Børn og biler - Af fuldmægtig Martin Lindeblad Nielsen (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Børn og biler - Af fuldmægtig Martin Lindeblad
Nielsen (* 1)
De almindelige betingelser for bilstøtte findes i den såkaldte
bilbekendtgørelse: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 11. december
1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58.
Ifølge disse regler skal barnet have en varig nedsættelse af
funktionsevnen, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes. Desuden
skal barnet have et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper
følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse.
Praksis der har dannet sig på området betyder, at svært handicappede børn
tilkendes støtte til bil, såfremt barnet er væsentligt vanskeligere at
transportere end andre børn på samme alder. I denne bedømmelse indgår bl.a.
barnets funktionsevne, herunder særligt barnets evne til at gå, og muligheden
for at transportere barnet i offentlige transportmidler.
Udmålingen af støtten sker enten som et almindeligt lån eller et udvidet
lån. Det udvidede lån ydes, når der foreligger ganske særlige forhold i
forbindelse med barnets invaliditet, og det er nødvendigt med en større eller
dyrere bil fx for at medbringe nødvendige hjælpemidler i bilen. I nogle
tilfælde kan det være tilstrækkeligt at yde tilskud til nødvendig indretning
af bilen i stedet for udvidet lån, jf. ovennævnte bekendtgørelse § 9, stk. 1.
Den Sociale Ankestyrelse har fornylig haft lejlighed til at træffe
afgørelse i 3 sager, hvor der på børnenes vegne var ansøgt om udvidet lån til
bil.
I 2 af sagerne var børnene fyldt 3 år på tidspunktet for Ankestyrelsens
behandling af sagerne og de havde en spastisk lammelse som følge af en
hjerneskade. Som følge heraf var det ene barn generelt forsinket i sin
udvikling svarende til 10-11 måneder og kunne ikke sidde alene uden støtte og
havde ingen selvstændig mobilitet. Der var stærkt vekslende spasticitet, der
kunne blive voldsom - specielt i venstre arm. Det andet barns hjerneskade
bevirkede en cerebral parese med højresidig overvægt samt nogle ufrivillige
Læs alt
bevægelser. Der var ikke udsigt til at barnet ville få nogen egentlig
gangfunktion - i hvert fald ikke udendørs. I begge sager anførte forældrene
bl.a., at deres børn i meget nær fremtid ville få el-kørestol, som ikke kunne
transporteres i en almindelig bil. Børnene havde hjælpemidler i form af
henholdsvis: kørestol, klapvogn, ståstativ, høj stol, lille stol samt
Solbakkevogn og henholdsvis: kørestol, ståstativ, Tripp-Trapp med siddeskal
og en gangvogn.
Ankestyrelsen nåede i begge sager frem til, at der ikke var grundlag for
at tilkende et udvidet lån, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at de
nødvendige hjælpemidler til barnet ville kunne rummes i en bil, hvortil der
ydes støtte inden for den sædvanlige låneramme efter § 4 i
bil-bekendtgørelsen. Desuden lagde Ankestyrelsen vægt på børnenes alder og
helbredsmæssige tilstand, herunder særlig deres begrænsede mobilitet og
ufrivillige bevægelser. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen det usikkert om
- og i givet fald hvornår - børnene måtte blive i stand til at betjene en
el-kørestol.
Den 3. sag drejede sig om et barn på ca. 2« år, der led af en type
cerebral parese (dyskinetisk), der medførte abnorme bevægelser. Det betød
bl.a., at der var vekslende spændinger af musklerne, hvilket vanskeliggjorde
barnets motoriske udvikling. Barnet var lille og spinkelt og kunne hverken gå
eller sidde selv. Der var en række hjælpemidler i form af Pandastol,
ståstativ, autostol samt almindelig polstret klapvogn. Kørselsbehovet var i
forbindelse med transport til børnehave, aflastningsfamilie, familiebesøg og
behandlinger.
Ankestyrelsen nåede i denne sag frem til, at barnet ikke var berettiget
til støtte til køb af bil, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet efter
Ankestyrelsens vurdering ikke var væsentligt vanskeligere at transportere end
andre børn på samme alder. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at barnet kun
vejede ca. 7 kg, og at det sædvanligvis ikke var nødvendigt at medbringe alle
hjælpemidlerne. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at kørselsbehovet var
begrænset, idet der eksisterede en kørselsordning i forbindelse med transport
til den institution, hvor barnet gik hver dag fra morgen til eftermiddag.
Disse sager er ikke udtryk for en ændring af Ankestyrelsens hidtidige
praksis.
Ankestyrelsen har tidligere om emnet offentliggjort SM 0-51-88: Forældre
til en 4 år gammel dreng med spastiske lammelser søgte om udvidet støtte til
køb af en kassebil. Som begrundelse for ansøgningen anførte forældrene, at
barnet i det daglige brugte en række hjælpemidler, blandt andet høj stol,
ståstativ, gangstativ, legestol med bord, og at hjælpemidlerne skulle kunne
medbringes i bilen. Det var oplyst, at barnet gik i specialbørnehave, og at
der var behov for kørsel til og fra lægebesøg, til aflastningsfamilie og
besøg hos venner og familie. Ankestyrelsen fandt, at de for barnet nødvendige
hjælpemidler ville kunne rummes i den bil, hvortil der var ydet støtte inden
for den sædvanlige låneramme, og tiltrådte revaliderings- og pensionsnævnets
afslag på udvidet støtte.
I SM 0-65-89 er redegjort for en afgørelse hvor der blev tilkendt udvidet
lån til et 3-årigt barn, der ifølge de lægelige oplysninger i sagen, kun
ville være i stand til at sidde relativt kortvarigt, formentlig kun 1 times
tid ad gangen, og derfor skulle have mulighed for at kunne ligge ned nu og i
de kommende år. Barnet var multihandicappet på grund af følger efter
hjernebetændelse og derfor svært psykomotorisk retarderet og led af generel
hy-potoni, det vil sige nedsat muskelspænding med deraf følgende nedsat kraft
og øget ledbevægelighed. Handicappet medførte behov for forskellige
hjælpemidler, herunder en formstøbt skalstol og specialklapvogn. Bilen skulle
bruges til befordring af barnet til lægebesøg, aflastning, besøg hos
venner/familie samt til ferieformål. Ankestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt
på det oplyste om omfanget og antallet af hjælpemidler til barnet og om dets
behov for at kunne ligge ned under længere køreture. Herefter fandt
Ankestyrelsen barnet berettiget til en kassebil. Ankestyrelsen hjemviste
sagen til revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse af, hvilken
kassebil, der ville være billigst og bedst egnet jf. bilbekendtgørelsens § 6,
stk. 2, samt til fastsættelse af de nærmere vilkår for lånet.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, oktober 1997.
Lignende dokumenter
- Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring Retsinformation · 23. december 2017
- Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil Retsinformation · 3. marts 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse 52-14 om bilstøtte - nedsat funktionsevne - skånebehov - kørselsbehov - trivselsmæssigt grundlag - erhvervsmæssigt grundlag Retsinformation · 27. september 2014
- Nyt fra Ankestyrelsen - bilstøtte på psykisk grundlag - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 15. april 2002
- Ankestyrelsens principafgørelse C-8-05 om andre kørselsordninger - kørselsbehov - afgiftsfritagelse - bil - hjælpemidler Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999