Spring til indhold

Retsinformation

Varemærkerne AMOKSIKLAV og AMOXIL ikke fundet forvekslelige

KEN nr 10066 af 25/10/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærkerne AMOKSIKLAV og AMOXIL ikke fundet

forvekslelige

År 1995, 25. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.

Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 48/93: Klage fra

Beecham Group p.l.c.,

Storbritannien,

v/Patentbureauer

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 3. september 1993 af gyldigheden

af varemærkeregistrering

nr. VR 11183 1992

for mærkeindehaver

LEK, tovarna farmacevtskih

in kemicn ih izdelkov, d.d.,

Slovenien,

v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S.

Den 7. august 1992 indleverede LEK, tovarna farmacevtskih in kemicnih

izdelkov, d.d., Slovenien, v/Patentbureauet Hofmann-Bang & Boutard, en

ansøgning om registrering af varemærket AMOKSIKLAV for klasse 5:

Farmaceutiske præparater, antibiotika.

Varemærket blev registreret den 4. december 1992.

Den 6. januar 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 8. marts 1993 nedlagde klageren,

Beecham Group p.l.c. v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S,

Læs alt

indsigelse mod registreringens gyldighed. Til støtte for indsigelsen blev det

bl.a. gjort gældende, at mærket AMOKSIKLAV er forveksleligt med indsigers

registrerede varemærke AMOXIL, der omfatter alle varer i klasse 5.

I skrivelse af 3. maj 1993 uddybede klageren indsigelsen og anførte:

»....Vi har i vor ovennævnte indsigelse anført, at det registrerede

varemærke AMOKSIKLAV må anses for forveksleligt med vor klients

varemærke AMOXIL , idet der både foreligger mærkelighed og

vareartslighed.

Betragter man mærkerne over for hinanden

AMOKSIKLAV

AMOXIL

fremgår det, at mærkerne har en række bogstaver fælles, nemlig de tre

første, vokalen I og konsonanten L, hvorfor mærkerne visuelt frembyder store

ligheder.

Auditivt må mærkerne i høj grad anses for forvekslelige, idet bogstaverne

KS og bogstavet X vil blive udtalt nøjagtigt ens, hvilket bevirker, at de

første tre stavelser A-MOK-SI er identiske i begge mærker, hvorfor vi finder,

at ligheden mellem mærkerne er meget stor.

Hertil kommer at der foreligger fuldstændigt varesammenfald, idet det

registrerede varemærke AMOKSIKLAV dækker klasse 05: farmaceutiske

præparater, antibiotika, mens vor klients registrering af varemærket

AMOXIL dækker klasse 05: alle varer.

Til støtte for vor opfattelse om forvekslelighed mellem de ovennævnte

varemærker henviser vi til følgende afgørelser trykt i Registreringspraksis

1880-1980

ALKASIL / ALKA-SELTZER (klasse 05)

AVITAT / AVIA

NETAGEN / NESTARGEL (klasse 05)

XYLODENT / XYLIMENT .

Vi skal herefter anmode Direktoratet om at tage den i medfør af

bestemmelsen i § 15 stk. 1 nr. 2 nedlagte indsigelse til følge og finde det

registrerede varemærke AMOKSIKLAV ugyldigt under henvisning til, at

der foreligger forvekslelighed med indsigers varemærke AMOXIL .«

I skrivelse af 1. juli 1993 bestred mærkeindehaver, der i indsigelses- og

klagesagen repræsenteres af Patentbureauet Lehmann & Ree A/S, at de to

mærker er forvekslelige og udtalte endvidere:

»....Såvel visuelt som auditivt adskiller mærkerne sig allerede som

følge af antallet af bogstaver. AMOKSIKLAV består af ti bogstaver over for

AMOXIL på seks bogstaver.

AMOKSIKLAV er et »fremmedartet« varemærke, der umiddelbart er

lidt vanskeligt at udtale. Slutstavelsen -KLAV er usædvanlig og dermed

visuelt iøjnefaldende. Selvom bogstaverne -KS- i AMOKSIKLAV udtales som -X-,

er sidstnævnte bogstav sjældent brugt på danske, hvorved det bliver visuelt

»stærkt«. Tilstedeværelsen heraf i AMOXIL indebærer derfor endnu en

visuel adskillelse imellem mærkerne.

Den auditive adskillelse bestyrkes af forskellen i stavelsesantal, idet

A-MOK-SI-KLAV er på fire stavelser over for A-MOX-IL på tre.

Fra doms- og registreringspraksis kan vi henvise til følgende afgørelser

vedrørende lægemiddel-varemærker på henholdsvis tre og fire stavelser, der

ikke blev anset for forvekslelige:

ARTEXAL 53 ARTEOPTIC CYCLONAL 53 CYCLOPENTAL

CORDIPIN 53 CORDARONE TRASOTABS 53 TRASITENSIN

CORTALON 53 CORDARONE

CYCLONAL er fuldstændig indeholdt i CYCLOPENTAL, men på trods

heraf er mærkerne ikke anset for forvekslelige, da

helhedsindtrykket som følge af bl.a. forskellen i antallet af

stavelser er forskelligt.

De af indsiger fremdragne afgørelser vedrører for tre af eksemplernes

vedkommende mærker på tre stavelser over for hinanden. For så vidt angår

ALKASIL over for ALKA-SELTZER, kan tilstedeværelsen af bindestregen i det

sidstnævnte mærke have begrundet muligheden for forveksling.

På ovennævnte baggrund skal vi anmode Direktoratet om at afslå indsigelsen

og stadfæste registreringen af AMOKSIKLAV.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 3. september 1993 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»....I medfør af varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, er et varemærke

udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at

det antages, at der er en forbindelse med det ældre mærke, fordi det yngre

mærke er identisk med eller ligner det ældre mærke, og varerne eller

tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.

For at der kan anses for at være risiko for forveksling, skal der således

foreligge både mærkelighed og varesammenfald eller vareartslighed.

Da der er varesammenfald, er det afgørende for om der foreligger

forvekslelighed, om der er mærkelighed. Det mener direktoratet ikke er

tilfældet.

Uanset at begge mærker begynder med AMO- og indeholder vokalen I samt

konsonanten L, er der tale om to ord, der alene har første stavelse, der kun

består af bogstavet A, til fælles og muligvis også næste stavelse - MOK -

fælles, men dette afhænger af udtalen af det karakteristiske bogstav X.

Indsigers mærke består af seks bogstaver, fordelt på tre stavelser, og er

således et kort ord. Det registrerede mærke, består af ti bogstaver, fordelt

på fire stavelser og er således relativt langt.

Mærkerne er ikke visuelt forvekslelige og uanset en vis auditiv lighed -

afhængig af udtalen af det i dansk ikke særlig ofte forekommende bogstav X-

ligner mærkerne ikke i deres helhed, hvorfor indsigelsen ikke kan tages til

følge.

Det skal tilføjes, at direktoratet finder, at de i Deres skrivelse nævnte

eksempler på forvekslelige mærker ligner hinanden langt mere end det, der er

tilfældet i nærværende sag.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. november 1993 indbragt

for Patentankenævnet.

I skrivelse af 22. december 1993 påstår klageren direktoratets afgørelse

omgjort og udtaler endvidere:

»....Både vi og vor klient er af den opfattelse, at der er en stor

auditiv lighed mellem mærkerne AMOXIL og AMOKSIKLAV , idet der

efter vor opfattelse ikke er nogen tvivl om, at bogstavet X indeholdt i et

ord, når det udtales på dansk, kun kan udtales som bogstaverne KS. Bogstavet

X har efter vor opfattelse udelukkende en helt specifik udtale, når bogstavet

anvendes som første konsonant i et ord, hvor X-lyden ofte erstattes med en

S-lyd som i følgende ord taget fra Gyldendals røde ordbog dansk/engelsk:

x-anthippe

x-ylofon

x-ylofonist

x-ylograf.

Af de ovennævnte ord er der egentlig kun et ord, som begynder med

konsonanten X, nemlig xylofon (og xylograf og afledninger af disser ord).

Xanthippe er et græsk fornavn kendt som navnet på Sokrates« kone, men

udtalen af X er den samme.

Optræder konsonanten X derimod midt i et ord, som det vil være typisk

specielt i forbindelse med kunstord og ord dannet fra latinske eller græske

stofbetegnelser, vil dette X typisk blive udtalt KS. Vi kan i denne

forbindelse henvise til det engelske låneord mixture, som på dansk både

skrives og udtales mikstur. Der kan sikkert findes adskillige andre eksempler

på, at udtalen af bogstavet X er enslydende med det ovennævnte eksempel.

Vi finder derfor ikke, at Direktoratets forbehold vedr. udtalen af

bogstavet X er særlig relevant, idet dette bogstav efter vor opfattelse kun

kan udtales KS som ovenfor nævnt.

I øvrigt har vor klient oplyst, at stofbetegnelsen co-amoxiclav er et

såkaldt »British Approved Name'for et amoxycilling (pencillinpræparat).

Den britiske Farmakopekommision vedtager benævnelser, jvf. bilag 4, der

skal anvendes som almindelige navne (fællesnavne, nonproprietary names) for

nye lægemidler. Et underudvalg under Forenede Nationers

Verdenssundhedsorganisation (WHO) ar-bejder videre med forslag til sådanne

non-proprietary names fremsat af de forskellige farmakopenævn i forskellige

lande eller sammenslutninger af lande med henblik på at optage sådanne navne

som såkaldte »registered international non-proprietary names

(RINN-names)».

Det vil derfor være overmåde uheldigt, at varemærket AMOKSIKLAV

registreres i Danmark for varer i klasse 05, idet en sådan registrering vil

kunne forhindre godkendelsen af co-amoxiclav, som et RINN-navn, fordi et

næsten identisk varemærke i forvejen ses at være beskyttet i Danmark.

Proceduren fra WHO's side er nemlig den, at alle godkendte RINN-navne fra

WHO's side sendes til varemærkemyndigheder i de lande, som anerkender

RINN-navne, hvorefter det undersøges, om registrerede varemærker i klasse 05

er til hinder for optagelsen af benævnelsen af benævnelsen som RINN-navn.

I øvrigt kan man jo også forestille sig, at en mærkeindehaver af

varemærket AMOKSIKLAV vil kunne forbyde import af et lægemiddel mærket

et i England godkendt fællesnavn så som co-amoxiclav. Man har valgt et ord

som AMOKSIKLAV som varemærke for sine farmaceutiske produkter,

herunder lægemidler, når en næsten tilsvarende betegnelse er registreret som

fællesnavn i Storbritannien.

I øvrigt fremsendes som bilag »USAN 1993« (bilag 5), som er en

dictionary of drug names. Det fremgår heraf, at stoffet amoxicillin er et

internationally non-proprietary name i form af et antibakterielt stof, som

forhandles af en række medicinalfirmaer under så forskellige varemærker som

AMOXIL, POLYMOX, TRIMOX, UTIMOX, WYMOX .

I øvrigt har vor klient oplyst, at man har nedlagt indsigelse mod

registreringen af AMOKSIKLAV både i Tyskland, Island, Polen og

Thailand, men at man endnu ikke har fået afgjort nogen af disse

indsigelsessager. Det vil måske nok være muligt at fremkomme med

myndighedernes afgørelse i sagerne i forbindelse med den mundtlige

forhandling i nærværende ankenævnssag.

Endelig skal vi til de af ansøger i skrivelse af 1. juli 1993 anførte

eksempler på varemærker, som ikke er blevet anset for forvekslelige, og som

efter ansøgers opfattelse er parallelle med nærværende sag, anføre følgende:

I henhold til registreringspraksis 1880-1980 er mærkerne CORDIPIN /

CORDARONE og mærkerne CORTALON / CORDARONE ikke

indbyrdes blevet anset for forvekslelige, fordi præfikset COR er så

almindeligt forekommende for varer i klasse 05, som omfatter

hjertepræparater, at man ikke kan tillægge denne stavelse særskilt betydning.

Mærkerne er derfor i deres helhed ikke blevet anset for forvekslelige.

For så vidt angår varemærkerne TRASOTABS / TRASITENSIN er

det første mærke sammensat af TRASO og suffikset TABS, som er en forkortelse

for det engelske ord tablets og derfor beskrivende for varer i klasse 05.

Mærkerne TRASOTABS og TRASITENSIN er derfor ikke fundet for

forvekslelige.

Mærkerne CYCLONAL / COCLOPENTAL (hvor mærket CYCLONAL

skulle have været stavet CYKLONAL ) blev i henhold til Sø- og

Handelsretsdom fra marts 1940 ikke anset for forvekslelige med den

begrundelse, at begge indeholdt ordet cyclo/cyklo, som er et hyppigt anvendt

udtryk i den kliniske terminologi og derfor lidet egnet til at give et mærke

særpræg.

Vi finder derfor ikke, at nogen af de kommenterede afgørelser taler til

støtte for, at varemærkerne AMOXIL og AMOKSIKLAV ikke skulle

kunnes forvekles af de danske forbrugere.'

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 14. april 1994 påstået direktoratets

afgørelse stadfæstet og gjort gældende, at

»....der som statueret af Patentdirektoratet ikke foreligger den

fornødne mærkelighed mellem AMOXIL og AMOKSIKLAV.

De to mærker til bedømmelse adskiller sig visuelt på grund af forskellen i

antallet af bogstaver, nemlig seks bogstaver over for ti bogstaver. Hertil

kommer tilstedeværelsen af det på dansk sjældent anvendte bogstav -X- i

mærket AMOXIL, hvilket yderligere adskiller det visuelt fra AMOKSIKLAV.

AMOXIL er et tre-stavelsesord, A-MOX-IL, medens AMOKSIKLAV er et

fire-stavelsesord, A-MOK-SI-KLAV. Trykket lægges på sidste stavelse i begge

mærker, d.v.s. på -KLAV i AMOKSIKLAV og på -IL i AMOXIL, og således ikke på

de stavelser, som mærkerne måtte have til fælles.

Tilsammen med den forskel, som antallet af bogstaver giver, indebærer

dette en betydelig auditiv adskillelse mellem mærkerne.

Hvorvidt bogstavet -X- udtales som i »Xanthippe'eller

»mixture«, er for så vidt uden relevans, idet Patentdirektoratet i

sin afgørelse anfører, at »anset en vis auditiv lighed - afhængig af

udtalen af det i dansk ikke særlig ofte forekommende bogstav X-, ligner

mærkerne ikke i deres helhed...«(vor fremhævelse).

Klager anfører, at co-amoxiclav er et »British Approved Name'for et

amoxycillin, og at registreringen af varemærket AMOKSIKLAV kan hindre

godkendelsen af co-amoxiclav som RINN-navn (registered international

non-proprietary name).

Vi vedlægger kopi af anmeldernes hjemlandsbevis fra det daværende

Jugoslavien, hvoraf det fremgår, at ansøgningen om AMOKSIKLAV blev indgivet

den 29. oktober 1987 og registreret den 27. januar 1988. På daværende

tidspunkter eksisterede der ingen forvekslelige eller identiske navne - slet

ikke co-amoxiclav, som først blev et »British Approved Name'i 1990, jfr.

vedlagte kopi.

Vi kan ikke indse, at det »vil være overmåde uheldigt, at varemærket

AMOKSIKLAV..vil kunne forhindre godkendelsen af co-amoxiclav, som et

RINN-navn.« Et navn kan ikke godkendes som RINN-navn, hvis der i

forvejen eksisterer identiske eller quasi-identiske varemærker, og da

varemærket AMOKSIKLAV eksis- terede før Den britiske Farmakopekommision

vedtog benævnelsen co-amoxiclav, har indehaverne af førstnævnte varemærke en

bedre ret.

Det er jo netop formålet med WHO's godkendelsesprocedure at udelukke, at

andres rettigheder krænkes. Vore klienters rettigheder krænkes ved

anvendelsen af betegnelsen co-amoxiclav. Der er ingen grund til at

mistænkeliggøre vore klienters motiver til at vælge varemærket AMOKSIKLAV:

man kan i så fald ligefuldt mistænkeliggøre, at Den britiske

Farmakopekommision har valgt ordet co-amoxiclav som betegnelse, når det i

forvejen var et beskyttet varemærke i Jugoslavien.

Den omstændighed, at der er nedlagt indsigelse i andre lande, har ikke

betydning for nærværende ankesag, da de danske myndigheder ikke skal følge

andre landes praksis.

Vi fastholder i øvrigt, at de af os fremførte afgørelser fra

registreringspraksis er helt analoge med nærværende sag.

Forstavelserne i såvel AMOKSIKLAV som i AMOXIL er suggestive, idet de er

en henvisning til tilstedeværelsen af penicillinet »amoxicillin'i

præparaterne, jfr. vedlagte kopier fra Lægemiddelkataloget 1991. Mærkerne

AMOKSIKLAV og AMOXIL adskiller sig således i princippet ikke fra de af os

anførte eksempler, hvor de suggestive fælles elementer i mærkerne netop

begrundede, at mærkerne ikke blev anset for forvekslelige.

På ovenstående baggrund anmoder vi Ankenævnet om at stadfæste

Patentdirektoratets afgørelse og afvise anken.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 22. august 1995.

For klageren mødte cand.jur. Birgit Wiborg, der henviste til de skriftlige

indlæg og navnlig fremhævede, at indsigermærkets lyddele var fuldt indeholdt

i ansøgermærket.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for nævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen S. Gulmann

Officielle noter

Indsigelsessag

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter