Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket BRICK registrerbart på trods af, at det er et personnavn.

AFG nr 60154 af 01/01/1998AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket BRICK registrerbart på

trods af, at det er et personnavn.

Sekundær betydning

År 1996, den 29. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 29/94:

Klage oprindelig indgivet af

hr. Connie Brick,

videreført af

fru Inge Brick

Charlottenlund

v/Patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 4. maj 1994 vedrørende gyl-

digheden af varemærkeregistre-

ring VR 1891 1993 for

Datavarehuset A/S,

Norge

v/Jette Sandel Trademarks A/S.

Den 3. februar 1992 indleverede Datavarehuset A/S, Norge v/Jette Sandel

Trademarks, Birkerød, en ansøgning om registrering af

varemærket BRICK (figurmærke) for alle varer i klasse 9.

Varemærket blev registreret den 5. marts 1993. Den 7. april 1993

blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 2. juni 1993 nedlagde klageren, hr. Connie Brick,

Charlottenlund v/Hofman-Bang & Boutard A/S, indsigelse mod

Læs alt

registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"Indsigeren er indehaver af det forbeholdne slægtsnavn Brick,

jf. vedlagte kopi af navneregistreringsbevis af 01. marts 1933.

I henhold til gældende Varemærkelovs § 14, nr. 4, skal

varemærker udelukkes fra registrering, såfremt varemærket

uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som

et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Da der som anført er tale om et forbeholdt slægtsnavn, skal

vi herefter henstille, at det under VR 01.891-1993 offentliggjorte

varemærke erklæres ugyldigt.

Vi er blevet gjort bekendt med sagsakterne fra anmeldelsens behandling i

Patentdirektoratet og har noteret os, at Patentdirektoratet i sin beslutning

om at offentliggøre mærket har anført, at betegnelsen

BRICK på engelsk har flere betydninger, bl.a. mursten, blok,

klump, byggeklods m.v.

Patentdirektoratet slutter herefter, at eftersom mærket har

sådanne sekundære betydninger, kan der ses bort fra den

indvending der tidligere er rejst i medfør af Varemærkelovens §

14, nr. 4.

Det tilføjes i øvrigt af Patentdirektoratet, at det af

direktoratet anførte understøttes af, at figurmærket

BRICK består af klodser, der er sammensat således, at de

danner ordet BRICK, hvorefter ordet BRICK ikke fremstår

som et personnavn.

Til dette anføres, at ordet BRICK på dansk overhovedet

ikke har nogen sekundær betydning. Når netop henvises til Rigmor

Carlsens Registreringspraksis siderne 67 og 68 bemærkes, at der i dette

værk er tale om rene dansk ord, såsom skov, ravn,

kane, hammer, smed, park og rose. Det ville være korrekt, hvis

Patentdirektoratet havde anført dette i relation til ordet

BRICK.

Da det imidlertid ikke er tilfældet, er der foretaget en uberettiget

slutning, og betegnelsen BRICK har herefter ikke nogen sekundær

mening.

Hvis man indfortolkede sådanne "oversættelser",

ville det jo være ganske uoverskueligt at afgøre, hvad det

retlige indhold af et forbeholdt slægtsnavn var.

Når et i et varemærke indeholdt ord er identisk med et her i

landet beskyttet slægtsnavn, bør dette føre til, undtagen

i ovennævnte tilfælde, at indsigelsen tages til følge.

Af sagsakterne fremgår det, at fuldmægtigen for

varemærkeansøgning VA ydet 00.784-1992 har anført, at

betegnelsen ligeledes har betydning her i landet inden for edb-virksomhed.

Dette mener vi ikke er korrekt. Af Politikens Data Leksikon s. 179, hvoraf vi

vedlægger fotokopi, fremgår det, at ordet brik netop er

den danske betegnelse for chip, og den engelske version er overhovedet ikke

gengivet.

Det således af fuldmægtigen for ansøgeren

anførte kan derfor ikke tillægges betydning.

Samlet skal vi derfor henstille, at mærket BRICK <fig>

VR 01.891-1993 erklæres ugyldigt."

Mærkeindehaveren anførte i skrivelse af 11. august 1993 som

følger:

'Med skrivelse af 11. juni 1993 har Patentdirektoratet fremsendt

indsigelse nedlagt af Hofman-Bang & Boutard A/S, København,

på vegne Hr. Connie Brick, Charlottenlund.

Indsiger har tidligere protesteret mod registrering af det ansøgte

mærke. Patentdirektoratet har i skrivelse af 22. februar 1993 afvist

protesten.

Indsigelsen er nedlagt med henvisning til det forbeholdte slægtsnavn

Brick. Det anføres, at "brick" på dansk overhovedet

ikke har nogen sekundær betydning, og der henvises her til de i

Registreringspraksis anførte eksempler. Indsiger er af den opfattelse,

at hvis ordet havde været BRIK, så ville Patentdirektoratets

henvisning til den sekundære betydning have været relevant.

Vi må bestride det af indsiger anførte om, at det alene er i

forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en

kendt betydning relevans. Når nogen vælger et personnavn, der er

et helt almindelig ord i det engelske sprog og anvender engelsk

stavemåde, så må de affinde sig med, at andre bruger ordet

som varemærke, når det anvendes på en måde, så

det fremtræder som et varemærke og ikke som et personnavn.

Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt

betydning. Vi er helt enige i det af Patentdirektoratet i skrivelse af 22.

februar 1993 anførte: 'På engelsk har Brick flere betydninger

bl.a. mursten, blok, byggeklodser m.,v. Eftersom mærket har

sådanne sekundære betydninger, ses der bort fra den indvending,

som vi tidligere har rejst i medfør af varemærkelovens § 14, nr.

4. Ovenstående understøttes i øvrigt af, at

figurmærket består af klodser, som er sammensat således, at

de danner ordet brick. Dermed fremstår ordet Brick ikke som et

personnavn'.

Vi skal henvise til en ofte i denne sammenhæng anført dom,

nemlig S.H.D. af 3. oktober 1933, UfR side 224, i hvilken det anføres,

at da ordet Milo i de foretagne registreringer ikke fremtræder som et

personnavn, men naturligt måtte opfattes som udtryk for navnet på

den græske Ø/ kunne sagsøgtes påstand om

frifindelse tages til følge.

Det er i disse sager en konkret, skønsmæssig afgørelse

der må foretages, men da "brick" har en så kendt

betydning, og mærket oven i købet er opbygget af

'byggesten/-klodser/elementer/moduler" så fremtræder det

ikke som et personnavn.

For god ordens skyld skal vi imødegå det af indsiger

anførte om, at "brick" ikke skulle have en kendt betydning

indenfor edb-branchen. Indsiger kan da ikke være uvidende om, at det

almindelige sprog indenfor edb-branchen er engelsk.

Vi henviser i øvrigt i det hele til det af os i skrivelse af 15.

december 1992 med bilag anførte, hvorfor en kopi deraf

vedlægges.

Som anført er vi helt enige i Patentdirektoratets afgørelse

af 22. februar 1993 om at det ansøgte figurmærke ikke

fremtræder som et personnavn, hvorfor vi forventer at indsigelsen vil

blive T: tilbagevist."

Klageren har i skrivelse af 12. oktober 1993 udtalt:

"Under henvisning til det i Patentdirektoratets skrivelse af 13.

august 1993 indeholdte skal vi hermed nærmere kommentere det af

anmelderen ved skrivelse af 11. august 1993 anførte.

Det hedder heri følgende:

Citat

Vi må bestride det af indsigerne anførte om, at det alene er

i forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en

kendt betydning relevans.

Citat slut

Dette er ikke korrekt. Det er hævet over enhver tvivl, at et

særkende ved varemærkeretten er, at den er begrænset til

vedkommende stats eget territorium, altså nationalt afgrænset.

Deraf følger, at en vare, der er forsynet med et varemærke, der

er beskyttet i et andet land, kan vise sig at være indført i

Danmark under et ulovligt mærke, såfremt dette eller et hermed

forvekseligt mærke er beskyttet her. Der henvises her til

Betænkning til den ældre Danske Varemærkelov, side 101.

Dette er et centralt punkt. Da det er dansk lovgivning, der skal

lægges til grund, kan man ikke lade sig inspirere af udenlandske ord og

lade disse acceptere, hvis der vel at mærke består krydsende

danske rettigheder. I nærværende tilfælde er det endog et

registreret slægtsnavn, hvor der ikke kan være nogen tvivl om

rettighedens eksistens.

Alene ved bedømmelsen af adskillelsesevnen er det relevant at se

på ordets betydning på andre nordiske sprog samt på de

større hovedsprog, men det er også det eneste punkt, hvor

udenlandske ord og ordsammensætninger kan komme på tale, jf.

ligeledes samme Betænknings side 119, den første spalte. Om

nærværende slægtsnavns adskillelsesevne er der

selvfølgelig overhovedet ikke tale i nærværende sag. Der

er tale om en eksisterende gyldig ret, der skal respekteres.

Det heder endvidere i anmeldernes indlæg:

Citat

Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt

betydning

Citat slut

Det er ganske ukorrekt. Det fremgår af indsigelsens side 2 midtfor,

at ordet BRICK overhovedet ikke har nogen sekundær betydning.

Med andre ord er det hermed bestridt, at betegnelsen BRICK har nogen

kendt betydning.

Det er i det hele interessant at notere sig, at betegnelsen BRICK

ikke i noget normalt tilgængeligt dansk opslagsværk eller ordbog

har nogensomhelst betydning, og det ville da egentlig også være

underligt, at man skulle finde dette, da netop sammensætningen CK

er sjælden i dansk staveform. Vi skal derfor henstille, at

indsigelsen tages til følge under henvisning til, at der foreligger en

registreret dansk navneret, der skal respekteres for den identiske

stavemåde.

Det er interessant at notere sig, at anmelderne henviser til Sø-

& Handelsretsdom af 3. oktober 1938, UÅR 1939 side 224. Sagen

vedrører ordet MILO. Imidlertid er det netop i denne dom, at

Patentdirektoratets retningslinier for praksis vedrørende registrerede

navne anføres, og det hedder her som følger:

Citat

Som retningslinier for denne praksis har Varemærkedirektoratet

anført, at der i almindelighed ikke nægtes registrering af et

mærke, dersom det navn, der indgår i dette, også og

ligesåvel som at være udtryk for et navn, kan have en anden

betydning som f.eks. skov, park, strand, adler, munk og blok.

Citat slut.

Specielt det sidste ord er interessant i nærværende sag, da

det ikke staves med C. Det ses ikke, hvilken forskel der er på

ordet blok respektive brik uden CK, men at en stavemåde som

BLOCK og BRICK selvsagt skal respekteres. Derudover må

det være en misforståelse at påberåde sig dommen, da

den netop vedrører identiske betegnelser, hvilket ikke er

tilfældet her.

Endelig må det understreges, at der i sagen var en betydelig

passivitet fra slægten MILOs side, hvilket kan have en ikke

uvæsentlig indvirkning på sagens bedømmelse i sin helhed.

Netop hvad angår passivitet foreligger denne ikke i denne sag,

tværtimod. Man må derfor lægge til grund, at netop under

henvisning til den pågældende dom, er det klart statueret, at et

slægtsnavn skal respekteres i sin konkrete skrivemåde, med mindre

der foreligger anden betydning på dansk, og dette er ikke dokumenteret

på nogen måde. Man søger tværtimod at inddrage andre

sprog og stavemåder, hvilket netop viser svagheden i anmeldernes

argumentation, nemlig at der ikke foreligger danske ord, der indeholder den

pågældende stavemåde. Når det anføres af

indsigerne, at EDB-sproget typisk er engelsk, skal vi ikke bestride, at dette

kan være tilfældet. Det er blot ikke relevant her, hvor det

heller ikke er dokumenteret, at betegnelsen er anvendt på det danske

område. Det er derimod dokumenteret af indsigerne, at betegnelsen

BRIK er en dansk betegnelse for chip, men det er i sig selv

uinteressant, jf. det ovenfor anført om navnene BLOCK og

BRICK.

Det forekommer endvidere stødende, at anmelderne fortsætter

deres markedsføring under betegnelsen BRICK i Danmark uden i

øvrigt at have opnået en endelig varemærkeeregistrering.

Det interessante ved denne markedsføring er, at betegnelsen

BRICK ikke anvendes i den ansøgte form, men som ordmærke.

Der foreligger endog i materialet oplysning om, at betegnelsen anvendes som

'en brik' jf. KONTORBLADET 10. juni 1993 - i øvrigt i en omtale, der

er lidet flatterende for anmelderne. Indsigerne kan ikke være tjent

med, at slægtsnavnet anvendes i en sådan sammenhæng.

Derudover kommer som anført anvendelsen af betegnelsen BRICK

som ordmærke, hvilket fremgår af Datavarehusets eget

udbudsmateriale, hvor det til overflod dokumenterer, at man kun i mindre

omfang benytter betegnelsen BRICK i den ansøgte form, ellers i

overvejende grad som ordmærke. Dette har selvsagt ikke rimeligheden for

sig, slet ikke set i relation til indsigernes dokumenterede navnebevilling

til betegnelsen BRICK af 1. marts 1933.

Vi skal herefter anmode Patentdirektoratet om at afvise

nærværende ansøgning med henstilling om, at

Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, hvorefter varemærker, der

uhjemlet består af et personnavn, hvortil anden har lovlig adkomst,

respekteres."

Hertil har mærkeindehaveren i skrivelse af 30. november 1993

anført følgende:

'Indsigelsen er nedlagt under henvisning til,[at]der alene ved

bedømmelsen af adskillelsesevnen - og ikke ved bedømmelsen af

hvorvidt ordet har en kendt betydning - kan tages hensyn til andre sprog,

at ordet BRICK ikke har nogen kendt betydning, at

"Milo-dommen"er forårsaget af en ikke ubetydelig passivitet

fra Milo slugtens side, og at betegnelsen BRICK markedsføres i

anden form end det registrerede figurmærke.

Det fastholdes, at det ikke alene er i forbindelse med danske ord, at en

kendt betydning skal tillægges relevans. Milo-dommen er netop et udtryk

herfor, idet indsigeren vel næppe vil mene, at Milo er et dansk ord.

Alligevel har retten fundet, at ordet havde en kendt betydning.

Indsigerens afvisning af, at Milo-dommen har betydning, da der var udvist

passivitet fra familien Milos side, kan vi ikke forstå. Retten udtaler

netop i sine præmisser, at denne passivitet "ikke er

tilstrækkelig til nu at afskære dem fra nu at rejse

Indsigelse...". I Milo-dommen udtales det endvidere, at

varemærkebrugen af navnet Milo ikke har haft noget illoyalt

formål, hvorfor registreringen tillades. Det samme gør sig

gældende i denne sag. Med den særdeles udbredte brug af

slægtsnavne med sekundære betydninger må der i

øvrigt udfoldes en Op 'blød' praksis' af hensyn til de kendte

ord, som ligner navnene. Det har således alene ved gennemgang af de

første sider i Bekendtgørelse om Forbeholdte Navne (1987)

været muligt at finde et betydeligt antal navne, som har kendte

betydninger eller visuelt ligger meget lig kendte betydninger. Adel, Aks,

Alt, Anke, Ax, Bank, Banke, Behn, Behnk, Behnke, Berg, Berge, Berger,

Jungsberg, Kaiser, Moon, Müster, Schöne, Schonwald o.s.v. Så

længe brugte varemærker ikke udgiver sig for at hidrøre

fra sådanne personer, er navnebeskyttelsen ikke overtrådt. Der

henvises i den forbindelse til U1948/1321 hvor ikke " Klitten 's

konservesfabrik" men gerne 'konservesfabrikker Klitten" måtte

bruges.

I Registreringspraksis p. 68 henvises i øvrigt til en

afgørelse, hvorved ordet HUNTER tillades brugt uanset en navneret til

samme.

Direktoratet har endvidere i 1993 registreret varemærke GRAS (VR

05.175 1993), uanset at dette samtidig er et forbeholdt navn, da ordet

på norsk betyder græs, og da dette er næsten identisk med

det engelske ord for græs, grass.

Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE

BRICK uden at dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks

navneret.

Der henvises i den forbindelse til Koktvedgaards 'Konkurrenceprægede

Immaterialretedispositioner', hvori det p. 226 anføres, at

"(h)vis den foreliggende bogstavkombination samtidig er en

stedbetegnelse, et fællesnavn el.lign. må navnebæreren -

såvel i som udenfor erhvervsmæssige forhold - tåle de

ulemper, der er forbundet med at have et sådant navn".

Der erindres atter om, at BRICK er registreret som et_figurmærke

bestående af en række bogstaver sammensat af brikker/mursten, som

ikke har en umiddelbar visuel lighed med slægtsnavnet Brick til forskel

fra familienavnene Brich og Brik, som også begge er forbeholdte navne.

Det forekommer stødende, såfremt familienavnet Brick skulle have

en større beskyttelse end familienavnet Brik.

Såvel fonetisk som visuelt bærer varemærket BRICK

seerens/lytterens tankegang i retning af en brik/mursten/modul, og det

fastholdes derfor, at ordet har en kendt betydning. Det bemærkes i den

forbindelse atter, at ansøgerens kundekreds (EDB-branchen) for den

allerstørste dels vedkommende vil være bekendt med det engelske

sprog, og der vil ikke være nogen risiko for, at nogen vil opfatte

ansøgerens produkter som hidrørende fra familien Brick.

Vi er enige med klageren deri, at ikke ethvert ord, der har betydning

på udenlandske sprog, skal kunne registreres i konkurrence med danske

navne. Det er dog sådan, at et varemærkes betydning på

kendte sprog tages med i Direktoratets overvejelse. Det er Direktoratets

afgørelse i denne sag netop udtryk for, og den afspejler en lang

praksis i Patentdirektoratet. Danmark ville i øvrigt, hvis vi indtog

et snævert nationalt standpunkt, som indsiger prøver at

gøre sig til talsmand for, indtage en særstilling i Europa.

Vi henviser i den forbindelse til en patentankenævnskendelse, V

10/89, som viser, hvor ukendt en betydning et ord skal have, for at

registrering ikke kan ske. I sagen mente såvel

Patentdirektoratet som Patentankenævnet, at betydningen af ordet

AUSTER, som på tysk betyder østers, ikke er så udbredt

kendt, at det kunne registreres i strid med familienavnet Auster. - Det

gøres gældende, at BRICK har en langt mere nærliggende og

klar dansk betydning, som gør det registrerbart i den foreliggende

form.

Vi skal derfor henstille, at Patentdirektoratet fastholder sin trufne

afgørelse."

Klageren har i fortsættelse af sin skrivelse af 12. oktober 1993 i

skrivelse af 21. december 1993 skrevet følgende:

'Det har stedse været gjort gældende af ansøger, at

betegnelsen, uagtet den specielle skrivemåde, har dobbeltbetydning -

også på dansk. Dette må imidlertid nu tilbagevises, idet

det i dagspressen fremgår - og det er selvfølgelig stærkt

generende for indsigeren at ansøger ikke alene benytter betegnelsen

BRICK i figurmæssig henseende og som ordmærke, men tillige

direkte som en familiebetegnelse jf. teksten:

{'Uanset om du vælger den kraftige 9002 eller Brickfamiliens

mindste,

9003, "}

Det er naturligvis en ganske uholdbar retsstilling for indehaverne af et

familienavn og den dertil knyttede ret at måtte konstatere, at

betegnelsen misbruges af erhvervsdrivende på den her omhandlede

måde.

Dette bør selvsagt haves i erindring ved bedømmelsen af

navnerettens indhold, der her synes krænket på uberettiget

måde."

I skrivelse af 4. februar 1994 har mærkeindehaveren derefter

udtalt:

'Ved brev af den 21. december 1993 har indsigeren ved Hofman-Bang &

Boutard A/S anført, at det ansøgte figurmærke, BRICK,

anvendes som en familiebetegnelse, og at dette er i strid med familien Bricks

navneret.

Vi er ikke enige heri. Brugen af 'Brick-familien " betyder her

"en samling af forskellige BRICK computere'. Det fremgår

således også af Nudansk Ordbog, at ordet familie kan bruges om en

systematisk hovedinddeling (i botanikken), en systematisk underafdeling (i

zoologien) eller 'om noget særligt stort'.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at brugen af

"Brick-familien" alene er sket en enkelt gang, og at vi har

henstillet til vore klienter ikke fremtidigt at benytte "familien".

Der er således generelt i vor klienters annoncering i stedet gjort brug

af "Brick-serien". Til belysning heraf se venligst vedlagte kopi af

husstandsomdelt annonceblad, hvori "serien' anvendes."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og

afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

'Indledningsvis bemærkes, at det er det under VR 1891 1993

registrerede figurmærke, og ikke f.eks. ordmærket BRICK, der er

genstand for afgørelse under denne indsigelse.

Et varemærke er i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4,

udelukket fra registrering, hvis det uhjemlet består af eller

indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en

anden har lovlig adkomst.

Ordet Brick betyder på engelsk bl.a. mursten, teglsten;

murstensformet blok; byggeklods. Denne betydning understøttes i det

registrerede figurmærke af, at mærket er opbygget som mursten

eller klodser, sammensat således, at de danner ordet BRICK.

Mærket fremtræder deved i sin helhed ikke som indeholdende

personnavnet Brick, hvorfor indsigelsen ikke tages til følge.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ifølge direktoratets

praksis efter en konkret vurdering kan lægges vægt på, at

navne har en sekundær betydning på andre sprog end dansk,

såfremt den sekundære betydning må anses for almindeligt

kendt her i landet."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994

indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at

Patentdirektoratets afgørelse ændres, således at

varemærkeregistrering VR 1891 1993 erklæres ugyldig.

I ankebegrundelsen af samme dato anfører klageren bl.a.:

"Afvisningen er interessant af flere årsager.

Dels hedder det, at et varemærke i henhold til varemærkelovens

§ 14, nr. 4 er udelukket fra registrering hvis det uhjemlet består af

eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil

en anden har lovlig adkomst. I den nugældende varemærkelovs § 14,

nr. 4 er der ikke tilsigtet nogen ændring i retspraksis, hvorfor

kommentaren til den dagældende varemærkelov fortsat er

gældende. Man bør notere sig, at der ingen kommentarer er om, at

man kan indfortolke en sekundær betydning, hvis dette er et udenlandsk

forekommende ord. Det må derfor betragtes som en udvidelse af praksis,

når Patentdirektoratet i afgørelsen her indfortolker den

engelske betydning af ordet BRICK, som altså også

får afgørende virkning på Patentdirektoratets

afgørelse. Det forekommer temmelig søgt, når

Patentdirektoratets kommenterer, at figurmærket er sammensat af

klodser, der danner ordet BRICK, og at betydningen af ordet derfor

fremgår klart.

Bortset fra den noget søgte dokumentation, anvendes navnet

BRICK i almindelig skrift i teksten og på

varemærkemæssig måde som navneord, hvorfor argumentationen,

som den her foreliggende må tilsidesætter.

Det er over for Patentdirektoratet udtrykkeligt dokumenteret, at

anvendelsen af ordet BRICK forekommer som anført i dagspressen.

Materialet vedlægges i særskilt mappe.

Udtalemæssigt er der også forskel på dansk og engelsk.

Navnet (og varemærket) udtales på dansk som BR.E.K, men hvis

betydningen på engelsk skulle give mening, er udtalen anderledes,

nemlig: BR.I.K. Dette bør man også have i erindring ved sagens

bedømmelse. Ingen dansk forbruger vil bruge den engelske udtale - og

betydningen er derfor ligegyldig.

Patentdirektoratets opfattelse er da også en kovending i relation

til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet i Håndbog for

varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) 1936, p. 125, hvor der

henvises til professor Knopfs værk Ånderetten. Her hedder det

nemlig i spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at et ord

med dobbelt betydning kan registreres som varemærke, følgende:

'Når navnet ikke bruges som kendetegn for uvedkommende, men som

fantasinavn eller som arts- og beskaffenhedsbeskrivelse, kan indehaveren

derimod ikke protestere. Det første er ikke meget praktisk, fordi

anvendelsen af andres navn sjældent vil opfattes som ren fantasi, men

vil blive sat i forbindelse med dem, som bærer navnet (...). At

slægtsnavn bruges som arts- og kvalitetsbetegnelse er derimod ikke

så sjældent. Det er f.eks. hændt, at et slægtsnavn

som Singer er gået over til at blive navnet på en bestemt salgs

symaskiner, og det kan være, at navnet er dannet af ord, som i forvejen

havde en egentlig sproglig betydning som Bjørn, Stål,

Stærk, Alm. Sterk, Tempo o.lign. I slige fald kan Havnenes indehavere

naturligvis ikke kræve, at ordene skal forsvinde af dagligtalen og

heller ikke, at de skal bandlyses som varemærker eller

forretningskendetgn. Det hedder endvidere:

Navnerettens forhold til varemærkeretten retter sig i al

væsentlighed på samme måde, som netop er beskrevet for

firmarettens del.

1) Som man ikke har lov til at tage andres navn til firma, må man

også renoncere på at bruge dem som varemærker'.

Med udgangspunkt i dette værk og med den kendsgerning, at navnet

BRICK er registreret ved kgl. bevilling af 1933 (BILAG 17) og fortsat

bæres af en snæver kreds, skal vi anmode om, at Ankenævnet

følger vor påstand om, at anmeldelsen afslås.'

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 14. december 1994 nedlagt

påstand om stadfæstelse og har anført:

'Det gøres gældende, at['brick' har en sådan

sekundær betydning, at eksistensen af det identiske personnavn ikke er

til hinder for registrering af varemærket BRICK (+ figur).]

Det er her af afgørende betydning at BRICK (+ figur)

fremtræder som et mærke, der er opbygget af mursten, ligesom det

engelske ord 'brick' betyder byggesten/mursten. Ideen bag det valgte

varemærke er således, at brugeren skal sammensætte en

computer ved hjælp af de enkelte byggesten/moduler.

Endvidere giver mærket klart associationer i retning af det danske

ord brik, idet BRICK såvel fonetisk som visuelt minder om brik. Vi er

ikke enige med klageren i, at der er en fonetisk forskel på brik og

brick. BRICK vil således mest naturligt udtales på dansk uanset

den engelske stavemåde.

BRICK fremtræder på ingen måde som et personnavn, og det

er vor opfattelse, at BRICK ikke vil blive opfattet som et sådant.

Det må endvidere tages i betragtning, at BRICK anvendes i

EDB-branchen, og EDB-sproget er særdeles angloficeret, hvorfor BRICK

vil blive forstået ud fra dets sproglige betydning og ikke som et

personnavn.

Det gøres endvidere gældende, at[også udenlandske ord

kan opnå en sekundær betydning på dansk,]som

muliggør registrering på trods af det identiske personnavn.

Vi forstår ikke klagerens anbringende om 'det nationale

særkende for varemærkeretten' (ankeskrivelsen af den 30. juni

1994 og indsigelsen af den 12. oktober 1993, bilag 10). Der er naturligvis

ikke tvivl om, at det er dansk lovgivning, der skal lægges til grund.

Dette hindrer dog ikke, at der ved fortolkning af lovgivningen lægges

vægt på betydningen af udenlandsk ord, så længe

fortolkningen bygger på danske retsprincipper. henvisningen til

Betænkningen til den gamle danske varemærkelov p. 101 ses derfor

uden nogen som helst betydning i denne sag.

Vi er heller ikke enige i, at '...sådanne indfortolkede

oversættelser (ville) føre til en ganske uoverskuelig

retspraksis...' (ankebeskrivelsens p. 3). For det første accepteres

det allerede på nuværende tidspunkt i praksis (jf. nedenfor), at

betydning af udenlandske ord kan tages i betragtning, uden at det giver

anledning til en uoverskuelig praksis. Dernæst tages der hensyn til

betydningen af udenlandske ord ved forvekslelighedebedømmelsen af de

to varemærker, uden at det giver anledning til problemer. Endelig vil

det efter den eksisterende praksis alene være ord, der klart har en

sekundær betydning, der tillades registreret, jfr. nedenfor.

Nogle typiske eksempler på navne, der har en sekundær

betydning nævnes i Rigmor Carlsen's 'Registreringspraksis' p. 68,

nemlig navne såsom Skov, Ravn, Kane, Hammer Smed, Park og Rose. En

lignende optegnelse af navne med sekundær betydning findes i

Milo-dommen (FfR 1939 pp. 224): Skov, Park, Strand, Adler, Munk og Blok. Der

gøres her opmærksom på, at der er tale om

'retningslinier'.

Der kan dog ikke af angivelsen af disse navne sluttes

modsætningsvist - således som klageren gør - at der ikke

kan opstå sekundær betydning af udenlandske ord. Optegnelserne i

"Registreringspraksis" skal naturligvis alene ses som

eksempler på navne, der klart har en sekundær

betydning. Det må tillige holdes for øje, at betydningen af

udenlandske ord må blive stedse mere fremtrædende i takt med den

internationalisering, der finder sted, især når det som her

drejer sig om EDB-branchen.

Klageren kan således ikke slutte, at når der i Milo-dommen

nævnes navnet Blok som havende sekundær betydning, er det udtryk

for, at Block ikke har en sekundær betydning. Der findes ikke nogen

praksis herom.

Derimod findes der flere afgørelser, hvoraf det vil fremgå,

at udenlandske ord tillægges sekundær betydning:

Milo-dommen slog klart fast, at varemærket MILO kunne registreres

på trods af, at ordet samtidig var et familienavn. Det anførtes

i domspræmisserne, at:

"...Ordet Milo i disse Registreringer ikke fremtræder som et

Slægtsnavn, men naturligt maa opfattes som Udtryk for Navnet paa den

fornævnte græske Ø..."

Milo er ikke et dansk ord, og alligevel har Retten fundet, at det har en

kendt betydning.

Appellanten har tidligere gjort gældende, at Milo-dommens resultat

skal ses som en følge af passivitet. Anbringendet ses ikke fastholdt,

og vi skal da også alene henvise til, at det i domspræmisserne

fremgår, at den udviste passivitet ikke afskærer

sagsøgerne fra at rejse indsigelse.

I 'Registreringspraksis' p. 68 henvises endvidere til en afgørelse,

UfR 1955 pp. 99, HUNTER-dommen. Det kan heraf implicit ses, at

Tivaremærket HUNTER tillades registreret, uanset en navneret til samme.

Ej heller HUNTER er et dansk ord.

Patentdirektoratet, har endvidere registreret varemærket GRAS

(VR05.175 1993), uanset at dette er et forbeholdt navn, da ordet på

norsk betyder græs, og da det er næsten identisk med det engelske

ord for græs, grass.

Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE

BRICK (VR a et 03.331 1985) som kan fremtræde som et navn, uden at

dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks navneret.

Det må derfor være uomtvistet, at man såvel i

retspraksis som i Patentdirektoratets praksis accepterer, at udenlandske ord

kan have sekundær betydning.

Praksis viser, at betydningen af et udenlandsk ord skal være

temmelig ukendt for danskere, før et ord ikke vil blive anset for at

have sekundær betydning. I AUSTER-sagen (V 10/89) blev AUSTER ikke

anset for at have en sekundær betydning på dansk. Det

anførtes således at:

...direktoratet på anmeldelsestidspunktet var opmærksom

på, at AUSTER er det tyske ord for "Østers'. Det er dog

tvivlsomt, om kendskabet til denne betydning er så udbredt, at ordet

AUSTER af den grund ikke er egnet til at opfattes som et personnavn her i

landet.'

Afgørelsen viser, at betydningen af udenlandske ord tillægges

betydning.

Appellanten afslutter sin argumentation med på p. 5 i ankeskrivelsen

at anføre, at: "Patentdirektoratets opfattelse er da også

en kovending i relation til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet

i Håndbog for varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) . .

."

Vi forstår ikke, hvori denne 'kovending' skulle ligge taget i

betragtning den praksis, som er gengivet ovenfor. Der ville vel strengt taget

heller ikke være noget mærkeligt i, at der er sket en

ændring af praksis siden 1936, hvor Ragnar Knophs værk er

skrevet.

Den praksis, Direktoratet fører, går i al fald tilbage til

1971, hvor undertegnede blev ansat i Direktoratet.

Vi tillader os i den forbindelse at bemærke, at gengivelsen fra

Haandbog i Varemærkeret/Åndsretten ikke er korrekt citeret, og vi

vedlægger kopi af de relevante sider. Der henvises her til en

række navne med sekundær betydning: "Bjørn,

Stål, Sterk, Alm. Tempo, e.1.". Der er tale om eksempler fra norsk

praksis, og appellanten har i sit "citat" tilføjet

"Stærk". Fej citeringen viser vel blot, at der ikke skal

nogen særlig fantasi til at regne ud, at Sterk og Stærk har samme

betydning på forskellige sprog.

Klageren har vedlagt en række ulitrerede bilag, som angiveligt skal

belyse, at varemærket BRICK (+ figur) benytte uden figurdelen. Vi

henviser i den forbindelse til vort brev af den 4. februar 1994, bilag 14,

hvoraf fremgår, at vi overfor vor klient har påpeget, at man skal

undlade at bruge "Brick-familien". BRICK benyttes i det eneste

materiale efter denne dato, nemlig fra maj 1994 som figurmærke. Det er

ikke afgørende, at der visse steder i teksten, hvor produkterne er

beskrevet, skrives BRICK uden figurelementet. Disse steder er

varemærket i øvrigt kombineret med en talbetegnelse (f.eks.

"Brick 9003 SX..."), og varemærket fremtræder på

ingen måde som et personnavn. Vi vedlægger yderligere materiale

til dokumentation for, at varemærket faktisk bruges som

registreret.

I øvrigt vil et anbringende om, at den faktiske brug af et

varemærke er i strid med andre rettigheder, være et

konkurrenceretligt spørgsmål, som skal rejses ved domstolene, og

som der ikke skal tages stilling til i nærværende sag, hvorfor vi

anmoder Patentankenævnet om at se bort fra henvisningen til den brug,

der er sket af varemærket.

Konklusion:

Vi finder det dokumenteret, at BRICK (+ figur) har en sådan

sekundær betydning, at familienavnet Brick ikke er til hinder for

registreringen af varemærket. Endvidere fremtræder BRICK (+

figur) ikke som et familienavn. Vi skal derfor anmode Patentankenævnet

om at tage vor påstand til følge, således at

Patentdirektoratets afgørelse af den 4. maj 1994

stadfæstes."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14.

november 1995.

Klageren, fru Inge Brick, var mødt sammen med advokat Christian

Levin Nielsen.

For mærkeindehaveren mødte cand.jur. Charlotte Munck og

advokat Jacob Monberg.

Fru Inge Brick oplyste, at hendes mand, Connie Brich, er afgået ved

døden, og at hun er indtrådt i sagen i hans sted. Hun oplyste

endvidere, at familien Brick fortsat driver virksomhed i familiens navn.

Sagen procederedes af advokat Christian Levin Nielsen og cand.jur.

Charlotte Munck i det væsentlige under henvisning til de til

Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg,

som nærmere blev uddybet og kommenteret, bl.a. under henvisning til

registreringspraksis i såvel Danmark som i udlandet.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det

overfor Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til

andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter