Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.

Gældende CIR nr 68 af 20/05/1992CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet4. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved

konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.

Indledning

1. Ved lov nr. 359 af 6. juni 1991 - konkursskatteloven - og lov

nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven

(Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af

konkursskatteloven) er der gennemført en række regler om skattemæssige

forhold ved konkurs og akkord m.v.

Konkursskatteloven - lov nr. 359 af 6. juni 1991 - indeholder

regler om visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i

konkursloven. Loven finder derimod ikke anvendelse ved tvangsakkord,

gældssanering og frivillig akkord, hverken i eller udenfor konkurs.

Efter nærmere regler i loven er indkomsten og formuen enten undtaget fra

beskatning eller undergivet særskilt beskatning. Afgrænsningen af

konkursindkomsten er fastlagt i lovens §§ 3 og 7.

For at hindre, at reglerne om underskudsfremførsel fører til fradrag for

udgifter, der aldrig betales, er det i konkursskatteloven bestemt, at

underskud fra tiden før konkursens slutning ikke kan fradrages efter dette

tidspunkt. Den almindelige slutningsmåde er en opgørelse af boet og udlodning

af konkursmassen dvs. boets aktiver, til kreditorerne efter konkursordenen.

Det vil være den praktiske hovedregel, at konkursindkomsten ikke

beskattes. Der skal dog træffes bestemmelse om skattepligt, hvis det skønnes,

at den samlede konkursindkomst fra konkursårets begyndelse til konkursboets

slutning overstiger 100.000 kr. Der henvises herom til pkt. 19-23.

Konkursskatteloven skal ses i sammenhæng med de regler, der er gennemført

ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og

konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og

ændringer som følge af konkursskatteloven). Denne lov begrænser en skyldners

adgang til at fremføre skattemæssige underskud, efter at skyldnerens gæld er

blevet nedsat gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i

Læs alt

og udenfor konkurs. Herudover indeholder loven en række konsekvensændringer

som følge af konkursskatteloven. Endvidere er der gennemført en ændring af

konkursordenen, som fjerner grundlaget for at indrømme fortrinsstilling i

konkursboet for krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen. Herefter

stilles disse krav som simple krav, der skal fyldestgøres på linie med andre

kreditorers krav. Endvidere indebærer de nye regler, at en akkord omfatter

krav på særlig indkomstskat vedrørende indkomst før akkordens slutning.

Indholdsfortegnelse

Konkurs

1. Indledning.

2. Lovens anvendelsesområde.

A. Selskaber m.v.

3. Kredsen af selskaber og institutioner.

4. Indkomstopgørelsen.

5. Underskud.

6. Skatteberegning.

7. Særligt om sambeskattede selskaber m.v.

8. Selvangivelsen.

9. Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144.

B. Personer

10. Personkredsen.

11. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen.

12. Forholdet mellem skyldner og konkursbo.

13. Forholdet mellem skyldners ægtefælle og konkursbo.

14. Underskud.

15. Særligt om virksomhedsskattelovens regler.

16. Selvangivelsen.

17. Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144.

C. Dødsboer

18. Særligt om dødsboskattereglerne.

D. Fælles bestemmelser

19. Skattepligt - skattefrihed.

20. Særligt om opgørelsen af skattepligtig formue.

21. Bostyrets pligter.

22. Frister for afgørelse om skattepligt.

23. Klage.

24. Straffebestemmelser.

25. Særligt om skattekravs stilling ved konkurs.

26. Ikrafttrædelse.

Tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering

E. Indledning

27. Indledning.

F. Anvendelsesområde

28. Tvangsakkord.

29. Frivillig akkord.

30. Gældssanering.

31. Særligt om misligholdelse af akkord eller

gældssanering.

G. Selskaber m.v.

32. Selskaber m.v.

33. Særligt om sambeskattede selskaber m.v.

H. Personer

34. Enlige.

35. Ægtefæller.

36. Særligt om virksomhedsskattelovens regler.

I. Dødsboer

37. Særligt om dødsboskattereglerne.

J. Skattekravs stilling ved akkord og gældssanering

38. Særligt om skattekravs stilling ved akkord m.v.

K. Ikrafttrædelse

39. Ikrafttrædelse.

Konkurs

Lovens anvendelsesområde

2. Ifølge konkursskattelovens § 1, stk. 1, finder

konkursskatteloven anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med

konkurs efter reglerne i den danske konkurslov, der også er sat i kraft på

Færøerne og Grønland.

Efter bestemmelsen i konkursskattelovens § 1, stk. 2, finder loven ikke

anvendelse ved frivillig akkord, tvangsakkord og gældssanering, uanset om

akkorden eller gældssaneringen opnås i eller udenfor konkurs. Lovens §§ 5 og

13 indeholder regler om tilfælde, hvor konkursen sluttes med en akkord eller

en gældssanering. Der henvises herom til pkt. 9.

Konkurser efter konkurslovgivningen i Norge, Sverige, Finland og Island er

efter bestemmelsen i konkurslovens § 6 tillagt retsvirkning her i landet.

Konkursskattelovens regler om skattefrihed for konkursindkomsten gælder ikke

i konkurser i disse lande. Derimod gælder reglerne i konkursskattelovens §§ 4

og 12 om begrænsning af retten til at fremføre underskud.

I øvrigt er udenlandske konkurser ikke omfattet af loven. Det betyder, at

skattelovgivningens almindelige regler anvendes i disse tilfælde. Et

begrænset skattepligtigt udenlandsk selskab, der går konkurs efter reglerne i

et land uden for Norden, opgør derfor på sædvanlig vis sin indkomst efter

reglerne for begrænset skattepligtige uden hensyn til konkursskattelovens

regler.

Konkursskatteloven gælder ikke for dødsboer.

A. Selskaber m.v.

Kredsen af selskaber og institutioner

3. Selskaber, fonde, foreninger m.v., der er nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og i fondsbeskatningslovens

§ 2, stk. 1, litra a-b, er efter konkursskattelovens § 2 ikke skattepligtige

af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter

konkursskattelovens kapitel 4, se pkt. 19-23.

Indkomstopgørelsen

4. For selskaber m.v. under konkurs opgøres en særlig

konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 3. Den omfatter selskabets

indkomst i hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges (dvs. rettens

bestemmelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling) - og altså

også forud for dekretets afsigelse - og hele selskabets indkomst i de

følgende år indtil konkursboet afsluttes.

Konkursindkomsten for selskaber m.v. opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler, idet det er de enkelte års skatteregler, der er gældende

for opgørelsen af det pågældende års skattepligtige indkomst.

Det er også skattelovgivningens almindelige regler, der gælder for

fradragstidspunktet. For det år, hvori konkursdekretet afsiges, vil det sige,

at en erhvervsvirksomheds driftsomkostninger i dette år kan fratrækkes i

konkursindkomsten, selvom de vedrører tiden fra indkomstårets begyndelse frem

til dekretets afsigelse, og selvom det på grund af konkursen står klart, at

de ikke vil blive betalt. Om fradragstidspunktet for ikke-betalte

renteudgifter, henvises til ligningslovens § 5, stk. 7.

