Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 7 FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV

1990/2 LSF 7Lovforslag som fremsatFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i

forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.

Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs,

tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder

dog i disse tilfælde.

Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges

retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og §

12 gælder dog i disse tilfælde.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b,

og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke

skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens

indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt

konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler

om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,

der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i

konkursindkomsten på 100.000 kr.

Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst

for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de

følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af

det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.

Læs alt

Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages

efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud

ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som

efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af

konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning

og ikke i anden indkomst.

Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §

31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for

det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for

skatter af et af selskabernes konkursindkomst.

§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder

skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4.

Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden

for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,

hvori konkursen sluttes.

Kapitel 3

Fysiske personer

§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er

ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens

indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra

konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter

og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,

og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra

driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog

ikke af konkursindkomsten.

Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til

skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet

skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes

skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke

var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår

i konkursindkomsten.

§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den

ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af

indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets

begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og

andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt

i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende

denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert

af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra

begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens

slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der

gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen

sluttes.

Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger

til brug for selvangivelsen.

§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om

opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af

denne lov.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert

indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til

konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos

skyldneren eller ægtefællen.

Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i

konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved

skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst

hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som

efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §

13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i

virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan

fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud

ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den

øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor

skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det

indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere

indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,

kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres

konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan

fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,

virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de

ændringer, der følger af ovenstående.

§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder

skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den

almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen

selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af

selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Kapitel 4

Fælles bestemmelser

§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at

konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger

100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om

skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan

inddrives.

§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en

eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til

skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.

Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre

måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis

der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger

efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller

omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse

om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,

skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.

Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af

bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger

klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest

tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.

§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo

tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle

indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af

aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.

§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1

og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til

1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,

at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed:

1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen

om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det

offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som

politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75

b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter

konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i

forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven, herunder ved

tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs.

Stk. 2. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges

retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 3 og §

11 gælder dog i disse tilfælde.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v., som nævnt i

selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a - b,

og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke

skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens

indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse, samt

konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler

om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,

der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i

konkursindkomsten på 100.000 kr.

Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst

for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og for hvert af de følgende

hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra begyndelsen af det

sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.

Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages

efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Indenfor perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges og indtil konkursens slutning, kan underskud ved

opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som

efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af

konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens

slutning, og ikke i anden indkomst.

Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §

31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

§ 5. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs efter

konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 2, og beskatningen

efter de særlige regler i §§ 3 - 4. Indkomsten for de enkelte indkomstår

under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Kapitel 3

Fysiske personer

§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er

ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens

indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra

konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter

og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,

og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra

driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog

ikke af konkursindkomsten.

Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til

skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet

skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes

skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke

var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår

i konkursindkomsten.

§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den

ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af

indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets

begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og

andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt

i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende

denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert

af de følgende hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra

begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens

slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der

gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen

sluttes.

Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger

til brug for selvangivelsen.

§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om

opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af

denne lov.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert

indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til

konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos

skyldneren eller ægtefællen.

Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8, og § 9, stk. 2, fradrages i

konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved

skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst

hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som

efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §

13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i

virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan

fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud

ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den

øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor

skyldnerens bo er under konkursbehandling eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det

indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere

indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,

kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres

konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan

fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,

virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de

ændringer, der følger af ovenstående.

§ 13. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs eller

gældssanering i konkurs efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden

efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7 - 12. Den almindelige og

særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så

fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det

indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Kapitel 4

Fælles bestemmelser

§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at

konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger

100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om

skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan

inddrives.

§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en

eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til

skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.

Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre

måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis

der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger

efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller

omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse

om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,

skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.

Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af

bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger

klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest

tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.

§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo

tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle

indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af

aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte regler om, til hvilke

myndigheder opgørelser m.v. skal indgives, og hvilke myndigheder, der træffer

afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,

at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed:

1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen

om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det

offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som

politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b

finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan skatteministeren eller den han bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter

konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes

sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave

lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der

gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.

Det foreliggende forslag til konkursskattelov, hvorefter indkomsten i

konkursboet normalt er fritaget fra beskatning, og underskud i indkomsten

ikke kan fremføres efter konkursen, skal ses i sammenhæng med forslaget om

begrænsning af retten til at fremføre underskud ved akkord, som også indgår i

marginalskattepakken.

Forslaget bygger på skattelovrådets anbefalinger i betænkning nr. 1101 fra

1987.

Gældende regler

Ved afsigelse af et konkursdekret fratages skyldneren efter konkurslovens

regler rådigheden over sin formue. Rådigheden over de aktiver, som indgår i

konkursboet overgår i stedet til en bobestyrelse, der handler på

kreditorernes vegne. Konkursbehandlingen har til formål at fordele aktiverne

i konkursboet mellem de kreditorer, som ved konkursdekretets afsigelse havde

et krav imod skyldneren. I modsætning til tvangsakkord og gældssanering

medfører en konkursbehandling ikke, at skyldneren frigøres for den del af

gælden, som ikke dækkes af konkursboet.

Konkursboet er ikke noget selvstændigt skattesubjekt. Uanset konkursen

skal skyldneren derfor opgøre en skattepligtig indkomst, hvori også indgår

gevinster og tab, som konkursboet realiserer.

Er det en fysisk person, der går konkurs, vedkommer krav på skat under

konkursen ikke konkursboet; det gælder både, når skatterne vedrører det år,

hvori konkursdekretet afsiges, og når skatterne vedrører senere indkomstår

under konkursen. Er det et selskab, der går konkurs, behandles skatterne både

for konkursåret og for senere år som såkaldte massekrav, det vil sige som

krav, der vedrører konkursboet og fyldestgøres forud for andre krav, fordi de

anses for at stamme fra bostyrets behandling af konkursboet.

For både selskaber og personer gælder, at krav på indkomstskat forud for

konkursen anmeldes i konkursboet og fyldestgøres på lige linje med andre krav

efter konkurslovens § 97 (som såkaldte »simple krav«).

I praksis tillader skattemyndighederne ofte, at konkursboets indkomst ikke

selvangives, når man umiddelbart af konkursboets regnskaber kan se, at der

ikke vil indtræde nogen beskatning i anledning af boets realisation.

Konkursen har ingen betydning for skyldnerens adgang til at fremføre

underskud.

Efter gældende regler kan underskud fremføres i op til 5 år. Dog er der i

december 1987 gennemført nogle begrænsninger af retten til

underskudsfremførsel for selskaber. Disse regler findes i ligningslovens §

15, stk. 3-6. Begrænsningerne går ud på, at selskabers underskud fra

tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis

mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved det pågældende års udløb ejes af andre

aktionærer end ved begyndelsen af det tidligere indkomstår, hvori der

konstateres et underskud. Formålet med reglerne i ligningslovens § 15, stk.

3-6, er at forhindre, at passive investorer opkøber et selskab, hvori der kun

er et underskud, for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af

finansielle aktiver, som indskydes i det tomme selskab, skattefrie, indtil

underskuddet er brugt op.

De gældende regler forhindrer ikke fremførsel af underskud i

erhvervsmæssig indkomst.

Forslaget

Det har været genstand for kritik, at underskud kan fremføres efter en

konkurs. I konkurs kan der ganske vist gives gældssanering, sådan at gælden

helt eller delvis bortfalder. Selv om dette ikke sker, og skyldneren derfor

hæfter for den gæld, der ikke er dækket gennem konkursen, vil det i praksis

formodentlig ofte vise sig, at skyldneren ikke får betalt den gæld, der ikke

er blevet dækket gennem konkursen. Gælden kan hidrøre fra fradragsberettigede

udgifter, og reglen om underskudsfremførsel vil derfor kunne medføre, at der

gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. Det foreslås derfor, at

underskud ikke kan fremføres efter en konkurs.

Det foreslås endvidere, at konkursboets indkomst i almindelighed ikke

beskattes, så længe konkursen består, medmindre det under visse

forudsætninger forlanges af skattemyndigheden indenfor en kortere frist.

Boet bliver efter forslaget ikke et selvstændigt skattepligtigt subjekt.

Det skal i skattemæssig henseende fortsat betragtes som en del af skyldnerens

indkomst og formue, der blot undtages fra beskatning eller undergives

særskilt beskatning.

Fristen for skattemyndigheden til at kræve beskatning er sat til 3 måneder

fra det tidspunkt, hvor den modtager en opgørelse over boets aktiver fra

bostyret.

I almindelighed indeholder boet ikke sådanne indkomster, at det vil være

rimeligt at forlange selvangivelse indgivet. Ved fast ejendom kan der dog

foreligge store genvundne afskrivninger, der skal beskattes, selvom

ejendommen er uden friværdi på grund af høj belåning. Tilsvarende forhold kan

gøre sig gældende for skibe, driftsmidler, store besætninger af husdyr og

store varelagre. Det foreslås derfor, at skattemyndighederne kan forlange

selvangivelse indgivet, hvis der er grundlag for at antage, at indkomsten i

konkursboet overstiger 100.000 kr. efter fradrag af eventuelle underskud for

tidligere indkomstår. Skattemyndigheden bør dog ikke uden videre forlange

selvangivelsen indgivet, blot fordi der må forventes indkomster i boet over

dette beløb. Myndigheden må også overveje, om der er muligheder for at få en

rimelig del af skatten inddrevet.

Hvis der senere sker ændringer i sammensætningen af boets aktiver, som

ville have medført, at myndighederne skulle have erklæret boet

skattepligtigt, hvis myndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe ny

afgørelse om skattepligt.

