Varemærket BRICK registrerbart på trods af, at det er et personnavn.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket BRICK registrerbart på
trods af, at det er et personnavn.
Sekundær betydning
År 1996, den 29. februar afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 29/94:
Klage oprindelig indgivet af
hr. Connie Brick,
videreført af
fru Inge Brick
Charlottenlund
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 4. maj 1994 vedrørende gyl-
digheden af varemærkeregistre-
ring VR 1891 1993 for
Datavarehuset A/S,
Norge
v/Jette Sandel Trademarks A/S.
Den 3. februar 1992 indleverede Datavarehuset A/S, Norge v/Jette Sandel
Trademarks, Birkerød, en ansøgning om registrering af
varemærket BRICK (figurmærke) for alle varer i klasse 9.
Varemærket blev registreret den 5. marts 1993. Den 7. april 1993
blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 2. juni 1993 nedlagde klageren, hr. Connie Brick,
Charlottenlund v/Hofman-Bang & Boutard A/S, indsigelse mod
Læs alt
registreringens gyldighed.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
"Indsigeren er indehaver af det forbeholdne slægtsnavn Brick,
jf. vedlagte kopi af navneregistreringsbevis af 01. marts 1933.
I henhold til gældende Varemærkelovs § 14, nr. 4, skal
varemærker udelukkes fra registrering, såfremt varemærket
uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som
et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.
Da der som anført er tale om et forbeholdt slægtsnavn, skal
vi herefter henstille, at det under VR 01.891-1993 offentliggjorte
varemærke erklæres ugyldigt.
Vi er blevet gjort bekendt med sagsakterne fra anmeldelsens behandling i
Patentdirektoratet og har noteret os, at Patentdirektoratet i sin beslutning
om at offentliggøre mærket har anført, at betegnelsen
BRICK på engelsk har flere betydninger, bl.a. mursten, blok,
klump, byggeklods m.v.
Patentdirektoratet slutter herefter, at eftersom mærket har
sådanne sekundære betydninger, kan der ses bort fra den
indvending der tidligere er rejst i medfør af Varemærkelovens §
14, nr. 4.
Det tilføjes i øvrigt af Patentdirektoratet, at det af
direktoratet anførte understøttes af, at figurmærket
BRICK består af klodser, der er sammensat således, at de
danner ordet BRICK, hvorefter ordet BRICK ikke fremstår
som et personnavn.
Til dette anføres, at ordet BRICK på dansk overhovedet
ikke har nogen sekundær betydning. Når netop henvises til Rigmor
Carlsens Registreringspraksis siderne 67 og 68 bemærkes, at der i dette
værk er tale om rene dansk ord, såsom skov, ravn,
kane, hammer, smed, park og rose. Det ville være korrekt, hvis
Patentdirektoratet havde anført dette i relation til ordet
BRICK.
Da det imidlertid ikke er tilfældet, er der foretaget en uberettiget
slutning, og betegnelsen BRICK har herefter ikke nogen sekundær
mening.
Hvis man indfortolkede sådanne "oversættelser",
ville det jo være ganske uoverskueligt at afgøre, hvad det
retlige indhold af et forbeholdt slægtsnavn var.
Når et i et varemærke indeholdt ord er identisk med et her i
landet beskyttet slægtsnavn, bør dette føre til, undtagen
i ovennævnte tilfælde, at indsigelsen tages til følge.
Af sagsakterne fremgår det, at fuldmægtigen for
varemærkeansøgning VA ydet 00.784-1992 har anført, at
betegnelsen ligeledes har betydning her i landet inden for edb-virksomhed.
Dette mener vi ikke er korrekt. Af Politikens Data Leksikon s. 179, hvoraf vi
vedlægger fotokopi, fremgår det, at ordet brik netop er
den danske betegnelse for chip, og den engelske version er overhovedet ikke
gengivet.
Det således af fuldmægtigen for ansøgeren
anførte kan derfor ikke tillægges betydning.
Samlet skal vi derfor henstille, at mærket BRICK <fig>
VR 01.891-1993 erklæres ugyldigt."
Mærkeindehaveren anførte i skrivelse af 11. august 1993 som
følger:
'Med skrivelse af 11. juni 1993 har Patentdirektoratet fremsendt
indsigelse nedlagt af Hofman-Bang & Boutard A/S, København,
på vegne Hr. Connie Brick, Charlottenlund.
Indsiger har tidligere protesteret mod registrering af det ansøgte
mærke. Patentdirektoratet har i skrivelse af 22. februar 1993 afvist
protesten.
Indsigelsen er nedlagt med henvisning til det forbeholdte slægtsnavn
Brick. Det anføres, at "brick" på dansk overhovedet
ikke har nogen sekundær betydning, og der henvises her til de i
Registreringspraksis anførte eksempler. Indsiger er af den opfattelse,
at hvis ordet havde været BRIK, så ville Patentdirektoratets
henvisning til den sekundære betydning have været relevant.
Vi må bestride det af indsiger anførte om, at det alene er i
forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en
kendt betydning relevans. Når nogen vælger et personnavn, der er
et helt almindelig ord i det engelske sprog og anvender engelsk
stavemåde, så må de affinde sig med, at andre bruger ordet
som varemærke, når det anvendes på en måde, så
det fremtræder som et varemærke og ikke som et personnavn.
Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt
betydning. Vi er helt enige i det af Patentdirektoratet i skrivelse af 22.
februar 1993 anførte: 'På engelsk har Brick flere betydninger
bl.a. mursten, blok, byggeklodser m.,v. Eftersom mærket har
sådanne sekundære betydninger, ses der bort fra den indvending,
som vi tidligere har rejst i medfør af varemærkelovens § 14, nr.
4. Ovenstående understøttes i øvrigt af, at
figurmærket består af klodser, som er sammensat således, at
de danner ordet brick. Dermed fremstår ordet Brick ikke som et
personnavn'.
Vi skal henvise til en ofte i denne sammenhæng anført dom,
nemlig S.H.D. af 3. oktober 1933, UfR side 224, i hvilken det anføres,
at da ordet Milo i de foretagne registreringer ikke fremtræder som et
personnavn, men naturligt måtte opfattes som udtryk for navnet på
den græske Ø/ kunne sagsøgtes påstand om
frifindelse tages til følge.
Det er i disse sager en konkret, skønsmæssig afgørelse
der må foretages, men da "brick" har en så kendt
betydning, og mærket oven i købet er opbygget af
'byggesten/-klodser/elementer/moduler" så fremtræder det
ikke som et personnavn.
For god ordens skyld skal vi imødegå det af indsiger
anførte om, at "brick" ikke skulle have en kendt betydning
indenfor edb-branchen. Indsiger kan da ikke være uvidende om, at det
almindelige sprog indenfor edb-branchen er engelsk.
Vi henviser i øvrigt i det hele til det af os i skrivelse af 15.
december 1992 med bilag anførte, hvorfor en kopi deraf
vedlægges.
Som anført er vi helt enige i Patentdirektoratets afgørelse
af 22. februar 1993 om at det ansøgte figurmærke ikke
fremtræder som et personnavn, hvorfor vi forventer at indsigelsen vil
blive T: tilbagevist."
Klageren har i skrivelse af 12. oktober 1993 udtalt:
"Under henvisning til det i Patentdirektoratets skrivelse af 13.
august 1993 indeholdte skal vi hermed nærmere kommentere det af
anmelderen ved skrivelse af 11. august 1993 anførte.
Det hedder heri følgende:
Citat
Vi må bestride det af indsigerne anførte om, at det alene er
i forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en
kendt betydning relevans.
Citat slut
Dette er ikke korrekt. Det er hævet over enhver tvivl, at et
særkende ved varemærkeretten er, at den er begrænset til
vedkommende stats eget territorium, altså nationalt afgrænset.
Deraf følger, at en vare, der er forsynet med et varemærke, der
er beskyttet i et andet land, kan vise sig at være indført i
Danmark under et ulovligt mærke, såfremt dette eller et hermed
forvekseligt mærke er beskyttet her. Der henvises her til
Betænkning til den ældre Danske Varemærkelov, side 101.
Dette er et centralt punkt. Da det er dansk lovgivning, der skal
lægges til grund, kan man ikke lade sig inspirere af udenlandske ord og
lade disse acceptere, hvis der vel at mærke består krydsende
danske rettigheder. I nærværende tilfælde er det endog et
registreret slægtsnavn, hvor der ikke kan være nogen tvivl om
rettighedens eksistens.
Alene ved bedømmelsen af adskillelsesevnen er det relevant at se
på ordets betydning på andre nordiske sprog samt på de
større hovedsprog, men det er også det eneste punkt, hvor
udenlandske ord og ordsammensætninger kan komme på tale, jf.
ligeledes samme Betænknings side 119, den første spalte. Om
nærværende slægtsnavns adskillelsesevne er der
selvfølgelig overhovedet ikke tale i nærværende sag. Der
er tale om en eksisterende gyldig ret, der skal respekteres.
Det heder endvidere i anmeldernes indlæg:
Citat
Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt
betydning
Citat slut
Det er ganske ukorrekt. Det fremgår af indsigelsens side 2 midtfor,
at ordet BRICK overhovedet ikke har nogen sekundær betydning.
Med andre ord er det hermed bestridt, at betegnelsen BRICK har nogen
kendt betydning.
Det er i det hele interessant at notere sig, at betegnelsen BRICK
ikke i noget normalt tilgængeligt dansk opslagsværk eller ordbog
har nogensomhelst betydning, og det ville da egentlig også være
underligt, at man skulle finde dette, da netop sammensætningen CK
er sjælden i dansk staveform. Vi skal derfor henstille, at
indsigelsen tages til følge under henvisning til, at der foreligger en
registreret dansk navneret, der skal respekteres for den identiske
stavemåde.
Det er interessant at notere sig, at anmelderne henviser til Sø-
& Handelsretsdom af 3. oktober 1938, UÅR 1939 side 224. Sagen
vedrører ordet MILO. Imidlertid er det netop i denne dom, at
Patentdirektoratets retningslinier for praksis vedrørende registrerede
navne anføres, og det hedder her som følger:
Citat
Som retningslinier for denne praksis har Varemærkedirektoratet
anført, at der i almindelighed ikke nægtes registrering af et
mærke, dersom det navn, der indgår i dette, også og
ligesåvel som at være udtryk for et navn, kan have en anden
betydning som f.eks. skov, park, strand, adler, munk og blok.
Citat slut.
Specielt det sidste ord er interessant i nærværende sag, da
det ikke staves med C. Det ses ikke, hvilken forskel der er på
ordet blok respektive brik uden CK, men at en stavemåde som
BLOCK og BRICK selvsagt skal respekteres. Derudover må
det være en misforståelse at påberåde sig dommen, da
den netop vedrører identiske betegnelser, hvilket ikke er
tilfældet her.
Endelig må det understreges, at der i sagen var en betydelig
passivitet fra slægten MILOs side, hvilket kan have en ikke
uvæsentlig indvirkning på sagens bedømmelse i sin helhed.
Netop hvad angår passivitet foreligger denne ikke i denne sag,
tværtimod. Man må derfor lægge til grund, at netop under
henvisning til den pågældende dom, er det klart statueret, at et
slægtsnavn skal respekteres i sin konkrete skrivemåde, med mindre
der foreligger anden betydning på dansk, og dette er ikke dokumenteret
på nogen måde. Man søger tværtimod at inddrage andre
sprog og stavemåder, hvilket netop viser svagheden i anmeldernes
argumentation, nemlig at der ikke foreligger danske ord, der indeholder den
pågældende stavemåde. Når det anføres af
indsigerne, at EDB-sproget typisk er engelsk, skal vi ikke bestride, at dette
kan være tilfældet. Det er blot ikke relevant her, hvor det
heller ikke er dokumenteret, at betegnelsen er anvendt på det danske
område. Det er derimod dokumenteret af indsigerne, at betegnelsen
BRIK er en dansk betegnelse for chip, men det er i sig selv
uinteressant, jf. det ovenfor anført om navnene BLOCK og
BRICK.
Det forekommer endvidere stødende, at anmelderne fortsætter
deres markedsføring under betegnelsen BRICK i Danmark uden i
øvrigt at have opnået en endelig varemærkeeregistrering.
Det interessante ved denne markedsføring er, at betegnelsen
BRICK ikke anvendes i den ansøgte form, men som ordmærke.
Der foreligger endog i materialet oplysning om, at betegnelsen anvendes som
'en brik' jf. KONTORBLADET 10. juni 1993 - i øvrigt i en omtale, der
er lidet flatterende for anmelderne. Indsigerne kan ikke være tjent
med, at slægtsnavnet anvendes i en sådan sammenhæng.
Derudover kommer som anført anvendelsen af betegnelsen BRICK
som ordmærke, hvilket fremgår af Datavarehusets eget
udbudsmateriale, hvor det til overflod dokumenterer, at man kun i mindre
omfang benytter betegnelsen BRICK i den ansøgte form, ellers i
overvejende grad som ordmærke. Dette har selvsagt ikke rimeligheden for
sig, slet ikke set i relation til indsigernes dokumenterede navnebevilling
til betegnelsen BRICK af 1. marts 1933.
Vi skal herefter anmode Patentdirektoratet om at afvise
nærværende ansøgning med henstilling om, at
Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, hvorefter varemærker, der
uhjemlet består af et personnavn, hvortil anden har lovlig adkomst,
respekteres."
Hertil har mærkeindehaveren i skrivelse af 30. november 1993
anført følgende:
'Indsigelsen er nedlagt under henvisning til,[at]der alene ved
bedømmelsen af adskillelsesevnen - og ikke ved bedømmelsen af
hvorvidt ordet har en kendt betydning - kan tages hensyn til andre sprog,
at ordet BRICK ikke har nogen kendt betydning, at
"Milo-dommen"er forårsaget af en ikke ubetydelig passivitet
fra Milo slugtens side, og at betegnelsen BRICK markedsføres i
anden form end det registrerede figurmærke.
Det fastholdes, at det ikke alene er i forbindelse med danske ord, at en
kendt betydning skal tillægges relevans. Milo-dommen er netop et udtryk
herfor, idet indsigeren vel næppe vil mene, at Milo er et dansk ord.
Alligevel har retten fundet, at ordet havde en kendt betydning.
Indsigerens afvisning af, at Milo-dommen har betydning, da der var udvist
passivitet fra familien Milos side, kan vi ikke forstå. Retten udtaler
netop i sine præmisser, at denne passivitet "ikke er
tilstrækkelig til nu at afskære dem fra nu at rejse
Indsigelse...". I Milo-dommen udtales det endvidere, at
varemærkebrugen af navnet Milo ikke har haft noget illoyalt
formål, hvorfor registreringen tillades. Det samme gør sig
gældende i denne sag. Med den særdeles udbredte brug af
slægtsnavne med sekundære betydninger må der i
øvrigt udfoldes en Op 'blød' praksis' af hensyn til de kendte
ord, som ligner navnene. Det har således alene ved gennemgang af de
første sider i Bekendtgørelse om Forbeholdte Navne (1987)
været muligt at finde et betydeligt antal navne, som har kendte
betydninger eller visuelt ligger meget lig kendte betydninger. Adel, Aks,
Alt, Anke, Ax, Bank, Banke, Behn, Behnk, Behnke, Berg, Berge, Berger,
Jungsberg, Kaiser, Moon, Müster, Schöne, Schonwald o.s.v. Så
længe brugte varemærker ikke udgiver sig for at hidrøre
fra sådanne personer, er navnebeskyttelsen ikke overtrådt. Der
henvises i den forbindelse til U1948/1321 hvor ikke " Klitten 's
konservesfabrik" men gerne 'konservesfabrikker Klitten" måtte
bruges.
I Registreringspraksis p. 68 henvises i øvrigt til en
afgørelse, hvorved ordet HUNTER tillades brugt uanset en navneret til
samme.
Direktoratet har endvidere i 1993 registreret varemærke GRAS (VR
05.175 1993), uanset at dette samtidig er et forbeholdt navn, da ordet
på norsk betyder græs, og da dette er næsten identisk med
det engelske ord for græs, grass.
Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE
BRICK uden at dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks
navneret.
Der henvises i den forbindelse til Koktvedgaards 'Konkurrenceprægede
Immaterialretedispositioner', hvori det p. 226 anføres, at
"(h)vis den foreliggende bogstavkombination samtidig er en
stedbetegnelse, et fællesnavn el.lign. må navnebæreren -
såvel i som udenfor erhvervsmæssige forhold - tåle de
ulemper, der er forbundet med at have et sådant navn".
Der erindres atter om, at BRICK er registreret som et_figurmærke
bestående af en række bogstaver sammensat af brikker/mursten, som
ikke har en umiddelbar visuel lighed med slægtsnavnet Brick til forskel
fra familienavnene Brich og Brik, som også begge er forbeholdte navne.
Det forekommer stødende, såfremt familienavnet Brick skulle have
en større beskyttelse end familienavnet Brik.
Såvel fonetisk som visuelt bærer varemærket BRICK
seerens/lytterens tankegang i retning af en brik/mursten/modul, og det
fastholdes derfor, at ordet har en kendt betydning. Det bemærkes i den
forbindelse atter, at ansøgerens kundekreds (EDB-branchen) for den
allerstørste dels vedkommende vil være bekendt med det engelske
sprog, og der vil ikke være nogen risiko for, at nogen vil opfatte
ansøgerens produkter som hidrørende fra familien Brick.
Vi er enige med klageren deri, at ikke ethvert ord, der har betydning
på udenlandske sprog, skal kunne registreres i konkurrence med danske
navne. Det er dog sådan, at et varemærkes betydning på
kendte sprog tages med i Direktoratets overvejelse. Det er Direktoratets
afgørelse i denne sag netop udtryk for, og den afspejler en lang
praksis i Patentdirektoratet. Danmark ville i øvrigt, hvis vi indtog
et snævert nationalt standpunkt, som indsiger prøver at
gøre sig til talsmand for, indtage en særstilling i Europa.
Vi henviser i den forbindelse til en patentankenævnskendelse, V
10/89, som viser, hvor ukendt en betydning et ord skal have, for at
registrering ikke kan ske. I sagen mente såvel
Patentdirektoratet som Patentankenævnet, at betydningen af ordet
AUSTER, som på tysk betyder østers, ikke er så udbredt
kendt, at det kunne registreres i strid med familienavnet Auster. - Det
gøres gældende, at BRICK har en langt mere nærliggende og
klar dansk betydning, som gør det registrerbart i den foreliggende
form.
Vi skal derfor henstille, at Patentdirektoratet fastholder sin trufne
afgørelse."
Klageren har i fortsættelse af sin skrivelse af 12. oktober 1993 i
skrivelse af 21. december 1993 skrevet følgende:
'Det har stedse været gjort gældende af ansøger, at
betegnelsen, uagtet den specielle skrivemåde, har dobbeltbetydning -
også på dansk. Dette må imidlertid nu tilbagevises, idet
det i dagspressen fremgår - og det er selvfølgelig stærkt
generende for indsigeren at ansøger ikke alene benytter betegnelsen
BRICK i figurmæssig henseende og som ordmærke, men tillige
direkte som en familiebetegnelse jf. teksten:
{'Uanset om du vælger den kraftige 9002 eller Brickfamiliens
mindste,
9003, "}
Det er naturligvis en ganske uholdbar retsstilling for indehaverne af et
familienavn og den dertil knyttede ret at måtte konstatere, at
betegnelsen misbruges af erhvervsdrivende på den her omhandlede
måde.
Dette bør selvsagt haves i erindring ved bedømmelsen af
navnerettens indhold, der her synes krænket på uberettiget
måde."
I skrivelse af 4. februar 1994 har mærkeindehaveren derefter
udtalt:
'Ved brev af den 21. december 1993 har indsigeren ved Hofman-Bang &
Boutard A/S anført, at det ansøgte figurmærke, BRICK,
anvendes som en familiebetegnelse, og at dette er i strid med familien Bricks
navneret.
Vi er ikke enige heri. Brugen af 'Brick-familien " betyder her
"en samling af forskellige BRICK computere'. Det fremgår
således også af Nudansk Ordbog, at ordet familie kan bruges om en
systematisk hovedinddeling (i botanikken), en systematisk underafdeling (i
zoologien) eller 'om noget særligt stort'.
Vi gør i øvrigt opmærksom på, at brugen af
"Brick-familien" alene er sket en enkelt gang, og at vi har
henstillet til vore klienter ikke fremtidigt at benytte "familien".
Der er således generelt i vor klienters annoncering i stedet gjort brug
af "Brick-serien". Til belysning heraf se venligst vedlagte kopi af
husstandsomdelt annonceblad, hvori "serien' anvendes."
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og
afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
'Indledningsvis bemærkes, at det er det under VR 1891 1993
registrerede figurmærke, og ikke f.eks. ordmærket BRICK, der er
genstand for afgørelse under denne indsigelse.
Et varemærke er i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4,
udelukket fra registrering, hvis det uhjemlet består af eller
indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en
anden har lovlig adkomst.
Ordet Brick betyder på engelsk bl.a. mursten, teglsten;
murstensformet blok; byggeklods. Denne betydning understøttes i det
registrerede figurmærke af, at mærket er opbygget som mursten
eller klodser, sammensat således, at de danner ordet BRICK.
Mærket fremtræder deved i sin helhed ikke som indeholdende
personnavnet Brick, hvorfor indsigelsen ikke tages til følge.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ifølge direktoratets
praksis efter en konkret vurdering kan lægges vægt på, at
navne har en sekundær betydning på andre sprog end dansk,
såfremt den sekundære betydning må anses for almindeligt
kendt her i landet."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994
indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
Patentdirektoratets afgørelse ændres, således at
varemærkeregistrering VR 1891 1993 erklæres ugyldig.
I ankebegrundelsen af samme dato anfører klageren bl.a.:
"Afvisningen er interessant af flere årsager.
Dels hedder det, at et varemærke i henhold til varemærkelovens
§ 14, nr. 4 er udelukket fra registrering hvis det uhjemlet består af
eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil
en anden har lovlig adkomst. I den nugældende varemærkelovs § 14,
nr. 4 er der ikke tilsigtet nogen ændring i retspraksis, hvorfor
kommentaren til den dagældende varemærkelov fortsat er
gældende. Man bør notere sig, at der ingen kommentarer er om, at
man kan indfortolke en sekundær betydning, hvis dette er et udenlandsk
forekommende ord. Det må derfor betragtes som en udvidelse af praksis,
når Patentdirektoratet i afgørelsen her indfortolker den
engelske betydning af ordet BRICK, som altså også
får afgørende virkning på Patentdirektoratets
afgørelse. Det forekommer temmelig søgt, når
Patentdirektoratets kommenterer, at figurmærket er sammensat af
klodser, der danner ordet BRICK, og at betydningen af ordet derfor
fremgår klart.
Bortset fra den noget søgte dokumentation, anvendes navnet
BRICK i almindelig skrift i teksten og på
varemærkemæssig måde som navneord, hvorfor argumentationen,
som den her foreliggende må tilsidesætter.
Det er over for Patentdirektoratet udtrykkeligt dokumenteret, at
anvendelsen af ordet BRICK forekommer som anført i dagspressen.
Materialet vedlægges i særskilt mappe.
Udtalemæssigt er der også forskel på dansk og engelsk.
Navnet (og varemærket) udtales på dansk som BR.E.K, men hvis
betydningen på engelsk skulle give mening, er udtalen anderledes,
nemlig: BR.I.K. Dette bør man også have i erindring ved sagens
bedømmelse. Ingen dansk forbruger vil bruge den engelske udtale - og
betydningen er derfor ligegyldig.
Patentdirektoratets opfattelse er da også en kovending i relation
til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet i Håndbog for
varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) 1936, p. 125, hvor der
henvises til professor Knopfs værk Ånderetten. Her hedder det
nemlig i spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at et ord
med dobbelt betydning kan registreres som varemærke, følgende:
'Når navnet ikke bruges som kendetegn for uvedkommende, men som
fantasinavn eller som arts- og beskaffenhedsbeskrivelse, kan indehaveren
derimod ikke protestere. Det første er ikke meget praktisk, fordi
anvendelsen af andres navn sjældent vil opfattes som ren fantasi, men
vil blive sat i forbindelse med dem, som bærer navnet (...). At
slægtsnavn bruges som arts- og kvalitetsbetegnelse er derimod ikke
så sjældent. Det er f.eks. hændt, at et slægtsnavn
som Singer er gået over til at blive navnet på en bestemt salgs
symaskiner, og det kan være, at navnet er dannet af ord, som i forvejen
havde en egentlig sproglig betydning som Bjørn, Stål,
Stærk, Alm. Sterk, Tempo o.lign. I slige fald kan Havnenes indehavere
naturligvis ikke kræve, at ordene skal forsvinde af dagligtalen og
heller ikke, at de skal bandlyses som varemærker eller
forretningskendetgn. Det hedder endvidere:
Navnerettens forhold til varemærkeretten retter sig i al
væsentlighed på samme måde, som netop er beskrevet for
firmarettens del.
1) Som man ikke har lov til at tage andres navn til firma, må man
også renoncere på at bruge dem som varemærker'.
Med udgangspunkt i dette værk og med den kendsgerning, at navnet
BRICK er registreret ved kgl. bevilling af 1933 (BILAG 17) og fortsat
bæres af en snæver kreds, skal vi anmode om, at Ankenævnet
følger vor påstand om, at anmeldelsen afslås.'
Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 14. december 1994 nedlagt
påstand om stadfæstelse og har anført:
'Det gøres gældende, at['brick' har en sådan
sekundær betydning, at eksistensen af det identiske personnavn ikke er
til hinder for registrering af varemærket BRICK (+ figur).]
Det er her af afgørende betydning at BRICK (+ figur)
fremtræder som et mærke, der er opbygget af mursten, ligesom det
engelske ord 'brick' betyder byggesten/mursten. Ideen bag det valgte
varemærke er således, at brugeren skal sammensætte en
computer ved hjælp af de enkelte byggesten/moduler.
Endvidere giver mærket klart associationer i retning af det danske
ord brik, idet BRICK såvel fonetisk som visuelt minder om brik. Vi er
ikke enige med klageren i, at der er en fonetisk forskel på brik og
brick. BRICK vil således mest naturligt udtales på dansk uanset
den engelske stavemåde.
BRICK fremtræder på ingen måde som et personnavn, og det
er vor opfattelse, at BRICK ikke vil blive opfattet som et sådant.
Det må endvidere tages i betragtning, at BRICK anvendes i
EDB-branchen, og EDB-sproget er særdeles angloficeret, hvorfor BRICK
vil blive forstået ud fra dets sproglige betydning og ikke som et
personnavn.
Det gøres endvidere gældende, at[også udenlandske ord
kan opnå en sekundær betydning på dansk,]som
muliggør registrering på trods af det identiske personnavn.
Vi forstår ikke klagerens anbringende om 'det nationale
særkende for varemærkeretten' (ankeskrivelsen af den 30. juni
1994 og indsigelsen af den 12. oktober 1993, bilag 10). Der er naturligvis
ikke tvivl om, at det er dansk lovgivning, der skal lægges til grund.
Dette hindrer dog ikke, at der ved fortolkning af lovgivningen lægges
vægt på betydningen af udenlandsk ord, så længe
fortolkningen bygger på danske retsprincipper. henvisningen til
Betænkningen til den gamle danske varemærkelov p. 101 ses derfor
uden nogen som helst betydning i denne sag.
Vi er heller ikke enige i, at '...sådanne indfortolkede
oversættelser (ville) føre til en ganske uoverskuelig
retspraksis...' (ankebeskrivelsens p. 3). For det første accepteres
det allerede på nuværende tidspunkt i praksis (jf. nedenfor), at
betydning af udenlandske ord kan tages i betragtning, uden at det giver
anledning til en uoverskuelig praksis. Dernæst tages der hensyn til
betydningen af udenlandske ord ved forvekslelighedebedømmelsen af de
to varemærker, uden at det giver anledning til problemer. Endelig vil
det efter den eksisterende praksis alene være ord, der klart har en
sekundær betydning, der tillades registreret, jfr. nedenfor.
Nogle typiske eksempler på navne, der har en sekundær
betydning nævnes i Rigmor Carlsen's 'Registreringspraksis' p. 68,
nemlig navne såsom Skov, Ravn, Kane, Hammer Smed, Park og Rose. En
lignende optegnelse af navne med sekundær betydning findes i
Milo-dommen (FfR 1939 pp. 224): Skov, Park, Strand, Adler, Munk og Blok. Der
gøres her opmærksom på, at der er tale om
'retningslinier'.
Der kan dog ikke af angivelsen af disse navne sluttes
modsætningsvist - således som klageren gør - at der ikke
kan opstå sekundær betydning af udenlandske ord. Optegnelserne i
"Registreringspraksis" skal naturligvis alene ses som
eksempler på navne, der klart har en sekundær
betydning. Det må tillige holdes for øje, at betydningen af
udenlandske ord må blive stedse mere fremtrædende i takt med den
internationalisering, der finder sted, især når det som her
drejer sig om EDB-branchen.
Klageren kan således ikke slutte, at når der i Milo-dommen
nævnes navnet Blok som havende sekundær betydning, er det udtryk
for, at Block ikke har en sekundær betydning. Der findes ikke nogen
praksis herom.
Derimod findes der flere afgørelser, hvoraf det vil fremgå,
at udenlandske ord tillægges sekundær betydning:
Milo-dommen slog klart fast, at varemærket MILO kunne registreres
på trods af, at ordet samtidig var et familienavn. Det anførtes
i domspræmisserne, at:
"...Ordet Milo i disse Registreringer ikke fremtræder som et
Slægtsnavn, men naturligt maa opfattes som Udtryk for Navnet paa den
fornævnte græske Ø..."
Milo er ikke et dansk ord, og alligevel har Retten fundet, at det har en
kendt betydning.
Appellanten har tidligere gjort gældende, at Milo-dommens resultat
skal ses som en følge af passivitet. Anbringendet ses ikke fastholdt,
og vi skal da også alene henvise til, at det i domspræmisserne
fremgår, at den udviste passivitet ikke afskærer
sagsøgerne fra at rejse indsigelse.
I 'Registreringspraksis' p. 68 henvises endvidere til en afgørelse,
UfR 1955 pp. 99, HUNTER-dommen. Det kan heraf implicit ses, at
Tivaremærket HUNTER tillades registreret, uanset en navneret til samme.
Ej heller HUNTER er et dansk ord.
Patentdirektoratet, har endvidere registreret varemærket GRAS
(VR05.175 1993), uanset at dette er et forbeholdt navn, da ordet på
norsk betyder græs, og da det er næsten identisk med det engelske
ord for græs, grass.
Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE
BRICK (VR a et 03.331 1985) som kan fremtræde som et navn, uden at
dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks navneret.
Det må derfor være uomtvistet, at man såvel i
retspraksis som i Patentdirektoratets praksis accepterer, at udenlandske ord
kan have sekundær betydning.
Praksis viser, at betydningen af et udenlandsk ord skal være
temmelig ukendt for danskere, før et ord ikke vil blive anset for at
have sekundær betydning. I AUSTER-sagen (V 10/89) blev AUSTER ikke
anset for at have en sekundær betydning på dansk. Det
anførtes således at:
...direktoratet på anmeldelsestidspunktet var opmærksom
på, at AUSTER er det tyske ord for "Østers'. Det er dog
tvivlsomt, om kendskabet til denne betydning er så udbredt, at ordet
AUSTER af den grund ikke er egnet til at opfattes som et personnavn her i
landet.'
Afgørelsen viser, at betydningen af udenlandske ord tillægges
betydning.
Appellanten afslutter sin argumentation med på p. 5 i ankeskrivelsen
at anføre, at: "Patentdirektoratets opfattelse er da også
en kovending i relation til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet
i Håndbog for varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) . .
."
Vi forstår ikke, hvori denne 'kovending' skulle ligge taget i
betragtning den praksis, som er gengivet ovenfor. Der ville vel strengt taget
heller ikke være noget mærkeligt i, at der er sket en
ændring af praksis siden 1936, hvor Ragnar Knophs værk er
skrevet.
Den praksis, Direktoratet fører, går i al fald tilbage til
1971, hvor undertegnede blev ansat i Direktoratet.
Vi tillader os i den forbindelse at bemærke, at gengivelsen fra
Haandbog i Varemærkeret/Åndsretten ikke er korrekt citeret, og vi
vedlægger kopi af de relevante sider. Der henvises her til en
række navne med sekundær betydning: "Bjørn,
Stål, Sterk, Alm. Tempo, e.1.". Der er tale om eksempler fra norsk
praksis, og appellanten har i sit "citat" tilføjet
"Stærk". Fej citeringen viser vel blot, at der ikke skal
nogen særlig fantasi til at regne ud, at Sterk og Stærk har samme
betydning på forskellige sprog.
Klageren har vedlagt en række ulitrerede bilag, som angiveligt skal
belyse, at varemærket BRICK (+ figur) benytte uden figurdelen. Vi
henviser i den forbindelse til vort brev af den 4. februar 1994, bilag 14,
hvoraf fremgår, at vi overfor vor klient har påpeget, at man skal
undlade at bruge "Brick-familien". BRICK benyttes i det eneste
materiale efter denne dato, nemlig fra maj 1994 som figurmærke. Det er
ikke afgørende, at der visse steder i teksten, hvor produkterne er
beskrevet, skrives BRICK uden figurelementet. Disse steder er
varemærket i øvrigt kombineret med en talbetegnelse (f.eks.
"Brick 9003 SX..."), og varemærket fremtræder på
ingen måde som et personnavn. Vi vedlægger yderligere materiale
til dokumentation for, at varemærket faktisk bruges som
registreret.
I øvrigt vil et anbringende om, at den faktiske brug af et
varemærke er i strid med andre rettigheder, være et
konkurrenceretligt spørgsmål, som skal rejses ved domstolene, og
som der ikke skal tages stilling til i nærværende sag, hvorfor vi
anmoder Patentankenævnet om at se bort fra henvisningen til den brug,
der er sket af varemærket.
Konklusion:
Vi finder det dokumenteret, at BRICK (+ figur) har en sådan
sekundær betydning, at familienavnet Brick ikke er til hinder for
registreringen af varemærket. Endvidere fremtræder BRICK (+
figur) ikke som et familienavn. Vi skal derfor anmode Patentankenævnet
om at tage vor påstand til følge, således at
Patentdirektoratets afgørelse af den 4. maj 1994
stadfæstes."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14.
november 1995.
Klageren, fru Inge Brick, var mødt sammen med advokat Christian
Levin Nielsen.
For mærkeindehaveren mødte cand.jur. Charlotte Munck og
advokat Jacob Monberg.
Fru Inge Brick oplyste, at hendes mand, Connie Brich, er afgået ved
døden, og at hun er indtrådt i sagen i hans sted. Hun oplyste
endvidere, at familien Brick fortsat driver virksomhed i familiens navn.
Sagen procederedes af advokat Christian Levin Nielsen og cand.jur.
Charlotte Munck i det væsentlige under henvisning til de til
Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg,
som nærmere blev uddybet og kommenteret, bl.a. under henvisning til
registreringspraksis i såvel Danmark som i udlandet.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det
overfor Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til
andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om medlemmer af opløst duos brug af kunstnernavn, herunder om gyldighed af registreret ordmærke Domsdatabasen · 21. maj 2024
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om hvorvidt der er grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt brug af betegnelsen "Technical Merino" for beklædningsgenstande, samt påbud om tilbagekaldelse af produkterne Domsdatabasen · 10. januar 2024
- vejlebryghus.dk, vejle-bryghus.dk (sag 2009-0156, 2009-0191) Klagenævnet for Domænenavne · 16. april 2010
- kronprinsfrederik.dk, prinsessemary.dk, prinshenrik.dk, prinsjoachim.dk, prinsessealexandra.dk, prinsfelix.dk (sag 429, 430, 431, 432, 433, 434) Klagenævnet for Domænenavne · 28. maj 2004
- grevebibliotek.dk (sag 649) Klagenævnet for Domænenavne · 12. april 2005
Lignende dokumenter
- V 69/96 VR 1996 02181”Montana” Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. juni 1999
- Registreringen af varemærket JULIA for alle varer i klasse 31 måtte begrænses af hensyn til tidligere registrerede identisk mærke for færdigvarer i form af kiks, vafler og biscuits i klasse 30 Retsinformation · 2. marts 1999
- DIVONEX fundet forveksleligt med VIVONEX Retsinformation · 24. september 1997
- 2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S ikke hindringer for registrering af varemærket TRIGON. Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997