter og beskatning af renteindtægter som følge af konkurs Landsskatteretten · 28. februar 2013
Lignende dokumenter
- Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v. Retsinformation · 4. juni 1992
- 1990 LSF 7 FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV Retsinformation · 7. juni 1991
- 001-2021 (4. juni 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juni 2021
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- 1990 LSF 6 FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV Retsinformation · 3. oktober 1990
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING MV. Retsinformation · 5. februar 2008