Skattefriheden for konkursindkomsten udløser ikke avancebeskatning efter

selskabsskattelovens § 5, stk.4. Der er altså ikke tale om overgang til

skattefri virksomhed i selskabsskattelovens § 5, stk. 4's forstand.

Underskud

5. Underskud, der stammer fra indkomstår forud for det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges, kan fradrages ved opgørelsen af

konkursindkomsten i dekretåret inden for den sædvanlige femårsbegrænsning i

ligningslovens § 15, stk. 1. Hvis underskuddet kan fradrages i dekretåret,

kan det endvidere fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i et hvilket

som helst år under konkursen og indtil dens slutning uden hensyntagen til, om

femårsbegrænsningen herved overskrides.

Indenfor perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet

afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud ved opgørelsen af

konkursindkomsten frem- eller tilbageføres til et hvilket som helst andet

indkomstår under konkursen og indtil dens slutning uden tidsmæssig

begrænsning.

Efter konkursens slutning kan underskud fra tidligere perioder ikke

længere fremføres, jf. konkursskattelovens § 4, stk. 1.

Skatteberegning

6. Når konkursindkomsten er skattepligtig, beskattes den efter

reglerne i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,

selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, jf.

lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 17. For selskaber m.v. er det således det

enkelte års skatteprocent, der skal lægges til grund ved beregningen af

skatten. Ved skatteberegningen gives efter konkursskattelovens § 3, stk. 2,

et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten for hele perioden fra

konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fradraget på 100.000 kr. kan

frit fordeles over de enkelte år under konkursen. Fradraget har samme

størrelse, uanset hvor længe boet varer.

Skatten skal betales indenfor de frister, der gælder for det år, hvori

konkursen sluttes. Konkursindkomsten er særlig indkomst, jf. lov om særlig

indkomstskat § 2, nr. 17, der lægges til selskabernes almindelige indkomst,

jf. lov om særlig indkomstskat § 13.

Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet, når skifteretten har

stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab, udarbejdet i henhold

til konkurslovens § 148, og ankefristen efter samme lovs § 152 er udløbet.

Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten i medfør af skiftelovens § 149

udskyder endeligt regnskab og udlodning for nærmere afgrænsede dele af boet.

Indkomst fra disse nærmere afgrænsede dele indgår ikke i konkursindkomsten

for tiden efter ankefristens udløb i henhold til konkurslovens § 152.

Når et bo sluttes, fordi der ikke er dækning for omkostningerne, jf.

konkurslovens §143, varer boet indtil ankefristens udløb (fire uger) fra den

skiftesamling, hvor boets slutning er bestemt.

Særligt om sambeskattede selskaber m.v.

7. Hvis et sambeskattet selskab tages under konkurs, bortfalder

tilladelse til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det

indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Det betyder, at underskud fra og

med dette år ikke kan fradrages i positiv indkomst i de andre selskaber. Om

disse andre selskabers hæftelse for det konkursramte selskabs skattegæld

henvises til pkt. 25.

Tilladelsen til sambeskatning bortfalder, uanset om selskabet m.v. er

skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.

Selvangivelsen

8. Efter konkursskattelovens § 3, stk. 3, skal bostyret - hvis

konkursindkomsten er skattepligtig - indgive en selvangivelse vedrørende

konkursindkomsten for hvert år under konkursen. Det gælder både det

indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, hvert af de følgende indkomstår

under konkursen, og for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår

under konkursen og indtil dens slutning. Selvangivelserne for de enkelte

indkomstår skal dog først indgives indenfor den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori boet sluttes.

Konkursskattelovens regler går således ud på, at der ikke opgøres en

fælles indkomst for hele boperioden under eet, men at der foretages den

sædvanlige opdeling i indkomstperioder. Det betyder, at der skal foretages en

indkomstopgørelse for hvert indkomstår for sig, herunder også en selvstændig

opgørelse for den sidste periode, der omfattes af reglerne i

selskabsskattelovens § 5 om afsluttende ekstraordinær ansættelse.

Selvangivelserne indgives senest ved udløbet af fristen for indgivelse af

indkomstopgørelsen med henblik på den ekstraordinære ansættelse, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 2. Efter hidtidig praksis har det i et vist

omfang været muligt allerede på et tidligere tidspunkt at indgive et udkast

til selvangivelse, som skattemyndighederne har godkendt, hvis de har fundet

det forsvarligt. Denne praksis ændres ikke af konkursskattelovens regler i de

tilfælde, hvor konkursindkomsten er skattepligtig.

Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144

9. Det kan forekomme, at konkursbehandlingen afsluttes efter

konkurslovens § 144, enten fordi boet giver fuld dækning til kreditorerne

eller med en akkord. Det kan både være en frivillig akkord og en

tvangsakkord. I så fald gælder reglerne i lovens § 5, hvorefter

skattefriheden for konkursindkomsten bortfalder, og adgangen til at fremføre

et eventuelt underskud begrænses med det beløb, der eftergives, efter samme

regler som gælder for akkord udenfor konkurs, jf. lov nr. 363 af 6. juni 1991

om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved

tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af

konkursskatteloven).

For selskaber, hvis sambeskatning på grund af dekretets afsigelse er

ophørt, er der i så fald adgang til at blive sambeskattet for de pågældende

år.

Hvis et konkursdekret afsiges den 1. oktober 1991 og afløses af en

tvangsakkord, der stadfæstes den 1. april 1993, skal der foretages normale

ansættelser for 1991 og 1992 med fradrag af de respektive indkomstårs

eventuelle underskud. I 1993 foretages også en almindelig ansættelse, men

reglerne om underskudsbegrænsning kan medføre, at ældre års underskud

nedsættes med virkning for dette år.

Hvis konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144, herunder med

tvangsakkord, skal indkomsten for de enkelte indkomstår under

konkursbehandlingen selvangives indenfor den frist, der gælder for indgivelse

af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Tvangsakkorden

anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om

stadfæstelse af akkorden eller om akkordforhandlingens ophør er udløbet, uden

at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, jf.

konkurslovens § 183.

Hvis skyldneren efter boets slutning godtgør, at fordringshaverne er

fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten

efter konkurslovens § 144, stk. 2, skyldneren bevis herfor. Udstedelsen af et

sådant bevis er uden betydning i konkursskattemæssig henseende.

B. Personer

Personkredsen

10. Konkursskatteloven omfatter endvidere fysiske personer, hvis

bo tages under konkursbehandling efter reglerne i konkursloven. Om

udenlandske konkurser, se pkt. 2.

Indkomstopgørelsen og skatteberegningen

11. Hvis der er truffet beslutning om skattepligt, beskattes

konkursindkomsten som særlig indkomst, jf. lov om særlig indkomstskat § 2,

nr. 17. Konkursindkomsten beskattes således med 50 pct. Ved skatteberegningen

gives der et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten for hele perioden fra

konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fradraget har altså samme

størrelse, uanset hvor længe konkursboet varer.

For fysiske personer omfatter konkursindkomsten hele skyldnerens indkomst

fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, og

indtil konkursdekretets afsigelse, jf. konkursskattelovens § 7, stk.

2. Konkursindkomsten omfatter altså ikke blot det, der kan henføres som

indkomst fra boets aktiver og passiver.

Konkursindkomsten omfatter dog ikke skyldnerens A-indkomst og heller ikke

indkomst, som skyldneren oppebærer fra driften af sin ægtefælles virksomhed

eller som medarbejdende ægtefælle. Skyldnerens indkomst udenfor

konkursindkomsten, herunder skyldnerens A-indkomst (løn m.v.), opgøres og

beskattes efter de almindelige regler herom. Lønmodtagerudgifter, der

vedrører A-indkomsten, vil således kunne fradrages i denne.

Under konkursen, det vil sige fra konkursdekretets afsigelse og

indtil boets slutning, er det kun indkomst, der stammer fra konkursboets

aktiver og passiver, der indgår i konkursindkomsten, jf. konkursskattelovens

§ 7, stk. 1. Skyldnerens løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, som

skyldneren udøver uden brug af virksomhedens aktiver under konkursen, er ikke

omfattet af konkursindkomsten. Heller ikke indkomst fra aktiver, der ikke kan

inddrages under konkursen - f.eks. båndlagte aktiver - indgår i

konkursindkomsten.

Indkomsten efter konkursens afslutning indgår ikke i

konkursindkomsten, men beskattes hos skyldneren efter de almindelige regler.

Konkursindkomsten for fysiske personer opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om opgørelsen af almindelig og særlig indkomst med de

ændringer, der i øvrigt følger af konkursskatteloven. Det betyder f.eks., at

driftsudgifter i dekretåret kan fratrækkes i konkursindkomsten, selvom de

vedrører tiden indtil dekretets afsigelse, og selvom det på grund af

konkursen står klart, at de ikke vil blive betalt.

Om fradragstidspunktet for ikke-betalte renteudgifter henvises til

ligningslovens § 5, stk. 7. Hvis indkomstårets aktieudbytter overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr. (1987-niveau), skal det overskydende beløb ifølge

konkursskattelovens § 11, stk. 2, medtages i konkursindkomsten med 90 pct.

Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og udgør i 1991 30.000

kr. og i 1992 30.600 kr. Da konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst

med 50 pct., sikres det herved, at udbyttet også under en konkurs kun

beskattes med 45 pct. Udbytteindkomst, der ikke overstiger beløbsgrænsen,

skal ikke medtages i konkursindkomsten.

Eksempel

Aktieudbytte i indkomståret

1991 ....................... 100.000 kr.

Beløbsgrænse ............... 30.000 kr.

-----------------------------------------

Rest ....................... 70.000 kr.

Heraf medregnes i

konkursindkomsten 90 pct. .. 63.000 kr.

Når konkursindkomsten er skattefri, tilbagebetales den indeholdte

udbytteskat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet i

personskattelovens § 8 a (30.000 kr. for 1991 og 30.600 kr. for 1992).

Udbytteskat af udbytteindkomst, der ikke overstiger dette grundbeløb, er

således fortsat endelig.

Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet ved udlodning, når

skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab,

udarbejdet i henhold til konkurslovens § 148, og ankefristen efter samme lovs

§ 152 er udløbet. Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten i medfør af

konkurslovens § 149 udskyder endeligt regnskab og udlodning for nærmere

afgrænsede dele af boet.

Forholdet mellem skyldner og konkursbo

12. Skyldnerens lejebetalinger til boet er den skattepligtige

indkomst uvedkommende. De indgår ikke i konkursindkomsten og kan ikke

fradrages ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.

Hvis konkursboet udbetaler løn til skyldneren, beskattes denne efter

konkursskattelovens § 8, 1. pkt., af lønnen, og lønudgiften kan fradrages i

konkursindkomsten, jf. § 11, stk. 4. Noget tilsvarende gælder for andre

ydelser fra boet til skyldneren, f.eks. understøttelse. Efter

konkursskattelovens § 8 beskattes de hos skyldneren, og kan i samme omfang

fradrages i konkursindkomsten. Er der derimod tale om en naturalydelse -

eksempelvis ved at boet vederlagsfrit stiller en bil til rådighed for

skyldneren - beskattes skyldneren ikke af værdien heraf, medmindre der

ligefrem er tale om løn for udført arbejde. Ved fast ejendom er der dog en

udtrykkelig bestemmelse i lovens § 8, 2. og 3. pkt., om, at skyldneren

beskattes af lejeværdien af fast ejendom, hvis skyldneren bebor konkursboets

ejendom, og at den indkomst, der herved konstateres, medregnes i den del af

skyldnerens indkomst, der ikke indgår i konkursindkomsten. Lejeværdien

beregnes efter reglerne for procentlejeværdi, hvis det var disse regler, som

skyldneren anvendte inden konkursen. Beskatningen nedsættes ikke, selvom

skyldneren betaler vederlag. Skyldneren har nemlig ikke fradragsret for

eventuel leje, som han betaler, heller ikke indenfor lejeværdien. I

konkursindkomsten fradrages eventuelle renteudgifter vedrørende ejendommen,

mens lejeværdi ikke indgår i konkursindkomsten, hverken som indtægt eller

udgift, jf. konkursskattelovens § 11, stk. 4. Skyldnerens eventuelle betaling

af leje til boet beskattes ikke.

Forholdet mellem skyldners ægtefælle og konkursbo

13. Efter kildeskattelovens § 25 A skal indkomst, der vedrører en

erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der

driver virksomheden, uanset om virksomheden ejes af den anden ægtefælle.

Efter konkursskattelovens § 9, stk. 1, gælder dette dog ikke, hvis den

ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved indkomstårets udgang.

Hvis det for eksempel er hustruen, der driver en virksomhed, som manden ejer,

skal hustruen altså ikke beskattes af indkomsten fra virksomheden, når manden

er under konkurs.

Fra og med det år, hvori konkursdekretet over (for eksempel) manden

afsiges, medregnes overskuddet således i konkursindkomsten. Det gælder både,

hvis hustruen driver virksomheden, og hvis hun er medarbejdende ægtefælle. Er

der indgået lønaftale med ægtefællen, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7,

gælder reglerne i denne bestemmelse dog fra indkomstårets begyndelse og

indtil konkursdekretets afsigelse, jf. konkursskattelovens § 9, stk. 1, 2.

pkt.

Endvidere gælder, at al løn m.v., som udbetales til skyldnerens ægtefælle

af konkursboet under konkursen, beskattes hos den pågældende, jf.

konkursskattelovens § 9, stk. 2, uanset om konkursboet er indtrådt i en

lønaftale med ægtefællen, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7. Disse

udgifter kan fratrækkes i konkursindkomsten på samme måde som løn til

skyldneren selv, jf. konkursskattelovens § 11, stk. 4. Lejebetalinger fra

ægtefællen til konkursboet er på samme måde som for skyldneren selv den

skattepligtige indkomst uvedkommende.

Underskud

14. Fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan

underskud fra tidligere indkomstår kun fradrages i konkursindkomsten, og ikke

i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. konkursskattelovens §

12, stk. 1. Efter § 12, stk. 2, kan underskuddene dog kun fradrages i

konkursindkomsten, hvis de efter personskattelovens § 13, stk. 1-2, kan

fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges. Det samme gælder underskud, der efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fradrages i virksomhedsindkomst i

dekretåret. Der er fortsat adgang til at fremføre resterende virksomhedsskat

efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

Underskud, der er omfattet af konkursskattelovens § 12, stk. 2, kan

fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsramme på 5

år, der er en følge af de almindelige regler om underskudsfremførsel. For så

vidt angår personskatteloven, er det kun det underskud i den skattepligtige

indkomst, der efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, kan fremføres til

fradrag i skyldnerens skattepligtige indkomst, der kan fremføres i boet. Det

beløb, der kan fradrages i konkursindkomsten, er det beløb, der kunne være

fratrukket i skyldnerens skattepligtige indkomst i dekretåret, hvis

konkursdekretet ikke var blevet afsagt. Et eventuelt underskud i den

personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan ikke

selvstændigt fremføres.

Hvis skyldneren var omfattet af virksomhedsskatteordningen, er det det

underskud, der kunne være fratrukket efter virksomhedsskatteordningens regler

i dekretåret, der er fradragsberettiget i konkursindkomsten.

Det er en forudsætning for fradragsretten, at femårsbegrænsningen ikke er

udløbet inden dekretåret. Hvis der er fradragsret i det første år med

konkursindkomst, er der imidlertid også fradragsret i de øvrige års

konkursindkomst, uanset om femårsbegrænsningen derved overskrides.

Underskud, der opstår i konkursindkomsten, mens boet består, kan fradrages

i overskud i andre år under konkursen. Det kan både fremføres og tilbageføres

uden tidsmæssig begrænsning, jf. konkursskattelovens § 12, stk. 3. Underskud

i konkursindkomsten kan derimod ikke fratrækkes i nogen anden indkomst end

konkursindkomsten og kan heller ikke overføres til ægtefællen, jf.

konkursskattelovens § 12, stk. 4.

Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som den

anden ægtefælle driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret

henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Som anført i pkt.

13 gælder det, selv om indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet

hos den ægtefælle, der drev virksomheden. Tidligere års underskud, der

stammer fra virksomheden, kan efter konkursskattelovens § 12, stk. 5, ikke

fremføres hos den, der driver virksomheden, hverken i det år, hvori

konkursdekretet er afsagt eller i senere år. I stedet fremføres det hos

ejerægtefællen, hvor det fradrages i konkursindkomsten efter de

retningslinjer, der er beskrevet ovenfor om underskud hos skyldneren selv,

jf. konkursskattelovens § 12, stk. 2.

Det kan forekomme, at den ægtefælle, der har drevet den anden ægtefælles

(dvs. skyldnerens) virksomhed, ikke alene har underskud fra virksomheden, men

i samme år også har andet underskud, der ikke omfattes af konkursen f.eks.

underskud af fast ejendom. Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst,

beregnes underskuddet fra virksomheden ved, at man først fratrækker andet

underskud i lønindkomsten, jf. konkursskattelovens § 12, stk. 6. Et eventuelt

positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Virksomhedens underskud

nedsættes altså ikke med hele lønindkomsten.

Eksempel

Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud på 500.000 kr.

fra en virksomhed, der tilhører skyldneren.

Herudover har ægtefællen en lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på

fast ejendom på 200.000 kr.

Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør

Lønindkomst ..................... 300.000 kr.

Underskud (fast ejendom) ........ 200.000 kr.

----------------------------------------------

Nettoindtægt .................... 100.000 kr.

Underskud (virksomhed)* ......... 500.000 kr.

----------------------------------------------

Underskud i alt ................. 400.000 kr.

----------------------------------------------

*(nedsættes med positivt resultat af anden virksomhed)

Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker således

ikke virksomhedsunderskuddet med hele lønindkomsten, og henfører ikke 200.000

kr. af »Underskud i alt« til den faste ejendom.

I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiver tidligere blevet selvangivet

hos ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren. I så fald kan det være

nødvendigt at genoptage ældre ansættelser af ægtefællernes indkomst for at

placere aktiverne i overensstemmelse med ejerforholdene. Herved undgås, at

underskuddet fra skyldnerens aktiver fremføres på den anden side af

konkursen. Genoptagelse kan kun ske i overensstemmelse med de almindelige

regler herom.

Særligt om virksomhedsskattelovens regler

15. Virksomhedsskatteloven anvendes ikke på konkursindkomsten, jf.

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Skyldneren kan derimod anvende

virksomhedsordningen på indkomst ved anden ikke-konkursramt virksomhed under

konkursen.

Når en virksomheds indkomst bliver konkursindkomst, bliver tidligere

indbetalt virksomhedsskat endelig, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 5.

Eventuelt opsparet overskud på konto for opsparet overskud medregnes ikke i

den skattepligtige indkomst, sådan som det ellers er tilfældet ved

virksomhedsophør efter virksomhedsskattelovens § 15.

Selvangivelsen

16. Efter konkursskattelovens § 3, stk. 3, skal bostyret - hvis

konkursindkomsten er skattepligtig - indgive en selvangivelse vedrørende

konkursindkomsten for hvert år under konkursen. Er skyldneren en fysisk

person, er det skyldneren, der har pligt til at indgive selvangivelsen, jf.

lovens § 10, stk. 1. Det gælder både for det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, hvert af de følgende indkomstår under konkursen, og

for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og

indtil dens slutning. Selvangivelserne for de enkelte indkomstår skal dog

først indgives indenfor den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse

for det indkomstår, hvori boet slutter.

Når skyldneren er en fysisk person, skal bostyret, jf. konkursskattelovens

§ 10, stk. 2, give skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for

selvangivelsen. Bostyret handler dog under hensyn til varetagelsen af boets

interesser, jf. konkurslovens § 115. En eventuel tvist herom kan påkendes af

skifteretten.

Skatten skal betales inden for de frister, der gælder for det år, hvori

konkursen sluttes. Konkursindkomsten er særlig indkomst, jf. lov om særlig

indkomstskat § 2, nr. 17, og skatten heraf betales for fysiske personers

vedkommende efter reglerne i lov om særlig indkomstskat §§ 9-12.

Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144

17. Det kan forekomme, at konkursen afsluttes efter konkurslovens

§ 144, enten fordi boet giver fuld dækning til kreditorerne eller med en

frivillig akkord, en tvangsakkord eller en gældssanering. I så fald gælder

reglerne i konkursskattelovens § 13, hvorefter skattefriheden for

konkursindkomsten bortfalder, og adgangen til at fremføre et eventuelt

underskud kun begrænses med det beløb, der eftergives.

Hvis konkursboet sluttes med frivillig akkord eller med tvangsakkord efter

konkurslovens § 144, skal indkomsten for de enkelte indkomstår under

konkursbehandlingen også selvangives indenfor den frist, der gælder for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes, jf.

konkursskattelovens § 13.

Hvis skyldneren efter boets slutning godtgør, at fordringshaverne er

fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten

efter konkurslovens § 144, stk. 2, skyldneren bevis herfor. Udstedelsen af et

sådant bevis er uden betydning i konkursskattemæssig henseende.

C. Dødsboer

Særligt om dødsboskattereglerne

18. Dødsboer, hvor konkursen indtræder efter dødsfaldet, er ikke

omfattet af konkursskatteloven og dens regler om skattefrihed og begrænsning

af underskudsfremførsel, jf. konkursskattelovens § 6, der ikke nævner

dødsboer.

Hvis afdøde blev erklæret konkurs inden dødsfaldet, foretages efter de

almindelige regler i kildeskatteloven om skifte af dødsbo, jf.

kildeskattelovens § 14, stk. 1-8, kun afsluttende ansættelse af afdøde i

dødsåret, såfremt det begæres af enten boet eller skattemyndigheden indenfor

visse frister.

Skattemyndigheden kan imidlertid allerede inden dødsfaldet og i

overensstemmelse med konkursskattelovens almindelige regler, jf. pkt. 19,

have anmodet om, at konkursindkomsten beskattes. I så fald følger det af §

14, stk. 11, i kildeskatteloven, at denne anmodning står ved magt og også

gælder for dødsåret, også selvom skattemyndighederne ikke forlanger

afsluttende ansættelse for mellemperioden efter kildeskattelovens § 14, stk.

1-8. Indtægter, der ikke indgår i konkursindkomsten, som f.eks. afdødes

arbejdsindtægter i mellemperioden, behandles efter de almindelige regler i

kildeskatteloven om afsluttende ansættelse.

D. Fælles bestemmelser

Skattepligt - skattefrihed

19. Selskaber m.v. og personer er ikke skattepligtige af

konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter

konkursskattelovens kapitel 4. Skattemyndigheden må kun træffe afgørelse om

skattepligt, hvis den skønner, at konkursindkomsten bliver større end 100.000

kr. efter fradrag af eventuelt fremført underskud, jf. konkursskattelovens §

14. Afgørelsen bliver ikke ugyldig, selvom det senere viser sig, at

skattemyndigheden har skønnet forkert. Skattemyndigheden kan dog senere ændre

en afgørelse om skattepligt til skattefrihed, hvis den finder dette rigtigt.

Skattemyndigheden bør samtidig skønne over, om der er rimelig udsigt til

at inddrive skatten af konkursindkomsten. Hvis det må antages, at kun en

mindre del af skatten kan inddrives, bør skattemyndigheden ikke gøre

konkursindkomsten skattepligtig.

Skattemyndigheden kan træffe sin afgørelse på grundlag af tidligere

selvangivelser, dokumenter, der indgives efter bestemmelsen i

konkursskattelovens § 15, stk. 1, og hvad der i øvrigt måtte være

skattemyndigheden bekendt.

Hvis der senere indgår et aktiv i et skattefrit bo, og der ville være

blevet statueret skattepligt, hvis skattemyndigheden havde haft kendskab til

aktivet ved afgørelsen om skattepligt efter konkursskattelovens § 14, kan

skattemyndigheden efter konkursskattelovens § 15, stk. 3, træffe en ny

afgørelse om skattepligt efter samme retningslinjer, som er anført ovenfor.

Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i

boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter

konkursskattelovens § 15, stk. 1, se nedenfor pkt. 21, eller hvis

tilhørsforhold til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Hvis en

retshandel må omstødes, for at aktivet indgår i boet, må tilhørsforholdet

anses som omstridt. Efter konkursskattelovens § 15, stk. 3, påhviler det

bostyret at sende udtrykkelig meddelelse til skattemyndigheden, hvis der

senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets

oplysninger efter konkursskattelovens § 15, stk. 1, eller hvis tilhørsforhold

til boet måtte anses for usikkert eller omstridt. Kravet om særskilt

oplysning er ikke opfyldt, hvis boet blot nøjes med at fremsende en genpart

af den endelige boopgørelse uden at angive, hvilke aktiver, der er nye.

Oplysningspligten omfatter kun nye aktiver. Hvis et aktiv under

bobehandlingen afhændes til en højere værdi, end det var sat til i de

dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives ved 1. skiftesamling af

fordringens prøvelse, udløses ikke en fornyet indberetningspligt.

Boet skal ikke sende oplysning om nye passiver, og heller ikke oplysning

om, når et passiv udgår. Reglen i konkursskattelovens § 15, stk. 3, handler

kun om nye aktiver.

Afgørelse om skattepligt vedrørende selskaber m.v. træffes af

skattemyndigheden i den kommune, hvor skyldneren havde hjemsted i henhold til

selskabsskattelovens § 24 den seneste 15. januar forud for konkursdekretets

afsigelse, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse

beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne,

Told- og Skattestyrelsen m.fl. § 3, stk. 1, nr. 11. Selskabsskattelovens §

24, stk. 3, hvorefter skatteministeren i tvivlstilfælde afgør, i hvilken

kommune et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes, anvendes

tilsvarende.

Afgørelse om skattepligt vedrørende fysiske personer træffes af den

skattemyndighed, som i henhold til kildeskattebekendtgørelsens §§ 7, 8 og 10

har foretaget forskudsregistrering af skyldneren for det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om

henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og

skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. § 3, stk. 1, nr. 11.

Særligt om forældelse ved konkurs

Efter hidtidig praksis beskattes fordelen ved forældelse af gælden hos en

personlig skyldner, når udgiften er fradragsberettiget og skyldneren har haft

indkomst, hvori fradragsretten er udnyttet. Fordelen ved forældelsen opgøres

endvidere på grundlag af fordringens kursværdi ved forældelsen. Denne praksis

er ikke ændret ved konkursskatteloven. Herudover bemærkes dog, at

kursgevinstloven medfører beskatning ved forældelse af gæld, der skulle

indfries til overkurs og fordringer i udenlandsk valuta.

Særligt om opgørelsen af skattepligtig formue

20. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue sættes

nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, til 0

kr., jf. konkursskattelovens § 16. Det gælder, uanset om skyldneren er

skattepligtig eller ej af konkursindkomsten.

Produktions- og salgsforeninger, der efter selskabsskattelovens §§ 14-15

opgør deres indkomst som en procentdel af formuen, vil være indkomstskattefri

af konkursindkomsten, konkursskattelovens § 16 smh.m. selskabsskattelovens §

16.

Bostyrets pligter

21. Bostyret skal efter konkursskattelovens § 15, stk. 1, indgive

genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og

resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til den kommunale

skattemyndighed, som skal afgøre skattepligtsspørgsmålet, jf. pkt. 19. Det er

de samme dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives til skifteretten

ved 1. skiftesamling, hvor fordringerne prøves. Den kommunale skattemyndighed

skal have en genpart samtidig med, at dokumenterne indsendes til

skifteretten. Skifteretten forlanger ikke altid, at der indgives en

indberetning eller en resultatopgørelse til skifteretten. Skifteretternes

praksis med hensyn hertil ændres ikke ved konkursskatteloven. Forlanges

indberetning og resultatopgørelse ikke af skifteretten, skal disse

oplysninger heller ikke indsendes til skattemyndighederne.

Om bostyrets oplysningspligt, når der indgår et aktiv i boet, som enten

ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter konkursskattelovens § 15, stk.

1, eller hvis tilhørsforhold til boet måtte anses for usikkert eller

omstridt, henvises til pkt. 19.

Om bostyrets oplysningspligt overfor skyldneren til brug for dennes

selvangivelse, jf. konkursskattelovens § 10, stk. 2, henvises til pkt. 16.

Frister for afgørelse om skattepligt

22. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse om skattepligt skal

træffes inden tre måneder efter modtagelsen af de dokumenter, som det efter

konkursskattelovens § 15, stk. 1, påhviler bostyret at indsende til den

kommunale skattemyndighed. De tre måneder regnes fra modtagelsen af

dokumenterne hos vedkommende kommunale skattemyndighed til afsendelse af

afgørelsen fra den kommunale skattemyndighed. Hvis skattemyndighedens

afgørelse ikke er truffet inden da, er konkursindkomsten skattefri, medmindre

der siden bliver truffet bestemmelse om skattepligt efter reglen i

konkursskattelovens § 15, stk. 3.

Som anført i pkt. 19 kan det forekomme, at der senere sker ændringer i

boets aktiver, og at skattemyndigheden derfor kan træffe en ny afgørelse om

skattepligt, jf. konkursskattelovens § 15, stk. 3. Denne (nye) afgørelse skal

træffes inden for 4 uger. Ligesom 3 måneders fristen regnes 4 ugers fristen

fra oplysningernes modtagelse til afgørelsens afsendelse.

Klage

23. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan efter

konkursskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt., senest tre måneder efter

afgørelsen påklages til told- og skatteregionen, jf. bekendtgørelse nr. 417

af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale

skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl.

§ 14, stk. 1. Klager vedrørende afgørelser truffet af Københavns Kommune

afgøres af Told- og Skatteregion København 2 (Nord), og klager vedrørende

Frederiksberg Kommune afgøres af Told- og Skatteregion København 3

(Nordvest), jf. samme bekendtgørelses § 14, stk. 4.

Regionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,

jf. den ovennævnte bekendtgørelses § 14, stk. 5. Hvis regionens afgørelse

ikke foreligger inden for 3 måneder, bortfalder skattepligten, jf.

konkursskattelovens § 15, stk. 4, 2. pkt. Fristen regnes fra modtagelse af

klagen hos den kompetente region indtil dennes afsendelse af sin afgørelse.

Klageberettigede er både bostyre og skyldner. Hvis både konkursboet og

skyldneren klager, regnes fristen på tre måneder efter konkursskattelovens §

15, stk. 4, 1. pkt., fra modtagelse af den første klage.

Straffebestemmelser

24. Bestemmelserne i konkursskattelovens §§ 18-20 svarer til de

straffebestemmelser, der gælder efter kildeskattelovens afsnit VIII om

dødsboer.

Særligt om skattekravs stilling ved konkurs

25. Skatter for indkomstår forud for det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, kan anmeldes i konkursboet og er simple krav. Det

gælder både selskaber m.v. og personer.

Selskabsskatter, der vedrører indkomstår under konkursen, kan også

anmeldes. De har tidligere haft status som såkaldte massekrav, dvs. krav som

opstår ved selve konkursbehandlingen, og som derfor har en fortrinsstilling

efter konkurslovens § 93, men har nu stilling som simple krav, jf.

konkurslovens § 38 og § 93, nr. 3. Om ikrafttræden henvises til pkt. 26.

Personskatter, der vedrører indkomstår, der afsluttes efter dekretets

afsigelse, vedrører ikke konkursboet og kan derfor ikke anmeldes i boet.

Selvom selskabers sambeskatning ophører ved konkursen, jf.

konkursskattelovens § 4, stk. 3, hæfter de andre selskaber, der i

indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet blev afsagt,

indgik i sambeskatningen, solidarisk for skatten af konkursindkomsten, jf.

konkursskattelovens § 4, stk. 4. Det gælder også, selvom et selskab er

afstået ved afsigelsen af konkursdekretet, når selskabet har indgået i

sambeskatningen i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekret

afsiges.

Uanset at fysiske personers ikke-betalte skatter for indkomstår, der er

afsluttet inden konkursen, kan anmeldes overfor konkursboet, hæfter

skyldneren stadigvæk. Endvidere hæfter ægtefællen subsidiært efter reglen i

kildeskattelovens § 72, stk. 2. Skatter, der vedrører senere indkomstår, kan

ikke anmeldes overfor konkursboet, idet skattekravene anses for stiftet ved

udgangen af de pågældende indkomstår og altså efter konkursdekretets

afsigelse. Herfor hæfter skyldneren fortsat, og subsidiært også ægtefællen i

medfør af reglen i kildeskattelovens § 72, stk. 2. Ved forskudt indkomstår

anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af indkomståret og ikke ved

udgangen af det tilsvarende kalenderår.

Ikrafttrædelse

26. Loven har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter

konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.

Ved fristdagen forstås efter konkurslovens § 1, stk. 1, som udgangspunkt

- den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller

begæring om akkordforhandling eller konkurs,

- . . . (udeladt)

- dagen for beslutning om likvidation af et aktieselskab eller

anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning

modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om

akkordforhandling eller konkurs,

eller det tidligste af disse tidspunkter.

Tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering

E. Indledning

Indledning

27. Som anført under pkt. 1 skal konkursskatteloven ses i

sammenhæng med de regler, der er gennemført ved lov nr. 363 af 6. juni

1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved

tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af

konkursskatteloven). Denne lov begrænser en skyldners adgang til at fremføre

skattemæssige underskud, når skyldnerens gæld nedsættes gennem tvangsakkord,

gældssanering og frivillig akkord, både i og udenfor konkurs. Endvidere

indebærer de nye regler, at en akkord eller en kendelse om gældssanering

omfatter krav på særlig indkomstskat vedrørende indkomst før akkordens

slutning, henholdsvis før afsigelse af kendelse om gældssanering.

De væsentligste forskelle i den skattemæssige behandling af henholdsvis

konkurs og akkord m.v. består herefter i, at skyldnerens uudnyttede,

fradragsberettigede underskud ved en akkord eller en gældssanering nedsættes

med gældseftergivelsen, og i at der ikke opstår nogen skattefri boindkomst.

Endvidere er der ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 gennemført en række

ændringer i kursgevinstloven. Kredsen af generelt skattepligtige i

kursgevinstloven er således nu udvidet til at omfatte alle selskaber og fonde

m.v., som herefter som udgangspunkt skal medregne alle kursgevinster på

fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og

tilsvarende har fradragsret for kurstab på fordringer og gæld. Gevinst på

gæld som følge af en tvangsakkord eller en aftale om en samlet ordning mellem

en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors

gæld (frivillig akkord) er dog ikke skattepligtig efter kursgevinstlovens

bestemmelser, jf. kursgevinstlovens § 6 A.

F. Anvendelsesområde

Tvangsakkord

28. Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord omfatter

tvangsakkord både indenfor og udenfor konkurs, jf. ligningslovens § 15, stk.

2, personskattelovens § 13 a, stk. 1, og virksomhedsskattelovens § 13, stk.

6.

Tvangsakkord er omfattet, både når kendelsen går ud på en procentvis

nedsættelse af gælden, og når kendelsen går ud på, at skyldnerens formue helt

eller delvis skal realiseres og fordeles imellem hans kreditorer, imod at

skyldneren frigøres for den gæld, der ikke bliver dækket

(likvidationsakkord).

Tvangsakkord kan også bestå i en foreløbig henstand med kravene mod

skyldneren, der derved får udsættelse med at betale gælden, uden at der sker

nogen nedsættelse af fordringerne (moratorium). Disse tilfælde omfattes ikke

af reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord. Kombineres et

moratorium med en almindelig tvangsakkord og/eller en likvidationsakkord,

anvendes reglerne om begrænsning i retten til at fremføre et underskud

fortsat.

Frivillig akkord

29. Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord omfatter

også aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord), der

således sidestilles med tvangsakkord i skattemæssig henseende, jf.

ligningslovens § 15, stk. 3, personskattelovens § 13 a, stk. 4, og

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7.

I forbindelse med en frivillig akkord kan skyldneren være insolvent, men

der stilles ikke krav herom, for at der foreligger en frivillig akkord.

Formålet med en akkord er, at skyldneren får en ordning på sine

gældsforpligtelser.

Ved frivillig akkord forstås efter ligningslovens § 15, stk. 3,

personskattelovens § 13 a, stk. 4, og virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale afgøres efter de

almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan

f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker

at indgå i akkorden, eller kun på visse betingelser ønsker at indgå i en

akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle

kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den

sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. Eftergivelse efter

kildeskattelovens §§ 73 B-D er også en aftale om gældsnedsættelse.

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en

ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med

konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor

der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en

fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er

dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en

frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte

hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen

ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem

en skyldner og dennes kreditorer, har gældseftergivelsen ikke betydning for

adgangen til at fremføre et underskud.

En samlet ordning kan også foreligge, selv om gæld, som er særligt og

tilstrækkeligt sikret, f.eks. ved håndpant, ikke nedsættes samtidig med

skyldnerens øvrige gæld.

En gældseftergivelse, der ikke er omfattende nok til at være en frivillig

akkord, kan udløse beskatning hos skyldneren efter reglerne i

kursgevinstloven. En tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord

udløser derimod ikke beskatning hos skyldneren, jf. kursgevinstlovens § 6 A.

Nedsættelse af skyldnerens gæld omfatter også den situation, at en

kreditor konverterer sin fordring til aktiekapital, hvis de modtagne aktiers

kursværdi er mindre end fordringens pålydende, og kreditor dermed er

fyldestgjort. Ved bedømmelsen af de modtagne aktiers eller anparters

kursværdi skal der også tages hensyn til det forhold, at den forbedrede

økonomiske situation, der følger af gældsnedsættelsen, medfører en vis

kursstigning.

Det er uden betydning, om aftalen indgås her i landet eller i udlandet.

Det er ligeledes uden betydning, om kreditorerne er hjemmehørende her i

landet eller i udlandet.

Gældssanering

30. Gældssanering efter konkurslovens afsnit IV (kapitel 25-29)

sidestilles i skattemæssig henseende med frivillig akkord og tvangsakkord

både indenfor og udenfor konkurs, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1, og

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6.

Særligt om misligholdelse af akkord eller gældssanering

31. Retten til at fremføre et beløb som underskud, svarende til en

tidligere bortakkorderet gæld, genopstår ikke ved skyldnerens misligeholdelse

af en tvangsakkord eller frivillig akkord. Skattemyndighederne kan derfor

ikke på grundlag af det forhold, at akkorden eller gældssaneringen bortfalder

på grund af skyldnerens misligholdelse, foretage nogen korrektion af

ansættelserne for hverken det indkomstår, hvori akkorden eller

gældssaneringen er opnået eller noget efterfølgende år.

G. Selskaber m.v.

Selskaber m.v.

32. For selskabers vedkommende nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud fra indkomstår forud for det år, hvori

kendelsen om stadfæstelse af tvangsakkord afsiges, med det beløb, hvormed

gælden er nedsat, jf. ligningslovens § 15, stk. 2. Det samme gælder

uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det indkomstår, hvori akkorden

opnås.

Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som

forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi.

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet

ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse

af debitors gæld (frivillig akkord) er efter kursgevinstlovens § 6 A ikke

skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis en

gældsfrigørelse herefter medfører, at skyldneren beskattes efter

kursgevinstlovens regler, formindsker dette ifølge ligningslovens § 15, stk.

2, 2. pkt., nedsættelsen af underskuddet efter 1. pkt. Nedsættelsesbeløbet

formindskes med den del af skyldnerens skattepligtige indkomst, der stammer

fra gældsfrigørelsen.

Nedsættelsen sker med virkning fra det indkomstår, hvori tvangsakkord

stadfæstes. Ved frivillig akkord sker det med virkning fra det år, hvori den

frivillige akkord er indgået.

Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud

fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Særligt om sambeskattede selskaber m.v.

33. Hvis det selskab, der opnår en akkord, er sambeskattet med

andre selskaber, er det alene underskuddet fra det pågældende og tidligere

indkomstår i det selskab, der omfattes af akkorden, der nedsættes. Akkorden

påvirker ikke selve muligheden for at overføre underskuddet til fradrag i et

sambeskattet selskab. Underskuddet nedsættes dog, inden det kan overføres til

fradrag hos de andre (sambeskattede) selskaber, idet nedsættelsen dog

begrænses med et beløb svarende til den del af skyldnerens skattepligtige

indkomst, der hidrører fra skyldnerens frigørelse for gældsforpligtelser. Det

gælder også underskud fra det år, hvori akkorden opnås. I modsætning til hvad

der gælder for konkurs, betyder akkorden ikke, at sambeskatningen ophører.

H. Personer

Enlige

34. For personer, der er omfattet af personskattelovens regler om

fremførsel af underskud, indebærer en akkord eller en gældssanering, at

uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra indkomstår forud for det år,

hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering afsiges,

nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens §

13 a.

Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som

forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi.

Personskatteloven indeholder regler om fremførsel af underskud i den

skattepligtige indkomst til fradrag i følgende års skattepligtige indkomst.

Der henvises til cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og

andre skattelove (skattereformen), afsnit E, pkt. 31-48. Det kan endvidere

forekomme, at der samtidig med et underskud i den skattepligtige indkomst er

underskud i den personlige indkomst, der fremføres til fradrag i de følgende

år, men alene med virkning for 6 og 12 pct.-skatterne.

Efter personskattelovens § 13 a, stk. 1, jf. § 13, begrænses underskuddet

både i den skattepligtige indkomst og i den personlige indkomst med

gældseftergivelsen.

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet

ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse

af debitors gæld (frivillig akkord) er efter kursgevinstlovens § 6 A ikke

skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis

gældsfrigørelsen herefter medfører, at skyldneren beskattes efter

kursgevinstlovens regler, formindsker dette ifølge personskattelovens § 13 a,

stk. 1, 2. pkt., nedsættelsen af underskuddet efter 1. pkt.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens skattepligtige

indkomst, der stammer fra gældsfrigørelsen.

Nedsættelsen sker allerede med virkning før det indkomstår, hvori

tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering er afsagt, dvs. før

fristen for kære efter konkurslovens § 183 og §§ 202, 205, 212 og 216 er

udløbet. Ved frivillig akkord sker nedsættelsen allerede med virkning før det

år, hvori den frivillige akkord er indgået, idet nedsættelsen også omfatter

underskud fra tidligere indkomstår.

Nedsættelsen omfatter også underskud i det år, hvori tvangsakkord

stadfæstes eller kendelse om gældssanering er afsagt, og som fradrages i

senere år.

Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud

fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Ægtefæller

35. Nedsættelsen af underskud i den skattepligtige indkomst med

virkning for det år, hvori akkorden opnås, sker for ægtefæller inden

underskuddet overføres til fradrag i ægtefællens personlige indkomst og

kapitalindkomst.

Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til den anden

ægtefælle sker begrænsningen inden fradrag efter personskattelovens § 13,

stk. 4, 1. pkt., i den anden ægtefælles personlige indkomst.

I tilfælde hvor en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens underskuddet

fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, følger det af

personskattelovens § 13 a, stk. 2, at gældseftergivelse, der ikke er anvendt

til underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, skal anvendes til

underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle.

Særligt om virksomhedsskattelovens regler

36. For personer, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen,

gælder tilsvarende regler som for selskaber m.v. og fysiske personer for

underskud i virksomhedsindkomsten. Om fremførsel af underskud under

virksomhedsordningen henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om

virksomhedsskatteloven, afsnit O (pkt. 118-129).

For enlige skal underskuddet først nedsættes efter, at underskuddet i

virksomhedsindkomsten har nedsat kapitalindkomsten og den personlige indkomst

i det indkomstår, hvori nedsættelsen får virkning.

For ægtefæller skal underskuddet nedsættes, inden det overføres til

fradrag i ægtefællens eventuelle personlige indkomst, men efter at

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst er nedsat i henhold til

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 2, og efter at skyldnerens egen personlige

indkomst er nedsat.

Hvis skyldneren ikke har underskud, overføres nedsættelsesbeløbet til

ægtefællen til nedsættelse af dennes underskud. Det gælder dog kun i det

omfang, hvori ægtefællens underskud stammer fra skyldnerens virksomhed, jf.

personskattelovens § 13 a, stk. 2. Situationen kan forekomme, hvis ægtefællen

driver den virksomhed, som skyldneren ejer. Tilsvarende gælder - hvis

skyldneren har underskud - for det beløb, hvormed nedsættelsesbeløbet

overstiger underskuddet.

Hvis en ægtefælle, der driver den anden ægtefælles virksomhed, har både

underskud fra virksomhed og andet underskud i samme år, skal det underskud,

der skal begrænses - og som uden nedsættelse kunne være fradraget i

akkordåret, hvis ikke kendelse om stadfæstelse af tvangsakkord var afsagt

eller frivillig akkord var indgået - behandles, som om det fortrinsvis

stammede fra skyldnerens virksomhed.

I. Dødsboer

Særligt om dødsboskattereglerne

37. Uanset om et dødsbo opnår en (tvangs)akkord i eller uden for

konkurs, finder reglerne om underskudsbegrænsning ikke anvendelse for

dødsboet.

J. Skattekravs stilling ved akkord og gældssanering

Særligt om skattekravs stilling ved akkord m.v.

38. En tvangsakkord eller gældssanering omfatter skatterne i de

indkomstår, der er afsluttede, inden tvangsakkordforhandlingens åbning, jf.

konkurslovens § 167, eller inden gældssaneringssagens indledning, jf.

konkurslovens § 206, konkurslovens §§ 158, stk. 1, og 199, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af de almindelige regler om, at skattekravene i konkurs- og

akkordretlig sammenhæng anses for stiftet ved indkomstårets afslutning. Ved

forskudt indkomstår anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af

indkomståret og ikke ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.

Tvangsakkorden eller gældssaneringen omfatter også særlig indkomstskat

vedrørende indkomst før akkordens slutning, jf. konkurslovens § 183, eller

før kendelse om gældssanering afsiges, jf. konkurslovens §§ 158, stk. 1, og

199, stk. 1, 1. pkt.

Selv om selskaber og foreninger m.v. ikke svarer særlig indkomstskat, jf.

lov om særlig indkomstskat § 13, betyder dette for selskaber m.v., at

selskabsskat, der kan henføres til særlig indkomst opstået før akkordens

slutning, er omfattet af akkorden.

K. Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

39. De ovennævnte regler har virkning for frivillige akkorder,

tvangsakkorder eller gældssaneringer, der er indgået som afslutning på en

påbegyndt konkurs, hvor fristdagen for konkursen er den 27. december 1990

eller senere. Hvis fristdagen eksempelvis er den 20. december 1990, og

konkursen er afsluttet gennem en akkord, så er akkorden ikke omfattet af

ændringerne.

Lovændringerne har ligeledes virkning for tvangsakkorder og

gældssaneringer udenfor konkurs, hvor fristdagen er den 27. december 1990 og

senere.

Om fristdagen, jf. konkurslovens § 1, stk. 1, henvises til pkt. 26.

Endelig har ændringerne virkning for frivillige akkorder, som er indgået,

uden at der forinden har været en fristdag efter konkursloven, når aftale om

frivillig akkord er indgået den 27. december 1990 eller senere.

Skatteministeriet, den 20. maj 1992

Jens Rosman

/ Allan Borch Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter