Svendborg Værft af 1997 A/S ctr. Elprisudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Svendborg Værft af 1997 A/S ctr.
Elprisudvalget
År 1998, den 27. april afsagde
Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-53.255, Svendborg Værft af
1997 A/S ctr. Elprisudvalget, sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 29. januar 1998 har advokat Nicole
Emer Moritzen på vegne Svendborg Værft af 1997 A/S klaget over en
af Elprisudvalget den 15. januar 1998 meddelt afgørelse, hvorved
Udvalget fandt ikke at kunne rette indvendinger imod Sydfyns Elforsynings
krav til Svendborg Værft af 1997 A/S om sikkerhedsstillelse for
løbende elforbrug.
Klageren har påstået afgørelsen
ændret, således at Sydfyns Elforsyning pålægges at
ophæve kravet om sikkerhedsstillelse.
Elprisudvalget har påstået afgørelsen
stadfæstet.
2. Det hedder i Elprisudvalgets afgørelse af 15.
januar 1998 bl.a.:
"Svendborg Værft A/S af 1997 overtog en del af
aktiverne fra konkursboet Svendborg Værft A/S med henblik på at
drive et reparationsværft. I august 1997 rejste Sydfyns Elforsyning
over for virksomheden krav om betaling af depositum . . . I Deres
klage anfører De, at der er tale om ny ejer af værftet, og at
denne nye forbruger ikke bør kunne pålægges ansvar for en
tidligere forbrugers manglende betaling, blot fordi virksomheden drives fra
samme adresse.
Ved behandling af spørgsmålet om,
hvornår elforsyningsvirksomheder er berettiget til at stille krav om
depositum som betingelse for fortsatte leverancer, har udvalget fundet, at
Læs alt
der i det enkelte tilfælde skal ske en konkret vurdering af, hvorvidt
der er en konkret begrundet mistanke om, at elforsyningsvirksomheden kan lide
tab ved fortsat levering til forbrugeren. Udvalget har dog tilladt, at der i
særligt risikofyldte brancher, dvs. brancher hvor der
erfaringsmæssigt er mange konkurser, stilles krav om depositum over for
en ny forbruger ud fra generelle synspunkter.
. . .
Under hensyn til at den lave aktiekapital sammenholdt med
det lave aktivitetsniveau og virksomhedens karakter ikke kan afvises at ville
kunne medføre, at virksomhedens økonomi vil være mindre
stabil, hvilket efter udvalgets vurdering ikke umiddelbart kan afvises at
ville medføre en ikke ubetydelig risiko for tab for elforsyningen,
finder udvalget ikke at kunne rette indvendinger imod Sydfyns Elforsynings
krav om depositum over for Svendborg Værft A/S.
Det bemærkes, at når klageren i et år
rettidigt har opfyldt sine betalingsforpligtelser over for elforsyningen,
bør kravet om depositum af elforsyningen tages op til fornyet
overvejelse."
3. Sagens baggrund:
Svendborg Værft af 1997 A/S er et 100 % ejet
datterselskab af Aarhus Flydedok A/S med en aktiekapital på 5 mio. kr.
Værftet drives som reparations- og ombygningsværft.
Ved skrivelse af 6. august 1997 anmodede Sydfyns
Elforsyning med henvisning til Sydfyns Elforsynings leveringsbestemmelser §
8.9 Svendborg Værft af 1997 A/S om at stille sikkerhed for
løbende elforbrug på 1 mio. kr. Dette beløb blev senere
nedsat til 500.000 kr.
Sydfyns Elforsynings leveringsbestemmelser § 8.9, 1. og 2.
pkt., er sålydende:
"Elleverandøren er berettiget til at forlange
depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige
betalinger, når elleverandøren skønner, at der er risiko
for, at forbrugeren kommer i restance, eller at betalingskrav bliver
uerholdelige.
Kontante deposita forrentes til fordel for
forbrugeren."
Sydfyns Elforsyning har ved skrivelse af 20. oktober 1997
til Elprisudvalget om baggrunden for kravet om sikkerhedsstillelse blandt
andet oplyst:
"Svendborg Værft A/S kom i økonomiske
problemer i efteråret 1995 og en afvikling påbegyndtes . . .
Få måneder senere blev Svendborg Værft
A/S overtaget af lokale investorer, der indskød et tocifret
millionbeløb. Efter ca. 1 år indgav de nye ejere
konkursbegæring den 20. januar 1997. Sydfyns Elforsynings krav i
konkursboet er opgjort til kr. 1.027.768,67 kr. for el leveret i perioden fra
1. december 1996 til 20. januar 1997...
Den nye ejer var Svendborg Værft af 1997 A/S med en
aktiekapital på kun 5.000.000 kr. Produktionsapparat, medarbejdere og
den dystre ordresituation var stort set uændret. Sydfyns Elforsyning
vurderede derfor, at der var en stor risiko for, at værftet inden for
en kort periode ville komme i restance eller ville være ude af stand
til at betale for den leverede el. Derfor krævede vi den 6. august 1997
en sikkerhedsstillelse for de løbende elleverancer på 1.000.000
kr.
. . .
Efter en drøftelse i Sydfyns Elforsynings
bestyrelse . . . besluttedes at indbyde værftets direktør
til en forhandling på Sydfyns Elforsynings kontor.
På mødet redegjorde direktør
Hans Peder Nylykke blandt andet for værftets ejerforhold,
direktøren erkendte at aktiviteten p.t. var meget
lav
Under hensyntagen til det lave aktivitetsniveau
accepterede Sydfyns Elforsyning at reducere kravet om sikkerhedsstillelse til
500.000 kr.
Afsluttende skal bemærkes, at det lave
aktivitetsniveau på værftet ser ud til at fortsætte, og der
er desværre ikke grund til at ændre den vurdering, der
medførte kravet om sikkerhedsstillelse."
4. Klagerens argumentation:
Klageren har anført, at uanset om Sydfyns
Elforsyning måtte have lidt tab på leverance til den tidligere
forbruger, Svendborg Værft A/S, bør der ikke ske identifikation
med den nuværende ejer. At tillægge selve forbrugsstedet
betydning for en vurdering af, om der kan stilles særlige krav til
betingelserne for forsyning, svarer til, at eksempelvis også en ny
privat forbruger kan risikere at blive mødet med krav om
sikkerhedsstillelse blot fordi den tidligere adressat var i restance.
I klagen af 29. januar 1998 anfører advokaten
endvidere følgende:
" Elprisudvalget [udstrækker] i sin
afgørelse elforsyningsvirksomhedernes mulighed for at kræve
sikkerhed til i konkrete tilfælde undtagelsesvis at omfatte helt nye
forbrugere, med hvem der ikke har været erfaringer med restance,
såfremt disse driver særlig risikofyldt virksomhed, nærmere
begrundet som brancher hvori der erfaringsmæssigt forekommer mange
konkurser
Elprisudvalget fremhæver 2 generelle synspunkter,
som man finder i det konkrete tilfælde, har kunnet tillægges
vægt som begrundelse for kravet om sikkerhedsstillelse:
1) Størrelsen af aktiekapitalen i Svendborg
Værft af 1997 A/S
2) Aktivitetsniveauet på værftet.
Såfremt generelle synspunkter undtagelsesvis kan
lægges til grund for en vurdering overfor en forbruger der ikke har
været i restance, må det som minimum forudsættes, at der
hos forsyningsvirksomheden forefindes et vist konkret branchekendskab.
De to generelle synspunkter, der ovenfor er
fremhævet, tyder ikke på, at der i det konkrete tilfælde
har været et sådant branchekendskab.
Størrelsen af aktiekapitalen, der langt overstiger
kapitalkravet i aktieselskabsloven, vurderes til at være for lavt til
at sikre Svendborg Værft af 1997 A/S rentabilitet. I den
sammenhæng kunne det være relevant at få oplyst, hvilke
krav Sydfyns Elforsyning med rette kan stille til størrelsen af
aktiekapitalen.
Et generelt synspunkt af større relevans er
Svendborg Værft af 1997 A/S ejerforhold, eftersom selskabet er et af
Århus Flydedok A/S 100 % ejet datterselskab.
Selvom det måtte lægges til grund, at
værftsbranchen er en særlig risikofyldt branche, er det i samme
branche anerkendt, at Århus Flydedok A/S drives med succes.
At Århus Flydedok A/S overhovedet valgte at drive
værftet i Svendborg via et nyt selskab turde vel indikere, at der var
visse positive kommercielle vurderinger baseret på kendskab til
branchen bag denne beslutning.
For så vidt angår aktivitetsniveauet på
værftet, skal det bemærkes, at klager i september 1997 overtog
et værft, der i de forudgående 7 måneder havde været
under konkurs, men desuagtet med et for et konkursbo usædvanligt
højt aktivitetsniveau. I hele konkursperioden udførte boet et
ikke ubetydeligt antal reparationsarbejder. Et faktum der har været
medvirkende til at fastholde forbrugsstedets gode renommé som
reparationsværft i branchen. Det var også med henblik på at
fortsætte driften af et reparationsværft, at Århus Flydedok
A/S valgte at etablere sig via selskabet Svendborg Værft af 1997
A/S.
Hvilket aktivitetsniveau der vil være acceptabelt
for elforsyningsvirksomheden er ikke oplyst, men Sydfyns Elforsyning burde
tage hensyn til, at et "lavt aktivitetsniveau" også betyder
et lavere elforbrug.
Sydfyns Elforsyning og dermed også Elprisudvalget
undlader at tage i betragtning, at et værft der driver
reparationsvirksomhed, i modsætning til et værft, der er baseret
på nybygninger, ikke kan forudse sit aktivitetsniveau flere år ud
i fremtiden.
Efterspørgslen på reparationer og eftersyn,
som Svendborg Værft af 1997 A/S baserer sin virksomhed på, er
aktiviteter der er uafhængige af værftsbranchens generelle
tilstand.
På den baggrund har et værft baseret på
udførelse af reparationer et særdeles godt grundlag for at styre
såvel kapacitetsudnyttelsen som likviditeten, hvilket ikke i samme grad
er muligt ved nybygninger.
Efter Svendborg Værft af 1997 A/S har eksisteret i
et lille halvt år, kan det om aktivitetsniveauet oplyses, at dette har
været tilfredsstillende for værftet. Der har i perioden
været godt 200 mand fuldtidsbeskæftigede, og værftet
planlægger inden for den næste måned at ansætte godt
yderligere 50 mand med henblik på udførelsen af allerede
modtagne større ordrer.
Som det er fremgået, finder klager ikke, at de
generelle synspunkter, Elprisudvalget har fundet at kunne lægge til
grund for ikke at rette indvendinger mod den af Sydfyns Elforsyning trufne
afgørelse i dette konkrete tilfælde, er baseret på et
relevant retligt grundlag.
Sydfyns Elforsynings pligt til forsyning på lige
vilkår bør veje langt tungere end et krav, der baserer sig
på generelle synspunkter der i sagens natur er særdeles
subjektive, og som i nærværende sag er baseret på et
utilstrækkeligt kendskab til såvel branchen som den konkrete
virksomhed.
"
5. Elprisudvalgets argumentation:
Elprisudvalget har i skrivelse af 25. februar 1998 til
Konkurrenceankenævnet blandt andet anført:
"Med hensyn til klagerens argument om, at Svendborg
Værft af 1997 A/S er 100% ejet af Århus Flydedok, som er et
solidt selskab, skal det fremføres, at da Svendborg Værft er
udskilt som et datterselskab, har moderselskabets soliditet principielt ingen
betydning for bedømmelsen af datterselskabets økonomi.
I sin kommentar af 5. november 1997 til Sydfyns
Elforsynings redegørelse har advokat Nicole Emer Moritzen
ikke over for udvalget bestridt oplysningerne om det lave aktivitetsniveau
på værftet, samt at dette lave niveau så ud til at
fortsætte. Det må derfor lægges til grund, at der var et
lavt aktivitetsniveau på tidspunktet for fremsættelsen af krav om
depositum og på tidspunktet for udvalgets afgørelse. I sit
indlæg til Konkurrenceankenævnet er advokaten fremkommet med
oplysninger om, at aktivitetsniveauet på værftet nu er
højt, og at værftet påtænker at ansætte
yderligere 50 mand. Denne hurtige ændring af aktivitetsniveauet tyder
efter udvalgets opfattelse på et svingende marked for værftets
aktiviteter. Udvalget lægger endvidere vægt på, at der er
tale om en risikabel branche, og at klageren har et stort aftag,
således at manglende betaling vil have mærkbare følger for
elforsyningens øvrige kunder.
Det bemærkes, at udvalget i sin afgørelse har
fremført, at kravet om depositum bør tages op til overvejelse,
når klageren i et år rettidigt har opfyldt sine
betalingsforpligtelser. Et stabilt højt aktivitetsniveau på
værftet vil være et vigtigt argument for, at et fortsat krav om
depositum ved denne revurdering ikke længere kan anses for
rimeligt.
"
6. Ankenævnets bemærkninger:
Som tidligere fastslået af Ankenævnet bl.a.
i kendelse af 14. marts 1986 i sag 38/85 offentliggjort i Monopoltilsynets
Meddelelser, Kendelser og domme, 1986 s. 68 kan et leveringsvilkår,
hvorefter elleverandøren kan forlange depositum, når der er
risiko for, at forbrugeren kommer i restance, ikke anses for urimeligt. Som
ligeledes tidligere fastslået af Ankenævnet bl.a. i kendelse af
26. april 1993 i sag 92-63.556 offentliggjort i Energiprisorientering -
afgørelser 1994 s. 95 kan der i henhold til et sådant
vilkår kun stilles krav om depositum, hvis elleverandøren med
føje har skønnet, at tabsrisikoen er betydelig på et
grundlag, som efter elforsyningsloven kan anses for forsvarligt.
Med disse bemærkninger tiltræder
Ankenævnet, at der ikke er fornødent grundlag for at
tilsidesætte det af Sydfyn Elforsyning udøvede skøn.
Herefter bestemmes:
Elprisudvalgets afgørelse af 15. januar 1998
stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Vestforsynings krav om depositum for levering af el Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. september 2004
- Odense Energis krav om depositum for levering af el Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2004
- ELSAM ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- NESA's krav på betaling af el Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. februar 2005