Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om visse skattemæssige forhold ved
konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.
Indledning
1. Ved lov nr. 359 af 6. juni 1991 - konkursskatteloven - og lov
nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven
(Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af
konkursskatteloven) er der gennemført en række regler om skattemæssige
forhold ved konkurs og akkord m.v.
Konkursskatteloven - lov nr. 359 af 6. juni 1991 - indeholder
regler om visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i
konkursloven. Loven finder derimod ikke anvendelse ved tvangsakkord,
gældssanering og frivillig akkord, hverken i eller udenfor konkurs.
Efter nærmere regler i loven er indkomsten og formuen enten undtaget fra
beskatning eller undergivet særskilt beskatning. Afgrænsningen af
konkursindkomsten er fastlagt i lovens §§ 3 og 7.
For at hindre, at reglerne om underskudsfremførsel fører til fradrag for
udgifter, der aldrig betales, er det i konkursskatteloven bestemt, at
underskud fra tiden før konkursens slutning ikke kan fradrages efter dette
tidspunkt. Den almindelige slutningsmåde er en opgørelse af boet og udlodning
af konkursmassen dvs. boets aktiver, til kreditorerne efter konkursordenen.
Det vil være den praktiske hovedregel, at konkursindkomsten ikke
beskattes. Der skal dog træffes bestemmelse om skattepligt, hvis det skønnes,
at den samlede konkursindkomst fra konkursårets begyndelse til konkursboets
slutning overstiger 100.000 kr. Der henvises herom til pkt. 19-23.
Konkursskatteloven skal ses i sammenhæng med de regler, der er gennemført
ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og
konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og
ændringer som følge af konkursskatteloven). Denne lov begrænser en skyldners
adgang til at fremføre skattemæssige underskud, efter at skyldnerens gæld er
blevet nedsat gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i
Læs alt
og udenfor konkurs. Herudover indeholder loven en række konsekvensændringer
som følge af konkursskatteloven. Endvidere er der gennemført en ændring af
konkursordenen, som fjerner grundlaget for at indrømme fortrinsstilling i
konkursboet for krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen. Herefter
stilles disse krav som simple krav, der skal fyldestgøres på linie med andre
kreditorers krav. Endvidere indebærer de nye regler, at en akkord omfatter
krav på særlig indkomstskat vedrørende indkomst før akkordens slutning.
Indholdsfortegnelse
Konkurs
1. Indledning.
2. Lovens anvendelsesområde.
A. Selskaber m.v.
3. Kredsen af selskaber og institutioner.
4. Indkomstopgørelsen.
5. Underskud.
6. Skatteberegning.
7. Særligt om sambeskattede selskaber m.v.
8. Selvangivelsen.
9. Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144.
B. Personer
10. Personkredsen.
11. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen.
12. Forholdet mellem skyldner og konkursbo.
13. Forholdet mellem skyldners ægtefælle og konkursbo.
14. Underskud.
15. Særligt om virksomhedsskattelovens regler.
16. Selvangivelsen.
17. Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144.
C. Dødsboer
18. Særligt om dødsboskattereglerne.
D. Fælles bestemmelser
19. Skattepligt - skattefrihed.
20. Særligt om opgørelsen af skattepligtig formue.
21. Bostyrets pligter.
22. Frister for afgørelse om skattepligt.
23. Klage.
24. Straffebestemmelser.
25. Særligt om skattekravs stilling ved konkurs.
26. Ikrafttrædelse.
Tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering
E. Indledning
27. Indledning.
F. Anvendelsesområde
28. Tvangsakkord.
29. Frivillig akkord.
30. Gældssanering.
31. Særligt om misligholdelse af akkord eller
gældssanering.
G. Selskaber m.v.
32. Selskaber m.v.
33. Særligt om sambeskattede selskaber m.v.
H. Personer
34. Enlige.
35. Ægtefæller.
36. Særligt om virksomhedsskattelovens regler.
I. Dødsboer
37. Særligt om dødsboskattereglerne.
J. Skattekravs stilling ved akkord og gældssanering
38. Særligt om skattekravs stilling ved akkord m.v.
K. Ikrafttrædelse
39. Ikrafttrædelse.
Konkurs
Lovens anvendelsesområde
2. Ifølge konkursskattelovens § 1, stk. 1, finder
konkursskatteloven anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med
konkurs efter reglerne i den danske konkurslov, der også er sat i kraft på
Færøerne og Grønland.
Efter bestemmelsen i konkursskattelovens § 1, stk. 2, finder loven ikke
anvendelse ved frivillig akkord, tvangsakkord og gældssanering, uanset om
akkorden eller gældssaneringen opnås i eller udenfor konkurs. Lovens §§ 5 og
13 indeholder regler om tilfælde, hvor konkursen sluttes med en akkord eller
en gældssanering. Der henvises herom til pkt. 9.
Konkurser efter konkurslovgivningen i Norge, Sverige, Finland og Island er
efter bestemmelsen i konkurslovens § 6 tillagt retsvirkning her i landet.
Konkursskattelovens regler om skattefrihed for konkursindkomsten gælder ikke
i konkurser i disse lande. Derimod gælder reglerne i konkursskattelovens §§ 4
og 12 om begrænsning af retten til at fremføre underskud.
I øvrigt er udenlandske konkurser ikke omfattet af loven. Det betyder, at
skattelovgivningens almindelige regler anvendes i disse tilfælde. Et
begrænset skattepligtigt udenlandsk selskab, der går konkurs efter reglerne i
et land uden for Norden, opgør derfor på sædvanlig vis sin indkomst efter
reglerne for begrænset skattepligtige uden hensyn til konkursskattelovens
regler.
Konkursskatteloven gælder ikke for dødsboer.
A. Selskaber m.v.
Kredsen af selskaber og institutioner
3. Selskaber, fonde, foreninger m.v., der er nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og i fondsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, litra a-b, er efter konkursskattelovens § 2 ikke skattepligtige
af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter
konkursskattelovens kapitel 4, se pkt. 19-23.
Indkomstopgørelsen
4. For selskaber m.v. under konkurs opgøres en særlig
konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 3. Den omfatter selskabets
indkomst i hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges (dvs. rettens
bestemmelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling) - og altså
også forud for dekretets afsigelse - og hele selskabets indkomst i de
følgende år indtil konkursboet afsluttes.
Konkursindkomsten for selskaber m.v. opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler, idet det er de enkelte års skatteregler, der er gældende
for opgørelsen af det pågældende års skattepligtige indkomst.
Det er også skattelovgivningens almindelige regler, der gælder for
fradragstidspunktet. For det år, hvori konkursdekretet afsiges, vil det sige,
at en erhvervsvirksomheds driftsomkostninger i dette år kan fratrækkes i
konkursindkomsten, selvom de vedrører tiden fra indkomstårets begyndelse frem
til dekretets afsigelse, og selvom det på grund af konkursen står klart, at
de ikke vil blive betalt. Om fradragstidspunktet for ikke-betalte
renteudgifter, henvises til ligningslovens § 5, stk. 7.
Skattefriheden for konkursindkomsten udløser ikke avancebeskatning efter
selskabsskattelovens § 5, stk.4. Der er altså ikke tale om overgang til
skattefri virksomhed i selskabsskattelovens § 5, stk. 4's forstand.
Underskud
5. Underskud, der stammer fra indkomstår forud for det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, kan fradrages ved opgørelsen af
konkursindkomsten i dekretåret inden for den sædvanlige femårsbegrænsning i
ligningslovens § 15, stk. 1. Hvis underskuddet kan fradrages i dekretåret,
kan det endvidere fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i et hvilket
som helst år under konkursen og indtil dens slutning uden hensyntagen til, om
femårsbegrænsningen herved overskrides.
Indenfor perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet
afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud ved opgørelsen af
konkursindkomsten frem- eller tilbageføres til et hvilket som helst andet
indkomstår under konkursen og indtil dens slutning uden tidsmæssig
begrænsning.
Efter konkursens slutning kan underskud fra tidligere perioder ikke
længere fremføres, jf. konkursskattelovens § 4, stk. 1.
Skatteberegning
6. Når konkursindkomsten er skattepligtig, beskattes den efter
reglerne i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,
selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, jf.
lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 17. For selskaber m.v. er det således det
enkelte års skatteprocent, der skal lægges til grund ved beregningen af
skatten. Ved skatteberegningen gives efter konkursskattelovens § 3, stk. 2,
et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten for hele perioden fra
konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fradraget på 100.000 kr. kan
frit fordeles over de enkelte år under konkursen. Fradraget har samme
størrelse, uanset hvor længe boet varer.
Skatten skal betales indenfor de frister, der gælder for det år, hvori
konkursen sluttes. Konkursindkomsten er særlig indkomst, jf. lov om særlig
indkomstskat § 2, nr. 17, der lægges til selskabernes almindelige indkomst,
jf. lov om særlig indkomstskat § 13.
Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet, når skifteretten har
stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab, udarbejdet i henhold
til konkurslovens § 148, og ankefristen efter samme lovs § 152 er udløbet.
Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten i medfør af skiftelovens § 149
udskyder endeligt regnskab og udlodning for nærmere afgrænsede dele af boet.
Indkomst fra disse nærmere afgrænsede dele indgår ikke i konkursindkomsten
for tiden efter ankefristens udløb i henhold til konkurslovens § 152.
Når et bo sluttes, fordi der ikke er dækning for omkostningerne, jf.
konkurslovens §143, varer boet indtil ankefristens udløb (fire uger) fra den
skiftesamling, hvor boets slutning er bestemt.
Særligt om sambeskattede selskaber m.v.
7. Hvis et sambeskattet selskab tages under konkurs, bortfalder
tilladelse til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det
indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Det betyder, at underskud fra og
med dette år ikke kan fradrages i positiv indkomst i de andre selskaber. Om
disse andre selskabers hæftelse for det konkursramte selskabs skattegæld
henvises til pkt. 25.
Tilladelsen til sambeskatning bortfalder, uanset om selskabet m.v. er
skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.
Selvangivelsen
8. Efter konkursskattelovens § 3, stk. 3, skal bostyret - hvis
konkursindkomsten er skattepligtig - indgive en selvangivelse vedrørende
konkursindkomsten for hvert år under konkursen. Det gælder både det
indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, hvert af de følgende indkomstår
under konkursen, og for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår
under konkursen og indtil dens slutning. Selvangivelserne for de enkelte
indkomstår skal dog først indgives indenfor den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori boet sluttes.
Konkursskattelovens regler går således ud på, at der ikke opgøres en
fælles indkomst for hele boperioden under eet, men at der foretages den
sædvanlige opdeling i indkomstperioder. Det betyder, at der skal foretages en
indkomstopgørelse for hvert indkomstår for sig, herunder også en selvstændig
opgørelse for den sidste periode, der omfattes af reglerne i
selskabsskattelovens § 5 om afsluttende ekstraordinær ansættelse.
Selvangivelserne indgives senest ved udløbet af fristen for indgivelse af
indkomstopgørelsen med henblik på den ekstraordinære ansættelse, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 2. Efter hidtidig praksis har det i et vist
omfang været muligt allerede på et tidligere tidspunkt at indgive et udkast
til selvangivelse, som skattemyndighederne har godkendt, hvis de har fundet
det forsvarligt. Denne praksis ændres ikke af konkursskattelovens regler i de
tilfælde, hvor konkursindkomsten er skattepligtig.
Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144
9. Det kan forekomme, at konkursbehandlingen afsluttes efter
konkurslovens § 144, enten fordi boet giver fuld dækning til kreditorerne
eller med en akkord. Det kan både være en frivillig akkord og en
tvangsakkord. I så fald gælder reglerne i lovens § 5, hvorefter
skattefriheden for konkursindkomsten bortfalder, og adgangen til at fremføre
et eventuelt underskud begrænses med det beløb, der eftergives, efter samme
regler som gælder for akkord udenfor konkurs, jf. lov nr. 363 af 6. juni 1991
om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved
tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af
konkursskatteloven).
For selskaber, hvis sambeskatning på grund af dekretets afsigelse er
ophørt, er der i så fald adgang til at blive sambeskattet for de pågældende
år.
Hvis et konkursdekret afsiges den 1. oktober 1991 og afløses af en
tvangsakkord, der stadfæstes den 1. april 1993, skal der foretages normale
ansættelser for 1991 og 1992 med fradrag af de respektive indkomstårs
eventuelle underskud. I 1993 foretages også en almindelig ansættelse, men
reglerne om underskudsbegrænsning kan medføre, at ældre års underskud
nedsættes med virkning for dette år.
Hvis konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144, herunder med
tvangsakkord, skal indkomsten for de enkelte indkomstår under
konkursbehandlingen selvangives indenfor den frist, der gælder for indgivelse
af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Tvangsakkorden
anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om
stadfæstelse af akkorden eller om akkordforhandlingens ophør er udløbet, uden
at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, jf.
konkurslovens § 183.
Hvis skyldneren efter boets slutning godtgør, at fordringshaverne er
fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten
efter konkurslovens § 144, stk. 2, skyldneren bevis herfor. Udstedelsen af et
sådant bevis er uden betydning i konkursskattemæssig henseende.
B. Personer
Personkredsen
10. Konkursskatteloven omfatter endvidere fysiske personer, hvis
bo tages under konkursbehandling efter reglerne i konkursloven. Om
udenlandske konkurser, se pkt. 2.
Indkomstopgørelsen og skatteberegningen
11. Hvis der er truffet beslutning om skattepligt, beskattes
konkursindkomsten som særlig indkomst, jf. lov om særlig indkomstskat § 2,
nr. 17. Konkursindkomsten beskattes således med 50 pct. Ved skatteberegningen
gives der et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten for hele perioden fra
konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fradraget har altså samme
størrelse, uanset hvor længe konkursboet varer.
For fysiske personer omfatter konkursindkomsten hele skyldnerens indkomst
fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, og
indtil konkursdekretets afsigelse, jf. konkursskattelovens § 7, stk.
2. Konkursindkomsten omfatter altså ikke blot det, der kan henføres som
indkomst fra boets aktiver og passiver.
Konkursindkomsten omfatter dog ikke skyldnerens A-indkomst og heller ikke
indkomst, som skyldneren oppebærer fra driften af sin ægtefælles virksomhed
eller som medarbejdende ægtefælle. Skyldnerens indkomst udenfor
konkursindkomsten, herunder skyldnerens A-indkomst (løn m.v.), opgøres og
beskattes efter de almindelige regler herom. Lønmodtagerudgifter, der
vedrører A-indkomsten, vil således kunne fradrages i denne.
Under konkursen, det vil sige fra konkursdekretets afsigelse og
indtil boets slutning, er det kun indkomst, der stammer fra konkursboets
aktiver og passiver, der indgår i konkursindkomsten, jf. konkursskattelovens
§ 7, stk. 1. Skyldnerens løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, som
skyldneren udøver uden brug af virksomhedens aktiver under konkursen, er ikke
omfattet af konkursindkomsten. Heller ikke indkomst fra aktiver, der ikke kan
inddrages under konkursen - f.eks. båndlagte aktiver - indgår i
konkursindkomsten.
Indkomsten efter konkursens afslutning indgår ikke i
konkursindkomsten, men beskattes hos skyldneren efter de almindelige regler.
Konkursindkomsten for fysiske personer opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om opgørelsen af almindelig og særlig indkomst med de
ændringer, der i øvrigt følger af konkursskatteloven. Det betyder f.eks., at
driftsudgifter i dekretåret kan fratrækkes i konkursindkomsten, selvom de
vedrører tiden indtil dekretets afsigelse, og selvom det på grund af
konkursen står klart, at de ikke vil blive betalt.
Om fradragstidspunktet for ikke-betalte renteudgifter henvises til
ligningslovens § 5, stk. 7. Hvis indkomstårets aktieudbytter overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr. (1987-niveau), skal det overskydende beløb ifølge
konkursskattelovens § 11, stk. 2, medtages i konkursindkomsten med 90 pct.
Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og udgør i 1991 30.000
kr. og i 1992 30.600 kr. Da konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst
med 50 pct., sikres det herved, at udbyttet også under en konkurs kun
beskattes med 45 pct. Udbytteindkomst, der ikke overstiger beløbsgrænsen,
skal ikke medtages i konkursindkomsten.
Eksempel
Aktieudbytte i indkomståret
1991 ....................... 100.000 kr.
Beløbsgrænse ............... 30.000 kr.
-----------------------------------------
Rest ....................... 70.000 kr.
Heraf medregnes i
konkursindkomsten 90 pct. .. 63.000 kr.
Når konkursindkomsten er skattefri, tilbagebetales den indeholdte
udbytteskat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a (30.000 kr. for 1991 og 30.600 kr. for 1992).
Udbytteskat af udbytteindkomst, der ikke overstiger dette grundbeløb, er
således fortsat endelig.
Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet ved udlodning, når
skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab,
udarbejdet i henhold til konkurslovens § 148, og ankefristen efter samme lovs
§ 152 er udløbet. Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten i medfør af
konkurslovens § 149 udskyder endeligt regnskab og udlodning for nærmere
afgrænsede dele af boet.
Forholdet mellem skyldner og konkursbo
12. Skyldnerens lejebetalinger til boet er den skattepligtige
indkomst uvedkommende. De indgår ikke i konkursindkomsten og kan ikke
fradrages ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.
Hvis konkursboet udbetaler løn til skyldneren, beskattes denne efter
konkursskattelovens § 8, 1. pkt., af lønnen, og lønudgiften kan fradrages i
konkursindkomsten, jf. § 11, stk. 4. Noget tilsvarende gælder for andre
ydelser fra boet til skyldneren, f.eks. understøttelse. Efter
konkursskattelovens § 8 beskattes de hos skyldneren, og kan i samme omfang
fradrages i konkursindkomsten. Er der derimod tale om en naturalydelse -
eksempelvis ved at boet vederlagsfrit stiller en bil til rådighed for
skyldneren - beskattes skyldneren ikke af værdien heraf, medmindre der
ligefrem er tale om løn for udført arbejde. Ved fast ejendom er der dog en
udtrykkelig bestemmelse i lovens § 8, 2. og 3. pkt., om, at skyldneren
beskattes af lejeværdien af fast ejendom, hvis skyldneren bebor konkursboets
ejendom, og at den indkomst, der herved konstateres, medregnes i den del af
skyldnerens indkomst, der ikke indgår i konkursindkomsten. Lejeværdien
beregnes efter reglerne for procentlejeværdi, hvis det var disse regler, som
skyldneren anvendte inden konkursen. Beskatningen nedsættes ikke, selvom
skyldneren betaler vederlag. Skyldneren har nemlig ikke fradragsret for
eventuel leje, som han betaler, heller ikke indenfor lejeværdien. I
konkursindkomsten fradrages eventuelle renteudgifter vedrørende ejendommen,
mens lejeværdi ikke indgår i konkursindkomsten, hverken som indtægt eller
udgift, jf. konkursskattelovens § 11, stk. 4. Skyldnerens eventuelle betaling
af leje til boet beskattes ikke.
Forholdet mellem skyldners ægtefælle og konkursbo
13. Efter kildeskattelovens § 25 A skal indkomst, der vedrører en
erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der
driver virksomheden, uanset om virksomheden ejes af den anden ægtefælle.
Efter konkursskattelovens § 9, stk. 1, gælder dette dog ikke, hvis den
ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved indkomstårets udgang.
Hvis det for eksempel er hustruen, der driver en virksomhed, som manden ejer,
skal hustruen altså ikke beskattes af indkomsten fra virksomheden, når manden
er under konkurs.
Fra og med det år, hvori konkursdekretet over (for eksempel) manden
afsiges, medregnes overskuddet således i konkursindkomsten. Det gælder både,
hvis hustruen driver virksomheden, og hvis hun er medarbejdende ægtefælle. Er
der indgået lønaftale med ægtefællen, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7,
gælder reglerne i denne bestemmelse dog fra indkomstårets begyndelse og
indtil konkursdekretets afsigelse, jf. konkursskattelovens § 9, stk. 1, 2.
pkt.
Endvidere gælder, at al løn m.v., som udbetales til skyldnerens ægtefælle
af konkursboet under konkursen, beskattes hos den pågældende, jf.
konkursskattelovens § 9, stk. 2, uanset om konkursboet er indtrådt i en
lønaftale med ægtefællen, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7. Disse
udgifter kan fratrækkes i konkursindkomsten på samme måde som løn til
skyldneren selv, jf. konkursskattelovens § 11, stk. 4. Lejebetalinger fra
ægtefællen til konkursboet er på samme måde som for skyldneren selv den
skattepligtige indkomst uvedkommende.
Underskud
14. Fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
underskud fra tidligere indkomstår kun fradrages i konkursindkomsten, og ikke
i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. konkursskattelovens §
12, stk. 1. Efter § 12, stk. 2, kan underskuddene dog kun fradrages i
konkursindkomsten, hvis de efter personskattelovens § 13, stk. 1-2, kan
fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges. Det samme gælder underskud, der efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fradrages i virksomhedsindkomst i
dekretåret. Der er fortsat adgang til at fremføre resterende virksomhedsskat
efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.
Underskud, der er omfattet af konkursskattelovens § 12, stk. 2, kan
fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsramme på 5
år, der er en følge af de almindelige regler om underskudsfremførsel. For så
vidt angår personskatteloven, er det kun det underskud i den skattepligtige
indkomst, der efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, kan fremføres til
fradrag i skyldnerens skattepligtige indkomst, der kan fremføres i boet. Det
beløb, der kan fradrages i konkursindkomsten, er det beløb, der kunne være
fratrukket i skyldnerens skattepligtige indkomst i dekretåret, hvis
konkursdekretet ikke var blevet afsagt. Et eventuelt underskud i den
personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan ikke
selvstændigt fremføres.
Hvis skyldneren var omfattet af virksomhedsskatteordningen, er det det
underskud, der kunne være fratrukket efter virksomhedsskatteordningens regler
i dekretåret, der er fradragsberettiget i konkursindkomsten.
Det er en forudsætning for fradragsretten, at femårsbegrænsningen ikke er
udløbet inden dekretåret. Hvis der er fradragsret i det første år med
konkursindkomst, er der imidlertid også fradragsret i de øvrige års
konkursindkomst, uanset om femårsbegrænsningen derved overskrides.
Underskud, der opstår i konkursindkomsten, mens boet består, kan fradrages
i overskud i andre år under konkursen. Det kan både fremføres og tilbageføres
uden tidsmæssig begrænsning, jf. konkursskattelovens § 12, stk. 3. Underskud
i konkursindkomsten kan derimod ikke fratrækkes i nogen anden indkomst end
konkursindkomsten og kan heller ikke overføres til ægtefællen, jf.
konkursskattelovens § 12, stk. 4.
Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som den
anden ægtefælle driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret
henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Som anført i pkt.
13 gælder det, selv om indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet
hos den ægtefælle, der drev virksomheden. Tidligere års underskud, der
stammer fra virksomheden, kan efter konkursskattelovens § 12, stk. 5, ikke
fremføres hos den, der driver virksomheden, hverken i det år, hvori
konkursdekretet er afsagt eller i senere år. I stedet fremføres det hos
ejerægtefællen, hvor det fradrages i konkursindkomsten efter de
retningslinjer, der er beskrevet ovenfor om underskud hos skyldneren selv,
jf. konkursskattelovens § 12, stk. 2.
Det kan forekomme, at den ægtefælle, der har drevet den anden ægtefælles
(dvs. skyldnerens) virksomhed, ikke alene har underskud fra virksomheden, men
i samme år også har andet underskud, der ikke omfattes af konkursen f.eks.
underskud af fast ejendom. Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst,
beregnes underskuddet fra virksomheden ved, at man først fratrækker andet
underskud i lønindkomsten, jf. konkursskattelovens § 12, stk. 6. Et eventuelt
positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Virksomhedens underskud
nedsættes altså ikke med hele lønindkomsten.
Eksempel
Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud på 500.000 kr.
fra en virksomhed, der tilhører skyldneren.
Herudover har ægtefællen en lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på
fast ejendom på 200.000 kr.
Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør
Lønindkomst ..................... 300.000 kr.
Underskud (fast ejendom) ........ 200.000 kr.
----------------------------------------------
Nettoindtægt .................... 100.000 kr.
Underskud (virksomhed)* ......... 500.000 kr.
----------------------------------------------
Underskud i alt ................. 400.000 kr.
----------------------------------------------
*(nedsættes med positivt resultat af anden virksomhed)
Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker således
ikke virksomhedsunderskuddet med hele lønindkomsten, og henfører ikke 200.000
kr. af »Underskud i alt« til den faste ejendom.
I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiver tidligere blevet selvangivet
hos ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren. I så fald kan det være
nødvendigt at genoptage ældre ansættelser af ægtefællernes indkomst for at
placere aktiverne i overensstemmelse med ejerforholdene. Herved undgås, at
underskuddet fra skyldnerens aktiver fremføres på den anden side af
konkursen. Genoptagelse kan kun ske i overensstemmelse med de almindelige
regler herom.
Særligt om virksomhedsskattelovens regler
15. Virksomhedsskatteloven anvendes ikke på konkursindkomsten, jf.
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Skyldneren kan derimod anvende
virksomhedsordningen på indkomst ved anden ikke-konkursramt virksomhed under
konkursen.
Når en virksomheds indkomst bliver konkursindkomst, bliver tidligere
indbetalt virksomhedsskat endelig, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 5.
Eventuelt opsparet overskud på konto for opsparet overskud medregnes ikke i
den skattepligtige indkomst, sådan som det ellers er tilfældet ved
virksomhedsophør efter virksomhedsskattelovens § 15.
Selvangivelsen
16. Efter konkursskattelovens § 3, stk. 3, skal bostyret - hvis
konkursindkomsten er skattepligtig - indgive en selvangivelse vedrørende
konkursindkomsten for hvert år under konkursen. Er skyldneren en fysisk
person, er det skyldneren, der har pligt til at indgive selvangivelsen, jf.
lovens § 10, stk. 1. Det gælder både for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, hvert af de følgende indkomstår under konkursen, og
for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og
indtil dens slutning. Selvangivelserne for de enkelte indkomstår skal dog
først indgives indenfor den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse
for det indkomstår, hvori boet slutter.
Når skyldneren er en fysisk person, skal bostyret, jf. konkursskattelovens
§ 10, stk. 2, give skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for
selvangivelsen. Bostyret handler dog under hensyn til varetagelsen af boets
interesser, jf. konkurslovens § 115. En eventuel tvist herom kan påkendes af
skifteretten.
Skatten skal betales inden for de frister, der gælder for det år, hvori
konkursen sluttes. Konkursindkomsten er særlig indkomst, jf. lov om særlig
indkomstskat § 2, nr. 17, og skatten heraf betales for fysiske personers
vedkommende efter reglerne i lov om særlig indkomstskat §§ 9-12.
Konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144
17. Det kan forekomme, at konkursen afsluttes efter konkurslovens
§ 144, enten fordi boet giver fuld dækning til kreditorerne eller med en
frivillig akkord, en tvangsakkord eller en gældssanering. I så fald gælder
reglerne i konkursskattelovens § 13, hvorefter skattefriheden for
konkursindkomsten bortfalder, og adgangen til at fremføre et eventuelt
underskud kun begrænses med det beløb, der eftergives.
Hvis konkursboet sluttes med frivillig akkord eller med tvangsakkord efter
konkurslovens § 144, skal indkomsten for de enkelte indkomstår under
konkursbehandlingen også selvangives indenfor den frist, der gælder for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes, jf.
konkursskattelovens § 13.
Hvis skyldneren efter boets slutning godtgør, at fordringshaverne er
fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten
efter konkurslovens § 144, stk. 2, skyldneren bevis herfor. Udstedelsen af et
sådant bevis er uden betydning i konkursskattemæssig henseende.
C. Dødsboer
Særligt om dødsboskattereglerne
18. Dødsboer, hvor konkursen indtræder efter dødsfaldet, er ikke
omfattet af konkursskatteloven og dens regler om skattefrihed og begrænsning
af underskudsfremførsel, jf. konkursskattelovens § 6, der ikke nævner
dødsboer.
Hvis afdøde blev erklæret konkurs inden dødsfaldet, foretages efter de
almindelige regler i kildeskatteloven om skifte af dødsbo, jf.
kildeskattelovens § 14, stk. 1-8, kun afsluttende ansættelse af afdøde i
dødsåret, såfremt det begæres af enten boet eller skattemyndigheden indenfor
visse frister.
Skattemyndigheden kan imidlertid allerede inden dødsfaldet og i
overensstemmelse med konkursskattelovens almindelige regler, jf. pkt. 19,
have anmodet om, at konkursindkomsten beskattes. I så fald følger det af §
14, stk. 11, i kildeskatteloven, at denne anmodning står ved magt og også
gælder for dødsåret, også selvom skattemyndighederne ikke forlanger
afsluttende ansættelse for mellemperioden efter kildeskattelovens § 14, stk.
1-8. Indtægter, der ikke indgår i konkursindkomsten, som f.eks. afdødes
arbejdsindtægter i mellemperioden, behandles efter de almindelige regler i
kildeskatteloven om afsluttende ansættelse.
D. Fælles bestemmelser
Skattepligt - skattefrihed
19. Selskaber m.v. og personer er ikke skattepligtige af
konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter
konkursskattelovens kapitel 4. Skattemyndigheden må kun træffe afgørelse om
skattepligt, hvis den skønner, at konkursindkomsten bliver større end 100.000
kr. efter fradrag af eventuelt fremført underskud, jf. konkursskattelovens §
14. Afgørelsen bliver ikke ugyldig, selvom det senere viser sig, at
skattemyndigheden har skønnet forkert. Skattemyndigheden kan dog senere ændre
en afgørelse om skattepligt til skattefrihed, hvis den finder dette rigtigt.
Skattemyndigheden bør samtidig skønne over, om der er rimelig udsigt til
at inddrive skatten af konkursindkomsten. Hvis det må antages, at kun en
mindre del af skatten kan inddrives, bør skattemyndigheden ikke gøre
konkursindkomsten skattepligtig.
Skattemyndigheden kan træffe sin afgørelse på grundlag af tidligere
selvangivelser, dokumenter, der indgives efter bestemmelsen i
konkursskattelovens § 15, stk. 1, og hvad der i øvrigt måtte være
skattemyndigheden bekendt.
Hvis der senere indgår et aktiv i et skattefrit bo, og der ville være
blevet statueret skattepligt, hvis skattemyndigheden havde haft kendskab til
aktivet ved afgørelsen om skattepligt efter konkursskattelovens § 14, kan
skattemyndigheden efter konkursskattelovens § 15, stk. 3, træffe en ny
afgørelse om skattepligt efter samme retningslinjer, som er anført ovenfor.
Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i
boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter
konkursskattelovens § 15, stk. 1, se nedenfor pkt. 21, eller hvis
tilhørsforhold til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Hvis en
retshandel må omstødes, for at aktivet indgår i boet, må tilhørsforholdet
anses som omstridt. Efter konkursskattelovens § 15, stk. 3, påhviler det
bostyret at sende udtrykkelig meddelelse til skattemyndigheden, hvis der
senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets
oplysninger efter konkursskattelovens § 15, stk. 1, eller hvis tilhørsforhold
til boet måtte anses for usikkert eller omstridt. Kravet om særskilt
oplysning er ikke opfyldt, hvis boet blot nøjes med at fremsende en genpart
af den endelige boopgørelse uden at angive, hvilke aktiver, der er nye.
Oplysningspligten omfatter kun nye aktiver. Hvis et aktiv under
bobehandlingen afhændes til en højere værdi, end det var sat til i de
dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives ved 1. skiftesamling af
fordringens prøvelse, udløses ikke en fornyet indberetningspligt.
Boet skal ikke sende oplysning om nye passiver, og heller ikke oplysning
om, når et passiv udgår. Reglen i konkursskattelovens § 15, stk. 3, handler
kun om nye aktiver.
Afgørelse om skattepligt vedrørende selskaber m.v. træffes af
skattemyndigheden i den kommune, hvor skyldneren havde hjemsted i henhold til
selskabsskattelovens § 24 den seneste 15. januar forud for konkursdekretets
afsigelse, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse
beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne,
Told- og Skattestyrelsen m.fl. § 3, stk. 1, nr. 11. Selskabsskattelovens §
24, stk. 3, hvorefter skatteministeren i tvivlstilfælde afgør, i hvilken
kommune et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes, anvendes
tilsvarende.
Afgørelse om skattepligt vedrørende fysiske personer træffes af den
skattemyndighed, som i henhold til kildeskattebekendtgørelsens §§ 7, 8 og 10
har foretaget forskudsregistrering af skyldneren for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om
henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og
skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. § 3, stk. 1, nr. 11.
Særligt om forældelse ved konkurs
Efter hidtidig praksis beskattes fordelen ved forældelse af gælden hos en
personlig skyldner, når udgiften er fradragsberettiget og skyldneren har haft
indkomst, hvori fradragsretten er udnyttet. Fordelen ved forældelsen opgøres
endvidere på grundlag af fordringens kursværdi ved forældelsen. Denne praksis
er ikke ændret ved konkursskatteloven. Herudover bemærkes dog, at
kursgevinstloven medfører beskatning ved forældelse af gæld, der skulle
indfries til overkurs og fordringer i udenlandsk valuta.
Særligt om opgørelsen af skattepligtig formue
20. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue sættes
nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, til 0
kr., jf. konkursskattelovens § 16. Det gælder, uanset om skyldneren er
skattepligtig eller ej af konkursindkomsten.
Produktions- og salgsforeninger, der efter selskabsskattelovens §§ 14-15
opgør deres indkomst som en procentdel af formuen, vil være indkomstskattefri
af konkursindkomsten, konkursskattelovens § 16 smh.m. selskabsskattelovens §
16.
Bostyrets pligter
21. Bostyret skal efter konkursskattelovens § 15, stk. 1, indgive
genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og
resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til den kommunale
skattemyndighed, som skal afgøre skattepligtsspørgsmålet, jf. pkt. 19. Det er
de samme dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives til skifteretten
ved 1. skiftesamling, hvor fordringerne prøves. Den kommunale skattemyndighed
skal have en genpart samtidig med, at dokumenterne indsendes til
skifteretten. Skifteretten forlanger ikke altid, at der indgives en
indberetning eller en resultatopgørelse til skifteretten. Skifteretternes
praksis med hensyn hertil ændres ikke ved konkursskatteloven. Forlanges
indberetning og resultatopgørelse ikke af skifteretten, skal disse
oplysninger heller ikke indsendes til skattemyndighederne.
Om bostyrets oplysningspligt, når der indgår et aktiv i boet, som enten
ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter konkursskattelovens § 15, stk.
1, eller hvis tilhørsforhold til boet måtte anses for usikkert eller
omstridt, henvises til pkt. 19.
Om bostyrets oplysningspligt overfor skyldneren til brug for dennes
selvangivelse, jf. konkursskattelovens § 10, stk. 2, henvises til pkt. 16.
Frister for afgørelse om skattepligt
22. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse om skattepligt skal
træffes inden tre måneder efter modtagelsen af de dokumenter, som det efter
konkursskattelovens § 15, stk. 1, påhviler bostyret at indsende til den
kommunale skattemyndighed. De tre måneder regnes fra modtagelsen af
dokumenterne hos vedkommende kommunale skattemyndighed til afsendelse af
afgørelsen fra den kommunale skattemyndighed. Hvis skattemyndighedens
afgørelse ikke er truffet inden da, er konkursindkomsten skattefri, medmindre
der siden bliver truffet bestemmelse om skattepligt efter reglen i
konkursskattelovens § 15, stk. 3.
Som anført i pkt. 19 kan det forekomme, at der senere sker ændringer i
boets aktiver, og at skattemyndigheden derfor kan træffe en ny afgørelse om
skattepligt, jf. konkursskattelovens § 15, stk. 3. Denne (nye) afgørelse skal
træffes inden for 4 uger. Ligesom 3 måneders fristen regnes 4 ugers fristen
fra oplysningernes modtagelse til afgørelsens afsendelse.
Klage
23. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan efter
konkursskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt., senest tre måneder efter
afgørelsen påklages til told- og skatteregionen, jf. bekendtgørelse nr. 417
af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale
skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl.
§ 14, stk. 1. Klager vedrørende afgørelser truffet af Københavns Kommune
afgøres af Told- og Skatteregion København 2 (Nord), og klager vedrørende
Frederiksberg Kommune afgøres af Told- og Skatteregion København 3
(Nordvest), jf. samme bekendtgørelses § 14, stk. 4.
Regionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
jf. den ovennævnte bekendtgørelses § 14, stk. 5. Hvis regionens afgørelse
ikke foreligger inden for 3 måneder, bortfalder skattepligten, jf.
konkursskattelovens § 15, stk. 4, 2. pkt. Fristen regnes fra modtagelse af
klagen hos den kompetente region indtil dennes afsendelse af sin afgørelse.
Klageberettigede er både bostyre og skyldner. Hvis både konkursboet og
skyldneren klager, regnes fristen på tre måneder efter konkursskattelovens §
15, stk. 4, 1. pkt., fra modtagelse af den første klage.
Straffebestemmelser
24. Bestemmelserne i konkursskattelovens §§ 18-20 svarer til de
straffebestemmelser, der gælder efter kildeskattelovens afsnit VIII om
dødsboer.
Særligt om skattekravs stilling ved konkurs
25. Skatter for indkomstår forud for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, kan anmeldes i konkursboet og er simple krav. Det
gælder både selskaber m.v. og personer.
Selskabsskatter, der vedrører indkomstår under konkursen, kan også
anmeldes. De har tidligere haft status som såkaldte massekrav, dvs. krav som
opstår ved selve konkursbehandlingen, og som derfor har en fortrinsstilling
efter konkurslovens § 93, men har nu stilling som simple krav, jf.
konkurslovens § 38 og § 93, nr. 3. Om ikrafttræden henvises til pkt. 26.
Personskatter, der vedrører indkomstår, der afsluttes efter dekretets
afsigelse, vedrører ikke konkursboet og kan derfor ikke anmeldes i boet.
Selvom selskabers sambeskatning ophører ved konkursen, jf.
konkursskattelovens § 4, stk. 3, hæfter de andre selskaber, der i
indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet blev afsagt,
indgik i sambeskatningen, solidarisk for skatten af konkursindkomsten, jf.
konkursskattelovens § 4, stk. 4. Det gælder også, selvom et selskab er
afstået ved afsigelsen af konkursdekretet, når selskabet har indgået i
sambeskatningen i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekret
afsiges.
Uanset at fysiske personers ikke-betalte skatter for indkomstår, der er
afsluttet inden konkursen, kan anmeldes overfor konkursboet, hæfter
skyldneren stadigvæk. Endvidere hæfter ægtefællen subsidiært efter reglen i
kildeskattelovens § 72, stk. 2. Skatter, der vedrører senere indkomstår, kan
ikke anmeldes overfor konkursboet, idet skattekravene anses for stiftet ved
udgangen af de pågældende indkomstår og altså efter konkursdekretets
afsigelse. Herfor hæfter skyldneren fortsat, og subsidiært også ægtefællen i
medfør af reglen i kildeskattelovens § 72, stk. 2. Ved forskudt indkomstår
anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af indkomståret og ikke ved
udgangen af det tilsvarende kalenderår.
Ikrafttrædelse
26. Loven har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter
konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
Ved fristdagen forstås efter konkurslovens § 1, stk. 1, som udgangspunkt
- den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller
begæring om akkordforhandling eller konkurs,
- . . . (udeladt)
- dagen for beslutning om likvidation af et aktieselskab eller
anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning
modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om
akkordforhandling eller konkurs,
eller det tidligste af disse tidspunkter.
Tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering
E. Indledning
Indledning
27. Som anført under pkt. 1 skal konkursskatteloven ses i
sammenhæng med de regler, der er gennemført ved lov nr. 363 af 6. juni
1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved
tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af
konkursskatteloven). Denne lov begrænser en skyldners adgang til at fremføre
skattemæssige underskud, når skyldnerens gæld nedsættes gennem tvangsakkord,
gældssanering og frivillig akkord, både i og udenfor konkurs. Endvidere
indebærer de nye regler, at en akkord eller en kendelse om gældssanering
omfatter krav på særlig indkomstskat vedrørende indkomst før akkordens
slutning, henholdsvis før afsigelse af kendelse om gældssanering.
De væsentligste forskelle i den skattemæssige behandling af henholdsvis
konkurs og akkord m.v. består herefter i, at skyldnerens uudnyttede,
fradragsberettigede underskud ved en akkord eller en gældssanering nedsættes
med gældseftergivelsen, og i at der ikke opstår nogen skattefri boindkomst.
Endvidere er der ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 gennemført en række
ændringer i kursgevinstloven. Kredsen af generelt skattepligtige i
kursgevinstloven er således nu udvidet til at omfatte alle selskaber og fonde
m.v., som herefter som udgangspunkt skal medregne alle kursgevinster på
fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og
tilsvarende har fradragsret for kurstab på fordringer og gæld. Gevinst på
gæld som følge af en tvangsakkord eller en aftale om en samlet ordning mellem
en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors
gæld (frivillig akkord) er dog ikke skattepligtig efter kursgevinstlovens
bestemmelser, jf. kursgevinstlovens § 6 A.
F. Anvendelsesområde
Tvangsakkord
28. Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord omfatter
tvangsakkord både indenfor og udenfor konkurs, jf. ligningslovens § 15, stk.
2, personskattelovens § 13 a, stk. 1, og virksomhedsskattelovens § 13, stk.
6.
Tvangsakkord er omfattet, både når kendelsen går ud på en procentvis
nedsættelse af gælden, og når kendelsen går ud på, at skyldnerens formue helt
eller delvis skal realiseres og fordeles imellem hans kreditorer, imod at
skyldneren frigøres for den gæld, der ikke bliver dækket
(likvidationsakkord).
Tvangsakkord kan også bestå i en foreløbig henstand med kravene mod
skyldneren, der derved får udsættelse med at betale gælden, uden at der sker
nogen nedsættelse af fordringerne (moratorium). Disse tilfælde omfattes ikke
af reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord. Kombineres et
moratorium med en almindelig tvangsakkord og/eller en likvidationsakkord,
anvendes reglerne om begrænsning i retten til at fremføre et underskud
fortsat.
Frivillig akkord
29. Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord omfatter
også aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord), der
således sidestilles med tvangsakkord i skattemæssig henseende, jf.
ligningslovens § 15, stk. 3, personskattelovens § 13 a, stk. 4, og
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7.
I forbindelse med en frivillig akkord kan skyldneren være insolvent, men
der stilles ikke krav herom, for at der foreligger en frivillig akkord.
Formålet med en akkord er, at skyldneren får en ordning på sine
gældsforpligtelser.
Ved frivillig akkord forstås efter ligningslovens § 15, stk. 3,
personskattelovens § 13 a, stk. 4, og virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale afgøres efter de
almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan
f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker
at indgå i akkorden, eller kun på visse betingelser ønsker at indgå i en
akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle
kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den
sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. Eftergivelse efter
kildeskattelovens §§ 73 B-D er også en aftale om gældsnedsættelse.
En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en
ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med
konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor
der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en
fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er
dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en
frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte
hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen
ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem
en skyldner og dennes kreditorer, har gældseftergivelsen ikke betydning for
adgangen til at fremføre et underskud.
En samlet ordning kan også foreligge, selv om gæld, som er særligt og
tilstrækkeligt sikret, f.eks. ved håndpant, ikke nedsættes samtidig med
skyldnerens øvrige gæld.
En gældseftergivelse, der ikke er omfattende nok til at være en frivillig
akkord, kan udløse beskatning hos skyldneren efter reglerne i
kursgevinstloven. En tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord
udløser derimod ikke beskatning hos skyldneren, jf. kursgevinstlovens § 6 A.
Nedsættelse af skyldnerens gæld omfatter også den situation, at en
kreditor konverterer sin fordring til aktiekapital, hvis de modtagne aktiers
kursværdi er mindre end fordringens pålydende, og kreditor dermed er
fyldestgjort. Ved bedømmelsen af de modtagne aktiers eller anparters
kursværdi skal der også tages hensyn til det forhold, at den forbedrede
økonomiske situation, der følger af gældsnedsættelsen, medfører en vis
kursstigning.
Det er uden betydning, om aftalen indgås her i landet eller i udlandet.
Det er ligeledes uden betydning, om kreditorerne er hjemmehørende her i
landet eller i udlandet.
Gældssanering
30. Gældssanering efter konkurslovens afsnit IV (kapitel 25-29)
sidestilles i skattemæssig henseende med frivillig akkord og tvangsakkord
både indenfor og udenfor konkurs, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1, og
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6.
Særligt om misligholdelse af akkord eller gældssanering
31. Retten til at fremføre et beløb som underskud, svarende til en
tidligere bortakkorderet gæld, genopstår ikke ved skyldnerens misligeholdelse
af en tvangsakkord eller frivillig akkord. Skattemyndighederne kan derfor
ikke på grundlag af det forhold, at akkorden eller gældssaneringen bortfalder
på grund af skyldnerens misligholdelse, foretage nogen korrektion af
ansættelserne for hverken det indkomstår, hvori akkorden eller
gældssaneringen er opnået eller noget efterfølgende år.
G. Selskaber m.v.
Selskaber m.v.
32. For selskabers vedkommende nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud fra indkomstår forud for det år, hvori
kendelsen om stadfæstelse af tvangsakkord afsiges, med det beløb, hvormed
gælden er nedsat, jf. ligningslovens § 15, stk. 2. Det samme gælder
uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det indkomstår, hvori akkorden
opnås.
Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som
forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi.
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet
ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse
af debitors gæld (frivillig akkord) er efter kursgevinstlovens § 6 A ikke
skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis en
gældsfrigørelse herefter medfører, at skyldneren beskattes efter
kursgevinstlovens regler, formindsker dette ifølge ligningslovens § 15, stk.
2, 2. pkt., nedsættelsen af underskuddet efter 1. pkt. Nedsættelsesbeløbet
formindskes med den del af skyldnerens skattepligtige indkomst, der stammer
fra gældsfrigørelsen.
Nedsættelsen sker med virkning fra det indkomstår, hvori tvangsakkord
stadfæstes. Ved frivillig akkord sker det med virkning fra det år, hvori den
frivillige akkord er indgået.
Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud
fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Særligt om sambeskattede selskaber m.v.
33. Hvis det selskab, der opnår en akkord, er sambeskattet med
andre selskaber, er det alene underskuddet fra det pågældende og tidligere
indkomstår i det selskab, der omfattes af akkorden, der nedsættes. Akkorden
påvirker ikke selve muligheden for at overføre underskuddet til fradrag i et
sambeskattet selskab. Underskuddet nedsættes dog, inden det kan overføres til
fradrag hos de andre (sambeskattede) selskaber, idet nedsættelsen dog
begrænses med et beløb svarende til den del af skyldnerens skattepligtige
indkomst, der hidrører fra skyldnerens frigørelse for gældsforpligtelser. Det
gælder også underskud fra det år, hvori akkorden opnås. I modsætning til hvad
der gælder for konkurs, betyder akkorden ikke, at sambeskatningen ophører.
H. Personer
Enlige
34. For personer, der er omfattet af personskattelovens regler om
fremførsel af underskud, indebærer en akkord eller en gældssanering, at
uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra indkomstår forud for det år,
hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering afsiges,
nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens §
13 a.
Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som
forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi.
Personskatteloven indeholder regler om fremførsel af underskud i den
skattepligtige indkomst til fradrag i følgende års skattepligtige indkomst.
Der henvises til cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og
andre skattelove (skattereformen), afsnit E, pkt. 31-48. Det kan endvidere
forekomme, at der samtidig med et underskud i den skattepligtige indkomst er
underskud i den personlige indkomst, der fremføres til fradrag i de følgende
år, men alene med virkning for 6 og 12 pct.-skatterne.
Efter personskattelovens § 13 a, stk. 1, jf. § 13, begrænses underskuddet
både i den skattepligtige indkomst og i den personlige indkomst med
gældseftergivelsen.
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet
ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse
af debitors gæld (frivillig akkord) er efter kursgevinstlovens § 6 A ikke
skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis
gældsfrigørelsen herefter medfører, at skyldneren beskattes efter
kursgevinstlovens regler, formindsker dette ifølge personskattelovens § 13 a,
stk. 1, 2. pkt., nedsættelsen af underskuddet efter 1. pkt.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens skattepligtige
indkomst, der stammer fra gældsfrigørelsen.
Nedsættelsen sker allerede med virkning før det indkomstår, hvori
tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering er afsagt, dvs. før
fristen for kære efter konkurslovens § 183 og §§ 202, 205, 212 og 216 er
udløbet. Ved frivillig akkord sker nedsættelsen allerede med virkning før det
år, hvori den frivillige akkord er indgået, idet nedsættelsen også omfatter
underskud fra tidligere indkomstår.
Nedsættelsen omfatter også underskud i det år, hvori tvangsakkord
stadfæstes eller kendelse om gældssanering er afsagt, og som fradrages i
senere år.
Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud
fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Ægtefæller
35. Nedsættelsen af underskud i den skattepligtige indkomst med
virkning for det år, hvori akkorden opnås, sker for ægtefæller inden
underskuddet overføres til fradrag i ægtefællens personlige indkomst og
kapitalindkomst.
Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til den anden
ægtefælle sker begrænsningen inden fradrag efter personskattelovens § 13,
stk. 4, 1. pkt., i den anden ægtefælles personlige indkomst.
I tilfælde hvor en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens underskuddet
fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, følger det af
personskattelovens § 13 a, stk. 2, at gældseftergivelse, der ikke er anvendt
til underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, skal anvendes til
underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle.
Særligt om virksomhedsskattelovens regler
36. For personer, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen,
gælder tilsvarende regler som for selskaber m.v. og fysiske personer for
underskud i virksomhedsindkomsten. Om fremførsel af underskud under
virksomhedsordningen henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om
virksomhedsskatteloven, afsnit O (pkt. 118-129).
For enlige skal underskuddet først nedsættes efter, at underskuddet i
virksomhedsindkomsten har nedsat kapitalindkomsten og den personlige indkomst
i det indkomstår, hvori nedsættelsen får virkning.
For ægtefæller skal underskuddet nedsættes, inden det overføres til
fradrag i ægtefællens eventuelle personlige indkomst, men efter at
ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst er nedsat i henhold til
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 2, og efter at skyldnerens egen personlige
indkomst er nedsat.
Hvis skyldneren ikke har underskud, overføres nedsættelsesbeløbet til
ægtefællen til nedsættelse af dennes underskud. Det gælder dog kun i det
omfang, hvori ægtefællens underskud stammer fra skyldnerens virksomhed, jf.
personskattelovens § 13 a, stk. 2. Situationen kan forekomme, hvis ægtefællen
driver den virksomhed, som skyldneren ejer. Tilsvarende gælder - hvis
skyldneren har underskud - for det beløb, hvormed nedsættelsesbeløbet
overstiger underskuddet.
Hvis en ægtefælle, der driver den anden ægtefælles virksomhed, har både
underskud fra virksomhed og andet underskud i samme år, skal det underskud,
der skal begrænses - og som uden nedsættelse kunne være fradraget i
akkordåret, hvis ikke kendelse om stadfæstelse af tvangsakkord var afsagt
eller frivillig akkord var indgået - behandles, som om det fortrinsvis
stammede fra skyldnerens virksomhed.
I. Dødsboer
Særligt om dødsboskattereglerne
37. Uanset om et dødsbo opnår en (tvangs)akkord i eller uden for
konkurs, finder reglerne om underskudsbegrænsning ikke anvendelse for
dødsboet.
J. Skattekravs stilling ved akkord og gældssanering
Særligt om skattekravs stilling ved akkord m.v.
38. En tvangsakkord eller gældssanering omfatter skatterne i de
indkomstår, der er afsluttede, inden tvangsakkordforhandlingens åbning, jf.
konkurslovens § 167, eller inden gældssaneringssagens indledning, jf.
konkurslovens § 206, konkurslovens §§ 158, stk. 1, og 199, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af de almindelige regler om, at skattekravene i konkurs- og
akkordretlig sammenhæng anses for stiftet ved indkomstårets afslutning. Ved
forskudt indkomstår anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af
indkomståret og ikke ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.
Tvangsakkorden eller gældssaneringen omfatter også særlig indkomstskat
vedrørende indkomst før akkordens slutning, jf. konkurslovens § 183, eller
før kendelse om gældssanering afsiges, jf. konkurslovens §§ 158, stk. 1, og
199, stk. 1, 1. pkt.
Selv om selskaber og foreninger m.v. ikke svarer særlig indkomstskat, jf.
lov om særlig indkomstskat § 13, betyder dette for selskaber m.v., at
selskabsskat, der kan henføres til særlig indkomst opstået før akkordens
slutning, er omfattet af akkorden.
K. Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
39. De ovennævnte regler har virkning for frivillige akkorder,
tvangsakkorder eller gældssaneringer, der er indgået som afslutning på en
påbegyndt konkurs, hvor fristdagen for konkursen er den 27. december 1990
eller senere. Hvis fristdagen eksempelvis er den 20. december 1990, og
konkursen er afsluttet gennem en akkord, så er akkorden ikke omfattet af
ændringerne.
Lovændringerne har ligeledes virkning for tvangsakkorder og
gældssaneringer udenfor konkurs, hvor fristdagen er den 27. december 1990 og
senere.
Om fristdagen, jf. konkurslovens § 1, stk. 1, henvises til pkt. 26.
Endelig har ændringerne virkning for frivillige akkorder, som er indgået,
uden at der forinden har været en fristdag efter konkursloven, når aftale om
frivillig akkord er indgået den 27. december 1990 eller senere.
Skatteministeriet, den 20. maj 1992
Jens Rosman
/ Allan Borch Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. udenlandsk datterselskab ikke udtrådt af sambeskatning med dansk moderselskab i det indkomstår, hvori datterselskabet går konkurs Retsinformation · 6. januar 2010
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Underskudsbegrænsning, gældssanering i konkurs Retsinformation · 13. januar 2022
- Underskudsbegrænsning Landsskatteretten · 18. februar 2010