Spring til indhold

Retsinformation

Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget

AFG nr 60162 af 13/07/1998AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr.

Elprisudvalget

År 1998, den 13. juli afsagde

Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-38.947, HEF Himmerlands

Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget sålydende:

K E N D E L S E

Ved skrivelse af 13. januar 1998 har advokat Kim

Munk-Petersen på vegne HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. klaget over

Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997, hvorved Udvalget

fandt, at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til

repræsentantskabet er urimelige i medfør af elforsyningslovens

§10, stk. 4.

Klageren har påstået afgørelsen

ophævet.

Elprisudvalget har påstået

stadfæstelse.

2. Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997

er sålydende:

"Med brev af 5. september 1997 har . . . rettet

henvendelse til Elprisudvalget vedrørende valgreglerne i Himmerlands

Elforsyning A.m.b.a.

I denne anledning skal man meddele, at henvendelsen har

været behandlet af Elprisudvalget den 15. december 1997.

Udvalget vedtog at meddele . . . og Himmerlands

Elforsyning A.m.b.a. at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til

repræsentantskabet er urimelige i medfør af Elforsyningslovens §

10, stk. 4.

Ved afgørelsen har udvalget taget udgangspunkt i

bemærkningerne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov

om elforsyning, hvorefter brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør

Læs alt

afspejle antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.

Forbrugerindflydelsen må efter udvalgets opfattelse

komme til udtryk i hele forsyningsselskabets organisation, det vil sige ved

sammensætningen af såvel repræsentantskabet som

bestyrelsen.

Ved opbygningen af vedtægterne, hvorefter en

geografisk opdeling af det samlede forsyningsområde kombineres med, at

der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000 forbruger,

ses der alene at være taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke

til det faktiske energiforbrug, og meget små geografiske områder

får en overvægt i repræsentantskabet.

. . .

"

3. Sagens baggrund

Den omtvistede bestemmelse i vedtægterne for HEF er

§ 7. Heri er fastsat reglerne om repræsentantskabet.

Repræsentantskabet er HEF's højeste myndighed

og består af repræsentanter, som er valgt blandt andelshaverne.

Hver repræsentant har 1 stemme. Alle sager bortset fra

vedtægtsændringer afgøres ved simpelt flertal.

Repræsentantskabet vælger en bestyrelse blandt

repræsentanterne.

Der er valgt repræsentanter i kategorierne

detailforsyningsområder, enkeltforbrugere med egen transformerstation

samt transformerforeninger.

Detailforsyningsområder

- hver valgområde vælges 1 repræsentant pr.

påbegyndt 1000 installationsnumre i området opgjort pr. 1.

oktober.

- Ved valget kan enhver andelshaver i valgområdet kun stemme

på så mange kandidater, som skal vælges i det

pågældende valgområde. Hver andelshaver har 1 stemme pr.

installation.

- Repræsentanter vælges for 2 år ad gangen. I

valgområder med mere end 1 repræsentant kan bestyrelsen

nedsætte første valgperiodes varighed til 1 år for at

opnå en mere jævn fordeling af repræsentantvalgene i

valgområdet.

- Valgområder, som har færre end 25 installationsnumre,

sammenlægges med et af bestyrelsen udpeget tilgrænsende

valgområde.

Egen Transformerstation

- Hver af de bestående enkeltforbrugere med egen

transformerstation kan vælge 1 repræsentant.

- Ved overgang til detailforsyning indgår sådanne

forbrugere i det nærmeste detailforsyningsvalgområde og den

selvstændige repræsentation bortfalder.

Transformerforeninger

- Hver af de bestående transformerforeningen vælger 1

repræsentant pr. påbegyndt 1000 installationsnumre i foreningen

opgjort pr. 1. oktober.

- Vedtager en transformerforening at lade sinde medlemmer overgå

som direkte andelshaver ved HEF, får området status som

detailforsyningsvalgområde.

HEF er inddelt i 254 valgområder og har 12

enkeltforbrugere. Repræsentantskabet består af 290

repræsentanter.

4. Klagers argumentation

Klageren har anført, at de nuværende

vedtægter ikke kan betegnes som urimelige, ligesom der heller ikke er

tilstrækkelig anledning til at kræve vedtægterne

ændret. Elprisudvalget er således med den trufne afgørelse

gået videre end nødvendigt.

Inddelingen i 254 valgområder og det forhold, at der

i hvert af disse valgområder vælges 1 repræsentant pr.

påbegyndt 1000 installationsnumre er ikke urimelig.

Det må for det første tages i betragtning, at

valgområder med færre end 25 installationsnumre

sammenlægges med et tilgrænsende valgområde.

For det andet er opbygningen i vidt omfang historisk

begrundet. Klageren er gennem årene opstået som en række

fusioner af små lokale distributionsselskaber. Vedtægterne

afspejler i vidt omfang aftalegrundlaget bag de ca. 300 fusioner, der i

klagerens 75-årig historie har skabt det nuværende selskab. Som

et led i fusionerne er der indgået aftaler om indflydelse i det

fortsættende selskab. Der er derfor først og fremmet tale om

regler, som muliggjorde valg til repræsentantskabet, således at

man fortsat var sikret indflydelse i det besluttende organ. Hvis de

indfusionerede selskabers indflydelse i repræsentantskabet voldsomt

beskæres som følge af krav om sammenlægning til få

store valgområder, vil det være et klart brud på disse

fusionsaftaler. Herved vil der være bristet en væsentlig

forudsætning for de små selskabers beslutning om fusionen.

Set ud fra en arealmæssig betragtning foreligger der

på ingen måde en skæv fordeling af repræsentanterne i

de enkelte valgområder. Det vil derimod blive tilfældet, hvis

magtstrukturen centraliseres i byområderne, der arealmæssigt kun

dækker 10-20% af forsyningsområdet. Klageren dækker et

stort geografisk område på ca. 2.500 km2 og har pligt

til også at varetage forbrugernes interesser i de tyndt befolkede

områder. Udviklingen de seneste 5-10 år med en forskydning fra

land til by er ud fra en samfundspolitisk synsvinkel langt fra uproblematisk.

Det er derfor ønskværdigt at forsøge at bibeholde

attraktive forhold i landdistrikterne. Så vidt muligt skal et finmasket

netværk mellem by og land fastholdes i form af et kvalitetspræget

handelsliv, transportnet, skole- og ældreforsorg osv. Indflydelse

på den nerve, der hedder elforsyning, indgår i dette aspekt.

Befolkningens tæthed i byerne har gennem en mere

udbredt brug af kabler i stedet for luftledninger og andre

forsyningsmæssige forhold bibragt en større forsyningssikkerhed

end i landdistrikterne. Disses nuværende indflydelse i

repræsentantskabet muliggør både indsigt og indflydelse

på vægtningen af disse hensyn, hvilket kan betegnes som en form

for mindretalsbeskyttelse.

De gældende vedtægter udviser således en

rimelig balance mellem by og land, og der er en alvorlig risiko for, at

forbrugerne i landdistrikterne med rette vil kunne kalde vedtægterne

urimelige, hvis indflydelsen i repræsentantskabet amputeres og

overføres til de forbrugere, der bor i byerne.

Hertil kommer, at klagerens vedtægter ligger

på linje med langt hovedparten af vedtægter i tilsvarende

forsyningsselskaber inden for energisektoren.

Vedtægterne er endvidere i overensstemmelse med en

100-årig retsopfattelse i forbrugerejede andelsselskaber.

5. Udvalgets argumentation

Udvalget har anført, at det fremgår af

forarbejderne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov om

elforsyning, at brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør afspejle

antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.

Forbrugerindflydelsen må derfor komme til udtryk i

hele organisationen, det vil sige ved sammensætningen af såvel

repræsentantskab som bestyrelse.

I de gældende vedtægtsbestemmelser, hvorefter

en geografisk opdeling af de samlede forsyningsområde kombineres med,

at der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000

forbrugere, er der kun taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke til

det faktiske energiforbrug. Meget små geografiske områder

får endvidere en overvægt i repræsentantskabet.

En række forsyningsselskaber er ganske rigtigt

opbygget på tilsvarende måde som klageren, men urimeligheden for

klagerens vedkommende viser sig, når vedtægtsbestemmelserne

anvendes på de faktiske forhold. Herved kommer det frem, at valget til

repræsentantskabet ikke tilnærmelsesvis afspejler en blot

nogenlunde lige indflydelse, hverken når der ses på antallet af

forbrugere eller på det faktiske energiforbrug. Klageren har da heller

ikke bestridt, at ca. 3% af nærmere angivne andelshavere vælger

ca. 18% af repræsentanterne, og at 15% af forbrugerne vælger et

flertal på 56% af repræsentanterne.

Klagerens henvisning til en historisk begrundelse for den

gældende struktur er uden betydning ved vurderingen af urimelighed.

Tilsvarende er arealmæssige og forsyningssikkerhedsmæssige

betragtninger irrelevante ved vurderingen af forbrugerindflydelse.

Vurderingen af forbrugerindflydelsen skal ske ud fra

elforsyningslovens regler og ikke ud fra andelsretlige principper. Ved

vedtagelsen af nævnte lov nr. 327 af 14. maj 1992 var Folketinget

opmærksom på, at en lang række elselskaber er organiseret

som andelsselskaber, idet der i lovens forarbejder anvendes udtrykket

"forbrugerejede forsyningsselskaber".

6. Ankenævnets bemærkninger

Som anført af Elprisudvalget følger det af

den ved lov nr. 327 af 14. maj 1992 foretagne indsættelse af § 10, stk.

6, i elforsyningslovens (nu stk. 7), jf. Folketingstidende 1991-92,

tillæg A, sp. 6004, at § 10, stk. 4, giver hjemmel til at "gribe

ind, når gældende vedtægter ikke sikrer forskellige grupper

af forbrugere en ligelig indflydelse", og at "brugerindflydelsen

bør i rimeligt omfang afspejle antallet af forbrugere og det faktiske

energiforbrug". Da HEF s regler om repræsentantskabets

sammensætning klart ikke er i overensstemmelse hermed, stadfæster

Ankenævnet afgørelsen.

Herefter bestemmes:

Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997

stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter