Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik.

KEN nr 10083 af 03/04/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisorskik.

Den 30. april 1996 blev i sag nr. R-4/1994

Benny Christensen

mod

Registreret revisor Frank P. Frederiksen

afsagt sålydende K E N D E L S E:

Under denne sag har advokat Peter Carstensen på vegne Benny Christensen

ved skrivelse modtaget den 14. februar 1994 indgivet klage over registreret

revisor Frank P. Frederiksen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at revisor Frank Frederiksen

har været optaget i Revisorregistret siden 31. august 1982.

Efter at indklagede ved skrivelser af 23. marts og 15. april 1994 havde

meddelt, at der pågik forligsforhandlinger mellem parterne, blev sagen

stillet i bero, indtil klagerens advokat den 16. november 1994 anmodede om,

at behandlingen af klagesagen fortsattes. Det oplystes samtidig, at en

tidligere indgivet salærklage til Foreningen af Registrerede Revisorers

responsumudvalg var blevet tilbagekaldt.

Det fremgår af sagen, at indklagede har været revisor for klageren

personligt og for nogle virksomheder, klageren har drevet enten i eget navn,

BC-Engros, eller i anpartsselskabsform, Handelscompagniet af 1. januar 1991

ApS og Bejaru ApS.

Klagerens advokat har oplyst, at klageren var direktør og anpartshaver i

Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS indtil 1. marts 1993, hvor anparterne

med bistand fra indklagede blev overdraget til Jan Høgsberg. Endvidere var

indklagede revisor og direktør i Bejaru ApS indtil 1. marts 1993, hvor

klageren købte anparterne, mens indklagede fortsatte som revisor. Den 2.

januar 1994 skrev indklagede til klageren:

»Vedr: diverse mellemværender

Denne skrivelse skal tages meget alvorligt.

Skrivelsen omfatter dig selv privat, BC-Engros, Bejaru ApS samt

Læs alt

Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS.

Via læsning af registreringstidende er vi blevet klar over at

Handelscompagniet er sendt til tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. Du har

altså valgt at lade selskabet »knække« i forbindelse med Jan's

indsættelse som direktør. Derved har du påført os et ikke ubetydeligt tab,

hvilket vi naturligvis ikke kan acceptere.

Vi skal derfor, for god ordens skyld, meddele dig, at såfremt hele vores

tidligere fakturerede tilgodehavende i forbindelse med arbejder udført for

ovennævnte virksomheder ikke er indbetalt inden 8 dage fra dato, så agter vi

at indgive konkursbegæring mod dig personligt, Bejaru ApS og

Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS.

Alt arbejde ligger herefter stille.'

Den 8. januar 1994 overbragte indklagede klageren kopi af en skrivelse

dateret 11. januar 1994 fra indklagede til dennes advokat, adv. Anne-Mette

Hvidtsted. Skrivelsen indeholdt forskellige oplysninger til brug for

indgivelse af konkursbegæringer mod klageren personligt, Bejaru ApS og

Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS. Indklagede anførte i

følgeskrivelsen, at skrivelsen til advokaten ville blive afsendt den 11.

januar 1994. Skrivelsen indeholdt blandt andet følgende afsnit:

»Til orientering kan det oplyses, at Benny Christensens hustru er

ansat i Bikuben. Vi kan ikke vurdere om det er betimeligt at meddele

personaleafdelingen om konkursbegæringen mod ægtefællen.«

Klageren besvarede henvendelserne ved en skrivelse af 9. januar 1994.

Den 14. januar 1994 sendte indklagede en opgørelse over parternes

mellemværender pr. 1. december 1993 til klageren. Det fremgik af opgørelsen,

der blandt andet omfattede Handelscompagniet ApS, at en del af kravene endnu

ikke var faktureret. Det samlede krav udgjorde 134.153,98 kr. Det fremgik

videre, at kravet mod indklagede personligt opgjordes til 46.864,43 kr.,

hvoraf 14.292,15 kr. endnu ikke var faktureret. Mod Bejaru ApS opgjordes

kravet til 4.787,50 kr., der i sin helhed var faktureret. Endelig opgjordes

kravet mod Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS til 82.502,55 kr., hvoraf

41.137,50 kr. endnu ikke var faktureret. Indklagede oplyste samtidig, at

konkursbegæringerne ville blive holdt tilbage til 31. januar 1994.

Klageren underskrev den 9. maj 1994 et frivilligt forlig, hvorefter han

anerkendte at skylde indklagede 32.204 kr.

Klagerens advokat har anført, at indklagede ved brug af trusler om

indgivelse af konkursbegæringer og om at skade klagerens ægtefælles

arbejdsmæssige situation har forsøgt at formå klageren til at betale

påståede, ikke-fakturerede tilgodehavender, og at denne handlemåde er

utilstedelig og i strid med »god skik og brug«. Indklagede har

endvidere forsøgt at formå klageren til at betale for en anden af indklagedes

klienter, Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS. Forliget omhandler

tilgodehavender pr. 31. december 1992 for klageren og hans personlige

virksomhed, mens ikke-fakturerede beløb fra opgørelsen af 14. januar 1994 og

krav mod Handelscompagniet ApS ikke er medtaget.

Indklagedes advokat har bestridt, at indklagede har handlet i

strid med god revisorskik i forbindelse med fremsættelse af betalingskravene.

Indklagedes overvejelse af konkursbegæring er ikke tilkendegivet klageren på

nogen i formen krænkende eller generende måde og var i den konkrete situation

ikke upassende eller irrelevant, da indklagede netop skønnede, at

konkursbetingelserne var opfyldt. Spørgsmålet om omtale i forhold til

ægtefællens arbejdsplads er kun udtryk for indklagedes foreløbige overvejelse

og afspejler samtidig indklagedes erkendelse af, at en sådan henvendelse

næppe er passende. Efter at der er indgået forlig om parternes økonomiske

mellemværende står det fast, at klageren skylder et ikke ubetydeligt beløb

til indklagede. Indklagede har reduceret sit krav under hensyn til klagerens

økonomiske situation.

Nævnet har første gang behandlet sagen på sit møde den 22. maj

1995. Foranlediget af klagerens oplysninger om, at indklagede havde været

ikke blot revisor, men tillige direktør for Bejaru ApS, besluttede nævnet af

egen drift at få dette punkt nærmere belyst, selv om det ikke var rejst som

et klagepunkt i sagen.

Af en herefter på nævntes initiativ indhentet fuldstændig udskrift fra

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at selskabet Bejaru ApS blev stiftet

den 2. juli 1982 under et andet navn. Selskabets formål har stedse været

handel og fabrikation. Den 13. september 1990 blev indklagede revisor for

selskabet, men fratrådte den 2. november 1990, hvor indklagede blev direktør

for selskabet, der tillige fik adresse hos indklagede. Efter at selskabet den

1. marts 1993 ændrede navn til Bejaru ApS, forblev indklagede som direktør,

indtil klageren den 16. september 1993 overtog posten. Pr. samme dato blev

indklagedes firma revisor for selskabet, hvilket det fortsatte med at være

frem til 16. maj 1994. Den 9. december 1994 blev selskabet tvangsopløst af

skifteretten.

Forelagt disse oplysninger har indklagede den 13. november 1995 oplyst

følgende:

»1. Vor daværende klient Henrik Vinten erhvervede selskabet i

september 1990, hvor vi indtrådte som revisorer.

2. I november 1990 erhvervede vi selskabet uden aktiviteter og jeg

indtrådte som direktør. Samtidig fratrådte vi som revisorer og registrerede

revisor Tenna Vest indtrådte som revisor.

3. Selskabet henligger herefter hos os uden aktivitet.

4. Den 1. marts 1993 erhverver Benny Christensen indskudskapitalen fra os.

Navnet ændres til BEJARU ApS. Købesummen skal betales i rater.

Benny Christensen udstyres med en generalfuldmagt til at handle ubegrænset

på selskabets vegne, således at de aktiviteter han ønsker selskabet skal

drive frit kan indlægges.

Den eneste grund til, at jeg opretholdt posten som direktør, var en

sikringsakt for købesummens betaling.

Driften i perioden fra Benny Christensens overtagelse af selskabet i marts

1993 til september 1993 har jeg på intet tidspunkt blandet mig i. I september

1993 betales sidste rate af købesummen, hvorefter jeg fratræder som direktør.

Ved samme lejlighed fratræder Reg. revisor Tenna Vest, og Viva Revision ApS

vælges som Revisor.

Det må således konstateres, at advokat Peter Carstensens oplysninger om,

at jeg/vi på samme tid har været direktør og revisor for selskabet er

ukorrekte.

Det er muligt at jeg/vi har været i nærheden af kanten af de formelle

regler for revisors aktiviteter, men realiteten er, at selskabet i vor

ejertid har henligget uden aktiviteter.«

På nævnets anmodning har indklagede den 20. december 1995 indsendt

regnskabsmateriale vedrørende selskabet, herunder årsregnskaberne for 1991 og

1992, idet indklagede samtidig oplyste:

». . . at der i vor redegørelse af 13.11.95 Pkt. 4 har indsneget

sig en fejl med hensyn til overtagelsestidspunktet for anparterne. Dette er

ikke som anført sket i marts 1993, men allerede i maj 1992. Hvilket vi kan se

af det materiale vi netop har modtaget retur fra politiet.

Fra 01.06.92 har Benny Christensens automatudlejningsaktivitet ligget i

selskabet.

Øvriget forhold i redegørelsen henstår uændret. . . . »

Det fremgår af årsregnskabet for 1991 (regnskabsåret sammenfaldende med

kalenderåret), at selskabet i 1991 henlå uden aktiviteter. Ifølge

årsregnskabet for 1992 var der en »automatindtægt« på 1.488 kr., en

bruttofortjeneste på 465 kr. og et underskud på 32.061 kr. Blandt aktiverne

var der et ulovligt lån til ledelsen på 174.183 kr. Revisorpåtegningen er

underskrevet den 27. oktober 1993 af indklagede. I revisionsprotokollen for

1992, der ligeledes er dateret den 27. oktober 1993 og forsynet med

indklagedes navn, hed det blandt andet: » . . .

I henhold til Erhverv- og Selskabs styrelsens bekendtgørelse nr. 126 af

28. februar 1989 skal vi oplyse:

at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser. . . .

»

Erhvervs- og Selskabstyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har indgivet

regnskab for 1993, hvilket afstedkom tvangsopløsningen.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Ved skrivelsen af 2. januar 1994 truede indklagede klageren med indgivelse

af konkursbegæringer mod klageren personligt, mod Bejaru ApS og mod

Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS, medmindre indklagedes

»tidligere fakturerede tilgodehavende« hos de nævnte blev

indbetalt inden 8 dage. Ved indklagedes følgende skrivelser af 8. og 14.

januar 1994 fastholdt han truslen og opgjorde i sidstnævnte skrivelse kravet

til i alt 134.153,98 kr. Det fremgik samtidig af indklagedes opgørelse, at

55.429,65 kr. heraf endnu ikke var faktureret. Endvidere fremgik det, at

82.502,55 kr. af det samlede krav angik Handelscompagniet af 1. januar 1991

ApS. Anparterne i dette selskab havde klageren afhændet efter det oplyste pr.

1. marts 1993. Klageren var således ikke længere indehaver af dette selskab

og hæftede ikke personligt for dette selskabs gæld til indklagede.

Herefter findes det godtgjort, at indklagede under trussel om indgivelse

af konkursbegæringer mod klageren og hans selskab, Bejaru ApS, har forsøgt at

opnå betaling dels af endnu ikke forfaldne tilgodehavender, dels af et

betydeligt beløb, som hverken klageren eller Bejaru ApS hæftede for. Ved

denne adfærd findes indklagede at have handlet i strid med god revisorskik.

For så vidt angår den del af kravet, som klageren personligt hæftede for,

og som på daværende tidspunkt var faktureret og forfaldent, underskrev

klageren den 9. maj 1994 et frivilligt forlig på beløbet. Det må således

lægges til grund, at indklagede forud herfor hverken havde opnået

eksekutionsfundament eller havde begæret fogedforretning til inddrivelse af

sit tilgodehavende. Truslen om indgivelse af konkursbegæring må derfor anses

for et på daværende tidspunkt urimeligt og unødvendigt inkassoskridt, hvorfor

indklagede også i denne henseende findes at have tilsidesat god revisorskik.

De i bilaget til indklagedes følgeskrivelse af 8. januar 1994 indeholdte

bemærkninger om klagerens hustru og henvendelse til hendes arbejdsplads må

anses for et retsstridigt og utilbørligt forsøg på at fremtvinge betaling.

Indklagede findes derfor også herved at have tilsidesat god revisorskik. I

den forbindelse må det anses for en skærpende omstændighed, at det krav, som

indklagede på denne måde søgte at inddrive, som anført ovenfor i vid

udstrækning var uberettiget, for så vidt som det i betydelig grad var

uforfaldent og ikke kunne rettes mod klageren og hans selskab som debitor.

Efter det anførte findes indklagede således skyldig i de rejste

klagepunkter.

Det må yderligere efter de på nævnets initiativ fremkomne oplysninger

lægges til grund, at indklagede i tiden fra den 2. november 1990 til den 16.

september 1993 var direktør for Bejaru ApS, der havde handel og fabrikation

som sit registrerede formål, og som i hvert fald i 1992 havde en vis, om end

beskeden erhvervsmæssig aktivitet bestående i automatudlejning. Efter § 2,

stk. 1, nr. 4, i den dagældende bekendtgørelse nr. 126 af 28. februar 1989 om

registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser, jf. nu § 6 a,

stk. 2, i loven om registrerede revisorer, må en registreret revisor ikke

beklæde stilling som direktør i en virksomhed, der driver anden

erhvervsvirksomhed end bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed.

Indklagede har således overtrådt denne bestemmelse og derved handlet i strid

med god revisorskik.

Ligeledes må det lægges til grund, at indklagede den 27. oktober 1993

underskrev dels selskabets årsregnskab for 1992, dels en erklæring i

revisionsprotokollen om, at han opfyldte lovgivningens habilitetskrav til

revisor, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, litra a, i den ovennævnte dagældende

bekendtgørelse og § 1, stk. 1, nr. 2, litra a, i den nugældende

bekendtgørelse nr. 765 af 22. august 1994 om registrerede revisorers

virksomhed.

Da indklagede imidlertid havde været direktør for selskabet frem til den

16. september 1993 og dermed også i hele det pågældende regnskabsår, finder

nævnet, at han har været inhabil efter § 7, stk. 1 - dengang nr. 5, nu nr. 6

- i loven om registrerede revisorer. Ved desuagtet at underskrive

årsregnskabet samt ved at afgive den nævnte erklæring i revisionsprotokollen

har indklagede derfor handlet i strid med god revisorskik.

Nævnet har af egen drift fundet, at disse forhold, der ikke er omfattet af

den rejste klage, må inddrages ved sagens påkendelse.

I medfør af § 11 a, stk. 1, i loven om registrerede revisorer pålægges

indklagede herefter en bøde på 50.000 kr. T h i b e s t e m m e s :

Indklagede registreret revisor Frank P. Frederiksen pålægges en bøde på

50.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter