Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Elforsyningsloven § 10 ophævet 3 afgørelser
Teksten
Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr.
Elprisudvalget
År 1998, den 13. juli afsagde
Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-38.947, HEF Himmerlands
Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget sålydende:
K E N D E L S E
Ved skrivelse af 13. januar 1998 har advokat Kim
Munk-Petersen på vegne HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. klaget over
Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997, hvorved Udvalget
fandt, at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til
repræsentantskabet er urimelige i medfør af elforsyningslovens
§10, stk. 4.
Klageren har påstået afgørelsen
ophævet.
Elprisudvalget har påstået
stadfæstelse.
2. Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997
er sålydende:
"Med brev af 5. september 1997 har . . . rettet
henvendelse til Elprisudvalget vedrørende valgreglerne i Himmerlands
Elforsyning A.m.b.a.
I denne anledning skal man meddele, at henvendelsen har
været behandlet af Elprisudvalget den 15. december 1997.
Udvalget vedtog at meddele . . . og Himmerlands
Elforsyning A.m.b.a. at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til
repræsentantskabet er urimelige i medfør af Elforsyningslovens §
10, stk. 4.
Ved afgørelsen har udvalget taget udgangspunkt i
bemærkningerne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov
om elforsyning, hvorefter brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør
Læs alt
afspejle antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.
Forbrugerindflydelsen må efter udvalgets opfattelse
komme til udtryk i hele forsyningsselskabets organisation, det vil sige ved
sammensætningen af såvel repræsentantskabet som
bestyrelsen.
Ved opbygningen af vedtægterne, hvorefter en
geografisk opdeling af det samlede forsyningsområde kombineres med, at
der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000 forbruger,
ses der alene at være taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke
til det faktiske energiforbrug, og meget små geografiske områder
får en overvægt i repræsentantskabet.
. . .
"
3. Sagens baggrund
Den omtvistede bestemmelse i vedtægterne for HEF er
§ 7. Heri er fastsat reglerne om repræsentantskabet.
Repræsentantskabet er HEF's højeste myndighed
og består af repræsentanter, som er valgt blandt andelshaverne.
Hver repræsentant har 1 stemme. Alle sager bortset fra
vedtægtsændringer afgøres ved simpelt flertal.
Repræsentantskabet vælger en bestyrelse blandt
repræsentanterne.
Der er valgt repræsentanter i kategorierne
detailforsyningsområder, enkeltforbrugere med egen transformerstation
samt transformerforeninger.
Detailforsyningsområder
- hver valgområde vælges 1 repræsentant pr.
påbegyndt 1000 installationsnumre i området opgjort pr. 1.
oktober.
- Ved valget kan enhver andelshaver i valgområdet kun stemme
på så mange kandidater, som skal vælges i det
pågældende valgområde. Hver andelshaver har 1 stemme pr.
installation.
- Repræsentanter vælges for 2 år ad gangen. I
valgområder med mere end 1 repræsentant kan bestyrelsen
nedsætte første valgperiodes varighed til 1 år for at
opnå en mere jævn fordeling af repræsentantvalgene i
valgområdet.
- Valgområder, som har færre end 25 installationsnumre,
sammenlægges med et af bestyrelsen udpeget tilgrænsende
valgområde.
Egen Transformerstation
- Hver af de bestående enkeltforbrugere med egen
transformerstation kan vælge 1 repræsentant.
- Ved overgang til detailforsyning indgår sådanne
forbrugere i det nærmeste detailforsyningsvalgområde og den
selvstændige repræsentation bortfalder.
Transformerforeninger
- Hver af de bestående transformerforeningen vælger 1
repræsentant pr. påbegyndt 1000 installationsnumre i foreningen
opgjort pr. 1. oktober.
- Vedtager en transformerforening at lade sinde medlemmer overgå
som direkte andelshaver ved HEF, får området status som
detailforsyningsvalgområde.
HEF er inddelt i 254 valgområder og har 12
enkeltforbrugere. Repræsentantskabet består af 290
repræsentanter.
4. Klagers argumentation
Klageren har anført, at de nuværende
vedtægter ikke kan betegnes som urimelige, ligesom der heller ikke er
tilstrækkelig anledning til at kræve vedtægterne
ændret. Elprisudvalget er således med den trufne afgørelse
gået videre end nødvendigt.
Inddelingen i 254 valgområder og det forhold, at der
i hvert af disse valgområder vælges 1 repræsentant pr.
påbegyndt 1000 installationsnumre er ikke urimelig.
Det må for det første tages i betragtning, at
valgområder med færre end 25 installationsnumre
sammenlægges med et tilgrænsende valgområde.
For det andet er opbygningen i vidt omfang historisk
begrundet. Klageren er gennem årene opstået som en række
fusioner af små lokale distributionsselskaber. Vedtægterne
afspejler i vidt omfang aftalegrundlaget bag de ca. 300 fusioner, der i
klagerens 75-årig historie har skabt det nuværende selskab. Som
et led i fusionerne er der indgået aftaler om indflydelse i det
fortsættende selskab. Der er derfor først og fremmet tale om
regler, som muliggjorde valg til repræsentantskabet, således at
man fortsat var sikret indflydelse i det besluttende organ. Hvis de
indfusionerede selskabers indflydelse i repræsentantskabet voldsomt
beskæres som følge af krav om sammenlægning til få
store valgområder, vil det være et klart brud på disse
fusionsaftaler. Herved vil der være bristet en væsentlig
forudsætning for de små selskabers beslutning om fusionen.
Set ud fra en arealmæssig betragtning foreligger der
på ingen måde en skæv fordeling af repræsentanterne i
de enkelte valgområder. Det vil derimod blive tilfældet, hvis
magtstrukturen centraliseres i byområderne, der arealmæssigt kun
dækker 10-20% af forsyningsområdet. Klageren dækker et
stort geografisk område på ca. 2.500 km2 og har pligt
til også at varetage forbrugernes interesser i de tyndt befolkede
områder. Udviklingen de seneste 5-10 år med en forskydning fra
land til by er ud fra en samfundspolitisk synsvinkel langt fra uproblematisk.
Det er derfor ønskværdigt at forsøge at bibeholde
attraktive forhold i landdistrikterne. Så vidt muligt skal et finmasket
netværk mellem by og land fastholdes i form af et kvalitetspræget
handelsliv, transportnet, skole- og ældreforsorg osv. Indflydelse
på den nerve, der hedder elforsyning, indgår i dette aspekt.
Befolkningens tæthed i byerne har gennem en mere
udbredt brug af kabler i stedet for luftledninger og andre
forsyningsmæssige forhold bibragt en større forsyningssikkerhed
end i landdistrikterne. Disses nuværende indflydelse i
repræsentantskabet muliggør både indsigt og indflydelse
på vægtningen af disse hensyn, hvilket kan betegnes som en form
for mindretalsbeskyttelse.
De gældende vedtægter udviser således en
rimelig balance mellem by og land, og der er en alvorlig risiko for, at
forbrugerne i landdistrikterne med rette vil kunne kalde vedtægterne
urimelige, hvis indflydelsen i repræsentantskabet amputeres og
overføres til de forbrugere, der bor i byerne.
Hertil kommer, at klagerens vedtægter ligger
på linje med langt hovedparten af vedtægter i tilsvarende
forsyningsselskaber inden for energisektoren.
Vedtægterne er endvidere i overensstemmelse med en
100-årig retsopfattelse i forbrugerejede andelsselskaber.
5. Udvalgets argumentation
Udvalget har anført, at det fremgår af
forarbejderne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov om
elforsyning, at brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør afspejle
antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.
Forbrugerindflydelsen må derfor komme til udtryk i
hele organisationen, det vil sige ved sammensætningen af såvel
repræsentantskab som bestyrelse.
I de gældende vedtægtsbestemmelser, hvorefter
en geografisk opdeling af de samlede forsyningsområde kombineres med,
at der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000
forbrugere, er der kun taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke til
det faktiske energiforbrug. Meget små geografiske områder
får endvidere en overvægt i repræsentantskabet.
En række forsyningsselskaber er ganske rigtigt
opbygget på tilsvarende måde som klageren, men urimeligheden for
klagerens vedkommende viser sig, når vedtægtsbestemmelserne
anvendes på de faktiske forhold. Herved kommer det frem, at valget til
repræsentantskabet ikke tilnærmelsesvis afspejler en blot
nogenlunde lige indflydelse, hverken når der ses på antallet af
forbrugere eller på det faktiske energiforbrug. Klageren har da heller
ikke bestridt, at ca. 3% af nærmere angivne andelshavere vælger
ca. 18% af repræsentanterne, og at 15% af forbrugerne vælger et
flertal på 56% af repræsentanterne.
Klagerens henvisning til en historisk begrundelse for den
gældende struktur er uden betydning ved vurderingen af urimelighed.
Tilsvarende er arealmæssige og forsyningssikkerhedsmæssige
betragtninger irrelevante ved vurderingen af forbrugerindflydelse.
Vurderingen af forbrugerindflydelsen skal ske ud fra
elforsyningslovens regler og ikke ud fra andelsretlige principper. Ved
vedtagelsen af nævnte lov nr. 327 af 14. maj 1992 var Folketinget
opmærksom på, at en lang række elselskaber er organiseret
som andelsselskaber, idet der i lovens forarbejder anvendes udtrykket
"forbrugerejede forsyningsselskaber".
6. Ankenævnets bemærkninger
Som anført af Elprisudvalget følger det af
den ved lov nr. 327 af 14. maj 1992 foretagne indsættelse af § 10, stk.
6, i elforsyningslovens (nu stk. 7), jf. Folketingstidende 1991-92,
tillæg A, sp. 6004, at § 10, stk. 4, giver hjemmel til at "gribe
ind, når gældende vedtægter ikke sikrer forskellige grupper
af forbrugere en ligelig indflydelse", og at "brugerindflydelsen
bør i rimeligt omfang afspejle antallet af forbrugere og det faktiske
energiforbrug". Da HEF s regler om repræsentantskabets
sammensætning klart ikke er i overensstemmelse hermed, stadfæster
Ankenævnet afgørelsen.
Herefter bestemmes:
Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997
stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- ELSAM ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
Lignende dokumenter
- ELSAM ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Svendborg Værft af 1997 A/S ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Afgørelse Retsinformation · 30. maj 2001
- HEF's tariffer over for Aars Elforsyning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2004
- Mindretalsbeskyttelse i de nye vedtægter for HEF Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 2004