1990 LSF 7 FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i
forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs,
tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder
dog i disse tilfælde.
Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges
retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og §
12 gælder dog i disse tilfælde.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b,
og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke
skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens
indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt
konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler
om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,
der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i
konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst
for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de
følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af
det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.
Læs alt
Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages
efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud
ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som
efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af
konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning
og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §
31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for
det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for
skatter af et af selskabernes konkursindkomst.
§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder
skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4.
Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden
for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,
hvori konkursen sluttes.
Kapitel 3
Fysiske personer
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er
ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens
indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra
konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter
og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,
og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra
driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog
ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til
skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet
skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes
skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke
var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår
i konkursindkomsten.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den
ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af
indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets
begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og
andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt
i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende
denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert
af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra
begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens
slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der
gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen
sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger
til brug for selvangivelsen.
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om
opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af
denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert
indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til
konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos
skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i
konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved
skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst
hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som
efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §
13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i
virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud
ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den
øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor
skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det
indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere
indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,
kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres
konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan
fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,
virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de
ændringer, der følger af ovenstående.
§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder
skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den
almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen
selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af
selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at
konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger
100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om
skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan
inddrives.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en
eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til
skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre
måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis
der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger
efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller
omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse
om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,
skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af
bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger
klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest
tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo
tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle
indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af
aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1
og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til
1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,
at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed:
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen
om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det
offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som
politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75
b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter
konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i
forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven, herunder ved
tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges
retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 3 og §
11 gælder dog i disse tilfælde.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v., som nævnt i
selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a - b,
og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke
skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens
indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse, samt
konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler
om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,
der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i
konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst
for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og for hvert af de følgende
hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra begyndelsen af det
sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.
Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages
efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Indenfor perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges og indtil konkursens slutning, kan underskud ved
opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som
efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af
konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens
slutning, og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §
31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
§ 5. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs efter
konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 2, og beskatningen
efter de særlige regler i §§ 3 - 4. Indkomsten for de enkelte indkomstår
under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Kapitel 3
Fysiske personer
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er
ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens
indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra
konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter
og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,
og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra
driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog
ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til
skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet
skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes
skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke
var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår
i konkursindkomsten.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den
ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af
indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets
begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og
andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt
i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende
denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert
af de følgende hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra
begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens
slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der
gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen
sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger
til brug for selvangivelsen.
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om
opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af
denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert
indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til
konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos
skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8, og § 9, stk. 2, fradrages i
konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved
skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst
hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som
efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §
13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i
virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud
ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den
øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor
skyldnerens bo er under konkursbehandling eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det
indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere
indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,
kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres
konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan
fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,
virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de
ændringer, der følger af ovenstående.
§ 13. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs eller
gældssanering i konkurs efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden
efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7 - 12. Den almindelige og
særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så
fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det
indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at
konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger
100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om
skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan
inddrives.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en
eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til
skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre
måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis
der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger
efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller
omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse
om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,
skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af
bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger
klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest
tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo
tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle
indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af
aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 17. Skatteministeren kan fastsætte regler om, til hvilke
myndigheder opgørelser m.v. skal indgives, og hvilke myndigheder, der træffer
afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,
at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed:
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen
om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det
offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som
politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b
finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan skatteministeren eller den han bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter
konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes
sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave
lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der
gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.
Det foreliggende forslag til konkursskattelov, hvorefter indkomsten i
konkursboet normalt er fritaget fra beskatning, og underskud i indkomsten
ikke kan fremføres efter konkursen, skal ses i sammenhæng med forslaget om
begrænsning af retten til at fremføre underskud ved akkord, som også indgår i
marginalskattepakken.
Forslaget bygger på skattelovrådets anbefalinger i betænkning nr. 1101 fra
1987.
Gældende regler
Ved afsigelse af et konkursdekret fratages skyldneren efter konkurslovens
regler rådigheden over sin formue. Rådigheden over de aktiver, som indgår i
konkursboet overgår i stedet til en bobestyrelse, der handler på
kreditorernes vegne. Konkursbehandlingen har til formål at fordele aktiverne
i konkursboet mellem de kreditorer, som ved konkursdekretets afsigelse havde
et krav imod skyldneren. I modsætning til tvangsakkord og gældssanering
medfører en konkursbehandling ikke, at skyldneren frigøres for den del af
gælden, som ikke dækkes af konkursboet.
Konkursboet er ikke noget selvstændigt skattesubjekt. Uanset konkursen
skal skyldneren derfor opgøre en skattepligtig indkomst, hvori også indgår
gevinster og tab, som konkursboet realiserer.
Er det en fysisk person, der går konkurs, vedkommer krav på skat under
konkursen ikke konkursboet; det gælder både, når skatterne vedrører det år,
hvori konkursdekretet afsiges, og når skatterne vedrører senere indkomstår
under konkursen. Er det et selskab, der går konkurs, behandles skatterne både
for konkursåret og for senere år som såkaldte massekrav, det vil sige som
krav, der vedrører konkursboet og fyldestgøres forud for andre krav, fordi de
anses for at stamme fra bostyrets behandling af konkursboet.
For både selskaber og personer gælder, at krav på indkomstskat forud for
konkursen anmeldes i konkursboet og fyldestgøres på lige linje med andre krav
efter konkurslovens § 97 (som såkaldte »simple krav«).
I praksis tillader skattemyndighederne ofte, at konkursboets indkomst ikke
selvangives, når man umiddelbart af konkursboets regnskaber kan se, at der
ikke vil indtræde nogen beskatning i anledning af boets realisation.
Konkursen har ingen betydning for skyldnerens adgang til at fremføre
underskud.
Efter gældende regler kan underskud fremføres i op til 5 år. Dog er der i
december 1987 gennemført nogle begrænsninger af retten til
underskudsfremførsel for selskaber. Disse regler findes i ligningslovens §
15, stk. 3-6. Begrænsningerne går ud på, at selskabers underskud fra
tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis
mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved det pågældende års udløb ejes af andre
aktionærer end ved begyndelsen af det tidligere indkomstår, hvori der
konstateres et underskud. Formålet med reglerne i ligningslovens § 15, stk.
3-6, er at forhindre, at passive investorer opkøber et selskab, hvori der kun
er et underskud, for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af
finansielle aktiver, som indskydes i det tomme selskab, skattefrie, indtil
underskuddet er brugt op.
De gældende regler forhindrer ikke fremførsel af underskud i
erhvervsmæssig indkomst.
Forslaget
Det har været genstand for kritik, at underskud kan fremføres efter en
konkurs. I konkurs kan der ganske vist gives gældssanering, sådan at gælden
helt eller delvis bortfalder. Selv om dette ikke sker, og skyldneren derfor
hæfter for den gæld, der ikke er dækket gennem konkursen, vil det i praksis
formodentlig ofte vise sig, at skyldneren ikke får betalt den gæld, der ikke
er blevet dækket gennem konkursen. Gælden kan hidrøre fra fradragsberettigede
udgifter, og reglen om underskudsfremførsel vil derfor kunne medføre, at der
gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. Det foreslås derfor, at
underskud ikke kan fremføres efter en konkurs.
Det foreslås endvidere, at konkursboets indkomst i almindelighed ikke
beskattes, så længe konkursen består, medmindre det under visse
forudsætninger forlanges af skattemyndigheden indenfor en kortere frist.
Boet bliver efter forslaget ikke et selvstændigt skattepligtigt subjekt.
Det skal i skattemæssig henseende fortsat betragtes som en del af skyldnerens
indkomst og formue, der blot undtages fra beskatning eller undergives
særskilt beskatning.
Fristen for skattemyndigheden til at kræve beskatning er sat til 3 måneder
fra det tidspunkt, hvor den modtager en opgørelse over boets aktiver fra
bostyret.
I almindelighed indeholder boet ikke sådanne indkomster, at det vil være
rimeligt at forlange selvangivelse indgivet. Ved fast ejendom kan der dog
foreligge store genvundne afskrivninger, der skal beskattes, selvom
ejendommen er uden friværdi på grund af høj belåning. Tilsvarende forhold kan
gøre sig gældende for skibe, driftsmidler, store besætninger af husdyr og
store varelagre. Det foreslås derfor, at skattemyndighederne kan forlange
selvangivelse indgivet, hvis der er grundlag for at antage, at indkomsten i
konkursboet overstiger 100.000 kr. efter fradrag af eventuelle underskud for
tidligere indkomstår. Skattemyndigheden bør dog ikke uden videre forlange
selvangivelsen indgivet, blot fordi der må forventes indkomster i boet over
dette beløb. Myndigheden må også overveje, om der er muligheder for at få en
rimelig del af skatten inddrevet.
Hvis der senere sker ændringer i sammensætningen af boets aktiver, som
ville have medført, at myndighederne skulle have erklæret boet
skattepligtigt, hvis myndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe ny
afgørelse om skattepligt.
Det vil herefter antagelig kun være sjældent, at konkursboet bliver
skattepligtigt.
Hvis der træffes beslutning om, at konkursboet bliver skattepligtigt,
indgives selvangivelse for hvert indkomstår under konkursen. Alle års
selvangivelser indgives dog først samtidig med fristen for indgivelse af det
sidste års selvangivelse. Denne ordning er foreslået med henblik på, at
underskud opstået under bobehandlingen kan frem- eller tilbageføres til andre
år under konkursen. Bliver det endelige resultat, at der opstår et overskud
til beskatning, foreslås det, at overskuddet beskattes som særlig indkomst.
Det forhold, at særlig indkomst beskattes proportionalt sammenholdt med
adgangen til at frem- og tilbageføre underskud i konkursboet, gør det i vid
udstrækning muligt for kurator at vælge det bedste tidspunkt at realisere
boets aktiver på ud fra rent forretningsmæssige synspunkter uden samtidig at
skulle skele til, hvilket tidspunkt, der giver den laveste skat.
Herved undgås i videst muligt omfang konflikter mellem bostyret, der
handler på kreditorernes vegne, og skyldneren, der hæfter for boskatten.
Af samme grund foreslås også at skyldnerens underskud fra tidligere år kan
fremføres til fradrag i konkursboets indkomst i alle konkursårene. Kan
underskuddet herefter fratrækkes i det første af årene under konkursen, kan
det også fradrages i senere år under konkursen, selvom den sædvanlige 5 års
begrænsning i retten til at fremføre underskud herved overskrides.
Underskuddet kan kun fradrages i konkursboets indkomst, men derimod ikke i
anden indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle.
Endvidere foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor
konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af
konkursskatteloven) en ændring af konkursloven, hvorefter krav på
selskabsskat, der stammer fra et selskabs indkomst, mens det er under
konkurs, ikke længere fyldestgøres forud for, men på linje med andre
kreditorers krav. Herved skabes større skattemæssig ligebehandling af
selskaber og personer, der erklæres konkurs. Der sker samtidig en begrænsning
af fortrinsberettigede krav i konkurs, som er ønskelig, fordi den kommer alle
kreditorer til gode.
Provenu.
De provenumæssige virkninger af dette og det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved
tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og
ændringer som følge af konkursskatteloven) er meget vanskelige at bedømme på
grund af manglende statistiske oplysninger. Muligheden for skattefritagelse
af konkursindkomsten må antages alene at medføre et yderst beskedent
provenutab. Til gengæld vil den foreslåede begrænsning i adgangen til at
fremføre underskud efter konkurs og efter gældsnedsættelse gennem
tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord medføre et merprovenu. Det
fulde merprovenu vil dog ikke straks fremkomme, idet de fremførte underskud
normalt ikke kan udnyttes fuldt ud det første år, men først i løbet af den
5-årige fremførselsperiode.
Det er rent skønsmæssigt anslået, at merprovenuet for de to lovforslag
under eet vil være af størrelsesordenen 200 mill. kr. for 1991 og 400 mill.
kr. for 1992. Heraf skønnes ca. 50 mill. kr. og ca. 100 mill. kr. at tilfalde
kommunerne.
For finansåret 1991 skønnes merprovenuet at være meget begrænset, da en
stor del vedrører selskaber, og forslaget vil kun have provenumæssig virkning
for personer i det omfang, disse får ændret deres forskudsregistrering.
Administrative konsekvenser.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Kapitel 1 indeholder bestemmelser om lovens anvendelsesområde. Kapitel 2
(§§ 2 - 5) indeholder reglerne om beskatning ved selskaber m.v.'s
konkurs. Kapitel 3 (§§ 6 - 13) indeholder reglerne om beskatning ved
fysiske personers konkurs, mens kapitel 4 (§§ 14 - 22) indeholder
visse fælles regler om beskatningen for selskaber m.v. og fysiske
personer ved konkurs.
Til § 1.
Bestemmelsen afgrænser lovens anvendelsesområde til kun at omfatte
konkurser ved danske skifteretter.
Udenlandske domstoles og myndigheders afgørelser vedrørende konkurs,
tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling tillægges som udgangspunkt
ikke konkursskattemæssig betydning. Der gælder dog den undtagelse, at
underskudsfremførsel afskæres efter reglerne i forslagets § 4 og § 12, hvis
justitsministeren tillægger afgørelserne virkning her i landet efter
konkurslovens § 6. Den foreslåede skattefrihed for konkursboer er imidlertid
knyttet til de særlige danske konkursretlige forhold, og det foreslås derfor,
at skattefriheden ikke gælder for udenlandske konkursboer m.v.
Til § 2.
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at selskaber, foreninger, og fonde
m.fl., der undergives konkursbehandling, undtages fra beskatning af
konkursindkomsten. Der er dog ikke tale om overgang til skattefri virksomhed
som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, og retsvirkningerne heraf
gælder ikke ved konkurs.
Undtagelsen omfatter hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Man skal således ikke dele det pågældende indkomstårs indkomster op i
indkomster før konkursen og indkomster efter konkursen. Det er en stor
praktisk lettelse. Normalt vil et konkursramt selskab blive afmeldt
selskabsregisteret ved konkursens slutning. Når afmelding undtagelsesvis ikke
sker, får det betydning at fastlægge tidspunktet for konkursens slutning.
Herom gælder samme regler som for fysiske personer, hvor skattefriheden
ophører ved boets afslutning ved udlodning eller ved tvangsakkord, jf.
bemærkningerne til § 6. Når selskabet er undtaget fra indkomstbeskatning,
skal det ikke indgive selvangivelser. Endvidere bortfalder eventuel
tilladelse til sambeskatning.
Dødsboer under konkurs er ikke omfattet af forslaget. De foreslås i stedet
behandlet efter de almindelige dødsboskatteregler.
Til §§ 3 og 4.
I § 3 afgrænses konkursindkomsten, der opgøres efter de almindelige
regler. Når konkursindkomsten er skattepligtig, beskattes den ligesom anden
selskabsindkomst med 40 pct., idet der dog ved selve skatteberegningen gives
et fradrag på 100.000 kr.
Ved beregningen af skatten foreslås det, at der foretages et fradrag på
100.000 kr. i konkursindkomsten. Dette forslag hænger sammen med, at det i §
15 foreslås, at skattemyndighederne skal erklære boet skattepligtigt, hvis
det må skønnes, at indkomsten i boet overstiger de samme 100.000 kr.
Den proportionale skatteprocent betyder, at det bliver af mindre
betydning, i hvilket år en eventuel avance realiseres. For at lette kurators
arbejde med realiseringen foreslås endvidere i § 4, at underskud ved
indkomstopgørelsen i de enkelte perioder både kan frem- og tilbageføres til
andre år under konkursen. Endvidere kan underskud fra indkomstår før
konkursen, der kan fradrages i konkursboets første indkomstår også fradrages
i senere år, selvom 5-års begrænsningen for underskudsfremførsel i
ligningslovens § 15 overskrides. I § 4, stk. 3, foreslås, at sambeskatning
ikke kan ske, hvis et selskab kommer under konkurs. Bestemmelsen gælder både,
når selskabet m.v. er skattepligtigt af konkursindkomsten, og når selskabet
m.v. ikke er skattepligtigt. Det betyder, at det tidligere sambeskattede
selskabs underskud ikke kan fradrages i positiv indkomst i andre af
koncernens selskaber i det år, hvor konkursdekretet afsiges, eller senere. I
§ 3 foreskrives, at evt. selvangivelser skal indgives for hvert år under
konkursen, men først samtidig med selvangivelsen for det år, hvor konkursen
sluttes. Forslaget ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt.
Skatten skal betales indenfor de frister, der gælder for det år, hvor
konkursen sluttes.
Til § 5.
Bestemmelsen indeholder et forslag om, at de særlige konkursskatteregler
bortfalder, hvis konkursen over selskabet ophæves, fordi selskabet viser sig
solvent, og der derfor ikke har været grund til at erklære selskabet konkurs.
Til §§ 6 og 7.
§§ 6 og 7 indeholder forslaget om skattefrihed af indkomst fra
konkursboets aktiver for fysiske personer.
Skattefriheden omfatter indkomsten fra konkursboets aktiver og passiver.
Udbytteindkomst, hvoraf der skal betales en endelig udbytteskat på 25 pct.
ifølge det samtidigt fremsatte forslag om ophævelse af dobbeltbeskatningen af
aktieudbytter, omfattes ikke af konkursindkomsten. Det betyder, at
udbytteskatten uanset den indtrufne konkurs bliver ved med at være endelig.
Hvis indkomst efter konkursdekretets afsigelse inddrages under
konkursbehandlingen, medtages indkomsten i konkursboet fra det tidspunkt,
hvor indkomsten er erhvervet, dog tidligst fra og med det år, hvor
konkursdekretet afsiges.
Under konkursen indgår skyldnerens indtægter ved den pågældendes øvrige
virksomhed ikke i konkursboet. Det samme gælder skyldnerens eventuelle
indtægter fra aktiver, der ikke kan inddrages under konkursen, f.eks.
båndlagte aktiver.
I det år, hvor skyldneren erklæres konkurs, omfatter skattefriheden af
tekniske grunde hele skyldnerens indkomst, ikke blot boets indkomst. Det
gælder dog ikke indkomst, der stammer fra midler, der ikke kan inddrages
under konkursen, som f.eks. båndlagte aktiver, eller skyldnerens indkomst ved
øvrig virksomhed efter konkursen, der som foran anført ikke indgår i
boet. Skyldnerens A-indkomst i konkursåret er heller ikke omfattet af
skattefriheden. Indkomst, som skyldneren oppebærer, fordi han driver
ægtefællens virksomhed eller er medarbejdende ægtefælle, er heller ikke
omfattet af skattefriheden.
Den del af skyldnerens skattepligtige indkomst efter konkursen, som
beskattes hos ham selv, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ved den foreslåede ordning undgår man i almindelighed både at skulle
skelne mellem boets aktiver og skyldnerens aktiver og mellem indkomst før og
efter konkursdekretets afsigelse. Dette er en stor praktisk lettelse.
A-indkomsten er ikke omfattet af skattefriheden, fordi A-skatten indeholdes
løbende af en arbejdsgiver for skyldneren og derfor kan være betalt, når
konkursen indtræder. Indkomst fra ægtefællens virksomhed er ikke omfattet af
skattefriheden, fordi ægtefællerne selv i en vis udstrækning er herre over,
hvor meget indkomst, der overføres.
Skattefriheden ophører ved konkursboets slutning ved udlodning,
tvangsakkord i konkurs eller gældssanering i konkurs.
Ifølge konkurslovens § 148 gælder, at når boets aktiver er realiseret,
dets tilgodehavende inddrevet og mulige tvister afgjort, udarbejder kurator
udkast til regnskab og udkast til endelig udlodning. Ifølge § 150 indkaldes
herefter til skiftesamling til behandling af udkastene. Når skifteretten har
stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning, og ankefristen er udløbet (4
uger), udbetales dividenden, jf. § 152.
Endvidere er der ifølge konkurslovens § 149 mulighed for, at skifteretten
bestemmer, at endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede
dele af boet udskydes, f.eks. på grund af verserende retssager. Bestemmelsen
giver også mulighed for at afsætte beløb til dækning af
eventualforpligtelser.
Ved konkursboets afslutning ved udlodning forstås tidspunktet, når
ankefristen efter konkurslovens § 152 er udløbet for udkastet efter lovens §
148. Tidspunktet udskydes ikke, fordi skifteretten anvender lovens § 149. Har
skifteretten anvendt konkurslovens § 149, og fremkommer der skattepligtige
fortjenester efter ankefristens udløb, er disse ikke omfattet af reglerne om
konkursindkomsten.
Ved genoptagelse af bobehandlingen efter konkursens afslutning er
skyldneren skattepligtig af indtægterne.
Til § 8.
Konkursboet og skyldneren er principielt samme skattesubjekt, idet
konkursboets indkomst beskattes hos skyldneren. Det er derfor nødvendigt med
den foreslåede bestemmelse om, at skyldneren beskattes af vederlag, som
konkursboet udbetaler. Beskatningen hos skyldneren omfatter alle ydelser, som
ville være skattepligtige mellem to uafhængige personer.
Overladelse af genstande til skyldnerens brug anses ikke som en
skattepligtig ydelse. Hvis konkursboet f.eks. vederlagsfrit stiller en bil
til rådighed for skyldneren, er der ikke tale om en skattepligtig ydelse.
Lejeværdi af fast ejendom beskattes hos skyldneren, når boet stiller den
faste ejendom til rådighed for skyldneren. Lejeværdien opgøres efter de
regler, skyldneren har anvendt inden konkursen. Man anvender altså ikke den
objektive udlejningsværdi, hvis skyldneren har anvendt procentreglerne.
Til § 9.
Det foreslås i bestemmelsen, at de almindelige regler om ægtefællers
beskatning af virksomhedsindkomst ikke gælder, hvis den ægtefælle, der ejer
virksomheden, kommer under konkurs, og rådigheden derved overføres til boet.
De almindelige regler går i korthed ud på, at den ægtefælle, der driver
virksomheden, også beskattes af indkomsten, selv om den anden er ejer. Hvis
begge ægtefæller arbejder i virksomheden, sker beskatningen hos den, der i
overvejende grad driver virksomheden, mens den anden ægtefælle eventuelt
beskattes som medarbejdende ægtefælle. Den anden ægtefælle kan også have
indgået en lønaftale og beskattes i så fald efter denne.
Disse regler er mindre hensigtsmæssige i en konkurssituation, hvor begge
ægtefæller ofte ophører med at arbejde i virksomheden, samtidig med at
rådigheden overgår til konkursboet.
Det foreslås derfor, at beskatningen sker hos ejerens konkursbo, og at
både ejeren, jf. forslaget til § 8, og ægtefællen beskattes for det arbejde,
de eventuelt udfører og får betaling for af konkursboet. Konkursboet har
pligt til at indeholde A-skat.
Til § 10.
§ 10, stk. 1, indeholder forslaget om at alle det skattepligtige
konkursbos selvangivelser indgives under eet i det sidste år. Forslaget
ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt eller de almindelige
regler om skyldnerens (eller dennes ægtefælles) hæftelse for skatten. Skatten
indbetales til de terminer, der gælder for det sidste år. Ligesom efter
gældende regler for personers konkurs, hæfter konkursboet ikke for skatten.
En skyldner under konkurs har som hovedregel en retlig interesse i og
således krav på oplysninger, som boet er i besiddelse af, og som er af
betydning for opfyldelsen af skyldnerens pligt til at indgive selvangivelse
samt dennes stillingtagen til spørgsmål om påklage af afgørelsen om
skattepligt.
Bostyret skal derfor som udgangspunkt på skyldnerens anmodning udlevere
disse oplysninger til skyldneren. Bostyret kan dog i særlige tilfælde
begrænse skyldnerens adgang til de nævnte oplysninger, for så vidt det findes
nødvendigt af hensyn til varetagelsen af boets interesser over for
tredjemand.
En eventuel tvist om adgangen til eller omfanget af de nævnte oplysninger
kan påkendes af skifteretten.
Den foreslåede regel i § 10, stk. 2, om at bostyret skal bistå med
selvangivelsen medfører ingen ændring heri, men indebærer, at kurator skal
hjælpe skyldneren med at udfærdige denne selvangivelse. Det skal
understreges, at det uanset denne regel er skyldnerens ansvar, at
selvangivelse indgives.
Til § 11.
§ 11 indeholder bestemmelserne om konkursboets indkomst, når boet
undtagelsesvist bliver skattepligtigt. For så vidt angår indtægter og
udgifter, der indgår i konkursboet, foretages en normal indkomstopgørelse. Da
det imidlertid samtidig foreslås, at indkomsten beskattes som særlig indkomst
med 50 pct., anvendes virksomhedsskatteordningen ikke, jf. nærmere forslaget
til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved
tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og
ændringer som følge af konkursskatteloven). Eventuelle vederlag, som boet
udbetaler skyldneren, fratrækkes i boet og beskattes hos skyldneren, jf.
bemærkningerne til § 8.
Lejeværdi af konkursboets faste ejendom beskattes alene hos skyldneren,
når denne benytter ejendommen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8. Efter
stk. 4 kan lejeværdien i sådanne tilfælde ikke fratrækkes i boets
indkomst. Eventuel leje, som skyldneren betaler for brug af ejendommen,
beskattes ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren. Lejen
har ingen betydning for beskatningen efter § 8 af lejeværdien af skyldnerens
faste ejendomme. Dette er en konsekvens af, at konkursboets indkomst
beskattes hos skyldneren.
I stk. 5 foreslås det, at der ved beregningen af skatten foretages
et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten. Forslaget hænger sammen med,
at det i § 15 foreslås, at skattemyndighederne kun skal erklære
konkursindkomsten skattepligtig, hvis det må skønnes, at konkursindkomsten
overstiger de samme 100.000 kr.
Udbytteindkomst, hvor udbytteskatten ikke er endelig, skal efter forslaget
om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte beskattes med 45 pct. af
beløb over et bundfradrag på 26.400 kr. for enlige og 52.800 kr. for
ægtefæller. Beløbsgrænserne er pristalsregulerede. Når konkursboet er
skattefrit, tilbagebetales den indeholdte skat. Hvis boet er skattepligtigt,
foreslås det at fastholde beskatningen med 40 pct. af beløb, der overstiger
bundfradragene, sådan som det er foreslået udenfor konkurstilfældene. Teknisk
opnås dette ved at medtage 90 pct. af udbytteindkomsten i konkursindkomsten,
der beskattes som særlig indkomst med 50 pct. Hvis skyldneren både har
udbytteindkomst, der ikke indgår i konkursboet, fordi den er båndlagt, og har
udbytteindkomst, der indgår i konkursboet, fordeles bundfradraget
forholdsmæssigt mellem udbytter indenfor og udbytter udenfor
konkursindkomsten.
Til § 12.
Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at
fremføre underskud for personer.
Stk. 1. og 2 indeholder reglerne om, at skyldnerens underskud fra
årene før konkursen ikke kan fremføres til tiden efter konkursen. Forbuddet i
stk. 1 mod fremførsel omfatter både underskud i den skattepligtige
indkomst, underskud i den personlige indkomst (som kun har betydning for 6 og
12 pct.-skatten efter de gældende regler) og underskud i
virksomhedsindkomsten. Forslaget afskærer ikke adgangen til at fremføre
resterende virksomhedsskat efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Hvis
konkursboet er skattepligtigt, kan underskuddet iflg. stk. 2 dog
fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsramme på 5
år, der følger af de almindelige regler om underskud. I relation til
personskatteloven er det dog kun det underskud, der kan fradrages i næste års
skattepligtige indkomst, der kan fremføres. Et evt. underskud i den
personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan ikke
fremføres. Det skyldes, at konkursboet betaler proportional skat, når det er
skattepligtigt, og således hverken betaler 6 eller 12 pct.-skat.
Efter stk. 3 og 4 gælder for personer som for selskaber - og med
samme begrundelse nemlig, at kurators arbejde med at realisere boet lettes -
at underskud under bobehandlingen kan fremføres og tilbageføres i hele
perioden i konkursboets indkomst. Denne regel ændrer ikke de almindelige
regler for, hvornår der opstår et skattepligtigt underskud.
Hvis skyldnerens ægtefælle driver virksomheden, er underskud fra
virksomheden fradragsberettiget hos denne. Forslaget afskærer i stk.
5, at underskuddet fremføres efter konkursen. Hvis underskuddet kan
fratrækkes hos skyldnerens ægtefælle i det indkomstår, hvor skyldneren
erklæres konkurs, kan det dog fremføres i konkursboets indkomst. Det er
ganske samme regler, som foreslås i stk. 2 om underskud hos skyldneren selv.
Stk. 6 tager sigte på den situation, at ægtefællen, der drev
virksomheden, udover underskud fra virksomhed også har f.eks. underskud på en
fast ejendom (når renteudgifter medregnes), der ikke omfattes af konkursen.
Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst, beregnes underskuddet fra
virksomheden ved, at man først fratrækker ejendomsunderskuddet i
lønindkomsten. Et evt. positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud.
Man nedsætter altså ikke virksomhedens underskud med hele
lønindkomsten.
Eks.:
Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud fra virksomhed,
der tilhører skyldneren på 500.000 kr. Herudover har ægtefællen en
lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på fast ejendom på 200.000 kr.
Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør
Lønindkomst 300.000 kr.
Underskud (fast ejendom) 200.000 kr.
Underskud (virksomhed) 500.000 kr.
-----------
Underskud i alt 400.000 kr.
Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker altså ikke
virksomhedsunderskuddet med lønindkomsten, og henfører således ikke 200.000
kr. af »underskud i alt« til den faste ejendom.
En gældsnedsættelse på f.eks. 350.000 kr. i forbindelse med en
tvangsakkord medfører herefter en nedsættelse af »underskud i alt«
til 50.000 kr.
Bortset fra de tilfælde, hvor ægtefællens underskud stammer fra
skyldnerens virksomhed, indeholder forslaget ingen begrænsninger i
ægtefællens ret til at fremføre underskud. Det kan også overføres til
skyldneren og fradrages, evt. også i konkursboets indkomst, efter de
almindelige regler for, hvornår ægtefællens underskud fratrækkes i særlig
indkomst.
I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiver blevet selvangivet hos
ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren. Udenfor konkurs vil man i
almindelighed ikke gribe ind heroverfor. I tilfælde af skyldnerens konkurs
kan det dog være nødvendigt at genoptage gamle ansættelser af ægtefællerne
for at placere aktiverne rigtigt og undgå, at underskuddet fra skyldnerens
aktiver fremføres på den anden side af konkursen.
Til § 13.
Bestemmelsen indeholder forslaget for personer om, at de særlige
konkursskatteregler bortfalder, hvis konkursen over skyldneren ophæves, fordi
skyldneren viser sig solvent, og der derfor ikke har været grund til at
erklære skyldneren konkurs.
Til § 14.
I § 14 foreslås det, at skattemyndigheden kun kan træffe afgørelse
om skattepligt hvis myndigheden skønner, at konkursindkomsten overstiger
100.000 kr. for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges indtil konkursens slutning. Myndighederne skal dog
ikke træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre
del af skatten kan inddrives.
Til § 15.
Efter den foreslåede § 15, stk. 1, påhviler det bostyret at
indsende genpart af de dokumenter, der efter § 116 i konkursloven indsendes
til skifteretten, til skattemyndigheden. Med den foreslåede hjemmel i § 17 er
det tanken, at skatteministeren i en bekendtgørelse herom vil bestemme, at
den kommunale skattemyndighed skal modtage opgørelserne og træffe afgørelse
om skattepligt i 1. instans. Opgørelsen skal danne grundlag for afgørelsen om
skattepligten for konkursindkomsten. Typisk vil afgørelsen om skattepligt
ikke blive truffet alene på grundlag af konkursopgørelserne. Skyldnerens
selvangivelser fra årene forud for konkursen vil også blive brugt. Bostyrets
værdiansættelser binder ikke skattemyndigheden, når den skal skønne over den
sandsynlige indkomst i boet.
I den foreslåede § 15, stk. 2, fastsættes en frist på 3 måneder
indenfor hvilken der skal træffes afgørelse om eventuel skattepligt. Fristen
regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har modtaget opgørelse over
boets aktiver efter § 15, stk. 1. Afgørelsen skal være afsendt fra
skattemyndigheden inden fristens udløb, idet konkursboet ellers ikke bliver
skattepligtigt.
Hvis der senere sker ændringer i boets aktiver, som ville have medført
skattepligt, hvis skattemyndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe
ny afgørelse om skattepligt, jf. forslagets § 15, stk. 3. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke
var omtalt i opgørelserne, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker
eller omstridt. Hvis en retshandel skal afkræftes for at et aktiv indgår i
boet må tilhørsforholdet betragtes som omstridt. Det påhviler bostyret at
sende udtrykkelig meddelelse om sådanne ændringer til skattemyndigheden, hvis
eventuelle nye afgørelse skal foreligge inden fire uger fra modtagelsen af
meddelelsen, hvis afgørelsen går ud på at ændre skattefrihed til skattepligt.
Ellers forbliver boet skattefrit. En afgørelse, der går ud på at fastholde en
tidligere afgørelse om skattepligt eller på at ændre en afgørelse om
skattepligt til skattefrihed, er ikke omfattet af fire ugers-fristen.
Forslaget afskærer hermed ikke skattemyndighederne fra at ændre en afgørelse
om skattepligt til skattefrihed.
Fristen er sat til fire uger svarende til den frist, der gælder for
kreditorernes eventuelle anke af den afsluttende boopgørelse. Meddelelsen
skal være særskilt. Heri ligger, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis bostyret
nøjes med at fremsende en genpart af den afsluttende boopgørelse uden
udtrykkeligt at angive, hvilke aktiver der er ny.
Det er hensigten, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse om
skattepligt skal kunne påklages til den lokale told- og skatteregion, jf.
bemærkningerne til den foreslåede § 17. Fristen for klage er 3 måneder fra
afsendelsen af afgørelsen om skattepligt fra kommunen, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 4.
Hvis skattepligten skal fastholdes, skal regionens afgørelse være afsendt
til klageren inden 3 måneder fra klagens modtagelse.
Klageberettigede er såvel konkursboet ved bostyret som konkursskyldneren.
Bostyrets beslutning om påklage træffes efter konkurslovens
afstemningsregler.
Hvis både konkursboet og skyldneren klager, regnes fristen på 3 måneder
fra den først modtagne klage.
Til § 16.
Det foreslås, at konkursboets aktiver og passiver ansættes til 0 kr. ved
opgørelsen af den skattepligtige formue. Det hænger sammen med, at en
realistisk værdiansættelse er meget vanskelig at foretage.
Til § 17.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at tilrettelægge administrationen
af reglerne. Det er hensigten at udnytte bestemmelsen, således at den
kommunale skattemyndighed bemyndiges til at træffe afgørelse som 1. instans,
mens den lokale told- og skatteregion træffer afgørelse som klageinstans.
Regionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ instans.
Bestemmelsen giver også ministeren ret til at fastlægge, hvilken kommunal
skattemyndighed, der skal træffe afgørelsen om skattepligt (regler om stedlig
kompetence), og hvilken kommunal skattemyndighed genparterne af de i
konkurslovens § 116 omtalte dokumenter samt eventuelle ændringsmeddelelser
derfor skal sendes til.
Bestemmelsen giver også ministeren ret til at bestemme, hvilken
skattemyndighed, der skal modtage eventuelle selvangivelser vedrørende
konkursindkomsten.
Til §§ 18-20.
Bestemmelserne svarer til de straffebestemmelser, der i dag gælder efter
kildeskattelovens afsnit VIII om dødsboer.
Efter 2. behandling den 23. maj 1991
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i
forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs,
tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder
dog i disse tilfælde.
Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges
retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og §
12 gælder dog i disse tilfælde.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b,
og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke
skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens
indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt
konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler
om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer,
der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i
konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst
for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de
følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af
det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.
Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages
efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud
ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som
efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af
konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning
og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §
31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for
det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for
skatter af et af selskabernes konkursindkomst.
§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder
skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4.
Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden
for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,
hvori konkursen sluttes.
Kapitel 3
Fysiske personer
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er
ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens
indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra
konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter
og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,
og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra
driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog
ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til
skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet
skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes
skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke
var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår
i konkursindkomsten.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den
ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af
indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets
begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og
andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt
i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende
denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert
af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra
begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens
slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der
gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen
sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger
til brug for selvangivelsen.
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om
opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af
denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert
indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til
konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos
skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i
konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved
skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst
hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som
efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens §
13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i
virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud
ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller
tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den
øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor
skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det
indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere
indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år,
kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres
konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan
fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens
ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden,
med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13,
virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de
ændringer, der følger af ovenstående.
§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder
skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den
almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen
selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af
selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at
konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger
100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om
skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan
inddrives.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en
eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til
skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre
måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis
der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger
efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller
omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse
om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig,
skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af
bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger
klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest
tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo
tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle
indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af
aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1
og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til
1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes,
at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed:
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen
om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det
offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som
politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75
b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter
konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v. Retsinformation · 4. juni 1992
- Skattepligt eller skattefrihed - indkomst optjent under konkurs Retsinformation · 5. september 2018
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. udenlandsk datterselskab ikke udtrådt af sambeskatning med dansk moderselskab i det indkomstår, hvori datterselskabet går konkurs Retsinformation · 6. januar 2010
- Bekendtgørelse af konkursskatteloven Retsinformation · 5. april 2019
- 1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (UNDERSKUD VED TVANGSAKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KONKURSSKATTELOVEN) Retsinformation · 7. juni 1991