Det vil herefter antagelig kun være sjældent, at konkursboet bliver

skattepligtigt.

Hvis der træffes beslutning om, at konkursboet bliver skattepligtigt,

indgives selvangivelse for hvert indkomstår under konkursen. Alle års

selvangivelser indgives dog først samtidig med fristen for indgivelse af det

sidste års selvangivelse. Denne ordning er foreslået med henblik på, at

underskud opstået under bobehandlingen kan frem- eller tilbageføres til andre

år under konkursen. Bliver det endelige resultat, at der opstår et overskud

til beskatning, foreslås det, at overskuddet beskattes som særlig indkomst.

Det forhold, at særlig indkomst beskattes proportionalt sammenholdt med

adgangen til at frem- og tilbageføre underskud i konkursboet, gør det i vid

udstrækning muligt for kurator at vælge det bedste tidspunkt at realisere

boets aktiver på ud fra rent forretningsmæssige synspunkter uden samtidig at

skulle skele til, hvilket tidspunkt, der giver den laveste skat.

Herved undgås i videst muligt omfang konflikter mellem bostyret, der

handler på kreditorernes vegne, og skyldneren, der hæfter for boskatten.

Af samme grund foreslås også at skyldnerens underskud fra tidligere år kan

fremføres til fradrag i konkursboets indkomst i alle konkursårene. Kan

underskuddet herefter fratrækkes i det første af årene under konkursen, kan

det også fradrages i senere år under konkursen, selvom den sædvanlige 5 års

begrænsning i retten til at fremføre underskud herved overskrides.

Underskuddet kan kun fradrages i konkursboets indkomst, men derimod ikke i

anden indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Endvidere foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor

konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af

konkursskatteloven) en ændring af konkursloven, hvorefter krav på

selskabsskat, der stammer fra et selskabs indkomst, mens det er under

konkurs, ikke længere fyldestgøres forud for, men på linje med andre

kreditorers krav. Herved skabes større skattemæssig ligebehandling af

selskaber og personer, der erklæres konkurs. Der sker samtidig en begrænsning

af fortrinsberettigede krav i konkurs, som er ønskelig, fordi den kommer alle

kreditorer til gode.

Provenu.

De provenumæssige virkninger af dette og det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved

tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og

ændringer som følge af konkursskatteloven) er meget vanskelige at bedømme på

grund af manglende statistiske oplysninger. Muligheden for skattefritagelse

af konkursindkomsten må antages alene at medføre et yderst beskedent

provenutab. Til gengæld vil den foreslåede begrænsning i adgangen til at

fremføre underskud efter konkurs og efter gældsnedsættelse gennem

tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord medføre et merprovenu. Det

fulde merprovenu vil dog ikke straks fremkomme, idet de fremførte underskud

normalt ikke kan udnyttes fuldt ud det første år, men først i løbet af den

5-årige fremførselsperiode.

Det er rent skønsmæssigt anslået, at merprovenuet for de to lovforslag

under eet vil være af størrelsesordenen 200 mill. kr. for 1991 og 400 mill.

kr. for 1992. Heraf skønnes ca. 50 mill. kr. og ca. 100 mill. kr. at tilfalde

kommunerne.

For finansåret 1991 skønnes merprovenuet at være meget begrænset, da en

stor del vedrører selskaber, og forslaget vil kun have provenumæssig virkning

for personer i det omfang, disse får ændret deres forskudsregistrering.

Administrative konsekvenser.

Forslagene skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Kapitel 1 indeholder bestemmelser om lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

(§§ 2 - 5) indeholder reglerne om beskatning ved selskaber m.v.'s

konkurs. Kapitel 3 (§§ 6 - 13) indeholder reglerne om beskatning ved

fysiske personers konkurs, mens kapitel 4 (§§ 14 - 22) indeholder

visse fælles regler om beskatningen for selskaber m.v. og fysiske

personer ved konkurs.

Til § 1.

Bestemmelsen afgrænser lovens anvendelsesområde til kun at omfatte

konkurser ved danske skifteretter.

Udenlandske domstoles og myndigheders afgørelser vedrørende konkurs,

tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling tillægges som udgangspunkt

ikke konkursskattemæssig betydning. Der gælder dog den undtagelse, at

underskudsfremførsel afskæres efter reglerne i forslagets § 4 og § 12, hvis

justitsministeren tillægger afgørelserne virkning her i landet efter

konkurslovens § 6. Den foreslåede skattefrihed for konkursboer er imidlertid

knyttet til de særlige danske konkursretlige forhold, og det foreslås derfor,

at skattefriheden ikke gælder for udenlandske konkursboer m.v.

Til § 2.

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at selskaber, foreninger, og fonde

m.fl., der undergives konkursbehandling, undtages fra beskatning af

konkursindkomsten. Der er dog ikke tale om overgang til skattefri virksomhed

som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, og retsvirkningerne heraf

gælder ikke ved konkurs.

Undtagelsen omfatter hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Man skal således ikke dele det pågældende indkomstårs indkomster op i

indkomster før konkursen og indkomster efter konkursen. Det er en stor

praktisk lettelse. Normalt vil et konkursramt selskab blive afmeldt

selskabsregisteret ved konkursens slutning. Når afmelding undtagelsesvis ikke

sker, får det betydning at fastlægge tidspunktet for konkursens slutning.

Herom gælder samme regler som for fysiske personer, hvor skattefriheden

ophører ved boets afslutning ved udlodning eller ved tvangsakkord, jf.

bemærkningerne til § 6. Når selskabet er undtaget fra indkomstbeskatning,

skal det ikke indgive selvangivelser. Endvidere bortfalder eventuel

tilladelse til sambeskatning.

Dødsboer under konkurs er ikke omfattet af forslaget. De foreslås i stedet

behandlet efter de almindelige dødsboskatteregler.

Til §§ 3 og 4.

I § 3 afgrænses konkursindkomsten, der opgøres efter de almindelige

regler. Når konkursindkomsten er skattepligtig, beskattes den ligesom anden

selskabsindkomst med 40 pct., idet der dog ved selve skatteberegningen gives

et fradrag på 100.000 kr.

Ved beregningen af skatten foreslås det, at der foretages et fradrag på

100.000 kr. i konkursindkomsten. Dette forslag hænger sammen med, at det i §

15 foreslås, at skattemyndighederne skal erklære boet skattepligtigt, hvis

det må skønnes, at indkomsten i boet overstiger de samme 100.000 kr.

Den proportionale skatteprocent betyder, at det bliver af mindre

betydning, i hvilket år en eventuel avance realiseres. For at lette kurators

arbejde med realiseringen foreslås endvidere i § 4, at underskud ved

indkomstopgørelsen i de enkelte perioder både kan frem- og tilbageføres til

andre år under konkursen. Endvidere kan underskud fra indkomstår før

konkursen, der kan fradrages i konkursboets første indkomstår også fradrages

i senere år, selvom 5-års begrænsningen for underskudsfremførsel i

ligningslovens § 15 overskrides. I § 4, stk. 3, foreslås, at sambeskatning

ikke kan ske, hvis et selskab kommer under konkurs. Bestemmelsen gælder både,

når selskabet m.v. er skattepligtigt af konkursindkomsten, og når selskabet

m.v. ikke er skattepligtigt. Det betyder, at det tidligere sambeskattede

selskabs underskud ikke kan fradrages i positiv indkomst i andre af

koncernens selskaber i det år, hvor konkursdekretet afsiges, eller senere. I

§ 3 foreskrives, at evt. selvangivelser skal indgives for hvert år under

konkursen, men først samtidig med selvangivelsen for det år, hvor konkursen

sluttes. Forslaget ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt.

Skatten skal betales indenfor de frister, der gælder for det år, hvor

konkursen sluttes.

Til § 5.

Bestemmelsen indeholder et forslag om, at de særlige konkursskatteregler

bortfalder, hvis konkursen over selskabet ophæves, fordi selskabet viser sig

solvent, og der derfor ikke har været grund til at erklære selskabet konkurs.

Til §§ 6 og 7.

§§ 6 og 7 indeholder forslaget om skattefrihed af indkomst fra

konkursboets aktiver for fysiske personer.

Skattefriheden omfatter indkomsten fra konkursboets aktiver og passiver.

Udbytteindkomst, hvoraf der skal betales en endelig udbytteskat på 25 pct.

ifølge det samtidigt fremsatte forslag om ophævelse af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytter, omfattes ikke af konkursindkomsten. Det betyder, at

udbytteskatten uanset den indtrufne konkurs bliver ved med at være endelig.

Hvis indkomst efter konkursdekretets afsigelse inddrages under

konkursbehandlingen, medtages indkomsten i konkursboet fra det tidspunkt,

hvor indkomsten er erhvervet, dog tidligst fra og med det år, hvor

konkursdekretet afsiges.

Under konkursen indgår skyldnerens indtægter ved den pågældendes øvrige

virksomhed ikke i konkursboet. Det samme gælder skyldnerens eventuelle

indtægter fra aktiver, der ikke kan inddrages under konkursen, f.eks.

båndlagte aktiver.

I det år, hvor skyldneren erklæres konkurs, omfatter skattefriheden af

tekniske grunde hele skyldnerens indkomst, ikke blot boets indkomst. Det

gælder dog ikke indkomst, der stammer fra midler, der ikke kan inddrages

under konkursen, som f.eks. båndlagte aktiver, eller skyldnerens indkomst ved

øvrig virksomhed efter konkursen, der som foran anført ikke indgår i

boet. Skyldnerens A-indkomst i konkursåret er heller ikke omfattet af

skattefriheden. Indkomst, som skyldneren oppebærer, fordi han driver

ægtefællens virksomhed eller er medarbejdende ægtefælle, er heller ikke

omfattet af skattefriheden.

Den del af skyldnerens skattepligtige indkomst efter konkursen, som

beskattes hos ham selv, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved den foreslåede ordning undgår man i almindelighed både at skulle

skelne mellem boets aktiver og skyldnerens aktiver og mellem indkomst før og

efter konkursdekretets afsigelse. Dette er en stor praktisk lettelse.

A-indkomsten er ikke omfattet af skattefriheden, fordi A-skatten indeholdes

løbende af en arbejdsgiver for skyldneren og derfor kan være betalt, når

konkursen indtræder. Indkomst fra ægtefællens virksomhed er ikke omfattet af

skattefriheden, fordi ægtefællerne selv i en vis udstrækning er herre over,

hvor meget indkomst, der overføres.

Skattefriheden ophører ved konkursboets slutning ved udlodning,

tvangsakkord i konkurs eller gældssanering i konkurs.

Ifølge konkurslovens § 148 gælder, at når boets aktiver er realiseret,

dets tilgodehavende inddrevet og mulige tvister afgjort, udarbejder kurator

udkast til regnskab og udkast til endelig udlodning. Ifølge § 150 indkaldes

herefter til skiftesamling til behandling af udkastene. Når skifteretten har

stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning, og ankefristen er udløbet (4

uger), udbetales dividenden, jf. § 152.

Endvidere er der ifølge konkurslovens § 149 mulighed for, at skifteretten

bestemmer, at endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede

dele af boet udskydes, f.eks. på grund af verserende retssager. Bestemmelsen

giver også mulighed for at afsætte beløb til dækning af

eventualforpligtelser.

Ved konkursboets afslutning ved udlodning forstås tidspunktet, når

ankefristen efter konkurslovens § 152 er udløbet for udkastet efter lovens §

148. Tidspunktet udskydes ikke, fordi skifteretten anvender lovens § 149. Har

skifteretten anvendt konkurslovens § 149, og fremkommer der skattepligtige

fortjenester efter ankefristens udløb, er disse ikke omfattet af reglerne om

konkursindkomsten.

Ved genoptagelse af bobehandlingen efter konkursens afslutning er

skyldneren skattepligtig af indtægterne.

Til § 8.

Konkursboet og skyldneren er principielt samme skattesubjekt, idet

konkursboets indkomst beskattes hos skyldneren. Det er derfor nødvendigt med

den foreslåede bestemmelse om, at skyldneren beskattes af vederlag, som

konkursboet udbetaler. Beskatningen hos skyldneren omfatter alle ydelser, som

ville være skattepligtige mellem to uafhængige personer.

Overladelse af genstande til skyldnerens brug anses ikke som en

skattepligtig ydelse. Hvis konkursboet f.eks. vederlagsfrit stiller en bil

til rådighed for skyldneren, er der ikke tale om en skattepligtig ydelse.

Lejeværdi af fast ejendom beskattes hos skyldneren, når boet stiller den

faste ejendom til rådighed for skyldneren. Lejeværdien opgøres efter de

regler, skyldneren har anvendt inden konkursen. Man anvender altså ikke den

objektive udlejningsværdi, hvis skyldneren har anvendt procentreglerne.

Til § 9.

Det foreslås i bestemmelsen, at de almindelige regler om ægtefællers

beskatning af virksomhedsindkomst ikke gælder, hvis den ægtefælle, der ejer

virksomheden, kommer under konkurs, og rådigheden derved overføres til boet.

De almindelige regler går i korthed ud på, at den ægtefælle, der driver

virksomheden, også beskattes af indkomsten, selv om den anden er ejer. Hvis

begge ægtefæller arbejder i virksomheden, sker beskatningen hos den, der i

overvejende grad driver virksomheden, mens den anden ægtefælle eventuelt

beskattes som medarbejdende ægtefælle. Den anden ægtefælle kan også have

indgået en lønaftale og beskattes i så fald efter denne.

Disse regler er mindre hensigtsmæssige i en konkurssituation, hvor begge

ægtefæller ofte ophører med at arbejde i virksomheden, samtidig med at

rådigheden overgår til konkursboet.

Det foreslås derfor, at beskatningen sker hos ejerens konkursbo, og at

både ejeren, jf. forslaget til § 8, og ægtefællen beskattes for det arbejde,

de eventuelt udfører og får betaling for af konkursboet. Konkursboet har

pligt til at indeholde A-skat.

Til § 10.

§ 10, stk. 1, indeholder forslaget om at alle det skattepligtige

konkursbos selvangivelser indgives under eet i det sidste år. Forslaget

ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt eller de almindelige

regler om skyldnerens (eller dennes ægtefælles) hæftelse for skatten. Skatten

indbetales til de terminer, der gælder for det sidste år. Ligesom efter

gældende regler for personers konkurs, hæfter konkursboet ikke for skatten.

En skyldner under konkurs har som hovedregel en retlig interesse i og

således krav på oplysninger, som boet er i besiddelse af, og som er af

betydning for opfyldelsen af skyldnerens pligt til at indgive selvangivelse

samt dennes stillingtagen til spørgsmål om påklage af afgørelsen om

skattepligt.

Bostyret skal derfor som udgangspunkt på skyldnerens anmodning udlevere

disse oplysninger til skyldneren. Bostyret kan dog i særlige tilfælde

begrænse skyldnerens adgang til de nævnte oplysninger, for så vidt det findes

nødvendigt af hensyn til varetagelsen af boets interesser over for

tredjemand.

En eventuel tvist om adgangen til eller omfanget af de nævnte oplysninger

kan påkendes af skifteretten.

Den foreslåede regel i § 10, stk. 2, om at bostyret skal bistå med

selvangivelsen medfører ingen ændring heri, men indebærer, at kurator skal

hjælpe skyldneren med at udfærdige denne selvangivelse. Det skal

understreges, at det uanset denne regel er skyldnerens ansvar, at

selvangivelse indgives.

Til § 11.

§ 11 indeholder bestemmelserne om konkursboets indkomst, når boet

undtagelsesvist bliver skattepligtigt. For så vidt angår indtægter og

udgifter, der indgår i konkursboet, foretages en normal indkomstopgørelse. Da

det imidlertid samtidig foreslås, at indkomsten beskattes som særlig indkomst

med 50 pct., anvendes virksomhedsskatteordningen ikke, jf. nærmere forslaget

til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved

tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og

ændringer som følge af konkursskatteloven). Eventuelle vederlag, som boet

udbetaler skyldneren, fratrækkes i boet og beskattes hos skyldneren, jf.

bemærkningerne til § 8.

Lejeværdi af konkursboets faste ejendom beskattes alene hos skyldneren,

når denne benytter ejendommen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8. Efter

stk. 4 kan lejeværdien i sådanne tilfælde ikke fratrækkes i boets

indkomst. Eventuel leje, som skyldneren betaler for brug af ejendommen,

beskattes ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren. Lejen

har ingen betydning for beskatningen efter § 8 af lejeværdien af skyldnerens

faste ejendomme. Dette er en konsekvens af, at konkursboets indkomst

beskattes hos skyldneren.

I stk. 5 foreslås det, at der ved beregningen af skatten foretages

et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten. Forslaget hænger sammen med,

at det i § 15 foreslås, at skattemyndighederne kun skal erklære

konkursindkomsten skattepligtig, hvis det må skønnes, at konkursindkomsten

overstiger de samme 100.000 kr.

Udbytteindkomst, hvor udbytteskatten ikke er endelig, skal efter forslaget

om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte beskattes med 45 pct. af

beløb over et bundfradrag på 26.400 kr. for enlige og 52.800 kr. for

ægtefæller. Beløbsgrænserne er pristalsregulerede. Når konkursboet er

skattefrit, tilbagebetales den indeholdte skat. Hvis boet er skattepligtigt,

foreslås det at fastholde beskatningen med 40 pct. af beløb, der overstiger

bundfradragene, sådan som det er foreslået udenfor konkurstilfældene. Teknisk

opnås dette ved at medtage 90 pct. af udbytteindkomsten i konkursindkomsten,

der beskattes som særlig indkomst med 50 pct. Hvis skyldneren både har

udbytteindkomst, der ikke indgår i konkursboet, fordi den er båndlagt, og har

udbytteindkomst, der indgår i konkursboet, fordeles bundfradraget

forholdsmæssigt mellem udbytter indenfor og udbytter udenfor

konkursindkomsten.

Til § 12.

Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at

fremføre underskud for personer.

Stk. 1. og 2 indeholder reglerne om, at skyldnerens underskud fra

årene før konkursen ikke kan fremføres til tiden efter konkursen. Forbuddet i

stk. 1 mod fremførsel omfatter både underskud i den skattepligtige

indkomst, underskud i den personlige indkomst (som kun har betydning for 6 og

12 pct.-skatten efter de gældende regler) og underskud i

virksomhedsindkomsten. Forslaget afskærer ikke adgangen til at fremføre

resterende virksomhedsskat efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Hvis

konkursboet er skattepligtigt, kan underskuddet iflg. stk. 2 dog

fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsramme på 5

år, der følger af de almindelige regler om underskud. I relation til

personskatteloven er det dog kun det underskud, der kan fradrages i næste års

skattepligtige indkomst, der kan fremføres. Et evt. underskud i den

personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan ikke

fremføres. Det skyldes, at konkursboet betaler proportional skat, når det er

skattepligtigt, og således hverken betaler 6 eller 12 pct.-skat.

Efter stk. 3 og 4 gælder for personer som for selskaber - og med

samme begrundelse nemlig, at kurators arbejde med at realisere boet lettes -

at underskud under bobehandlingen kan fremføres og tilbageføres i hele

perioden i konkursboets indkomst. Denne regel ændrer ikke de almindelige

regler for, hvornår der opstår et skattepligtigt underskud.

Hvis skyldnerens ægtefælle driver virksomheden, er underskud fra

virksomheden fradragsberettiget hos denne. Forslaget afskærer i stk.

5, at underskuddet fremføres efter konkursen. Hvis underskuddet kan

fratrækkes hos skyldnerens ægtefælle i det indkomstår, hvor skyldneren

erklæres konkurs, kan det dog fremføres i konkursboets indkomst. Det er

ganske samme regler, som foreslås i stk. 2 om underskud hos skyldneren selv.

Stk. 6 tager sigte på den situation, at ægtefællen, der drev

virksomheden, udover underskud fra virksomhed også har f.eks. underskud på en

fast ejendom (når renteudgifter medregnes), der ikke omfattes af konkursen.

Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst, beregnes underskuddet fra

virksomheden ved, at man først fratrækker ejendomsunderskuddet i

lønindkomsten. Et evt. positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud.

Man nedsætter altså ikke virksomhedens underskud med hele

lønindkomsten.

Eks.:

Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud fra virksomhed,

der tilhører skyldneren på 500.000 kr. Herudover har ægtefællen en

lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på fast ejendom på 200.000 kr.

Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør

Lønindkomst 300.000 kr.

Underskud (fast ejendom) 200.000 kr.

Underskud (virksomhed) 500.000 kr.

-----------

Underskud i alt 400.000 kr.

Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker altså ikke

virksomhedsunderskuddet med lønindkomsten, og henfører således ikke 200.000

kr. af »underskud i alt« til den faste ejendom.

En gældsnedsættelse på f.eks. 350.000 kr. i forbindelse med en

tvangsakkord medfører herefter en nedsættelse af »underskud i alt«

til 50.000 kr.

Bortset fra de tilfælde, hvor ægtefællens underskud stammer fra

skyldnerens virksomhed, indeholder forslaget ingen begrænsninger i

ægtefællens ret til at fremføre underskud. Det kan også overføres til

skyldneren og fradrages, evt. også i konkursboets indkomst, efter de

almindelige regler for, hvornår ægtefællens underskud fratrækkes i særlig

indkomst.

I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiver blevet selvangivet hos

ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren. Udenfor konkurs vil man i

almindelighed ikke gribe ind heroverfor. I tilfælde af skyldnerens konkurs

kan det dog være nødvendigt at genoptage gamle ansættelser af ægtefællerne

for at placere aktiverne rigtigt og undgå, at underskuddet fra skyldnerens

aktiver fremføres på den anden side af konkursen.

Til § 13.

Bestemmelsen indeholder forslaget for personer om, at de særlige

konkursskatteregler bortfalder, hvis konkursen over skyldneren ophæves, fordi

skyldneren viser sig solvent, og der derfor ikke har været grund til at

erklære skyldneren konkurs.

Til § 14.

I § 14 foreslås det, at skattemyndigheden kun kan træffe afgørelse

om skattepligt hvis myndigheden skønner, at konkursindkomsten overstiger

100.000 kr. for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges indtil konkursens slutning. Myndighederne skal dog

ikke træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre

del af skatten kan inddrives.

Til § 15.

Efter den foreslåede § 15, stk. 1, påhviler det bostyret at

indsende genpart af de dokumenter, der efter § 116 i konkursloven indsendes

til skifteretten, til skattemyndigheden. Med den foreslåede hjemmel i § 17 er

det tanken, at skatteministeren i en bekendtgørelse herom vil bestemme, at

den kommunale skattemyndighed skal modtage opgørelserne og træffe afgørelse

om skattepligt i 1. instans. Opgørelsen skal danne grundlag for afgørelsen om

skattepligten for konkursindkomsten. Typisk vil afgørelsen om skattepligt

ikke blive truffet alene på grundlag af konkursopgørelserne. Skyldnerens

selvangivelser fra årene forud for konkursen vil også blive brugt. Bostyrets

værdiansættelser binder ikke skattemyndigheden, når den skal skønne over den

sandsynlige indkomst i boet.

I den foreslåede § 15, stk. 2, fastsættes en frist på 3 måneder

indenfor hvilken der skal træffes afgørelse om eventuel skattepligt. Fristen

regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har modtaget opgørelse over

boets aktiver efter § 15, stk. 1. Afgørelsen skal være afsendt fra

skattemyndigheden inden fristens udløb, idet konkursboet ellers ikke bliver

skattepligtigt.

Hvis der senere sker ændringer i boets aktiver, som ville have medført

skattepligt, hvis skattemyndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe

ny afgørelse om skattepligt, jf. forslagets § 15, stk. 3. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke

var omtalt i opgørelserne, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker

eller omstridt. Hvis en retshandel skal afkræftes for at et aktiv indgår i

boet må tilhørsforholdet betragtes som omstridt. Det påhviler bostyret at

sende udtrykkelig meddelelse om sådanne ændringer til skattemyndigheden, hvis

eventuelle nye afgørelse skal foreligge inden fire uger fra modtagelsen af

meddelelsen, hvis afgørelsen går ud på at ændre skattefrihed til skattepligt.

Ellers forbliver boet skattefrit. En afgørelse, der går ud på at fastholde en

tidligere afgørelse om skattepligt eller på at ændre en afgørelse om

skattepligt til skattefrihed, er ikke omfattet af fire ugers-fristen.

Forslaget afskærer hermed ikke skattemyndighederne fra at ændre en afgørelse

om skattepligt til skattefrihed.

Fristen er sat til fire uger svarende til den frist, der gælder for

kreditorernes eventuelle anke af den afsluttende boopgørelse. Meddelelsen

skal være særskilt. Heri ligger, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis bostyret

nøjes med at fremsende en genpart af den afsluttende boopgørelse uden

udtrykkeligt at angive, hvilke aktiver der er ny.

Det er hensigten, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse om

skattepligt skal kunne påklages til den lokale told- og skatteregion, jf.

bemærkningerne til den foreslåede § 17. Fristen for klage er 3 måneder fra

afsendelsen af afgørelsen om skattepligt fra kommunen, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 15, stk. 4.

Hvis skattepligten skal fastholdes, skal regionens afgørelse være afsendt

til klageren inden 3 måneder fra klagens modtagelse.

Klageberettigede er såvel konkursboet ved bostyret som konkursskyldneren.

Bostyrets beslutning om påklage træffes efter konkurslovens

afstemningsregler.

Hvis både konkursboet og skyldneren klager, regnes fristen på 3 måneder

fra den først modtagne klage.

Til § 16.

Det foreslås, at konkursboets aktiver og passiver ansættes til 0 kr. ved

opgørelsen af den skattepligtige formue. Det hænger sammen med, at en

realistisk værdiansættelse er meget vanskelig at foretage.

Til § 17.

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at tilrettelægge administrationen

af reglerne. Det er hensigten at udnytte bestemmelsen, således at den

kommunale skattemyndighed bemyndiges til at træffe afgørelse som 1. instans,

mens den lokale told- og skatteregion træffer afgørelse som klageinstans.

Regionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ instans.

Bestemmelsen giver også ministeren ret til at fastlægge, hvilken kommunal

skattemyndighed, der skal træffe afgørelsen om skattepligt (regler om stedlig

kompetence), og hvilken kommunal skattemyndighed genparterne af de i

konkurslovens § 116 omtalte dokumenter samt eventuelle ændringsmeddelelser

derfor skal sendes til.

Bestemmelsen giver også ministeren ret til at bestemme, hvilken

skattemyndighed, der skal modtage eventuelle selvangivelser vedrørende

konkursindkomsten.

Til §§ 18-20.

Bestemmelserne svarer til de straffebestemmelser, der i dag gælder efter

kildeskattelovens afsnit VIII om dødsboer.

Efter 2. behandling den 23. maj 1991

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i

forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.

Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs,

tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder

dog i disse tilfælde.

Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges

retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og §

12 gælder dog i disse tilfælde.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b,

og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke

skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens

indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt

konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler

om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,

der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i

konkursindkomsten på 100.000 kr.

Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst

for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de

følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af

det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.

Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages

efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud

ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som

efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af

konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning

og ikke i anden indkomst.

Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §

31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for

det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for

skatter af et af selskabernes konkursindkomst.

§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder

skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4.

Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden

for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,

hvori konkursen sluttes.

Kapitel 3

Fysiske personer

§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er

ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om

skattepligt efter kapitel 4.

§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens

indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra

konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter

og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,

og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra

driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog

ikke af konkursindkomsten.

Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til

skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet

skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes

skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke

var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår

i konkursindkomsten.

§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den

ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af

indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets

begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og

andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt

i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende

denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert

af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra

begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens

slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der

gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen

sluttes.

Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger

til brug for selvangivelsen.

§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er

skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om

opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af

denne lov.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert

indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til

konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos

skyldneren eller ægtefællen.

Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i

konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved

skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst

hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som

efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §

13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i

virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan

fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud

ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller

tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den

øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor

skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det

indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere

indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,

kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres

konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan

fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens

ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,

med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,

virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de

ændringer, der følger af ovenstående.

§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder

skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den

almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen

selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af

selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Kapitel 4

Fælles bestemmelser

§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at

konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger

100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om

skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan

inddrives.

§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en

eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til

skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.

Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre

måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis

der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger

efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller

omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse

om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,

skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.

Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af

bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger

klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest

tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.

§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo

tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle

indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af

aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.

§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1

og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til

1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,

at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed:

1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen

om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det

offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som

politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75

b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter

konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter